Håndtering af store dyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndtering af store dyr"

Transkript

1 Håndtering af store dyr

2 SIKKERHED SIDE Håndtering af kvæg Artiklen er skrevet af konsulent Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg. Artiklen er en del af en serie på i alt fire artikler om håndtering af kvæg, som bringes i månedsmagasinet KVÆG i efteråret Artiklerne er skrevet på grundlag af erfaringer indsamlet i projektet»håndtering af store dyr«, som er gennemført af Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven. Rådet har blandt andet til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg er et permanent udvalg oprettet under BAR Jord til Bord. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsmiljø inden for brancheområderne landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af BAR Jord til Bords hjemmeside Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Flytning af dyr kan blive dyr I en række situationer er der fare for personskade, men det kan forebygges med de rigtige forholdsregler Det er altid forbundet med fare at flytte dyr. Situationen er uvant for dyrene, som derfor reagerer uforudsigeligt. Det fører let til farlige situationer og klem- /brudskader på de medarbejdere, der håndterer dyrene. Og problemet er faktisk voksende i takt med danske kvægbesætningers tiltagende størrelse og automatisering. Begge dele betyder, at hver ko får stadigt færre minutters menneskelig kontakt pr. dag. Samlet set bliver dyrene mindre tillidsfulde og mere stressede, når de skal flyttes (eller på anden måde håndteres) - til skade for deres egen velfærd, produktionsresultaterne og i værste fald de mennesker, der passer dem. Det kan blive dyrt, både økonomisk og menneskeligt. Med koens øjne Prøv at se en flytning med koens øjne: Du bliver indfanget, adskilt fra flokken og måske ført i grime (hvad du aldrig har prøvet før). De mennesker, der vil flytte dig, har du måske aldrig set før, og luften er fuld af høje, ukendte lyde. Og så er gulvet tilmed glat. Alt i alt maksimal stress, der kan gøre selv den bedste ko nervøs - og dermed uberegnelig. Derfor er der god grund til at følge nogle enkle forholdsregler, der skaber sikre og trygge rammer for mennesker og dyr: Nogle enkle forholdsregler Undgå grime. Indret stalden med låger og drivgange, så dyrene i deres eget tempo og uden den uvante tvang af grimen kan flyttes rundt i stalden. Hav god plads i staldsystemet. Dyrene skal kunne flyttes i god tid og ikke i sidste øjeblik - for eksempel før en kælvning. Saml dyr, som skal forlade stalden, i en udleveringsboks. Så kan de flyttes i god tid, før vognmanden kommer, uden et stressende tidspres. Dæmp stemmen og behandl dyrene med tålmodighed. Vær altid to om en flytning, hvis noget skulle gå galt. Flyt dyrene flokvis for at opretholde den stabile rangorden. Etablér drivgange, både internt i stalden, imellem bygninger og ud til græsmark. Tæm kalvene gennem nogle få minutters daglig, positiv kontakt. Det gør sidenhen de voksne dyr omgængelige og lettere at håndtere. Vær venlig, konsekvent og forudsigelig. Tal til dyrene og berør dem - men på deres præmisser: De skal kunne se og snuse til dig, inden du håndterer dem. Flytning af store dyr kan blive en dyr a Vidste du, at Løsgående dyr færdes i flok og bliver urolige, når mennesker blander sig? Kvæg kan huske ubehagelige oplevelser og for eksempel forbinde dyrlægens grønne kittel med en ubehagelig indsprøjtning? Dyr, som udsættes for slag eller spark, bliver nervøse og urolige, når mennesker nærmer sig - til skade for deres velfærd og produktivitet? 14 september 2007 Kvæg

3 ffære - både økonomisk og menneskeligt. Foto: Jens Tønnesen. Det koster en arbejdsulykke En typisk arbejdsulykke koster kr. og en alvorlig kr. Med 450 skadestuebehandlede ulykker i 2005, forårsaget af dyr, bliver det til mange penge. Tallene dækker kun de synlige omkostninger. Undersøgelser viser, at skjulte omkostninger (produktionstab og menneskelige omkostninger) typisk er større end de synlige. Drivgange er en god løsning både internt i en stald og - som her - mellem to stalde. Foto: Dansk Kvæg. Det er her, de gode takter grundlægges: Tæm kalvene og få samarbejdsvillige køer! Foto: Dansk Kvæg. Kvæg september

4 SIKKERHED SIDE Hvis ingen løber, gør køerne det heller ikke Hovedreglen for sikker flytning af dyr er folk nok til jobbet, mener himmerlandsk kvægavler Menneskelig kontakt er alfa og omega for sikker flytning af kvæg. Sådan lyder erfaringen hos mælkeproducent Rico Jensen og hans fodermester, Henrik Junker Pedersen på Baandruplund, en kvægbedrift på 275 køer, kvieopdræt og godt 200 hektar jord nær Ålestrup i Himmerland. Her har Rico Jensen i sine 10 år som selvstændig landmand ikke været udsat for ulykker. Og det har meget at gøre med en bevidst tæt kontakt til SDM-besætningen.»For eksempel flytter vi dyrene så meget som muligt. Det gør dem trygge ved os og processen. Nogle gange løber de nærmest ind i kreaturvognen, før vi overhovedet får sænket klappen,«fortæller Rico Jensen. Han sørger i øvrigt altid for at have rigeligt med folk til en flytning.»hellere en mand ekstra på, så der er dækket af. For hvis der ikke er nogen, der løber, gør køerne det heller ikke.«ét skud i bøssen En anden gylden regel ved flytning af kvæg på Baandruplund er, at der kun er ét skud i bøssen. Løber dyrene imod»flyttefolkene«, smider de rebet og prøver ikke mere den dag.»så har vi altså ikke været folk nok, og flere forsøg skaber bare panik,«siger Rico Jensen. Hans holdning til rigelig bemanding hænger måske også sammen med, at han på det punkt er privilegeret: Ud over fodermester, markmand og to elever har han sine nærtboende forældre og deres medhjælp til rådighed, når der skal flyttes dyr. Kvantitet gør det imidlertid ikke alene. Kvaliteten af kontakten menneske-dyr skal også være i orden, påpeger fodermester Henrik Junker Pedersen:»Dyrene er som folkene: Er de rolige, smitter det af.«han tilføjer, at ingen ko får en grime på, hvis det kan undgås. Men nogle gange er det at foretrække.»til goldning får nok en ud af 100 grime på. Det er bedre end at jage med dem,«konstaterer fodermesteren. Konen ikke nervøs Han sammenfatter sin håndtering af kvæget i tre regler: Du må ikke være bange for dem, hav respekt for dem (de er stærkere end dig!) og udnyt deres nysgerrighed.»og så er godt management kun en del af forklaringen på god sikkerhed. Avl og indretning af stalden spiller også ind,«understreger Henrik Junker Pedersen og tilføjer, at Baandruplund altid har benyttet sig af rolige tyre med et lavt temperament. 2. Rico Jensen og Henrik Junker Pedersen ved et mandehul i gangen mellem dybstrøelsesboksen og enkeltboksene. Staldanlægget har Rico Jensen selv tegnet, og det er udført, så logistikken er så logisk som muligt. Arkitekten fremhæver blandt andet, at malkningen kan begynde, mens køerne ligger i sengebåsene.»den første time genner vi ikke. Og når køerne er malket, sikrer en kodriver, Da det var tæt på at køerne kan komme tilbage i god ro og orden.«virkningen på dyrene registreres måske allerbedst gennem Rico Jensens kone, Dorthe. Hun ordner sengebåse om morgenen og har aldrig været stolt ved store dyr. Men her er hun ikke nervøs. Ulykker er ukendt på Baandruplund, men der har da været enkelte uheld, fortæller Rico Jensen.»En af vores elever havde fået en kæleko, og da han så rejste, forlangte koen at blive kælet for af den næste elev. I sin iver for at blive nusset klemte den hende op mod væggen. Et halvt døgn efter hang koen på en krog!«tilsvarende konsekvent er Rico Jensen i forebyggelsen af ulykker. Alle medarbejdere kommer på førstehjælpskursus, og han selv og markmanden er samaritter. Endelig har han været til sikkerhedskursus sammen med eleverne og 15 andre landmænd på landbrugscentret i Hobro. 16 september 2007 Kvæg

5 ud ud ud 1. Rico Jensen (tv.) og Henrik Junker Pedersen ved fanggitteret efter malkekarrusellen. Her bliver køerne automatisk fikseret ved foderbordet, og kun de, der ikke skal behandles, slippes fri. Herefter kan inseminør, dyrlæge og andre behandle dyrene. Rico Jensen har selv designet systemet. Kvæg september

6 SIKKERHED SIDE Håndtering af kvæg Artiklen er skrevet af konsulent Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg. Vær forberedt på det værste Ubehagelige eller bare uvante situationer for dyrene, når de behandles, kan føre til pludselige og farlige reaktioner. Husk derfor sikre arbejdsforhold, når du omgås dyr. Artiklen er en del af en serie på i alt fire artikler om håndtering af kvæg, som bringes i månedsmagasinet KVÆG i efteråret Dette er artikel nummer to. Artiklerne er skrevet på grundlag af erfaringer indsamlet i projektet»håndtering af store dyr«, som er gennemført af Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven. Rådet har blandt andet til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg er et permanent udvalg oprettet under BAR Jord til Bord. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsmiljø inden for brancheområderne landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af BAR Jord til Bords hjemmeside Almindelige behandlinger kan være ubehagelige, og nogle gange også smertefulde for dyrene. Derfor skal man regne med, at dyrene reagerer - dels på den uventede smerte og dels på forventningen om ubehag eller smerte. Alene det, at de fleste typer behandlinger ikke finder sted dagligt, betyder, at man sætter dyret i en uvant situation, som i sig selv kan medføre en reaktion. Det er altid svært at forudsige, hvordan og hvor voldsomt det enkelte dyr reagerer på behandlingen - og frygten for den. Derfor gælder det om at være forberedt på det værste. Undgå personskade ved at forebygge ulykken! Mange behandlinger På en almindelig malkekvægsbedrift gennemføres jævnligt en række forskellige behandlinger, fx øremærkning, afhorning, vejning, inseminering, fødselshjælp, malkning, klovbeskæring og dyrlægebehandling. En hensigtsmæssig adfærd samt indretning af stalden og udformning af inventaret sikrer, at disse arbejdsopgaver kan gennemføres sikkert og uden unødig stor arbejdsindsats. Når man omgås dyr, er det især vigtigt at være opmærksom på: At der er sikre og trygge rammer for mennesker Klovbeskæring og vejning er arbejdsopgaver, som kun udføres med mellemrum, og dyrene er uvante ved situationen. Derfor bliver de nemt nervøse og kan i panik skade personalet - for eksempel ved af klemme en hånd eller et ben. Foto: Jens Tønnesen. og dyr At dyr påvirkes af de forskellige handlinger og kan reagere overraskende At smittebeskyttelse hele tiden er i fokus Adskil kun kortvarigt fra flokken Dyr behandles i reglen enkeltvis. Det vil sige, at de skal skilles fra flokken og ofte fikseres, mens behandlingen gennemføres. Da dyrene er vant til at være løsgående og i flok, er det en meget uvant og stressende situation. Hvis separationen tilmed foregår i et andet staldsystem, fx en gammel bindestald, forstærker de ukendte omgivelser dyrets stress. Derfor bør separation af enkeltdyr være kortvarig og i nærheden af andre dyr. Det vil gøre dem mindre nervøse. Separationsområdet kan med fordel indrettes i et område af dyrenes normale hvileareal, som kortvarigt skilles fra - og gerne sammen med enkelte andre dyr fra flokken. Indbygget sikkerhed Flere af de almindelige behandlinger kan gennemføres meget sikkert og uden nævneværdige gener for dyr og mennesker, når blot stalden indrettes til formålet. I»Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger«(4. udgave 2005«, udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret) gives praktiske og konkrete råd om og krav til klovbeskæringsområdet, indretning af insemineringsboks, indretning af kælvningsboks etc. Her på siderne er givet et par eksempler. 10 oktober 2007 Kvæg

7 ! Figur 1! Fakta Insemineringsboks I insemineringsboksen skal koen eller kvien let kunne fikseres, fx i et fanggitter. Inseminøren skal kunne stå i den rette arbejdshøjde, og nogle enkelte praktiske forhold skal være i orden: Skrivepult, skraldespand og støvlevask. Se eksempler i figur 1 og 2.! Insemineringsboks til sengebåsestald (Anonym, 2005). Figur 2! Insemineringsboks til fællesboks med kort ædeplads (Anonym, 2005). Figur 3 Kælvningsboks til en ko. Fanggitter og ledelåger gør det let at fiksere en ko. Efter fiksering kan ledelågerne skubbes væk, hvorved der er fri adgang til assistance i forbindelse med kælvning.! Fakta Kælvningsboks Kælvningsboksen skal indrettes, så det er let at fiksere koen, hvis der bliver brug for fødselshjælp. Det kan for eksempel ske med et sikkerhedsfanggitter og nogle ledelåger, som det er vist på figur 3. Kvæg oktober

