PROGRAMMERING AF BRUGSKVALITET I HOSPITALSARKITEKTUR

Transkript

1 NORDISK FM KONFERENCE TEMA: USABILITY/ BRUGSKVALITET PROGRAMMERING AF BRUGSKVALITET I HOSPITALSARKITEKTUR I august 2016 præsenterede Aneta Fronczek-Munter sin forskning om hospitalsdesign, usability programmering, evalueringer og brugerinvolvering på Center for Facility Managements (CFM) 2nd Nordic Conference. Konferencen havde titlen Facilities Management research and practice, Does FM contribute to happiness in Nordic countries?. Konferencen havde også et skandinavisk spor med titlen Hvordan kan vi skabe brugervenlige faciliteter?, hvor Aneta Fronczek-Munter, sammen med sine kollegaer fra Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU) professor Geir K. Hansen og post.doc. Johan van der Zwart, var facilitatorer på en workshop. I løbet af denne workshop diskuterede de mange deltagere fra forskning og praksis brugskvalitet og nogle provokerende udsagn om emner relateret til usability. Af ANETA FRONCZEK- MUNTER, arkitekt, forsker på Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) Min PhD-afhandling BRUGERVENLIG BYGGEPRO- GRAMMERING TIL HOSPITALS DESIGN [1], som jeg forsvarede i april 2016, er et bidrag til den igangværende debat om, hvorledes man kan forbedre designprocesserne for komplekse byggerier, for eksempel hospitaler. Hospitaler er interessante, da de er store og komplekse byggerier, som koster mange penge og tager mange år at bygge. Derudover er de underlagt krav fra mange aktører: Politikere på regionalt og landsniveau udstikker de økonomiske rammer og målsætninger for, hvad hospitalerne skal kunne, hvor mange der skal behandles osv., men rammerne og målene er ikke nødvendigvis faste og bliver ofte ændret i løbet af byggeprocessen. Interessenterne i et hospitalsbyggeri består af mange forskellige grupper: Politikere, bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører, ansatte, patienter og pårørende. Gruppen af ansatte kan videre underinddeleses i en mængde forskellige faggrupper, læger, sygeplejersker, portører, rengøringspersonale, lægesekretærer, kontoransatte, facility managere m.fl., som ikke nødvendigvis deler det samme syn på, hvordan et hospital skal indrettes for at understøtte netop deres arbejde. Forskningsprojektet startede med min personlige motivation til at forbedre processerne i byggebranchen, så de resulterende bygninger både bliver flotte arkitektonisk, har øget brugervenlighed og bedre støtter brugernes behov. Jeg undrede mig over, hvorfor fremtidige brugere ikke var mere involveret i programmeringen og design af bygninger, og hvorfor man sjældent laver og lærer af evalueringer af eksisterende bygninger. Afhandlingen dækker fem temaer, som er belyst ved hjælp af tre case-studier på hospitaler i Danmark og Norge, talrige interviews med eksperter og aktører, samt workshops med eksperter fra de nordiske lande. I denne artikel fokuserer jeg på brugerne og programmering af brugskvalitet. BRUGERNE Gruppen af brugere og interessenter er for hospitaler meget vidfavnende og forskelligartet. Så for at kategorisere brugere og interessenter i hospitalsbyggerier i grupper kan vi se hvordan konceptet interessent (stakeholder) er defineret af International Organization for Standardization (ISO). En stakeholder er et individ eller organisation, som har en ret, en andel, en fordring eller interesse i et system eller ved besiddelse af en karakteristik som skaber behov eller forventning (Egen oversættelse) [2]. En anden definition er: En gruppe eller individ, som kan påvirke eller blive påvirket ved gennemførsel af et projekt [3]. Det vil ofte være nødvendigt at opnå interessentens accept eller modtage deres bidrag for at fuldføre projektet [4]. To måder at organisere brugere og interessenter indenfor byggeriet er vist i Figur 1 og Figur 2, begge kategoriseringer kommer fra nyere forskning. I Figur 1 er interessenter organiseret efter service tankegangen. I Figur 2 (fra min PhD afhandling) er fokus på interessenter ved hospitalsbyggeri organiseret med patienten som kernebrugeren omgivet af flere lag af andre interessenter. Inderst er patienterne og de pårørende, da der uden dem ikke ville være behov for hospitalet. Omkring dem kommer i rækkefølge efter deres aftagende berøringsflade med patienterne og de pårørende, det medicinske personale, bygherreorganisationen (ledere, facility managere, arkitekter), servicefunktioner og eksterne 15

2 FIGUR 1 KATEGORISERING AF BRUGERE I SEKS KATEGORIER, BASERET PÅ [5]. FIGUR 2 BRUGERE OG INTERESSENTER INDENFOR HOSPITALSBYGGERI [1]. konsulenter (arkitekter, ingeniører, designere, andre specialister m.fl). Sidst men ikke mindst, kan vi se, at samfundet er opstillet som en vigtig bruger. Alle mennesker er en potentiel patient, pårørende eller bruger af en hospitalsfacilitet, fx offentlige rum på hospitalets område, mødefaciliteter, cafeer. Derudover er der de direkte naboer til hospitalet, som også kan betegnes som brugere, da de deler område og vejnet med hospitalet og dets brugere. Samfundet er også en bruger og ejer af offentlige hospitaler. Samfundet kan være skatteydere, vælgere, politikere og embedsmænd på kommunalt-, regionalt- eller landsplan. Medierne er også en bruger, da de tilgår og rapporterer information om hospitalerne til Samfundet. I Figur 2 er interessenterne organiseret i en mere centrisk model. Jo mere centralt en interessent er placeret, jo mere er interessenten involveret i specifikationen og beslutningsproceseen og/eller er påvirket af disse. Interessenter længere ude får mere statisk information omkring byggeprojektet med undtagelse af de eksterne konsulenter, som ofte er med-designere af løsningen med de mere centrale brugere som patienter, medicinsk personale og bygherre-organisation. CASES Den beskrevne forskning er baseret på case-studier på hospitaler i Danmark og Norge. Her vil jeg nævne de to case-studier, som foregik i Danmark. CASE 1 HEALTHCARE INNOVATION LAB (HIL) Denne case foregik på gynækologisk afdeling på Herlev Hospital som en del af Healthcare Innovation Lab (HIL), som er et public-private project mellem virksomheder og brugere på hospitaler i Region Hovedstaden. HIL er startet for at teste metoder til simulering af arbejdsgange og bruger-drevet innovation til hospitalsbyggeri. Et specifikt mål var at udvikle nye metoder til simulering af arbejdsgang. HIL projektet blev støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. CASE 2 BISPEBJERG HOSPITAL Bispebjerg Hospital var en af mine cases i årene , dette er beskrevet i en tidligere artikel i FM Update [6]. Jeg fulgte processen med brugerinvolvering og programmering for master plan konkurrencen. Derudover foretog jeg interviews med mange af de involverede parter, som deltog i udarbejdelsen af materialet til konkurrencen. BRUGSKVALITET Hvad handler brugervenlighed/brugskvalitet om? Brugskvalitet (En: Usability) er et koncept relateret til funktionalitet, men afhænger af brugernes subjektive opfattelser samt af kontekst, kultur, situation og erfaringer. Forståelse af brugskvalitet opnås oftest gennem involvering af brugerne. Min PhD afhandlingen udvider forskningen i brugskvalitet af bygninger fra udelukkende at fokusere på evaluering af bygninger i brug til at omfatte alle byggeriets faser samt definerer processen for Brugervenlig Programmering. PROGRAMMERING Programmering (En: Briefing / Architectural Programming), bliver ofte forstået som en aktivitet i en tidlig fase af et byggeprojekt. I praksis bliver processen traditionelt varetaget af eksperter. Brugere involveres mest som datakilder og programmeringsprocessen resulterer i et byggeprogram. 16

3 FIGUR 3 FORSKELLIGE STADIER AF PROGRAMMERING: 1 STRATEGISK PROGRAM, 2 FUNKTIONELT PROGRAM, 3 TEKNISK PROGRAM. BASERET PÅ [7] [8]. Afhandlingen foretager en syntese af forskningsresultaterne og foreslår en procesmodel for Brugervenlig Programmering, hvor programmering er en dynamisk og kontinuerlig proces gennem alle byggeriets faser. I den foreslåede model er aktiviteterne for programmering og design ikke skarpt adskilte, men understøtter hinanden med hyppige interaktioner. Brugerinvolvering og evalueringer af bygninger understøtter programmering og design gennem fælles læring, participatorisk data indsamling og analyse af behov. Modellen kombinerer således alle fire indbyrdes afhængige aktiviteter og giver et visuelt overblik af dem i alle bygningsfaser og angiver tillige fokus, brugere og metoder for hver fase. TRADITIONEL PROGRAMMERING OG Tabel 1 opsummerer ligheder og forskelle mellem traditionel programmering og Brugervenlig Programmering. TABEL 1 SAMMENLIGNING MELLEM TRADIONEL PROGRAMMERING OG BRUGERVENLIG PROGRAMMERING. FRA [1]. TRADITIONAL PROGRAMMERING Beskæftiger sig med nye byggeprojekter Beskæftiger sig med bygherres og brugernes behov i eksisterende og fremtidige byggeprojekter. En fast defineret fase i starten af byggeprojektet En kontinuerlig proces med skiftende fokus som foregår i alle faser af bygnings liv, inklusiv design, opførelse og ibrugtagning. En ekspert indsamler information En fælles læreprocess med dialog mellem eksperter og brugere Brugerudsagn bruges primært som datakilde Brugerne er aktivt involveret som co-designere og del af forandringsprocessen. Resultatet er et Byggeprogram, en kravspecifikation Kontinuerlig indsamling af visioner og kravspecifikationer med skiftende detaljegrad og fokus i byggeprojektets forskellige faser 17

4 Fokusgruppe workshop, hvor tre grupper eksperter i hospitalsbyggeri validerer og forbedrer det nye model. FIGUR 4 BRUGERVENLIG PROGRAMMERING Sammenfattende er mine forslag til Brugervenlig Programmering, baseret på mine forskningsresultater, følgende: Tillad programmering og design at påvirke hinanden i en iterativ proces. Involver brugere aktivt i løbet af processen. Brug kontinuerlig brugerinvolvering med forskellige temaer og fokus i alle faser. Fokus i programmering og design aktiviteterne ændrer sig gennem byggeprojektets faser: Fra indsamling af data og skabelse af visioner i det strategiske program, gennem det funktionelle design program med co-læring og co-creation med brugere, til det detaljerede tekniske program med godkendelser og justeringer, samt fortsat sikring af brugskvaliteten af løsninger og afslutningsvis vellykket overdragelse, hvor oplæring af brugerne i brug af bygningens tekniske installationer skal være en integreret del af overdragelsen. Co-creation af design med brugere på workshops Gør evaluering af eksisterende bygninger, best practice bygninger, scenarier, designforslag til en integreret del af processen. Lav evalueringerne med forskellige brugergrupper og interessenter Anvend relevante og kreative objekter til workshops til understøttelse af den kreative process, fx design spil, simuleringer. VALG AF EVALUERINGSMETODE Når et eksisterende byggeri skal evalueres er det, at vælge den rigtige evalueringsmetode en udfordring i sig selv. Hvad skal evalueres? Hvor skal fokus ligge? Der findes over 200 forskellige evalueringsmetoder, alle med forskelligt fokus og resultat. I løbet af mit projekt har jeg udviklet værktøjer til at vælge en passende evalueringsmetode til en given opgave, og byggefase. Blomsten og den medfølgende detaljerede tabel, kan hjælpe til at vælge evalueringsmetoderne til bygningerne afhængig af hovedfokus, og giver et overskuelig overblik over grupperede eksisterende metoder. Yderligere sæt af evalueringsmetoder specifikt for hospitaler er også tilgængelig i afhandligen. Derudover forslås der evalueringsaktiviteter, også i starten af processen, hvor evaluering kan give input til programmering og design. De kan endvidere gennemføres med participatoriske metoder, f.eks. simulationer. På denne måde kan det undgås at fejl gentages. For at kunne vælge de rette metoder er de forskellige metoder og værktøjer i afhandlingen grupperet i relation til deres primære fokus: teknisk bygningsperformance, funktion/brugervenlighed og form/æstetik; og der udpeges metoder, som er særligt relevante for hospitalsprojekter. Der er udviklet et par værktøjer til at vælge passende evaluering metode til en given opgave, og byggefase. Evalueringsblomsten og den uddybende tabel i [1] kan hjælpe til at vælge metode til evaluering af bygningerne afhængig af hovedfokus. Blomsten giver et visuelt overblik over de eksisterende metoder. Et yderligere sæt af grupperede evalueringsmetoder specifikt for hospitaler er også tilgængelig i afhandligen. AFSLUTNING Resultaterne af Ph.D. projektet, som er publiceret i fem videnskabelige artikler og beskrevet i afhandlingen, bidrager med værktøjer og kan medvirke til at tilgodese fremtidige bygningsbrugeres behov samt maksimere brugskvaliteten af komplekse bygninger som hospitaler. Forskningsresultaterne er af relevans for forskere, arkitekter samt facilities managers og bygherrer involveret i planlægning af nye, komplekse faciliteter herunder ikke mindst de professionelle, som arbejder med byggeprogrammering og design af hospitaler. Facilities Management ses som en strategisk ledelsesdisciplin, der beskæftiger sig med mennesker, steder og processer. Brugervenlig Programmering kan både anvendes som et redskab i forvaltningen af eksisterende hospitalsfaciliteter eller til nye komplekse byggeprojekter. 18

5 Placeringen af enkelte evaluaringsmetoder er vist som eksempler. Se [1] for den detaljerede tabel med flere evalueringsmetoder. Fra [1]. FIGUR 5 EVALUERINGSBLOMSTEN MED KATEGORISERING AF EVALUERINGSMETODER BASERET PÅ DERES FOKUS. LITTERATURLISTE [1] A. Fronczek-Munter, Usability Briefing for Hospital Design Exploring User Needs and Experiences to Improve Complex Buildings, DTU Management Engineering, [2] ISO/IEC, ISO : Usability, [3] R. Freeman, Strategic Management: A Stakeholder Approach. Analysis, [4] P. Storvang og A. Clarke,»How to create a space for stakeholders involvement in construction,«construction Management and Economics, p , [5] N. Olson, S. Blakstad og G. Hansen,»Who is the user?,«i Proceedings CIB W70, Sao Paolo, [6] A. Fronczek-Munter,»Brugerinvolvering og Programmering for Masterplan Konkurrence på Bispebjerg Hospital,«FM Update, pp , [7] A. Blyth og J. Worthington, Managing the brief for better design, Taylor Francis, [8] A. Blyth og J. Worthington, Managing the brief for better design, Routledge, OM FORFATTEREN Aneta Fronczek-Munter er uddannet arkitekt fra det tekniske universitet i Poznan, Polen og har arbejdet med arkitektur i Polen, Tyskland og Danmark. I Danmark har hun arbejdet med planlægning og design af komplekse bygninger som indkøbscentre. Hun lavede sit Ph.D. projekt på Centre for Facilities Management Realdania Forskning, en del af Department of Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet. Hun forsvarede sin Ph.D afhandling i april 2016 og arbejder nu som forsker på Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim, Norge. Der arbejder hun på projektet Smart hospital architecture og undersøger evalueringsmetoder for brug af bygherrer og Facilities Managere på hospitaler, samt brug af hospitalsdata og big data fra tracking af personer og objekter i forbindelse med BIM modeller og tilpasning af arkitektur og layout til specifikke krav. 19