Argumentations battle om O M

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Argumentations battle om O M"

Transkript

1 Argumentations battle om nedsa Ettelse af valgretsalderem D A O M K E T R I

2 Indhold Argumentations battle. På baggrund et af kort læreroplæg om argumentation, inddeles klassen i to grupper der skal battle henholdsvis for og imod nedsættelsen af valgretsalderen til 16 år. Hver gruppe researcher argumenter på internettet, udfylder et argumentations-ark med argumenter for det standpunkt, som de er blevet tildelt, og battler efterfølgende. Øvelsen afsluttes med afstemning, hvor eleverne på baggrund af den viden de har fået, tager stilling til, om de mener valgretsalderen bør sænkes eller ej. Formål At eleverne får styrket deres kompetencer i at argumentere sagligt for en sag, samt opnår indblik i og tager stilling til debatten om, hvorvidt nedsættelse af valgretsalderen til 16 år vil styrke eller svække demokratiet i Danmark. Fag Samfundsfag, dansk og historie Tidsforbrug 1 ½ lektion Materialer Elev-ark 1: Kommenterede henvisninger til artikler om nedsættelse af valgretsalderen (Bilag 1) Elev-ark/Argumentations-ark (bilag 2) Lærerinput med input til læreroplæg om argumentation (bilag 3) Adgang til internettet

3 Argumentations battle 1.Introducer opgaven - Forklar eleverne, at de nu skal argumentere for to sider af samme sag med udgangspunkt i den viden, som de skal samle gennem research på internettet. - Præsenter eleverne for påstanden, som de skal argumentere for og imod. I dette tilfælde: Bør valgretsalderen til folketingsvalg sænkes til 16 år?. Del klasen op i to og udpeg, hvilket hold der skal finde argumenter for nedsættelse af valgretsalderen, og hvilket der skal finde argumenter imod nedsættelse af valgretsalderen. Understreg, at deres deltagelse i det ene eller det andet hold ikke behøver at hænge sammen med deres personlige holdninger til valgretsalder. Forklar, at pointen med øvelsen er, at de skal overtale det andet hold til at tilslutte sig deres påstande, uanset deres egne personlige holdninger. Hvis I er en stor klasse, kan I evt. have fire hold i gang samtidig. 2. Læreroplæg om opbygning af argument Med udgangspunkt i bilag 3 klædes eleverne på til at arbejde med argumentation. 3. Forbered argumenter - Hvert hold får udleveret et argumentationsark (bilag 2), hvorpå de skal notere deres argumenter samt skrive navne på dem, der skal præsentere argumenterne udfor hvert argument. Eleverne arbejder med at søge på internettet ud fra henvisningerne i elev-ark med kommenterede henvisninger (bilag 1). Holdene skal for så vidt muligt sørge for, at hvert medlem får minimum et argument. De kan dog selv vælge, hvem der skal præsentere argumenterne. De kan lægge en strategi for rækkefølgen af argumenterne, men denne skal dog være fleksibel, afhængigt af modpartens argumenter. - Hvis der er tid til det, kan eleverne også rådes til at forsøge at finde modstandernes argumenter på internettet og forberede sig på at svare på dem. Dette kræver dog ekstra forberedelsestid for holdene og skal kun gennemføres, hvis der er rigeligt med tid. 4. Argumentations battle sættes i gang - Placer holdene i hver sine side af klassen, med ansigterne mod hinanden og med gulvplads i midten. Forklar reglerne for forløbet (som her beskrevet). Understreg, at det er vigtigt, at hvert hold holder en ordentlig tone, respekterer hinandens taletid og ikke bryder ind med kommentarer eller personlige indslag, mens det andet hold

4 præsenterer sine argumenter. Deltagerne må gerne præsentere argumenterne alene eller to og to. Hvert hold præsenterer et argument af gangen, således at for holdet præsenterer et argument, hvorefter imod holdet kommer med et. Sådan går det på skift, til alle argumenter er sluppet op. - Man kan evt. slå plat og krone om, hvilket hold der skal starte. - Forklar, at holdene skal præsentere de argumenter, som de har skrevet ned på argu mentations-arket først. Hvis de kommer på en eller flere modargumenter til mod standerens påstande, skal de vente med at præsentere dem til argument-runden er slut. Holdene kan dog indbyrdes tale sammen om, hvilket argument, det er bedst at komme frem med, når de har hørt modstanderens, eller man kan skynde sig at stille sig klar, hvis det er ens eget argument. Det er selvfølgelig også sejest, hvis man med sit eget argument kan mane de andres til jorden, men de behøver ikke at være direkte sammenhængende. Det vil sige, at den aftalte talerækkefølge kan ændre sig undervejs, i takt med at modstanderholdet kommer med flere argumenter. - Efter holdene har præsenteret hvert argument, spørges klassen om argumentet kan blive godtaget som sagligt og velbegrundet. Hvis klassen er enig om, at argumentet er sagligt, skrives det på tavlen, at holdet får et point. Hvert holds argument skal vur deres med det samme, og point skal noteres på tavlen. - Når argument-runden eller battlen er slut, bedes holdene om at komme med modar gumenter: Hvis holdene undervejs kom på nogle gode modargumenter til det, mod standerholdet har sagt, skal de nu præsentere dem. Når hvert hold kommer med et modargument, skal klassen igen vurdere, hvorvidt det er sagligt og velbegrundet. Med andre ord skal holdene i denne runde fortsat argumentere for sine påstande, dog ved direkte at forholde sig til modstanderens tidligere argumenter. (Et eksempel kan være: I har tidligere sagt, at de fleste 16-årige ikke har tilstrækkelig ansvarsfornemmelse og viden til at stemme. Men det danske folkeskolesystem er faktisk bygget op omkring den forudsætning, at børn som har gennemført folkeskoleuddannelse kan ses som fulddannede borgere i det demokratiske samfund med hertilhørende kend skab til demokratiske processer, systemer og mekanismer. Bør vi ikke stole på vores uddannelsessystem? ). I de tilfælde, hvor modargumentet bliver godtaget af klassen, får holdet et point. Kør runden til modargumenterne er sluppet op. - Til sidst skal pointene fra tavlen tælles op. Det hold, der får flest point, vinder. 5. Eleverne tager personligt stilling Eleverne får nu mulighed for at tage stilling til, hvad de personligt synes om nedsættelse af valgretsalderen ved at placere sig i de to lejre for og imod grupperne.

5 Beskrivelse 1. Introducer øvelsen Der skal ikke laves en indledning til øvelsen udover at det forklares, at det nu drejer sig om at definere hvad demokrati er. Det er vigtigt ikke at fortælle, at øvelsen består af 5 runder, men blot at gå i gang med den første runde. 2. Arbejdsprocessen og gruppearbejde Første runde. Hver elev får udleveret et A5 ark med titlen Definition af Demokrati og får så 5 minutter til at tænke over og skrive ned, hvad de mener, en definition på demokrati kunne være. Anden runde. Dernæst bliver de bedt om at gå sammen to og to og blive enige om en fælles definition af demokrati. De får 6 minutter til at blive enige og skrive deres fælles definition ned på et nyt A5-ark med titlen Definition af Demokrati og tomme linjer derunder (helst i en anden farve end i første runde). Tredje runde. I tredje runde bliver grupperne med 2 i hver bedt om at gå sammen med en anden gruppe på to (eksempelvis bliver der nu seks grupper med 4 i hver) og blive enige om en fælles definition på demokrati. De får nu 7 minutter. Hvis der er mere end 24 elever i en klasse, er det en fordel at lade enkelte grupper bestå af 5 eller 6 deltagere. Fjerde runde. I fjerde runde går 2 grupper med 4 i hver sammen og skal blive enige om en fælles definition på demokrati (i alt 8 i hver gruppe) som så skrives på endnu en A5 seddel i en ny farve. De får her 8 minutter. Femte runde. I sidste runde går alle 3 grupper sammen og skal blive enige om en fælles definition, som så skrives på tavlen eller et flip-over papir. De har nu 9 minutter. Hvis der er for meget uro, kan sidste runde udelades. Det er dog vigtigt, at grupperne når at blive så store, at eleverne bliver tvunget til at overveje, hvordan man kan tage beslutninger i en så stor gruppe.

6 Refleksion og opsamling 1. Tal med eleverne om, hvad der var svært eller let ved øvelsen. 2. Spørg om der var nogen i klassen, som skulle argumentere for påstande, der ikke stemte overens med deres egne personlige meninger eller holdninger. Hvordan føltes det? 3. Kunne man mærke, at nogle af eleverne argumenterede for noget som de ikke mente personligt? Hvorfor er det vigtigt at forblive saglig i en argumentation? Skal man have sig selv med? Kan man finde en balance? 4. Var der nogle argumenter, der byggede meget på viden og andre på værdier? Kunne man mærke forskellen? Hvis ja, hvordan? Hvad fremstod som mere sagligt/ overbevisende? 5. Var der nogen, som ændrede mening efter at have hørt de indledende argumenter eller modargumenter? Hvad fik dem til det?

7 Supplerende litteratur Se Den store Encyklopædi for forklaring af argumentationsbegrebet. Herunder korte definitioner af argumentationsformer som fejlslutning og usagligt argument: argument?highlight=argument Lærervejledning om argumentationsmetoder målrettet de gymnasiale ungdomsuddannelser findes på Experimentariums hjemmeside:debatskabende UNDERVISNINGSMATERI- ALE OM KLIMA OG ENERGI DE con_sensus/laerervejledning_1_del_-_rev5_1_uden_billeder_del2.pdf For fakta omkring valg i Danmark og valgretsaldre gennem årene henvises til Folketingets hjemmeside. Her er også en kort introduktionsfilm til folketingsvalg: Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF): DUF har gjort sænkelsen af valgretsalderen til mærkesag og har i oktober 2010 oprettet en Valgretskommission, der skal undersøge de unges deltagelse i de demokratiske processer i Danmark, samt diskutere muligheden for at sænke valgretsalderen i Danmark. Valgforsker ved Syddansk Universitet og ekspert i unge og deltagelse, Klaus Levinsen, udtaler sig om prøvevalgene ved kommunalvalget i 2009, hvor årige i 31 kommuner fik mulighed for at stemme. Knap hver 5. unge valgte at sætte kryds ved prøvevalgene. Læs det korte resume eller hør dele af udsendelsen på P1 Formiddag. Avisen Information har dedikeret en sektion på deres hjemmeside til emnet Valgretsalder. Her kan eleverne finde fakta, læse artikler om debatten i Danmark, samt læse om andre landes erfaringer. Artikel: Kommissionen skal undersøge om valgretten skal sænkes, af Marie Sæhl. Oktober 2010, Politiken: Ugebrevet A4 ved Benjamin Rothenborg Vibe. Artikel der debatterer argumenter for og imod nedsættelse af valgretsalderen: vej_for_valgret_til_unge.aspx Folketingsmedlem Mads Rørvig argumenterer for, at pligter og rettigheder bør følges ad.

8 Stemmeret og valgbarhed bør man derfor først opnå, når man er fyldt 18 år. Se online debat Lasse Rasmussen, Konservativ Ungdom, advarer imod at sænke valgretsalderen. August Rune Kristensen, Unge Borgerlige: Debatten om 16-års valgret er selvdød. November ars-valgret-er-selvd%c3%b8d/

9 Elev-ark Kommenterede henvisninger om nedsættelse af valgretsalderen Henvisningerne kan findes på internettet For fakta omkring valg i Danmark og valgrets aldre gennem årene henvises til Folketingets hjemmeside. Her er også en kort introduktionsfilm til folketingsvalg: Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF): DUF har gjort sænkelsen af valgretsalderen til mærkesag og har i oktober 2010 oprettet en Valgretskommission, der skal undersøge de unges deltagelse i de demokratiske processer i Danmark, samt diskutere muligheden for at sænke valgretsalderen i Danmark. Valgforsker ved Syddansk Universitet og ekspert i unge og deltagelse, Klaus Levinsen, udtaler sig om prøvevalgene ved kommunalvalget i 2009 hvor årige i 31 kommuner fik mulighed for at stemme. Knap hver 5. unge valgte at sætte kryds ved prøvevalgene. Læs det korte resume eller hør dele af udsendelsen på P1 Formiddag. Avisen Information har dedikeret en sektion på deres hjemmeside til emnet Valgretsalder. Her kan eleverne finde fakta, læse artikler om debatten i Danmark, samt læse om andre landes erfaringer. Artikel: Kommissionen skal undersøge om valgretten skal sænkes, af Marie Sæhl. Oktober 2010, Politiken: Ugebrevet A4 ved Benjamin Rothenborg Vibe. Artikel der debatteret argumenter for og imod nedsættelse af valgretsalderen: vej_for_valgret_til_unge.aspx Folketingsmedlem Mads Rørvig argumenterer for at pligter og rettigheder bør følges ad. Stemmeret og valgbarhed bør man derfor først opnå, når man er fyldt 18 år. Se online debat

10 Lasse Rasmussen, Konservativ Ungdom, advarer imod at sænke valgretsalderen. August Rune Kristensen, Unge Borgerlige: Debatten om 16-års valgret er selvdød. November ars-valgret-er-selvd%c3%b8d/

11 Bilag 2: Argumentations-ark Navn Argument

12 Bilag 3 Lærerinput med definition af argumentationsbegreb Hvad er et argument? Argumenter er ræsonnementer, hvor der indgår mindst to informationer, hvoraf den ene begrunder den anden. Man kan overordnet skelne mellem to tilgange til argumentation, henholdsvis logik og retorik. Logikken lægger vægt på at nå frem til sandhed gennem videnskabelig bevisførelse og søger at bevise sammenhænges logiske gyldighed. Et logisk gyldigt argument kaldes holdbart, hvis konklusionen følger af præmisserne, og præmisserne er sande. Retorikken er optaget af, hvordan mennesker argumenterer i praksis, og hvordan en part forsøger at overbevise en anden part om at overtage et synspunkt eller ændre adfærd ud fra argumenter, der ikke nødvendigvis er logisk gyldige. Se mere om argumentationsformer og definitioner på argumentationsformer i Encyklopædien, herunder bevis for øjnene ; argument på personen ; bevis for uvidenheden samt bevis for folket (henvisning under supplerende materialer). Toulmins argumentationsmodel En ofte anvendt argumentationsmodel er udviklet af den britiske filosof Steven Toulmin. Modellen består af seks elementer: tre obligatoriske (grundmodellen) og tre fakultative (den udvidede model). For at simplificere modellen plejer man at tage udgangspunkt i grundmodellen. Grundmodellen består af tre elementer: Påstand: det standpunkt, som afsenderen vil have modtagerens tilslutning til. Belæg: de grunde, som afsenderen giver for at modtageren skal slutte sig til påstanden. Hjemmel: den generelle regel, der gør, at modtageren bør slutte sig til påstanden. Nogle elementer (fx hjemmel) kan være implicitte og svære at udtrykke med ord, fordi de indebærer nogle fælles forståelser og almen viden, som man nogen gange ikke selv er bevist om. Et eksempel på hjemmel kan være at aktiv deltagelse i samfundslivet er en vigtig forudsætning for demokratisk samfundsform. Som afsender skal man for så vidt muligt være bevidst om de implicitte dele af sin argumentation og (om nødvendigt) gøre dem eksplicitte. Til trods for de implicitte elementer, skal modtageren kunne slutte sig til påstanden på baggrund af noget eksplicit materiale, information, fakta osv. Hvis afsenderen ikke fremviser noget hjemmel eller belæg, er der ikke tale om argumentation, men om postulat. Med andre ord kan påstande uden eksplicit og tydelig begrundelse ikke godtages som argumenter.

13 Belæg Påstand Hjemmel Med udgangspunkt i en præsentation af Toulmins model skitseres det overfor eleverne, at der er en forskel mellem velbegrundet saglig argumentation (med eksplicitte belæg dvs. logisk argumentation) og almindelige udtryk af personlige meninger og holdninger, som ikke tager afsæt i faglige beviser dvs. retorik. Følg med på facebook.com/demokratifordi Besøg os på demokratifordi.dk

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

ret og pligt i skolen O M

ret og pligt i skolen O M ret og pligt i skolen T D A O M K E R I Indhold: En vurderingsøvelse, der skal hjælpe eleverne til at få et kendskab til grundlæggende rettigheder og de tilhørende pligter og medansvar, man har som elev

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Eleverne skal blive enige om en definition på demokrati på demokratisk vis.

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME? Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME? HVEM MÅ STEMME? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. 1915 2. De 5 F'er

Læs mere

Sa gor / dog noget O M

Sa gor / dog noget O M O Sa gor / dog noget T D A O M K E R I Indhold En kombination af formidlings- og vurderingsøvelser, hvor eleverne skal lære at vurdere, hvordan man sætter fokus på og forandrer utilfredsstillende situationer

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret

dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret 16 års valgret kan det lade sig gøre? Selvfølgelig kan det lade sig gøre at sænke valgretsalderen. Det er godt nok 25 år siden sidst.

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

horer du? / R D O MK A E T I

horer du? / R D O MK A E T I horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd Demokrati og valgret Public Metode Målgruppe: Repræsentativ stikprøve, oversampling af unge i alderen 16-25 år. Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Model United Nations Climate Conference

Model United Nations Climate Conference Model United Nations Climate Conference Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-Forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Model United Nations Climate Conference (MUNCC) er et rollespil

Læs mere

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog, skriftlig fremstilling D, Maj termin 2013

Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog, skriftlig fremstilling D, Maj termin 2013 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

At arbejde akademisk: kritisk tænkning og argumentation.

At arbejde akademisk: kritisk tænkning og argumentation. At arbejde akademisk/jette hannibal/ side 1/7 At arbejde akademisk: kritisk tænkning og argumentation. Undervisningen i gymnasiet har bl.a. til formål at gøre eleverne studiekompetent. En af de bedste

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Digital literacy. Digital kompetence

Digital literacy. Digital kompetence Digital literacy Digital kompetence 1 Formål og læringsmål Eleverne skal lære at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde. Eleverne skal udvikle kendskab til sociale mediers fremstillingsformer.

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009.

Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009. 2009 Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009. KL s Konsulentvirksomhed, Køge Kommune og DUF Dansk Ungdoms Fællesråd indledte i efteråret

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Herefter skal de enkelte klasser stille med 2-6 unge, der ønsker at deltage i debatturneringen den 12. april.

Herefter skal de enkelte klasser stille med 2-6 unge, der ønsker at deltage i debatturneringen den 12. april. Vi forestiller os, at vores arrangement starter i de deltagende klasser på første årgang af ungdomsuddannelserne (KG, KHS, HTX & KPR). Her skal hver klasse have to modulers forberedende undervisning herunder

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd Demokrati og valgret Public Metode Målgruppe: Repræsentativ stikprøve, oversampling af unge i alderen. Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups

Læs mere

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.

Læs mere

Lærervejledningen til Møde om industriens fremtid

Lærervejledningen til Møde om industriens fremtid 9. Klasse Tidsforbrug: En lektion til introduktion og film. To lektioner til for beredelse af mødet (alt efter niveau i klassen). En til to lektioner til mødet. Lærervejledningen til Møde om industriens

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Tværfagligt projekt om atomaffaldet fra Risø Beskrivelse til læreren.

Tværfagligt projekt om atomaffaldet fra Risø Beskrivelse til læreren. Tværfagligt projekt om atomaffaldet fra Risø Beskrivelse til læreren. Deltagende fag: fysik c, matematik b, engelsk b, dansk A, samfundsfag A. Deltagende klasse: 1.g-klasse Fælles problemstilling: Hvad

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)

Læs mere

Unge stemmer i kommunerne

Unge stemmer i kommunerne 2009 Oktober DUF Fokus Unge stemmer i kommunerne Foto: Mikal Schlosser 30 kommuner gennemfører prøvevalg for de 16-17-årige i forbindelse med kommunalvalget. Dermed får 50.000 unge mulighed for at stemme.

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/ Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Kom i gang med at bruge Designlogen

Kom i gang med at bruge Designlogen Kom i gang med at bruge Designlogen Designlogen I Lærerens forberedelse inden klasseforløbet, Designlogen 1. Gennemgå lærervejledningen og se to film, logerum og skatkamre på forhånd. 2. Opbygning af hjemmesiden

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION

ARGUMENTER OG ARGUMENTATION ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: danske borgmestre Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse: 110 i alt 51 gennemførte

Læs mere

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen

Læs mere

Forord... 9 Indledning... 11

Forord... 9 Indledning... 11 1 ARGUMENTMODELLEN Indhold Forord........................................................ 9 Indledning.................................................... 11 1. Argumentmodellen..........................................

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere