POST DANMARK MILJØBERETNING 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POST DANMARK MILJØBERETNING 2007"

Transkript

1 POST DANMARK MILJØBERETNING 2007

2 Resultaterne i det grønne regnskab Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet i regnskabsåret Det er Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder vi systematisk med miljøstyring i hele virksomheden, og med at kunne dokumentere miljøbelastningen. Med flere end ansatte, flere tusind biler og et samlet bygningsareal på godt m2 er der rige muligheder i Post Danmark for at forbedre miljøet på en lang række områder. Vi har gjort det nemmere at udvise omtanke i det daglige ved at centrere vores holdninger og politik omkring tre klart definerede indsatsområder. Det er: Transport Bygninger og energiforbrug Indkøb og affaldshåndtering Post Danmarks miljøpolitik og miljøpublikationer findes tilgængeligt på vores miljøportal Her præsenteres også et brugervenligt beregningsværktøj, som kan udregne miljøbelastningen for en forsendelse. Transport Post Danmark havde alt i alt ved årsskiftet biler, og disse har tilsammen tilbagelagt 120 mio. kilometer i Brændstofforbruget er steget svagt som følge af flere kørte kilometer. Brændstofudnyttelsen er i forhold til året før den samme for både de store og små biler, men generelt er der på samme tid sket en øget kapacitetsudnyttelse og en større vægt på de enkelte køretøjer. Der er i 2007 afholdt danmarksmesterskab i økonomikørsel, der afholdes blandt Post Danmarks chauffører af små og store biler, for at stimulere til en bedre udnyttelse af brændstoffet. Af de tilbagelagte kilometer stod Post Danmarks lastbiler for de 38 mio. kilometer. Det er tæt på én million kilometer mere end året før. Både planlagte og ekstratransporter med fremmede vognmænd er stort set uforandret, mens flytransporterne forsat falder. Alt i alt har Post Danmark Transport med egne lastbiller samt fremmede vognmænd og fly, ført til den samme miljøbelastning i 2007 i forhold til året før. Inden for distributionen med mindre køretøjer er tilbagelagt 68 mio. kilometer, hvilket er uforandret i forhold til Der ses forsat i 2007 en forskydning mod flere kilometer til pakkedistributionen og færre kilometer til brevdistributionen, som alt overvejende vedrører bilruter på landet. Miljøbelastningen fra transporterne fordeler sig med 48 % fra lastbilerne, 44 % fra de mindre køretøjer, 6 % fra fremmede vognmænd, 1 % fra fly og 1 % fra færge. POST DANMARK MILJØBERETNING 2007

3 PM (g/kwh) Euro Euro Euro 5 Euro NOx (g/kwh) Der tales i disse år om at åbne op for kørsel med særlig lange, såkaldte modulvogntog på det overordnede motorvejsnet. Beregninger viser, at modulvogntog vil kunne øge effektiviteten i Post Danmarks transportafvikling svarende til en reduktion i kørselsbehovet med over 1 mio. kilometer årligt. Det vil reducere miljøbelastningen fra vores lastbiler med 2 %. En flåde af moderne biler Post Danmark råder over en flåde af moderne biler. De nyere EURO-3 og EURO-4 lastbiler står nu for 88 % af de tilbagelagte kilometer. De nyere lastbiler har en væsentlig mindre miljøbelastning end ældre typer. Det gælder især udledninger af kulilte, flygtige organiske forbindelser, kvælstofilter og partikler. Euro-normerne for udstødningsgasserne stiller nemlig strenge krav, og de nye krav til reduktion fra en Euro 4-motor er betragtelig i forhold til en Euro 3-motor. Emission af kvælstofilter (NOx) skal skæres ned med 30 %. Partikelemissioner (PM) skal ned med intet mindre end 80 %. Euro 4-motorer blev obligatorisk for alle nye lastbiler i De miljømæssige fordele ved nye biler er tidligere understøttet ved en målrettet uddannelse af chaufførerne. Bygninger og energiforbrug Organisatorisk er Post Danmark inddelt i 8 forretningsenheder, hvor de 4 kan betegnes som egentlige driftsenheder eller produktionsområder. Det drejer sig om distributionsområdet, privatkundeområdet, brevcenterområdet og pakkecenterområdet. De 4 områder står for Forskellige emmissionsnormer EURO-1 lastbiler EURO-2 lastbiler EURO-3 lastbiler EURO-4 lastbiler Fordeling af tilbagelagte kilometer hos Post Danmark 0% 12% 76% 12% POST DANMARK MILJØBERETNING

