Medens demokratiets tilbøjelighed til
|
|
- Ernst Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det modne demokrati og krigen. Fra 1. Verdenskrig til Afghanistan HANDLINGAR Inträdesanförande i Kungl Krigsvetenskapsakadmien avd V den 19 mars 2008 av Michael H Clemmesen, Medens demokratiets tilbøjelighed til at føre krige herunder mod andre demokratier er blevet genstand for omfattende analyse og diskussion, 1 gælder det samme ikke karakteren af demokratiets krigsførelse, emnet for dette essay. Det tager afstand fra den klassiske militærteoretiker Fuller s opfattelse, at demokratiet som en naturkraft driver optrapningen mod total krigsførelse. 2 Det modne demokrati, hvor eliten har accepteret ansvarligheden overfor folket og dette politiske systems spilleregler, driver ikke automatisk konfliktens optrapning. Det påvirker og begrænser statens krigsførelse på en langt mere gennemført og sofistikeret måde. Dette skyldes, at den demokratisk ansvarlige regering skal forklare og kunne forsvare sin optræden i krig overfor sine borgere. Det er her tesen, at dette forhold i det 20. Århundrede har fået afgørende betydning for både krigsforberedelser og optræden i krig i modne demokratier. Det gælder stormagter som Storbritannien, Frankrig og USA samt småstater som bl a de nordiske og Holland. Vilkårene gælder for både krigsførende og neutrale, under kamp på eget territorium og på eksterne krigsskuepladser. De gælder både krigshandlingerne og i den efterfølgende genopbygningsperiode. Demokratiet forventes af sin befolkning at optræde inden for en civilt domineret politisk ramme, så hensynsfuldt overfor for såvel kombattanter og nonkombattanter som muligt samt i øvrigt med en rationel, koordineret og rimeligt social retfærdig mobilisering og anvendelse af sine resurser. 1 Se bl a 2 Se Fuller, J F C: The Conduct of War, London 1961, bl a s 41: The motive force of democracy is not love of others, it is the hate of all outside the tribe, faction, party or nation. The general will predicates total war, and hate is the most puissant of recruiters. Denne opfattelse blev gentaget af Johs. Nielsen i: Demokratiet og krigen. En undersøgelse af samspillet mellem demokrati, nationalisme og krigsførelse. København 1971, hvor han i sin afslutning (s 179) konkluderer, at Årsagerne til krigenes vanvittige vækst og deres afmagt med hensyn til at vinde freden må i langt højere grad tilskrives folkemassernes politiske og militære aktivisering end den tekniske udvikling. 85
2 Indledende observationer I første omgang var rammen for læreprocessen en stadig mere total industrielt baseret krigsførelse. I det efterfølgende vil der blive taget udgangspunkt i Stig Försters fire dimensioner for totalkrigen: Totale krigsmål, totale krigsmetoder, total mobilisering af landets resurser og total kontrol med befolkningen. 3 Dimensionerne gør det muligt at adskille demokratiers og ikke-demokratiers krigsforberedelser og krigsførelse. En krigs karakter kan selv for demokratiet medføre, at krigsførelsen optrappes mod en total karakter. Men for demokratiet er denne optrapning kun midlertidig, drevet af situationens logik. Dele af samfundet vil allerede under krigen forholde sig kritisk til det skete, og derefter, efter krigen, vil demokratiet selvkritisk diskutere, om denne eskalation var nødvendig. De sidste 60 års kritiske debat i USA og Storbritannien om den strategiske luftkrig mod Tyskland og Japan under 2. Verdenskrig samt Vestens tvivl under den kolde krig om det acceptable i at opretholde freden ved at true med anvendelsen af termonukleare våben er eksempler på demokratiets vilkår. Det samme er det demokratiske Tysklands opgør med landets fortid og krigsførelsen i begge verdenskrige, det hurtige britiske opgør med dele af indsatsen mod oprøret i Nordirland fra 1969 samt den nu stadig bredere amerikanske afvisning af de overtrædelser af menneskerettigheder, der fandt sted i årene efter 9. september 2001-angrebene. Disse demokratiets vilkår stilles i relief af autokratiske regimers og endnu umodne demokratier som Ruslands, Tyrkiets og Weimar-Tysklands manglende vilje og evne til at ærligt at fremlægge og selvkritisk analysere egen optræden i krig. Det var det modne demokratis vilkår, som Gil Merom blotlagde i 2003 i sin ubekvemt overbevisende analyse af Frankrigs krigsførelse i Algeriet og Israels intervention i Libanon i Merom argumenterede, at trekanten medier, magthavere og den dannede mellemklasse interagerer på en måde, der undergraver demokratiets evne til at vinde små krige. Det er de vilkår, der bl a er rammen for Vestens indsats i Afghanistan. Mit essay er skrevet på grundlag af mere end fyrre års studier af det 20. Århundredes historie. Der vil ikke ske henvisninger til litteratur om nævnte krige, hvor jeg blot anlægger en ny vinkel på det normale billede af den pågældende konflikt. Jeg håber, at artiklen vil provokere til kritisk forskning. Op til slutningen af 1914 Der var tale om en gradvis proces igennem århundredet. Dette skyldtes først og fremmest, at samspillet og ansvarsfordelingen 3 Se Förster, Stig: indledende artikel i den af ham redigerede: An der Schwelle zum Totalen Krig. Die militärische Debatte über den Krieg der Zukunft , Paterborn, Merom, Gil: How Democracies Lose Small Wars. State:Society, and the Failures of France in Algeria, Israel in Lebanon, and the United States in Vietnam, Cambridge,
3 mellem statens myndigheder først gradvis blev afklaret fra I begyndelsen konkurrerede statslederen (monarken), regeringen, parlamentet, diplomatiet og de militære myndigheder om indflydelse i relation til udenrigspolitik og de forskellige typer af krigsforberedelser og krigsførelse, men man anså det generelt som hensigtsmæssigt at give de militære en afgørende rolle. Der synes ikke at være forskel på, hvordan demokratier og mere autokratiske stater forberedte deres krigsførelse. Man forventede, at krigen ville bliver afgjort hurtigt, på måneder. Derfor kunne man delegere den nødvendige myndighed til de professionelle i den tid, det varede. I begyndelsen af århundredet var det klart for de kontinentaleuropæiske generalstabe, at en kommende storkrig væsentligt ville påvirke de samfund, der blev inddraget i krigen. De forudså til en vis grad behovet for mobilisering og kontrol med samfundsresurserne bag krigsindsatsen. Således planlagde man med politisk accept militær kontrol over jernbaner og telegraf, så mobilisering og deployering af massehære af værnepligtige og støtten til dem under krigen kunne ske med mindst mulig friktion. Det var også forudset, at hvis krigen måtte udkæmpes i eget land, måtte militære myndigheder kunne anvende lokale resurser og opretholde ro og orden blandt de civile i de dele af landet, der kunne blive kampområde. Selv i små demokratiske lande som Danmark og Holland forberedte man særlove, der skulle gennemføres ved mobilisering og krigstilstand, og hvor man ved belejringstilstand kunne placere dele af landet under entydig militær myndighed. Da storkrigen blev en realitet i 1914, blev de forberedte love ført ud i livet i det omfang, som man i det enkelte land mente, at den militære situation krævede Krigen blev overraskende for de fleste ikke afsluttet på få måneder. Den fik det langstrakte forløb og stillede i samme dybtgående krav, som Den amerikanske Borgerkrig havde gjort 50 år før. De stivnede fronter krævede en stadig mere omfattende tilførsel af stadig mere sofistikeret materiel. Samtidig valgte de krigsførende at gennemføre en stadig mere total og nådesløs økonomisk krig. Det ekstraordinære produktionsbehov og handelskrigen krævede en stadig dybere mobilisering af landenes økonomier og central kontrol med disse. Dette gjaldt for alle krigsførende stormagter og neutrale småstater men der var væsentlig forskel på, hvordan forskellige stater i praksis løste problemerne. I krigsførende lande som Tyskland, hvis umodne parlamentariske demokrati hurtigt mistede sin allerede begrænsede indflydelse, kan man karakterisere udviklingen under krigen som en udstrækning af idéen om belejringstilstand til alle dele af staten. I besatte områder blev befolkningen brandskattet, udsultet og tvangsudskrevet til arbejde. Man indrettede hele samfundet efter en snævert militær logik. Områdernes industri blev ribbet for maskiner og landbruget fra trækkraft. Den tyske stabschef på østfronten, Erich Ludendorff, eksperimen- 87
4 terede fra efteråret 1915 med etablering af en militariseret planøkonomi med total mobilisering og total kontrol i de besatte dele af Baltikum og Hviderusland, Ober Ost fra efteråret Da Ludendorff ved kansleren Bethmann-Hollwegs afgang i sommeren 1917 reelt overtog magten i Tyskland, blev erfaringerne fra Baltikum forsøgt anvendt på den samlede tyske økonomi. Folk og produktionsapparat kom stadig mere direkte under militær kontrol og blev underlagt snævre militære prioriteringer. Alle nationens resurser skulle mobiliseres bag de stadig mere totale krigsmål. Krigsførelsens metoder kunne optrappes. 6 Efter USA s indtræden på modstandernes side, var der ikke længere nogen væsentlig international opinion at tage hensyn til. På overfladen var udviklingen i de demokratiske lande krigsførende som neutrale den samme som i Tyskland. Krigens udvikling stillede samme krav om en total mobilisering af resurser. Staten måtte derfor gribe styrende ind i alle dele af økonomien og samfundslivet. Men, uanset, at den militære ledelse som altid i krig, eller når krig truer havde en meget betydelig politisk indflydelse, blev det de civile dele af statsapparatet, hvis rolle og magt reelt blev øget af krigens pres og voksende behov. På grund af, at regeringerne måtte sikre den højst mulige grad af accept af deres indgreb i økonomien i en situation med stigende social nød, kan man sige at grundlaget for den europæiske velfærdsstat blev lagt i disse år. Den statslige indgriben skulle både sikre rationalitet og koordination i anvendelse af resurser og en social kontrakt med tilstræbt retfærdig fordeling af krigens byrder. Det var en kontrakt, der også lovede et bedre, mere retfærdigt samfund efter krigen. I demokratierne lærte man sig også at lade pressen bevare en sådan frihed, at utilfredshed fik åbent udtryk og dårlige nyheder kunne håndteres. Dette var entydigt tilfældet i Danmark, hvor grundlaget for det senere tætte samarbejde mellem det social-liberale Radikale Venstre og et moderat, demokratisk socialdemokrati blev skabt i krigens to sidste års forsøg på at etablere en effektiv statslig koordination af alle dele af erhvervslivet. Medens den danske regering på trods af krigen bevidst sikrede sig mod militære myndigheders overtagelse af områder, der i fredstid var civile myndigheders ansvar, blev store dele af det hollandske territorium fra krigens start eller senere underlagt belejringstilstand, d v s formelt placeret under en lokal militær chefs myndighed. Imidlertid forblev retsvæsnet på civile hænder, og medens krigstilstand 5 Liulevicius,Vejas Gabriel: War Land on the Eastern Front. Culture, National Identity and German Occupation in World War I. Cambridge, I de senere år er 1. Verdenskrigs totale karakter kommet stadig klarere frem. Se Kramer,Alan: Dynamic of Destruction. Culture and Mass Killing in the First World War, Oxford, 2007 og Liulevicius ibid. Se også Winter, Jay; Parker, Geoffrey and Habeck, Mary R:s fremragende lille antologi: The Great War and the Twentieth Century, Yale,
5 og belejringstilstand fortsatte, blev de ansvarlige militære chefers magt stadig mindsket, fordi befolkningen betragtede lokalt militærstyre som uacceptabelt, og i et demokrati kunne man ikke ignorere folket. Hæren blev i stadig højere grad reduceret til et rent statsligt instrument i den indenrigs- og udenrigspolitiske neutralitetspolitik. 7 Man kan sige, at der med denne civile dominans af det civil-militære samarbejde under krig blev lagt grundlaget for senere årtiers totalforsvarsstrukturer i europæiske demokratier. Det var civile politiske præmisser, der blev styrende for organisation og handling selv hvor det civile styres repræsentant af profession var militær og det var kun det demokratisk baserede civile magtapparat, der havde legitimitet og effektivitet til at gennemføre statslige, koordinerende indgreb i samfund og økonomi. Man kan sammenfatte demokratiernes reaktion på det stigende pres under 1. Verdenskrig på følgende måde: 1 En understregning af behovet for overordnet civil-politisk kontrol af statens indsats i krigsførelsen. 2 En politisk bemyndiget enhedsledelse af statens indsats i et givet område. 3 En organisation af formelle samarbejdsog koordinationsstrukturer, der sikrede indflydelse og engagement af alle væsentlige grupper i samfundet. 4 En social kontrakt om, at alle skulle bære krigens belastning efter evne, d v s tilstræbt retfærdigt. 5 Den offentlige reaktion på begivenhederne kunne stadig finde sted i en i hovedsagen selvdisciplinerende presse og i en fortsat demokratisk politisk proces. Demokratierne Sejrherrerne i Verdenskrigen satsede på at undgå fremtidige krige gennem reform af det internationale system med Folkenes Forbund som rammen for kollektiv sikkerhed. Inden for organisationen forsøgte man senere også at opnå enighed om et afrustningsregime, der kunne mindske risikoen for krig ved at fjerne våbnene, krigens instrumenter. Samtidig planlagde de enkelte lande dog på grundlag af erfaringerne fra 1. Verdenskrig, hvordan man skulle optræde, hvis det ikke lykkedes at hindre fremtidige storkrige. Alle forventede, at en ny storkrig, som den foregående, ville blive optrappet mod det totale. Krigsførelsen ville derfor kræve en omfattende mobilisering af landets befolkning og produktionsapparat. I modsætning til under den foregående krig skulle man gennemtænke og fra starten forberede forløbet videnskabeligt, så man med lavest muligt og tilstræbt retfærdigt pres på egen befolkning kunne udkæmpe og støtte en langvarig krig, på trods af, at 7 Se Abbenhuis, Maartje M: The Art of Staying Neutral. The Netherlands in the First World War, Amsterdam,
6 man forventede, at den ville bliver endnu værre end den foregående p g a den teknologiske udvikling. Man skulle sikre, at der ikke som sidst blev mobiliseret folk til de væbnede styrker, der var afgørende for fortsættelsen af højt prioriteret produktion eller for samfundets nøglefunktioner. Af Försters fire områder totale krigsmål, totale krigsmetoder, total mobilisering og total kontrol koncentrerede de demokratiske lande sig om total mobilisering samt begrænset kontrol med befolkningen. Ganske vist forberedte de demokratiske stormagters stadig mere effektive og langtrækkende flystyrker angreb på en fjendes industri- og befolkningscentrer, men for de politiske ledere forblev formålet med bombeflyene, da den internationale situation igen blev forværret i 1930 erne, at afskrække aggression. I fredstid kunne det i et demokrati kun opfattes som legitimt at true med frygtelig handling, hvis formålet var det ædle at undgå krig. Efter Hitlers sejre i sommeren 1940 betød kravet om at vinde krigen, at krigsmål og metoder (med de demokratiske landes brede befolknings accept og tilskyndelse) blev optrappet til at være stadig mere totale. I den vesteuropæiske del af krigsførelsen, der i modsætning til krigen på Østfronten og kampene i Stillehavet ikke blev påvirket af tidens racistiske holdninger i de angelsaksiske lande, blev målet at fjerne hovedfjenderne Tyskland og Japans ledergrupper og politiske systemer. De havde startet krigen og givet denne sin karakter. Derudover skulle krigsførelsen ødelægge fjendens militære styrker og alle dele af Tysklands og Japans krigsøkonomi. Krigsmetoderne blev dog i praksis optrappet mod totalkrig rettet mod den fjendtlige befolkning, ikke mindst fordi den tids teknologi gjorde det vanskeligt om natten at finde og ramme noget mindre end storbyernes boligområder. Allerede under krigen måtte flyvevåbnene undskylde og begrunde bombardementerne som den eneste måde, hvorpå man kunne ramme den fjendens krigsproduktion og hans vilje til at fortsætte krigen. Efter krigen blev de dele af luftkrigen, som i den efterfølgende analyse viste sig kun at have haft en meget begrænset positiv effekt, kritiseret hårdt pga. af de derfor unødvendige lidelser, de havde påført fjendens befolkning. Mobiliseringen af befolkningen og produktionsapparatet og kontrolniveauet - kunne i Storbritannien under krigen stadigt holdes inden for rammerne af, hvad folket kunne acceptere som rimeligt og retfærdigt. Denne mobilisering og kontrol var langt fra så total som den sovjetiske, der ikke var afhængig af accept. Den britiske var imidlertid bl a på grund af den bevidste inddragelse og samlede koordination af alle dele af samfundet og produktionsapparatet langt mere effektiv end den tyske. Dette på trods af Tysklands kontrol over hovedparten af Europas produktionsapparat og hensynsløse vilje til at tvangsudskrive arbejdskraft. En koordineret indsats af motiverede, selvstændigt tænkende frie mennesker viste sig som også under 1. Verdenskrig og senere under den kolde 90
7 krig at være mere effektiv end kombinationen af tvang og pseudovidenskabelig centralstyring. Da dele af Tyskland og Østrig og hele Japan ved krigenes afslutning blev besat af de vestallierede demokratier, blev disses model med entydig ansvar og stræben mod koordination af al indsats overført til de besatte områder. Ganske vist valgte man at placere uniformerede prokonsuler som chefadministratorer, men de virkede også som repræsentanter for hele deres lands reform- og genopbygningsindsats i den pågældende besættelseszone, og i stigende grad blev indsatsen i de tre vestlige besættelseszoner, der samlet kom til at danne den Tyske Forbundsrepublik, koordineret. Deres arbejde skabte sammen med tyskernes egen indsats stabiliteten, det politiske system og økonomien i det nye Tyskland, som 45 år senere var blevet stærkt nok til at adoptere og genopbygge DDR. I Japan blev indsatsen rent amerikansk, ledet af Douglas MacArthur, som kunne udnytte sin erfaring fra før krigen i forberedelsen af Phillipinerne til selvstændighed. Som i Tyskland byggede han i Japan i størst mulig udstrækning genopbygnings- og reformindsatsen på lavt-kompromitterede lokale strukturer. 8 Man kan sammenfatte demokratiernes reaktion på erfaringerne følgende måde: En gentagelse af de tidligere reaktioner fra 1. Verdenskrig. 6 En forberedelse af totalkrigen, der i fredstid kun kunne omfatte forberedelserne af den totale mobilisering 7 En stadig underliggende dårlig samvittighed ved bevægelsen mod totale krigsmetoder og total kontrol, der specielt efter konflikten var endt fører til offentlig selvransagelse og selvkritik. 8 En enighed om totale krigsmål ikke kunne omfatte den fjendtlige befolkning, efter at denne kom under ens kontrol. Demokratiet følte sig forpligtiget til at hjælpe, reformere og genopbygge. Under truslen om den totale kernevåbenkrig i Europa Karakteren af krigstruslen blev hurtigt efter afslutningen af 2. Verdenskrig så total på grund af kombinationen af kernevåben og den kolde krig, at det var naturligt for de europæiske demokratier at bygge deres forsvarsforberedelser videre direkte på erfaringerne fra denne. Der kunne ikke herske tvivl om, at presset på landene, NATO-medlemmer som neutrale, ville 8 Se Orr, Robert C: Japan. Occupation as means to a Citadel of Democracy in the East. i den af ham redigerede antologi: Winning the Peace. An American Strategy for Post-Conflict Reconstruction, Washington DC, 2004 og Clark, John: Templer. Tiger of Malaya. The Life of Field Marshal Sir Gerald Templer, London, Totalforsvarsforberedelser under den kolde krig er beskrevet på grundlag af forfatterens egne erfaringer og observationer i Danmarks og i NATO-ramme. 91
8 blive ekstremt, hvis krigen kom. 9 En ny storkrig i Vesteuropa syntes uundgåeligt at ville blive rettet mod totale mål og ført med totale midler. Truslen fra selv en begrænset kernevåbenkrig var total. Både staters og nationers overlevelse var truet. I de nordvesteuropæiske lande kunne forsvarsforberedelserne bygges på og af en statsmagt, der var legitim, fordi den både centralt og lokalt hvilede på en moden demokratisk struktur støttet af et solidt forvaltningsapparat. Allerede fra slutningen af 1950 erne kunne forberedelserne støtte sig til stærke og højt udviklede, men derfor også sårbare, økonomier. For at kombinere effektiv mobilisering bag krigsførelsen med muligheden for at samfundet i størst mulig udstrækning kunne fortsætte og overleve, hvis krigen kom, blev der etableret faste komité-samarbejdsstrukturer mellem det militære forsvar, civilforsvaret, politiet og de statslige forvaltningsorganer samt informationsvirksomheden. Det skete på centralt, landsdelsog regionalt niveau, således at man lokalt ikke var afhængig af centrale myndigheder. Der blev investeret i beredskabskontrakter og oplægninger, der skulle kunne sikre den bedst mulige forsyningssikkerhed, og der blev i en betydelig udstrækning investeret i beskyttede kommandofaciliteter for de forskellige niveauer samt beskyttelsesrum til befolkningen, hvor faciliteterne fra 2. Verdenskrig var for utilstrækkelige. Organisationen på de forskellige niveauer skulle sikre, at alle resurser blev indsat koordineret, uanset om det var redningsog konstruktionsindsats, anvendelsen af arbejdskraft, opretholdelse af lov og orden eller fordelingen af forsyninger. Den militære regionschef havde kun forsædet for samarbejdet i aktuelle eller sandsynlige kampområder. Andre steder var det den civile forvaltningschef. I modsætning til i ikke-demokratiske stater, hvor tilsvarende organisationer skulle sikre mobilisering af alle resurser bag krigsindsatsen efter Ludendorffs og belejringstilstandens logik kunne de vesteuropæiske demokratiers totalforsvarsforberedelser sikre balance mellem modstridende behov, herunder sikre den størst mulige hensyntagen til befolkningens og den civile nøgleinfrastrukturs overlevelse. Der var ganske vist forskelle på de tyske, danske, britiske, svenske og schweiziske organisationer, men de havde alle principielt samme overordnede, civilt dominerede, løsningsmodel. Inden for NATO ville organisationen også allerede i en spændingsperiode etablere en fælles og koordineret anvendelse af olien, skibsfarten og transportflyresurser. Man kan sige, at demokratierne byggede videre på de foregående 50 års erfaringer. Ud over at gennemføre koordinationen af den civile, militære og andre type indsats på centralt hold, medførte den truende krigs karakter, at dette samarbejde overalt også måtte organiseres regionalt og lokalt. Demokratiske stater i begrænsede, men langvarige, fjernkrige Samtidig med den totale udfordring fra Sovjetunionen blev de europæiske demokratiske kolonimagter udsat for selvstændighedspres og oprør i deres oversøiske 92
9 områder. De fleste steder blev tilbagetrækningen gennemført uden, at kolonimagten måtte gå i krig for at påvirke den tidligere kolonis fremtidige status. To af eksemplerne på det modsatte var Storbritanniens krig mod oprøret i Malaya og Frankrigs krig for at bevare kontrollen over Indokina Begge krige krævede en meget betydelig indsats, i engagement og tid, i en konflikt med afgrænset mål langt fra moderlandet, en kamp om karakteren af den efterfølgende politiske magt. Succes i Malaya blev bl a mulig på grund af en accept af, at konflikten ville blive langvarig og at målet ikke kunne være fortsat britisk kontrol. For at opnå succes, måtte anvendelsen af magtmidler begrænses. Det måtte dels ske på grund af den hjemlige intellektuelle og folkelige reaktion, dels på grund af det hjemme trods alt begrænsede politiske engagement i krigsførelsen. I Malaya måtte krigsførelsens karakter også tilpasses efter, at man skulle opbygge troen hos folket i kolonien på det ønskede afløserregimes evne til ikke alene at vinde ved at slå oprøret ned, men også derefter at skabe ro og udvikling. Demokratierne erkendte, at der måtte ydes en energisk politisk-militær indsats for at afskære oprørerne fra ekstern hjælp. Det var af mange grunde lettere i Malaya end i Indokina. Indsatsen mod oprøret omfattede og inddrog alle relevante styringsog resurseområder: det civile magtapparat, militære kommandomyndigheder med deres sikkerhedstjeneste, politi med de civile efterretnings- og sikkerhedstjenester, civilforsvar med både entreprenørkapacitet og sygehusvæsen, økonomiske midler og vareforsyningen, arbejdskraften, information og propaganda. Konflikten ville blive afgjort, når territoriets lokalbefolknings flertal var blevet endeligt overbevist om hvem, oprørerne eller statsmagten, der både havde legitim ret til magten og kunne levere en hurtig tilbagevenden til rimeligt rolige tilstande. For at kunne overbevise befolkningen måtte alle aktiviteter organiseres på både centralt og lokalt niveau, med meget stor grad af delegering af myndighed og resurser. Staten skulle ses at kunne sikre og forsvare normale tilstande gennem både krigsførelsens effektivitet og i forvaltningen af de områder, den havde og fik kontrol over. Da kampen reelt drejede sig om befolkningens holdninger til fremtiden, skete der under den succesrige indsats i Malaya en stadig bevægelse væk fra traditionelle, mobile militære operationer til effektiv militær kontrol af territoriet med konstant og synlig tilstedeværelse, der gav sikre efterretninger, til effektiv politikontrol videre til normale tilstande. Der skulle opbygges en altid present og direkte civil kontrol af den militære og politimæssige indsats. Der gennemførtes en fuld, gennemkoordineret mobilisering og indsats af alle lokale resurser, der blev fuldt samordnet med de midler, specielt militært, politimæssigt og sundheds- og infrastrukturopbyggende nøglepersonel som hjemlandet stillede til rådighed. Man kan sammenfatte de involverede 93
10 krigsførende demokratiers reaktion på følgende måde: En gentagelse af alle de tidligere erfaringer fra demokratiets krigsførelse. I den britiske succes i Malaya tog det relativt kort tid, før man opnåede den nødvendige enhedsledelse af alle tiltag samt den nødvendige sociale kontrakt mellem de forskellige dele af den etnisk stærkt delte befolkning. 9 Et krav om, at krigsførelsen og dennes mål i hjemlandet skulle kunne ses som retfærdig og rimelig af befolkningen i det omstridte territorium. Det var for denne lokale befolknings fremtid, at krigen blev ført. Man kunne på længere sigt kun opnå hjemlandsbefolkningens støtte til den holdning, som lokalbefolkningens flertals repræsentanter udtrykte. Krigen i Malaya kunne kun ende med nedkæmpelsen af oprøret, fordi den, i modsætning til Frankrigs krig i Indokina kunne føres for lokalbefolkningens selvbestemmelse. 10 En bevægelse mod totale krigsmetoder ses hurtigt som uacceptabel og undergraver hjemlandets befolknings vilje til fortsat krigsførelse. De demokratiske stater i begrænsede, langvarige, fjerne interventionskrige i koalition med bl a værtsstaten 1965 til nu Vietnam-, Irak- og Afghanistan-krigene hører alle hjemme i denne kategori. Det amerikanske nederlag i Vietnam hang delvis sammen med, at krigen var en blanding af en forsvarskrig mod nordvietnamesisk invasion og en lokal oprørskrig. På grund af kernevåben-terrorbalancen kombineret med sovjetisk og kinesisk støtte til Nordvietnam, så USA sig ikke fri til at føre denne del af krigen militært effektivt. Den amerikanske militære kultur bidrog til fiaskoen ved rutinemæssigt at anvende massiv ildkraft, d v s anvende metoder i krigsførelsen, der hverken var tilpasset oprørskrigens karakter af konkurrence om den sydvietnamesiske befolknings støtte eller det hjemlige demokratis behov for at se og præsentere sig selv som den gode part. Der var imidlertid andre forhold, som skabte problemer. Den amerikanske regering valgte at ignorere det forhold, at demokratiets krigsførelse i en betydelig grad forudsætter en social kontrakt, der legitimerer indsatsen og sikrer en retfærdig fordeling af byrderne i hjemlandet. Den amerikanske præsident valgte at føre krig light, en krig med samfundet efterladt i fredstid, med de soldater, der lod sig indkalde. Derudover forventer det modne demokrati som nævnt ovenfor både, at alle instrumenter tilstræbes anvendt rationelt og koordineret, og at fjernkrigsførelsen respekterer værtslandets suverænitet. I Vietnam var disse to hensyn modsat rettede. Hvis man respekterede en dominerende rolle for den sydvietnamesiske stat, var det umuligt at etablere den helhedsledelse af politiske reformer, opbygning, 94
11 propaganda, efterretningsvirksomhed, politiindsats og militære operationer, der efter de britiske og franske erfaringer var erkendt som nødvendige for at inddæmme og kvæle et væbnet oprør. Bortset fra i de tyndt befolkede stammeområder var det ikke muligt for amerikanerne at komme udenom den sydvietnamesiske regering. Hvis og når man gjorde det, undergravede man i øvrigt det i forvejen korrumperede og lidet repræsentative styres legitimitet endnu mere, så de i oprørernes propaganda kunne reduceres til blot at være åbne instrumenter for den amerikanske imperialisme. Det sydvietnamesiske regimes ineffektivitet og korruption blev en selvstændig faktor i den voksende modstand hjemme i USA og i Europa mod krigsførelsen. Det amerikanske demokrati kunne ikke varigt støtte, at man ofrede tusinder af landets soldaters liv i en ukoordineret, brutal og ødelæggende indsats til støtte for et regime, som ikke ville reformere sig til at blive repræsentativt og fortjene de amerikanske ofre. Dette dilemma genopstod i Irak hurtigt efter invasionen i 2003, her også, fordi det amerikanske forsvarsministerium i ukorrigeret hybris ikke anvendte så store styrker og så omfattende genopbygningsresurser, at man kunne overtage magten og ansvaret for statens støtte til befolkningen fra Saddam Hussein. Først i de to sidste år har man forsøgt at tilpasse den amerikanske indsats og forholdet til den irakiske regering til behovet. Som under Vietnamkrigen valgte den amerikanske præsident krigsførelse med samfundet i fredstilstand, igen en krig light. Det er stadig et åbent spørgsmål, hvordan konflikten vil ende. I Afghanistan-konflikten genfindes hos de intervenerende demokratier dilemmaet mellem at gennemføre en totalkoordineret indsats af alle resurser og at lade den afghanske regering fremstå som herre i eget land. Som i Vietnam er det vanskeligt i længere tid at præsentere den afghanske regering og ikke mindst dens lokale repræsentanter i kampområderne som tilstrækkeligt værdige - effektive og hæderlige - til at fortjene landenes indsats og vores tab. Alle de tilstedeværende lande har valgt at forsøge krig light -muligheden. Der er endnu hverken sikret en bred social kontrakt i den afghanske befolkning eller gennemført skridt i de støttende demokratier, der kunne gøre et krævende langvarigt engagement sandsynligt. Tilmed forværres mulighederne for den af et demokrati forventede koordinerede indsats yderligere af det strukturelt ureformerede NATO s manglende evne til at sikre, at alle de tilstedeværende medlemslandes bidrag ydes koordineret, på en fælles situationsopfattelse, rettet mod et opnåeligt mål, som der er enighed om. Interventionslandene er således både med værtslandet og indbyrdes uenige om, hvorledes man håndterer både oprørernes og dele af landets ledelses økonomis afhængighed af indtægterne fra opiumproduktionen. Man synes også helt ude af stand til se og håndtere, at konflikten er sammenvævet med pashtuners stræben nord og syd for grænsen til Pakistan mod at etablere et samlet Pashtunistan på ruinerne af de to 95
12 svage stater. Der er ikke engang inden for de enkelte interventionslande sikret den erfaringsmæssigt nødvendige enhedsledelse af al indsats. Demokratierne synes ikke at have fundet veje og vilje til: a) En effektiv samordning af strategi og resurser mellem og indenfor de intervenerende/støttende stater. b) En virkningsfuld, men samtidig diskret, måde at få værtslandets myndigheder til at tilpasse deres optræden til, hvad der er nødvendigt for at bevare interventionslandenes befolkningers støtte til krigsførelsen. c) En formel for social kontrakt om støtte til langvarig krigsførelse i fjerne lande d v s et opgør med fristelsen til at forsøge at opnå succes med krig light. Afsluttende bemærkninger I modsætning til Fullers opfattelse driver demokratiet ikke krigsførelsen mod totalitet, den sætter rammer og begrænsninger for både krigsforberedelser i fredstid, i retrospekt på hvad der er acceptabel krigsførelse i en storkrig, på optræden efter krigen over for den tidligere fjendes befolkning samt på, hvordan man bliver nødt til at føre begrænsede krige, hvis man skal bevare sin befolknings støtte. På det sidste område er det muligt, at de skridt, der er nødvendige for succes, overstiger demokratiske landes lederes og myndigheders evne til at optræde uegennyttigt og langsigtet, når de ikke føles sig udsat for en akut trussel. Et første skridt til også at kunne føre langvarige, små krige succesrigt er ikke alene at dybdeforstå, men også acceptere de vilkår, som demokratier har for deres krigsførelse. Fortsatte nederlag i små krige vil hverken fremme en positiv udvikling i demokratierne selv eller den fredelige og retfærdige udvikling i verden, de søger. Dette uanset, om nederlagene skyldes, at demokratier vender ryggen til problemerne (som i Darfur), gennemfører symbolkrig light ventende på miraklet (som europæiske lande i Afghanistan), eller forsøger sig med beskidt krigsførelse, fordi det i øjeblikket forekommer bekvemt (som USA i betydelig grad efter 2001). Författaren är brigadgeneral och kallad ledamot av KKrVA 96
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereKriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Læs mereMichael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love
Michael H. Clemmesen, militærhistoriker Krigen og dens love Hovedpunkter Hvad det betyder at være kritisk avislæser igennem 50 år og historiker Krigens Love som et hårdt tilkæmpet valg, der aldrig er eller
Læs mereDette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af
1 2 3 Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af erfaringen og anden viden. 4 5 Muligheden vælges (eks.
Læs mereB: Kommer vi tilbage til.
1 2 A: Kommer vi tilbage til. B: Kommer vi tilbage til. C: Er et dogme med rødder i 1864, 9. april og Irak Afghanistan traumet: Militære krav og professionalisme er derfor irrelevant og er blevet afviklet
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereMichael H. Clemmesen, cand. phil., brigadegeneral 19. Marts 2008. Det modne demokrati og krigen. Fra 1. Verdenskrig til Afghanistan.
Michael H. Clemmesen, cand. phil., brigadegeneral 19. Marts 2008 Det modne demokrati og krigen. Fra 1. Verdenskrig til Afghanistan. Skulpturen "Planting the Standard of Democracy" i Newark erindrer byens
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereTak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese
Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereGlasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt
Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereDet centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født.
Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født. De første år af krigen havde givet ødelæggelsen af den foregående
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mere2
1 2 3 4 5 6 1983 1922: Bornholmerne ønskede at forsvare sig ved kysten, Hærledelsen i København ville sikre sig, at man gjorde, som den ønskede, nemlig ikke at forsvare ved kysten 1922 1932: Bornholms
Læs mereMichael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1
Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereTak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese
Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne
Læs mere6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere
1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereFlyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Læs mereNationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse
Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereFjendebilleder: Propaganda
Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereKilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak
Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereUdgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.
Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereBorgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier
Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereHovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige
Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige beslutning om at gå i krig Vejen til den letvægtsoptionen
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereRadikale principper for forsvarspolitikken
Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs merePÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.
PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereUniversity of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version
Læs mereDEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling
DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.
Læs mereEfterretningsmæssig risikovurdering 2006
Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereAsiatisk organiseret kriminalitet i Den Europæiske Union
GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Asiatisk organiseret kriminalitet
Læs mereOp- og nedtrappende adfærd
Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens
Læs mereDANMARK I DEN KOLDE KRIG
INDLÆG i CEPOS 14 SEP 2005 OM DIIS-UDREDNINGENS TRUSSELSAFSNIT DANMARK I DEN KOLDE KRIG 1 Udredningens oprindelige forsideudkast rekonstrueret Den kolde krig i Europa fra 60ernes midte VEST 1) Samfund
Læs mereUSA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro
Læs mereStatsminister Buhl i radioen 2. september 1942
Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten
Læs mereFremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...
Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereBeslutning i det danske folketing den 14. december 2001:
KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske
Læs mereDen kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
Læs mereEn friere og rigere verden
En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs merePå vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014
- Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen
Læs mereDen kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereRækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.
14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte
Læs mereDen udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mereÅrsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie
Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereTale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en
Tale på Dialogmøde i Domen 21.9. 178 Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en fælles dialog. Vi kan lære af hinanden, og sammen påvirke
Læs mere