BRAND & SIKRING. Årsmøde og fagtræf 2005 Bro til kunder i vest Vær forberedt på krisen Sikringsuddannelser klar Overblik over sikkerheden

Transkript

1 Nr. 1 Marts 2005 DBI Årsmøde og fagtræf 2005 Bro til kunder i vest Vær forberedt på krisen Sikringsuddannelser klar Overblik over sikkerheden Infrastruktur skal sikres mod terror

2 Nr årgang Marts 2005 Udkommer 4 gange årligt Oplag: Ca eksemplarer Ansvarshavende: Peter Johansen, pj@dift.dk Redaktør: Ole B. Kristensen, obk@dift.dk Freelancebidrag: Charlotte Eidsdal Henriksen (ceh) Gunnar Lomborg (gun) Fotos: DBI Gert Blume Franz Henriksen Peter Præstrud Videnpark Trekantområdet Annoncer: Dina Bodnia, dba@techmedia.dk Telefon Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Jernholmen Hvidovre Telefon Fax dift@dift.dk Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er: videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN DBI Forsiden På grund af øgede aktiviteter i Jylland og på Fyn udvider DBI nu sin tilstedeværelse vest for Storebælt. I den forbindelse har områdekontoret i Fredericia fået udvidet sin stab af rådgivere og flytter til nye, større lokaler syd for byen. Den praktiske placering, tæt ved motorvej og Lillebæltsbro, bringer DBI tættere på kunderne. Læs mere på siderne 5 6. Billedet af Lillebæltsbroen symboliserer også den danske infrastruktur, som nu skal terrorsikres bedre. Det er der mere om på side 4. (Foto: Videnpark Trekantområdet) 2 Så er det igen ved at være tid for årsmøde og fagtræf hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). Arrangementerne finder sted torsdag den 14. april 2005, og det starter hos DBI på Jernholmen i Hvidovre, hvor der fra kl. 12 er mulighed for at få et kig ind bag murene i Sikkerhedens Hus. Årsmødet senere på dagen finder, i lighed med tidligere, sted på SAS Radisson Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70 i København. Fagtræf På fagtræffet i Sikkerhedens Hus er der blandt andet mulighed for at overvære en række forskellige faglige indlæg. Blandt de planlagte emner kan nævnes: driftsog vedligeholdelsesplaner, Fire and Security Planner, risikoanalyser, krisestyring, beredskabsplaner, røverihåndtering, Atex, brandsimulering og blinde alarmer. Hertil kommer demonstrationer af fx sprinkleranlæg, vandtågeanlæg og røgdetektorer. Desuden skal det nævnes, at fagtræffet byder på gode muligheder for at få sig en snak med fagfæller og DBI-medarbejdere m.fl. Og så vil der naturligvis også være lidt fast og flydende føde at styrke sig på. Årsmødet På årsmødet vil der blandt andet være indlæg om terrorsikringen af den danske infrastruktur. Hidtil har vi fået regler for havne og skibe, men nu kommer der også bestemmelser om fx energiforsyning og om landbaseret trans- Årsmøde og fagtræf 2005 Sæt kryds i kalenderen torsdag den 14. april port. Ikke mindst reglerne for vejog togtransport kommer til at berøre et meget stort antal danske virksomheder. Blandt mødets øvrige indslag kan nævnes et indlæg om krisestyring i praksis på baggrund af fyrværkerikatastrofen ved Kolding. Efter dagens foredrag er der mulighed for at deltage i et aftenarrangement med spisning. Flere oplysninger Der vil være nærmere oplysninger på informationsbrevet, som følger med udsendelsen af dette nummer af Brand & Sikring. De endelige programmer for såvel fagtræf som årsmøde vil blive lagt på DBI s hjemmeside Her kan man også få nærmere praktiske oplysninger om tilmelding mv.

3

4 Den danske infrastruktur skal sikres bedre. Dansk infrastruktur skal sikres mod terror Både plusser og minusser ved nye regler om sikringsforhold Kontaktperson: Bo Nygaard Sørensen, Danmark har markeret sig som europæisk frontløber inden for terrorsikring. Det har blandt andet manifesteret sig i vedtagelsen af anti-terrorpakken, tilslutning til de internationale konventioner på terrorområdet og påvirkning af andre europæiske lande til at implementere konventionerne. Inden for arbejdet med terrorsikring af havne og skibe (ISPS-koden) har Danmark, trods myndighedernes nølen med regelsætning mv., formået at efterleve de nye internationale regler på området. Nu er turen kommet til de andre dele af den såkaldte kritiske infrastruktur. I den nationale sårbarhedsudredning identificeres en række områder, som kan være potentielle terrormål for eksempel transport, fødevarer, energi- og teleforsyning samt IT-strukturer. Sidste års terrorbomber mod tog i Madrid viser, at risiciene i transport- og forsyningsstrukturer er betydelige og reelle. Landtransport og energiforsyning På transportområdet er to nye konventioner trådt i kraft pr. 1. januar Det gælder de reviderede konventioner for henholdsvis landevejstrafik (ADRkonventionen)og jernbanetransport (RID-konventionen), som nu begge også inkluderer krav til terrorsikring af farligt gods. Problematikken knytter sig ikke mindst til de virksomheder, som benytter disse produkter i produktionen. Derfor er det ganske mange virksomheder, som berøres af de nye krav, der blandt andet drejer sig om sikringsmæssig forsvarlig opbevaring af det farlige gods. Gennem de nye regler skal det sikres, at uautoriserede personer ikke har adgang til produkterne, og virksomheden skal udarbejde en oversigt over risici på grundlag af en sårbarhedsvurdering (risikoanalyse). Virksomheden skal gøre noget aktivt for at minimere de registrerede risici og skal i den forbindelse udpege en sikringsansvarlig, der har ansvaret for produkternes sikring. På energiområdet er der også udsendt regler, idet Beredskabsstyrelsen pr. 17. januar har udstedt to bekendtgørelser. Det drejer sig om BEK nr. 57 om beredskab for naturgassektoren og BEK nr. 58 om beredskab for elsektoren. Klare vejledninger tak - Der er grund til at være tilfredshed med, at der nu sættes fokus på sikringen af de kritiske infrastruktur, siger Bo Nygaard Sørensen, DBI, som dog sætter spørgsmålstegn ved, om ambitionerne er høje nok. - For det første mener jeg, at der mangler vejledninger på området. Man pålægger virksomheder en aktiv rolle og giver dem et ansvar men de får ikke de nødvendige redskaber. Og hvem ser efter, om virksomhederne lever fuldt op til de nye krav? Desuden mener jeg, at det her ville være helt oplagt med et krav om udarbejdelse af en sikringsplan. En sikringsplan bør være kernen i virksomhedens sikringsarbejde tæt forbundet med sårbarhedsvurderingen, tilføjer han. - Vi burde nok i større omfang have udnyttet erfaringerne fra øvelsen med sikring af havne og skibe. Det ville efter min mening give større ensartethed i opbygningen og højere kvalitet i sikringsarbejdet. Nu venter vi spændt på udspillet om, hvorledes den øvrige del af den kritiske infrastruktur skal sikres. Her må vi håbe, at der afsættes den fornødne tid til gennemførelsen, og at regler og vejledninger bliver lidt klarere end på det maritime område, lyder det fra Bo Nygaard Sørensen. 4

5 Bygger bro til kunder i vest DBI udvider områdekontorer i Fredericia og Århus Stigende aktiviteter vest for Storebælt fører nu til, at DBI øger sin tilstedeværelse i det jysk-fynske område. Det betyder blandt andet, at områdekontorerne i Århus og Fredericia må flytte til nye, større lokaler. Tidligere var de to kontorer først og fremmest base for en række inspektører og brandundersøgere, men i takt med, at DBI har fået flere rådgivningsopgaver i Jylland og på Fyn, har rådgivningsafdelingen flyttet en lille håndfuld arbejdspladser vestpå. I første omgang til områdekontoret i Fredericia. DBI s områdekontor i Fredericia overtager et lejemål her i Videnpark Trekantområdet den 1. april Placeringen ved den første motorvejsafkørsel på jyllandssiden af Lillebæltsbroen er praktisk både for kunder og medarbejdere. Tættere på kunderne Afdelingschef i DBI s rådgivningsafdeling Ib Bertelsen var DBI s første brandtekniske rådgiver i det jysk-fynske område. Fra sin base på fredericiakontoret blev han DBI s brohoved til rådgivningskunder på Fyn og i Jylland. Det startede i septem- 5

6 Ib Bertelsen kom til DBI i midten af 2003 og startede rådgivningsfunktionen op på DBI s områdekontor i Fredericia. I 2004 afløste han Marie- Louise Bjerg som afdelingschef for DBI s rådgivningsafdeling, hvorfor han i dag deler sin arbejdstid mellem fredericiakontoret og hovedkontoret i Hvidovre. Ib Bertelsen har en baggrund som bl.a. viceberedskabschef i Fredericia og er uddannet Master i Brandsikkerhed. ikke skal køre flere hundrede kilometer for at holde møde med kunden, forklarer Ib Bertelsen. - Tidligere så vi ikke meget til de mange spændende byggeprojekter i Jylland og på Fyn men sådan er det heldigvis ikke mere. Det er baggrunden for, at vi nu har ansat yderligere tre brandtekniske rådgivere på kontoret, og at vi derfor har fundet nogle større og bedre lokaler, tilføjer han. Ib Bertelsen, som er Master i Brandsikkerhed, overtog sidste år stillingen som afdelingschef for DBI s rådgivningsafdeling og har siden delt sin arbejdstid mellem kontorerne i Fredericia og Hvidovre. De tre øvrige medarbejdere i Fredericia, Lars Vædeled Roed, Svend Voss og Anders Frost Jensen, venter alle om kort tid også at kunne skrive Master i Brandsikkerhed på visitkortet. Hvis adressen lyder bekendt, kan det skyldes, at områdekontoret lå her fra Dengang hed stedet Fredericia Miljøcenter, men nu indgår byggeriet i Videnpark Trekantområdet et erhvervscenter for videnbaserede virksomheder. Her får DBI rådighed over 175 m 2 kontorer samt adgang til centerets fælles møde- og kursusfaciliteter blandt andet til det såkaldte Warroom - et af Skandinaviens mest avancerede konferencerum. De to senest ansatte rådgivere på DBI s fredericiakontor: Svend Voss (tv) og Anders Frost Jensen. Svend er i gang med en CFD-computerberegning af røgudvikling og brandforløb i et nyt biografcenter i Horsens. Anders er ved at udarbejde en brandstrategirapport for en udvidelse af Vejle Tekniske Skole. I den forbindelse benytter han computerprogrammet Argos. ber 2003, og siden er udviklingen gået stærkt: - Efter at vi var etableret herovre, blev det hurtigt klart, at behovet for rådgivning tæt på kunden var langt større, end vi havde forventet. På trods af de mange muligheder for elektronisk kommunikation, har det nemlig vist sig, at kunderne sætter pris på, at vi ikke sidder på et kontor i København. Det er naturligvis også praktisk, at vi Flytter til videnpark I skrivende stund ligger områdekontoret i Fredericia endnu i Vendersgade dvs. midt i byens hyggelige gågadekvarter. Her er det tydeligt, at forholdene er en smule trange for de fire rådgivere, som deler kontorer med seks andre DBI-kolleger. Men det bliver bedre, når kontoret omkring den 1. april rykker ind på Vesterballevej 4-6 i den sydlige del af Fredericia. Lars Vædeled Roed er ekspert i eksplosionssikring og rådgiver kunder om de nye regler i henhold til ATEXdirektivet. Geografisk og logistisk er placeringen også ideel, da videnparken ligger umiddelbart syd for E 20 blot er par hundrede meter fra motorvejsafkørslen nærmest Lillebæltsbroen. Plads til udvidelse i Århus Selv om Århuskontoret også skal bruge mere plads, betyder det ikke, at områdekontoret her skifter adresse. DBI, som lejer sig ind hos Århus Brand & Redning på Kirstinemindesvej 14, har nemlig fået tilbudt at leje brandvæsenets tidligere administrationsbygning. Det betyder, at de 11 medarbejdere, som dækker Midt- og Nordjylland, efter 1. marts 2005 får godt et par hundrede kvadratmeter at boltre sig på men så er der også plads til at udvide medarbejderstaben. 6

7 7

8 Vær forberedt på at håndtere krisen Svenske kriseeksperter i samarbejde med DBI om træning af virksomhedernes ledelser Kriser kommer uventet. Men man kan forberede sig på at håndtere dem. Foto fra fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding. (Foto: Gert Blume) En krise i en virksomhed kan være mange ting. Ser man på de forhold, som kan true virksomhedens eksistensgrundlag, har begrebet udvidet og ændret sig gennem de senere år. Mens man tidligere især tænkte på ulykker med dødsofre og tilskadekomne, opleves det i dag også som krise, når der i offentligheden sås tvivl om virksomhedens moral og etik. Denne udvikling skal ses på baggrund af, at varemærker brands - i stigende omfang tegner virksomhederne og udgør deres bærende værdier. Det fortæller Lars-Ove Wennblom, som er operativ chef for det svenske firma Crises Management Academy (CMA). CMA, som i en årrække har arbejdet professionelt med krisetræning af nordiske virksomheder, har indledt et samarbejde med DBI om at tilbyde træningsprogrammer for ledelserne i danske virksomheder. Træningsprogrammerne er udviklet med henblik på at give såvel den enkelte leder som hele virksomhedens le- delsesgruppe det bedste udgangspunkt for at håndtere en krise, der kan true virksomheden. Det oplyser markedschef Karsten Radant, DBI. CMA s operative chef har stået for træning af ledelserne i en række store svenske selskaber i krisestyring. Han peger på, at tre fjerdedele af virksomhedernes værdier i dag skønnes at bestå af immaterielle værdier som kunder, omdømme og varemærke. Kun omkring en fjerdedel af værdierne udgøres af materielle værdier i form lokaler, varer og udstyr mv. En krise kan ødelægge en virksomhed Mange virksomhedsledelser, som har undervurderet en truende krise, har måttet se sig selv udstillet i pressen - i værste fald med varige skader til følge. En krise påvirker hele organisationen, kunderne, indtjeningen og varemærket - og vinderne bliver de virksomheder, som opnår markedets tillid. Det forklarer Lars-Ole Wennblom og uddyber det med nogle eksempler. I et større svensk forsikringsselskab skaffede nogle ledende medarbejder uretmæssigt sig selv ekstraordinært høje lønninger foruden billige luksusboliger og andre fordele. Det bragte virksomheden i en ødelæggende situation, da mange forsikringstagere og pensionsopsparere tabte tilliden til virksomheden og valgte at skifte selskab. Rederiet Nordström & Thulin, som var medejere af færgen Estonia, løb ind i voldsom kritik, da deres første kommentarer efter skibskatastrofen var møntet på aktionærerne. Budskabet var, at skibet var fuldt forsikret, således at forliset ikke ville påføre rederiet tab. Selv om rederiets ledelse har været i en uvant, presset situation, er det klart, at de mange pårørende følte sig dybt krænkede af denne prioritering. Rederiet eksisterer i dag ikke som selvstændigt selskab. Som eksempel på virksomheder, der har håndteret kriser på en mere hensigtsmæssig måde, peger Lars-Ole Wennblom blandt andet på SAS. Da et af selskabets fly i oktober 2001 kolliderede med et privatfly på Linate flypladsen i Milano, rejste repræsentanter for SAS-ledelsen omgående til Italien for at mødes med de pårørende. Situationen blev håndteret forbilledligt af daværende vicedirektør Marie Ehrling, som viste et godt eksempel på emotionelt lederskab i sin kommunikation med pårørende og offentlighed. Eksempler fra Danmark Karsten Radant kan nævne nogle aktuelle eksempler fra Danmark, hvor der også er demonstreret god krisehåndtering. Under de voldsomme og tragiske begivenheder i Seest ved Kolding formåede myndighederne på den vanskelige baggrund at sikre en værdig håndtering af situationen. Senest, i forbindelse med flodbølgen i Asien, lykkedes det rejsebureauet Star Tour at håndtere handlinger og information i relation til rejsende og offentlighed på en anerkendelsesværdig måde. Både Kolding Kommune og Star Tour var forberedt på den måde, at de har arbejdet bevidst med kri- 8

9 sestyring og kriseberedskab inden for deres respektive organisationer, oplyser Karsten Radant. Træning er afgørende For at kunne håndtere den slags kriser anbefaler Lars-Ove Wennblom, at virksomhedernes ledelser træner i krisestyring, så lederne lærer både egne og kollegernes reaktionsmønstre i ekstremt pressede situationer at kende. - En af de ting, der sker, er, at vi under disse omstændigheder rammes af såkaldt tunnelsyn, som medfører, at vi kun ser visse dele af situationen og dermed mister overblikket. Alt peger på, at den eneste måde, man som person kan blive bedre til at håndtere kriser på, er ved at have gennemgået en realistisk træning, som kan give kvalifikationer, der aflejrer sig i rygmarven, forklarer han. I CMA s koncept opbygges der et relevant scenarie. På baggrund af dette scenarie gennemfører krisegruppen et rollespil omkring en realistisk krisesituation, som kunne opstå og udvikle sig i deres egen virksomhed. Novo Nordisk har gennemført krisetræning Kaj Møller, sikkerhedschef hos Novo Nordisk, bekræfter dette. Virksomheden har brugt CMA s træningsprogram til at komme videre i arbejdet med koncernens kriseplaner. Novo Nordisk har arbejdet med krisestyring og kriseplaner i mange år, men på et tidspunkt er det svært at komme videre i processen - med mindre der opstår en virkelig situation, eller der gennemføres nogle realistiske øvelser, lyder det fra Kaj Møller. Novo Nordisk valgte at øve sig, inden den virkelige situation opstod, og har nu gennemført to krisetræninger. Kaj Møller mener, at CMA-modellen er særlig velegnet, fordi krisegruppen bliver trænet i koncernens egne planer og proce- Fem råd om god krisehåndtering 1) Fremskaf mest mulig information så hurtigt som muligt. 2) Træf hurtigst muligt beslutninger, der kan sikre, at alle, som er berørt af krisen, hurtigst muligt får vished om, hvad der er sket, og hvad der vil ske fremover. 3) Udvis forståelse og medfølelse over for pårørende, kunder og ansatte - både i ord og handling. Hvis ledelsen kan være personligt tilstede hos de berørte, er det godt. 4) Kommuniker tydeligt, både internt og eksternt. Vær ærlig. 5) Iværksæt straks tiltag, der kan sikre, at virksomheden kommer i normal drift så hurtigt som muligt. durer med udgangspunkt i et realistisk og vedkommende scenarie. På baggrund af de gennemførte øvelser har Novo Nordisk forbedret sit kriseberedskab og sikret sig, at krisegruppen i højere grad er opmærksom på personlige og kollektive kompetencer den dag, det måtte blive alvor. Kontaktperson: Bo Nygaard Sørensen, bns@dift.dk. 9

10 US Coast Guard på besøg Lou Nash fra US Coast Guard fik under sit besøg mulighed for at se nærmere på det forskellige prøvningsudstyr hos DBI. Her er det Lina Andersen fra materialelaboratoriet, som demonstrerer et bombekalorimeter til bestemmelse af materialers brændværdi. I starten af februar fik DBI besøg af Lou Nash fra US Coast Guard (USCG). Besøget, der kom i stand efter invitation fra DBI, havde til formål at fastholde og udbygge det mangeårige samarbejde mellem DBI og den amerikanske skibsmyndighed. USCG administrerer bl.a. USA s regler for godkendelse og prøvning af skibsudstyr. - Ikke mindst efter indgåelsen af MRA-aftalen mellem EU og USA, er det vigtigt for os at kunne opretholde en god dialog med USCG. Samtidig giver møderne os god mulighed for at udveksle faglige synspunkter med hinanden, siger Niels Andersen, DBI. MRA-aftalen betyder, at organer, som er notificeret i henhold til det europæiske skibsdirektiv, nu kan udstede USCG-godkendelser på grundlag af prøvninger på europæiske brandlaboratorier. Da aftalen er gensidig, kan US Coast Guard tilsvarende udfærdige Ratcertifikater i henhold til Skibsdirektivet. - US Coast Guards tillid til DBI som brandteknisk prøvnings- og godkendelsesorgan har betydet, at DBI er blandt de få europæiske brandlaboratorier, der har opnået officiel USCG-anerkendelse. Det har bidraget til, at vi har opnået en førende position på skibsprøvningsområdet, forklarer Niels Andersen. Den amerikanske anerkendelse får mindre betydning i fremtiden, da producenterne af skibsudstyr i de fleste tilfælde vil kunne nøjes med enten en europæisk eller en amerikansk prøvning og godkendelse. Det vil alt andet lige betyde, at der i fremtiden skal udføres færre brandprøvninger og godkendelser af skibsudstyr. Men der er fortsat visse produkter, primært konstruktioner med glas/vinduer, der kræver godkendelse af et USCG-anerkendt organ som DBI. Red liv og værdier med brandsikring det er aldrig for sent... Ring tlf BRAND Brandsikring af alt - også transportbånd, porte/døre, vinduer o.s.v. Niels Andersen, na@dift.dk Det er ikke mindst på grund af den således skærpede europæiske konkurrencesituation, at DBI anser det for vigtigt fortsat at bevare de tætte bånd til den amerikanske skibsmyndighed. Lou Nash var meget tilfreds med besøget hos DBI og bekræftede, at USCG fortsætter samarbejdet og herunder fastholder sin godkendelse af det danske brandlaboratorium. 10

11

12 BST-organisationer ud i fri konkurrence Nye tider for sikkerhedsarbejdet, når pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste udfases. Et godt arbejdsmiljø har også betydning for virksomhedernes bundline, fastslår direktør Anders Kabel fra brancheorganisationen Arbejdsmiljørådgiverne. Da nytåret blev skudt ind, blev BST-pligten som den har eksisteret i en årrække, samtidig skudt ned. Med den reform af arbejdsmiljølovgivningen, som regeringen vedtog i 2004, bliver pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste udfaset over en kort årrække. BST-pligten afløses af en ordning, hvor samtlige danske virksomheder med de hidtil BSTpligtige som de første skal screenes af arbejdstilsynet. Har de problemer, kan de påbydes at søge rådgivning om arbejdsmiljøet, men det behøver ikke at være hos en BST blot skal det være en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, og dermed er der åbnet for en fri konkurrence på rådgivningen. Det betyder også at BST Foreningen, som er BST ernes brancheorganisation, nu hedder Arbejdsmiljørådgiverne og optager alle autoriserede arbejdsmiljørådgivere. I mellemtiden har BST er over hele landet rustet sig til den nye situation gennem omlægninger og fusioner, for at blive mere konkurrencedygtige på markedet. Fortsat rådgivning Alle de hidtidige BST er bliver automatisk autoriseret, hvis de etablerer en selvstændig juridisk enhed til at varetage rådgivningsopgaver, og håbet for Arbejdsmil- jørådgiverne er, at de mange virksomheder, som også tidligere har benyttet rådgivningen med stor tilfredshed, fortsat vil bruge rådgivning til at få bedre arbejdsklima, færre arbejdsulykker, sundhedsordninger og lavere sygefravær også uden at være pådømt rådgivning fra Arbejdstilsynet, siger direktør Anders Kabel fra Arbejdsmiljørådgiverne. - I pressen kan det jo se ud som om virksomhederne hilser fritagelsen fra BST-pligten velkommen. Det skjuler let, at mange virksomheder med stor tilfredshed har brugt BST som rådgivere hvad enten de var pligtige til det eller ej. Vi har eksempler på virksomheder, der har brugt dobbelt så mange rådgivertimer som de er pligtige til, fordi de simpelthen har fået noget konkret ud af det. Og virksomheder, der lægger vægt på sikkerhed, sundhed og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, har et bedre image både blandt forbrugerne og blandt medarbejdere og ansøgere, understreger Anders Kabel. Helhedsorienteret rådgivning Han peger på at BST er rundt om i landet har haft stor indflydelse på sikkerheden og sundheden på både store og små virksomheder. BST råder ofte over en række eksperter på hver sit felt, og kan dermed give en helhedsorienteret rådgivning, som i mange tilfælde direkte kan aflæses på virksomhedens bundlinie eksempelvis gennem lavere sygefravær. - Derfor tror vi da heller ikke at vi får færre kunder i butikken, selv om virksomhederne fritages for pligten til at være tilsluttet en BST. Dels vil en række virksomheder blive pådømt rådgivning, og dels og det er meget vigtigere så vil mange virksomheder kunne se fordelen i at være på forkant og få rådgivere til at gennemgå virksomheden inden Arbejdstilsynet kommer på besøg. Og kan den enkelte arbejdsmiljørådgiver ikke klare alle opgaver, samarbejder de typisk med professionelle virksomheder eksempelvis på brand- og sikringsområdet DBI som kan træde til med nødvendig teknisk og uddannelsesmæssig assistance. Vi oplever også at sikkerhedsorganisationer og andre medarbejdere presser på for at få uvildig og professionel rådgivning til at løse problemerne, inden de vokser sig store, siger Anders Kabel, der som eksempel fremhæver Københavns Kommune, hvor både sundhedsborgmesteren og tre forvaltninger vil beholde kommunens centrale bedriftssundhedstjeneste, som servicerer kommunens knap ansatte. En vigtig samfundsfaktor - Jeg er overbevist om, at alle der er seriøst interesseret i sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne, fortsat vil søge professionel rådgivning, selv om der er kommet nye regler. Man kunne godt være nervøs for at nogle virksomheder hvor arbejdsmiljøet måske ikke står højest på dagsordenen - mister en del af incitamentet til at gøre noget ved arbejdsmiljøet, når pligten til at være tilsluttet BST forsvinder. I og med at virksomhederne med BST-pligt havde betalt for rådgivningstimer og skulle udarbejde en årlig opgaveplan var der til en vis grad styr på tingene, men vi må håbe at både politikerne og samfundet som helhed opprioriterer arbejdsmiljøet som en vigtig faktor, der har betydning både for den enkelte medarbejder, for virksomhedens bundlinie og image og for hele Danmark, understreger Anders Kabel. gun 12

13 Nye sikringsuddannelser klar til start Tre helt nye kursusforløb er målrettet forskellige niveauer i virksomhedens sikringsorganisation DBI DBI er klar med tre forskellige diplomuddannelser på sikringsområdet. Uddannelserne spænder fra det overordnede niveau, over det specialiserede til det mere praktiske. Den første uddannelse starter nu i slutningen af maj, mens de to øvrige følger efter i løbet af sommeren og efteråret Det drejer sig om følgende kursusforløb: - Strategisk Sikringsleder (Strategic Security Manager). En uddannelse for ledende medarbejdere med strategisk ansvar og ledelsesmæssig erfaring for eksempel sikrings- og sikkerhedschefer. - SikringsIntegrator (Security Integrator). Uddannelsen henvender sig til installatører, ingeniører og teknikere med ansvar for installation og drift af sikringssystemer, herunder også i forbindelse med IT-sikkerhed. - CFPA Sikringskursus. Et kort kursus for driftsmedarbejdere og andre tekniske medarbejdere, som har fået sikrings- og sikkerhedsteknik som et af deres ansvarsområder For alle tre kursusforløbs vedkommende er der tale om nyheder på sikringsområdet, idet de adskiller sig markant fra alle hidtidige sikringsuddannelser på det danske marked. Undervisningen bygger på den nyeste viden og på praktiske erfaringer fra aktuelle hændelser. CFPA-klar DBI ønsker, at uddannelserne skal leve op til de bedste internationale standarder og har tilrettelagt dem, så de fuldt ud svarer til kravene til diplomkurser, som anerkendes af den europæiske brand- og sikringsorganisation CFPA Europe. Alle tre kurser/uddannelser er forhåndsgodkendt af CFPA Europes uddannelseskomité med henblik på endelig godkendelse ved komitéens kommende møde. Kontaktperson: Bo Nygaard Sørensen, bns@dift.dk 13

14 DBI har gennem en årrække med stor succes gennemført de europæisk anerkendte CFPAkursusforløb på brandsikingsområdet. Tilsvarende diplomkurser, som er udviklet på sikringsområdet, tilbydes nu på det danske marked. I det følgende gives et kort beskrivelse af de tre uddannelser. Nærmere oplysninger kan fås på DBI s hjemmeside eller ved henvendelse til DBI. Strategisk Sikringsleder (Strategic Security Manager) På denne uddannelse kommer man gennem alle væsentlige discipliner på sikringsområdet set ud fra et ledelsesmæssigt og strategisk perspektiv. Uddannelsen bygger på den grundholdning, at organisationens sikringsniveau skal afspejle de faktiske risikoforhold, og ikke lade sig diktere af de tekniske løsningsmuligheder. Der undervises i betydningen af, at sikring og sikkerhed skal planlægges dvs., at der skal ligge en strategi bag de beslutninger, der tages for at beskytte virksomhedens værdier. Herunder indgår risikoanalysen (sårbarhedsvurderingen) som et vigtigt element. For at kunne bedømme effektiviteten af forskellige sikringstiltag sætter uddannelsen fokus på faktiske hændelser i en række virksomheder og organisationer, og det analyseres, hvordan konkrete sikringstiltag har fungeret i praksis. Hele processen, fra strategiudformning til optimering af den operationelle sikring, indgår i uddannelsesforløbet. Varighed: 17 dage, fordelt på 5 kursusmoduler. Kursusstart: Den 30. maj SikringsIntegrator (Security Integrator) Uddannelsen er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Den praktiske del gennemføres i DBI s Intelligente Hus, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve de forskellige typer sikringsanlæg både enkeltvis og som integrerede systemer. Det Intelligente Hus, som indeholder et bredt udsnit af de anlæg og systemer der findes på det danske marked, giver deltagerne et direkte og praktisk kendskab til de forskellige systemers muligheder og begrænsninger. Uddannelsens fagdiscipliner omfatter: teknisk ledelse og kommunikation, lovgivning og standarder, risikoanalyser og vurderinger samt integrerede systemer. Der lægges vægt på at sætte deltageren i stand til at håndtere konflikter mellem de forskellige systemer, metoder og principper. I uddannelsen indgår endvidere arbejde med driftssikkerhedsanlæg, og der gennemgås forskellige muligheder for brug og konfiguration af netværksmedier som TCP-IP, LON, BACNET og SCADA- NET. SikringsIntegrator tager ud- gangspunkt i både tekniske vejledninger og Best Practice inden for sikring og sikkerhed. Varighed: 17 dage fordelt på 5 kursusmoduler. Kursusstart: Den 13. juni CFPA Sikringskursus En kursusnyhed, som henvender sig til alle medarbejdere, som har eller skal have med sikringsopgaver at gøre i deres daglige arbejde. Et kørekort -kursus for de praktikere, som står med ansvaret for den daglige drift af virksomhedens sikkerhedssystemer. Målgruppen er teknikere og driftspersonale m.fl. i virksomheder, institutioner, indkøbscentre, beboelsesejendomme, sportshaller og på hoteller mv. Målet med uddannelsen er at give deltageren indsigt i og kendskab til værktøjer, løsninger og muligheder mv. på det praktiske plan. Endvidere er målet at sætte deltageren i stand til at lokalisere et potentielt problem før det bliver et problem. Samtidig bliver deltagerne klædt på til at kunne fungere som meningsdannere på arbejdspladsen, da medarbejdernes holdning i høj grad er med til at påvirke virksomhedens sikringsniveau. Varighed: 5 dage Kursusstart: Den 22. august

15 Bedre sikkerhed og større tryghed Hvordan håndterer medarbejderne røveri, tyveri, svind, trusler, vold og terror? DBI DBI har udviklet tre korte, effektive kurser for virksomheder, der ønsker at gøre medarbejderne mere sikkerhedsbevidste. Kurserne har til formål at skabe større tryghed og at forbedre sikrings- og sikkerhedsforholdene på arbejdspladsen. De tre kurser handler om, hvad virksomheden og den enkelte kan gøre i relation til: - Tyveri og svind - Røveriforsøg - Trusler om vold og terror Der er tale om virksomhedskurser, som hver varer omkring fire timer. Kurserne afvikles normalt på arbejdspladsen, og det konkrete indhold og forløb kan tilpasses og afvikles efter nærmere aftale. Bløde værdier - På de tre kurser arbejder vi med holdningsbearbejdning af medarbejderne og fokuserer i det hele taget på de såkaldt bløde værdier, fortæller Jens Sandager, DBI, som er instruktør på kurserne. - Kan man flytte et røveri, undgå et tyveri og forudse terror? Ja, det kan man faktisk, lyder det fra ham. - Hvad gør man for eksempel, hvis man står over for en røver? Hvordan tænker og handler han, hvad afskrækker ham og hvad siger man til ham? Hvordan skal man i det hele taget gebærde sig under et røveri, og hvad kan man selv gøre for at minimere chancen for at blive offer i en røverisituation? Det er noget af det, vi kommer ind på i det kursus, som handler om røveri, forklarer Jens Sandager. På kurset kommer man også ind på den psykiske førstehjælp efter et røveriforsøg. Lønsomt Om svind- og tyverikurset siger han: - Ingen omkostning er så lønsom at komme af med som netop svind-omkostningen. At komme Hvordan reagerer man over for en røver? Billedet er taget af et overvågningskamera under et røveri på en tankstation i Gentofte i

16 DFDS-terminalen i Brøndby har sluseporte til betjening af 124 lastvognstog ad gangen. DFDS Transport gør noget ved energien Effektiv udnyttelse af overskudsvarme fra ladeområde med eksplosionsrisiko Kontaktperson: Jens Sandager, jsa@dift.dk Der lastes og losses døgnet rundt på DFDS Transports store godsterminal i Brøndby vest for København. Ofte holder lastvognstogene i kø for at komme til ved en af terminalområdets i alt 124 sluseporte. Som flittige arbejdsbier summer eldrevne gaffeltrucks rundt over alt i det vidt forgrenede kompleks af fragt- og lagerhaller. Det virker legende let, når de manøvredygtiproblemet helt til livs er nok umuligt, men fokus på emnet giver resultater. Vi kommer også ind på, hvad man kan gøre ved de forskellige typer butiks- og tricktyverier. - Vold og terror er noget, de fleste blot oplever i medierne - men hvor reel er disse trusler i virkeligheden? Faktum er, at mange er usikre. De færreste kommer ud for alvorlige voldssituationer. Men det sker desværre for nogen og der kan både være tale om fysiske og psykiske påvirkninger. På kurset om vold og terror tager vi, på baggrund af realistisk viden om forholdene, fat på usikkerheden og på, hvad man rent faktisk kan gøre for at minimere sin risiko, siger Jens Sandager. Virksomhedskurserne henvender sig til alle medarbejderkategorier, og der kan normalt deltage op til 15 personer pr. kursushold. På DBI s hjemmeside kan man finde flere oplysninger om disse kurser. ge køretøjer håndterer de tungt belæssede paller med varer til og fra det meste af verden. Men kraftudfoldelserne kræver energi, og med jævne mellemrum skal truckbatterierne til genopladning. Det foregår i et særligt ladeområde, hvor der er indrettet plads til opladning af flere end 100 eltrucks ad gangen. Eksplosionsfare Opladningsprocessen er dog ikke helt risikofri. Under uheldige omstændigheder kan brintudviklingen fra batterierne blive så høj, at der dannes eksplosionsfarlig knaldgas. Derfor skal der ventileres kraftigt i ladeområdet. Ifølge DBI s Brandtekniske vejledning nr. 21 kræves det som standard, at luften udskiftes mindst én gang i timen. I forbindelse med ladeprocessen udvikles der imidlertid også varme og det betyder, at store mængder varmeenergi sendes direkte op i den blå luft. Det mente teknisk chef i DFDS Transport, Finn Nielsen, at der burde gøres noget ved. Så han tog initiativ til at udvikle et nyt sikkerhedssystem, som kunne reducere varmetabet og udnytte energien bedre. - Men det krævede, at vi fandt frem til en løsning, som brandmyndigheden kunne acceptere. Det er nu lykkedes, og vi har fået den fornødne dispensation, fortæller en tilfreds teknisk chef. - Systemet, som netop er færdiginstalleret, er opbygget i to trin: Først begrænser vi ventilationen af ladeområdet til et minimum, og derefter genanvender vi overskudsvarmen, forklarer han. Gasdetektering Som alternativ til det krævede luftskifte indebar projektet først og fremmest etablering af et automatisk gasalarmanlæg (AGAanlæg) i ladeområdet. - Anlægget består af en AGAcentral med seks gasdetektorer, der kontinuerligt overvåger, om der udvikles brint eller knaldgas i forbindelse med opladningen, oplyser direktør Christian Møller fra Geopal System A/S, som har stået for installationen af gasalarmanlægget. Teknisk chef Finn Nielsen, DFDS transport (t.v.), og direktør Christian Møller, Geopal System i truckladestationen, som har kapacitet til genopladning af flere end 100 eltrucks ad gangen. 16

17 - Hvis en detektor registrerer, at gasindholdet i luften når op på 10 % af det risikoniveau, som kaldes L.E.L. (Lower Explosive Limit), aktiveres ventilationsanlægget helt automatisk. Og i det øjeblik gasindholdet når op på 25 % af L.E.L., vil al opladning Inspektør Henning Larsen, DBI, inspicerer en af DFDS Transports AGAcentraler. ophøre, idet elforsyningen til ladeområdet straks afbrydes, forklarer han. Anlægget er udført efter DBI s forskrift for projektering og installation af automatiske gasalarmanlæg, hvilket i øvrigt også gælder for to anlæg, som Geopal System har installeret i en afdeling på godsterminalen, hvor der opbevares aerosoldåser. I projektets anden fase skal det undersøges, i hvilket omfang overskudsvarmen, som nu dannes i truckladeområdet, fordeler sig til lagerhaller, hvor der er brug for varme. Herunder skal det vurderes, om der er brug for at etablere mekanisk ventilation til at overføre varmeenergien. Besparende og sikkert - Alt i alt har vi opnået store besparelser. Alene til drift af ventilatorerne sparer vi kwh om året. Hertil kommer sparet gas til genopvarmning af ventilationsluf- Kort om DFDS Transport DFDS Transport A/S indgår i DSV A/S (tidligere De Sammensluttede Vognmænd), som overtog DFDS-rederiets logistik- og landtransportaktiviteter mv. i år DSV koncernen omfatter de tre divisioner: DFDS Transport A/S, DFDS Transport Air & Sea Holding A/S og DFDS Transport Solutions A/S. Koncernen, som har ansatte verden over og en årlig omsætning på cirka 18 milliarder kroner, er den største udbyder af transport- og logistikydelser i Danmark. ten og sparede udgifter til service og vedligeholdelse af ventilationsudstyret. Endelig forventer vi at få et gratis varmetilskud til lagerhallerne på mindst kwh, oplyser Finn Nielsen. DFDS Transports tekniske chef er overbevist om, at den nye løsning er mere sikker end den gamle, og han er nu ved at få etableret et lignende gasalarmsystem på virksomhedens terminalanlæg i Horsens. Vi viser vejen... - Sikkerhedsbelysning - Nødstrømsanlæg - Ex materiel Rekvirer katalogmateriale på SafeExIT A/S Herstedøstervej Glostrup Tlf.: Fax.:

18 Nyt edb-værktøj giver overblik over sikkerheden Få styr på brandsikringen med Fire and Security Planner Birger C. Kjærbye, DBI, viser en tegning fra programmet Fire and Security Planner. Kontaktperson: Karsten Radant, Fire and Security Planner er et nyt program, som enkelt og effektivt kan dokumentere de fleste forhold omkring brandsikring og sikring generelt, i en given bygning eller virksomhed. Programmet gør det blandt andet muligt at skabe detaljerede tegninger over hver enkelt etage med angivelse af flugtveje, brandslukningsmateriel og meget mere. - Det er ikke nok med en brandteknisk inspektion en eller to gange om året. Virksomhederne har også selv et ansvar for at kontrollere, at en række forhold er i orden, og det bliver gjort lettere af et program som Fire and Security Planner, fortæller markedschef Karsten Radant, DBI. En inspektion eller et brandsyn giver et øjebliksbillede af forholdene. Det her program kan gøre det mere overskueligt at gøre de ting man bør gøre ind imellem inspektionerne og at dokumentere at man har styr på tingene. Hjælp til at opfylde myndighedskrav Med programmet er det let og hurtigt at opbygge og følge op på sit eget kontrolsystem. Plantegninger kan oprettes og æn- dres direkte i systemet og kan altså hurtigt tilpasses ved for eksempel om- og tilbygning. Blandt de mange øvrige fordele ved systemet er, at det letter dokumentationen over for myndigheder. For eksempel kan man indbygge drift- og vedligeholdelsesmanualer, en dokumentation der i stigende grad vil blive krævet i forbindelse med byggesagsbehandling efter de nye funktionsbaserede brandkrav (kapitel 6 i bygningsreglementet). ATEXklassifikationer kan også lægges ind i systemet. - Al dokumentationen kan udskrives og kan bruges til at bevise, at man har foretaget den kontrol og de runderinger man bør foretage. Dermed er systemet et godt hjælpeværktøj til opfyldelse af de stadig flere og mere komplicerede krav fra myndighederne og forsikringsselskaber, fortæller Karsten Radant. Fire and Security Planner er opbygget i 14 faste moduler og 3 valgfrie. Det gør det muligt at udskrive tegninger og rapporter med netop de informationer man har brug for. Systemet giver blandt andet følgende muligheder: Opbygning af brand- og sikringspolitik med organisation, regler, rutiner og uddannelsesplaner Opbygning og vedligeholdelse af brand- og sikringsteknisk beskrivelse med udførligt tegningsmateriale Registreringsmodul med mulighed for angivelse af komplette data, samt interne og eksterne servicecheck på brandmateriel, personlige værnemidler, sikringsmateriel etc. Opbygning af kontrolsystemer og automatisk opfølgning på disse Rapportering, opfølgning og arbejdslister Udarbejdelse af statistikker over udførte rutiner samt registrerede fejl og mangler Eksempel på tegning til brug for dokumentation af brandsikkerhedsmæssig kontrol. Fire and Security Planner er nyt i Danmark - men er baseret på et svensk system, som siden 1997 er solgt i mere end 2000 eksemplarer i Sverige. Det er DBI der har de danske rettigheder til systemet. Den danske version er netop blevet færdigudviklet og de første danske kunder har allerede meldt sig. Prisen for det fulde system er kr. DBI tilbyder desuden rådgivning i, hvordan man kan indbygge de ønskede funktioner. ceh 18

19 Hjælp til Asien Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) har doneret kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at hjælpe ofrene for flodbølgen i Asien. Folkekirkens Nødhjælps indsats efter naturkatastrofen er især rettet mod Sri Lanka og Indien. Hjælpen, som her når ud til over en halv million mennesker, har i starten været koncentreret om distribution af mad og mælk til småbørn samt af tøj og tæpper. Denne indsats er blevet suppleret med hjælp til opbygning af midlertidige boliger, psykologhjælp og opførelse af sanitære stationer til begrænsning af epidemirisikoen. Desuden vil Folkekirkens Nødhjælp bistå med opbygning af permanente boliger. Fejl i enkelte håndbøger Det har desværre vist sig, at der er fejl i enkelte eksemplarer af håndbogen Brandsikring af byggeri. Det drejer sig om siderne , som under indbindingen er blevet anbragt i en forkert rækkefølge. Hvis man har modtaget en af disse bøger, vil den naturligvis blive ombyttet uden beregning. Kontakt venligst DBI s forlag på telefon eller send en mail til mj@dift.dk. Berigtigelse I Brand & Sikring nr. 4/2004 citeres fra et indlæg, som formanden for Nordsømuseet, Ole Albæk, holdt ved en temadag hos DBI den 25. oktober Ole Albæk fortalte om branden på Nordsømuseet i 2003 og omtalte herunder brandårsagen, som var selvantændelse i olieklude fra behandling af trægulve. Han blev bl.a. citeret for følgende: Fejlen var, at vi havde overladt gulvbehandlingen til amatører. Redaktionen er blevet gjort opmærksom på, at det løsrevne citat har givet et for unuanceret billede af, hvad der blev givet udtryk for i indlægget. Det skal derfor oplyses, at Ole Albæk i sit indlæg efterfølgende præciserede, at der med amatører mentes ikke fagfolk, og at oliebehandling af trægulve bør overlades til professionelle specialister. DBI 19

20 Anmeldelse af en håndbog Brandsikring af Byggeri Bygningskonstruktør Ove Bjerregaard Broch, som underviser på Vitus Bering Danmark, Horsens, anmelder her håndbogen Brandsikring af byggeri. DBI har nyligt udgivet dette digre værk, som loyalt refererer til BR95 nye funktionskrav og den tilknyttede Eksempelsamling om brandsikring af byggeri fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Undertegnede har siddet med i det af DBI udpegede tekniske udvalg, som Konstruktørforeningens repræsentant. Det tekniske udvalg har deltaget i en vis behandling af indholdet i håndbogen. Desuden er undertegnede underviser hos Vitus Bering Danmark, i Horsens, og har igennem en årrække varetaget specialet i brandteknisk byggesagsbehandling ved bygningskonstruktøruddannelsen. I forbindelse med sidstnævnte funktion har det været særligt interessant at deltage i udvalgets arbejde, idet en del af målgruppen er vore studerende på bygningskonstruktør- og ingeniøruddannelserne. Disse studerende skal på et tidspunkt håndtere det brandtekniske sikkerhedsniveau i praksis, som projekterende, rådgivere, udførende og kommunale byggesagsbehandlere. I første omgang kunne det undre at DBI ville lave denne håndbog, da Eksempelsamlingen på sin vis er et udmærket værktøj. Især for de af byggeriets teknikere der allerede havde et rimeligt kendskab til de hidtidige brandkrav og den tilknyttede terminologi. Håndbogen er også blevet en lidt stor sag på i alt 304 sider, der kan virke lidt tung, grundet gentagelser i de 6 anvendelseskategorier. Hvad berettiger så DBI s nye håndbog? Nogle af svarene kunne være følgende: - Umiddelbart er der noget der tyder på at Erhvervs- og Boligstyrelsen ikke agter at samle mere op på og opdatere Eksempelsamlingen, hvorfor det er helt OK at DBI tager bolden op. - Der er en brugervenlig indføring i første del af bogen, og især i brandtekniske begreber hvor der er udmærkede illustrationer der fremmer forståelsen. Det gør den særligt egnet til teknikere der er begyndere på brandsikringsområdet. - Der er fordele ved at de 6 anvendelseskategorier er behandlet hver især med relevante eksempler, idet der spares nogle opslag, og der er ikke blandet med uvedkommende eksempler fra andre anvendelseskategorier. - Der er et antal illustrationer ved gennemgangen af alle anvendelseskategorier, hvilket mange af vore brugere (studerende) vil bifalde, og især vil mange af begynderne have glæde heraf. Flere illustrationer ville selvfølgelig være ønskelige. - Tabellerne er, som i Eksempelsamlingen, en udmærket løsning og giver et godt overblik over diverse emner, såsom konstruktive forhold, overflader etc. I øvrigt er layout og disposition upåklageligt. En lille ulempe ved håndbogen er, at tabellerne har andre betegnelser end i Eksempelsamlingen. Det kan godt give nogle misforståelser for dem der bruger Eksempelsamlingen samtidig. Når det kommer til spørgsmålet om, hvorledes håndbogen opdateres, med diverse ændringer, rettelser og tilføjelser, bliver det interessant at se hvorledes DBI vil tackle dette. Der er jo ikke tale om et ringbind med løsblade! Allerede i skrivende stund er tabel 3.1 i Eksempelsamlingen ændret ved en skrivelse fra Erhvervsog Boligstyrelsen. Personligt håber jeg på at kommende rettelsesblade, f.eks. af typen med en selvklæbende bagside, kan indlimes korrekt placeret i bogen, og således at det dækker udgået stof. En bog til 500 kr. skulle gerne kunne bruges en rum tid. Alt i alt er Brandsikring af byggeri et udmærket tiltag og et Første oplag af Brandsikring af byggeri blev udsendt i december godt supplerende værktøj til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri for rådgivere, projekterende og andre af byggeriets teknikere der skal forstå samt håndtere bygningsreglementets brandkrav, når det gælder traditionelle bygninger hvor der ikke skal foretages brandteknisk dimensionering. Ove Bjerregaard Broch 20

21 Dansk fagbog om brandfysik og bygninger For første gang er der udgivet en samlet fagbog om brandfysik og brandteknisk design af bygninger på dansk. Brandfysik og brandteknisk design af bygninger er også bogens titel, og den er først og fremmest skrevet som lærebog til brug for undervisning i brandteknik på landets ingeniørskoler. Bogens indhold er redigeret og sammenskrevet af Lars Schiøtt Sørensen, som er lektor ved DTU BYG og blandt andet underviser på masteruddannelsen i brandteknik. Ændret byggeri Behovet burde være der, og derfor er baggrunden for den nye bog i orden. Udviklingen i byggeriet har ført til en markant ændring af betingelserne for brandteknisk design af bygninger. Herunder er bygninger i almindelighed blevet større og mere komplekse, ligesom en række nye bygningstyper har vundet stigende indpas. Det gælder fx: parkeringskældre, indkøbscentre, bilog togtunneler, utraditionelle kontorhuse, glasoverdækkede atrier og oplevelsesbygninger som multihaller mv. Hertil kommer, at brandbelastningen på grund af bygningernes indhold har ændret sig. Især bidrager inventar i form af bl.a. polstermøbler og plastprodukter til hurtigere og voldsommere brandudviklinger end tidligere. De ændrede forhold har ført til en udvikling af området brandteknisk dimensionering, og herunder udvikling af computerbaserede hjælpeværktøjer. I fortsættelser heraf har vi nu - efter et langt tilløb - indført funktionsbaserede brandkrav i Danmark. bruges af andre. For eksempel kan den være nyttig som håndbog for ingeniører, byggesagsbehandlere og andre byggeteknikere, som arbejder med brandsikring af bygninger. Lars Schiøtt Sørensen har ikke været helt alene om at producere bogens godt 600 sider, som ikke mindst bygger på udenlandsk kildemateriale. Hertil kommer bidrag fra blandt andre en håndfuld nuværende og tidligere DBImedarbejdere. Illustrationerne, som i mange tilfælde er lånt fra andre(s) værker er alle i sort/hvid og desværre ikke altid lige godt gengivet. Hovedsagen er dog, er der med bogen er skabt en samlet fremstilling af emnet på dansk (selv om tekster i nogle af bogens illustrationer og tabeller ikke er oversat). Brandfysik og brandteknisk design af bygninger er udgivet af Polyteknisk Forlag og koster 775 kroner. Ikke kun lærebog Selv om Brandfysik og brandteknisk design af bygninger er skrevet som lærebog for ingeniørstuderende, vil bogen også kunne 21

22 Kursusaktiviteter Kurser Dato Afholdes Pris kr. Brandteknisk Modul 1: Hvidovre diplomuddannelse, CFPA Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Eksamen: Strategisk sikringsleder Modul 1: Hvidovre Modul 2-5: Efteråret 2005 SikringsIntegrator Modul 1: Hvidovre Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Sikringskursus, CFPA Hvidovre Brandteknisk basiskursus Brandteknisk basiskursus / Hvidovre/Fredericia Brandteknisk basiskursus for forsikringsfolk Hvidovre Brandsikring af bygninger Bygningsreglementets brandkrav / Hvidovre/Fredericia Brandsikring af bygninger / Hvidovre/Fredericia Brandteknisk dimensionering Hvidovre Udvikling af brandstrategi / Hvidovre/Århus Brandsimulering i praksis (engelsk undervisningsmateriale) Hvidovre Bygninger omfattet af Tekniske forskrifter Hvidovre Installationer Brandtætning af installationsgennemføringer Hvidovre Ventilationsanlæg og brandsikring Hvidovre Elinstallationer i eksplosionsfarlige områder Hvidovre Klassifikation af eksplosionsfarlige områder Hvidovre Brandfarlige væsker i tank- og produktionsanlæg Hvidovre Brandsikringsanlæg Drifts- og vedligeholdelsesansvar AVS Ballerup Drifts- og vedligeholdelsesansvar AVS Århus Drifts- og vedligeholdelsesansvar ABA / Odense/Aalborg Drifts- og vedligeholdelsesansvar ABA Hvidovre Driftsmæssige forskrifter / Fredericia/Hvidovre Brandteknisk basiskursus for installatører Hvidovre Projektering af Automatiske sprinkleranlæg AVS Hvidovre Projektering af Automatiske brandalarmanlæg ABA Hvidovre Eksamensforberedelse til personcertificering ABA Hvidovre Faglærere ved erhvervsskolerne Elementært brandkursus / Kolding/Hvidovre Opdateringskursus i Elementært brandkursus / Kolding/Hvidovre Prøver Dato Afholdes Pris kr. B-prøve til personcertificering ABA Hvidovre A-prøve til personcertificering ABA Hvidovre A-prøve til personcertificering AVS Hvidovre Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for prisændringer. Tilmelding kan ske via vores hjemmeside eller pr. fax Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts kursusafdeling på telefon Se i øvrigt kursusliste på som løbende opdateres med nye kurser. 22