RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB
|
|
- Pernille Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 POST DANMARK MILJØBERETNING 2004
2 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder vi systematisk med miljøstyring i hele virksomheden, og med at dokumentere miljøbelastningen. Med denne miljøberetning præsenterer Post Danmark sit 8. grønne regnskab. Post Danmarks miljøpolitik og miljøpublikationer er tilgængelige på vores miljøportal Her præsenteres også et brugervenligt beregningsværktøj, som kan udregne miljøbelastningen for en forsendelse. Opgørelser af miljøeffekter pr. medarbejder viser, at Post Danmark ligger væsentligt under de gennemsnitlige bidrag pr. medarbejder indenfor dansk industri i almindelighed. Da Post Danmark er blandt de største arbejdspladser herhjemme bliver den samlede miljøbelastning alligevel af stor betydning i forhold til belastningen fra andre virksomheder. Derfor arbejder Post Danmark med løbende forbedringer for at nedbringe miljøbelastningen inden for de mest miljøbelastende områder. CO 2 - REDUKTION EN GLOBAL UDFORDRING Den vigtigste drivhusgas er CO 2. Drivhusgasserne påvirker det globale klima, selvom de i sig selv er uskadelige. Transportsektorens betydning for Danmarks CO 2 -belastning er kraftig stigende. Da Post Danmark er blandt landets største transportvirksomheder, er udledningen af drivhusgasser forårsaget af virksomhedens aktiviteter et emne, der optager os. I Danmark står transportsektoren for ca. 25% af det samlede CO 2 -udslip, men kun 4 % kan henføres til godstransporten. Godstransporten bidrager med andre ord i mindre grad til transportsektorens samlede CO 2 -udslip, og udslippet vokser betydeligt mindre end for person- og varebilernes vedkommende. Der skal dog forsat arbejdes på at nedbringe CO 2 -belastningen fra godstransporten. Det er en stor udfordring, idet det er meget svært at øge effektiviteten i motorernes energiudnyttelse yderligere. De forbedringer der gennemføres for at overholde de stadig skrappere EURO-normer, som omfatter øvrige udstødningsgasser, har den ulempe, at de øger brændstofforbruget en smule. For Post Danmark er den transportskabte CO 2 - belastning pr. forsendelse det sidste år steget med 1 %. Til gengæld har transportområdet bidraget betydeligt med at mindske udslippet af andre stoffer. En reduceret CO 2 -belastning i de kommende år forventes opnået gennem en målrettet uddannelse af chauffører, og ved implementeringen af et ny ruteplanlægningssystem. MILJØZONER EN LOKAL MULIGHED I disse år gennemgår byerne, og navnlig bykernerne, betydelige forandringer i detailhandels- og butiksstruktur. Handel og indkøb sker side om side med kulturelle tilbud og rekreative aktiviteter. Denne udvikling vil øge fokus på gener fra biltrafikken, herunder ikke mindst bilerne, der anvendes til vareforsyning. POST DANMARK MILJØBERETNING
3 Selv om kun 25 % af Post Danmarks kørte kilometer foregår i byområder mærker Post Danmark udviklingen. Fremkommeligheden er blevet dårligere, og et stort antal privatbiler præger gadebilledet. Men også flere vare- og lastbiler, der inden for et kortere tidsinterval skal levere varer, gør afleveringsmulighederne stadig vanskeligere. Den tætte trafik øger miljøbelastningen, gør byen mindre attraktiv, og distributionen bliver langsommere og dermed dyrere. Derfor er der behov for fokus på en trafikafvikling og varedistribution i byerne med en bedre sikkerhed, mindre belastning af miljøet og færre kapacitetsproblemer. Især partikelforureningen er i de seneste år kommet i fokus, da en række undersøgelser antyder alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforurening i byerne. I anerkendelse af de sundhedsmæssige problemer byerne oplever, har Post Danmark gennem de sidste år været aktive i forbindelse med afprøvning af partikelfiltre og deltagelse i citylogistik projekter. Her kan fornuftige udformninger af miljøzoneordninger medvirke til et bedre bymiljø. Bæredygtige miljøzoneordninger involverer såvel erhverv som privatbilismen, og bygger på en rigtig sammenhæng mellem mål og midler. Post Danmark benytter sig af et sammenhængende og effektivt distributionssystem og lægger derfor vægt på, at der indføres nogenlunde ensartede ordninger fra by til by. Da Post Danmarks distributionssystem bygger på en terminalbaseret infrastruktur og stor tæthed i afleveringssteder kan vi tilbyde byerne en varedistribution med kort leveringstid, rimelige omkostninger og en lav miljøbelastning. ÆNDRET LOGISTIK NYE UDFORDRINGER I 2004 har en ny centerstruktur, maskinel behandling af adresseløse, og afviklingen af togtransporter tilsammen medført omfattende transportændringer. Det har betydet en stigning i anvendelsen af fremmede vognmænd, og flere transporter med Post Danmarks egne lastbiler. Post Danmarks lastbiler har i 2004 kørt 31 mio. kilometer. Det er 3 mio. kilometer mere end året før. Udnyttelsen af brændstoffet i lastbilerne er blevet dårligere på grund af en øget vægt i lastbilerne. Samtidig har den enkelte lastbil kørt flere kilometer. For de tunge lastbiltransporter, fremmede vognmænd og fly har ændringerne alt i alt ført til en stigning i miljøbelastningen, idet CO 2 -udledningen her er øget med 13 %, mens der for de øvrige udstødningsgasser kun er tale om mindre forskydninger. Den større miljøbelastning skal sammenholdes med, at de transporterede mængder på samme tid er steget betydeligt. De 72 mio. kilometer, der er tilbagelagt i distributionen med mindre køretøjer, er uforandret i forhold til året før, og gennemført med et mindre brændstofforbrug. Det er en god udvikling især i betragtning af den stigende afsætning året bød på. POST DANMARK MILJØBERETNING
4 PM (g/kwh) Euro Euro Euro 5 Euro NOx (g/kwh) EN FLÅDE AF MODERNE BILER Post Danmark råder over en flåde af moderne biler. De nyere EURO-2 og EURO-3 lastbiler står nu for 95 % af de tilbagelagte kilometer. I forhold til året før er der tale om en stigning på 8 %-points. De nyere lastbiler har en væsentlig mindre miljøbelastning end ældre typer. Det gælder især udledninger af kulilte, flygtige organiske forbindelser, kvælstofilter og partikler. Euro-normerne for udstødningsgasserne stiller nemlig strenge krav, og de nyeste krav til reduktion fra en Euro 3-motor til den kommende Euro 4-motor er betragtelig. Emission af kvælstofilter (NOx) skal skæres ned med 30 %. Partikelemissioner (PM) skal ned med intet mindre end 80 %. De miljømæssige fordele ved nye biler kan understøttes yderligere ved en målrettet uddannelse af chaufførerne, så bilerne køres så optimalt som muligt. Alle Post Danmarks lastbilschauffører vil i 2004 på et kursus over fem dage blive undervist i energirigtig kørsel, ergonomi og førstehjælp. Der vil i 2004 også blive afholdt danmarksmesterskab i økonomikørsel blandt Post Danmarks chauffører af små og store biler. Forskellige emmissionsnormer Pre EURO lasbiler EURO-1 lastbiler EURO-2 lastbiler EURO-3 lastbiler Fordeling af tilbagelagte kilometer hos Post Danmark 0% 5% 44% 51% POST DANMARK MILJØBERETNING
5 DE VIGTIGSTE RESSOURCEFORBRUG Transport giver anledning til cirka halvdelen af de samlede miljøbelastende emissioner til luften, og disse emissioner stammer fra flere forskellige transportmidler og biltyper. Post Danmark har som året før anvendt ca biler, der tilsammen har tilbagelagt 113 mio. kilometer i Brændstofforbruget er steget med 1,2 mio. liter som følge af flere kørte kilometer. Miljøbelastningen fra transporterne fordeler sig med 43 % fra lastbilerne, 45 % fra de mindre køretøjer, 8 % fra fremmede vognmænd og 4 % fra fly. Elforbruget er fra 2003 til 2004 steget fra 52,2 til 55,4 mio. kwh. Stigningen kan ikke henføres til bestemte dele af produktionen, men optræder generelt i alle dele af virksomheden. Den relativt store stigning kommer i forlængelse af et positivt fald i forbruget på 4 % året før. Den generelle stigning i virksomhedens produktion på områderne pakker og adresseløse forsendelser, samt implementering af nye energikrævende maskiner til sortering af store breve, vurderes at udgøre årsagen til stigningen i elforbruget. Set over de sidste fem år er elforbruget i forhold til produktionen faldet en smule. Varmeforbruget er steget med 1 % fra 62,8 til 63,5 mio. kwh. i forhold til forbruget i Da vinterperioden var ganske lun er stigningen ikke tilfredsstillende. For at dæmme op for yderligere stigning i varmeforbruget vil der i 2005 og fremadrettet være særlig fokus på udviklingen i varmeforbruget. DE VIGTIGSTE MILJØPÅVIRKNINGER I det grønne regnskab er lagt vægt på tre udvalgte emissioner fra det samlede energi- og brændstofforbrug, CO 2, SO 2 og NO x. Emissionerne fra energi- og brændstofforbruget udgør de vigtigste miljøpåvirkninger hos Post Danmark og får derfor væsentlig opmærksomhed. Fra 2002 har det grønne regnskab også medtaget udledningen af partikler fra transporterne. For 2004 har der været en klar stigning i den samlede udledning af CO 2 samt en mindre stigning af NO x. Den samlede udledning af SO 2 er forsat faldet i forhold til året før, mens udledningen af partikler er uforandret. Post Danmark omregner emissionerne for CO 2, SO 2 og NO x til miljøeffekter gennem livscyklusmetoden UMIP (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter). Da der er betydelig usikkerhed om partiklernes miljøskadelighed er der ikke mulighed for at medtage dem i UMIP. CO 2 giver anledning til drivhuseffekt. SO 2 og NO x er årsag til forsuring, mens NO x alene bidrager til næringssaltbelastning. For at få et bedre indtryk af miljøeffekternes størrelse, og for at få en fælles enhed som grundlag for indbyrdes sammenligning, foretages der en normalisering. Ved normaliseringen sættes miljøeffekterne i forhold til den årlige belastning for en gennemsnitsperson inden for den givne effekt. POST DANMARK MILJØBERETNING
6 MILJØEFFEKTER Næringssaltbelastning Forsuring PEM Drivhuseffekt PEM svarer til gennemsnitspersoners årlige miljøbelastning Ved normaliseringen er der ikke foretaget en vurdering af hvilke miljøeffekter, der er værst. For at kunne foretage en sammenligning blandt miljøeffekterne udføres der derfor en vægtning af miljøeffekterne i forhold til deres indbyrdes væsentlighed. Vægtningen foretages i forhold til de danske miljøpolitiske målsætninger. Et bidrag til fx. forsuring holdes op imod den gennemsnitlige årlige belastning med forsurende stoffer, der er målsat pr. dansker. For Post Danmarks grønne regnskab betyder det, at drivhuseffekten med 72 % af den samlede miljøbelastning udgør den væsentligste miljøeffekt, forsuringen udgør 17 % og næringssaltbelastningen 11 %. Den samlede miljøbelastning svarer til den gennemsnitlige årlige miljøbelastning fra danskere. Den samlede miljøbelastning er steget med 4 % fra 2003 til Størstedelen af stigningen skyldes et øget bidrag til drivhuseffekten. Det skyldes især en stigning af CO 2 fra Post Danmarks transporter. En anden årsag til stigningen i den samlede miljøbelastning fra 2003 til 2004 kan tilskrives et øget bidrag til forsuring. Det skyldes især stigning af NO x og SO 2 fra el og varme. Den stigende tendens opvejes en smule af et fald i disse emissioner fra transporterne. DRIVHUSEFFEKT FORSURING NÆRINGSSALTBELASTNING Transport El Varme Transport El Varme Transport El Varme POST DANMARK MILJØBERETNING
7 EN GOD UDVIKLING I MILJØEFFEKTIVITETEN For at kunne måle udviklingen og nyttevirkningen af miljøarbejdet korrigeres miljøbelastningen i forhold til antal forsendelser for at få et udtryk for virksomhedens miljøeffektivitet. Miljøeffektiviteten udtrykker altså den samlede miljøbelastning pr. forsendelse. Årets miljøeffektivitet er det bedste, der er præsteret siden det første grønne regnskab i Til trods for at den samlede miljøbelastning steg i 2004 medførte den store afsætningsfremgang af især adresseløse og pakker, at miljøeffektiviteten blev forbedret med 2% i forhold til Udviklingen i miljøeffektiviteten over tid udtrykkes gennem et miljøindeks. Udover at følge miljøindekset sætter Post Danmark løbende mål for udviklingen med et typisk tidsperspektiv på fire år. Tidligere mål for reduktion af miljøindekset og dermed den samlede miljøbelastning pr. forsendelse på 24 % blev som planlagt nået i Målet for 2004 var en forbedring på 9% i forhold til For miljøindekset er der fra 2000 til 2004 sket en forbedring på 9,7 %, som er et stykke på over målet. Det er naturligvis et tilfredsstillende resultat. MILJØ Miljøpåvirkning Nye mål pr. forsendelse 2004 i forhold til 2000 CO 2 NO x SO 2 Miljøeffektivitet 8% CO 2 -reduktion 12% NO x -reduktion 10% SO 2 -reduktion 9% reduktion af den samlede miljøbelastning pr. forsendelse Affald 70% af affaldmængden til genbrug i 2006 POST DANMARK MILJØBERETNING
8 HOVEDFORKLARINGERNE TIL DET GODE RE- SULTAT ER, AT: Der er en løbende forbedring i energiforbruget i forhold til afsætningen og produktionen på centrene Der er en bedre brændstofudnyttelse i distributionen Der er en god kapacitetsudnyttelse i transportsystemet Der er investeret i nye lastbiler så der langt overvejende anvendes de bedste miljøklasser AFFALD Post Danmarks samlede affaldsmængde steg med ca tons til tons i En voldsom stigning på 42%, som næsten udelukkende kan henføres til papirfraktionen til genanvendelse. Årsagen er den generelle produktionsstigning i virksomheden, og navnlig den markante fremgang i produktet adresseløse forsendelser. Indsatsen vedrørende affald er primært rettet imod minimering af blandet brandbart affald til fordel for kildesortering til genanvendelse. Det overordnede mål er at afhænde 70 % af den samlede mængde til genanvendelse ved udgangen af I 2004 blev ca tons, svarende til 69 %, afhændet til genanvendelse, hvis hovedbestanddele er papir, pap og blød plastic. Papirfraktionen udgør 64 % af mængden til genanvendelse. Post Danmark entrerer med en lang række lokale affaldstransportører. I 2005 gennemføres et samlet udbud på affaldstransporten. Der stilles i den forbindelse en række krav, som skal sikre en yderligere effektivisering af transporten, optimering af anvendelsen af materiel, containere o.l. samt forbedringer vedrørende fakturering og mængderegistrering. AFFALD Brandbart Papir Pap Øvrigt genbrug: Plast, jern & metal, eletronik Usorteret POST DANMARK MILJØBERETNING
9 DET GRØNNE REGNSKAB FORDELT PÅ FORRET- NINGSENHEDER OG PRODUKTER Miljøbelastningen stammer primært fra forretningsområderne Brevproduktion og Transport samt Distribution. For forretningsområdet Brevproduktion og Transport, som har ansvaret for brevcentrene og lastbilerne, er det især miljøeffekterne forsuring og næringssaltbelastning, der slår igennem, mens der for forretningsområdet Distribution, som varetager omdelingen, i højere grad er tale om drivhuseffekten. Breve udgør som virksomhedens hovedprodukt naturlig nok også den største miljøbelastning, men også pakkeproduktet, med en betydelig vægt og transportarbejde, står for en betydelig andel af miljøbelastningen. Det er også værd at bemærke, at de adresseløse forsendelser udgør en beskeden andel af miljøbelastningen til trods for de store antal. Miljøbelastningen pr. forsendelse er meget beskeden. Brevproduktion og transport Breve Distribution Pakker Privatkunder Blade Kurer, Ekspres, Pakker Adresseløse Øvrige Øvrige POST DANMARK MILJØBERETNING
10 DET GRØNNE REGNSKAB ÅRSOPGØRELSE ENHED MÆNGDE ENERGIFORBRUG El Mwh Varme Fjernvarme Mwh Naturgas Mwh Skønnet varme Mwh TJENESTEYDELSER Vognmænd tonkm Tog tonkm Fly tonkm Færge tonkm Råvarer Benzin liter Diesel liter Brændstof i alt liter OUTPUT ENHED MÆNGDE AFFALD Brandbart affald ton Til genanvendelse ton Samlet mængde ton FORURENENDE STOFFER TIL LUFT Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El Varme Brændstof Tjenesteydelser I alt Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks viser mængde for året i forhold til mængden i 2000 (for partikler 2002) POST DANMARK MILJØBERETNING
11 ÅRSOPGØRELSE FORDELT PÅ FORRETNINGSENHEDER INPUT ENHED DISTRIBUTION BREVPRODUKTION OG TRANSPORT KURER, EKSPRES, PAKKER PRIVATKUNDER ØVRIGE ENERGIFORBRUG El Mwh Varme: Fjernvarme Mwh Naturgas Mwh Skønnet varme Mwh TJENESTEYDELSER Vognmænd tonkm Tog tonkm Fly tonkm Færge tonkm RÅVARER Benzin liter Diesel liter Brændstof i alt liter OUTPUT AFFALD Brandbart affald ton Til genanvendelse ton Samlet mængde ton FORURENENDE STOFFER TIL LUFT Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El Varme Brændstof Tjenesteydelser I alt Distribution Brevprod. og transport Kurer, Ekspres, Pakker Privatkunder Øvrige forretningsenheder POST DANMARK MILJØBERETNING
12 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ENERGI Oplysninger i årsopgørelsen vedrørende el og varme stammer fra aflæste forbrugsmålere ved Post Danmarks egne driftsenheder over hele landet. Aflæsning af forbrugsmålerne foretages månedsvis som led i arbejdet med energistyring. Varmeforbruget er i videste muligt omfang baseret på konkrete målinger, alternativt på skøn. Der knytter sig derfor en vis usikkerhed til det skønnede varmeforbrug. TJENESTEYDELSER En del af Post Danmarks transport udføres via erhvervede tjenesteydelser/entrepriser, hvor befragtningen foregår med vognmænd, tog, fly og færger. Tjenesteydelser omfatter transporter mellem postcentre og færgetransport til/fra Bornholm. Som udtryk for transportarbejdet anvendes betegnelsen tonkm, der udtrykker den transporterede godsvægt gange strækning. Volumen af tjenesteydelser er beregnet ud fra de faktisk afviklede transporter, dog er færgetransporten til/fra Bornholm skønnet. Sammenligningen år for år er behæftet med usikkerhed, idet opgørelsesmetoderne blev ændret i år 2000 og RÅVARER Forbrugsdata vedrørende brændstof og antal kørte kilometer i Post Danmarks bilpark bliver registreret i et autodatasystem. Registreringen sker på baggrund af et årligt opgjort antal kørte kilometer pr. bil, hhv. liter brændstof pr. bil for regnskabsåret. Brændstofforbrug for indlejede biler er medtaget AFFALD Mængden af affald fra egne driftsenheder er opgjort på basis af dels oplysninger fra enhedernes affaldstransportører, fakturaer samt registreringer over afleverede mængder af brandbart affald, papir, pap, plast og elektronik til genbrug. Affaldsmængderne er behæftet med usikkerhed. EMISSIONER Emissionsberegningerne vedrørende el og varme er baseret på de i 2004 offentliggjorte udledningsfaktorer fra Energistyrelsen, som er gennemsnitsbetragtninger for Emissionsberegningerne vedrørende brændstof fra egen bilpark og tjenesteydelser er foretaget på grundlag af Trafikministeriets TEMA-model. Fra år 2001 er der indført en mere stabil opgørelsesmetode for emissioner fra eksterne vognmænd. Der er ikke foretaget regulering af sammenligningstal, og sammenligning imellem årene er derfor behæftet med usikkerhed. MILJØ Miljøindekset baseres på omregning af emissionerne til vægtede miljøeffekter år for år ved anvendelse af GaBi, version Miljøindekset er korrigeret i forhold til antallet af forsendelser. Indekset er udtryk for udviklingen i miljøeffektiviteten. AFGRÆNSNING De præsenterede miljødata omfatter aktiviteter inden for Danmarks grænser og dækker Post Danmark A/S samt den 100 % ejede dattervirksomhed Post Danmark Leasing A/S. De præsenterede miljødata afspejler Post Danmarks prioriteringer. Særskilte forhold for specialenheder, som f.eks. frimærketrykkeriet, er ikke medtaget. POST DANMARK MILJØBERETNING
13 LEDELSESPÅTEGNING Frem til 2002 blev det grønne regnskab kontrolleret ved en frivillig aftale med ekstern revision. Post Danmark benytter på nuværende tidspunkt ikke denne metode, da den anvendte regnskabspraksis er blevet implementeret i virksomheden, og det grønne regnskab ikke længere er en del af Post Danmarks årsrapport. Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet i regnskabsåret København, den 29. april 2005 Post Danmark Søren Boas Miljøchef POST DANMARK MILJØBERETNING
RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB
POST DANMARK MILJØBERETNING 2003 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder
Læs mereRESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB
POST DANMARK MILJØBERETNING 2005 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder
Læs merePOST DANMARK MILJØBERETNING 2006
POST DANMARK MILJØBERETNING 2006 Resultaterne i det grønne regnskab Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet
Læs merePOST DANMARK MILJØBERETNING 2007
POST DANMARK MILJØBERETNING 2007 Resultaterne i det grønne regnskab Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og redegør for resultaterne og udviklingen på miljøområdet
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereGrønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...
Læs mereGrønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereDER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd
DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration
Miljøregnskab 2018, lokalbane, og Movias administration Movias miljøregnskab 2018 Som led i Movias miljøarbejde udarbejdes der årligt et miljøregnskab for at vise udviklingen i Movias miljøpåvirkninger
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2013
MILJØREDEGØRELSE 2013 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2013...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2013...7
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereDet er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima.
MILJØREDEGØRELSE 2012 INDHOLD 1. Indledning...2 2. Miljødata 2012...3 2.1 ICT Logistics samlede miljøperformance 2012...4 3. Miljøberetning...7 3.1 Miljøpolitik...7 3.2 Miljøforhold...8 3.3 Indsatsen
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs merePladsoptimering i transportmidler
Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en
Læs mereGrønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereCO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune
CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereGrønt regnskab 2013 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2013 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Forord... 2
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2015
MILJØREDEGØRELSE 2015 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2015... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCitylogistik baseret på dialog
1 1 Citylogistik Citylogistik er transport- og logistikservice i byområder, som er specielt rettet mod at øge effektiviteten af den bynødvendige gods- og servicetransport, samtidig med at de miljømæssige
Læs mereCO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016
CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereHåndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd
Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereKriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.
Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne
Læs mereMiljøanalyse af Post Danmarks logistikkæde
Miljøanalyse af Post Danmarks logistikkæde $IFLYLOLQJHQL U6 UHQ%RDV3RVW'DQPDUNRJFLYLOLQJHQL U+HQULN. VWHU&2:, %DJJUXQG Post Danmark udfører en stor del af godstransporten i Danmark. Hver dag transporterer
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2014
MILJØREDEGØRELSE 2014 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2014...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2014...7
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereForord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2016
MILJØREDEGØRELSE 2016 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2016... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mere1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3
Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9
Læs mereDatakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj
Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereRegnskab for genanvendelse og affald
123 Regnskab for genanvendelse og affald November 2018 Dokument nr. D2018-261275 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1. Klimaregnskab
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008
Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede
Læs merePostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901
PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energi forbrug Nedenstående tabel viser det samlede energi forbrug i følgende kategorier: El Og varme
Læs mereKrav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge
Læs mere