8 SIKKERHED SIDE Rolige dyr er første skridt mod sikker behandling Sikkerheden er ikke i top i den gamle stald. Men ejer og medarbejdere er bevidste om at udføre arbejdet så sikkert, som det er muligt efter forholdene. Og rolige, tillidsfulde køer bidrager til sikkerheden. Af informationsmedarbejder Kirsten Marstal, Dansk Kvæg Hans Jakob Fenger er ikke i tvivl, når han skal sætte streg under det, som han betragter, som det vigtigste for sikkerheden i stalden:»fundamentet ligger i den daglige omgang med dyrene, så de er tillidsfulde og rolige,«lyder det klare svar. I samme åndedrag understreger han dog, at ligesom man ikke altid kan være sikker på sine medtrafikanters adfærd, kan dyrene også overraske - og så er det selvfølgelig vigtigt at have nogle forholdsregler. Hans Jakob Fenger har drevet Vejlskovgaard ved Odder siden Den består af 150 SDM-køer og 270 hektar jord. Han har tre medarbejdere, hvoraf én er elev. Inden for et år skal der bygges ny stald, og besætningen udvides til 350.»Forholdene i den nuværende stald er bestemt ikke optimale set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt,«fortæller han.»det er meget svært at opgradere en gammel stald til at leve op til tidens sikkerhedskrav. Men vi er Nysgerrige og tillidsfulde køer følger interesseret med i fotograferingen af Hans Jakob Fenger. Foto: Kirsten Marstal, Dansk Kvæg. meget bevidste om problematikken og prøver at få det bedste ud af de forhold, vi har.«bruger aldrig grime til at drive Besætningen er tilmeldt Ny Sundhedsrådgivning. I den forbindelse foretager de selv en del behandlinger.»vi har desværre ikke mulighed for at separere dyrene,«fortæller Hans Jakob Fenger. Derfor behandles dyrene i fanggitter.»vi bruger aldrig grime til at få dem på plads. Ser koen først en grime, ved den, at der skal ske noget usædvanligt. Samtidigt øger det også risikoen for, at vi kan blive slæbt af sted,«fortæller han. Skal flere køer behandles, placeres de, så der er god plads til at komme imellem dem. Det er altid den erfarne fodermester, der står for behandlingen. Eleverne får også lejlighed til at prøve, men det er altid under hans opsyn. Dyrene står altid fikseret så kort tid som muligt. Det kræver blandt andet en del koordinering i forhold til inseminøren. Derfor overvejer Hans Fenger da også at gå over til ejerinseminering. Altid to om klovbeskæring Tre gange årligt kommer klovbeskæreren på besøg. Han har selv beskæringsboks med - og en drivgang. Det betyder, at køerne af sig selv går fra malkestalden og ind i beskæringsboksen. Dermed skal de ikke trækkes af sted men bevæger sig naturligt og i et område, de er vant til. Den regelmæssige klovbeskæring minimerer antallet af egne klovbehandlinger.»vi behandler dog selv for eksempel såleknusninger en gang imellem,«fortæller Hans Jakob Fenger.»Desværre har vi ikke en beskæringsboks, så det er da ikke ufarligt. Men vi er altid to om det.«vigtigt at læse dyrene Generelt er hans Jakob Fenger overbevist om, at en væsentlig del af sikker omgang med dyrene ligger gemt i, at have rolige, tillidsfulde dyr og i evnen til at kunne læse deres adfærd.»man skal hele tiden have sin opmærksomhed på dyret. Og er det uroligt, skal man handle efter det,«fortæller han.»det kan være svært for uerfarne medarbejdere. Derfor gør vi meget ud af at instruere vores elever i at læse dyrene og i at placere sig rigtigt,«lyder det fra Hans Jakob Fenger.»Og så er det vigtigt at give dyrene nogle adfærdsmønstre, så de naturligt går derhen, hvor vi gerne vil have dem.«12 oktober 2007 Kvæg

9 K071009E1A10.qxd 02/10/07 11:11 Side 13 Fagfolk skal inddrages i indretningen Listen over ønsker, der øger sikkerheden i den kommende stald, er lang. Men Hans Jakob Fenger har sørget for, at han får sine ønsker opfyldt. Derfor vil der i den nye stald blandt andet være skridsikre gummigulve på de gangarealer, hvor der er mest færdsel. Der vil være separationsafdeling med fanggitter, gummigulve og sænkede gulve, så dyret står lavere end normalt ved eksempelvis inseminering. Der vil være stor kælvningsboks med mulighed for fiksering af koen, og der vil være en fast klovbeskæringsboks. I forbindelse med nyindretning af stalde - eller forbedring af eksisterende understreger Hans Jakob Fenger betydningen af, at man inddrager udefra kommende medarbejdere, som eksempelvis klovbeskæreren, inseminøren og dyrlægen, når der skal tænkes sikkerhed.»for eksempel skal vi have inseminøren med ind i billedet, når vi indretter insemineringsområdet. Det er et samarbejde, som generelt er blevet bedre rundt omkring, men det skal fastholdes og udvikles,«mener han. Hans Jakob Fenger glæder sig til at flytte ind i den nye stald, men understreger, at der aldrig er sket alvorlige uheld i den gamle.»vi er da blevet klemt og trådt på - men heldigvis aldrig så slemt, at det har betydet sygedage.«smedemesteren ApS FJ 4WD FLEX kodriver Vedligeholdelsesfri Kodriverens unikke flex-konstruktion giver dig mulighed for at ændre hele kodriverens bredde, hvis opsamlingspladsen gøres breddere/smallere. FJ Foderbordslåge - enkelt eller dobbeltlåge Kan tilpasses alle foderbordstyper og dimensioner. El-hydraulisk med 2-sidet betjening og med en hurtig åbningstid på kun 15 sek. pr. låge FJ Vandingsmaskine Produktion, salg og service af FJ vandingsmaskiner : FJ 600, 800 & 1100 fra Ø110/400 mtr Ø110/ 1100 mtr (31/2" blød slange) fra Ø125/400 mtr Ø125/750 m2 (4" blød slange)! Fakta Klovbeskæring For at skabe et godt arbejdsmiljø under klovbeskæringen og en skånsom omgang med dyrene, er der følgende krav: Gode tilkørselsforhold til indgangen af stalden. Let adgang til stalden og uhindret adgang til arealet, hvor beskæringen skal foregå (minimum 2,6 meter i højden og 1,6 meter i bredden og uden større niveauforskelle). Gode pladsforhold ved klovbeskæringsområdet. Let tilgængelige el-installationer med 380 volt og minimum 16 ampere og HFI-relæ. God belysning. Undlad klovbad umiddelbart før klovbeskæring. Ingen strøning eller gylleomrøring, mens der skal klovbeskæres. Mulighed for opdeling af dyr, der skal behandles, og dyr, der er blevet behandlet. Klovbeskæringsboksen skal kunne vaskes efter brug (spuleslange og vaskeplads). Håndvask og støvlevask i nærheden af beskæringsområdet. RM Vandingsmaskine Salg og service af RM vandingsmaskiner : fra Ø25/50 mtr Ø50/170 mtr (perfekt til have/ park/golf/rideskole) fra Ø50/170 mtr Ø125/750 mtr Gejs Vandingsmaskine Salg og service af Gejs vandingsmaskiner Altid mindst 20 brugte maskiner på lager SMEDEMESTEREN ApS v/finn Jørgensen Vandmosevej Hejnsvig - tlf Fax Kvæg oktober

10 SIKKERHED SIDE Håndtering af kvæg Artiklen er skrevet af konsulent Inger Dalgaard, Dansk Kvæg, og specialkonsulent Tormod Overby, Plan og Miljø. Artiklen er en del af en serie på i alt fire artikler om håndtering af kvæg, som bringes i månedsmagasinet KVÆG i efteråret Dette er artikel nummer tre. Artiklerne er skrevet på grundlag af erfaringer indsamlet i projektet»håndtering af store dyr«, som er gennemført af Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven. Rådet har blandt andet til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg er et permanent udvalg oprettet under BAR Jord til Bord. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsmiljø inden for brancheområderne landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af BAR Jord til Bords hjemmeside Sikkerhed frem for hurtighed Sikkert arbejdsmiljø er en ledelsesopgave. Og plejer er ikke sikkert nok. Arbejdsmiljøet skal sættes i system med klare aftaler og regler Af konsulent Inger Dalgård Dansk Kvæg og specialkonsulent Tormod Overby Plan og Miljø Når dagen starter, går vi ud og gør dagens arbejde, og vi gør som vi pleje. De fleste tænker ikke meget over, hvordan de udfører det arbejde, som de gør hver dag og måske har gjort i årevis. Men plejer er ikke sikkert nok. Derfor skal arbejdsmiljøledelsen sættes i system. Lav klare aftaler Arbejdsmiljøopgaverne er en væsentlig ledelsesopgave. Det er lederen, der skal udstikke retningslinjer for, hvilke sikkerhedsregler der skal overholdes ved de enkelte arbejdsopgaver. Derfor skal enhver leder tydeligt oplyse, hvilke aftaler der gælder. Aftalerne og reglerne kan både være mundtlige og skriftlige, men de skal sikre, at det gode arbejdsmiljø fastholdes. Der er helt sikkert mange ledere og medarbejdere, som synes, det er tidskrævende og besværligt at overholde bestemte procedurer og anvende sikkerhedsudstyr. Derfor er det også meget fristende at springe over. Her er det ledelsens pligt at sikre, at reglerne bliver overholdt. Arbejdet med arbejdsmiljøet vil aldrig fungere, hvis ledelsen ikke viser reel vilje og giver opbakning til det. Det skal da også understreges, at det er arbejdsgiveren, der er ansvarlig for sikkerheden på bedriften og dermed også for, at de ansatte udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdskraft, der ikke er ansat i virksomheden, men arbejder på bedriften, skal også kende sikkerhedsaftalerne. Det gælder for eksempel inseminøren og klovbeskæreren. Alle skal lave arbejdspladsvurdering Alle landbrug med ansatte skal gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal indeholde de risikoområder, der findes i arbejdsmiljøet, og viser, at virksomheden opfylder reglerne. Arbejdstilsynet har lavet nogen skemaer, der kan bruges som udgangspunkt, når man udarbejder APV en. De kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside under Information. En vigtig del af APV en er at få klarlagt, hvilke opgaver der har væsentlig betydning for arbejdsmiljøet. Derfor skal medarbejderne deltage aktivt i at finde, synliggøre og beslutte, hvor der kan opstå kritiske situationer. Der kan for eksempel være behov for aftaler i forbindelse med: En forladt stige op ad en gylletank - livsfarligt for et barn? Hav altid fokus på sikkerheden - også i hverdagen. Orden og oprydning Flytning og behandling af dyr Betjening af maskiner Håndtering af kemiske produkter Brug af personlige værnemidler m.v. Med APV-kortlægningen i hånden udarbejder ejer og eventuelle medarbejdere handlingsplaner, der løser problemer og forbedrer forholdene. Det skal også besluttes, hvordan man følger op og gennemfører kontrol, samt hvordan man 10 november 2007 Kvæg

11 K071113E1A10.qxd 06/11/07 10:05 når de aftalte mål. Det er vigtigt, at medarbejderne inddrages i arbejdet omkring sikkerheden. Det giver ejerskab og er afgørende for at skabe en god sikkerhedskultur. Har man en god sikkerhedskultur, er det også en selvfølge, at alle følger bedriftens sikkerhedsforskrifter. Sker det ikke, skal det have konsekvenser, fx i form af en advarsel. Hvis man som ansat eller ejer ikke før har tænkt over sikkerheden ved de enkelte arbejdsopgaver, kan man sætte fokus på sikkerheden i dagligdagen ved at stille spørgsmålet: Hvordan løser jeg denne opgave sikkert? Det giver også anledning til at diskutere med de ansatte, hvordan man op- Side 11 når høj sikkerhed og høj effektivitet samtidig. Sæt fokus på forebyggelse For at skabe en god sikkerhedskultur er det vigtigt at fokusere på forebyggelse. Ud over at registrere anmeldepligtige ulykker (dem der medfører sygefravær på én dag og derover) kan virksomheden også vælge at registrere plasterskader, tæt-på-hændelser og tid siden sidste ulykke. Fokus herpå og fokus på forebyggelse reducerer antallet af egentlige ulykker. Vigtigt for forebyggelse er naturligvis også, at medarbejderne sikres de sikkerheds- og sundhedsmæssige færdigheder, der er nødvendige, for at de kan ud- føre deres arbejde, fx certifikat til betjening af trucks eller kursus for at udføre svejsearbejde. Tekniske foranstaltninger, der sikrer arbejdsmiljøet, skal vedligeholdes, så de fungerer efter hensigten. For eksempel nødstop ved fodringssystemet eller endestop ved udmugningsanlægget. Brugsanvisninger og aftaler om betjening af maskiner og udstyr skal være let tilgængelige. Det vil sige, at de skal placeres på tavler eller i mapper - lige dér, hvor de skal bruges. typisk være én gang om året, hvor man gennemgår og evaluerer, om reglerne og aftalerne fungerer efter hensigten. En sikker arbejdsplads er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø. De ansattes viden om, at deres arbejdsgiver tænker på deres sikkerhed, viser, at arbejdsgiveren bekymrer sig om deres velbefindende. Og bevidstheden om, at nogen tænker på ens velbefindende, skaber et positivt og trygt arbejdsmiljø. Følg op! Når man indfører regler og aftaler, er det enhver ledelses opgave og ansvar at følge op på aftalerne. Det vil Mere lys i stalden med Arntjens ovenlysrygning Arntjen gardinsystemer Kalvehytter til 6-8 kalve Transport DK - NL - B Spinder Staldinventar 6500 Vojens Tlf Fax hz-skibe@mail.tele.dk VDV-Betonspalter Kvæg november

12 SIKKERHED SIDE Sikkerhed er en holdning zephchorrepå Klovborg er orden et væsentligt element i sikkerheden. Og ledelsen går forrest. For eksemplets magt er større end ord på papir, mener ejer Lars Pedersen Af Kirsten Marstal Dansk Kvæg Springvandet risler i søen, og ikke et græsstrå vender forkert på plænerne langs indkørslen til bedriften Klovborg ved Brønderslev. Orden møder blikket, ligegyldigt hvor man bevæger sig hen på ejendommen. Det er nemlig én af grundstenene i besætningsejer Lars Pedersens filosofi omkring et sikkert arbejdsmiljø. En anden grundsten er, at sikkerhed skal indarbejdes i de daglige rutiner. Og med 950 køer i stalden og 13 ansatte er et sikkert arbejdsmiljø højt prioriteret på Klovborg, der tæller tre ejere. Men det er ikke skrevne regler og procedurer, der falder i øjnene, når man ser sig omkring. Holdning og handling frem for skrevne regler For Lars Pedersen er det vigtigste, at ledelsens holdning til sikkerhed er i orden. Han mener, det er altafgørende, at lederen går forrest og viser det gode eksempel.»man kan godt skrive en masse fine ord ned på papiret, men hvis man ikke selv gør det, der står på papiret, så gør medarbejderne det med garanti heller ikke. For mig at se, handler det om at skabe en sikker adfærd hos medarbejderne - i høj grad med eksemplets magt,«fortæller han. Men at sikkerhedsreglerne ikke er skrevet ned på Klovborg, betyder bestemt ikke, at de ikke er der.»vi er meget bevidste om at udstråle en holdning til sikkerhed. Og når folk bliver ansat, viser vi fra starten, hvordan vi ønsker tingene gjort, og hvad vi ikke vil have,«fortæller Lars Pedersen. For eksempel er det en hel klar regel, at ingen kører ud med maskinel, der ikke er 100 procent i orden. Har man haft en spalte åben, lukker man efter sig med det samme. Halmballer stables omhyggeligt, så de ikke vælter osv.»og så skal man i princippet kunne bevæge sig rundt overalt - i sko - uden at de bliver beskidte,«fortæller Lars Pedersen med et glimt i øjet. For hvis tingene ligger og flyder, og der er beskidt, er han overbevist om, at folk bliver mere sløsede og uopmærksomme. I øvrigt har alle medarbejdere både ret og pligt til at fortælle, hvis noget ikke er i orden, så det kan blive rettet med det samme. Det er der mulighed for, når alle samles ved formiddagskaffen. APV med friske øjne I foråret fik Klovborg lavet en ny APV. Det sker ifølge Lars Pedersen altid med hjælp fra en konsulent. Han er overbevist om, at Lars Pedersen viser, hvordan desinfektionsmidlerne til rensning af malkeanlægget er skærmet af. det er vigtigt at få set på tingene med friske øjne.»der er ingen tvivl om, at konsulenten ser ting, som vi ikke ser, fordi vi går her hver dag,«fortæller han. Det var også tilfældet sidst, hvor konsulenten blandt andet satte fingeren på, at der manglede en synlig skriftlig brugsanvisning på anvendelsen af sprøjtemidler. Den sidder nu permanent i den traktor, der bruges til at sprøjte med. På en bedrift som Klovborg, hvor der er flere end 10 ansatte, er det lovpligtig, at have en sikkerhedsrepræsentant. Efter en fælles snak med konsulenten er det sikkerhedsrepræsentanten, der gennemgår bedriften med konsulenten, og det er de to, der lægger handlingsplan for, hvordan hvert punkt skal rettes. Og så bliver der sat navn på, hvem af medar- 12 november 2007 Kvæg

13 K071113E1A10.qxd 06/11/07 10:05 Side 13 Der hersker orden overalt på Klovborg. Hvis tingene ligger og flyder, bliver folk sløsede og uopmærksomme, mener Lars Pedersen. bejderne der er ansvarlig for at få rettet hvert enkelt punkt. Generelt mener Lars Pedersen, at folk gør meget ud af sikkerheden i landbruget.»der er så mange usikre faktorer, når man arbejder med landbrug. Et sikkert arbejdsmiljø er da en af dem, vi selv er herre over,«fortæller han.! Fakta Klovborg 950 årskøer. Heraf 750 jersey og 200 SDM 900 hektar 13 ansatte Tre medejere Seks ejendomme Halmballerne er stablet omhyggeligt, så de ikke vælter ned i hovedet på nogen. Kvæg november

14 SIKKERHED SIDE Håndtering af kvæg Artiklen er skrevet af konsulent Inger Dalgaard, Dansk Kvæg. Artiklen er den sidste i en serie på i alt fire artikler om håndtering af kvæg, som bringes i fagmagasinet KVÆG i efteråret Dette er artikel nummer fire. Artiklerne er skrevet på grundlag af erfaringer indsamlet i projektet»håndtering af store dyr«, som er gennemført af Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven. Rådet har blandt andet til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg er et permanent udvalg oprettet under BAR Jord til Bord. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsmiljø inden for brancheområderne landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af BAR Jord til Bords hjemmeside Byg arbejdssikkerhed ind Mange ulykker i stalden kan undgås, hvis man sørger for det rigtige inventar Af konsulent Inger Dalgaard Dansk Kvæg Mange personskader forårsaget af store dyr kunne være undgået, hvis staldindretningen var optimal til formålet. I denne artikel vil jeg beskrive en række problemområder og give forslag til forbedringer. En separationsafdeling er nødvendig for at arbejde sikkert, når køerne skal behandles. Et separationsafsnit skal planlægges og indrettes som en naturlig del af stalden. Desværre er separationsområdet mange steder utilstrækkeligt - specielt med hensyn til kapacitet og fikseringsmulighed af dyret. Mange steder har man slet ikke en separationsafdeling. I de tilfælde er man nødt til at behandle koen der, hvor det er muligt at fiksere den - fx i malkestalden. Men her gør dårlige pladsforhold behandlingen vanskelig, og der er risiko for, at behandleren bliver klemt mellem ko og inventar. Samtidig risikerer man, at koen oplever malkeområdet som noget negativt og efterfølgende ikke går frivilligt ind. En anden praksis er, at køerne bindes i sengebåsene, når de skal behandles af dyrlæge eller inseminør. Også her er arbejdsforholdene ringe. F.or eksempel er bagkanten på sengebåsene cm høj. Derfor står dyrlæge eller inseminør for lavt i forhold til dyret. Samtidigt har de øvrige køer fri adgang til området og kan dermed forstyrre og genere arbejdet samt gøre behandleren utryg. Hverken i malkestalden eller sengebåse er der plads til at medbringe nødvendigt udstyr. Malkeinventaret kan give skader Set fra malkegraven er der meget inventar mellem ko og malker. Inventaret skal sikre, at koen står rigtigt på malkepladsen samt beskytte malkeren, fx mod spark. Men inventaret udgør også en risiko for, at malkeren får en hånd eller en arm i klemme mellem koen og inventaret, ligesom slanger let kan sidde i vejen for udsyn og forberedelse. Det kan betyde, at malkeren må stå i en anspændt og samtidig lidt tilbagelænet stilling, mens han malker. Det giver en helt forkert arbejdsstilling med belastning af ryggen til følge. Mange indvendige karruseller giver ikke malkeren mulighed for at forlade karrusellen under malkningen, fordi der ikke er lavet hverken tunnel under eller gangbro over karrusellen. Malkeren skal således igennem en koplads i karrusellen, når det er nødvendigt at hente de sidste køer til malkning. Når malkestalden skal vaskes efter malkning, er Krav til indretning af separationsafdeling Let at fange og fiksere alle dyr i afsnittet samtidigt - fx i et fanggitter Plads til fiksering af alle dyr i afsnittet samtidigt Hensigtsmæssige arbejdsstillinger for dyrlæge og inseminør (undgå niveauforskelle og små passager) Let udgang for personer - fx mandehul eller énhåndsbetjent låge Plads til diverse udstyr i umiddelbar nærhed af separationsboksen, samt skrivepult, skraldespand, hånd- og støvlevask en stor vandslange meget velegnet. Desværre ligger slangen ofte og flyder på gulvet mellem malkningerne og udgør dér en risiko for, at malkeren snubler over den. Vandslanger skal altid rulles op, så de ikke ligger i vejen. Undgå glatte gangarealer Gangarealer i kvægstalde er som regel lidt fugtige og kan også være glatte. Derfor er der risiko for fald- og klemskader, når personalet færdes på køernes gangarealer, fx i forbindelse med reparationsarbejde, eller 42 december 2007 Kvæg

15 i stalden når en ko skal indfanges. Skader ved indfangning kan reduceres ved at indrette afspærrede drivgange med skridsikkert underlag, så dyrene kan flyttes roligt og sikkert. Indfangning og flytning af dyr er ensbetydende med at åbne og lukke mange låger. Alle låger er tunge, og mange er vanskelige at åbne og lukke. Håndtering af disse låger belaster arme og skuldre meget, og samtidig er der risiko for at få fingrene i klemme. Derfor er det godt givet ud at bruge lidt tid på at vedligeholde lågerne. Husk flugtveje - også i boksene Personer, der færdes blandt dyrene, skal altid have mulighed for hurtig flugt, hvis det skulle blive nødvendigt. Mandehuller er efterhånden udbredt i mange kvægstalde. De findes dog primært mellem dyrenes opholdsområder og foderbordet, men er desværre ofte glemt i separations-, kælvnings- og sygebokse. Lovpligtigt sikkerhedsudstyr Helt almindeligt sikkerhedsudstyr, som sikkerhedsfodtøj, høreværn, støvmasker og øjenskylleflaske, skal findes på alle bedrifter. For eksempel er det vigtigt at instruere personalet i korrekt anvendelse af sikkerhedsudstyr, fx brug af høreværn og støvmaske, når der køres med en strø- eller skrabemaskine med pilot. Teknikken skal være godkendt* Ved køb af udstyr og inventar til stalden skal du være opmærksom på arbejdsmiljøforhold, som fx sikkerhed, ergonomi og støj. Derfor er det vigtigt at vide, at det mekaniske udstyr, du køber, er praktisk og sikkert at bruge. Skærme og andet sikkerhedsudstyr kan være uheldigt udformet, så det er besværligt at arbejde med, eller går i stykker ved almindelig brug. Vurder derfor, om sikkerhedsforanstaltningerne kan holde og fungere til dit brug på din bedrift. Selv om fejl og mangler er forhandlerens ansvar, er det alligevel ofte uklart, hvem der skal betale for udbedring. Derfor skal du, inden du køber et teknisk hjælpemiddel, forlange, at leverandøren mindst udbedrer de sikkerhedsmæssige mangler, som du finder på det mekaniske udstyr, fx utilstrækkelige nødstop og mangelfulde afskærmninger på foderblandevognen. Læs også»vær forberedt på det værste«i fagmagasinet Kvæg nr , om kælvnings-, inseminerings.- og klovbeskæringsfaciliteter. Læs mere Dobbelt drivgang. Vægt indbygget i kødkvægsstald. Dyrene kan drives igennem fra boks til boks. Et mandehul giver let og hurtig adgang for personalet mellem køerne og foderbordet. Der er vandslange med pistol til støvlevask i røret. Rene støvler mindsker risikoen for at glide på gulvet og dermed pådrage sig skader. Kvæg december

16 SIKKERHED SIDE De byggede deres drømmestald Gode arbejdsforhold på alle planer - også i forhold til sikkerhed - er bygget ind i Lars og Dorthe Kristensens splinternye stald Af Kirsten Marstal, Dansk Kvæg»Vores inseminør er blevet meget glad for at komme her. Men vi er også gået fra det værste til det bedste,«smiler gårdejer Dorthe Kristensen. Med det værste refererer hun til den gamle bindestald, som hun og ægtefællen Lars overtog efter hendes forældre. Det bedste er den nye, toptunede løsdriftsstald til 250 køer, der nu er i fuld drift - godt et år efter overtagelsen. Og stalden er da også bygget efter alle kunstens regler - både hvad angår lette arbejdsgange, smitteforebyggelse og sikkerhed. Før de overtog gården, havde både Dorthe og Lars arbejdet i flere løsdriftsstalde. Derfor havde de masser af erfaring og hovederne fulde af gode idéer, da de skulle i gang med den nye stald. Og deres idéer kombineret med rådgiverens erfaring har givet dem en stald med optimale forhold.»vi ville have en stald, hvor det var nemt at håndtere dyrene, og hvor vi kunne køre med minimal mængde arbejdskraft uden at gå på kompromis med sikkerheden,«fortæller Lars Kristensen. De to driver gården i fællesskab og har ansat én medhjælper. Dorthe og Lars i den nye stald. Fodergangen er en meter bredere end normalt, så man kan gå sikkert og tørskoet gennem stalden - selvom der er foderrobot. Separationsafdelingen er uundværlig En separationsafdeling var efter Lars og Dorthes mening helt obligatorisk i den nye stald. Om morgenen tjekkes det på computeren, hvilke dyr der skal kigges på, og en Smartgate sørger for, at de sorteres fra og lukkes ind i separationsafdelingen efter besøg i en af de fire malkerobotter. Afdelingen har gummi på gulvet, og der er både godt lys og god plads. Låger placeret lige over for hinanden gør det nemt at lukke dyrene fra separationsafdelingen og tilbage i stalden.»vi kunne ikke undvære den afdeling,«fortæller Dorthe. Blandt andet har vi dyrlæge til sundhedsrådgivningsbesøg én gang ugentligt og inseminør hver dag. Separationsafdelingen er både utroligt tidsbesparende og gør det nemt at arbejde med dyrene,«fortæller hun. Urolige kælvekøer skal i fanggitter Kælvningsafdelingen består af ni enkeltbokse og én stor boks. I alle boksene er det muligt at fiksere koen i fanggitter. En gitterlåge, som er nem at åbne, gør det let at komme ud af boksen i en fart. Og hvis en ko i kælvningsboksen er lidt hidsig, er det en helt fast regel, at den skal i fanggitter, før nogen går ind til den. Det er især Dorthe, der er meget opmærksom på den regel, efter at hun få dage før deres bryllup blev løbet ned af en kvie i en kælvningsboks og måtte sys med adskillige sting i hovedbunden. Skridsikre gulve Sikre arbejdsforhold inkluderer også skridsikre gulve. Både for dyr og mennesker. Derfor er gulvet omkring malkerobotten og i tankrummet forsynet med skridsikker epoxy. Fodergangen er gjort en meter bredere end normalt, så man kan gå sikkert og tørskoet ned gennem stalden, selvom der er foderrobot. For køerne er der gummibelægning ved foderbordet og riller i betonen. Gangarealet fra stalden ud til kalvehytterne udenfor er både plant og bredt, så det er nemt at køre ud med mælk til kalvene. Flugtveje er også vigtige for sikkerheden. Dem har Dorthe og Lars blandt andet placeret i separationsafdelingen, i ungdyrsstalden, i hver ende af foderbordet og i hver ende af malkerobotterne. Alt i alt er Lars og Dorthe meget tilfredse med deres nye stald og glade for, at den er færdig - næsten.»vi mangler lige at tapetsere staldkontoret,«smiler Dorthe. 44 december 2007 Kvæg

Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg

Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg 1 FORORD 2 Pjecen om arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg er udarbejdet for Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, Bar Jord til Bord i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Figur 1.1 Kvægets synsfelt Figur 1.2 Kvægets fysiske og sociale rum (individualafstand). A: Frontal kamp B: Pandestød fra siden C: Trussel

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Arbejdstilsynet Ku det ske for dig?

Arbejdstilsynet Ku det ske for dig? Arbejdstilsynet Ku det ske for dig? Kvægkongres 2017 Arbejdstilsynets dialog Vejledning Påbud Straks-påbud Forbud Afgørelse uden handlepligt Vigtigt for Arbejdstilsynet er en konstruktiv dialog i alle

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING PNVJ 2017 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Håndtering af store dyr Kvæg

Håndtering af store dyr Kvæg Håndtering af store dyr Kvæg Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Foto: Jens Tønnesen Udgiver: BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Forfatter: Jan Brøgger Rasmussen, Jannie R. Hattesen,

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Årets prisvindere Tine og Henrik Terkelsen

Årets prisvindere Tine og Henrik Terkelsen Årets prisvindere Tine og Henrik Terkelsen Landbrugets Landbrugets Idé og formål Dansk Landbrugsrådgivning uddeler hvert år en pris til en landmandsfamilie, som har gjort en særlig indsats for at skabe

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Undgå ulykker. kend dit kvæg 2013. vfl.dk. Undgå ulykker kend dit kvæg 2013 Side 21

Undgå ulykker. kend dit kvæg 2013. vfl.dk. Undgå ulykker kend dit kvæg 2013 Side 21 Undgå ulykker kend dit kvæg 2013 vfl.dk Undgå ulykker kend dit kvæg 2013 Side 21 Kolofon Forfatter Linda Rosager Duve, VFL, Kvæg Layout Inger Camilla Fabricius, VFL, Kvæg Tegninger Lars Nørregaard, Grafisk

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget Halmballer Sikker håndtering i landbruget Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver denne vejledning om sikker håndtering af halmballer i landbruget. Vejledningen beskriver en række praktiske

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén. SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg.

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. FarmTest Klovbehandlingsbokse Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. 2 typer klovbehandlingsbokse Klovbeskæringsboks Klovplejeboks Arbejdsvenlig Tunge funktioner helt eller delvis

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Halmballer. sikker håndtering i landbruget

Halmballer. sikker håndtering i landbruget Halmballer sikker håndtering i landbruget Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver denne vejledning om sikker håndtering af halmballer i landbruget. Vejledningen beskriver en række praktiske

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Arbejdsmiljø j og Ejerskab?

Arbejdsmiljø j og Ejerskab? Arbejdsmiljø j og Ejerskab? CBS 30. august 2012 Workshop 1 - Tema 5: Problems Hvordan klarer HR arbejdsmiljøet? Eksempler fra dagligdagen.! Masser af forbedringsmuligheder g Svend-Erik Hermansen Arbejdsmiljøkonsulent

Læs mere

God start godt arbejdsmiljø

God start godt arbejdsmiljø God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

Det tager ca. 10 minutter at svare på spørgsmålene - du kan til hver en tid genoptage din

Det tager ca. 10 minutter at svare på spørgsmålene - du kan til hver en tid genoptage din Velkommen til Norddjurs Kommunes standard APV Skema Det tager ca. 10 minutter at svare på spørgsmålene - du kan til hver en tid genoptage din besvarelse ved at klikke på linket i den mail, du har modtaget.

Læs mere

APV og Trivselsundersøgelsen 2015

APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Rapporten er lavet d.31-01-2015 APV og Trivselsundersøgelsen 2015 02 Afgrænsninger Skabelon: Kronologisk rapport Områder: APV Kortlægning: APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Denne rapport: Borgmesterkontoret

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

SOP - Smittebeskyttelse

SOP - Smittebeskyttelse SOP - Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse - Flytning af dyr og brug af maskiner

Læs mere

Definition af alenearbejde Hvad er alenearbejde?

Definition af alenearbejde Hvad er alenearbejde? Ved alenearbejde skærpes kravene til sikkerhed og forebyggelse, så medarbejderen ikke udsættes for unødig risiko i arbejdet. Alenearbejde er ikke en risikofaktor i sig selv, men vær opmærksom på, at nogle

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Transport af gods - generelt

Transport af gods - generelt Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - generelt Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

God start godt arbejdsmiljø

God start godt arbejdsmiljø God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Samlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %)

Samlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %) Samlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %) 1. Er du kvinde eller mand? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter

Læs mere

Guide til læring af ulykker

Guide til læring af ulykker Guide til læring af ulykker Virksomhed: Skadelidtes navn: Ulykkessted: Dato og tidspunkt: EASY nr.: Talt med: Beskriv hændelsesforløbet Hvad var medarbejderen i gang med, da ulykken skete? Fx transport

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål # Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE

Læs mere

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt.

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt. APV Hvad er en APV? En APV er en arbejdspladsvurdering. Den består af 2 dele: En kortlægning/vurdering og en handlingsplan for de problemer, der er fundet i kortlægningen. Dette skema indeholder kortlægningen.

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING - GØRLEV IDRÆTSEFTERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING - GØRLEV IDRÆTSEFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING - GØRLEV IDRÆTSEFTERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen Du kan vente dig i butikken 1 Tillykke med din graviditet! Når du er gravid, sker der utrolig mange ting i din krop. Derfor dukker der naturligvis en masse spørgsmål

Læs mere

Velkommen til Sikkerhedskursus del 1

Velkommen til Sikkerhedskursus del 1 Velkommen til Sikkerhedskursus del 1 Det er ikke for sjov og derfor kan det her ikke vente Statistisk set sker der på et halv år 15 tilløb til skader 7 materielle skader 5 mindre arbejdsskader 2 alvorlige

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Klove SOP-Klove beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god klovsundhed. Blandt emnerne er: Klovvask i forbindelse med flytning af dyr Udvælgelse af dyr til klovbehandling Vejledning

Læs mere

APV for HoptrupBrandstation

APV for HoptrupBrandstation Navn:Fælles Hoptrup PSYKISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Har du konstant en stor arbejdsmængde, eller udsættes du for stort tidspres? Bringer arbejdet brandmændene i følelsesmæssigt belastende

Læs mere

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 1 Regler & vejledninger Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder At-vejledning F.0.7 Maj 2005

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Guide til læring af ulykker på Socialpædagogiske arbejdspladser

Guide til læring af ulykker på Socialpædagogiske arbejdspladser Guide til læring af ulykker på Socialpædagogiske arbejdspladser Tilrettet version af Arbejdstilsynets Guide v/ Socialpædagogerne Sydjylland Virksomhed: Skadelidtes navn: Ulykkessted: Dato og tidspunkt:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Håndværksbagere Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sengebåse til ungdyr KVÆG. indretning og funktion. FarmTest nr Brug de anbefalede mål for sengebåse* ANBEFALING

Sengebåse til ungdyr KVÆG. indretning og funktion. FarmTest nr Brug de anbefalede mål for sengebåse* ANBEFALING FarmTest nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr ANBEFALING Brug de anbefalede mål for sengebåse* Sengebåsene skal passe til ungdyrenes størrelse Homogene hold mht. dyrenes størrelse Dyrene flyttes løbende til

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2011 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2011 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2011 3 Årets prismodtagere I/S Ravninggård ved Ribe modtager Landbrugets

Læs mere

Arbejdspladsens indretning og inventar

Arbejdspladsens indretning og inventar 1.4 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdspladsens indretning og inventar Overordnet om indretning og inventar 1 1 Er arbejdspladsen

Læs mere

Gulvtypens påvirkning af klovene

Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest Kvæg nr. 74 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest nr. 74 september 2010 Forfatter

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Resultat elevtrivsel Landmand 2.H JMF2-11 februar 2012 Frekvensanalyse (9 besvarelser svarende til 45 %)

Resultat elevtrivsel Landmand 2.H JMF2-11 februar 2012 Frekvensanalyse (9 besvarelser svarende til 45 %) Resultat elevtrivsel Landmand 2.H JMF2-11 februar 2012 Frekvensanalyse (9 besvarelser svarende til 45 %) 1. Er du kvinde eller mand? 2. Hvor gammel er du? - Skriv din alder... 20.00 19.00 19.00 25.00 20.00

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Håndværksbagere Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Elektronik Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

2014 Vandforsyning. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Vandforsyning. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vandforsyning Virksomhed: Afdeling: Dato: 16-10-2014 12:39 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere