Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012"

Transkript

1 Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Professionsbacheloruddannelse i Softwareudvikling. Bachelor of Software Development. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 1 af 25

2 Studieordningens fællesdel, august 2009: v/landsnetværket for Professionsbachelor i Softwareudvikling Professionsbachelor i softwareudvikling Side 2 af 25

3 Indhold 1.0 Tilblivelse og rammer Uddannelsens formål Uddannelsens omfang Titulatur Adgang til uddannelsen Uddannelsens overordnede læringsmål Viden Færdigheder Kompetencer Uddannelsens opbygning, kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer Læringsmål for uddannelsens elementer: Test (10 ECTS) Systemintegration (10 ECTS) Kontraktbaseret udvikling (10 ECTS) Udvikling af store systemer (10 ECTS) Databaser for udviklere (10 ECTS) Projektledelse (valgmodul) (10 ECTS) Sikkerhed (valgmodul) (10 ECTS) Videnskabsteori (fælles tillægsmodul) (5 ECTS) Uddannelsens praktikdel (15 ECTS) Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) Tidsmæssig placering af modulerne Uddannelsens prøver Prøve i de enkelte moduler Praktikprøve (institutionsdel for Copenhagen Business Academi, København Nord) Afsluttende bachelorprojekt Ikrafttrædelsesbestemmelser Henvisning til gældende retsregler Studieordningens institutionsdel: Specielt for Copenhagen Business Academi, København Nord Valgfri uddannelseselementer Praktikkens gennemførelse Interne/eksterne prøver Dele af uddannelsen, der kan gennemføres i udlandet Krav til skriftlige opgaver og projekter, herunder det afsluttende eksamensprojekt Kendskab til fremmedsprog Undervisnings- og arbejdsformer Pligt til at deltage i undervisningen Regler om meritoverførsel Indgåede meritaftaler Undervisningen udbudt som åben uddannelse Bilag 1: Skabelon lektionsplan Bilag 2: Studiepraktikaftale Professionsbachelor i softwareudvikling Side 3 af 25

4 Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning fællesdel 1.0 Tilblivelse og rammer. Denne fællesdel af studieordningen for overbygningsuddannelsen PBA Softwareudvikling er udarbejdet af udbyderne af uddannelsen i fællesskab og har virkning for alle godkendte udbud af uddannelsen. Studieordningen er udarbejdet indenfor de rammer der fremgår af eksisterende lovgivning (eksamensbekendtgørelsen, hovedbekendtgørelsen og uddannelsesbekendtgørelsen) og er gældende for studerende der påbegynder PBA uddannelsen fra 1. september Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i softwareudvikling er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som it-specialist med fokus på integration og arkitektur og til at indgå i fagligt samarbejde om udvikling af store datatunge distribuerede it-systemer i itvirksomheder, it-konsulentvirksomheder eller interne it-udviklingsafdelinger. Endelig skal uddannelsen kvalificere dimittenderne til at kunne fortsætte relevant uddannelse på kandidatniveau. 1.2 Uddannelsens omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 1½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 points i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen er således normeret til i alt 90 ECTS. 1.3 Titulatur Den der har gennemført og bestået uddannelsen har ret til at anvende titlen Professionsbachelor i softwareudvikling (PBA Softwareudvikling). Den engelske titel er Bachelor of Software Development (BSc Software Development) 1.4 Adgang til uddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling er en overbygningsuddannelse til datamatikeruddannelsen, der således giver direkte adgang. Andre ansøgere kan optages ud fra en konkret vurdering af deres reelle kompetencer jf. bekendtgørelse nr. 8 af 10. januar 2008 om individuel kompetence-vurdering (realkompetencevurdering) i videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 4 af 25

5 2.0 Uddannelsens overordnede læringsmål 2.1 Viden Målet er at den uddannede viden om den strategiske rolle af test i systemudvikling, globalisering af softwareproduktion, systemarkitektur og forståelse af dens strategiske betydning for virksomhedens forretning, viden om anvendt teori og metode samt udbredte teknologier inden for domænet og sammenhænge mellem anvendt teori, metode og teknologi og kan reflektere over disses egnethed i forskellige situationer. 2.2 Færdigheder Målet er at den uddannede kan integrere it-systemer og udvikle systemer, som understøtter fremtidig integration, anvende kontrakter som en styrings- og koordineringsmekanisme i udviklingsprocessen, vurdere og vælge databasesystemer, samt designe, redesigne og driftsoptimere databaser, planlægge og styre udviklingsforløb med mange geografisk adskilte projektdeltagere og fastlægge og anvende en relevant grad af formalisme i forbindelse med kommunikation og koordinering internt i udviklingsprojekter. 2.3 Kompetencer Målet er at den studerende kan håndtere planlægning og gennemførelse af test af større it-systemer, indgå professionelt i samarbejde omkring udvikling af store systemer ved anvendelse af udbredte metoder og teknologier, sætte sig ind i nye teknologier og standarder til håndtering af integration mellem systemer, gennem praksis udvikle egen kompetenceprofil fra primært at være en backendudviklerprofil til at varetage opgaver som systemarkitekt og håndtere fastlæggelse og realisering af en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig arkitektur for store systemer. Disse overordnede mål udmønter sig i en række delmål for viden, færdigheder og kompetencer, som er nærmere beskrevet under uddannelsens enkelte moduler. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 5 af 25

