HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER U/ MUNDTLIGT FORSVAR Home Assignments, Project Reports, Synopses without oral defence

Transkript

1 OBLIGATORISK FORSIDE Prescribed front page HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER U/ MUNDTLIGT FORSVAR Home Assignments, Project Reports, Synopses without oral defence INSTITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATION Department of Business Communication STUDIENUMMER Student No. EKSAMENSNR. (6 cifret nummer på studiekortet kaldet Kortnr. eller eksamensnr.) Student Exam No.: (6 digit No at your Student IDcard called either Kortnr. or Eksamensnr.) HOLD NR.: Class No. Ex.: U02 MA FAGETS NAVN: Course/Exam Title BA-projekt VEJLEDER: Name of Supervisor Lone Laursen ANTAL TYPEENHEDER I DIN BESVARELSE (ekskl. blanktegn): Number of Characters in your Assignment (exclusive of blanks): Side 1 af 34

2 Bjarne Corydon i Goldmansaksen Et projekt om det at overbevise Af Morten Andersen MA93950 Vejleder: Lone Laursen Anslag: Side 2 af 34

3 Abstract This report is about the Danish minister of finance, Bjarne Corydon s abilities to persuade. In 2004 a majority in the Danish parliament decided that 49% of the state-owned energy corporation DONG Energy should go public. In January 2014 they closed a deal, meaning that 19% were sold to the American investment firm Goldman Sachs. A part of the population in Denmark was strongly against this sale to Goldman Sachs and people went online to sign a petition. According to Erving Goffman a person is sincere when he believes in his own performance and when he convinces the audience of his performance. When he doesn t care about the audience, the person is considered cynical. If Bjarne Corydon is able to persuade the audience that the offer from Goldman Sachs was the best offer, he would also have convinced them about his performance. In this report I have analysed a debate in the television newsmagazine Deadline between Bjarne Corydon and party leader of Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl. Aristotle s Art of Rhetoric is applied as a method to investigate how Bjarne Corydon attempts to persuade the people who are against this sale. According to Aristotle a speaker persuades his audience using both logos his arguments; ethos when the speaker is credible; and pathos when he speaks in accordance to the public emotion. Bjarne Corydon argues well, therefore he persuades the audience using logos. Bjarne Corydon is, however, not credible. To become credible he must show both arête virtue; phronesis common sense; and eunoia goodwill towards the audience. Bjarne Corydon shows both arête and phronesis in the debate, but he doesn t show the goodwill, as he won t allow Kristian Thulesen Dahl the right of access to details about the sale. Bjarne Corydon is thereby uncredible, and doesn t persuade in using ethos. Throughout the debate Bjarne Corydon jokes, laughs and smiles at points where the critical part of the audience wants him to be serious. As a result of this Bjarne Corydon doesn t succeed in using pathos to persuade the audience. So although Bjarne Corydon believes in his own performance, he isn t able to convince the audience by persuading them of the justification of the sale to Goldman Sachs, and as a result they consider him cynical. Side 3 af 34

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Metode Metodevalg Hermeneutik Afgrænsning Kildekritik Teori Præsentere sig selv Performance Front Unmeant gestures Teams Retorik Logos Ethos Phronesis Areté Eunoia Pathos Argumentation Analyse Scenen og den personlige front Side 4 af 34

5 4.2 Forligskredsen del Overbevisning del 1 Det, der siges Sammenfatning Overbevisning del 2 Troværdighed Areté Phronesis Eunoia Sammenfatning Overbevisning del 3 Stemningen Sammenfatning Forligskredsen del Konklusion Litteraturliste Side 5 af 34

6 1. Indledning 1.1 Problemstilling I 2004 begyndte den daværende VK-regering at arbejde på en privatisering og børsnotering af det statsejede selskab DONG Energy (Faurfelt, Rikke, 2014). Aftalen blev vedtaget med en forligskreds, der talte støttepartiet DF og oppositionspartierne Radikale Venstre, SF og Socialdemokraterne (Christensen, Christoffer, 2013). Socialdemokraternes daværende energipolitiske ordfører Svend Auken indgik en kompromisaftale, så højst 49 % måtte sælges (Faurfelt, Rikke. Op. Cit.). Salget skulle være gennemført i 2008, men på grund af finanskrisen mente daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, at faldende aktiepriser gjorde det usikkert at sælge, og han satte derfor salget i bero (Ibid.). I oktober 2011 kom den nye SSFR-regering til magten og i december 2012 beslutter finansminister Bjarne Corydon at sætte gang i arbejdet igen, og der skabes kontakt mellem finansministeriet og DONG om et salg dog med den betingelse, at staten stadig skal være i besiddelse af aktiemajoriteten efter børsnoteringen (Ibid.). Den 27. februar 2013 bekræfter forligskredsen fra 2004 så aftalen om, at DONG skal børsnoteres, og forhandlingerne med nye investorer kan sættes i gang (ritzau, 2013). Der findes to offentligt kendte bud på aktier i DONG. Det ene bud kommer fra det amerikanske investeringsselskab Goldman Sachs, der vil købe 19 % af aktierne af DONG Energy for otte milliarder danske kroner, mens pensionskasserne ATP og PFA samtidig lægger henholdsvis 2,2 milliarder og 800 millioner kroner (Faurfelt, Rikke. Op. Cit.). Det andet bud kommer fra pensionskassen PensionDanmark (Ibid.), beløbet og aktieprocenten i dette bud er dog ikke blevet offentliggjort. Anonyme kilder tæt på forhandlingerne siger dog, at beløbet er højere end Goldman Sachs (ritzau, 2014). Selvom PensionDanmarks beløb angiveligt skulle have været højere end det andet, så skulle de dog angiveligt ikke være villige til at påtage sig nogen form for risiko, og da finansminister Bjarne Corydon ikke ville gå med til at danske skatteydere skulle betale regningen, hvis det, mod forventning, skulle gå galt for DONG, afslog han PensionDanmarks tilbud (Faurfelt, Rikke. Op. Cit.). Torsdag den 30. januar 2014 vedtog folketingets finansudvalg, dvs. regeringen med støtte fra Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, men uden forligspartiet fra 2004 og 2013 Dansk Folkeparti, salget af DONG-aktier til Goldman Sachs, ATP og PFA, der dermed blev ejere af samlet set 26 % af DONG Energy (Seerup, Thomas Jørgen, 2014). Side 6 af 34

7 Der har gennem januar 2014 været stor debat og en del utilfredshed i befolkningen med, at staten vil frasælge dele af DONG Energy. Der er blandt andet oprettet en online underskriftsindsamling (skrivunder.net). Den 25. januar havde danskere været inde og skrive under (Hansen, David Buch og Laugesen, Maria Malmdorf, 2014). Ifølge en artikel fra samme medie var der, den efterfølgende dag, , der havde været inde og skrive under (Laugesen, Maria Malmdorf, 2014). Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet Klaus Levinsen udtaler i samme artikel: Et så stort folkeligt engagement er svært at sidde overhørig. Lukker Corydon øjnene for utilfredsheden, risikerer han at fremstå arrogant og ude af trit med vælgernes ønsker. Så han bliver nødt til at forholde sig til de mange underskrifter. Jeg finder det derfor interessant at undersøge, hvorfor befolkningen ikke tror på, at landets finansminister evner at varetage opgaven at sælge dele af det statsejede energiselskab DONG Energy. Ifølge Goffmans teori om performance skal et individ selv tro på sin rolle og overbevise tilhørerne om den for at være oprigtig (Goffman, 1990, s. 28). Hvis et individ ikke selv tror på sin rolle og heller ikke bekymrer sig om, hvorvidt tilhørerne gør, så anses han som værende kynisk(ibid.). For at være oprigtig skal Bjarne Corydon derfor overbevise tilhørerne om sin rolle, altså overbevise dem om, at Goldman Sachs bud var det bedste, og at salget var en god idé. Jeg vil derfor analysere Bjarne Corydons optræden i en debat i Deadline på DR2 den 27. januar 2014 med Kristian Thulesen Dahl, hvor jeg vil koncentrere mig om en analyse af hans argumentation og hans retorik for at finde ud af, hvordan han forsøger at overbevise sine tilhørere, både Kristian Thulesen Dahl og seerne til debatten, om at salget af 19 % af DONG til Goldman Sachs er en god idé. Dette ender ud i nedenstående problemformulering. 1.2 Problemformulering Jeg ønsker at undersøge finansminister Bjarne Corydons evner til at overbevise i forbindelse med salget af DONG-aktier. Dette vil jeg gøre ved at analysere hans optræden i en tv-debat, hvor jeg vil undersøge hans retorik og analysere hans argumentation. Side 7 af 34

8 2. Metode 2.1 Metodevalg Jeg vil til denne opgave bruge retorikken som metode til at finde frem til en konklusion på min problemformulering. I Aristoteles bog Retorikken del A, beskriver han retorikken, som noget alle bruger i de situationer, hvor de selv afprøver, hvorvidt et argument holder eller ej (Aristoteles, 2013, s. 28). Dette kan man gøre efter bedste evne eller efter en vis indstilling (Ibid.) Man kan finde frem til årsagen til, at det er lykkedes for folk at argumentere (Ibid.) og derfor må det være muligt at anvende retorikken metodisk (Ibid.), ligesom han også beskriver retorikken som en fremgangsmåde for at kunne nå et mål (Aristoteles, 2013, s. 33). Målet med retorikken er ikke at overbevise nogen, men at finde de overbevisende elementer i hver enkelt situation (Ibid.). Det er altså retorikkens mål at finde en fremgangsmåde til, hvordan taleren kan overbevise nogen. Til overbevisning findes der to slags bevismidler de ikke-faglige og de fagmæssige (Aristoteles, 2013, s. 34). De ikke-faglige skal forstås som nogle, der ikke bliver frembragt af taleren eller afsenderen, såsom vidneudsagn og dokumenter (Ibid.). De fagmæssige er på den anden side nogle, der fremkommer ved indsats fra taleren (Ibid.). Udtrykkene ikke-faglige og fagmæssige skal altså forstås fra et retorisk perspektiv. Dette understreges ved, som Aristoteles siger, at de ikke-faglige skal bare tages i brug, mens de fagmæssige må taleren selv finde (Ibid.). Der findes tre typer af de fagmæssige bevismidler (Ibid.). Disse er: ethos, der går på talerens karakter, dvs. at en taler bliver troværdig, når han holder en tale på en måde, så den gør ham troværdig (Ibid.), pathos dvs. stemningen, som taleren skaber hos tilhørerne (Aristoteles, 2013, s ) og logos, dvs. det, taleren siger (Aristoteles, 2013, s. 35). Jeg vil senere i opgaven beskrive hver type nærmere. Retorikken er altså som sagt en fremgangsmåde til, hvordan en taler overbeviser sine tilhørere. Jeg vil i denne opgave bruge denne fremgangsmåde omvendt og bruge den som et analyseredskab til at se på, hvordan finansministeren Bjarne Corydon har gjort i debatten om salget af DONG-aktier. Side 8 af 34

9 2.2 Hermeneutik Den videnskabsteoretiske tilgang til denne opgave vil være hermeneutikken. Hermeneutikken gør sig gældende indenfor humaniora og samfundsvidenskab (Holm, 2011, s.83). Her handler det ikke om at forklare, som det er tilfældet inden for naturvidenskab (Holm, 2011, s. 84), men om at undersøge, hvorfor og dermed handler det om at forstå (Ibid.). Den er derfor relevant for alle former for menneskelig aktivitet (Ibid.). Inden for hermeneutikken findes den hermeneutiske cirkel, det defineres således: Den opfattelse, at al forståelse er kontekstuel, dvs. at vi forstår helheden ud fra dens dele, men samtidig delene ud fra den helhed, de indgår i (Holm, 2011, s. 86). For eksempel, hvis man læser en bog, så forstår man kun ordene og sætninger ud fra den sammenhæng de indgår i, og vi forstår kun bogen ud fra de ord og sætninger, der indgår i den (Ibid.). Men hvis man vil forstå bogen rigtigt, må man også sætte sig ind i forfatterens andre værker (Ibid.), denne forståelse er ligesom med det at læse bogen også cirkulær (Ibid.). For at forstå den endnu mere, må man også sætte sig ind i den tid, forfatteren levede i og skrev bogen (Ibid.). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer mener, modsat andre, ikke, at det er et problem at komme ind i den hermeneutiske cirkel (Holm, 2011, s. 90). Han mener nemlig, at vi allerede er i den (Ibid.). Dette er vi, fordi vi aldrig står helt fremmed for den kultur, vi forsøger at forstå (Ibid.). Ifølge Gadamer er fordomme en forudsætning for at at kunne forstå (Holm, 2011, s. 91). Fordomme bliver defineret således: De forestillinger om fx en bog, som vi i kraft af den kulturelle og historiske tradition besidder, inden vi begynder at læse den. I vores læsning efterprøver vi fordommen og kan derfor nå til virkelig forståelse, men det nødvendige udgangspunkt for denne proces er fordomme. (Holm, 2011, s. 92). Fortolkning handler derfor ikke om at være neutral eller fordomsfri, for vi er nemlig aldrig hverken neutrale eller fordomsfri (Ibid.). Fordomme skal altså hverken ses som værende nødvendigvis positive eller negative, men blot ses som de tanker, man har inden man begynder sin forståelse af den specifikke tekst. Jeg vil arbejde hermeneutisk i opgaven på den måde, at jeg vil analysere dele af den måde, Bjarne Corydon forsøger at skabe overbevisning. Disse dele kan jeg kun analysere ved at forstå, hvad hele situationen handler om. Jeg vil altså arbejde inden for den hermeneutiske cirkel, hvor jeg kan forsøge at forstå, hvad der bliver sagt ud fra, hvad det handler om, og hvor jeg kun kan forstå, hvad det handler om ud fra, hvad der bliver sagt. For at forstå det bedst muligt har jeg selvfølgelige medtaget nogle tanker, om hvad en finansminister er for en størrelse, ligesom jeg har en idé om, hvad det vil sige at debattere i en tv-debat, dette ses altså som mine fordomme. Side 9 af 34

10 2.3 Afgrænsning Opgavens omdrejningspunkt vil som sagt være en enkelt debat i Deadline på DR2 den 27. januar 2014 mellem Bjarne Corydon og Kristian Thulesen Dahl. Jeg har set mig nødsaget til kun at analysere denne ene debat for at kunne arbejde kvalitativt med den. Det er naturligvis svært at konkludere noget generelt ud fra et enkelt stående tilfælde, men på grund af opgavens begrænsede omfang har jeg valgt at arbejde kvalitativt fremfor at arbejde kvantitativt. Jeg har altså undersøgt en situation dybt, i stedet at undersøge mange situationer overfladisk. Jeg har valgt denne debat, fordi Bjarne Corydon her møder en kritiker og har mulighed for også at svare på kritiske spørgsmål, fremfor en interviewsituation, hvor journalisten måske ville sikre sig, at Bjarne Corydon svarede på alle forudbestemte spørgsmål, i stedet for at bore ned i de svar, han måtte komme med. Endnu engang har jeg altså valgt kvalitet fremfor kvantitet. 2.4 Kildekritik Til at beskrive problemstillingen har jeg valgt at anvende en overbliksartikel fra DR-nyhederne, mens jeg har valgt at anvende artikler fra TV2-nyhederne til at beskrive de specifikke situationer nærmere. På denne måde har jeg forsøgt at se sagen fra to sider for at udelukke meninger fra kun en enkelt nyhedsstation. Teorierne som jeg vil gennemgå i det følgende stammer alle sammen fra lærebøger fra uddannelsen og derfor stoler jeg på, hvad disse kilder siger. 3. Teori 3.1 Præsentere sig selv Jeg har til denne opgave valgt at anvende teorier fra Goffmans The Presentation of Self in Everyday Life til at analysere Bjarne Corydons optræden. Side 10 af 34

11 3.1.1 Performance For at kunne definere Goffmans performancebegreb eller det at spille en rolle, vil jeg først definere det, som er hele omdrejningspunktet i hans bog The Presentation of Self in Everyday Life (Goffman, 1990) nemlig interaction, eller det som af danske teoretikere kaldes samhandlen eller interaktion (Andersen og Kaspersen, 2013). Interaktion, dvs. ansigt-til-ansigt-interaktion generelt, defineres som individernes gensidige påvirkning af hinanden i hinandens umiddelbare nærvær (Goffman, 1990, s. 26). En performance kan defineres som al den aktivitet, fra en hvilken som helst deltager, i hvilken som helst situation, der har til formål at påvirke en anden deltager på en eller anden måde (Ibid.). Når et individ spiller en rolle beder han implicit tilhørerne om at tage den rolle seriøst og at tro på den (Goffman, 1990, s. 28). Goffman sætter to ekstremer op for om, hvorvidt et individ selv tror på sin egen rolle og om, hvorvidt tilhørerne gør (Ibid.). Hvis et individ tror fuldt og fast på sin egen rolle og finder, at den stemmer overens med virkeligheden samt, at tilhørerne også er overbevist, så er individet oprigtig (Ibid.). Et individ, der derimod ikke selv stoler eller tror på sin egen rolle, og som heller ingen bekymring har om, hvorvidt tilhørerne tror på den, anses af Goffman som værende kynisk (Ibid.) Front Til at definere den del af individets performance, der klarlægger situationen for tilhørerne, bruger Goffman ordet Front (Goffman, 1990, s. 32). Der er to slags fronts nemlig settings og den personlige front, der går på individets fremtræden og væremåde (Goffman, 1990, s ). Begrebet settings eller det der på dansk kaldes scenen (Andersen og Kaspersen, 2013, s. 237) indeholder blandt andet møbler og indretning (Goffman, 1990, s. 32), det er altså de omgivelser, performeren befinder sig i, mens den personlige front blandt andet indeholder rang, påklædning, talemåde og ansigtsudtryk (Goffman, 1990, s. 34) Unmeant gestures Ifølge Goffman kan en performer komme til at lave det, han kalder unmeant gestures (Goffman, 1990, s. 60). Disse unmeant gestures får tilhørerne til at se dårligt på performeren, selvom de er klar over, at disse gestures er ligegyldige og egentlig bare burde overses (Ibid.). Unmeant gestures inddeles i tre grupper, den første er, når en performer mister muskelkontrol, fx hvis han snubler, gaber eller klør sig (Ibid.). Den anden er, når han giver udtryk for, at han er for meget eller for lidt interesseret i interaktionen fx, hvis han glemmer, hvad han skal sige eller hvis han kommer med at udbrud af latter eller vrede (Ibid.). Den tredje handler om scenen, hvis scenen fx ikke er som performeren havde forventet eller, hvis den ændrer sig undervejs (Ibid.). Side 11 af 34

12 3.1.4 Teams Goffman skriver senere, at vi oftest arbejder som en del af et større samarbejde (Goffman, 1990, s. 83), altså et team. Når man er en del af et team, skal man opfylde tre krav, nemlig, dramaturgical loyalty, dramaturgical discipline og dramaturgical circumspection (Goffman, 1990, s. 207 ff). Dramaturgisk loyalitet, skal forstås som, at et teammedlem skal agere efter visse moralske forpligtelser (Goffman, 1990, s. 207). Man må ikke sætte egne interesser eller principper over teamets (Ibid.). En performer, der besidder dramaturgisk disciplin, er en, der husker sin rolle i teamet og ikke lader sig rive med (Goffman, 1990, s. 210). Dramaturgical circumspection, eller dramaturgisk omtanke, betyder, at alle teammedlemmer skal være forudseende (Goffman, 1990, s. 212.). En performer skal være forberedt på hvad som helst (Ibid.). 3.2 Retorik Jeg har valgt Aristoteles teori om Retorik, dvs. logos, ethos og pathos, til at analysere Bjarne Corydons evner til at overbevise tilhørerne. Som skrevet på side 8, sker overbevisning gennem de tre typer bevismidler nemlig, logos, det, som taleren siger, ethos, talerens karakter og pathos, den stemning taleren sætter tilhørerne i. Jeg vil i det følgende beskrive hver nærmere Logos Appelformen logos går på det, taleren siger (Aristoteles, 2013, s. 35). Her handler det om at demonstrere sandheden (Ibid.) eller som Jørgensen og Onsberg formulerer det: Når afsendere søger tilslutning ved hjælp af logos, holder de sig til sagen og koncentrerer sig om en saglig bevisførelse. (Jørgensen og Onsberg, 2008, s. 69). Det gælder, at afsenderen skal bestræbe sig på at være objektiv (Ibid.), dette opnås blandt andet ved neutralt sprogbrug og en behersket optræden (Ibid.). Side 12 af 34

13 3.2.2 Ethos Appelformen ethos går på talerens karakter. (Aristoteles, 2013, s. 34). Overbevisningen sker, når en tale holdes, så den gør taleren troværdig (Ibid.). Aristoteles siger endvidere om ethos, at vi stoler mere på, hvad anstændige mennesker siger, og det gælder generelt i alle situationer, men i særdeleshed i de situationer, hvor der er efterladt plads til tvivl (Ibid.). Han siger dog samtidig, at denne virkning (det, at vi stoler) skal komme fra talen, og ikke fra forhåndsantagelser om, hvad slags menneske taleren er (Ibid.). Han siger altså, at en modtager stoler mere på, hvad denne måtte synes er et anstændigt menneske, men samtidig siger han også, at troværdigheden ikke må komme fra forhåndsantagelser. Det er altså svært, ud fra den danske oversættelse af Aristoteles, at afgøre, om ethos er noget, taleren kan have allerede, før han taler, eller om det er afhængig af, hvordan han fremstår og taler i den enkelte situation. Jørgensen og Onsberg er af den opfattelse, at ethos vedrører afsenderens troværdighed eller en autoritets, som afsenderen henviser til (Jørgensen og Onsberg, 2008, s. 70). Ethos er, ifølge dem ikke kun situationsbestemt, men noget, der også kan eksistere før, under og efter en situation (Ibid.). Hvad enten ethos skal bibeholdes eller opbygges fra situation til situation, er Jørgensen og Onsberg dog enige med Aristoteles i, at der findes tre ting, der gør en taler overbevisende og gør, at vi finder ham troværdig (Aristoteles, 2013, s. 113). Det er hans klogskab (phronesis), hans moralske karakter (areté) og hans velvilje (eunoia) (Ibid.). Der kræves ikke andre forudsætninger, og den taler, der er i besiddelse af alle tre, må derfor være troværdig (Ibid.). Jeg vil derfor antage, at en taler, der kun besidder en enkelt eller to af disse forudsætninger, ikke er overbevisende og derfor ikke troværdig. Samme slutning kommer Jørgen Fafner frem til, når han skriver, at hvis blot en af dem savnes, så er talerens ethos kompromitteret (Fafner, 1992, s. 37). Herunder følger en nærmere beskrivelse af de tre begreber Phronesis Oversætteren af Aristoteles Retorik har oversat phronesis til klogskab og mener derfor, at taleren skal besidde klogskab for at kunne overbevise (Aristoteles, 2013, s. 113). Jørgen Fafner oversætter phronesis til sund dømmekraft og common sense (Fafner, 1992, s. 37). Common sense betyder ifølge Oxford Advanced Learner s Dictionary: the ability to think about things in a practical way and make sensible decisions. En taler skal altså besidde klogskab og evnen til at tænke praktisk og derudfra træffe fornuftige beslutninger. Side 13 af 34

14 Areté Aristoteles siger, som skrevet ovenfor, at en taler skal besidde areté, eller det, han kalder en moralsk karakter. Han uddyber det andetsteds som dyd (Aristoteles, 2013, s. 69). Denne dyd består af retfærdighed, mod, mådehold, storsind, sjælsstorhed, rundhåndethed, forstandig omtanke og intellektuel indsigt (Ibid.). 1 Hvis en person opfylder disse, ville han besidde areté eller det, som Fafner beskriver som gode menneskelige egenskaber, og det at være et godt menneske (Fafner, 1992, s. 37). Aristoteles uddyber videre, at det er en dyd at kæmpe for æren fremfor penge, og at det er godt, når en mand kæmper for fædrelandet uden hensyn til egne interesser (Aristoteles, 2013, s. 70) Eunoia Eunoia i Aristoteles retorik betyder velvilje (Aristoteles, 2013, s. 137). Eunoia bliver af Fafner nærmere defineret, som en velvilje overfor tilhørerne (Fafner, 1992, s. 37). Ifølge Aristoteles skal taleren være tjenstvillig, altså villig til at hjælpe modtageren, ikke for at få noget til gengæld eller for at opnå noget, men fordi modtageren trænger til hjælpen (Aristoteles, 2013, s. 137). Taleren skal sætte sig i modtagerens sted og prøve at forklare sit budskab i talen sådan, at modtageren forstår det og dermed bliver overbevist. Han skal med andre ord udvise empati over for tilhørerne Pathos Overbevisning skabes også gennem tilhørerne (Aristoteles, 2013, s. 34). Dette sker, når de påvirkes følelsesmæssigt af det, taleren siger (Aristoteles, 2013, s ). Følelserne skal få modtageren til at ændre mening (Aristoteles, 2013, s. 113). Jørgensen og Onsberg siger, at når en afsender benytter sig af appelformen pathos, inddrager han modtageren og argumenterer ud fra deres følelser og stemningen i situation (Jørgensen og Onsberg, 2008, s. 72). Pathos er altså i modsætning til ethos situationsbestemt, det er endda den appelform, som er mest bundet til den konkrete kommunikationssituation (Ibid.). Afsenderen kan spille på mange følelser fx vrede, glæde, munterhed etc. det er i hvert fald vigtigt at understrege, at pathos dækker over mere end blot at være patetisk (Ibid.). 1 Disse afhænger naturligvis af kulturen i det land, taleren tilhører. Jeg vil i min opgave antage, at disse er gældende i dagens Danmark. Side 14 af 34

15 Det er vigtigt at understrege, at en enkelt appelform ikke kan fungere alene. Jørgensen og Onsberg skriver nemlig, at selvom logos som oftest dominerer, så skal ethos og pathos også være til stede, hvis argumentationen skal lykkes (Jørgensen og Onsberg, 2008, s ). De kommer blandt andet med eksemplet, at det ikke nytter noget, at logos er tilfredsstillende, hvis afsenderen virker utroværdig (Jørgensen og Onsberg, 2008, s. 73). Afsender skal dog ikke nødvendigves benytte sig lige meget af hver appelform. For som de endvidere skriver, spiller pathos en rolle, når modtagerne er velvillige, og overbevisningen afhænger af afsenderens evner til at benytte sig af pathos (Ibid.). Omvendt er det, ifølge dem, sikrest at benytte sig af logos, såfremt modtagerne er modvillige (ibid.). 3.3 Argumentation Til at analysere Bjarne Corydons logos altså det, han siger, vil jeg anvende Toulmins argumentationsmodel. I stedet for at bruge Toulmins engelske begreber, vil jeg bruge Jørgensen og Onsbergs danske ord for samme begreber fra bogen Praktisk argumentation. Toulmin har lavet to modeller, en simpel og en udvidet (Toulmin, 2003). Den simple model indeholder de tre ting, der er nødvendige for at have et argument (Toulmin, 2003, s. 90). Først og fremmest består modellen af en påstand (Ibid.). Hvis der sættes spørgsmålstegn ved påstanden skal man frembringe information og fakta, som kan overbevise modtageren, det som bliver kaldt belæg (Ibid.). Hvis modtagerne ikke tror på rigtigheden af belægget skal man argumentere med et helt andet argument, der fjerner enhver tvivl om belæggets rigtighed, dette kaldes en hjemmel (Ibid.). Hjemmelen er ikke flere informationer, der skal overbevise om påstanden, men en slags bro imellem belæg og påstand (Toulmin, 2003, s. 91). Hjemmelen skal være generelle forklaringer som fx regler, love, principper (Ibid.). Dette er argumentationsmodellen i sin simpleste form. Man skal altså have belæg, i form af information, for sin påstand. Hjemmelen skal bygge bro, altså skabe sammenhæng imellem belægget og påstanden. Da hjemmelen skal gælde generelt, behøver den ikke altså at være eksplicit (Toulmin, 2003, s. 92). I den udvidede model bliver der tilføjet tre ting på den simple model. Den første ting, der blev tilføjet er en styrkemarkør (Toulmin, 2003, s. 93). Styrkemarkøren hænger sammen med, hvor stærk en hjemmel, der bruges (Ibid.). Hvis man bruger den stærkest mulige hjemmel vil man kunne sætte biordet nødvendigvis foran sin påstand (Ibid.). Men hvis hjemmelen ikke dækker godt nok kan man bruge ord, som sandsynligvis og formodentligt (Ibid.). Til styrkemarkøren hører gendrivelsen (Ibid.). Gendrivelsen sætter den generelle Side 15 af 34

16 autoritet af hjemmelen til side (Toulmin, 2003, s. 94) og er derfor de undtagelser og forbehold, der kan være ved påstanden (Ibid.). Den sidste ting, der kan være i et argument er rygdækning (Toulmin, 2003 s. 95). Dette skal ses som dokumentation for, hvorfor den generelle hjemmel fungerer i dette specifikke tilfælde (Toulmin, 2003, s ). 4. Analyse Omdrejningspunktet i min analyse, vil som sagt være debatten i DR2 Deadline d. 27. januar Jeg vil starte min analyse med at anvende nogle af Goffmans begreber til at sætte scenen for, hvor Bjarne Corydon skal performe og forsøge at skabe overbevisning. Herefter vil jeg benytte Aristoteles appelformteorier og Toulmins argumentationsmodel i kombination til at fastslå Bjarne Corydons evner inden for kunsten at overbevise. Jeg vil i analysen bruge forkortelser i stedet for deltagernes fulde navne således, at Bjarne Corydon = BC, Kristian Thulesen Dahl = KTD og Martin Krasnik = MK. Tidsangivelsen vil fx være 47:11, hvilket betyder 47 minutter og 11 sekunder. 4.1 Scenen og den personlige front Med begreber fra Goffman kan TV-studiet, hvor debatten foregår, kaldes for scenen. Scenen består af et stort bord i midten, hvor de to debattører finansminister BC og formand for Dansk Folkeparti KTD sidder over for hinanden, mens ordstyreren, aftenens Deadlinevært MK, sidder i mellem dem. Det er altså i disse omgivelser, BC skal komme med sin performance og forsøge at overbevise tilhørerne. BC s personlige front er det, vi som seere kan se, i dette tilfælde har han jakkesæt på, og han har taget et slips på, der er overvejende rødt, men dog med blå/grå striber. Som skrevet på side 12, arbejder man, ifølge Goffman, oftest som del af et større samarbejde, altså et team. Den røde farve, må antages at være valgt, fordi han i denne debat blandt andet repræsenterer Socialdemokraterne, hvis farve er rød. Med denne personlige front viser BC altså, hvordan han mener, en socialdemokratisk finansminister bør tage sig 2 Hele debatten kan ses på vedlagte cd-rom Side 16 af 34

17 ud, når han skal give sin performance i en tv-debat. En performance, hvor han skal tro fuldt og fast på sin egen rolle og samtidig overbevise tilhørerne for at fremstå oprigtig, som forklaret på side 11. BC repræsenterer, som skrevet, blandt andet Socialdemokraterne, men også andre teams som regeringen, folketinget og specielt i denne debat forligskredsen om salget af 19 % af DONG til Goldman Sachs. Jeg vil starte min analyse med at kigge på den afsluttende diskussion i debatten, hvor BC og KTD begge påstår, at det er modparten, der bryder forliget. 4.2 Forligskredsen del 1 Forligskredsdiskussionen lyder som følger: 23:41 MK: jeg skal lige forstå det her. På torsdag stemmer I nej der? 23:45 KTD: som det ligger nu, så stemmer vi nej 23:46 MK: okay, hvad betyder det så? I er en del af forligskredsen, så burde det hele falde? 23:53 KTD: det er min opfattelse. Efter normal forligskultur på Christiansborg. 23:56 BC: efter normal forligskultur på Christiansborg, så er det sådan, at når man har sagt ja til noget, så gælder det. Det er min opfattelse og det er også de andre partiers opfattelse. 24:06 MK: jo men hvis en del af forligskredsen, er det ikke rigtig, hvis en del af en forligskreds siger nej til noget så har man vetoret og så falder det? 24:14 BC: man skal sige nej, når man har muligheden 24:16 MK: jo men er det ikke rigtigt, at det falder, hvis en del af forligskredsen siger nej? 24:19 BC: hvis man siger nej, når man bliver spurgt, ja. 24:21 MK: det forstår jeg ikke. 24:23 BC: det gør jeg. 24:23 KTD: det har jeg forsøgt at forstå nu i nogle uger, for det er jo ikke første gang.. 24:27 MK: det er jo jer, der bryder forliget, er det ikke? Side 17 af 34

18 24:29 BC: nej det er Kristian, der bryder forliget. 24:30 MK: Hvordan det? 24:31 BC: Jamen Kristian har sendt sine kompetente folk over i den her proces og fået mulighed for at sige til eller fra i alle stadier, sagt ja og ovenikøbet kommunikeret offentligt, at svaret var ja, og derfor er opfattelsen hos os i regeringspartierne, at det gælder så vidt jeg forstår også i V og K, at man ikke har nogen vetoret. 24:49 MK: okay, der er flertal for det her, så selvfølgelig er det rimeligt, at det bliver stemt igennem? 24:55 KTD: altså, jeg har ikke muligheden for at trække finansministeren i byretten og få ham underkendt, fordi det jo er en forligskultur, vi normalt har haft på Christiansborg, at når man havde en aftale med hinanden, så kunne man regne med det 25:21 MK: du får lige mulighed for et kort svar Bjarne 25:24 BC: et kort svar? Ja altså, alle andre i den forligskreds, det er jo partier, der ellers er uenige om rigtig mange ting, er fuldstændig enige om, at det er jer, der løber alt hvad remmer og tøj kan holde fra det, I selv har sagt ja til 25:36 MK: det blev de sidste ord. Tak fordi I kom, begge to. Med begreber fra Toulmin vil jeg tage en påstand ad gangen. BC s påstand kommer 24:29 inde i debatten, hvor han siger, at det er KTD, der bryder forliget. Belægget kommer han med et halvt minut tidligere, hvor han siger, at efter normal forligskultur på Christiansborg, så er det sådan, at når man har sagt ja til noget, så gælder det. Som vi har oplevet mange gange i denne analyse, er hjemmelen implicit. Hjemmelen er naturligvis, at når man ikke opfører sig efter normal forligskultur, så bryder man forliget. Sat op for overblikkets skyld ser det således ud: P: Kristian bryder forliget B: Han handler ikke i overensstemmelse med normal forligskultur H: Handler man ikke i overensstemmelse med normal forligskultur, så bryder man forliget. KTD og MK samarbejder for at komme med argumentet, der siger det modsatte. 24:27 inde i debatten spørger MK nemlig BC om, det ikke er ham, der bryder forliget med den implicitte påstand, at det er det. Belægget står KTD for, når han 24:55 siger, at BC bryder forliget: fordi det jo er en forligskultur, vi normalt har haft på Christiansborg, at når man havde en aftale med hinanden, så kunne man regne med det. Hjemmelen udtaler de ikke, så den skal findes implicit. Den må være præcis den samme som ovenfor Side 18 af 34

19 nemlig, at opfører man sig ikke, som man bør i forbindelse med normal forligskultur, så bryder man forliget. Jeg vil også lige prøve at sætte dette argument op for oveblikkets skyld. P: Bjarne bryder forliget B: Han handler ikke i overensstemmelse med normal forligskultur H: Handler man ikke i overensstemmelse med normal forligskultur, så bryder man forliget. BC og KTD kommer altså med modsatte påstande, men anvender samme belæg og samme hjemmel, og selvfølgelig kan begge dele derfor ikke være rigtigt. Desværre har jeg, ligesom mange andre seere og en stor del af befolkningen, ikke været en del af flere forligskredse til at kunne bedømme kutyme inden for sådanne. Jeg kan derfor ikke fastslå, hvad der er normal forligskultur, og derfor kan jeg heller ikke fastslå, hvem af BC og KTD, der har et gyldigt argument. Derimod kan jeg anvende Goffmans teori om teams for at kunne finde ud af, hvem der er en del og, hvem der ikke længere er en del af forligskredsen, men dette kan ikke lade sig gøre, før jeg har analyseret nærmere, hvad BC og KTD siger i debatten. Jeg vil derfor nu bevæge mig over i den retoriske analyse, hvor jeg vil analysere, hvordan BC bruger appelformerne logos, ethos og pathos. Efterfølgende vil jeg kunne fastslå, hvem af parterne der har opfyldt Goffman teori, altså hvem af dem, der overholder reglerne om dramaturgisk loyalitet, disciplin og omtanke. Men som sagt, først følger den retoriske analyse. 4.3 Overbevisning del 1 Det, der siges Målet med denne debat er som sagt, for BC, at overbevise tilhørerene om, at Goldman Sachs kom med det bedste bud på de 19 % af aktierne, og det derfor blev dem, man solgte til. Tilhørerne er både den nærmeste tilhører, KTD, men også de seere, der kigger med, helt præcist må den vigtigste tilhører være den gruppe af befolkningen, der er imod, at der sælges til netop Goldman Sachs og som derfor har brug for at blive overbevist af BC. Det første emne, jeg har udvalgt, handler om, hvorvidt det nye bud fra fire pensionskasser er seriøst eller useriøst. Det lyder således: 00:31 MK: Foreløbig har du kaldt det useriøst, det, Dennis Kristensen og hans kompagnoner er kommet med, hvor ved du egentligt det fra, når du ikke vil mødes med dem? 00:45 BC: tilbuddet var fremkommet på forsiden af Jyllands Posten i stedet for at være fremkommet i en sædvanlig forretningsmæssig proces. Side 19 af 34

20 Med begreber fra Toulmins argumentationsmodel kan jeg sige, at BC s påstand er, at buddet er useriøst. Belægget hertil er, at buddet som han siger: var fremkommet på forsiden af Jyllands Posten. Hjemmelen er, at seriøse forhandlinger med finansministeren foregår bag lukkede døre. BC s argument for ikke at tage pensionskassernes bud seriøst er derfor helt gyldigt. Han får i dette tilfælde overbevist tilhørerne fornuftigt. Næste punkt på dagsordenen er Goldman Sachs virksomhedskonstruktion, mere præcist bliver BC bedt om at forholde sig til om, Goldman Sachs konstruktion er et problem, da den anses for at være et skattely. MK spørger, hvorefter BC svarer. 05:34 MK: Lad os tage skattespørgsmålet først, det er jo den nye debat, det er det, der får folk helt op at køre over det her. Hvornår fandt du selv ud af at Goldman Sachs har lavet sådan en konstruktion, som reelt er et skattely? 05:44 BC: jamen jeg tror alle ved at internationale investorer organiserer sig på forskellige måder af denne karakter. Her svarer BC ikke direkte på spørgsmålet, til gengæld kommer han med at argument til et andet vigtigt spørgsmål nemlig, hvorfor man har solgt til et selskab, når man ved, at de benytter skattely. Påstanden er her implicit, da hverken MK eller BC udtaler den, men den må være, at det er i orden at sælge til selskaber, der benytter skattely. Belægget er til gengæld meget eksplicit, da BC siger, at internationale investorer organiserer sig sådan. Den hjemmel, der skal bygge bro mellem dette belæg og denne påstand er, at når alle gør det, så er det i orden. Hjemmelen bygger den bro, den skal og skaber sammenhæng mellem belægget og påstanden, men den er alligevel ikke helt god. Det er nemlig hverken en generel lov eller et generelt princip, at når alle gør noget, så er det acceptabelt. Dette lægger op til en debat om moral, etik og love. Hvis BC allerede her havde sagt, at det er lovligt at have sådan en virksomhedskonstruktion, så havde der ikke været tvivl om hverken belæg eller hjemmel. Senere i debatten kommer han nemlig selv ind på dette. Påstanden kan med det, vi får at vide senere altså være god nok, og derfor er argumentet gyldigt. Men da BC ikke eksplicit får sagt her, at Goldman Sachs intet ulovligt gør, ved at have sådan en konstruktion, virker BC s argument her en anelse tyndt. Jeg kommer selv senere i min analyse ind på dette. Men her får BC ikke overbevist tilhørerne fuldstændigt. Herefter sidder de tre og diskuterer og snakker i munden på hinanden indtil MK får afbrudt og stiller et spørgsmål til BC: 08:00 MK: Jeg vil bare gerne have det her boret ud om det her spørgsmål og de nye oplysninger om skatteforhold, er det ikke nyt? Side 20 af 34

21 08:08 BC: Det er jo ikke nyt i forhold til handlen, fordi hvordan man håndterer Goldman Sachs skattemæssigt, det er skattemyndighedernes sag, det tager de sig af, og det gør de ret offensivt i det her land, skal jeg hilse og sige. BC s påstand er altså, at han ikke skal tage sig af Goldman Sachs skatteforhold i forhandlingerne om DONGaktier. Hertil hører belægget, som han siger: hvordan man håndterer Goldman Sachs skattemæssigt, det er skattemyndighedernes sag, det tager de sig af. BC er finansminister og ikke skatteminister og han skal derfor ikke tage sig af det i disse forhandlinger. Hjemmelen her er meget klar og gør argumentet helt gyldigt nemlig, at det er skat, der tager sig af skattesager. Umiddelbart efter kommer følgende: 08:35 KTD: Når staten laver en aftale om at sælge en stor bid af et af de store statslige selskaber til en investor, så er det da vigtigt, når man skal vurdere, hvad der samlet set er den rigtige aftale for Danmark, så skal man da også vurdere et spørgsmål om er der en sandsynlighed for at der er en fortjeneste som også blive beskattet i Danmark, ellers tæller det jo på minussiden. Det er ikke det samme som, at man ikke skal lave en aftale, men det er da noget, der skal tælles med i den samlede vurdering i forhold til, hvis det var nogle danske pensionskasser, som investerede de her penge det må da tælle med i den samlede vurdering? 09:09 BC: Den samlede vurdering er, at vi har lavet den samlet set bedste handel.. 09:13 MK: inklusiv spørgsmålet om skat? 09:14 BC: jamen absolut. Først siger BC altså, at han ikke skal tage højde for Goldman Sachs skatteforhold i forhandlingerne, hvorefter KTD siger, at han mener, at det da må tælle med i en samlet vurdering og dette medgiver BC. BC får altså modsagt sig selv her, det sidste han siger, altså at det har talt med, står i fuldstændig kontrast til det, han sagde umiddelbart før, altså, at han ikke skal tage sig det af det, så med denne udtalelse skaber han tvivl og får ikke overbevist tilhørerne. Herefter gør KTD opmærksom på sin utilfredshed og hvorfor han er utilfreds med aftalen, han siger blandt andet følgende: 09:41 KTD: Der er sørme forskel på at lave en børsintroduktion, hvor du stadigvæk bevarer kontrollen, du afgiver jo her vetorettigheder i forhold til hvem, der sidder i ledelsen, hvilken forretningsplan, der er i DONG og så laver man jo den konstruktion med det her som er anderledes end, hvis du havde lavet en børsintroduktion, der handler om, at du udstyrer Goldman Sachs med en rettighed til, under visse vilkår, at få staten til at købe aktierne tilbage til en forudsat pris, som jo også kan diskuteres Side 21 af 34

22 Hvorefter MK giver BC lov til at stille nogle spørgsmål til KTD, disse spørgsmål med svar er følgende. 10:54 BC: Hvad er det, der sker, når man sælger aktier på børsen? Er der så nogen restriktioner på, hvem der kan købe dem? 11:01 KTD: Nej, der 11:02 BC: Er der nogen restriktion på, hvor de betaler skat? 11:05 KTD: Der er forskel på, om man giver nogen en rettighed til at få tilbagekøbt aktier, hvis ikke tingene udvikler sig, som de tror. Det er jo den måde, de forhandler sig frem til vilkår på, som er anderledes end en børsintroduktion. Det er jo sådan set almindelig viden. Så diskuterer de frem og tilbage indtil BC kommer med følgende svar. 14:11 BC: det er den risiko, vi har kunnet forhandle os frem til, de kunne tage. BC s påstand er, i denne meningsudveksling, meget implicit, men da KTD gør opmærksom på sin utilfredshed ved aftalen, må det betyde at han betvivler, at det er den bedste aftale, som BC har lavet. BC s påstand må derfor være, at det er den bedste aftale, man er kommet frem til. Som belæg for, at det er den bedste aftale, på trods af de rettigheder, KTD nævner, siger BC, at det er den risiko, de har kunnet forhandle sig frem til. Et belæg der bakkes op af en implicit hjemmel, nemlig, at når man forhandler, kan man ikke få alt det, man peger på, man er derimod tvunget til at gå på kompromis. Så når det er besluttet at disse aktier skulle sælges, så skulle det foregå ved forhandling og derfor er BC s argument gyldigt, hvorfor han får overbevist de kritiske tilhørere. Det er i øvrigt også her BC demonstrer sin viden om de skatteforhold, som ikke er ulovlige. Dette ses, når han spørger KTD om, der er nogen restriktioner på, hvor de betaler skat. Hvis BC havde ekspliciteret denne viden tidligere ved spørgsmålet om deres virksomhedskonstruktion, havde hjemmelen været klar og tydelig og påstanden om, at det er i orden at sælge til nogen, der benytter skattely, været helt og aldeles gyldig Sammenfatning På trods af, at man kan diskutere, om BC gør brug af et neutralt sprogbrug, når han kalder et bud for useriøst, på trods af, at BC en enkelt gang kommer til at modsige sig selv og på trods af, at han har en hjemmel, der er lidt tynd indtil den bliver ekspliciteret senere, så viser BC evner inden for appelformen logos. Han formår at overbevise tilhørerne om, at et bud, der er kommet i ellevte time og på forsiden af Jyllands Posten, er useriøst, at man godt kan tillade sig at sælge til en investor, der muligvis ikke har i sinde Side 22 af 34

23 at betale dansk skat og, at man bliver nødt til at give nogen noget, altså gå på kompromis, når man forhandler, som fx de rettigheder, Goldman Sachs har fået. Det lykkes derfor for BC at appellere ved hjælp af logos og derfor også at overbevise tilhørerne. Jeg vil nu forlade logos og analysere, hvordan BC opbygger sin ethos, altså sin troværdighed. 4.4 Overbevisning del 2 Troværdighed Som skrevet på side 13, skal en person udvise tre ting før han kan anses for at være troværdig. Han skal vise sine gode menneskelig egenskaber, areté, sin klogskab og evne til at tænke praktisk og træffe fornuftige beslutninger, phronesis, og så skal han vise tilhørerne velvilje, eunoia Areté De gode menneskelige egenskaber, BC skal besidde, er de tidligere nævnte dyder fra Aristoteles, blandt andet skal han udvise retfærdighed, mod, intellektuel indsigt og kæmpe for fædrelandet uden hensyn til egne interesser. BC udviser retfærdighed, når han i begyndelsen af debatten ikke vil tage buddet fra de fire pensionskasser seriøst, fordi de ikke har forhandlet i det, han kalder en sædvanlig forretningsmæssig proces. Og som heller ikke har været inde imens tid var, som BC siger: 02:00 BC: Dennis Kristensens pensionskasse og alle de andre pensionskasser har haft et år til at være inde omkring det her Det ville være urimeligt og uretfærdigt for de parter, der havde deltaget i sådanne forhandlinger, hvis BC bare accepterede et bud, bare fordi det måske/måske ikke ville kunne matche Goldman Sachs. Mod udviser BC ved at fastholde, at Goldman Sachs tilbud var det bedste, på trods af mediekritikken og befolkningens tvivlen. Intellektuel indsigt udviser han blandt andet, da han får mulighed for at stille spørgsmål til KTD. Her viser han, at han ved noget om emnet, altså at der ikke er restriktioner på, hvem der kan købe aktier ved sådanne forhandlinger. Side 23 af 34

24 Ethos eksisterer som tidligere beskrevet både før, under og efter en given situation og BC udviser også intellektuel indsigt, når han afviser det bud fra PensionDanmark, som står beskrevet i indledningen, fordi de ikke ville tage nogen former risici. Han demonstrerer ved sådan at fravalg også, at han kæmper for fædrelandet og ikke egne interesser, da det jo ville være de danske skatteborgere, der skulle betale PensionDanmarks risiko, såfremt deres tilbud var accepteret, som beskrevet i indledningen. Så når KTD betvivler BC s areté med følgende påstand: 16:13 KTD: Jamen hvis nu det på det tidspunkt var det, du vurderede var det bedst mulige tilbud og så har man lavet en aftale, og så føler man en vis stolthed over, nu har man lukket en aftale, og det vil sige, ikke syv vilde heste kan trække dig fra det. Og man kender dig jo efterhånden også som, altså et par år, som finansminister, du er jo, du er jo, du er jo grundlæggende stædig. Så falder det til helt jorden. KTD har ingen grund til at tro, at BC ikke kan trækkes fra den aftale, fordi han er stædig. Den intellektuelle indsigt og modet viser i hvert fald, at BC ikke kan trækkes fra aftalen, fordi det er den bedste for Danmark Phronesis Phronesis betyder som sagt, at en taler skal altså besidde klogskab og evnen til at tænke praktisk og derudfra træffe fornuftige beslutninger. Når BC svarer på MK s spørgsmål om risikoprocenten, der lyder som følger: 14:00 MK: Staten siger vi køber, hvis det ikke går som I håber Goldman Sachs, så køber vi 60 % tilbage til en ret høj rente, det er jo en ret beskeden risiko for Goldman Sachs. 14:11 BC: nej det er det ikke og det er den risiko, vi har kunnet forhandle os frem til, de kunne tage Så viser han, at han besidder evnen til at tænke praktisk. Det gør han ved, at han har haft forhandlinger med parterne og derigennem forsøgt at få så meget af sin vilje som muligt. Han har besluttet, at forhandlinger var den bedste løsning til dette salg rent praktisk. Klogskaben kommer til udtryk, når BC sidder med de to bud, der til dels er offentlige. Det ene bud, Goldman Sachs, kender vi, mens det andet bud, som beskrevet i indledningen, var fra PensionDanmark. Goldman Sachs er villige til at give et beløb og tage en del af risikoen. PensionDanmark var angiveligt villige til at give et højere beløb, men ville, modsat Goldman Sachs, ikke tage nogen former for risici. Udregning for BC har altså været et beløb + 40 % af risikoen eller et større beløb + 0 % af risikoen. Da detaljerne ikke Side 24 af 34

25 er offentliggjort for PensionDanmark kan jeg kun lave de to udregninger, BC har siddet med, og desværre ikke komme med et facit og dermed de to tal, han har skullet sammenligne. Men ud fra disse har BC vurderet hvilket, der var bedst og derfra truffet en fornuftig beslutning Eunoia Eunoia handler som beskrevet om, at en taler skal vise velvilje over for sine tilhørere og være i stand til at sætte sig i deres sted og give dem den hjælp, de behøver uden at forvente noget til gengæld. I debatten tager MK et emne om aktindsigt op. Den debat lyder som følger. 16:50 MK: Corydon har hele tiden sagt, at han ikke vil dele fortrolige oplysninger med finansudvalgets medlemmer fra folketinget, det vil I så alligevel gerne? 17:00 BC: Ja, når folketingets formand vurderer, at det her er en af de helt få sager, hvor man bør gøre det, så gør vi det. 17:05 MK: Jamen, det kunne du som finansminister jo for længst selv have vurderet? 17:08 BC: joh, men det gør man sædvanligvis ikke, når vi forhandler store kontrakter. Men hvis den her sag er så særlig, at folketingets formand han synes det, så gør vi det. 17:16 KTD: jamen altså, jeg er, selvom det er i ellevte time 17:21 MK: jamen nu må I da holde op, det er da helt useriøst, at tre dage før, vi så får fremlagt det, I hidtil, så får de kassevis af papirer, så skal de se dem igennem inden på torsdag? 17:34 BC: det er da ikke useriøst? 17:35 KTD: Nej, det er ikke engang inden på torsdag, vi har fire timer i morgen formiddag, vi har fået kl halv ni i aften Bjarne, der har vi fået en mail fra dit ministerium, hvor vi får at vide, at fra kl otte til kl 12 i morgen formiddag, og så ser vi hvor meget, vi kan nå at få læst igennem på de fire timer. 17:58 BC: men sådan gør man jo den slags, når man forhandler kontrakter er der helt særlige omstændigheder eller helt særlige tilfælde, hvor man gør den slags Det har man set før. 18:08 MK: der har ikke været nogen tvivl om, at der har været en ret stor interesse for det her 18:11 BC: nej, men det er der jo ganske ofte om politiske sager 18:14 MK: Hvorfor har du så ikke fremlagt det for en uge siden? Side 25 af 34