4 næsten 90 % af energiforbruget. De 4 øvrige forretningsenheder består næsten udelukkende af administrative funktioner. Det samlede elforbrug er faldet beskedent med 548 Mwh til Mwh, svarende til 1 %, men fordelingen på forretningsenheder viser relativt store forskydninger. På privatkundeområdet ses især et markant fald på 10 %. Det er en naturlig følge af nedlæggelsen af posthuse. Det samlede forbrug af varme er faldet fra Mwh til Mwh. Det er et fald på 7 %. Det lavere forbrug optræder generelt på alle områder, men i forhold til antallet af sig på typiske funktionsområder, såsom belysning, forskellige maskiner, ventilation m.v.. På baggrund af denne konkrete viden kan indsatsen for at minimere forbruget målrettes områder, hvor gevinsten er størst. I første omgang er der foretaget detaljerede målinger hos brevpostcentret i Fredericia. Derefter er undersøgt rentabiliteten ved forskellige energisparende investeringer inden for hvert funktionsområde. På den baggrund blev der iværksat initiativer i 2007, der har føre til energibesparelser på brevpostcentret i Fredericia på 5 %. Efterfølgende vil flere andre bygningstyper ELEKTRICITET Belysning AffALD Brandbart Ventilation Papir Køl Pap Produktion Udendørsbelysning Øvrigt genbrug: Plast, jern & metal, eletronik Diverse graddage, der dokumenterer en relativ varm fyringssæson, var der potentiale til et yderligere fald. Post Danmarks energirådgiver COWI vurderer, at der forsat findes et betydeligt potentiale for yderligere besparelser af el og varme. Post Danmark har derfor iværksat en fornyet energispareindsats. Som et led i dette arbejde kortlægges elforbruget i vores forskellige bygningstyper. Formålet er at opnå en mere deltaljeret viden om, hvordan forbruget fordeler blive gennemgået som input til den fornyede energispareindsats. Indkøb og affaldshåndtering Ved alle større indkøb, herunder udbudsforretninger, stiller Post Danmark generelle miljøkrav til leverandørerne. Herudover er en række varegrupper prioriteret med henblik på opfyldelse af mere specifikke krav. Foreløbig har følgende varegrupper været på den prioriterede liste: POST DANMARK MILJØBERETNING

5 Papir Lyskilder Olie og kemikalier Rengøringsmidler Kontormaskiner og IT Beklædning Kontormøbler Kioskvarer Med indsatsen på affaldsområdet ønsker Post Danmark primært at fraktionere affaldet, så der opnås den bedst mulige udnyttelse af de genanvendelige ressourcer. Papir, pap og blød plastic udgør hovedbestanddelene i affaldet. Den samlede affaldsmængde er faldet med 936 ton og udgjorde i ton. Heraf blev ton afleveret til genanvendelse, hvilket svarer til 61 % af den samlede mængde. Der er tale om et fald af mængden til genanvendelse på 22 %, mens den samlede affaldsmængde faldt med 9 %. Økonomiske risici Energiforsyningen er under pres. Stigende efterspørgsel efter energi fra især Kina og andre østasiatiske lande sammenholdt med begrænset kapacitet på raffinering, ustabilitet i mellemøsten, og oliefelter, der næsten alle har toppet deres potentiale, har medført stigende priser på energi. Der må forventes en betydelig risiko for forsat kraftig øgede priser på brændstof og energi de kommende år. Post Danmark betalte i mio. kr. for brændstof, el, varme, vand og renovation. Det var en stigning på 23 mio. kr. i forhold til året før. Post Danmarks kontrakt for indkøb af el udløb, og blev erstattet af en dyrere aftale. Den nye el-aftale har betydet, at Post Danmark i 2007 har betalt betydeligt mere for den rene el. Til el-prisen skal lægges omkostninger til distribution og diverse afgifter. For 2007 har det alene betydet en ekstra udgift til elektricitet på 10 millioner kroner. Miljøeffektivitet I det grønne regnskab er lagt vægt på udvalgte emissioner fra det samlede energi- og brændstofforbrug. For 2007 har der været en uforandret udledning af CO 2, mens den samlede udledning af SO 2, NOx og partikler er faldet i forhold til året før. OMKOSTNINGER (BRÆNDSTOF, EL, VAND, VARME, RENOVATION) ,0 Millioner kroner 260,0 240,0 220,0 200, POST DANMARK MILJØBERETNING

6 MILJØEFFEKTER Næringssaltbelastning Forsuring ECO-point Drivhuseffekt ECO-point svarer til gennemsnitspersoners årlige miljøbelastning Post Danmark omregner emissionerne til miljøeffekter og miljøeffekterne sættes i forhold til den årlige belastning for en gennemsnitsperson. For Post Danmarks grønne regnskab betyder det, at drivhuseffekten med 65 % af den samlede miljøbelastning udgør den væsentligste miljøeffekt, forsuringen udgør 21 % og næringssaltbelastningen 14 %. Den samlede miljøbelastning svarer til den gennemsnitlige årlige miljøbelastning fra danskere (ECO-point) Den samlede miljøbelastning er faldet med 2,2 % fra 2006 til Faldet skyldes primært en nedgang i bidrag til forsuringen og næringssaltbelastningen fra Post Danmarks transporter, el og varme. For at kunne måle udviklingen og nyttevirkningen af miljøarbejdet korrigeres miljøbelastningen i forhold til antal forsendelser for at få et udtryk for virksomhedens miljøeffektivitet. Miljøeffektiviteten udtrykker, hvor mange forsendelser det er muligt at sende per ECOpoint, der svarer til en gennemsnitlig indbyggers årlige miljøbelastning. I 1996 kunne Post Danmark sende 103 tusinde forsendelser for en gennemsnitlig indbyggers årlige miljøbelastning. Det tal er i 2007 steget til 148 tusinde forsendelser. Det er en stigning på 43 %. Der kan således i dag sendes 43 % flere forsendelser i forhold til 1996 for den samme miljøbelastning. Dog er miljøeffektiviteten faldet en smule fra POST DANMARK MILJØBERETNING

7 MILJØEFFEKTIVITET: Antal tusind forsendelser pr. ECO-point 160,00 150,00 140,00 130,00 120,00 110,00 100, til Det skyldes, at godt nok faldt den samlede miljøbelastning med 2,2 %, men den samlede mængde forsendelser omregnet til breve faldt med 3,3 %. Nedgangen skyldes især svigtende afsætning af blade og magasinpost. Udover at følge miljøeffektiviteten sættes mål for miljøbelastningen pr. forsendelse. Målene sættes løbende med et typisk tidsperspektiv på fire til fem år. Da opfyldelse af målene kræver, at miljøeffektiviteten løbende skal forbedres, betyder det, at miljøbelastningen skal falde markant mere end den relative nedgang i antal forsendelser. Det er en særlig udfordring med den nuværende tendens til fald i antal brevforsendelser, som dog opvejes noget af fremgangen på andre produkter. Årets miljøbelastning pr. forsendelse blev således 1,2 % større end året før. Nye mål Der var tidligere sat mål for 2006, som blev opfyldt. De målsætninger, der er arbejdet med siden, er nu revurderet så de tilgodeser tidshorisonten fastlagt i internationale projekter med Post Danmarks deltagelse. De nye mål tager udgangspunkt i resultaterne for 2007 og løber frem til Miljøpåvirkning Nye mål frem til 2012 pr. forsendelse eller total i forhold til 2007 CO 2 NO x SO 2 ECO-point Affald 5% CO 2 -reduktion 20% NO x -reduktion 10% SO 2 -reduktion 6% reduktion 70% af affaldmængden til genanvendelse POST DANMARK MILJØBERETNING

8 Udmøntningen af den kommende postliberalisering øver også indflydelse på de miljømæssige målsætninger. Efterlades Post Danmark i forholdsmæssigt større udstrækning med de ressourcekrævende forsendelser til tyndt befolkede områder vil det påvirke miljøbelastningen per forsendelse negativt. Målene er derfor formuleret så de kan nås ud fra enten absolutte eller relative tal. del kan henføres til vare- og godstransport er der tale om en betydelig udfordring for også at opnå forbedringer her. CO2 - INDEX Omsætning CO2 CO2 - intensitet CO 2 - in d e x Klima En af det internationale samfunds helt store udfordringer er klimaforandringer. Indsatser for at begrænse konsekvenser og tilpasse samfundet er højt på den politiske dagsorden og blandt industriens virksomheder. FN s klimapanel gjorde det i 2007 klart, at konsekvenserne af klimaændringer allerede kan ses, at opvarmningen foregår langt hurtigere end tidligere, og at den hovedsagelig skyldes menneskeskabte udledninger af CO 2. Transportsektorens betydning for Danmarks CO 2 -belastning er kraftig stigende. I Danmark står transportsektoren for ca. 30 % af det samlede CO 2 -udslip. Selv om kun en mindre De mest miljøbelastende områder hos Post Danmark er forbundet med et stort energiog brændstofforbrug. Forbrug af energi og brændstof forårsager langt hovedparten af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Post Danmark har derfor i sin miljøpolitik gennem flere år sat fokus på forhold, der kan nedbringe drivhuseffekten. Ser man på Post Danmarks samlede udledninger af CO 2 over tid sammenholdt med virksomhedens aktivitetsniveau udtryk ved omsætningen, er CO 2 intensiteten faldet med 28 pct. Det betyder, at der er en afkobling mellem virksomhedens økonomiske vækst og udledningen af drivhusgasser. I den tilsvarende periode udgjorde det samlede fald af CO 2 11 pct., mens den økonomiske vækst steg med 23 pct.. POST DANMARK MILJØBERETNING

9 CO2 I LOGISTIKKÆDEN 4 gram 7 gram Afsender 0 gram M odtager 4 gram 1 gram 1 gram 43 gram O psam ling D istributions center Vores cykel hjælper i indsatsen mod klimaforandringer Trods Post Danmarks store bilpark er cyklen stadig en væsentlig del af Post Danmarks distributionssystem. Mellem 60 og 70 pct. af alle breve bliver omdelt med cykel. Omdelerne cykler årligt omkring 15 mio. kilometer, og især i bymiljøet bliver næsten 100 pct. af brevene omdelt på denne vis, mens det drejer sig om væsentlig færre brev i landdistrikter. Ser vi på CO 2 belastningen fra transport i gistikkæden kan det ikke overraskende udledes, at belastningen fra et brev eller en pakke afhænger af, hvor den skal hen lokalt eller mellem landsdelen. Skal et brev den lange vej er belastningen fra transporten 10 gange større, end hvis det skal den korteste vej, og et brev i et byområde er stort set forureningsfrit. For de breve, der skal den lange vej, er CO 2 -belastningen 56 gram, mens gennemsnittet for alle breve er 19 gram CO 2. Samlet fordeler udledningen af CO 2 fra transporten sig således, at distributionsdelen står for 50 pct., transporterne mellem postcentrene 26 pct., opsamlingen står for 6 pct., mens transporten til distributionscenteret har en andel på 6 pct. FORSKEL BY OG LAND CO2 (i gram) pr. brev transport sortering gennemsnit 0 POST FORDELT I BY POST FORDELT PÅ LAND POST DANMARK MILJØBERETNING

10 Dilemma: Højt serviceniveau i landdistrikterne belaster miljøet meget Omdeling på landet er miljømæssigt meget mere belastende end i de tætbefolkede områder. Når konkurrerende postvirksomheder går ind på markedet, hvor ressourcebehovet er lavt, og undlader at tilbyde tjenester på de dele af markedet hvor ressourceforbruget er højt, efterlades Post Danmark i højere grad med forsendelser hvor stykbelastningen er høj, uden at det kan kompenseres af den mindre miljøbelastning fra breve i de tæt befolkede byområder. Det er de mange breve til omdeling i byområderne, der er med til at holde den gennemsnitlige miljøbelastning per forsendelse nede, mens relativt få forsendelse i tyndt befolkede områder trækker den anden vej. Resultatet kan blive, at miljøbelastningen per forsendelse ryger i vejret, hvis ikke kravene til service lempes. Klimahandlingsplan Post Danmark har iværksat flere aktiviteter, som relaterer sig til den nye klimadagsorden. Det handler om fokus på fakta med dataopsamling, databehandling og forfølgelse af konkrete og realistiske målsætninger. Men det handler også om samarbejde med kunder og leverandører. Vi ser gerne, at miljøarbejdet afspejler kundernes forventninger, og flere løsninger kan etableres i samarbejde. Det gælder f.eks. ved anvendelse af pakkeproduktet til returnering af varer så der opnås en høj returprocent, eller bestræbelser på at spare på emballage ved efter aftale at anvende Post Danmarks interne transportmateriel. Inddragelse af medarbejdere i arbejdet for en bæredygtig udvikling er et andet område af central betydning, ligesom en ordentlig og relevant kommunikation vil blive styrket. POST DANMARK KLIMA HANDLINGSPLAN RESULTATER - Dataopsamling - Beregning af CO2 fodaftryk - Nedbrydning til produktdeklartion - Mål for løbende reduktion af CO2 - Energistyring SAMARBEJDE - Krav i levenrandørkæden - Samarbejde med kunder og leverandører om renere teknologier - Innovation og nye services - Deltag i relevante internationale fora KOMMUNIKATION - Miljøberetning - Emissionsberegning på www - Mulighed option for CO2 - LCA - Initiativer I forbindelse med Klimatopmødet MEDARBEJDERE - Information - Konkurrencer - Synliggørelse - Forslagssystem POST DANMARK MILJØBERETNING

11 REDUKTIONSMÅL 2012 TRANSPORT BYGNINGER SAMLET CO2 Logistiktilpasninger 3,0% 1,8% Fornyet energispareindsats 1,0% 2,0% 1,4% Indførsel af modulvogntog på udvalgte strækninger 1,0% 0,6% Renere teknologi 1,0% 1,5% 1,2% Samlet reduktion 6,0% 3,5% 5,0% Realisering af Post Danmark målsætning vedrørende reduktion af CO 2 for de kommende år vil primært skulle ske gennem fire initiativer, som retter sig mod vores bygningsmasse samt bilparken og eksterne transportører. Case: Store CO 2 besparelser ved at anvende effektive varedistributionssystemer Post Danmark har et kollektivt varedistributionssystem. Det er kendetegnet ved samdistribution med store forsendelsesstørrelser og høj kapacitetsudnyttelse. Det har den fordel, at den koncentrerede transport, hvor vores biler afsætter hele lasten inden for et afgrænset geografisk område, medfører betydelig mindre kørsel i byerne end ellers. Som vi kender det fra den kollektive trafik er denne form for transport mere miljøvenlig, end hvis virksomheder, mindre vognmænd, grossister, butikker eller enkeltpersoner transporterede forsendelserne i egne biler. Og der er et betydelig potentiale for at opnå yderligere CO 2 reduktioner hvis flere forsendelser blev omlagt til Post Danmark. Det er tidligere vurderet, at helt op til halvdelen af vare- og lastbiltrafikarbejdet i byer kan påvirkes af en effektivisering af distributionen, og medføre en reduktion på mellem 15 og 25 pct. af trafikarbejdet afhængig af transporternes egnethed til samtransport. Det giver et samlet potentiale på en reduktion herhjemme på i størrelsesorden 140 tusind tons CO 2 årligt, hvis flere transporter blev omlagt til et kollektivt varedistributionssystem. Det er et besparelsespotentiale, der helt overstiger den samlede årlige CO 2 udledning fra Post Danmark. Grunden til, at der formentlig forsat er et uudnyttet potentiale for yderligere samtransport skyldes flere grunde, som eksempelvis ønsket om direkte kontakt med kunden, øget fleksibilitet, reklameværdi af egne biler og fortrolighed. Kollektive varedistributionssystemer kan fremmes ved at give fordele til sådanne transporter. Det kan være udvidet tidsgrænser for distribution, bedre parkerings- og aflæsningsmuligheder, samt muligheder for at benytte særlige vognbaner. Miljødeklaration og livscyklusvurdering af et brev Breve udgør som virksomhedens hovedprodukt naturlig nok også en væsentlig miljøbelastning, men også pakkeproduktet, med en betydelig vægt og transportarbejde, står for en stor andel af miljøbelastningen. Det er også værd at bemærke, at de adresseløse forsendelser udgør en beskeden andel af POST DANMARK MILJØBERETNING

12 Brevproduktion og transport Distribution Privatkunder Kurer, Ekspres, Pakker Øvrige miljøbelastningen til trods for det store antal. Miljøbelastningen pr. forsendelse er meget beskeden. MILJØBELASTNING for PRODuKTERNE Breve Pakker Blade Adresseløse Øvrige Nøgletal for 2007 er brugt til udregning af en miljøspecifikation af Post Danmarks produkter. Den samlede CO 2 -belastning for et gennemsnitlig brev svarer eksempelvis til CO 2 -belastningen for en køretur på 240 meter i en ny familiebil. På Post Danmarks hjemmeside er miljøspecifikationen uddybet, og der er udviklet en emissionsberegner, hvor brev og pakkeprodukterne er yderligere detaljeret så den svarer til Post Danmarks prisstruktur. Her er forsendelser til udlandet også medtaget. Miljøspecifikationen gælder Post Danmarks sortering og transport af breve og pakker, men ikke brevpapiret, konvolutten eller emballagen til pakken, som er afhængig af kundens eget valg. Firmaer, der i større omfang anvender Post Danmark til at varetage deres logistik, kan anvende miljøspecifikationen i forbindelse med deres egen miljødokumentation. Herved kan transportens andel af miljøbelastningen synliggøres og indgå i produkternes livscyklus. Produktets samlede miljøbelastning kræver nemlig overblik over samtlige faser i produktets livscyklus fra udvindingen af råvarer til produktion, distribution, brug og bortskaffelse. På den måde kan det kortlægges, hvor i forløbet der er de største miljømæssige belastninger, og eventuelle gevinster måske lettes kan hentes. Også Post Danmark har foretaget en livscyklusscreening af et typisk brevprodukt på 19 gram, som består af en C5 rudekonvolut med to A4 papir med tekst. I miljøvurderingen er miljøbelastningen gennem hele brevets livsforløb kortlagt og vurderet. Når det samme brev er produceret i større antal viser vurderingen, at størstedelen af miljøbelastningen stammer fra fremstilling af brevpapir og konvolut. Miljøbelastningen når brevet skrives på computer og printes, og MILJØSPICIFIKATION CO2 GRAM SO2 MG NOX MG Brev Pakke Adresseløse Blad POST DANMARK MILJØBERETNING

13 Post Danmarks distribution ligger på samme niveau, og er halvt så store. Brevets samlede miljøbelastning reduceres som følge af energigevinsten ved forbrændingen eller genbrug af returpapir. Hvis der kun udarbejdes et enkelt brev bliver billedet noget anderledes. Så er den samlede miljøbelastning langt overvejende fra udarbejdelsen af brevet, hvor energiforbruget for selve skrivningen af brevet, det vil sige for driften af Pc er, slår kraftig igennem. Ikke alene bliver skrivningen af brevet den domineren fase i livsforløbet, men også flere gange større end belastningen fra Post Danmarks distribution. Post Danmarks andel af miljøbelastningen ved et masseproduceret brev går fra 25 pct. ned til kun 7 pct. af belastningen ved udarbejdelse af kun ét brev. Konklusionen er, at miljøbelastningen i høj grad kommer på tidspunkter vi ikke umiddelbart tænker på. Dilemma: Anvendelsen af papir til kommunikation giver affald, men hvad er alternativerne? Det vil formentlig være den almindelige opfattelse at anvendelse af papir til breve eller reklamer må være forbundet med en særlig stor miljøbelastning. Papiret er til at tage at føle på og udgør et oplagt affaldsproblem. Heldigvis har vi i herhjemme et effektivt indsamlings- og genbrugssystem, som kan udnytte papiret og begrænse miljøbelastningen. Men miljøbelastninger for forsendelser kan også komme fra helt andre kanter end man normal vil regne med. Ser man på livscyklusvurdering af et brevprodukt har det vist sig, at den tid brevskriveren bruger på at skrive brevet på computeren udgør langt den største miljøbelastning. Det overskygger miljøbelastningen til fremstillingen af papiret, og Post Danmarks distribution er i den sammenhæng meget beskeden. m E C O -point 0,048 0,042 0,036 0,030 D rivhuseffekt Forsuring Fotokem isk ozon N æ ringssaltsbelastning A ffald 0,024 0,018 0,012 0,006 0,000-0,006 P apir og kon volut U darbejdelse af D istribution brev af brev B ortskaffelse af brev POST DANMARK MILJØBERETNING

14 For adresseløse vil distributionsandelen endda være endnu mindre. Det afgørende for miljøbelastningen er altså den tid husstanden eller virksomheden bruger ved computeren når det handler om at skrive et brev, eller for den sags skyld en elektronisk mail. Det umiddelbart overraskende er nemlig også, at der er publiceret en anerkendt artikel, der viser, at der er mange situationer hvor e- mail er mere skadelig for miljøet end et brev, sendt med almindelig post. Tilsvarende gælder for reklamer. Nu vil al reklame i sagens natur belaste miljøet. Det gælder TV, radio, aviser, reklamer på nettet mm. Her hjælper det ikke isoleret at kigge på et snævert område som affald alene. Her skal alle aspekter frem i lyset, som vi så det i eksemplet med et brev, hvor elektricitetsforbruget til computeren var det største problem. Miljøbelastningen bedømmes nemlig ud fra en livcyklusvurdering og her vil de forskellige medier påvirke miljøet forskelligt. Miljøbelastningen fra reklamer må holdes op i mod deres effekt. En ringere effekt betyder et behov for en øget mængde. Uden adresseløse forsendelser flytter reklamen til andre kanaler og mængden må sættes op, hvis effekten skal være den samme. Det vil spille en rolle i det samlede miljøregnskab når forskellige reklamemedier skal sammenlignes. Samarbejde om et bedre miljø Post Danmark har sammen med en gruppe betydelige virksomheder i dansk erhvervs liv og Key2Green stiftet foreningen Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Rådets mål er blandt andet at inspirere dansk erhvervsliv til arbejdet med bæredygtig udvikling, at medvirke til den offentlige debat inden for området og at dele ny og international viden og værktøjer. Blandt medlemmerne er ud over Post Danmark bl.a. Grundfos, Arla Foods, Bang & Olufsen og Danisco. Post Danmark deltager i flere internationale samarbejder for i fællesskab at finde de bedste muligheder for at reducere udledningen af klimagasser blandt postorganisationer. Post Danmark har taget initiativ til udvikling af et europæisk klimaprogram Greenhouse Gas Reduction Programme. Programmet kan findes på Post Danmark har formandskabet i Bygherreforeningen miljøudvalg, der har formuleret et miljøcharter, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i byggeriet. Miljøcharteret skal ses som en opfordring til professionelle bygherrevirksomheder om at anvende dets principper som grundlag for deres miljøindsats. Miljøcharteret og Bygherreforeningen kan findes på adressen På Post Danmarks skolekontakt på hjemmesiden findes opgaver, aktiviteter og andet undervisningsmateriale til alle klassetrin. På hjemmesiden kan eleverne fx komme med en pakke på tur til Malaysia og undervejs skal de overveje de spørgsmål om ressourceforbrug, der knytter sig til pakkens rejse. Det sker i et miljøspil Post Danmark har udviklet for klasse. Post Danmark har i 2007 støttet Elsparefondens kampagne for at få os alle sammen til at spare på strømmen, både når vi er på arbejde og derhjemme. POST DANMARK MILJØBERETNING

15 DET GRØNNE REGNSKAB ÅRSOPGØRELSE ENHED MÆNGDE ENERGIFORBRUG El Mwh Varme Fjernvarme Mwh Naturgas Mwh Skønnet varme Mwh TJENESTEYDELSER Vognmænd tonkm Tog tonkm Fly tonkm Færge tonkm Råvarer Benzin liter Diesel liter Brændstof i alt liter OUTPUT ENHED MÆNGDE AFFALD Brandbart affald ton Til genanvendelse ton Samlet mængde ton Forurenende stoffer til luft Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El ,9 46 Varme ,4 17 Brændstof , ,9 Tjenesteydelser 4,911 2,2 49 1,3 I alt , ,1 Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks viser mængde for året i forhold til mængden i 2003 POST DANMARK MILJØBERETNING

16 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Energi Oplysninger i årsopgørelsen vedrørende el stammer fra aflæste forbrugsmålere ved Post Danmarks driftsenheder over hele landet. Aflæsning af forbrugsmålerne foretages månedsvis som led i arbejdet med energistyring. Varmeforbruget er i videst muligt omfang baseret på konkrete målinger, alternativt på skøn. Der knytter sig derfor en vis usikkerhed til det skønnede varmeforbrug. Tjenesteydelser En del af Post Danmarks transport udføres via erhvervede tjenesteydelser/entrepriser, hvor befragtningen foregår med vognmænd, tog, fly og færger. Tjenesteydelser omfatter transporter mellem postcentre og færgetransport til/fra Bornholm. Som udtryk for transportarbejdet anvendes betegnelsen tonkm, der udtrykker den transporterede godsvægt gange strækning. Volumen af tjenesteydelser er beregnet ud fra de faktisk afviklede transporter, dog er færgetransporten til/fra Bornholm skønnet. Sammenligningen år for år er behæftet med usikkerhed, idet opgørelsesmetoderne blev ændret i år Råvarer Forbrugsdata vedrørende brændstof og antal kørte kilometer i Post Danmarks bilpark bliver registreret i et autodatasystem. Registreringen sker på baggrund af et årligt opgjort antal kørte kilometer pr. bil, hhv. liter brændstof pr. bil for regnskabsåret. Brændstofforbrug for indlejede biler er medtaget Affald Mængden af affald fra egne driftsenheder er opgjort på basis af dels oplysninger fra enhedernes affaldstransportører, fakturaer samt registreringer over afleverede mængder af brandbart affald, papir, pap, plast og elektronik til genbrug. Affaldsmængderne er behæftet med usikkerhed. Emissioner Emissionsberegningerne vedrørende CO2 for el og varme er baseret på de i 2007 offentliggjorte udledningsfaktorer fra Energistyrelsen, som er gennemsnitsbetragtninger for Emissionsberegningerne for SO2 og NOx som følge af forbrugt elektricitet baseres på et gennemsnit af el-deklarationer for øst og vest Danmark for 2006 opgjort af Energinet. Emissionsberegningerne vedrørende brændstof fra egen bilpark og tjenesteydelser er foretaget på grundlag af Trafikministeriets TEMAmodel. Miljøindeks Miljøindekset baseres på omregning af emissionerne til vægtede miljøeffekter år for år ved anvendelse af GaBi, version Normaliserings- og vægtningsfaktorer er ændret i Der er foretaget regulering af sammenligningstal. Miljøindekset er korrigeret i forhold til antallet af forsendelser. Indekset er udtryk for udviklingen i miljøeffektiviteten. Afgrænsning De præsenterede miljødata omfatter aktiviteter inden for Danmarks grænser og dækker Post Danmark A/S samt den 100 % ejede dattervirksomhed Post Danmark Leasing A/S. De præsenterede miljødata afspejler Post Danmarks prioriteringer. Særskilte forhold for specialenheder, som f.eks. frimærketrykkeriet, er ikke medtaget. POST DANMARK MILJØBERETNING

17 Yderligere information Henvendelse om supplerende informationer eller kommentarer til miljøberetningen kan ske til Post Danmark på telefon Yderligere information kan også hentes på vores miljøportal på København, den 3. april 2008 POST DANMARK MILJØBERETNING

POST DANMARK MILJØBERETNING 2006

POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 Resultaterne i det grønne regnskab Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet

Læs mere

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB POST DANMARK MILJØBERETNING 2005 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder

Læs mere

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB POST DANMARK MILJØBERETNING 2003 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder

Læs mere

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB POST DANMARK MILJØBERETNING 2004 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011 CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1

Læs mere

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2011

Kommunens grønne regnskab 2011 Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8

CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8 CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2017 Side 1 af 8 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner. Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Pladsoptimering i transportmidler

Pladsoptimering i transportmidler Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Miljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration

Miljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration Miljøregnskab 2018, lokalbane, og Movias administration Movias miljøregnskab 2018 Som led i Movias miljøarbejde udarbejdes der årligt et miljøregnskab for at vise udviklingen i Movias miljøpåvirkninger

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.

- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign. CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2016 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. I dette

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Klimaregnskab Forsikring & Pension

Klimaregnskab Forsikring & Pension Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010 CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Regnskab for genanvendelse og affald

Regnskab for genanvendelse og affald 123 Regnskab for genanvendelse og affald November 2018 Dokument nr. D2018-261275 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1. Klimaregnskab

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Det er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima.

Det er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima. MILJØREDEGØRELSE 2012 INDHOLD 1. Indledning...2 2. Miljødata 2012...3 2.1 ICT Logistics samlede miljøperformance 2012...4 3. Miljøberetning...7 3.1 Miljøpolitik...7 3.2 Miljøforhold...8 3.3 Indsatsen

Læs mere

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt

Læs mere

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt. Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013

MILJØREDEGØRELSE 2013 MILJØREDEGØRELSE 2013 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2013...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2013...7

Læs mere