Claus F. Jensen og Svend Svendsen BYG DTU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Claus F. Jensen og Svend Svendsen BYG DTU"

Transkript

1 2. udgave af TOR-anvisning 22 Af civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Tagpapbranchens Oplysningsråd Tagpapbranchens Oplysningsråd har netop udsendt 2. udgave af TOR-anvisning 22, 1. udgave udkom i Anvisningens 2. udgave er tilrettet på en række punkter, og den største ændring er sket i afsnittet om brand. Efter at By- og Boligministeriet ophævede bilag 3 til BR 95 i 1999, er kravene til dokumentation af tagdækninger ændret. Det er ikke længere muligt at angive generelle anvisninger, idet det er op til den enkelte leverandør at dokumentere egne specifikationer på de aktuelle underlag. Dokumentation kan bestå af en prøvningsrapport fra et af de nordiske brandtekniske institutter (DBI, SP, m.fl.) eller en MK-godkendelse fra ETA Danmark A/S. Det må pointeres, at den brandtekniske dokumentation omfatter den aktuelle specifikation af både underpap og overpap på det aktuelle underlag af træ eller mineraluld. Der er også kommet nye brandkrav til tagdækninger omkring brandkamserstatninger på brandfarlige virksomheder udsendt af Beredskabsstyrelsen som et tillæg til de Tekniske Forskrifter, TF Kravet til tagdækningen ved brandkamserstatninger er ændret fra ubrandbar tagdækning til en skærpet klasse T tagdækning, hvor brandudbredelsen ved prøvning højst må være 300 mm mod normalt 550 mm. Energimæssige egenskaber af ovenlys Claus F. Jensen og Svend Svendsen BYG DTU Områdets lovgivning Gældende bygningsreglement foreskriver at varmetransmissionskoefficienten, U-værdi, for ovenlys højst må være 1,8 W/m²K dog 2,9 W/m²K hvis der projekteres efter varmetabseller energiramme. U-værdien af ovenlyset henføres til det udvendige overfladeareal ifølge DS 418 A1-4 + rettelser Beregning af bygningers varmetab - sammenskrivning af DS418: 1986 med tillæg 1-4, samt rettelsesblade" (udgivet 1/5-2001). I DS418 angives der ikke simple beregningsmetoder for ovenlys. Der må derfor benyttes detaljerede beregninger. I Bygningsreglementet 1995 kræves en beregning af væsentlige kuldebroer i anvendte konstruktioner, hvilket for ovenlys vil sige samlingen mellem kuppel og karm. I Tillæg 2 til BR95 er der indført et krav om et maksimalt linietab ved samlingen mellem tagkonstruktion og ovenlys, som skal udformes så den lineære varmetransmissionskoefficient, Ψ s, ikke overstiger 0,10 W/mK dog 0,30 W/mK ved varmetabs- eller energiramme. Koefficienten findes ud fra DS418, eller ved at foretage detaljerede beregninger af indbygningsdetaljen. Der er således behov for dokumentation af de energimæssige egenskaber af ovenlys. Der er blevet etableret en energimærkningsordning for ovenlys baseret på en detaljeret beregning af de energimæssige egenskaber. Derved vil det blive lettere for projekterende, udførende og kommunale myndigheder at behandle ovenlys i byggesager, og der kan med fordel kræves dokumentation for de energimæssige egenskaber. 2

2 Beregningsprocedure Der er udviklet en metode for detaljeret beregning af de energimæssige egenskaber for ovenlys, som kan findes på Metoden omtales kort i det følgende. Princippet i beregningsproceduren tager udgangspunkt i beregningsmetoden for almindelige vinduer, som beskrevet i DS 418, pren ISO Thermal performance of windows doors and shutters samt Kompendium 3 fra IBE Ruder og vinduers energimæssige egenskaber - Detaljerede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata. Kompendium 3 forefindes ligeledes på hjemmesiden. Beregningerne baseres på en fysisk opdeling af ovenlyset i tre dele, som vist på figur 1. Kuppel, U g, l g stedet for glas, dvs. isolansen af akrylpladerne erstatter isolansen for tilsvarende plader af glas. Anvendes der en kuppel med hulkammerplade/ribbeplade, baseres U g på målinger. Karm Beregning af karmens transmissionskoefficient foretages ved at opbygge en simpel model af karmen for et homogent udsnit. Karmen konverteres fra det oprindelige design til en simpel rektangulær opbygning med dimensionen l r s. Lineær varmetransmissionskoefficient Den lineære varmetransmissionskoefficient findes ved at foretage en beregning af U tot for et udsnit af ovenlyset som vist på figur 1. Beregningen kan fx foretages i beregningsprogrammet Therm. Den lineære transmissionskoefficient findes som: ψ = ( U tot ltot ) U r lr U g lg s Samling, l s Karm, U r, l r (U tot l tot ) er den samlede varmestrøm, der beregnes i Therm og som udskrives som separate U tot - og l tot værdier. Typisk anvendes den samlede indvendige overflade for l tot og kontrolleres i forhold til varmestrømmen gennem den udvendige overflade. Figur 1 Regneteknisk opdeling af profil Til bestemmelse af ovenlysets U-værdi skal der bestemmes en transmissionskoefficient for kuplen, U g, og for karmen, U r, samt en lineær transmissionskoefficient, Ψ, for samlingen mellem disse. Den lineære transmissionskoefficient inkluderer de varmetab, der ikke sker som et éndimensionelt varmetab gennem hhv. kuppel eller karm. Kuppel Center U-værdien for den anvendte kuppel,u g, kan afhængig af typen findes på to måder. Hvis ovenlyskuplen består af akrylplader med et hulrum, beregnes U g iht. DS 418 med akryl i Varmetransmissionskoefficient for ovenlys Alle de nødvendige størrelser er nu fundet, og ovenlyskuplens totale U-værdi kan findes som: U = A g U A = A g + A r + A s g + A U r ' A r +ψ l Det samlede areal A beregnes som summen af A g, A r og A s, svarende til at samlingsprofilets overfladeareal udgør en del af det egentlige transmissionsareal. ψ 3

3 Lineære varmetransmissionskoefficient for samling mellem tagkonstruktion og ovenlys Ifølge DS418 kan den lineære varmetransmissionskoefficient for tabet ved samlingen findes ved tabelopslag. Tabellen forudsætter at der anvendes en separat karm, der fungerer som en del af taget og ikke er indregnet i U-værdien af ovenlyset. Figur 2 Illustration af de anvendte ovenlysprofiler Den lineære varmetransmissionskoefficient kan også beregnes detaljeret. Beregningsproceduren for den detaljerede bestemmelse er identisk med den i DS418 foreskrevne. Eksempler Der er til illustration foretaget beregninger af to forskellige ovenlysprofiler, hvor ovenlysenes varmetekniske egenskaber er beregnet i henhold til den omtalte beregningsprocedure. Der er anvendt ovenlys med indvendige karmmål på hhv. 1 x 1 m og 1,2 x 2,4 m. Ovenlys 1 udstyres med en 2-lags pyramide formet kuppel, og ovenlys 2 med en 10 mm hulkammerplade. Ovenlys 2 anvender forskelligt sideog gavlprofil, med en trykfast kl. 39 isolering som gavl. Ovenlys 2 vil derfor regneteknisk have tre forskellige lineære varmetransmissionskoefficienter, mellem karm/"kuppel", karm/isolering og isolering/"kuppel". Profilerne for ovenlys 1 og 2 er vist på figur 2. Beregningsprogrammet "Therm" er anvendt til alle beregninger. På figur 3 er illustreret et plot af ovenlys 2 s temperaturprofil. Ovenlys 1 Ovenlys 2 Følgende data er beregnet for de to ovenlys Tabel 1 Resultater for ovenlys 1 1 x 1 m 1,2 x 2,4 m U g A g 2,75 W/m²K 1,50 m² 2,75 W/m²K 4,23 m² U r A r 2,33 W/m²K 0,83 m² 2,33 W/m²K 1,46 m² l 0,21 W/mK 4,12 m 0,21 W/mK 7,32 m U A 2,7 W/m²K 2,53 m² 2,7 W/m²K 6,04 m² Tabel 2 Resultater for ovenlys 2 1 x 1 m 1,2 x 2,4 m U g A g 3,0 W/m²K 1,38 m² 3,0 W/m²K 3,60 m² U r A r 2,28 W/m²K 0,64 m² 2,28 W/m²K 1,12 m² U iso A iso 2,35 W/m²K 0,43 m² 2,35 W/m²K 0,51 m² 1 l 1 0,89 W/mK 2,17 m 0,89 W/mK 4,97 m 2 l 2 0,85 W/mK 2,17 m 0,85 W/mK 2,57 m 3 l 3 0,86 W/mK 2,55 m 0,86 W/mK 2,90 m U A 4,9 W/m²K 2,56 m² 4,4 W/m²K 5,44 m² Figur 3 Temperaturprofil af ovenlys 2 Som det ses af tabel 2 overholder ovenlys 2 ikke kravene i BR 95, som er en U-værdi på 2,9 W/m 2 K. Anvendes i stedet 3 eller 4 lags hulkammerplader vil ovenlyset, afhængig af størrelse, kunne overholde krav til U-værdi. 4

4 Lineær varmetransmissionskoefficient, Ζ s, for samling mellem tagkonstruktion og ovenlys Linietabet findes ved opslag i tabel i DS418, eller ved at foretage detaljerede beregninger af samlingen mellem tagkonstruktion og ovenlys ifølge metoden, som er beskrevet i appendiks til standarden. DS 418 indregner varmetabet gennem karmen i den lineære varmetransmissionskoefficient på grund af den måde det er valgt at lave den regnetekniske opdeling mellem tag og ovenlys. Begge fremgangsmetoder anses for værende gældende. Den udviklede detaljerede beregningsmetode, som er at finde på den tidligere angivne internetadresse foreskriver, at alt over niveauet af tagets tagpap tilskrives de energimæssige egenskaber af ovenlyset. Der opnås ved anvendelse af denne metode en U-værdi af ovenlyset som inkluderer varmetabet gennem karmen der er leveret af ovenlysproducenten, mens kun indbygningdetaljen i taget inkluderes i linietabet. Begge metoder anvender i princippet den beregningsprocedure som er angivet i appendiks til DS418, men der er forskel på hvor hhv. tagets og ovenlysets afgrænsningsflade placeres. For at illustrere hvad dette konkret betyder for de enkelte størrelser tages der udgangspunkt i fire typiske tagkonstruktioner. Se figur 4 til figur 7. Alle beregninger i afsnittet er foretaget for ovenlys med et lysareal på 1,2 m 2,4 m. 5 mm tagpap 5 mm tagpap 200 mm isolering 200 mm isolering 100 mm beton 100 mm beton 0,5 m 0,5 m Figur 4 Tagkonstruktion 1 Figur 5 Tagkonstruktion 2 5 mm tagpap 5 mm tagpap 22 mm træ 55 mm uventileret hulrum 190 mm isolering ½ 190 mm isolering 140 mm ståltag 25 mm træ 0,5 m Figur 6 Tagkonstruktion 3 Figur 7 Tagkonstruktion 4 5

5 Som det kan ses af figurerne har tagkonstruktion 1, 2 og 4 den samme opbygning af ovenlyset over tagpap niveau, og efter den detaljerede beregningsprocedure tildeles de derfor identiske varmetransmissionskoefficienter. Ovenlysets U- værdi er tidligere bestemt til 2,7 W/m²K. Ovenlyset påsat tagkonstruktion 3 er udstyret med en isoleret karm og må derfor have en lavere U-værdi. Ovenlysets varmetransmissions-koefficient beregnes til 2,5 W/m²K. Detaljerede beregninger af den lineære varmetransmissionskoefficient mellem tag og ovenlys foretages i henhold til metoden som er beskrevet i DS418 og beskrevet i den detaljerede beregningsprocedure på hjemmesiden. Der er anvendt fire forskellige tagkonstruktioner, og der beregnes derfor fire forskellige lineære varmetransmissionskoefficienter. Tagkonstruktion U [W/m²K] 2,7 2,7 2,5 2,7 s [W/mK] -0,02-0,01 0,01 0,07 Q [W/K] 16,2 16,2 15,2 16,8 Tabel 3 Beregnet data for fire tagkonstruktioner efter detaljeret beregningsmetode Som det ses af resultaterne i tabel 3 er linietabsværdierne meget lave og for to af konstruktionerne negative. Dette skyldes anvendelsen af tagpap og kileisolering der slutter op omkring ovenlyset, ikke er indlagt i de varmetekniske egenskaber af selve ovenlyset, men inkluderes ifølge den detaljerede beregningsmetode som en del af samlingen. Benyttes i stedet tabellen i DS 418 findes den lineære varmetransmissionskoefficient inklusiv karm opbygningen. Dvs. at karmen ikke indregnes i den værdi som producenten angiver for sit produkt, men indfattes i en højere Ψ s. Højden af karmen (kaldt samling i DS418, da den betragtes som en del af taget) måles fra oversiden af isoleringen i taget og op til skæringen mellem ovenlysets karm og samling. Retningslinerne i DS418 angiver ikke entydigt hvor snittet skal placeres. Det er altid nødvendigt at have min. 200 mm fri ovenlyskarm over taget af hensyn til fx snefygning. Nærværende udregninger er derfor foretaget ved at tillægge disse 200 mm til de varmetekniske egenskaber af taget. Der regnes efter følgende regnetekniske opdeling, illustreret vha. "Tagkonstruktion 1" Figur 8 Materialer som indgår i tagets varmetekniske egenskaber Figur 9 Materialer som indgår i ovenlysets varmetekniske egenskaber 6

6 Den regnetekniske opdeling af ovenlysene betyder at de fire illustrerede ovenlys alle får samme U-værdi. Beregnet til 2,9 W/m²K. De lineære varmetransmissionskoefficienter findes ved tabelopslag. I de tilfælde hvor karmen består af partier med og uden isolering, er linietabet bestemt ved interpolation mellem tabellens enkelte kolonner. Linietabet fra todimensionelle effekter mellem karm-samling og samling-kuppel inkluderes i U-værdien for ovenlysdelen og findes ved hjælp af todimensionelle beregninger. Tabel 4 Beregnet data for fire tagkonstruktioner efter detaljeret Tagkonstruktion U [W/m²K] 2,9 2,9 2,9 2,9 s [W/mK] 0,45 0,45 0,29 0,65 Q [W/K] 16,5 16,5 15,4 18,0 beregningsmetode. Tagkonstruktion 4 er tildelt det største liniebidrag fordi karmen defineres fra oversiden af isoleringen i taget, mens tagkonstruktion 3 får den laveste værdi fordi den anvender isolering. Sammenholdes resultaterne angivet i tabel 3 med tabel 4, ses det at både U- og Ψ s -værdien er blevet større når der regnes efter DS418. Dette skyldes at varmetransmissionskoefficienten for ovenlyset hidrører fra et mindre udvendigt areal, da karmen ikke inkluderes og samtidigt er det element med den laveste U-værdi. Varmetabet gennem karmen indlægges, som nævnt i stedet i linietabet, som derved bliver større. Da der er tale om et linietab, minimeres størrelsen ikke af det større betragtede areal. Overordnet betyder det mindre hvad de enkelte værdier bliver, da der skal dimensioneres efter varmetabs- eller energiramme og de samlede varmetabskoefficienter er næsten identiske tabellerne imellem. Som det ses af resultaterne i tabel 4 ligger alle fire ovenlys med en U-værdi der kun lige overholder kravet i BR 95, hvorfor der skal projekteres efter varmetabs- eller energiramme og den lineære varmetransmissionskoefficient derfor skal ligge under 0,3 W/mK. Kravet opfyldes kun af konstruktionseksempel 3 og endda kun lige akkurat. Konklusion Det vurderes at der er behov for at foretage detaljerede beregninger af de varmetekniske egenskaber for ovenlys, efter den i artiklen angivne metode. Det er vigtigt at få eftervist at markedets produkter er i stand til at overholde de foreskrevne krav i BR 95, både med hensyn til indbygningseffekten mellem ovenlys og tag, Ψ s, samt varmetransmissionskoefficient, U- værdien, for selve ovenlyset. Ovenlysdokumentation fra producenten vil gøre det nemmere for de projekterende at vælge og prioritere de gode løsninger. Dokumentationen foretages via den etablerede Flangeovenlys plastflangerne på ovenlyset. Flangeovenlys har været forbudt til tagpaptage i mange år og de fleste er nu fjernet fra vore tage. Vi har tilsyneladende glemt at forbyde flangeovenlys til vægge, som det ses af dette foto. Også i facader er flangeovenlys problematiske, idet tagpappens vedhæftning til flangerne ikke kan holde på grund af temperaturbevægelser i 7

7 Ovenlyskupler og brandventilationsåbninger Tagpapbranchens Oplysningsråd har 13. september 2001 fra By- og Boligministeriets 10. kontor, det vil sige Byggelovskontoret, modtaget nedenstående brev, der er en konsekvens af den seneste tids debat i medierne om ovenlys. Det skal dog bemærkes, at TOR ikke som anført i kravet har medlemmer, idet vi er en selvejende institution, som styres af et repræsentantskab. By og Boligministeriets brev fra 13. september 2001 til Tagpapbranchens By- og Boligministeriet har konstateret, at ovenlyskupler og brandventilationsåbninger ikke altid overholder bygningsreglementets bestemmelser om varmeisolering og brandventilation. Ministeriet har derfor anmodet de 7 danske producenter om at dokumentere, at deres produkter overholder gældende lovgivning. Indtil dato har ministeriet imidlertid kun modtaget fyldestgørende dokumentation fra 2 virksomheder, Prima-lux A/S og Lumex A/S. Når fyldestgørende dokumentation fra hver af de øvrige producenter foreligger, vil By- og Boligministeriet orientere Tagpapbranchens Oplysningsråd herom. For varmeisoleringen gælder, at nogle fabrikanter fejlagtigt angiver U-værdien for selve kuplen uden at tage hensyn til rammen, der udgør en alvorlig kuldebro. Af bygningsreglement 1995 kap. 8.2 fremgår det, at U-værdien højest må være 1,8 W/m 2 K. Det fremgår af kap. 8.1, stk. 2, at den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af U-værdien for de enkelte bygningsdele. DS 418 indeholder ingen simplificerede regler for ovenlys. Derfor må virksomheden f.eks. anvende netværksmetoder eller prøvning til at dokumentere, at U-værdien er overholdt. For brandventilation, jf. bygningsreglement 1995 kap. 6.2, drejer det sig bl.a. om at sikre, at brandventilationsåbningerne også kan åbne med snelast, jf. DS 410 Norm for last på konstruktioner, at åbningsvinklen på 45 o i forhold til taget overholdes, eller at åbningsarealet på anden vis opnås, og når brandventilationen også indgår i komfortventilationen, at komponenterne er dimensioneret for åbne-/ lukkefunktioner. Desuden skal ramme og karm naturligvis have tilstrækkelig styrke og stivhed, til at åbning med snelast kan ske. Funktionen af installerede brandventilationsåbninger kan afprøves ved at foretage en belastningsprøve med den relevante snelast i form af sandsække. By- og Boligministeriet skal hermed anmode Tagpapbranchens Oplysningsråds medlemmer om fremover at sikre sig, at installerede ovenlys og brandventilationsåbninger overholder bygningsreglementernes krav. Ovenlys produceres ofte til et konkret byggeri, hvorfor den dokumentation, som By- og Boligministeriet har fået forelagt, ikke nødvendigvis er den relevante dokumentation i den konkrete byggeopgave. By- og Boligministeriet har også rettet henvendelse til samtlige kommunalbestyrelser med henblik på, at der i den kommunale sagsbehandling vil blive lagt vægt på dokumentation for opfyldelse af bygningsreglementets bestemmelser vedrørende varmeisolering og brandventilation i forbindelse med ovenlys. Med venlig hilsen Ejner Jerking Den 21. september modtog vi så følgende brev fra By og Boligministeriet, som igen åbner for brug af ovenlys fra de producenter, der blev udelukket fra markedet i det første brev. Se næste side. 8

8 By og Boligministeriets brev fra 21. september 2001 til Tagpapbranchens Oplysningsråd: I fortsættelse af By- og Boligministeriets brev af 13. september 2001 kan ministeriet nu oplyse, at følgende 7 firmaer har ovenlysprodukter, der opfylder bygningsreglementets mindstekrav til U- værdier på 2,9 W/m²K: Optilite A/S, Multi-Lite A/S, Hetag Light A/S, Skantag A/S, Danish Toplight A/S, Prima-lux A/S og Lumex A/S. Opmærksomheden henledes på, at de dokumenterede løsninger ikke indeholder væsentlige kuldebroer i form af gennemgående aluminiumsprofiler, med mindre de pågældende profiler er isolerede. Den dokumentation, som ministeriet har modtaget, viser ikke, at alle de pågældende virksomheders produkter opfylder bygningsreglementets bestemmelser til varmeisolering. Nogle produkter kan således være beregnet til formål, hvor der ikke er krav til varmeisolering, hertil kommer, at der endnu ikke foreligger dokumentation for alle relevante produkter. Med hensyn til brandventilation har alle firmaer ligeledes løsninger, der kan opfylde bygningsreglementernes bestemmelser. Desuden oplyser de fleste firmaer nu, at de maksimalt leverer ovenlys til brandventilation på 3 m². Et firma oplyser, at det tager forbehold for opfyldelse af kravene til brandventilation, når arealet overstiger 3 m². Ved store ovenlys er der således et særligt behov for at sikre sig ved dokumentation. Funktionen af installerede brandventilationsåbninger kan f.eks. afprøves ved at foretage en belastningsprøve med den relevante snelast i form af sandsække. By- og Boligministeriet skal hermed anmode Tagpapbranchens Oplysningsråd om at orientere sine medlemmer om, at installerede ovenlys og brandventilationsåbninger overholder bygningsreglementernes krav. Ovenlys produceres ofte til et konkret byggeri, hvorfor den dokumentation, som By- og Boligministeriet har fået forelagt, ikke nødvendigvis er den relevante dokumentation i den konkrete byggeopgave. Med venlig hilsen Ejner Jerking Præfabrikerede trætagkassetter til renovering af varme tage Af civilingeniør Georg Christensen Bygge- og Miljøteknik ApS I denne artikel omtales en ny type præfabrikerede isolerede fritbærende trætagkassetter, som kan anvendes ved renovering af gamle og opførelse af nye varme tage. Trætagkassetternes fugttekniske virkemåde er baseret på anvendelse af en Hygrodiode. Kassetterne er beregnet til oplægning på remme på et betondæk, hvorved der opstår et hulrum mellem dæk og kassetter. Det nye princip samt selve trætagkassetterne På store tagflader, hvor tagkonstruktionens bærende del er en præfabrikeret eller pladsstøbt betonplade anvendes normalt varme tage, hvor varmeisoleringen fastgøres til betondækket og afsluttes opadtil med en tagpap eller tagfolie. For at forhindre, at der i de varme tage trænger byggefugt op i isoleringen placeres normalt en dampspærre ofte en tagpap oven på betondækket. Hvis der er tale om betonelement-dæk, betragtes disse normalt som så tørre, at byggefugten ikke giver problemer og i stedet strimles blot over samlinger for at forhindre fugtig rumluft i at strømme op igennem eventuelle utætte fuger mellem elementerne. Der er ingen ventilation i en sådan konstruktion. En varm tagkonstruktion har to svagheder, som ofte giver anledning til at taget fugtskades med bekostelige renoveringsarbejder til følge. Først 9

9 blødt underlag dækket med tagpap eller tag-folie, som kan perforeres ved forskellige aktiviteter på tagfladen med vandindtrængen til følge. Dernæst lider konstruktionen af det såkaldte badekarsyndrom. Herved forstås, at en lækage i tagdækningen vil medføre, at der kan samles store vandmængder oven på dampspærren. Dette vand vil, ved en godt udført dampspærre, først blive opdaget efter så lang tids forløb, at der kan forudses store udbedringsomkostninger fordi stor dele af tagisoleringen kan være vandfyldt og må udskiftes. Nyt konstruktionsprincip Et nyt princip til konstruktion af varme tage er udviklet af professor Vagn Korsgaard og løser på en overbevisende måde de to ovennævnte problemer. Det første problem - risiko for perforering af tagfladen undgås da underlaget for tagdækningen er en robust krydsfinerplade. Det andet problem risikoen for badekarsyndromet undgås i meget høj grad ved at undlade at placere en dampspærre på betondækkets overside. Den nye tagkonstruktions fugttekniske virkemåde forklares i et senere afsnit. Tagkassetternes opbygning Tagkassetternes bærende del er træribber hvortil der på oversiden er sømlimet en mm krydsfinerplade, som igen er dækket med en tagpap eller en tagfolie. Ribbehøjden er den samme som den isoleringstykkelse, der ønskes i kassetten. Dette vil typisk være mm. På undersiden af tagkassetterne anbringes en Hygrodiode. I kassetten anvendes blød mineraluldisolering, som er væsentlig billigere end den hårde isolering, som anvendes i traditionelle varme tage. Kassetternes fri spændvidde vil typisk ligge imellem 3 og 8 meter. De oplægges på og fastholdes til remme, som punktunderstøttes og fastboltes til betondækket. Det nødvendige minimumsfald på 1:40 på tagfladen, kan enten opnås ved at anvende faldende ribbehøjde eller ved at oplægge tagkassetterne på remme med forskellig højde. Der vil imellem tagkassetterne og betondækket være et hulrum normalt på mellem 100 og 300 mm. Dette hulrum er i princippet uventileret, men kan i en kortere periode anvendes til at udtørre tagkonstuktion for vand, som utilsigtet måtte være løbet ind i løbet af monteringsprocessen. Et snit i en tagkassette med dens enkelte bestanddele er vist på figur 1. Endvidere er vist, hvorledes der mellem betondækket og tagkassetten er et hulrum, der ikke ventileres. Fugtteknisk virkemåde Når tagkassetterne efter et par år har nået en årstidsbestemt fugtteknisk ligevægtstilstand, vil der om vinteren findes en opadrettet og om sommeren en nedadrettet fugttransport. Den opadrettede fugttransport vil dog være meget beskeden, fordi Hygrodioden på tagkassetterenes underside vil virke som dampspærre med en Z-værdi på ca. 50 GPa s m 2 /kg. Opfugtningen af tagkrydsfineren under vinterforhold vil derfor blive meget beskeden. Under sommerforhold med sol på taget vil fugten blive drevet nedad igen, hvor den vil kunne kondensere på Hygrodioden og ved kapillarvirkning transporteres til hulrummet. Herfra vil fugten kunne TAGDÆKNING KRYDSFINER BLØD ISOLERING HYGRODIODE REMME (FORANKREDE) UVENTILERET HULRUM OPKLODSNING BETONDÆK Figur 1: Snit i tagkassette. 10

10 diffundere videre ned igennem betondækket hvorpå der ikke findes nogen dampspærre - og videre ned til det underliggende rum, hvortil den afgives. I byggefasen må det forudses, at der vil kunne komme til at stå fugt på betonoverfladen. Da der er tale om et uventileret hulrum vil fugtniveauet kunne blive meget højt i dette hulrum. Dette problem klares dog relativt enkelt ved at etablere mekanisk udsugning fra hulrummet i nogen tid. Til at observere fugtforholdene i hulrummet vil det være hensigtsmæssigt at placere nogle fugtmåleceller i hulrummet og foretage aflæsninger med mellemrum. Herved kan dels fugtforholdene under byggeprocessen holdes under observation og dels kan der måske efter flere år - gribes ind, hvis der opstår en lækage i tagdækningen. I en sådan situation vil der kunne etableres ventilation af taghulrummet, indtil der er foretaget udbedring, og indtil der er sket den fornødne udtørring. En sådan mulighed findes ikke i et traditionelt varmt tag, såfremt der skulle opstå en utæthed i tagmembranen. Praktiske erfaringer Det ovenfor beskrevne princip har i det sidste årstid været efterprøvet i praksis gennem omfattende fugtmålinger i to byggerier. I det ene tilfælde var der tale om 500 m 2 tag over en undervisningsbygning, hvor et ældre utæt varmt tag blev erstattet af et varmt tag efter det nye konstruktionsprincip. I det andet tilfælde var der tale om et nyopført hotel med en tagflade på ca m 2. I kassetterne over undervisningsbygningen blev der anbragt 16 fugtmåleceller fordelt forskellige strategisk valgte steder både ved top og bund af kassetterne. På hotelbygningen blev der på tilsvarende måde anbragt 8 fugtmåleceller i trætagkassetterne. På undervisningsbygningen blev først en del af det eksisterende varme tag fjernet, således at det blev muligt at montere remmene og fastbolte disse til betondækket. Dernæst blev kassetterne monteret på de laminerede træremme. Montagen foregik i kraftig regn i efteråret 2000 hvilket medførte, at det var nødvendigt at etablere mekanisk udsugning fra taghulrummet i foråret 2001 for at opnå tilstrækkelig udtørring af trætagkassetterne, som i flere tilfælde havde et fugtindhold på langt over 20 %. Det skal her bemærkes, at hvis ikke regnvand var trængt ind under monteringen, så havde det været planen at tilføre en del vand til hulrummet, for at vurdere de fugttekniske aspekter herunder nødvendigheden af at ventilere hulrummet. Den etablerede ventilation blev stoppet i forsommeren, da den naturlige udtørring, som følge af solpåvirkning, satte ind. I August 2001 er tagkassetterne udtørret til et fugtindhold på mellem 10 og 15 % og udtørringen pågår stadig. I hotelbyggeriet blev kassetterne monteret i en tør periode sommeren 2000 og efter en kort-varig forventet opfugtning i vinteren 2000/2001 til ca. 16 % forårsaget af byggefugt fra betondækket, er alt træ nu efter sommeren 2001 udtørret til ca. 9 %. Afslutning Udviklingen af trætagkassetter med en robust overside og en fugtkontrolerende underside med Hygrodiode har i meget høj grad løst de problemer, som tidligere har været knyttet til den fugttekniske funktion af varme tage. En tagkonstruktion af denne type med 200 mm isolering kan uden tagdækning og moms udføres for ca. 300 kr./m 2 medens en tilsvarende traditionel varm tagkonstruktion kan udføres for en pris på ca. 350 kr./m 2. Det må dog påpeges, at der ved fuld udnyttelse af princippet må påregnes en udgift til overvågning ved hjælp af nogle få indbyggede fugtmåleceller for at sikre, at en lækage i tagbelægningen kan opspores og repareres, inden der opstår omfattende skader på tagkonstruktionen. Udgiften til en sådan overvågning er dog forsvindende i forhold til omkostningerne ved en omfattende tagrenovering. Foto 1: Elementer monteret på betondæk på Hotel 11

11 Albertslund gårdhavehuse opfølgende fugtmålinger i trætagkonstruktionerne Af civilingeniør Georg Christensen Bygge- og Miljøteknik ApS I første halvdel af år 2000 stillede By- og Boligministeriet midler til rådighed for en undersøgelse af fugtforholdene i de flade tagkonstruktioner i Albertslunds gårdhavehuse. Undersøgelsen blev gennemført af Bygge- og Miljøteknik ApS i et samarbejde med Albertslund Boligselskab. Det skal betones, at der ikke var konstateret noget unormalt, men der var gået ca. tyve år efter en større fugtteknisk renovering af tagene, og det blev derfor fundet interessant at undersøge, om fugtforholdene stadig var tilfredsstillende. Renoveringen i sin tid, fandt sted efter en større undersøgelse af forskellige muligheder for at undgå de dengang store fugtproblemer i tagene. Den væsentligste del af den daværende undersøgelse gik ud på, at finde frem til den efterisoleringstykkelse, som det var nødvendigt at anbringe oven på den eksisterende tagkonstruk-tion for under vinterforhold at få tagkrydsfineren gjort så varm og dermed tør, at opfugtning ikke ville finde sted. Resultatet dengang blev, at der skulle efterisoleres ovenpå den oprindelige tagkonstruktion med mindst lige så meget isoleringsmateriale, som fandtes i det eksisterende tag. I de daværende 24 forsøgstage blev der anvendt en hård isolering med en tagpapdækning. I den største del af de ca huse blev det dog en variant af denne løsning, som blev anvendt, idet der blev opbygget en ny fritbærende tagpapdækket trætagkonstruktion spændende imellem ydervæggene, og oven på den gamle tagpapdækning blev der udlagt blød isolering. Årsagen til at bygherren foretrak den fritbærende tagkonstruktion var dels, at der med et bræddeunderlag for tagpappen blev opnået en mere robust tagoverflade, og dels at der var tvivl om, hvorvidt den eksisterende tagkonstruktion havde tilstrækkelig bæreevne. Den nye opfølgende undersøgelse Fugtmålinger blev gennemført i første halvdel af år 2000 med de i sin tid indbyggede fugtmålerondeller i krydsfinerpladen som var underlag for tagdækningen. Af de 24 huse som oprindelig indgik i forsøgsprogrammet, var det muligt at gennemføre målinger i de fleste målepunkter i de 15, hvor ledningerne til fugtmålerondellerne stadig var intakte. I sin tid Figur 1: Snit i tag på Albertslundhus renoveret med udvendig isolering. (Oprindelige forsøgstage). 12

12 Figur 2: Snit i tag på Albertslundhus renoveret med fritbærende var der anbragt mindst 5 fugtmålerondeller i hvert hus (i enkelte op til 22). I husene med den fritbærende tagkonstrukton var der udover de faste 5 målepunkter i tagkrydsfineren anbragt yderligere et målepunkt i tagbrædderne, som dannede underlag for den nye tagpapdækning. I alt blev der målt i 28 huse på 132 målepunkter ud af 170 mulige. Målingerne blev gennemført i januar, februar, marts og til sidst i juli, hvor det vides, at fugtindholdet vil være det laveste, som kan opnås igennem året. Resultater Generelt lå alle målinger i vintersæsonen med et fugtindhold på under 20 vægtprocent, hvad der normalt anses for grænsen for det tilladelige. Der var dog i tre af de 28 undersøgte huse eet målepunkt, som gav fugtindhold over 20 vægtprocent. To af disse huse fandtes i de oprindelige forsøgshuse med trykfast isolering ovenpå den eksisterende tagpap og et punkt i tagbrædderne i de fritspændende trætagkonstruktioner. Disse tre målepunkter, som alle befandt sig over husenes baderum, blev derfor undersøgt nærmere ved at foretage destruktive indgreb i tagkonstruktionerne. Resultat af indgreb i tagkonstruktion med trykfast isolering på gammelt tag Et af disse to tage blev i oktober/november 2000 åbnet både oppefra igennem den trykfaste isolering og nedefra ved fjernelse af loftkonstruktionen og isoleringsmateriale. Fugtrondellen sad som forventet, og direkte målinger med fugtmålerondellen og kontrolmålinger i både krydsfinerrondel og omgivende tagkrydsfiner viste samstemmende et fugtindhold på %. Den anden tagkonstruktion af denne type blev kun åbnet nedefra, men resultatet var som i det først undersøgte tilfælde. I begge tilfælde kunne det nedefra ses, at krydsfineren efter de tyve år stadig var helt lys og tør uden antydning af svamp eller skimmelsvamp. Der var heller ikke tale om lugt af skimmelsvamp/mug, som kunne indikere at der skulle være for fugtigt. Fugtmålerondellerne målte også helt korrekt selv efter de ca. tyve års forløb. Det er efterfølgende ved målinger af temperaturer og relative luftfugtigheder i de to boliger konstateret et usædvanligt fugtigt rumklima med relative luftfugtigheder på % Dette forhold er den mest sandsynlige forklaring på de høje registrerede fugtindhold i tagkrydsfineren. Resultat af indgreb i den fritbærende tagkonstruktion I oktober 2000 blev de to lag tagpap på tagets overside fjernet på ca. en kvadratmeter for at blotlægge fugtmålerondellen. Det var imidlertid ikke muligt at lokalisere den, men i stedet blev der i tagbrædderne med indstiksmåler målt fugtindhold, som var nede på omkring 8 vægtprocent, og alt så helt frisk og tørt ud. Det blev derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at nedbryde større del af tagkonstruktionen for at lokalisere fugtmålerondellen. Det blev på grundlag af observationerne konkluderet, at et fugtmåleresultat på 30 vægtprocent var helt usandsynligt, og at den konstaterede skæve måling på fugtmålerondellen må skyldes en delvis kortslutning et sted i det elektriske målesystem. 13

13 Samlet konklusion A. Princippet for udvendig efterisolering af ventilerede flade tage med anvendelse af mindst samme tykkelse isoleringsmateriale som findes i forvejen og lukning af ventilation fungerer fugtteknisk efter hensigten. Det kan oven i købet her konstateres, at der tilsyneladende er en lidt større fugtteknisk sikkerhedsmargen end oprindelig antaget for tyve år siden. B. Fugtmålerondellerne ser ud til (på nær en enkelt delvis kortsluttet) at fungere korrekt selv efter tyve års forløb, hvor det kunne være frygtet, at korrosion i eller ved elektroderne kunne have forstyrret målingerne. Litteratur: Albertslund gårdhavehuse opfølgning af fugtmålinger i tagkonstruktionerne By- og Boligministeriets rapport af december, 2000 Merisolering af flade tage, Byggeindustrien nr. 4, 1980 Merisolering af flade tage, COWIconsult, Publikation nr. 353,1980 Fugtmålinger i træ, COWIconsult, Publikation nr. 473,1984 TOR anvisning 22, 2. udgave Projektering af tage med tagpap og tagfolie, 2001 Nye BYG-ERFA Blade Fugtforhold i flade, ventilerede tagkonstruktioner af træ. BYG-ERFA blad Igennem snart en snes år har man vidst, at flade, ventilerede tagkonstruktioner af træ vil blive fugtskadede, hvis varm og fugtig rumluft trænger op i tagkonstruktionen. Dette vil ske, hvis dampspærren er monteret så den ikke er tilstrækkelig lufttæt hvilket desværre stadig forekommer. I bladet redegøres for lufttæthedens betydning og for de generelle regler for ventilation af tagkonstruktioner af træ. Endvidere redegøres der for, hvordan ventilationsåbninger kan placeres i forbindelse med eventuelle tilstødende bygninger, som forhindrer tværventilation. Der advares atter en gang imod at anvende ventilationshætter til erstatning for ventilationsåbninger langs tagkanter. Endelig påpeges, at forhindringer for ventilationsluftens passage forårsaget fx af vinduesbånd kan medføre, at det i stedet kan være mere hensigtsmæssigt at anvende et uventileret tag et såkaldt varmt tag. Fugtmålinger i flade, ventilerede tagkonstruktioner af træ metoder og instrumenter. BYG-ERFA blad I bladet omtales hvilke instrumenter, der i dag findes på markedet til bestemmelse af fugtindholdet i det træbaserede underlag for en tagbelægning i en ventileret såkaldt kold tagkonstruktion. Der skelnes imellem instrumenter til øjebliksmålinger og instrumenter til at følge den langsigtede udvikling i fugtforholdene. Til øjebliksmålinger beskrives virkemåden af en skanner (kapacitetsmåling), som føres hen over tagfladen og som på et viserinstrument giver et udslag, som er et udtryk for fugtforholdene forskellige steder under tagbelægningen. Metoden kræver at tagoverfladen er helt tør. Endvidere omtales at metoden ikke kan anvendes på en EPDM tagbelægning samt på tagbelægninger der indeholder en alufolie. Til at følge den langsigtede udvikling i fugtforholdene i et træbaseret underlag beskrives indbygning af fugtmåleceller, som kan aflæses med længere tids mellemrum. 14

14 Europæisk prøvningsstandard for flyvebrand, EN1187 Af civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Tagpapbranchens Oplysningsråd Den europæiske prøvningsstandard for brandpåvirkning af tagdækning, EN1187, har været genstand for mange diskussioner i de senere år. Det er ikke lykkedes at blive enige om én fælles prøvningsmetode for flyvebrand og standarden som den nu foreligger indeholder i realiteten 3 prøvningsmetoder: En nordisk metode svarende til Nordtest Fire 006 En tysk DIN-metode og En fransk prøvningsmetode Prøvningsstandarden er ved afstemningen i CEN blevet forkastet, men forventes af EUkommisionen ophævet til EN-standard alligevel. Der arbejdes nu på i ISO-sammenhæng at udvikle en fælles prøvningsmetode, og der er udsendt et udkast, som dog er for upræcist, således at reproducerbarheden ved prøvningerne må forventes at være lav. Europæisk produktstandard for tagpap, EN13707 Af civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Tagpapbranchens Oplysningsråd Den kommende europæiske produktstandard for tagpap EN13707 er endnu ikke vedtaget, men de mange prøvningsstandarder for tagpap er alle klar. Derfor er TOR-anvisning 24 også baseret på de nye standarder. Selve produktstandarden indeholder kun ganske få krav, men samler alle de prøvninger, som skal gennemføres for at dokumentere et tagpapprodukt. Desuden angives regler for kvalitetssikring og CE-mærkning af tagpap. Attestationsniveauet for dokumentation af alle egenskaber undtagen brand, bliver 2+, det vil sige intern kontrol og overvågning af den interne kvalitetskontrol af et eksternt certificeringsbureau. For brand bliver attestationsniveauet 3, hvilket indebærer initial type testing på eksternt prøvningsinstitut. Dette svarer stort set til normal praksis i Danmark. Tagkongres i USA Den næste store tagkongres afholdes i Florida, USA den september 2002, og arrangeres af NRCA-National Roofing Contractors Association. Nærmere oplysninger kan fås på 15

15 Nordisk Byggedag Danmark Nordisk Byggedag (NBD) er en platform for udveksling af informationer, synspunkter og erfaringer om byggeri, arkitektur og byudvikling i de nordiske lande og i fremtiden også i de øvrige lande, der grænser op til Østersøen. Et område med både stor aktuel og fremtidig aktivitet, og dermed mange muligheder for at placere NBD s arrangementer på steder med interessante projekter eller temaer, hvor NBD tilbyder markedskontakt og konkrete informationer. NBD s hovedaktivitet er den årlige byggedag, der har været afholdt siden I 2001 afholdes Nordisk Byggedag i Helsingfors den september med titlen Helsingfors Mötesplats for öst och väst (Helsinki Connecting East and West). I 2002 afholdes kongressen i Danmark september med titlen Byggeriets ny virkelighed (Rethinking Construction). I 2003 afholdes kongressen i Norge med titlen Feil og Fornyelse. I Danmark har NBD ligget stille i en lille halv snes år. Der er nu stiftet en (ny) dansk sektion af NBD, Foreningen Nordisk Byggedag Danmark. Foreningen vil arbejde for at formidle viden om udviklingen inden for produkter og processer i de øvrige medlemslande, og der arbejdes på et nordisk nyhedsbrev på . Tagpapbranchens Oplysningsråd er medlem af Nordisk Byggedag Danmark. TOR s repræsentantskab Af civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Tagpapbranchens Oplysningsråd Professor emeritus Vagn Korsgaard er netop fyldt 80 år. Korsgaard er stadig aktiv og møder hver dag på DTU for at deltage i forskning og undervisning. Man skal stadig stå tidligt op for at diskutere bygningsfysik med Vagn Korsgaard, men alligevel skulle vi jo sætte en eller anden aldersgrænse for formandskabet for TOR s repræsentantskab. Vagn Korsgaard har været formand siden TOR blev oprettet i 1981, altså i 20 år. Vagn Korsgaard er derfor med virkning fra repræsentantskabets møde i maj trådt tilbage som formand for repræsentantskabet og afløst af lektor Per Kjærbye, DTU. Korsgaard fortsætter som menigt medlem af repræsentantskabet. Per Kjærbye har i 30 år været lektor på DTU og undervist akademiingeniører, nu diplomingeniører. Per Kjærbye har stor viden om statik, byggeteknik og bygningsfysik, og er 16

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1.

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1. 30 Tillæg til 1. UDGAVE April 2010 Tillæg, august 2011 Projektering af tage med tagpap og tagfolie Fugt og tage Afvanding, fugtteknik og lufttæthed TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd anvisning Tillæg 31,

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Brand. TOR-NYT 1/2002 December 2002

Brand. TOR-NYT 1/2002 December 2002 Brand Af civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Tagpapbranchens Oplysningsråd Der er i bygningsreglementerne ikke krav om brandgodkendelse af tagpapdækninger, men der er krav om, at hver leverandør kan dokumentere,

Læs mere

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af fladt tag Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

TILTRÆDELSESFORELÆSNING

TILTRÆDELSESFORELÆSNING TILTRÆDELSESFORELÆSNING STORE ISOLERINGSTYKKELSERS BETYDNING FOR KLIMASKÆRMENS BYGNINSFYSISKE FUNKTION TOMMY BUNCH-NIELSEN 12. DECEMBER 2013 Statik mit oprindelige fag Og stadig vigtigt for forståelsen

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation 7. juni 2011, Taastrup Morten Hjorslev Hansen, DUKO / Fonden

Læs mere

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Beregning af linjetab ved CRC altanplader CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet

Læs mere

PANELBYG.dk. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk. Den rigtige samarbejdspartner

PANELBYG.dk. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk. Den rigtige samarbejdspartner 16 Oktober 2015 1 PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk Tommy Bundgaard Hansen Rådgivning og salg Dir. telefon: +45 88 32 17 72 Mobil : +45 6128 4080

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering. Kombitag Sundolitt reducerer CO 2 -udledning September 2012 Sundolitt EPS Sundolitt Climate Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø Sundolitt XPS Sundolitt Mineraluld Isolering til nybyggeri og renovering

Læs mere

Tagpapbranchens Oplysningsråd. Ventilation i tag. Sag nr.: TOR347R-002. 30. juni 2006

Tagpapbranchens Oplysningsråd. Ventilation i tag. Sag nr.: TOR347R-002. 30. juni 2006 Tagpapbranchens Oplysningsråd Willemoesgade 32-36 Ventilation i tag Sag nr.: TOR347R-002 30. juni 2006 Dr. Neergaards Vej 15 Telefon: Telefax: Giro: Reg.nr.: CVR: e-mail: Hjemmeside: DK-2970 Hørsholm (+45)

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27)

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27) Side 1 af 7 Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skråog hanebåndstage med udnyttet tagetage Erfaringsblad 99 09 20 SfB (27) Indledningsbilledet viser et kraftigt angreb af skimmelsvamp

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.: Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:00-2296 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 14/12 Side 1 Forord: Kontrol fugtmåling efter tidligere vandskade.

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr.: 12084 Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Derbigum, parkeringsdæk_un Indledning

Derbigum, parkeringsdæk_un Indledning Bygningsbeskrivelse Side : 1/1 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Derbigum, parkeringsdæk_un Indledning NOTE Denne bygningsdelsbeskrivelse er udarbejdet i Byggecentrums beskrivelsesprogram Ludoc i henhold

Læs mere

Derbigum, grønt tag Indledning

Derbigum, grønt tag Indledning Bygningsbeskrivelse Side : 1/7 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Derbigum, grønt tag Indledning NOTE Denne bygningsdelsbeskrivelse er udarbejdet i Byggecentrums beskrivelsesprogram Ludoc i henhold til

Læs mere

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2.

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2. Kokkedal, den 19. april 2010 FREDENSBORG KOMMUNE Byggesager Rådhuset Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal GRUNDEJERFORENINGEN FASANVÆNGET 2980 KOKKEDAL Bebyggelsen Fasanvænget, Kokkedal. Ansøgning om principgodkendelse

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 Besigtigelsesdato: Den 04.03.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS

AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS Projekt nr. 1001906-06-03 Aftale nr. Side 1 af 2 Antal bilag 5 Initialer BTL/vem AFTALE OM EKSTERN PRODUKTKONTROL AF ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER FOR OVENLYS Mellem Firmanavn Adresse Postnr og By I det følgende

Læs mere

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis!

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Dorte Johansen Byggeskadefonden Burcharfol fra 2003 Levetid max 5 år 1 Delamineret undertag levetiden er ukendt. Reklamation overfor producenten! Duko har medført

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Derbigum, varmt tag, fladt_un Indledning

Derbigum, varmt tag, fladt_un Indledning Bygningsbeskrivelse Side : 1/1 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Derbigum, varmt tag, fladt_un Indledning NOTE Denne bygningsdelsbeskrivelse er udarbejdet i Byggecentrums beskrivelsesprogram Ludoc i

Læs mere

Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ

Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ Oplæg til beskrivelsespositioner for: Rev. 02.12.04 Amroc cementspånplader anvendt som facadebeklædning på underlag af træ Leverandør: Holbæk Byggemateriale Compagni A/S, tlf. 59 44 12 00 www.hbc-as.dk

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

SpærSAFE. Montagevejledninng. SpærSAFE. Skal du renovere et gammelt nedslidt tag fra 1970èrne, og gerne vil skifte tagbelægning til tegl eller beton?

SpærSAFE. Montagevejledninng. SpærSAFE. Skal du renovere et gammelt nedslidt tag fra 1970èrne, og gerne vil skifte tagbelægning til tegl eller beton? SpærSAFE Montagevejledninng SpærSAFE Skal du renovere et gammelt nedslidt tag fra 1970èrne, og gerne vil skifte tagbelægning til tegl eller beton? Mange bygninger fra 1970èrne er opført med tagkonstruktioner

Læs mere

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax MK 5.00/004 5. udgave januar 2014 Tagelementers styrke MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 72245900 Telefax 45 72245904 Forudsætninger...

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01 Staktoften 22D CVR nr. 34 92 62 47 DK-2950 Vedbæk Danske Bank 4490-0011241972 Telefon (+45) 52 39 79 52 E-mail tbn@bunchbyg.dk Web www.bunchbyg.dk Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.:

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Derbigum, varmt tag, fladt Indledning

Derbigum, varmt tag, fladt Indledning Bygningsbeskrivelse Side : 1/7 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Derbigum, varmt tag, fladt Indledning NOTE Denne bygningsdelsbeskrivelse er udarbejdet i Byggecentrums beskrivelsesprogram Ludoc i henhold

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere