Overblik. Slides 3-4: Introduktion. Slides 5-9: Mindretallenes Hus. Slides 10-16: Mindretal i Tyskland. Slides 17-20: Mindretal i Europa

Transkript

1 MINDRETALLENES HUS

2 Overblik Slides 3-4: Introduktion Slides 5-9: Mindretallenes Hus Slides 10-16: Mindretal i Tyskland Slides 17-20: Mindretal i Europa Slides 21-23: Afsluttende del

3 3/23 Introduktion Det dansk-tyske grænseområde Multikulturelt grænseområde: frisere, danskere i Sydslesvig, romaer og sintier, tyskere i Sønderjylland Vigtige årstal 1864, 1920, 1940, 1945 og 1955 Mangeårig proces med at skabe forståelse. Nu et fælles grænseområde: Region Sønderjylland-Schleswig Forståelse og anerkendelse en klar succes for aktører inden for civilsamfund og politik Kulturel autonomi og egne institutioner Multikulturalitet ved sproglig mangfoldighed: Ud over tysk tales der dansk, nordfrisisk, romani og de regionale sprog plattysk og sønderjysk. Flensborg-dialekt: Petuh Interkulturalitet i grænseområdet i kraft af autoktone mindretal og over medlemmer af alloktone mindretal i Flensborg og omegnskommuner fra over 130 lande.

4 4/23 Introduktion Mindretal: autokton Definition ifølge Federal Union of European Nationalities ud fra charteret om de autoktone, nationale mindretal/folkegrupper i Europa: Ved et autoktont nationalt mindretal/folkegruppe forstås et fællesskab: 1. som er bosat på en stats territorium samlet eller spredt ud på enkelte lokaliteter, 2. som talmæssigt er mindre end statens øvrige befolkning, 3. hvis medlemmer er statsborgere i denne stat, 4. hvis medlemmer har været bosiddende i det pågældende område permanent og gennem generationer, 5. som adskiller sig fra de øvrige statsborgere i kraft af etniske, sproglige eller kulturelle karakteristika og er indstillet på at opretholde dette særpræg.

5 5/23 Mindretallenes Hus Idéen Vision: koncentration og udmøntning af de udfordringer og muligheder, som Europas mindretal står over for, til gavn for regionen, de europæiske mindretal og som et generelt bidrag til den europæiske integration Medfinansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark- Schleswig-K.E.R.N., Sydslesvigudvalget og delstaten Schleswig- Holstein Projektpartnere: Sydslesvigsk Forening (SSF), Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) og Federal Union of European Nationalities (FUEN) som leadpartner.

6 6/23 Mindretallenes Hus Hvorfor et Mindretallenes Hus? (1/2) Fordi der ikke findes noget mindretalscenter i Europa Et centralt kontaktsted i forbindelse med mindretalsanliggender At få politik, videnskab og civilsamfund til at gå op i en højere enhed At gøre mindretallenes kompetencer og mangfoldighed tilgængelige for hele samfundet At beskytte og fremme regionale og mindretalssprog samt gøre mindretalssprog synlige i Europa og fremme disse

7 7/23 Mindretallenes Hus Hvorfor et Mindretallenes Hus? (2/2) At byde på rammevilkår: for at kunne udnytte viden og realisere idéer, for at udarbejde EU-projekter og generere EU-midler, for endnu bedre at kunne identificere mindretallenes behov og stille ressourcer til rådighed. Som lokal forsamlingsbygning Til dokumentation og information Styrke og udbygge lokale netværk Ikke konkurrere med forskningsinstitutter

8 8/23 Mindretallenes Hus De tre søjler i Mindretallenes Hus Kontaktsted i forbindelse med mindretalsanliggender -> En kontaktbørs for alle 3. Information, dokumentation og kommunikation -> At fremme oplysning, formidling af viden, accept 4. Fyrtårn for den dansk-tyske region -> Grænseområdets mangfoldighed og unikke karakter, symbol på den historiske proces

9 9/23 Mindretallenes Hus Hvilke merværdier har et Mindretallenes Hus at byde på? Regionalt: fyrtårn for regionen i grænseområdet. Skabelse af et interkulturelt image og positive effekter inden for området turisme / mangel på faglært arbejdskraft / tilflytning. Mindretal: Europæisk center skaber et fikspunkt og øget opmærksomhed, hvorved den politiske relevans stiger. Forbedring af levevilkårene for mindretallenes medlemmer. Europa: Mindretallenes potentiale som brobyggere er ikke hidtil blevet udnyttet i tilstrækkelig grad. Forebyggelse af fremtidige konflikter og vækst i Europa ved større inddragelse af mindretallene.

10 10/23 Mindretal i Tyskland Mindretal i Tyskland Fire anerkendte nationale mindretal i Tyskland Danskere, den frisiske folkegruppe, tyske sintier og romaer, den sorbiske folkegruppe (sorbere) Autoktone og alloktone mindretal F.eks. det jødiske samfund i Tyskland anser sig ikke for at være et nationalt mindretal, men et trossamfund

11 11/23 Mindretal i Tyskland Definition på mindretal i Tyskland Den tyske regering anvender følgende kriterier til at karakterisere nationale mindretal inden for den samlede befolkning: Medlemmerne er tyske statsborgere. De adskiller sig fra flertalsbefolkningen i kraft af eget sprog, egen kultur og egen historie (egen identitet). De ønsker at bevare deres identitet. De har traditionelt (gennem århundreder) været hjemmehørende i Tyskland. De lever i hævdvundne bosættelsesområder inden for Tyskland (undtagen sintier og romaer).

12 12/23 Mindretal i Tyskland Mindretal i Tyskland Ingen befolkningsstatistiske og socioøkonomiske oplysninger på etnisk grundlag Tilhørsforhold til et mindretal beror på den enkeltes individuelle beslutning (ingen registrering, kontrol eller afvisning) - frihed til at bekende sig Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, idet mindretallenes sprog nyder beskyttelse under det europæiske charter om regionale og mindretalssprog Københavnerkriterierne (kriterier for EU-medlemskab)

13 13/23 Mindretal i Tyskland Mindretal i Tyskland Tyske romaer og sintier Skønsmæssigt sintier og romaer i hele Tyskland Sprog romani Siden 2012 udtrykkelig beskyttelse i Schleswig-Holstein ved forfatningsændring sintier og romaer omkom ved Holocaust (kilde: det tyske indenrigsministerium)

14 14/23 Mindretal i Tyskland Mindretal i Tyskland Den sorbiske folkegruppe (tidligere: vender) Skønsmæssigt medlemmer Vestslavisk folk Oberlausitz (Sachsen) og Niederlausitz (Brandenburg) Domowina: forbundet for sorberne i Lausitz (paraplyorganisation til fremme af sorbisk kultur, sprog og traditioner) Sorberne er udtrykkeligt genstand for beskyttelse i delstaternes forfatninger

15 15/23 Mindretal i Tyskland Mindretal i Tyskland Friesische Volksgruppe Skønsmæssigt medlemmer (kilde: Mindretalssekretariatet), mens sproget tales af Lov om frisisk fra 2004 (fremme af frisisk i det offentlige rum) Paraplyorganisationer: Interfriesischer Rat og Friisk Foriining Det danske mindretal Skønsmæssigt medlemmer (studie per marts 2015) Parti SSW (undtaget fra spærregrænsen på 5 %) Kulturel repræsentation SSF

16 16/23 Mindretal i Tyskland Bonn-København-erklæringerne 1955 Grænselandets forfatning ikke nogen lov Påbegyndelse af forsoningsprocessen mellem DK og DE Spærregrænse, skolesystem, fri bekendelse, ligestilling Det, der er blevet opnået, udgør jo ikke nogen fuldstændig og gennemgribende løsning af alle problemer i grænseområdet. Vi er imidlertid enige om, at vi har præsteret et stykke praktisk europæisk politik på vejen mod gensidig forståelse. H.C. Hansen, tidligere dansk statsminister, i 1960 om de i 1955 vedtagne Bonn-København-erklæringer

17 17/23 Mindretal i Europa Hvem og hvad er FUEN? Grundlagt i 1949 Siden 1992 generalsekretariat hjemmehørende i Flensburg Aktør på civilsamfundsniveau til støtte for mindretalsanliggender på regionalt, nationalt og internationalt plan Målrettet engagement: beskyttelse og fremme af sprog, kultur og identitet. Et mangfoldigt Europa, der inkluderer mindretallene Minority Safepack-initiativet Nært samarbejde: EU, Europa-Parlamentet, europæiske regioner, kontakter til FN og OSCE Præsident: Hans Heinrich Hansen (BDN)

18 18/23 Mindretal i Europa Mindretal i Europa Ca. 400 autoktone mindretal med 100 millioner medlemmer og mere end 125 sprog Hver syvende europæer tilhører et autoktont mindretal Største mindretalsbefolkninger: romaer, tysktalende, russiske mindretal

19 19/23 Mindretal i Europa Mindretal i Europa (1/2) Grækenland: medlemmer af autoktone mindretal. Anerkendelse som trossamfund, men staten afviser, at der forefindes mindretal i selve landet (f.eks. tyrkere i det vestlige Thrakien) Frankrig: stor mangfoldig mindretalsbefolkning (bretonere, occitanere, tyskere, katalanere, baskere, flamlændere), ingen forfølgelse, men en statsforståelse baseret på centralisme, der afviser, at der findes mindretal. (sprog uddør og kultur går tabt)

20 20/23 Mindretal i Europa Mindretal i Europa (2/2) Baltikum: I de baltiske lande lever der et stort russisk mindretal. Den statslige anerkendelse bliver dog besværliggjort af procedurer til erhvervelse af statsborgerskab. Problem med statsløshed. Tidligere Sovjetunion: I forbindelse med Ruslands nylige annektering af Krim er også krimtatarerne kommet i fokus igen. Efter at være blevet deporteret til Centralasien under Stalin kunne krimtatarerne officielt vende tilbage til Krim i Der foreligger meldinger om, at krimtatarerne igen er genstand for forfølgelse.

21 21/23 Afsluttende del Et Mindretallenes Hus i Flensburg til gavn for mindretallene og Europas fremtid Fire regionale mindretal: danskere, tyskere, frisere, romaer og sintier Mindretallenes kompetencer og erfaringer centreret i vores region Udveksling med og nærhed til relevante mindretalsinstitutioner Mindretal som eksemplarisk brobygger hen over grænserne Vores region spiller en pionerrolle og udgør et forbillede for Europa

22 22/23 Afsluttende del Yderligere informationer: fuen.org agdm.fuen.org

23 Mange tak!