Store forandringer. Kerteminde Kommune

Transkript

1 Kerteminde Kommune Store forandringer Beskrivelse af effektiviseringer og besparelsesforslag med udgangspunkt i: Effektivisering, samskabelse og rehabilitering - budget i balance.

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Arbejdsmarked Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Stop for aktivering der ikke giver resultater i form af arbejde for borgeren Vores borgere er (for) lang tid på offentlig forsørgelse: Styrke ledelse og opfølgning på området Vi skal hjælpe borgeren til at klare sig selv og undgå offentlig forsørgelse Samarbejde med erhvervslivet Sundhed, børn og unge Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Villaen Handicap, psykiatri, pleje, rehabilitering Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Revisitering Samarbejde / samspil Struktur Skole og dagtilbud Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Daginstitutioner Struktur Tilbud til 0 2 årige Udvikling og omstilling af Mesingeskolen til også at kunne rumme flere specialelever

3 Lægge skolebibliotek og folkebibliotek sammen Tildelingsmodel på skoler og SFO Kultursporet Befordring og kollektiv trafik Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Infrastruktur Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Natur og miljø Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Politisk organisation og beredskab Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Administrativ organisation Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene

4 Erhverv, bosætning og turismepolitik Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Tværgående administrative opgaver Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene Førtidspensioner mv Udfordringer Forandringstiltag Ideerne bag forandringstiltagene

5 1. Introduktion På koncernledelsens workshop den august 2015 er der arbejdet med forslag til effektiviseringstiltag og/eller spareforslag, samt eksempler på samskabelsesprojekter. Der er udarbejdet forandringstiltag med udgangspunkt i samskabelse og rehabilitering i nedenstående fire områder i forhold til, hvilke forandringer der skal til for at standse udgiftsvæksten (eller nedbringe enhedsomkostningerne) på de enkelte områder: 1. Arbejdsmarked 2. Sundhed, børn og unge 3. Handicap, psykiatri, pleje, rehabilitering 4. Skole, dagtilbud Der er desuden arbejdet med forslag til, hvordan man fremover får borgerne til at bidrage aktivt med at finde løsninger, så de oplever forandringerne som en fælles opgave. Henover efteråret arbejdes der videre med at finde effektiviseringsforslag på de øvrige politikområder. Nedenstående tabel 1 viser budgetreduktionerne på alle politikområder, som er lagt ind i budgettet. Budgetreduktionernes størrelse på de enkelte politikområder afspejler en fordeling, der dels tager hensyn til, at vi på nogle områder ligger over landsgennemsnittet, når der ses på udgifter pr. indbygger, og dels at selv områder, hvor vi ligger under landsgennemsnittet, skal bidrage til opgaven dog med mindre beløb i forhold til det samlede budget. Tabel 1. Samlet budgetreduktion i fordelt på politikområder. Politikområde I alt Uddannelse Børn og familie Dagtilbud Befordring og kollektiv trafik Infrastruktur Natur og miljø Sundhed, forebyggelse og rehabilitering Pleje Handicap og psykiatri Førtidspensioner mv Arbejdsmarked Politisk organisation og beredskab Administrativ organisation Erhverv, bosætning og turismepolitik Tværgående adm. opgaver Politikområderne i alt

6 2. Arbejdsmarked På dette område sigtes mod at nedbringe udgifterne med 77,5 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer I forhold til sammenlignelige kommuner kan det konstateres, at Kerteminde Kommune har merudgifter på 54 mio. kr. årligt til forsørgelse og overførsler til kommunens borgere. Det presser kommunens økonomi og der skal arbejdes ihærdigt på at nedbringe denne forskel, så kommunens udgifter på dette område nærmer sig landsgennemsnittet. De nye refusionsomlægninger giver ligeledes udfordringer: Arbejdsmarkedsområdet ændres markant pr. 1. januar Kommunernes samlede finansiering af forsørgelsesudgifter til ledige øges markant med 5 mia. kr. for alle kommuner under ét. Beløbet kompenseres via generelle tilskud. Den enkelte kommune skal altså fremover dække en større del af udgifterne til forsørgelse af kommunens ledige borgere og statens refusion af udgifter vil nedsættes markant. Fremover er det varigheden (borgerens samlede tid på offentlig forsørgelse: kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, revalidering, førtidspension m.v.) der er afgørende for kommunens refusion og ikke hvilken ydelse eller hvilke aktiviteter borgeren har været en del af. Kommunen vil fremover modtage refusion af forsørgelse til borgerne således: Varighed på offentlig forsørgelse Refusion fra staten 0-4 uger 80 % 5-26 uger 40 % uger 30 % over 52 uger 20 % Note: Bemærk at skift mellem ydelser ikke betyder,. Desuden er der krav om, at man skal have været ude af offentlig forsørgelse i minimum 12 måneder for at blive nulstillet ift. refusionen Forandringstiltag Der er udarbejdet 5 forandringstiltag i forbindelse med arbejdsmarkedet, som er beskrevet i dette afsnit. Desuden er det nedenfor angivet, hvor stor en effektiviseringsgevinst/besparelse man forestiller sig, at hvert forandringstiltag vil kunne medføre. 5

7 Forandringstiltag I alt Stop for aktivering 7, ,5 Tidsperspektiv for offentlig forsørgelse Ledelse Undgå offentlig forsørgelse 2 2,5 2, I alt 13,5 17,5 20, , Ideerne bag forandringstiltagene Til hvert forandringstiltag er udarbejdet ideer til, hvorledes forandringen vil kunne iværksættes Stop for aktivering der ikke giver resultater i form af arbejde for borgeren. Vi bruger nu 30 mio. kr. om året til indsatser der skal aktivere borgeren med henblik på at opnå arbejde. Fra 1. januar belønnes kommunen ikke længere for at aktivere borgerne, kommunen belønnes kun hvis borgeren kommer i arbejde og kommunens forsørgelse bortfalder. Aktivering som ikke virker, medvirker blot til at forlænge perioden på offentlig forsørgelse. Derfor foreslås følgende: Alle aftaler med eksterne aktører opsiges og hele indsatsområdet omlægges. Vi må opfinde indsatser som er billige /ikke koster kommunen noget, når det er et lovkrav om aktivering. Vi må opprioritere indsatsen til coachende og motiverende samtaler, som lægger ansvaret for fremtidig arbejde over på borgeren, som motiverer borgeren og som giver borgeren et realistisk syn på jobmuligheder. Vi kan modtage refusion for denne type samtaler, som sagsbehandlerne skal afholde, og som skal erstatte en del af aktiveringen. Det vil generere nogle merindtægter til kommunen. Vi skal fortsætte med de virksomhedspraktikker, som virker. Vi forventer at kunne spare mio. kr. på aktivering, svarende til op mod halvdelen af det nuværende budget. I 2016 er målet at reducere udgifterne med 7,5 mio. kr Vores borgere er (for) lang tid på offentlig forsørgelse: Kerteminde Kommunes ledige har været på offentlig forsørgelse i 379 dage/modtager. Vi skal sikre det gode sagsflow indenfor de enkelte ydelsestyper, så vi undgår ventetid/spildtid i sagerne: Fastlægge det gode sagsflow i sygedagpenge sager Fastlægge det gode sagsflow på ungesager Fastlægge det gode sagsflow på kontakthjælpssager Fastlægge det gode sagsflow for forsikrede ledige 6

8 Fastlægge det gode sagsflow for langtidsledige borgere visiteret til flexjob, som er på ledighedsydelse eller sygedagpenge Vi forventer at reducere udgifterne til forsørgelse med 15 mio. kr. i løbet af budgetperioden. I 2016 er målet at reducere udgifterne med 2 mio. kr Styrke ledelse og opfølgning på området Med den nye organisation er der flere ledere, som har fokus på dette område. Det er afgørende at der formuleres fælles mål og retning for arbejdet i de forskellige afdelinger. Dette arbejde koordineres i en styregruppe med deltagelse af afdelingschefer på området, økonomichef samt direktør. Der arbejdes på at etablere et IT-system som understøtter sagsbehandling, controller og mulighed for opfølgning på sagerne både indenfor samme kategori af ydelser og sikre koordinering når borgerne skifter mellem forskellige ydelsestyper. Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af brugere, IT og økonomi. Forventet effekt 5-10 mio. kr. ved fuld indfasning. I 2016 er målet at reducere udgifterne med 2 mio. kr Vi skal hjælpe borgeren til at klare sig selv og undgå offentlig forsørgelse De store udfordringer kommunen står overfor på dette område kræver grundlæggende kulturforandringer og holdningsændringer hos mange af kommunens medarbejdere. Vi skal benytte nyttejob og sanktioner og medvirke til at færre kommer ind og bliver modtagere af offentlig forsørgelse i længere tid. De unge skal have uddannelsespålæg og væk fra uddannelseshjælp og over på S.U. Flygtninge skal hurtigt i arbejde i virksomheder. Vi skal i samarbejde med institutioner, faglige organisationer, MED finde ud af hvordan personer, som modtager offentlig forsørgelse kan komme i virksomhedspraktik i kommunale institutioner og dermed få en fordel i forbindelse med de jobåbninger der kommer indenfor kommunen og samtidig medvirke til at udføre værdifuldt arbejde for kommunen. Kan arbejdsløse lærere indgå i skolernes arbejde som ekstra resurser fx i forhold til børn med særlige behov/inklusion? Kan Unge tilknyttes kommunale arbejdspladser med henblik på at tage uddannelse som pædagog, lærer, SOSU og dermed sikre medarbejdere til de offentlige serviceopgaver i fremtiden? Hvordan sikrer vi fællesskab mellem ansatte og ledige? Forventet besparelse på 10 mio. kr. ved fuld indfasning. I 2016 er målet at reducere udgifterne med 2 mio. kr Samarbejde med erhvervslivet Vi skal have fokus på jobåbninger i samarbejdet med erhvervslivet. Vi skal øge den lediges evne og lyst til mobilitet. Derfor skal vi: 7

9 Fortsætte med virksomhedspraktik når det kan føre til varig beskæftigelse. Vi ved at virksomhedspraktik er rigtig godt, så spørgsmålet er, om administrationen er offensive nok overfor de private. Fremfor alene at satse på det lokale erhvervsliv må man i Kerteminde Kommune satse på jobåbninger i København, Odense eller andre steder i landet. Det er nødvendigt at tale med det lokale erhvervsliv, men de ledige skal også være åbne overfor arbejde andre steder i landet. Måske kan man ikke lancere en kampagne Kerteminde Kommune med virksomhederne, således at man politisk og erhvervsmæssigt laver aftaler om at alle bidrage til at løfte den store opgave med at nedbringe de offentlige udgifter samtidig med at arbejdskraftreserven udvikles sammen med og på arbejdspladsen. 8

10 3. Sundhed, børn og unge 3.1. Udfordringer Det er en tendens i kommunerne, at antallet af børn og unge med behov for ydelser efter Serviceloven er stigende. På børn og familieområdet i Kerteminde Kommune er valgt en kurs, hvor der satses på at foregribe og forebygge at situationen omkring børnene og de unge eskalerer. Kursen anbefales fortsat. Området befinder sig i et paradigmeskifte, hvor borgeren bevæger sig fra at være modtager af en ydelse og til at være medskaber af løsningen på borgerens problemer. Det stille anerledes krav til kommunen, hvor den ansatte skal være katalysator for aktivering af borgerens egne og netværkets ressourcer i løsningen af problemerne. Udfordringen i forhold til paradigmeskiftet ligger i kulturelle og strukturelle betingelser, som kan overvindes gennem et konstant fokus på udvikling og udbredelse af metoder til dialogskabelse og inddragelse af netværk. Området udfordres samtidigt af, at kommunens døgnbehandlingstilbud er låst fast i en ramme, der ikke længere er tidssvarende. Der er behov for at indlede en dialog om den fremtidige brug af tilbuddet Forandringstiltag På området er der opstillet en model for forandrin -og- -ogdet om, hvordan man kunne ændre adfærd og kommunikation, således at grundindstillingen både hos borgerne o kan det medføre et reduceret økonomisk ressourceforbrug over de næste 4 år svarende til 6 millioner kroner. 9

11 Forandringstiltag I alt Benyttelse af Villaens 1. 0,25 0,25 0,25 0,25 1,0 sal Helhedsorienteret 0,1 0,2 0,3 0,4 1,0 tværgående indsats Besøg hos alle anbragte 0,25 0,25 0,25 0,25 1,0 med opfølgning på handleplan Fokus på og 0,5 0,5 0,5 0,5 2,0 understøttelse af børns nærmeste netværk Differentieret indsats for 0,1 0,2 0,3 0,4 1,0 at understøtte udsatte forældre i varetagelse af forældreopgaven I alt 1,2 1,4 1,6 1,8 6, Ideerne bag forandringstiltagene Villaen 1. sal på Villaen står ubenyttet hen, da den ikke umiddelbart har kunnet godkendes til det tiltænkte formål (fleksafsnit) af Social Tilsyn Syd. Imidlertid er indledt en dialog, som har åbnet for nogle anvendelsesmuligheder. Det forventes således, at 1. salen vil kunne benyttes f.eks. til aflastning af udsatte familier Helhedsorienteret tværgående indsats I kommunen bor en række borgere, som er udfordret både i forhold til at blive aktivt deltagende på arbejdsmarkedet, men som også har udfordringer i forhold til at udfylde forældrerollen. Det forventes, at en helhedsorienteret tværgående indsats, hvor brogeren understøttes i ikke blot at være en aktiv forældre, men også gives støttes i forhold til at skabe et aktivt arbejdsliv, vil give en økonomisk gevinst Besøg hos alle anbragte med opfølgning på handleplan Alle anbragte børn og unge skal minimum have et årligt besøg med fokus på den enkeltes udvikling for at evaluere, om barn/unge trives og udvikler sig som forventet. Besøget skal ligeledes have fokus på, hvorvidt udviklingen medfører nedsættelse af behandlingsbehovet og dermed udgiften Fokus på understøttelse af børns nærmeste netværk Tiltaget bygger på en aktivering af ressourcer i de netværk, som barnet eller den unge har relationer facilitator af møder i netværket med det formål at finde en fælles løsning af barnets eller den unges 10

12 problemer i netværket. Samtidigt prioriteres i serviceniveauet for det sociale børne- og familieområdes benyttelse af netværkspleje. Metoder, der fokuserer på aktivering af ressourcer i netværket, bør styrkes Differentieret indsats for at understøtte udsatte forældre i varetagelse af forældreopgaven Alle forældre ønsker deres børns bedste. Desværre er ikke alle er udstyret med de bedste evner til at klare opgaven. Det er således vigtigt, at forældre, som har vanskeligt ved at forvalte forældrerollen, opspores tidligt og støttes i forældrerollen. Gennem en tidlig opsporende og differentieret støtte kan den social arv brydes. 11

13 4. Handicap, psykiatri, pleje, rehabilitering På dette område sigtes mod at nedbringe udgifterne med 47 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer Udfordringen på dette område er, at andelen af ældre borgere i Kerteminde Kommune er stigende. Desuden har der været en tilgang i akutsager, som har været både pleje og psykiatrisk krævende. Det er generelt en udfordring at de plejekrævende områder ofte krydser hinanden. Derfor er det nødvendigt, at man samarbejder bedre på tværs Forandringstiltag På dette område er der udarbejdet tre forandringstiltag, hvilke er opstillet i figuren nedenfor. Desuden er det angivet, hvor stor en effektiviseringsgevinst/besparelser man forestiller sig, at hvert forandringstiltag vil kunne medføre. Forandringstiltag I alt Revisitation / Ressourcestyring 1. Plejen 2. Handicap Samarbejde / Samspil (Udlicitering, velfærdsteknologi, mellemkommunalt samarbejde) 1. Plejen 2. Handicap Struktur (større enheder, ledelse) 1. Plejen 2. Handicap 0,5 0,5 0,5 1,5 0,5 2,5 0,5 3,5 1,3 2,5 4,3 4,3 12,8 2,2 2 0,2 0,2 4,6 I alt 9,5 11,5 12,5 13, Ideerne bag forandringstiltagene Til hvert forandringstiltag er udarbejdet forskellige ideer til, hvordan forandringerne kan løses. Disse ideer beskrives kort nedenfor Revisitering Vi skal foretage en gennemgang af samtlige sager indenfor handicap, psykiatri og pleje med henblik på at finde det rigtige tilbud. Det er nødvendigt løbende at tilpasse tilbud efter behov, da der kan opstå forskel i borgernes forudsætninger. Dette vil kunne medføre en reduktion i serviceniveauet for nogle borgere, såsom færre ydelser og mindre bemanding, men såfremt man kan få frivillige eller pårørende til at varetage nogle af opgaverne, vil det oplevede serviceniveau kunne forblive konstant. Det handler samtidig om en ændring i borgernes holdning og indgangsvinkel til service. Er borgerne for forkælede? 12

14 Samarbejde / samspil Vi kan overveje at sende nogle plejeopgaver i udlicitering. Dette vil skabe øget konkurrence mellem det private og det offentlige. Det er ikke sikkert at nogle private byder ind på opgaverne, men det kan være at man på denne måde kan skærpe den kommunale opgavevaretagelse. Vi skal involvere frivillige i kontakten til ældre borgere (evt. også handicappede). Det er vigtigt at udnytte og samarbejde med brugere, pårørende og foreninger i forbindelse med fx aktiviteter til borgerne. Man kan også overveje besøgsven-tankegangen. Med disse tiltag, vil fokus være på den oplevede kvalitet og ikke alene på antallet af medarbejdere. Vi skal udnytte den velfærdsteknologi som kunne tænkes at komme i fremtiden. Vi udnytter allerede velfærdsteknologi, så her er der alene tale om en udnyttelse af den NYE teknologi, som man kunne forestille sig måtte komme indenfor de næste fire år. Vi skal overveje at benytte os af mellemkommunalt samarbejde. Da vi er en lille kommune, kunne vi med fordel lave noget sammen med andre kommuner så der kan opstå synergieffekter Struktur Vi bør sammenlægge nogle af vores fysiske enheder. Større enheder vil kunne give stordriftsfordele og driftsfælleskaber. Således vil en eventuel sammenlægning af plejecentre kunne betyde at man kan samarbejde om en aften- og nattevagt. Desuden vil en sammenlægning af fx plejecentre betyde, at ledelsen på det ene plejecenter forsvinder og administrationsomkostningerne vil blive færre. Alternativt vil man måske kunne bibeholde de fysiske enheder men samarbejde om fx madordninger. 13

15 5. Skole og dagtilbud På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 38 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer På skoleområdet er den helt store udfordring at få implementeret Folkeskolereformen herunder løse inklusionsopgaver. På dagtilbudsområdet ønsker byrådet at se på hele områdets struktur med henblik på at løse den samlede dagtilbudsopgave for færre penge og bibeholde kvaliteten Forandringstiltag På dette område er der udarbejdet 7 forandringstiltag, hvilke er opstillet i figuren nedenfor. Desuden er det angivet, hvor stor en effektiviseringsgevinst/besparelser man forestiller sig, at hvert forandringstiltag vil kunne medføre over 4 år. Forandringstiltag I alt Daginstitutioner 1,6 1,6 1,6 1,6 6,4 Struktur 1,1 1,1 1,1 1,1 4,4 Tilbud til 0 2 årige 1,5 1,5 1,5 1,5 6,0 Udvikling og omstilling 0,5 0,5 0,5 0,5 2,0 af Mesingeskolen til også at kunne rumme flere specialelever Lægge skolebibliotek og folkebibliotek sammen 0,6 0,6 0,6 0,6 2,4 Tildelingsmodel på 1,1 2,6 2,6 2,6 8,9 skoler og SFO Kultursporet 1,3 2,14 2,14 2,14 7,7 I alt 7,7 10,04 10,04 10,04 37, Ideerne bag forandringstiltagene Til hvert forandringstiltag er udarbejdet ideer til, hvorledes forandringen vil kunne iværksættes og gennemføres Daginstitutioner Som udgangspunkt er det en mulighed at udarbejde en tildelingsmodel, som giver en lavere grundnormering pr. barn. I kombination hermed kan institutionernes åbningstider reduceres i hverdage samt i ferier. Som en del af ideen omkring fællesskab i Kerteminde og samskabelse skal der igangsættes dialog om, hvorvidt åbningstider kan fastholdes eller måske endda udvides ved hjælp af frivillige. 14

16 Samlet er målet for reduktionen af udgifterne at være 1,6 mio. kr. om året. Det betyder, at der i alt reduceres med 6,4 mio. kr. i løbet af den 4 årige budgetperiode Struktur Målet er at skabe en bedre kapacitetsudnyttelse indenfor de nuværende fysiske rammer, og det forventes at vi kan spare en bus (vi har i dag 2 busser). Vi skal også undersøge ledelsesorganiseringen på dagtilbuddet. Desuden skal der være en bedre kapacitetsudnyttelse i dagplejen. Her skal ses på administrationen af dagplejepladser og muligheden for en digitalisering af opskrivningen til dagplejen. Her forventes en reduktion af udgifterne med 1,1 mio. om året. Det betyder en samlet reduktion på 4,4 mio. kr. i løbet af hele budgetperioden Tilbud til 0 2 årige Udvikling og omstilling af tilbuddet til 0 2 årige. Det skal undersøges, hvorvidt der er en hensigtsmæssig fordeling mellem vuggestuepladser og antallet af dagplejepladser og om organiseringen af dagplejen kan ske på anden vis fx ved at dagplejen ligges ind under børnehaverne. Her forventes en reduktion på 1,5 mio. kr. om året. Det betyder, at der reduceres med 6 mio. kr. i løbet af hele budgetperioden Udvikling og omstilling af Mesingeskolen til også at kunne rumme flere specialelever Flere lokale løsninger til børn med specialundervisningsbehov og tilpasning af Mesingeskolens økonomiske rammer. Her forventes en reduktion på 0,5 mio. kr. om året. Det betyder, at der reduceres med 2 mio. kr. i løbet af hele budgetperioden Lægge skolebibliotek og folkebibliotek sammen Vi skal samle skolebibliotek og folkebibliotek. I Kerteminde lægges det nuværende bibliotek ind på skolen og det samme kan gøres i Langeskov. Det vil give en effektivisering, hvor der er mindre bygningsdrift, færre ledere, færre bemandede åbningstider og sammenkøb af bøger. Her forventes en reduktion i udgifterne på 0,55 mio. kr. om året. Det betyder, at der reduceres med 2,2 mio. kr. i løbet af hele budgetperioden Tildelingsmodel på skoler og SFO Der skal foretages en gennemgang af tildelingsmodellen både i forhold til skolerne og til SFO. Der skal ske en revision af dele af modellen, genberegning af gennemsnitslønninger mv. 15

17 Her forventes en reduktion på 2,6 mio. kr. om året (5/12 i forhold til 2016 dvs. 1,42 mio. kr.). Det betyder, at der reduceres med 8,9 kr. i løbet af hele budgetperioden Kultursporet Kultursporet tager udgangspunkt i både dagtilbud, skoler og SFO. Konkret drejer det sig om, at hver enhed skal levere et effektiviseringsbidrag svarende til 1 % de første 2 år af budgetperioden. Således vil reduktionen i udgifterne være kr. på daginstitution og i år 2016 på skoleområdet. I 2018 og 2019 forventes det, at den ene procent kan skrues op, således der kan reduceres med 1 mio. kr. mere i 2018 og Således vil der reduceres med 7,7 mio. kr. i løbet af hele budgetperioden. De decentrale enheder skal understøttes i dette kulturspor af afdelingerne og samtidig drejer det sig også om at dele viden. 16

18 6. Befordring og kollektiv trafik På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 1.9 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer 6.2. Forandringstiltag Forandringstiltag I alt 6.3. Ideerne bag forandringstiltagene

19 7. Infrastruktur På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 10.6 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer 7.2. Forandringstiltag Forandringstiltag I alt 7.3. Ideerne bag forandringstiltagene

20 8. Natur og miljø På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 1,8 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer 8.2. Forandringstiltag Forandringstiltag I alt 8.3. Ideerne bag forandringstiltagene

21 9. Politisk organisation og beredskab På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 2,3 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer 9.2. Forandringstiltag Forandringstiltag I alt 9.3. Ideerne bag forandringstiltagene

22 10. Administrativ organisation På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 14,9 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer Forandringstiltag Forandringstiltag I alt Ideerne bag forandringstiltagene

23 11. Erhverv, bosætning og turismepolitik På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 3 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer Forandringstiltag Forandringstiltag I alt Ideerne bag forandringstiltagene

24 12. Tværgående administrative opgaver På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer Forandringstiltag Forandringstiltag I alt Ideerne bag forandringstiltagene

25 13. Førtidspensioner mv. På dette område er opgaven at nedbringe udgifterne med 2,6 mio. kr. i løbet af 4 år (jf. oversigt over effektivisering og sparekrav) Udfordringer Forandringstiltag Forandringstiltag I alt Ideerne bag forandringstiltagene