Per Straarup Søndergaard. om unge og depression. TURBINE forlaget

Transkript

1 Per Straarup Søndergaard om unge og depression TURBINE forlaget

2 Et spind af sorte tanker om unge og depression Per Straarup Søndergaard 2009 Per Straarup Søndergaard & TURBINE forlaget 1. udgave, 1. oplag TURBINE, Århus Grafisk design: Søren Kirkemann Fotos: Claus Haagensen, Chili foto & arkiv Modelfotos: Forside, 6, 10, 26, 29, 46, 50, 62, 67, 70, 74, 106, 150 og bagside. Tryk: EJ Graphic, Beder ISBN Bogen er udgivet med støtte fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk og anden gengivelse eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter forudgående skriftlig aftale med rettighedshaverne. Undtaget er dog kopiering i henhold til overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy- Dan samt korte uddrag til brug i anmeldelser. Køb bogen hos boghandlerne eller i webshoppen på TURBINE forlaget Filmbyen 21, 4. sal 8000 Århus C post@turbineforlaget.dk Tlf.:

3 Indhold 7 Forord 11 En hård vej til personlig udvikling 11 w Vred og let at såre 12 w Det med min far 13 w Rebelsk sorg 14 w Et vitalt behandlingsforløb 16 w Personlig udvikling og plads til sjov Interview med Jonathan, 18 år 19 Unges depression symptomer, årsager og behandling 20 w Vær opmærksom på adfærdsændringer 22 w Indre sårbarhed og ydre påvirkninger 23 w Stressfaktorer i den moderne verden 23 w Den mest effektive behandling Interview med overlæge og professor Per Hove Thomsen, Børne- og ungdomspsykiatrisk regionscenter, Risskov 27 Da en pige blev delt i to 28 w Som en gammel rosin 28 w Forsøg på kontrol 29 w Den nye og den gamle Mette 30 w Gode samtaler og et håb om bedring Interview med Mette, 17 år 33 Jeg kunne ikke tage mig sammen! 34 w Mobbet og svigtet 35 w Ny lærer vendte stemningen 35 w Den indre tristhed vokser 37 w Små lys i mørket Interview med Maja, 16 år 39 Depressive unge lærer nye tanker og handlinger 40 w Deprimeret og isoleret 41 w Bagagetjek og information 41 w Fokus på succes og lyst 43 w Analyser og ændret selvopfattelse 44 w Nyd friheden men træd varsomt Interview med psykolog Lisbeth Jørgensen, Unge i psykiatriens grænseland, Ungdomscentret, Århus 47 Jeg har svært ved at acceptere mig selv! 48 w Ondt i sjælen 49 w Ingen lykke over vægttab 52 w Når I kan, kan jeg også! 52 w Farvel til bulimien Interview med Frida, 18 år 55 Individuelle problemer bør løses i fællesskab 56 w Nederlag vendes indad 57 w Mig og mine netværk 58 w Social isolation en hård belastning 60 w Tidlig indsats og øget bevidsthed Interview med forskningsleder Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet 3

4 Indhold 63 Slået ud af stress og angst 64 w Kæreste med en af de store drenge 65 w Et usynligt fængsel 65 w En pige går i sort 66 w Brug for en ven i nøden 67 w Hjælp mig for helvede! 68 w Ny livsstil Interview med Christine, 18 år 71 Nu er det mig, der er det sorte får 72 w Overgreb med store konsekvenser 73 w Den store flugt 75 w Bitre kæresteminder 76 w En daglig kamp Interview med Karoline, 18 år 79 Handling giver forvandling 80 w Symptomer der rammer bredt 81 w Terapi med og uden medicin 82 w Struktur på hverdagen og livsstilsændringer 84 w Aktiviteter bryder depressive mønstre Interview med psykiater Karsten Bjørnholt og psykolog Karin Møller Pallesen, Børneog ungdomspsykiatrisk hospital, Esbjerg 87 Stædig og ensom kamp for at få hjælp 88 w Selvdestruktivitet men ingen hjælp 89 w Mange skift og et helvedes temperament 90 w En hård ventetid 91 w Tæt på det optimale Interview med Stephanie, 19 år 93 På vej ud af depressionen med kæresten i hånden 94 w Et forudsigeligt sammenbrud 95 w Fra isoleret pige til partygirl 98 w Forandret liv trofast kæreste 99 w Fremad med små og forsigtige skridt 100 w Socialangst skaber kæresteafhængighed Interview med Maja, 22 år og Jeppe, 25 år 103 Lyt, vær åben og pas på dig selv som pårørende 104 w Lyt til den unge og hold fast i rutiner 105 w Belastninger og dilemmaer 106 w Alle kan bidrage 107 w Kriseplan og aktiviteter 108 w Pårørende kan lære af hinanden Interview med psykolog Krista Nielsen Straarup, Klinik for Mani og Depression, Århus Universitetshospital 111 Hjulpet af medicin og af tvillingefaktoren 112 w Vrede og en drøm om at sove smerten væk 113 w Det kan ikke være rigtigt! 114 w Facaden krakelerer 116 w Medicin gav gode dage 116 w Kathrine min skytsengel Interview med Louise og Kathrine, 18 år 119 Bundet til hjemmet og til sin mor 120 w En bekymret pige 120 w Svær balance 121 w Skræmmende forståelse for selvmord 122 w Det klarer I jo fint selv! 4

5 Indhold 122 w Længsel efter nærhed og afstand 124 w Et vanvittig tæt forhold 125 w Klar til at give slip? Interview med Christina, 14 år og hendes mor, Heidi 127 Uden struktur løber det løbsk 128 w Rasende pige på kostskole 128 w Selvdestruktivitet og fascination af tragiske liv 129 w Masser af energi 130 w Nedtur efter højskolen 131 w Maniske kunstnerdrømme 132 w Struktur på en optimistisk natur Interview med Emma, 24 år 135 Bipolar lidelse kræver langvarig behandlingsindsats 136 w Alt for meget energi 137 w Skyld, skam og mange regninger 138 w Vedvarende behandling 140 w Hensigtsmæssig levevis og blandede fremtidsudsigter Interview med psykolog Krista Nielsen Straarup, Klinik for Mani og Depression, Århus Universitetshospital 143 Kreative manier og angstfulde nætter 144 w Det her er en dårlig dag! 145 w Vrede manier 148 w Angstanfald i mørket 148 w Udsving med kreativ kraft Interview med Martin, 19 år 151 Behandlingsmuligheder 152 Forebyggelse 153 Supplerende materialer 156 Links 159 Om forfatteren Læs faktabokse om: 14 Efterladte efter selvmord 17 Depression symptomer og sværhedsgrader 25 Freud og psykoanalysen 25 Antal depressionsramte 31 Sammenhæng mellem krop og sind 37 Mobning 45 Kognitiv terapi 53 Spiseforstyrrelser 61 Ensomhed 64 Kærestevold 69 Angst og stress 73 Seksuelle overgreb 77 Posttraumatisk belastningsreaktion 85 Personlighedsforstyrrelse og udviklingsforstyrrelse 91 Borderline 101 Panikangst 109 Hjælp til pårørende 117 Beskyttende faktorer mod selvmordsforsøg 125 Agorafobi 133 Symptomer på mani 141 Bipolar lidelse 149 Blandingstilstand 5

6 MODELFOTO

7 Et spind af sorte tanker Forord I Brødrene Grimms eventyr Rapunzel bliver en ung pige af samme navn holdt i fangenskab af en heks på et slot. Hun er lukket inde i et tårnværelse og står tit ved et vindue og kigger længselsfuldt på verden udenfor. Det er Karoline på 18 år, der i denne bog refererer til eventyret og fortæller, at hun har følt sig lige så isoleret som Rapunzel. Det er bare ikke en heks, der har holdt hende indespærret, men en depression. Sammenligningen er meget præcis og ligger i tråd med interviewene med bogens øvrige unge. Hver især har de oplevet, at depressionen har tappet dem for kræfter og hægtet dem af ungdomslivet. Ud over den fysiske isolation, er der også den psykiske. Det er, som om depressionen sætter usynlige vægge op, og den unge bliver fanget i sit eget spind af sorte tanker. Det er vigtigt at understrege, at depression er noget andet end de flygtige følelser af pessimisme og sortsyn, som alle kender til, og som unge tit udtrykker meget voldsomt. Fx Jeg har det mega nederen! eller Jeg føler mig totalt depri! Under en depression er tristheden vedvarende og intens, ligesom der er en række andre symptomer. Det skal også nævnes, at depression er en lidelse i vækst. Faktisk indtager den førstepladsen på WHO s liste over de mest byrdefulde ikke-dødelige sygdomme i verden. Tidligere blev depression betragtet som en sygdom, der primært ramte midaldrende og ældre mennesker. De senere år er der kommet mere fokus på unges depressioner. Og med god grund. Ifølge udenlandske undersøgelser vil to-fem procent få lidelsen i løbet af deres ungdomstid. Samtidig siger erfaringen, at kun cirka en tredjedel af de ramte unge søger hjælp. Det er bekymrende. Ubehandlede depressioner er nemlig for hjernen, hvad virus er for en computer. Den personlige og sociale udvikling bremses, ligesom fraværet af behandling forøger risikoen for, at lidelsen vender tilbage. Et spind af sorte tanker består af interview med 12 unge, der er eller har været ramt af en depression. Aldersmæssigt spænder de fra år. Sygdommen rammer ikke kun den enkelte, men påvirker også familien og 7

8 Et spind af sorte tanker det øvrige netværk. Det sættes der fokus på i flere af bogens interview, hvor henholdsvis en mor, en kæreste og en søster medvirker. I bogens sidste del er der fokus på depression i kombination med mani. Det der kaldes bipolar lidelse. I interviewene med de unge har jeg forsøgt at komme hele vejen rundt om deres historie, så de aktuelle vanskeligheder bliver set i sammenhæng med deres liv i øvrigt. Vejen ind i de psykiske vanskeligheder der ud over depression også kan komme til udtryk i fx spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, misbrug eller angst bliver beskrevet, men opmærksomheden er i lige så høj grad rettet imod at beskrive vejen ud. De personlige beretninger sættes i perspektiv af interview med fagfolk, der arbejder professionelt med bogens tema. I disse er der fokus på fx behandling, de pårørendes situation, forebyggelse og unges vilkår i det moderne samfund. Samlet skulle bogen gerne tegne et billede af, at depression er en lidelse, der skal tages alvorligt. Unge, der er ramt af den, kan ikke bare tage sig sammen og får det ikke bedre af et velment spark bagi. Der skal andet og mere til for at hjælpe dem ud af den fastlåste situation. Forudsætningen for en behandlingsindsats er, at depressionen bliver opdaget af forældre, lærere, pædagoger, venner eller måske af den unge selv. De første symptomer kan vise sig som ondt i maven, træthed og manglende lyst til socialt samvær. Det kan også være, at den unge er meget irritabel eller måske direkte vred og aggressiv. Ikke på grund af forbigående modgang, men som en mere permanent grundstemning. Mulighederne for at få hjælp er ikke optimale, men er dog blevet bedre de senere år. Bagest i bogen er der yderligere information om dette. Et spind af sorte tanker kan læses af både unge og voksne. Bogen kan anvendes i forbindelse med tema- og projektarbejde og undervisning i psykologi, sundhed og ungdomsliv i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Den kan også læses af unge med personlig interesse for emnet. Måske fordi man selv er ramt af en depression, eller fordi man har en ven, søster eller bror, der er det. Forældre, der på den ene eller anden måde er berørt af bogens tema, kan også have gavn af at læse med. Det samme kan fagfolk fx lærere, vejledere og pædagoger der arbejder med unge. Undersøgelser af unges trivsel viser, at frontmedarbejdere ofte ved mere end forældrene om, hvordan den enkelte unge har det. De har også et skarpere blik for, om der er noget galt. 8

9 Et spind af sorte tanker Derfor er det godt at have kendskab til de mest udbredte former for psykisk mistrivsel som fx angst og depression. Det giver mulighed for en mere kvalificeret dialog og et bedre grundlag for at støtte den unge i at finde frem til den rigtige hjælp. Kommentarer til bogen modtages gerne. Se kontaktoplysninger på side 159. Per Straarup Søndergaard 9

10 MODELFOTO

11 Et spind af sorte tanker En hård vej til personlig udvikling Interview med Jonathan, 18 år Jeg havde svært ved at holde fokus i timerne. Sad bare i mine egne tanker og så opgivende og indadvendt ud. Jeg var der og så var jeg der alligevel ikke. Det var det samme, når jeg læste lektier. Koncentrationen svigtede, og mine opgaver blev udsat til sidste sekund. Nogle gange skrev jeg lidt. Andre gange missede jeg helt afleveringen, og mine lærere begyndte at spørge, hvad der var galt. Jonathan kigger væk et øjeblik, inden han eftertænksomt løfter op i den hvide kasket og lader et par fingre glide gennem pandehåret. Han er 18 år og går i 3. g på et gymnasium i en større dansk provinsby. De bløde ansigtstræk passer godt sammen med hans egen beskrivelse af sig selv som en sårbar type, der altid har kæmpet med sit selvværd. I folkeskolen var han en af de dygtigste i klassen, men med overgangen til gymnasiet fulgte en følelse af at være degraderet til et nummer i rækken. Jonathan udviklede et falkeblik for klassekammeraternes dygtighed og for sin egen utilstrækkelighed. Energiniveauet var lavt. Han orkede ikke at dyrke motion, og tankerne kredsede om, at han ikke var god nok, og at han aldrig ville blive til noget. Om aftenen når han lå i sengen, tog selvbebrejdelserne til i intensitet og forhindrede ham i at falde i søvn. Han kunne også mærke et sug af eksistentiel tomhed. Hvorfor lever jeg overhovedet? Hvad skal det gøre godt for? Selvmord har aldrig været inde i hans overvejelser, siger han. Årsagen skal vi vende tilbage til. Vred og let at såre De første symptomer på depression kom i løbet af 1. g sammen med vinteren og mørket. Det var ikke kun skolearbejdet, der blev ramt. Når Jonathans ven- 11

12 Et spind af sorte tanker ner råbte Yes, det er fredag. Vi skal i byen! tog han mere med af pligt end lyst. Og hverken musik eller alkohol kunne løfte hans humør. Jeg blev tit meget trist og fik det dårligt med mig selv. Det kunne være nogle små ting, der satte det i gang. Fx hvis der var uhygiejnisk på et toilet, eller hvis der var skrammer på væggen på et diskotek. Det ramte et eller andet i mig, der gjorde mig ked af det, og jeg tænkte: Hvad er det, der sker for mig og hvad laver jeg her? Andre gange blev jeg meget vred, når jeg havde drukket. Vred på hele verden og på mig selv. Jonathan skifter stilling i den lyse sofa og klør sig på den ene arm. Han taler højt og tydeligt og søger med venlige øjne og smil bekræftelse på, at han har forklaret sig ordentligt. Han fortæller, at han i en eller anden grad kendte de forskellige symptomer. De var bare meget stærkere, end han før havde oplevet, ligesom han var blevet mere hudløs i sin sårbarhed. Jeg var meget følsom over for kommentarer, der gik på min person. Det kunne være små ting fx om min tøjstil eller ironi og drilleri. Sådan noget er jeg ligeglad med i dag, men dengang tog jeg det meget ind, fortæller Jonathan og roser i næste åndedrag sine venner. De opfattede hurtigt, at han havde det svært og undlod deres sjove kommentarer. Flere af dem var også gode at snakke fortroligt med. De kunne leve sig ind i, hvordan jeg havde det. Og de opmuntrede mig, når jeg snakkede om, at jeg ikke passede ind på gymnasiet, og at jeg ikke var god nok. Det med min far snakkede jeg også om nogle gange især når jeg var fuld. 12