6 3.0 Uddannelsens opbygning, kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer. PBA-uddannelsen er modulopbygget, og består af: Linjemoduler Evt. fællesmoduler Praktik (15 ECTS) Afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS) Moduler Linjen består af en række moduler som til sammen udspænder fagområdet og dermed bibringer den studerende de relevante kompetencer. Disse moduler er tæt sammenknyttede, hvorfor de enkelte moduler gives mening gennem den helhed de indgår i den samlede mængde af moduler. Der vil være mulighed for at den studerende tegner sin uddannelse i forskellige retninger afhængig af valg af moduler. Linjemoduler Databaser for udviklere Test Systemintegration Kontraktbaseret udvikling Udvikling af store systemer Fællesmoduler Projektledelse Sikkerhed Videnskabsteori (tillægsmodul ) Andet Praktik Afsluttende bachelorprojekt Professionsbachelor i softwareudvikling Side 6 af 25

7 4.0 Læringsmål for uddannelsens elementer: 4.1 Test (10 ECTS) Formål Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med planlægning og gennemførelse af test. Endvidere skal den studerende kunne se testens strategiske rolle i den samlede udviklingsproces og være ansvarlig for den interne kvalitetskontrol i et projekt. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om væsentlige teststrategier og -modeller samt deres rolle i systemudviklingen test som en integreret del af et udviklingsprojekt forskellige testformer og deres anvendelse Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at planlægge et testforløb med udgangspunkt i en testmodel anvende såvel blackbox- som whiteboxtestformer kan anvende teknikker til såvel verifikation som validering sikre sporbarheden mellem systemkrav og test på alle niveauer anvende test som en del af kvalitetssikringen i projektarbejdet udarbejde test der kan anvendes til verifikation af kontrakters overholdelse, herunder interne kontrakter mellem delsystemer anvende teknikker og værktøjer til automatisering af forskellige testformer opbygge systemer til styring af test og fejlretningsprocessen i udviklingsprojekter Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til at udvælge og anvende en teststrategi, en testmodel og testteknikker som passer til den anvendte udviklingsmodel planlægge og styre gennemførelsen af såvel intern som ekstern test af et system designe en test med en relevant testdækningsgrad fastlægge principper for systemdesign, som medvirker til at gøre systemet testbart Professionsbachelor i softwareudvikling Side 7 af 25

8 4.2 Systemintegration (10 ECTS) Formål Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med teknisk integration af systemer. Den studerende skal efter modulet kunne (1) integrere eksisterende systemer, (2) integrere eksisterende systemer i forbindelse med udvikling af nye systemer, samt kunne (3) udvikle nye systemer som understøtter fremtidig integration. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om de forretningsmæssige overvejelser omkring systemintegration standarder og standardiseringsorganisationer teknikker som bruges i forbindelse med datakonvertering og migrering service begrebet og forstå dets sammenhæng med serviceorienteret arkitektur teknologier som kan bruges til at implementere en serviceorienteret arkitektur ligheder og forskelle mellem objektorienteret og serviceorienteret arkitektur værktøjer til integration Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til anvende et objektorienteret system i en serviceorienteret arkitektur designe et system, så det er let at integrere med andre systemer, og så det anvender eksisterende services transformere eller udvide et system således at det kan fungere i en serviceorienteret arkitektur anvende mønstre der understøtter systemintegration udvikle tillægsmoduler til generiske systemer kan integrere generiske og andre systemer Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til vælge mellem forskellige metoder til integration omsætte elementer i en forretningsstrategi til konkrete krav til integration af systemer tilpasse en systemudviklingsudviklingsmetode, så den understøtter systemintegration tilegne sig viden om udviklingen i standarder for integration Professionsbachelor i softwareudvikling Side 8 af 25

9 4.3 Kontraktbaseret udvikling (10 ECTS) Formål Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne anvende kontrakter på forskellige abstraktionsniveauer og med forskellige grader af formalisme i forbindelse med udvikling af store systemer Mål Viden Målet er at den studerende har viden om betydningen af adskillelse af specifikation og implementation sammenhængen mellem kontrakter og verifikation af kontrakters overholdelse praktisk programmering med kontrakter værktøjer, som understøtter kontraktbaseret programmering og design fundamentale matematiske strukturer (mængder, multimængder, funktioner og relationer) matematiske bevisteknikker programudsagn, gyldighed og korrekthed af programmer Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til udarbejde funktionelle specifikationer specificere dele af et system, såvel delsystemer og programmoduler anvende kontrakter på modelniveau realisere dele af et system baseret på kontrakter anvende kontrakter på forskellige abstraktions- og formaliseringsniveauer og håndtere sammenhæng og transformation udarbejde kontrakter udtrykt i prædikatslogik anvende kontrakter til verifikation af programelementer anvende kontrakter som en integreret del af udviklingsprocessen anvende kontrakter ved opdeling, koordinering og samling af større systemer vurdere, hvilken grad af formalisme der er hensigtsmæssig i forskellige sammenhænge Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til anvende kontrakter i tværkulturelle globale udviklingsprojekter deltage i indførelse af brug af kontrakter i udviklingsprojekter, at tilegne sig viden og færdigheder inden for softwareudvikling, som kræver viden om matematiske begreber og strukturer Professionsbachelor i softwareudvikling Side 9 af 25

10 4.4 Udvikling af store systemer (10 ECTS) Formål Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med udvikling af store systemer, dvs. den studerende skal efter modulet dels kunne planlægge og styre udviklingsforløb med mange projektdeltagere og dels kunne designe og implementere store systemer, der opdeles i mindre dele og udvikles af selvstændige udviklingsgrupper. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om problemstillinger knyttet til styring af store projekter teknikker til styring af store projekter de roller der indgår i store udviklingsprojekter de udfordringer der knytter sig til distribueret udvikling af systemer på tværs af organisationer eller landegrænser kvalitetssystemer som bliver brugt til at måle og sikre kvalitet de forskellige teknikker som kan bruges i forbindelse med udrulning af store systemer idriftsætte et system i et teknisk distribueret miljø (flytning fra udviklings- til driftsmiljø) Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til formulere krav mellem delsystemer kvalitetssikre implementeringen af kravændringer på tværs af delsystemer gennem dokumentation, herunder sporbarhed anvende mønstre og frameworks i design og implementering af store systemer på arkitekturniveau opdele et software system i mindre dele anvende og udvikle komponenter med henblik på genbrug specificere samarbejdet mellem delene på et abstrakt niveau anvende teknikker til konfigurationsstyring (versionsstyring, dokumentstyring og releasestyring) anvende et professionelt flerbrugerudviklingsmiljø anvende teknikker til intern kvalitetssikring mellem udviklingsgrupperne anvende teknikker til styring af ændringer af krav mellem delsystemer Professionsbachelor i softwareudvikling Side 10 af 25

11 Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til indgå i og udfylde en specifik rolle tilpasse en udviklingsmetode til udvikling af store systemer Professionbachelor i Softwareudvikling Studieordning Professionbachelor i Softwareudvikling Side 12 juni 2009 deltage i tværkulturelle globale udviklingsprojekter 4.5 Databaser for udviklere (10 ECTS) Formål: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne vælge og anvende forskellige databasetyper hensigtsmæssigt i forhold til forskellige anvendelsesdomæner. Den studerende skal endvidere være i stand til at analysere og arbejde med store databaser, herunder redesign og driftsoptimering. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om forskellige databasetyper og de bagvedliggende modeller et konkret databasesystems lagerorganisering og forespørgselsafvikling et konkret databasesystems optimeringsmuligheder herunder fordele og ulemper og evt. trade off s databasespecifikke sikkerhedsproblemer og deres løsninger et administrationsværktøj, der bruges til monitorering og optimering af en konkret database de særlige problemstillinger, som mange samtidige transaktioner rejser, herunder i forbindelse med web og distribuerede databaser relationel algebra Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til transformere logiske datamodeller til fysiske i forskellige databasetyper gennemføre optimeringen af databaser anvende et konkrete databasesystems sikkerhedssystem anvende dele af administrationsværktøjet til optimering og tuning af eksisterende databaser anvende et konkret databasesystems værktøjer til håndtering af samtidige transaktioner Professionsbachelor i softwareudvikling Side 11 af 25

12 anvende de faciliteter og programmeringsmuligheder, der stilles til rådighed af et moderne DBMS anvende et objektrelationelt mapningsværktøj anvende relationel algebra til at forstå optimeringsmuligheder Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til analysere anvendelsesdomænet med henblik på valg af databasetype 4.6 Projektledelse (valgmodul) (10 ECTS) Formål Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne lede mindre og mellemstore udviklings- og vedligeholdelsesprojekter og at kunne påtage sig ansvar for ledelsesopgaver i forbindelse med større projekter Mål Viden Projektformulering og -strategier (projektmodeller) Målet er, at den studerende skal kende til en række projektmodeller, der tager afsæt i forskellige udviklingsmetoder og -filosofier Projektets ledelsesopgaver Målet er, at den studerende erkender, at personaleledelse også er en del af projektledelsen kender til forskellige teambuildingteknikker og kan anvende dem får forståelse for konflikthåndtering Samspillet med andre projekter og den øvrige organisation Målet er, at den studerende får forståelse for, at det enkelte projekt er/kan være en del af en større helhed og dermed, at tilpasning og prioritering kan være nødvendig Professionsbachelor i softwareudvikling Side 12 af 25

13 Færdigheder Projektidentifikation Målet er, at den studerende skal kunne identificere de forhold omkring en opgave, der gør, at opgaven skal/bør løses som et projekt skal kunne afklare og beskrive de rammer, projektet skal gennemføres under Projektformulering og -strategier (projektmodeller) Målet er, at den studerende skal kunne udarbejde en projektformulering, som tager hensyn til projektets vilkår og rammer skal kunne formulere en projektstrategi og organisere projektet i overensstemmelse med denne Projektplanlægning herunder estimering Målet er, at den studerende skal kunne opdele i en række aktiviteter og organisere disse i passende faser skal kunne anskueliggøre disse aktiviteters indbyrdes sammenhænge og afhængigheder skal kunne anvende forskellige estimeringsteknikker for såvel ressourcer som kalendertid skal kunne udarbejde operationelle projektplaner både i tid og for ressourcer Kvalitetssikring og opfølgning Målet er, at den studerende skal kunne opstille kvalitetskrav til projektets leverancer skal kunne anvende forskellige kvalitetssikringsteknikker skal kunne opstille en kvalitetssikringsplan for projektet Projektets ledelsesopgaver Målet er, at den studerende kan anvende forskellige problemdiagnostiserings- og løsningsteknikker kan foretage en risikoanalyse og udarbejde en risikohåndteringsplan Samspillet med andre projekter og den øvrige organisation Målet er, at den studerende kan udarbejde og gennemføre en afviklingsplan for projektet og de enkelte deltagere Kompetencer Den studerende skal opnå kompetencer i at: Fungere som projektleder i alle et projekts faser, herunder selvstændigt kunne træffe de nødvendige beslutninger vedrørende projektet. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 13 af 25

14 4.7 Sikkerhed (valgmodul) (10 ECTS) Formål Formålet er at sætte den studerende i stand til at gennemføre sikkerhedsanalyse, udarbejde løsningsforslag og handlingsplan, forestå implementering af løsning samt deltage i den løbende forvaltning Mål Viden Operativsystem sikkerhed Målet er at, den studerende skal have kendskab til principper for adgangskontrol i operativsystemer kunne redegøre for hvordan man vedligeholder operativsystemet, med hensyn til opdateringer og disaster recovery Sikkerhedsteknikker Målet er, at den studerende skal kunne redegøre for generelle kryptografiske principper, herunder symmetrisk og asymmetrisk kryptering samt forskellen mellem svage og stærke krypteringsnøgler kunne redegøre for andre sikkerhedsteknikker, der mere eller mindre bygger på kryptografiske principper, herunder Digital Signatur, Certifikater og Message Digest være orienteret om nogle udbredte kryptografiske standarder (f.eks. AES og RSA) kunne redegøre for brug af VPN have kendskab til udbredte sikkerhedssystemer brugt på World Wide Web, herunder SSL og SSH. Trådløs sikkerhed Målet er, at den studerende skal have kendskab til de specielle trusler og problemer omkring trådløs kommunikation kunne redegøre for hvordan man bedst mulig kan sikre trådløs kommunikation, herunder brug af kryptering, MAC-adressevalidering og autentifikation Firewalls Målet er, at studerende skal kunne redegøre for virkemåden af forskellige typer firewalls, herunder filterroutere og applikationsfirewalls have kendskab til IDS Intrusion Detection Systems Applikationssikkerhed Målet er, at studerende skal kende de almindelige, generelle trusler der bør tages højde for i applikationer, samt kunne implementere løsninger til imødegåelse af disse trusler Professionsbachelor i softwareudvikling Side 14 af 25

15 Færdigheder Sikkerhedsanalyse Målet er, at en studerende skal kunne redegøre for og kategorisere væsentlige sikkerhedstrusler og tilhørende sikkerhedsteknikker kunne udarbejde planer for fysisk sikkerhed, redundante systemer, backup strategier samt kontrolmekanismer, der kan afsløre sikkerhedsbrud kunne udarbejde en sikkerhedspolitik kunne gennemføre en sikkerhedsanalyse, herunder identificere it-systemets aktiver og definere kravene til deres beskyttelse identificere truslerne foretage risikoanalyse implementere dele af sikkerhedssystemet udarbejde en handlingsplan for hvad der skal ske ved et brud på sikkerheden Operativsystem sikkerhed Målet er at, den studerende skal kunne opstille retningslinjer for hvordan man opnår god passwordbeskyttelse kunne udarbejde retningslinjer for styring af adgang til filer og ressourcer Applikationssikkerhed Målet er, at studerende skal kunne identificere behov for at indarbejde applikationsspecifik sikkerhed i programmer. Kompetencer Den studerende skal opnå kompetencer i at: følge udviklingen indenfor sikkerhedsområdet med henblik på identifikation af nye trusler og produkter og teknikker til imødegåelse af disse og allerede eksisterende trusler. kunne gennemføre/rådgive om udvikling af sikkerhedsmæssigt forsvarlige applikationer. 4.8 Videnskabsteori (fælles tillægsmodul) (5 ECTS) Formål Formålet med modulet er, at kvalificere den studerende til at behandle erkendelsesteoretiske emner samt anvende centrale videnskabsteoretiske begreber og teorier til beskrivelse af relationerne mellem menneske, videnskab og teknologi. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 15 af 25

16 Mål Viden Videnskabsteori Målet er, at den studerende har viden om centrale videnskabsteoretiske traditioner og positioner, herunder empirisme, rationalisme, hermeneutik og fænomenologi. har kendskab til væsentlige videnskabelige problemstillinger af filosofisk, idehistorisk, teoretisk og videnskabelig/metodologisk art. har kendskab til videnskabs- og teknologiskfilosofiske begreber om sammenhænge mellem videnskab, menneske og teknologi. 5.0 Uddannelsens praktikdel (15 ECTS) Praktikforløb Praktikforløbet gennemføres i en eller flere virksomheder, hvor den studerende skal deltage i og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve de første to semestres læringsudbytte i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra hhv. uddannelsen og virksomheden. Læringsmål for praktik. At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til software udvikleres viden,færdigheder og holdninger til arbejdet At opleve en dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen. Arbejde med udviklingsopgaver i praksis i overensstemmelse med egne læringsmål At få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på PBA uddannelsen. At få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver. Herudover evt.: At få ideer til et afgangsprojekt og et muligt grundlag for bachelorprojektet Med udgangspunkt i læringsmålene for praktikken, fastlægger den studerende og de to vejledere i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 16 af 25

17 Ved afslutningen af praktikforløbet afleverer den studerende en skriftlig rapport omhandlende læringsudbyttet af praktikken. Rapporten skal godkendes af praktikvejlederen, for at den studerende kan indstilles til eksamen i afsluttende projekt. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats,engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede professionsbachelor må forventes at møde i sit første job. Praktikperioden er SU-berettigende, og den studerende og praktikvirksomheden aftaler selv de økonomiske vilkår for virksomhedspraktikken. 6.0 Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS) I hovedopgaven skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it området. Hovedopgaven skal omfatter centrale emner i uddannelsen. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til afsluttende eksamensprojekt. Desuden skal praktikforløbet være godkendt. Indhold Problemformuleringen til afsluttende eksamensprojekt udarbejdes af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet. 7.0 Tidsmæssig placering af modulerne Da der ikke findes en faglig progression mellem uddannelsens moduler er der heller ikke defineret en tidsmæssig placering af disse. 8.0 Uddannelsens prøver 8.1 Prøve i de enkelte moduler For at dokumenterer, at den studerende har opnået de læringsmål der er fastsat for hvert modul uddannelsen er sammensat af, afholdes én prøve efter afslutning af hvert modul. Eksamen i hvert modul er ekstern. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 17 af 25

18 Hvert modul skal bestås og den studerende kan dersom en prøve ikke bestås indstille sig til reeksamen jf. eksamensbekendtgørelsens regler herom. For den enkelte prøve gælder: Deltagelse i prøven forudsætter, at den studerende har afleveret og fået godkendt modulets obligatoriske opgave (r) Prøvegrundlaget: Det konkrete modul Form: Mundtlig ekstern prøve Omfang: 30 minutters eksamination inkl. votering. Den enkelte institution fastlægger de nærmere omstændigheder omkring prøvens afholdelse, herunder om der skal trækkes spørgsmål, være forberedelse m.v. Bedømmelse: 7-trins-skalaen. 8.2 Praktikprøve (institutionsdel for Copenhagen Business Academi, København Nord) Praktik evaluering. Evalueringen sker ved en intern prøve, hvor den studerende sammen med praktikvejlederen, gennemgår rapportens hovedkonklusioner, og rapporten bedømmes som Godkendt alternativt Ikke godkendt. Prøven har en varighed på 30 min. inkl. votering. 8.3 Afsluttende bachelorprojekt Emnet for det afsluttende bachelorprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Prøven i det afsluttende bachelorprojekt er ekstern, og består i en vurdering af projektets dokumenterede leverancer og et mundtligt forsvar af dette. Der gives én samlet karakter, hvor forsvaret primært anvendes til sikre at leverancerne er udarbejdet af eksaminanden og sekundært til mindre justeringer i vurderingen af eksaminandens niveau. Først bedømmes, projektets dokumenterede leverancer, af vejleder og censor i fællesskab. Derefter forsvares projektet over for vejleder og censor. Såfremt det afsluttende bachelorprojekt ikke bestås, kan der til reeksamen afleveres en revideret version af den oprindelige projektrapport. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 18 af 25

19 Det afsluttende bachelorprojekt skal dokumentere, at læringsmål og uddannelsens afgangsniveau er opnået. Bachelorprojektet kan løses i grupper af normalt op til 3 studerende. Institutionen træffer nærmere bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende. Bachelorprojektets dokumenterende leverancer afleveres i form af en rapport samt evt. et produkt til institutionen i 3 eksemplarer. Rapporten ekskl. bilag må have et omfang på max. 40 sider samt 20 sider pr. studerende. Produktet kan f.eks. være et program. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Den udarbejdede bachelorprojekt eksamineres ved et individuelt, mundtligt forsvar af en varighed på 30 minutter. Forløbet af bachelorprojektet er, at de(n) studerende individuelt præsenterer indledningsvis projektets problemstillinger og indhold i et oplæg af max 10 minutters varighed, hvorefter der gennemføres en eksaminationsdialog i ca. 20 minutter. Der gives én samlet individuel karakter for bedømmelsen af rapporten og den mundtlige del af prøven. 9.0 Ikrafttrædelsesbestemmelser Studieordning træder i kraft med virkning for studerende, der påbegynder studiet pr. 1. september Henvisning til gældende retsregler Studieordningens retsgrundlag er følgende lovgivning og bekendtgørelser: Erhvervsakademiloven: Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: nr. 636 af 29. juni 2009 Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om ny PBA i Softwareudvikling Endnu ikke udarbejdet. Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne. Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 106 af 9.februar 2009 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 766 af 26. juni 2007 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Professionsbachelor i softwareudvikling Side 19 af 25

20 Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Åben Uddannelse: Lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, som ændret senest ved 77 i lov nr. 562 af 6. juni Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen Studieordningens institutionsdel: Specielt for Copenhagen Business Academi, København Nord 11.1 Valgfri uddannelseselementer På uddannelsen udbydes fællesmoduler (projektledelse og sikkerhed), hvorimellem den studerende kan vælge Praktikkens gennemførelse (Ref. Afsnit 5.0 Uddannelsens praktikdel (15 ECTS)) For at sikre det optimale praktikforløb skal den studerende, skolen og virksomheden i samarbejde udarbejde en plan for praktikken. Planen skal være en del af praktikaftalen. Hvis det ikke er muligt at udarbejde en egentlig plan på det tidspunkt, hvor aftalen indgås skal aftalen indeholde en overordnet ramme for forløbet. Planen for praktikken sendes til skolen senest 1 uge efter praktikken er startet Vejleder fra skolen sikrer, at planen med de beskrevne leverancer kan godkendes af skolen. Praktikken kan gennemføres i udlandet. Praktikaftalen (bilag 2) Før påbegyndelse af praktikken skal der udarbejdes en praktikaftale, der dokumenterer praktikken samt betingelserne herfor. Aftalen skal indeholde formalia samt praktiske detaljer m.m. (se bilag 3). Aftalen skal godkendelse af skolen. Fortrolighed Der skal til enhver tid opretholde fuld diskretion omkring de oplysninger, som praktikanten kommer i besiddelse af i forbindelse med praktikken og de relaterede projekter. Denne diskretionspligt varer ved, også efter at praktikken er blevet evalueret. Rapporter fra praktikken opbevares i skolens arkiver, indtil den endeligt makuleres. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 20 af 25

21 Aflevering Rapporten fra praktikken afleveres til vejleder i 2 eksemplarer ved praktikkens afslutning Rapporten må have et omfang på maksimalt 25 normalsider**. Hvis Rapporten ikke afleveres inden den fastlagte deadline, vil den første aflevering blive vurderet som Ikke godkendt, og den studerende kan ikke påbegynde sit afsluttende eksamensprojekt. Praktik evaluering Evalueringen sker ved en intern prøve, jfr. afsnit 8.2 Praktikprøve. ** 1 normalside er 2400 anslag inklusiv mellemrum Interne/eksterne prøver Der er ikke andre prøver ud over de beskrevne i afsnit 8. Uddannelsens prøver, samt de obligatoriske bindinger, der er beskrevet i afsnittet vedr. Pligt til at deltage i undervisningen Dele af uddannelsen, der kan gennemføres i udlandet. Det er muligt for den studerende at gennemføre 2. semester eller praktik i udlandet. Skolen skal godkende uddannelsesinstitution og fagligt indhold i det søgte uddannelsesforløb. Skolen skal godkende et udenlandsk praktiksted Krav til skriftlige opgaver og projekter, herunder det afsluttende eksamensprojekt Alle semestre beskrives i en detaljeret lektionsplan. Heraf fremgår det hvordan de enkelte opgaver og projekter er lagt tidsmæssigt. Opgaver og projekter defineres på det enkelte semester. Lektionsplanen følger skabelon som vist i bilag 1 Krav til afsluttende eksamensprojekt er beskrevet under afsnit 8.3 Afsluttende bachelorprojekt Kendskab til fremmedsprog. Uddannelsen forudsætter minimum Engelsk på Niveau C 11.7 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen gennemføres som en kombination af klasseundervisning, forelæsninger, workshops, studiekredse, øvelser og projektarbejder. Tilrettelæggelsen af undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 21 af 25

22 Der vil i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til selvstændig fordybelse. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, samspillet mellem forskellige kulturformer Pligt til at deltage i undervisningen Det er et krav, at den studerende er studieaktiv og deltager aktivt i de stillede obligatoriske projektarbejder og opgaver. Antallet af projekter og krav til godkendelse formuleres semestervis Regler om meritoverførsel Uddannelsen giver umiddelbart merit for de enkelte moduler til andre uddannelsesinstitutioner, der gennemfører samme uddannelse Indgåede meritaftaler Indgåede meritaftaler er tilgængelige på skolens hjemmeside Undervisningen udbudt som åben uddannelse Uddannelsen udbydes som Diplomuddannelse under lov om åben uddannelse. For nærmere oplysninger henvises til det enkelte Erhvervsakademis studieplan. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 22 af 25

23 Bilag 1: Skabelon lektionsplan Uge Dato Blok* Emne Læringsmål Litteratur / referencer Lokale* Lærer *Blok: 4 lektioner af 45 min. For hver blok beskrives de studerendes læringsmål. Beskrivelserne skal beskrives med reference til kvalifikationsrammens begreber (viden, færdigheder, kompetencer) Der etableres læringsmæssige forudsætninger inden projekter igangsættes og for disse beskrives de studerende kompetencer for at igangsætte projektet såkaldte pre-konditioner For projekter beskrives læringsmål med projektet såkaldte post-konditioner Lektionsplanen ligger klar ved semesterstart, men ændringer kan forekomme PBA-netværket Forslag til Studieordning Overbygningsuddannelse Professionsbachelor i Softwareudvikling Professionsbachelor i softwareudvikling Side 23 af 25

24 Bilag 2: Studiepraktikaftale Studiepraktikaftale Professionsbachelor i Softwareudvikling, Copenhagen Business Academi, København Nord Undertegnede virksomhed Virksomhedens navn: Adresse: Telefon: Kontaktperson (stilling og navn): Kontaktpersons har hermed indgået aftale med Studerendes navn: Hold: om gennemførelse af praktikperiode på Professionsbacheloruddannelsen i Softwareudvikling, Copenhagen Business Academy, København Nord i perioden Sygdom: Hvis praktikanten ikke kan møde på arbejde pga. sygdom, skal virksomheden underrettes omgående. Ved længerevarende sygdom skal Copenhagen Business Academi, København Nord underrettes. Forsikring: I praktikperioden er praktikanten dækket af virksomhedens forsikringer. Husk at udfylde side 2 med angivelse af de overordnede arbejdsopgaver i praktikperioden. august 2009 Version 3 / Lars Bogetoft PBA-Softwareudvikling April 2009 Studieordning-Fællesdel Professionsbachelor i softwareudvikling Side 24 af 25

25 PBA-netværket Forslag til Studieordning Overbygningsuddannelse Professionsbachelor i Softwareudvikling august 2009 Version 3 / Lars Bogetoft Overordnede arbejdsopgaver og plan i praktikperioden: Følgende skal aftales og beskrives: Konkrete arbejdsopgaver (inkl. introduktioner) samt deres tidsmæssige placering Emne for evt. produkt og / eller praktikrapport (kan aftales inden udgangen af 1. måned af praktikken) Det aftalte emne er grundlag for den afsluttende godkendelse fra skolens side af praktikkens resultat(-er) Herudover kunne indhold af opgaver og plan være: Afdelinger, som den studerende tilknyttes Virksomhedens forventninger Deltagelse i møder, konference m.v. Evt. deltagelse i rejser, messer m.v. Fortrolighed: Den studerende og vejleder skal til enhver tid opretholde fuld diskretion omkring oplysninger, som den pågældende kommer i besiddelse af i forbindelse med virksomhedspraktikken og praktikrapporten. Denne diskretionspligt varer ved, også efter at virksomhedspraktikken er evalueret. Dato: (underskrift kontaktperson) (underskrift studerende) Aftalen skal være Copenhagen Business Academy, København Nord, Trongårdsvej 44, 2800 Kgs. Lyngby, att. Uddannelsesleder Lars Bogetoft i hænde senest den XX.XXX XXXX. Husk at både virksomhed og studerende skal underskrive aftalen, inden den sendes til skolen. Godkendelse af studiepraktikaftalen Dato: Copenhagen Business Academi, København Nord Professionsbachelor i softwareudvikling Side 25 af 25

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling STUDIEORDNING for professionsbachelor i softwareudvikling Revideret 9. juni 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Udvikling

Læs mere

Studieordning for PBA Softwareudvikling

Studieordning for PBA Softwareudvikling Studieordning for PBA Softwareudvikling 2010 Professionsbachelor i Softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Oktober 2009 version 0.1 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1. UDDANNELSEN...

Læs mere

Studieordning 2014 fælles del

Studieordning 2014 fælles del Studieordning 2014 fælles del Professionsbachelor i softwareudvikling Bachelor of Software Development Version 2.0 Revideret 1. juli 2014 Side 0 af 13 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2.

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordningens fælles del v/ Landsnetværket for Professionsbachelor i Softwareudvikling, august 2009 Studieordningens institutions del v/erhvervsakademiet

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 3. Uddannelsen indeholder fire nationale

Læs mere

Studieordning for softwareudvikling

Studieordning for softwareudvikling Studieordning for softwareudvikling Professionsbachelor i softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars Bogetoft Uddannelsesdirektør Gregers

Læs mere

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling September 2012 side 1 af 27 Indhold Fællesdel... 3 1. Tilblivelse og rammer.... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens omfang... 3 4. Titulatur...

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING

PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING BYG EN BACHELOR OVEN PÅ DIN DATAMATIKER PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING Vil du arbejde med udvikling af store systemer, f.eks. som projektleder eller måske som IT-arkitekt, og har du afsluttet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning. Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning Diplomuddannelse i Softwareudvikling Oktober 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Studieordning del 3-2014

Studieordning del 3-2014 Studieordning del 3-2014 Valgfag Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 6 del 3 Valgfag 1. Valgfrie uddannelseselementer...2 2. Valgfaget Android...2 3.

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation ens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy

Læs mere

Studieordning for. Professionbachelor i Web-udvikling

Studieordning for. Professionbachelor i Web-udvikling for Professionsbachelor i Web-udvikling ens fælles del v/landsnetværket for Professionsbachelor i Web-udvikling, juni 2010 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy Professionsbachelor i Web-udvikling,

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Professionbachelor i Web-udvikling. Studieordning for

Professionbachelor i Web-udvikling. Studieordning for for Professionsbachelor i Web-udvikling ens fælles del v/landsnetværket for Professionsbachelor i Web-udvikling, juni 2009 ens institutionsdel Erhvervsakademi Sjælland, Professionsbachelor i Web-udvikling

Læs mere

Diplomuddannelse i softwareudvikling

Diplomuddannelse i softwareudvikling Diplomuddannelse i softwareudvikling Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-495/ 495/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse i softwareudvikling Akkreditering af ny uddannelse Indstilling

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling

Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: gs@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 01-09-2017

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017 Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelser af udprøvning af uddannelseselementer

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Studieordning for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet 2. - 7. semester 2002 med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Information til praktikvirksomheder 2016 (SERVICEØKONOM)

Information til praktikvirksomheder 2016 (SERVICEØKONOM) Information til praktikvirksomheder 2016 (SERVICEØKONOM) 1 HVAD ER CPHBUSINESS? Cphbusiness er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution, der sætter en stor ære i høj faglighed og i at uddanne de studerende

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen. Gældende fra efterårssemestret 2017

Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen. Gældende fra efterårssemestret 2017 Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen Gældende fra efterårssemestret 2017 Udarbejdet 11. august 2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Studieordning del 3 - valgfag

Studieordning del 3 - valgfag Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed Studieordning for Professionsbachelor i 2014-2016 Jordbrugsvirksomhed Miljø- og jordbrugsbachelor Bachelor of Agrobussines and Enviromental Management 1. sept. 2014 Indholdsfortegnelse Uddannelsens formål...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Studieordning for datamatiker

Studieordning for datamatiker Studieordning for datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) Academy Profession Degree Programme in Computer Science Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Vejledning angående kontrakten

Vejledning angående kontrakten Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtigelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere