ARGUMENTER OG ARGUMENTATION

Transkript

1 ARGUMENTER OG ARGUMENTATION Når vi kommunikerer, udveksler vi meddelelser, men også meninger med hinanden. Meningsudveksling på ord foregår ved hjælp af påstande, argumenter og vurderinger. Men hvad vil det egentlig sige at argumentere, og hvad er en vurdering? Argumentation Når du argumenterer, forsøger du at bevise en påstand. En påstand er en udsagn, som din modpart kan være enig eller uenig i. Ved hjælp af argumenter overbeviser du - forhåbentlig - din modpart i rigtigheden i din påstand. Du kender det fra matematik. Her stilles opgaver som du skal løse ved hjælp af argumentation: Hvis 2 mænd er 1 time om at grave en grøft på 3 meter, hvor længe er 4 mænd så om at grave den samme grøft? Det korrekte svar på opgaven er: Hvis (præmis) 2 mænd er 1 time om at grave en grøft på 3 meter, så (konklusion) er 4 mænd en 1/2 time om at grave denne samme grøft fordi (argument) vz antager at dobbelt så mange mænd kan udføre det dobbelte arbejde eller udføre det samme på den halve tid. Det er en påstand med argumenter, en argumentation. Argumentet finder du i opgavens forudsætning; det der også kaldes for præmissen. Resultatet i en argumentation kalder man også for konklusionen. Argumentation kan i sin grundform stilles op på denne måde: Hvis (præmissen, forudsætningerne)..., så (påstanden, konklusionen)...

2 I matematikken benytter vi logiske argumenter. Vil du bevise en regneformel ved hjælp af følelser eller moralske værdier, kommer du ikke langt. Vi tager fx ikke hensyn til at en af mændene i regnestykket ovenfor måske er doven eller svag. Anderledes forholder det sig med argumentation på andre områder end regneformler. Her kan du vælge at argumentere ved hjælp af logik, følelser eller moral, alt efter hvad sagen drejer sig om, og hvad du selv og læserne eller tilhørerne lægger vægt på. Men inden vi tager fat på de tre argumentationstyper, skal vi se lidt mere på selve argumentationens opbygning. ARGUMENTATIONENS OPBYGNING Argumentationstekster, så som fx debatindlæg og avisledere, består af beskrivelse og vurdering samt påstande og argumenter. De nye danskere er på dagsordenen. De fylder aviserne og præger den politiske debat. I så høj grad at danskerne efterlades med et billede af, at vi nogle gange er på randen af en racekrig. Fra debatbogen Dansk nok? De to første sætninger i citatet er begge en beskrivelse. Den kan være sand eller falsk. Beskrivelsen tjekker du af med virkeligheden. Tredje sætning er en vurdering, forfatternes vurdering af konsekvenserne af dette mediebillede af de nye danskere. Den er hverken sand eller falsk, men du kan være uenig i vurderingen. Er du uenig, må du bygge din vurdering op på en anden beskrivelse eller på nogle argumenter. Lidt senere i teksten star der: De forsvinder ikke. Hvis vi opfører os, som om de gjorde, får det alvorlige konsekvenser for Danmark. ARGUMENT Et argument er et udsagn der skal underbygge rigtigheden i en påstand Her er der tale om en argumentation da vi både har en påstand:...får det alvorlige konsekvenser for Danmark og et argument der skal bevise påstanden: Hvis VZ' opfører os, som om de gjorde (dvs. at de nye danskere forsvandt) Argumentationen er bygget op om ordene hvis... så

3 En argumentation består altså af en påstand og et eller flere argumenter. Nogle kalder påstanden for tesen eller hypotesen, andre kalder påstanden for konklusionen, men indholdet er det samme: En påstand er et udsagn om et emne som du kan være enig eller uenig i. Overbevisningen ligger i de argumenter der fremføres sammen med påstanden. Det er ofte en række småord i teksten der viser at der er tale om en argumentation. De hyppigst anvendte småord der skal lede dig gennem argumentationen er: Hvis (forudsætninger) så (påstand/konklusion) (Forudsætninger) derfor (påstand/konklusion) (Forudsætninger) herafses (påstand/konklusion) (Påstand/konklusion) da (forudsætninger) (Påstand/konklusion) fordi (forudsætninger) (Påstand/konklusion) for (forudsætninger) (Påstand/konklusion) thi (forudsætninger) Det sidste eksempel er ældre sprogbrug. Men det benyttes fortsat i danske retssale når dommeren oplæser en dom der i virkeligheden er en argumentation: Thi kendes for Ret! Mundtlig og skriftlig argumentation Forskellene mellem mundtligt og skriftligt sprog kan du også se i måden argumentationen er bygget op på. Når vi argumenterer skriftligt, formulerer vi oftest forudsætningerne først. Når vi diskuterer en sag mundtligt med andre, nævner vi først vores egne synspunkter eller påstande om emnet for bagefter at underbygge dem med forudsætningerne. Som eksemplet Dansk nok? viser, er det ikke altid at forudsætningerne formuleres helt ud når en påstand skal bevises. Der er også andre muligheder: Forudsætningerne listes op, men påstanden eller konklusionen formuleres ikke tydeligt. Det overlades til læseren. Denne effekt, der altså inddrager læseren som en aktiv del, kendetegner de redaktionelle artikler i avisen hvor en af avisens redaktører tager stilling til et

4 aktuelt emne (de såkaldte ledere, se s. 39), og det kendes fra reklamernes måde at argumentere på for deres produkter. Her er et eksempel på skriftlig kommunikation med forudsætninger først og derefter en uklar konklusion: Som nævnt skal Magasin betale kroner i erstatning til pigen med tørklædet, som blot skulle være i praktik i én uge. I mandags blev fire unge dømt for at have tvunget en 13-årig pige til oralsex i en park i Århus. To danskfødte 17-årige slap med tre måneders betinget fængsel, og to unge af udenlandsk herkomst - den ene på 19 år -fik 60 dages fængsel plus en betinget dom, men da de havde siddet i varetægt i en lille måned, kunne alle fire sex-forbrydere forlade retten i frihed. Og erstatningen til det 13-årige offer for sex-forbrydelsen? Jo, de fire unge mænd skal tilsammen betale kroner til offeret. Med andre ord det samme beløb som Magasin skal betale pigen med tørklædet!! De onde ler og de gode græder! Leder i Skive Folkeblad 11. august 2000 Det er tydeligt at det overlades til læseren selv at trække konklusionen: De fire sex-forbrydere straffes alt for mildt! At det er den påstand den aktive læser skal nå frem til, sikrer redaktøren ved at bringe en slags morale eller belæring der udlægger sagen: De onde ler og de gode græder! - retfærdigheden er ikke sket fyldest. Retoriske spørgsmål Hvis redaktøren havde valgt at afslutte sin leder med sætningen: Er det rimeligt? havde han i endnu mere direkte form overladt konklusionen til læseren. Men da konklusionen næsten på forhånd er givet med de forudsætninger som lederen lægger frem, er der kun ét fornuftigt svar på det spørgsmål: Nej! Et retorisk spørgsmål er et spørgsmål hvor svaret på forhånd er givet. Det retoriske spørgsmål rummer simpelthen konklusionen på en argumentation. Forfatteren kan benytte de retoriske spørgsmål som virkemiddel (læseren bliver mere aktiv) og som argumentationskneb -det er svært at være uenig med de retoriske spørgsmål.

5 Reklamen for Wasa Knækbrød bringer argumenterne, men udelader påstanden eller konklusionen: Spis Wasa Knækbrød! Den må du selv udlede. Hvad er reklamens argumenter for produktet?

6 DE TRE ARGUMENTATIONSTYPER Argumentation er et forhold mellem skribent og læser eller mellem taler og lytter. I sidste ende drejer det sig om hvorvidt læseren eller lytteren accepterer de argumenter som skribenten eller taleren fremkommer med, og som skal overbevise om påstanden. Nogle foretrækker klare argumenter der bygger på tal og statistik, andre lader sig overbevise af argumenter der taler til følelserne, mens andre igen falder for argumenter der taler til ens moral, fx den dårlige samvittighed. Med andre ord har vi tre forskellige argumentationstyper: Fornuftsargumentet (kaldet logos). Her lægges vægten på saglighed og neutrale ord. Et fornuftsargument kunne være: Danmark skal være fuldgyldigt medlem af det europæiske valutasamarbejde (argu mentet) da det vil styrke den danske økonomi og dermed føre til øget velstand (påstanden). Moralargumentet (kaldet ethos). Her lægges vægten på at lægge moralske værdier ind i argumenterne. Et moralargument kunne være-. Danmark skal være fuldgyldigt medlem af det europæiske valutasamarbejdefor herigennem kan vi forpligte os til et solidarisk samarbejde der kan hjælpe svagere økonomier i gang. Følelsesargumentet (kaldet pathos). Her lægges vægten på at appel lere til følelserne. Et følelsesargument kunne være: Danmark skal deltage i det europæiske valutasamarbejde da det vil være besvær ligt at skulle veksle penge hver gang vi skal til udlandet. Og hvad vil de andre lande ikke tænke om os? Det sker, at»man taler forbi hinanden«, at man kommunikerer gult (se s. 17). Som regel skyldes det at parterne benytter sig af forskellige argumentationstyper. Debatten om EU viser dette med al tydelighed. Nogle argumenterer ud fra økonomiske betragtninger, og andre ud fra følelsesmæssige. En samtale fungerer bedst hvis parterne er enige om argumentationstyperne. Er man,uenig i at EU er en økonomisk fordel for Danmark, så må man modargumentere med andre økonomiske betragtninger. Er man uenig i at EU på længere sigt opløser den danske egenart, ja, så må man modargumentere med eksempler på at det danske sindelag vil bestå på trods af øget international integration.

7 Gyldige og ugyldige argumenter I Ludvig Holbergs komedie Eramus Montanus (1722) er Rasmus Berg, der nu kalder sig ved sit latinske navn, vendt hjem til sin fødeegn efter at have studeret på universitetet i København. Han er blevet så klog på at disputere, dvs. argumentere, at det halve kunne være nok. For at vise sin familie hvor klog han er, leverer han denne argumentation: En sten kan ikke flyve Morlille kan ikke flyve Ergo, Morlille er en sten. Erasmus' mor bliver ganske fortvivlet fordi hun nu tror at hun er en sten. Enhver ved at det er hun ikke fordi vi ved at selv om et menneske deler forudsætninger med en sten, så deler man altså ikke alle forudsætninger. Erasmus har lært sin lektie på universitetet meget dårligt. Han bringer et ugyldigt argument da han ikke har orden i sine forudsætninger. Han kunne ligeså godt have hævdet: En sten har ikke blod Morlille har blod Ergo, Morlille er ikke en sten. Erasmus argumenterer tilfældigt. Vi kan ikke godtage hans argumentation fordi man kan ikke slutte fra tilfældige sammenhænge (hverken hans mor eller en sten kan flyve) til almene konklusioner. Da der ikke er nogen sammenhæng mellem forudsætningerne og konklusionen hos Erasmus, kunne han lige så godt have sagt: Morlille er en sten fordi Morlille er en sten Cirkelargumenter Erasmus' ugyldige argument er eksempel på det man kalder for en cirkelslutning. I en cirkelslutning er forudsætningerne de samme som konklusionen, man argumenterer for en påstand ved at gentage påstanden. Cirkelargumenter optræder ofte i politikernes sprog og hos forældre når tålmodigheden er brugt op: Det er nødvendigt med en stram finanspolitik for Danmark har ikke råd til at klatte pengene bort! Nej, du må ikke få mere slik for det vil jeg bare ikke ha'. Henrik Poulsen: Dansk for voksne 2, Studiebog. Dansklærerforeningen s