PRIORITERINGSKATALOG - BESPARELSER BUDGET Forslagsnummer Tekst, der beskriver forslaget

Transkript

1 PRIORITERINGSKATALOG - BESPARELSER BUDGET Forslagsnummer Tekst, der beskriver forslaget Social- og Sundhedsudvalget 5.01 Retsbestemte sikringsydelse 5.02 Voksne og handicap FI: Styrkelse af myndighedsfunktionen på det specialiserede voksenområde** Omlægning af indsatsen på rusmiddelområdet Budgetreduktion Omega

2 PRIORITERINGSKATALOG - BESPARELSER BUDGET Forslagsnummer Tekst, der beskriver forslaget Hjemmepleje Nedlæggelse af rehabiliteringsteam Nedlæggelse af dagcentre Husalfe på plejecentrene Selvkørende støvsugere Reduktion af kvalitetsstandarter personlig pleje Reduktion af personlig pleje på plejecentre med 4,1% Reduktion af kvalitetsstandarter Uddelegeret sygepleje ,9% Sundhed BC Bedre forløb for kronikere BC Tidlig og forebyggende indsats for ældre BC Det nære sundhedsvæsen Notater ** Indebærer investering på område Social- og Sundhedsudvalget Resultat Social- og Sundhedsudvalget Måltal

3 Ændringsforslag til FI: Styrkelse af myndighedsfunktionen på det specialiserede voksenområde Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget og Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap og 1.01 Administration Center: Center for Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst FI: Styrkelse af myndighedsfunktionen på det specialiserede voksenområde I alt Alle beløb er i kr. (2018-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2018 Budgetområde ,3 Budget 2019 Budgetområde ,4 Budget 2020 Budgetområde ,2 Budget 2021 Budgetområde ,2 i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2018 Budgetområde ,2 Budget 2019 Budgetområde ,3 Budget 2020 Budgetområde ,3 Budget 2021 Budgetområde ,3 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Udgiftsniveauet på det specialiserede voksenområde i Greve Kommune er lavt sammenlignet med de kommuner, som Greve Kommune normalt sammenligner sig med. Den seneste analyse fra KORA (behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den ) viser, at Greve har det laveste udgiftsniveau i Region Sjælland. Selv om Greves udgiftsniveau er lavt på det specialiserede voksenområde, er tet dog under stort pres med et stigende antal borgere, som har behov for forskellige former for støtte. Det betyder, at økonomien på området er generelt udfordret, jf. også sagen om Budgetudfordring i Budget på det specialiserede voksenområde, som Byrådet behandlede på byrådsmødet den Byrådet besluttede, at en genopretning af tet og en fremadrettet mængderegulering indarbejdes i kataloget med tekniske rettelser til Budget Byrådet besluttede samtidig, at der inden processen udarbejdes en sag om fremtidig styring og effektivisering på området, herunder den forebyggende indsats. BUDGETOPLÆG

4 Den sag Forslag til styringsindsatser på det specialiserede voksenområde blev behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde den Blandt de foreslåede styringsindsatser er en styrkelse af myndighedsfunktionen med 2 sagsbehandlere. Social- og Sundhedsvalget indstiller til Byrådet, at forslaget skal indgå i Prioriteringskataloget til Budget Der er tale om en aktiv investeringsstrategi, der skal medvirke til at fastholde det nuværende lave udgiftsniveau. Også andre kommuner har valgt at lave en aktiv investeringsstrategi for at imødekomme det pres, der er på det specialiserede voksenområde. Senest har Dansk Socialrådgiverforening samlet en række eksempler på, hvordan investeringer, kan medføre besparelser på flere velfærdsområder. Herning-modellen nævnes blandt andet som eksempel på, at nedbringelse af sagsantal kan mindske udgifterne. Sagsantallet i Greve Kommunes myndighedsfunktion er relativt højt. Pr. august 2017 har rådgiverne i gennemsnit 81 sager. Ifølge Dansk Socialrådgiverforening bør sagsantallet på det specialiserede socialområde ikke være højere end ca sager pr. sagsbehandler. En styrkelse af myndighedsfunktionen skal først og fremmest styrke opfølgningen i de enkelte sager mere specifikt opfølgning på målet for indsatsen og hvilken progression, borgeren oplever. Netop opfølgningsarbejdet er noget af det, som rådgiverne i myndighedsfunktionen har svært ved at nå med den nuværende bemanding. Det bliver der mulighed for med dette forslag, hvor en tilførsel af 2 rådgivere vil reducere sagsantallet til ca. 59 sager i gennemsnit. En skærpet opfølgning vil i særlig grad have fokus på midlertidige botilbud efter Serviceloven 107 til borgere med nedsat funktionsevne. Det er dyre tilbud med en årlig gennemsnitspris på ca kr. Greve Kommune har ca. 70 borgere i midlertidige botilbud efter Servicelovens 107. Det gennemsnitlige ophold har en varighed på 3,6 år. Da der netop er tale om midlertidige botilbud er der grundlag for progression i borgerens funktionsniveau. Det kan medføre en ændret indsats for borgeren og i konsekvens heraf en reduceret takst i nogle tilfælde og/eller en hurtigere visitering til andet og mindre omfattende tilbud. Målgruppe Generelt borgere med nedsat funktionsevne. Specifikt borgere, som er visiteret til midlertidige botilbud. Fordele og ulemper Fordelen er, at myndighedsfunktionens opfølgning styrkes, både helt generelt og mere specifikt i forhold til borgere i midlertidige tilbud. Det vil medføre, at borgerne får en mere målrettet indsats og mulighed for kortere ophold i botilbuddet, og evt. flytte i egen bolig med støtte. Det er netop den sammenhæng, der gør det realistisk, at investeringen i myndighedsfunktionen på sigt kan medføre en økonomisk gevinst. Der er ingen ulemper ved forslaget. Dog gøres der opmærksom på, at manglen på boliger i Greve Kommune til voksne med særlige behov vanskeliggør opgaven med at visitere til mindre omfattende tilbud. Afledte konsekvenser Forslaget styrker muligheden for at bevare nuværende lave udgiftsniveau på det specialiserede voksenområde, ved at borgerne modtager mere målrettede tilbud. BUDGETOPLÆG

5 Økonomi og tidsplan De 2 ekstra rådgivere i myndighedsfunktionen kan ansættes fra starten af Stillingerne skal være permanente for at sikre løbende fokus på området og for at kunne rekruttere kvalificerede medarbejdere. Med en investering på 2 ekstra rådgivere til 1,0 mio. kr. forventes der at kunne spares på tet til midlertidige botilbud. Besparelsen på botilbud forventes at være 0,5 mio. kr. i 2018, stigende til 1,3 mio. kr. i 2019 og derefter 2,0 mio. kr. På bundlinjen giver forslaget således en merudgift på 0,5 mio. kr. i 2018, en besparelse på 0,3 mio. kr. i 2019 og en besparelse på 1,0 mio. kr. fra 2020 og fremefter. Over hele den 4-årige periode er den samlede nettobesparelse på 1,8 mio. kr. Kommentar fra Område-MED Rådhus-MED har ikke fået forelagt forslaget. BUDGETOPLÆG

6 Ændringsforslag til Omlægning af indsatsen på rusmiddelområdet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Opnormering GRC (1,0 årsværk) Lægekonsulent Antabus og følgemedicin Besparelser ekstern rusmiddelbehandling I alt Alle beløb er i kr. (2018-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund På temamødet i Social- og Sundhedsudvalget den 5. oktober 2016 præsenterede Greve Rusmiddelcenter (GRC), hvordan centret gerne vil udvikle sig i fremtiden. GRC vil være et behandlingstilbud, som borgere og andre kommuner vælger frem for andre behandlingssteder. For at blive mere kendt og attraktiv er der bl.a. behov for at styrke det tværfaglige arbejde, styrke den opsøgende indsats med at synliggøre/formidle GRC s tilbud til samarbejdspartnere og borgere samt at der tilbydes antabusbehandling. Antabusbehandlingen købes på nuværende tidspunkt hos eksterne leverandører som fx Novavì (tidligere Lænken). Ændringsforslaget går derfor på, at GRC fremover skal tilbyde antabusbehandling, og at der afsættes flere ressourcer til opsøgende og tværfagligt arbejde. Det forudsætter, at der ansættes en medarbejder med sundhedsfaglig baggrund, der kan bruge 10 timer/ugen på antabusbehandling og 27 timer/ugen til opsøgende- og tværfagligt arbejde. Desuden skal der tilkøbes en lægekonsulent 4 timer/ugen. Målgruppe Borgere med rusmiddelproblemer i Greve Kommune. BUDGETOPLÆG

7 Fordele og ulemper Fordelene ved hjemtagelse af antabusbehandlingen og styrkelse af det opsøgende- og tværfaglige arbejde: Besparelse på udgifterne til ekstern antabusbehandling, når borgerne vælger antabusbehandling i GRC frem for hos eksterne leverandører Mulighed for at efterkomme borgernes ønske om at få antabusbehandling i GRC, hvor borgerne ofte i forvejen er i ambulant- eller dagbehandling. Mulighed for at kunne give flere borgere en helhedsorienteret- og tværfaglig indsats, som de eksterne leverandører ikke kan tilbyde. Mulighed for at styrke det opsøgende arbejde og derved give flere borgere den rette indsats. Ulemper ved hjemtagelse af antabusbehandlingen og styrkelse af det opsøgende- og tværfaglige arbejde: Hvis GRC bliver mere kendt og attraktivt, og flere derfor vil efterspørge centrets ambulant- eller dagbehandling, er der risiko for: Ventelister til gruppeforløbene i GRC, da der er grænser for deltagerantallet i grupperne Øget efterspørgsel efter tilbud i aftentimerne fra borgere med arbejde i dagtimerne. Der er i øjeblikket åbent en aften om ugen men ikke personalekapacitet til flere aftenåbninger. Afledte konsekvenser Ingen bemærkninger. Økonomi og tidsplan Forslaget kan realiseres fra januar/februar 2018 under forudsætning af, at det lykkes at rekruttere en lægekonsulent 4 timer ugentligt. Forslaget medfører en investering på 0,650 mio. til at udvide tilbudsviften i Greve Rusmiddelcenter men til gengæld forventes det muligt at nå en besparelse på 1,150 mio. kr. årligt på tet til ekstern rusmiddelbehandling. Samlet medfører forslaget således en nettobesparelse på kr. årligt fra Tidsplan Ultimo 2017: Indgåelse af kontrakt med lægekonsulent til opstart januar 2018 Ultimo 2017: Ansættelse af ekstra medarbejder til opstart januar 2018 Februar 2018: Tilbud om antabusbehandling i GRC Kommentar fra Område-MED Institutioner, Job & Socialservice Medarbejdersiden bakker op om forslaget. BUDGETOPLÆG

8 Ændringsforslag til Budgetreduktion Omega Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Budgetreduktion Omega I alt Alle beløb er i kr. (2018-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Omega er Greve Kommunes behandlingstilbud til misbrugsramte unge og deres familier. Der tilbydes samtale- og gruppeforløb, både for de unge misbrugere og for deres pårørende. Omega er en del af Greve Udviklingscenter under Center for Børn & Familier. Omega er fysisk placeret på Greve Videncenter, tæt på kommunens tilbud for voksne misbrugere i Greve Rusmiddelcenter. Omegas på 1,164 mio. kr.er en del af det samlede på rusmiddelområdet på Socialog Sundhedsudvalgets område 5.02, og tet overføres til Omega hvert år efter vedtagelsen. Herefter disponerer Omega frit over tet efter reglerne om En Pose Penge. Omega løser både skal-opgaver og kan-opgaver. Skal-opgaverne fremgår af Serviceloven 101, stk. 3 med tilhørende bekendtgørelse, og drejer sig om kommunens forpligtelse til i særlige tilfælde at tilbyde misbrugsbehandling til børn og unge under 18 år. Kan-opgaverne er Omegas tilbud om samtaler og gruppeforløb til de unge misbrugeres pårørende og gruppeforløb til de unge, der er vokset op i familier med misbrug. Baggrunden for forslaget er, at Greve Kommune sammen med Ishøj og Vallensbæk kommuner aktuelt indgår i Projekt GIV, som er et delvis statsligt finansieret fælles behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- og alkoholproblemer i de 3 kommuner. Projekt GIV tilbyder Gruppetilbud for børn 8-12 år, teenagere år og unge år Familieforløb med 5-8 samtaler pr. familie Kropsgrupper for børn under 15 år og unge over 15 år Mindfulness gruppe Individuelle forløb for børn og unge med mulighed for samtaler med psykolog, kropsterapeut og socialrådgiver BUDGETOPLÆG

9 Projekt GIV løber over 4 år, kalenderårene Midlerne skal dog bevilges og optages på finansloven hvert år. Tilbuddene i Projekt GIV og Omega er ikke identiske, og der skal stadig være mulighed for at tilbyde samtaler og gruppeforløb for pårørende i Omega ( kan-opgaverne). Dog er der i nogen grad tale om overlappende tilbud, og derfor foreslås en reduktion i Omegas frem til, at Projekt GIV udløber. Målgruppe Børn og unge med egne misbrugsproblemer og deres familier samt børn og unge, der lever i misbrugsramte familier. Fordele og ulemper Fordelen er primært af økonomisk karakter der opnås en besparelse. Nogle af de samtaler og gruppeforløb i Omega, der erstattes af tilbuddene i projekt GIV, vil foregå geografisk i Ishøj. Det drejer sig om gruppetilbuddene for børn (8-12 år) og teenagere (13-17 år). Det vil muligvis af nogle unge/pårørende betragtes som en servicereduktion, hvis der ikke er et alternativ fysisk beliggende i Omega i Hundige. Afledte konsekvenser Ingen bemærkninger. Økonomi og tidsplan Forslaget kan realiseres fra 1/1-18, og medfører en besparelse på kr. årligt i hvert af årene 2018 og I løbet af 2019 skal der tages stilling til sammensætning og finansiering af det fremtidige tilbud for unge misbrugere under 18 år og deres familier. Kommentar fra Område-MED Område-MED Institutioner, Børn & Familier: Forslaget var ikke færdigt til mødet i dette Område-MED, som derfor kun blev præsenteret for et foreløbigt, ufærdigt forslag. Område-MED har derfor blot bemærket, at forslaget bør undersøges for, om det indeholder faktuelle fejl. Område-MED Institutioner, Job & Socialservice: Medarbejdersiden har en bekymring for de borgere, der ikke er i stand til at deltage i projekt GIV. BUDGETOPLÆG

10 Ændringsforslag til Nedskalering af rehabiliteringsteam Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje Center: Center for Sundhed & Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Nedskalering af rehabiliteringsteam I alt Alle beløb er i kr. (2018-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget % Budget % Budget % Budget % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Den rehabiliterende indsats, som før har eksisteret som projekt i Greve Kommune er for nyligt blevet en ydelse under serviceloven. Ifølge servicelovens 83A (pr. 1. januar 2015) skal kommunalbestyrelsen tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Den rehabiliterende indsats, der omfatter nærværende forslag ligger ud over denne paragraf, da der er tale om en løbende supervisering af personalet i hjemmeplejen. Derfor er indsatsen ikke en skal -opgave. I forbindelse med udmøntning af den første ældremilliard i 2014 blev der afsat midler til oprettelsen af et rehabiliteringsteam i hjemmeplejen for at fremme den rehabiliterende indsats. Midlerne er gået til at ansætte en terapeut i Træningsenheden og fire deltidsmedarbejdere hos Greve Kommunes fire hjemmeplejeleverandørerne - private såvel som kommunale. Medarbejderne har sikret implementering og fastholdelse af fokus på den rehabiliterende indsats blandt det øvrige personale og hos de borgere, som modtager hverdagsrehabilitering. Medarbejderen (rehabiliteringskoordinatoren) deltager i besøg hos den enkelte borger, sammen med den faste hjælper og superviserer, at den rehabiliterende indsats foregår ift. de opsatte mål, samt sikrer fremdrift hos borgeren. Derudover gives der kollegial sparring og videndeling til den faste medarbejder. På den måde sker der en praksisnær kompetenceudvikling og videndeling, som medarbejderen kan tage med sig videre til de øvrige borgere. Sidste år blev stillingen som terapeut, der indgik i rehabiliteringsteamet, ansat i Træningsenheden, fjernet ved en besparelse. BUDGETOPLÆG

11 Nærværende forslag betyder, at de fire udegruppers rehabiliteringskoordinatorer kan levere ca. 10 timers superviseret rehabiliterende indsats om ugen i stedet for ca. 20 timer som hidtil. Målgruppe Borgere, der modtager rehabiliteringspakker i Greve Kommune. Fordele og ulemper Forslaget kan få en negativ indflydelse på den tværfaglige koordinering, så forløbene ikke er tilstrækkeligt samstemt med henblik på hurtig effekt for borgeren. Borgeren kan derfor opleve, at deres rehabiliteringsforløb bliver unødigt længerevarende grundet manglende timing i koordinering. Borgerne kan i yderste konsekvens opleve, at de ikke bliver så selvhjulpne som det var potentielt muligt. Hvormed borgerens behov for hjælp bliver forlænget eller permanent. Det kan give et unødigt forbrug af økonomiske ressourcer på længere sigt. Det må forventes, at forslaget har negative konsekvenser for kompetenceudviklingen hos de medarbejdere som arbejder med rehabiliteringsforløb, og at indsatsen hos borgerne der modtager rehabiliteringsforløb derved får leveret et fagligt lavere niveau. Økonomi og tidsplan Forslaget forventes at kunne have virkning fra januar 2018 Kommentar fra Område-MED Rehabiliteringsteamet er vigtigt i forhold til fastholdelsen og videreudviklingen af den rehabiliterende indsats. Konsekvensen ved at reducere teamet kan være, at der blive flere dyrere forløb og borgere, som ikke kan blive så lang tid i eget hjem som ellers. BUDGETOPLÆG

12 Ændringsforslag til Nedlæggelse af dagcentre Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje Center: Center for Sundhed & Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Nedlæggelse af dagcentre I alt Alle beløb er i kr. (2018-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Byrådet kan efter serviceloven iværksætte eller yde tilskud til forskellige generelle tilbud. I dag leverer Greve Kommune nogle tilbud, som ikke er lovpligtige - også kaldet KAN-tilbud. Disse aktiviteter kan fravælges, for kun at prioritere de lovbundne SKAL-ydelser. Dagcentrene er i denne sammenhæng et kan-tilbud. Indeværende forslag vedrører en nedlæggelse af dagcentrene på Nældebjerg og Strandcentret, samt aktiviteten på Hedebo. Gennemføres dette forslag kan der opnås en besparelse på i alt t. kroner. Vælger man et bevare et minimum af aktiviteter på hver center på niveau med Hedebo i dag, kan en besparelse på kroner opnås. Center for Sundhed & Pleje vurderer ud fra nedenstående, at både dagcenterfunktionen på hhv. Nældebjerg og Strandcentret i dag er velbesøgt. På aktivitetscentrene har vi fra tidlige optællinger mere end 60 gæster og er på enkelte ugedage oppe over 150. Gæsterne deltager i forskellige aktiviteter eksempelvis banko, gymnastik, værksted, billard, håndarbejde, læser eller øvrige gøremål i selve aktiviteten og caféen. Der foregår også forskellige arrangementer om aftenen fx bestyrelsesmøder og huskekoret. Målgruppe Forslaget har betydning for brugerne af kommunens dagcentertilbud, samt beboerne på plejecentrene generelt. Fordele og ulemper Dagcentrene er en væsentlig del af kommunens forebyggende indsats mod ensomhed blandt kommunens ældre. Forslaget kan på sigt føre til øget ensomhed blandt de ældre, der er vant til at komme i kommunens dagcentre og her skaber relationer med andre ældre. Endvidere er BUDGETOPLÆG

13 dagcentrene et af de tiltag, der i dag er stærkt medvirkende til at skabe liv på plejecentrene, hvorfor en nedlæggelse vil have vidtrækkende konsekvenser få dagligdagen på plejecentrene. Afledte konsekvenser Øget ensomhed og inaktivitet kan føre til reduktion i borgerens funktionsniveau og i sidste ende evnen til at klare sig selv. Dette kan på længere sigt betyde et øget udgiftsniveau for kommunen på andre ydelser. Økonomi og tidsplan Forslaget forventes at kunne have virkning fra marts 2018 af hensyn til opsigelsesvarsler og udbetaling af restferie. Kommentar fra Område-MED Ligesom ved lukning af cafeen på Nældebjerg vil nedlæggelse af dagcentrene kunne indebære øget ensomhed blandt de ældre. Dette er problematisk, da et social liv bidrager til den generelle sundhedstilstand. BUDGETOPLÆG

14 Ændringsforslag til Husalfe på plejecentrene Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje Center: Center for Sundhed & Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Husalfe på plejecentrene I alt Alle beløb er i kr. (2018-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Indeværende forslag vedrører nedlæggelse af ordningen med husalfe på plejecentrene i Greve Kommune. Ordningen med husalfe blev indført i forbindelse med udmøntningen af ældremilliarden, hvor der blev ansat fire medarbejdere, én på hver af kommunens plejecentre. Husalfene har betydet, at centrene har haft en ekstra ansat udover den normale normering til at løfte en række sociale aktiviteter for og med beboerne. Husalfene har bl.a. deltaget ved ture ud af huset såsom til Zoologisk Have, Tivoli, Greve Museum eller en gåtur i lokalområdet. Derudover har husalfene stået for en række sociale arrangementer fx grillaftener, Valdemarsdag, juleklip, idrætsdag og bankospil. Derudover hjælper husalfene til på plejecentrene ved tilberedning af mad, bagning og anretning. Aktiviteterne tilpasses beboernes behov og ønsker samt årstidernes muligheder. Hertil understøtter husalfene de frivilliges aktiviteter sammen med beboerne på plejecentrene, fx så en beboer kan køre en tur på en duecykel med en frivillig. Tilbagemeldinger fra plejecentrene viser entydigt, at ordningen bliver taget positivt imod blandt beboere såvel som pårørende og medarbejdere. Fra 2017 er der indført en klippekortsordning, der kan kompensere for nedlæggelsen af husalfeordningen, hvorfor det ikke vil berøre den eksisterende normering på plejecentrene. Målgruppe Forslaget har betydning for beboerne på plejecentrene. Fordele og ulemper Ved at nedlægge ordningen med husalfe, vil beboerne opleve færre sociale aktiviteter. Dog vil den nye klippekortordning på plejecentrene kunne kompensere for dette. BUDGETOPLÆG

15 Afledte konsekvenser Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres fra 1/ Kommentar fra Område-MED Ved at nedlægge ordningen vil der være færre sociale aktiviteter på plejecentrene. Aktiviteterne er vigtige for de ældres livskvalitet. BUDGETOPLÆG

16 Ændringsforslag til Selvkørende støvsugere Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje Center: Sundhed og Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Selvkørende støvsugere I alt Alle beløb er i kr. (2018-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,5 Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Når der tildeles hjælp efter 83 i serviceloven, er hensigten i lovgivningen, at borgeren i størst muligt omfang selv skal deltage aktivt i opgaveudførelsen. Dette er også tilgangen i Greve Kommune, hvor hverdagsrehabilitering i en årrække har været højt på dagsordenen, og hvor borgerne med den nødvendige vejledning støttes til at blive selvhjulpne. Greve Kommune har indtil nu valgt en model, hvor borgere, der ikke selv kan varetage støvsugning, kan vælge mellem at låne en robotstøvsuger af kommunen eller få støvsuget af hjemmeplejen. Det er kun få borgere, som pt. har valgt at låne robotstøvsuger. Dette understøtter ikke Byrådets hensigt om, at teknologi med fordel kan anvendes, hvor den kan effektivisere arbejdsprocesser. Ankestyrelsen har i 2012 truffet afgørelse om, at kommunen er berettiget til at give afslag på hjælp til rengøring, hvis en borger kan blive selvhjulpen ved at dele opgaverne op, benytte mindre belastende arbejdsstillinger og/eller benytte teknologiske redskaber til rengøring. En robotstøvsuger er et teknologisk redskab til rengøring, og Ankestyrelsen har i 2016 truffet afgørelse om, at en robotstøvsuger er sædvanligt indbo. Sædvanligt indbo er produkter som forefindes i ethvert hjem, der måtte ønskes det. Kommunen kan ikke yde tilskud til sædvanligt indbo uanset, at en borger har en nedsat funktionsevne. Sammenholdes de to principafgørelser er konklusionen, at kommunen skal foretage en individuel og konkret vurdering af, om borger kan gøre rent ved brug af robotstøvsuger, når borger søger om hjælp til støvsugning. I så fald skal borger selv indkøbe robotstøvsugeren. BUDGETOPLÆG

17 Forslaget vil nedsætte antallet af visiterede A-pakker (rengøring) med ca timer om året svarende til kr. Det vurderes, at 75 % af modtagerne af A-pakker kan overgå til robotstøvsugere. Forslaget vil samtidig medføre, at der skal afsættes flere personaleressourcer i Myndighedsteamet til hjemmebesøg for vurdering og afprøvning af, om borger kan benytte en robotstøvsuger. Besparelsen på A-pakker vurderes langt at overstige udgiften til personaleressourcer. Fordele og ulemper Det kan være en fordel, at - borgeren kan opnå mere selvstændighed, fordi der ikke længere er behov for, at en medarbejder fra hjemmeplejen kommer på besøg, når der skal støvsuges. Det kan være positivt for borgere, der gerne vil gøre de fleste ting selv. - de selvkørende støvsugere kan frigive personaleressourcer. Det kan være en ulempe, at - borgere, der savner selskab ikke får besøg af hjemmeplejen ved støvsugning. Målgruppe Borgere, der modtager praktisk hjælp (støvsugning) i Greve Kommune. Økonomi og tidsplan Forslaget forventes at kunne have virkning fra juni 2018 Kommentar fra Område-MED For nogle borgere vil forslaget indebære øget ensomhed, når hjemmeplejen ikke kommer så ofte. For andre vil det give en følelse af selvhjulenhed. BUDGETOPLÆG

18 Ændringsforslag til Reduktion i personlig pleje i hjemmeplejen Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje Center: Sundhed og Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Reduktion i personlig pleje I alt Alle beløb er i kr. (2018-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,5 Budget ,5 Budget ,5 Budget ,5 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Forslaget vedrører både personlig pleje, vedligeholdende træning/aktivitet og støtteopgaver i forbindelse med indkøb mm. i hjemmeplejen. Greve Kommune tildeler hjælpen til borgere, som visiteres til ydelser i pakker og ikke i enkeltydelser. Det betyder, at hvis en borger fx både skal have hjælp til bad, hjælpes i tøjet, og redes hår, så er det ikke tre ydelser borgeren får, men én pakke, der indeholder tid til at ydelserne kan leveres. Pakkerne kan være større eller mindre, alt afhængig af graden af hvor selvhjulpen borgeren er. Forslaget består i, at reducere pakkerne: C2 (daglig personlig bistand) fra nuværende 27 min. dagligt til 25 min. dagligt svarende til en reduktion på 5 % ( kr.). C3 (daglig personlig bistand) fra nuværende 54 min. dagligt til 51 min. dagligt svarende til en reduktion på 5 % ( kr.) C4 (daglig personlig bistand) fra nuværende 126 min. dagligt til 119 min. dagligt svarende til en reduktion på 5 % ( kr.) Ovenstående forslag til reduktion af plejepakker omhandler personlig hjælp i dagtiden. Der foreslås ingen reduktion i aftenhjælpen. Det følger af serviceloven, at kommunen skal tilbyde personlig pleje til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller på grund af særlige sociale problemer ikke selv kan udføre opgaven. BUDGETOPLÆG

19 Det er Byrådet, som fastsætter det kommunale serviceniveau for personlig pleje og praktisk hjælp inden for lovgivningens rammer. Ved ændring i serviceniveauet skal visitationen foretage en ny konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Da dette forslag alene vedrører ændring af afsat tid i pakkerne, og ikke i den service borgeren er bevilget, skal der ikke foretages ny og konkret og individuel vurdering for gennemførelse af reduktionen. Målgruppe Borgere, der modtager hjemmepleje i Greve Kommune. Fordele og ulemper Borgerne vil opleve, at hjemmeplejen har mindre tid end tidligere til varetagelse af samme opgave. Hjemmeplejens medarbejdere vil opleve at have mindre tid til varetagelse af deres arbejdsopgaver. Økonomi og tidsplan Forslaget forventes at kunne have virkning fra januar 2018 Kommentar fra Område-MED Der er tale om en væsentlig forringelse i serviceniveauet, som vil opleves mærkbart for den enkelte borger. BUDGETOPLÆG

20 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Ændringsforslag til Reduktion af personlig pleje på plejecentrene med 4,1% Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje Center: Center for Sundhed & Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Reduktion af plejepakker på plejecentre I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,1 Budget ,1 Budget ,1 Budget ,1 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Forslaget vedrører plejen på Greve Kommunes plejecentre. Borgere, der bor i plejebolig i Greve Kommune, tildeles ved indflytning en plejepakke, på baggrund af deres samlede behov for pleje. Plejepakkerne dækker både personlig og praktisk hjælp. Der er fire forskellige plejepakker med forskelligt indhold og dermed også forskellig tid. Det er Byrådet, der fastsætter det kommunale niveau for pleje på plejecentrene inden for lovgivningens rammer. Forslaget vil medføre, at der i gennemsnit vil være 2 medarbejdere mindre på hver af de 5 plejecentre, svarende til 10 medarbejdere i alt. Forslaget vedrører en reducering af tiden med 4,1% på alle fire pakker. Målgruppe Det har konsekvenser for beboere på plejecentrene i Greve Kommune. Fordele og ulemper Det vil være en ulempe at - at personalet har mindre tid i dagligdagen til at hjælpe borgerne med fx personlig pleje, ved toiletbesøg og ved måltider. - at der bliver mindre tid til sociale arrangementer, da personalet vil have mindre tid til at arrangere og støtte og hjælpe under afholdelse af disse. - at det oftere vil være sandsynligt, at der anmodes om ekstra-bevillinger til især borgere med demens- og/eller kognitive problemer, da støtten ikke kan varetages indenfor den almindelige tidsramme for den tildelte hjælp. BUDGETOPLÆG

21 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Økonomi og tidsplan Forslaget forventes at kunne have virkning fra marts 2018 af hensyn til opsigelsesvarsler og udbetaling af restferie. Kommentar fra Område-MED Der er tale om en væsentlig forringelse i serviceniveauet, som vil opleves mærkbart for den enkelte borger. BUDGETOPLÆG

22 Ændringsforslag til Reduktion af delegeret sygepleje med 3,9% Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje Center: Center for Sundhed & Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Reduktion af delegeret sygepleje med 3,9% I alt Alle beløb er i kr. (2018-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,9 Budget ,9 Budget ,9 Budget ,9 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Når sygeplejen delegere en opgave til hjemmeplejens varetagelse, planlægger hjemmeplejen fra 1 til 3 C0-pakker á 15 min. til varetagelse af opgaven. Således kan der maksimalt planlægges med 45 min. dagligt til hjemmeplejens varetagelse af en opgave delegeret af sygeplejen. Det foreslås, at C0-pakken reduceres i tid fra 15 min. til 14 min. pr. pakke svarende til en reduktion på 5 % ( kr.). Målgruppe Borgere, der modtager delegeret sygepleje i eget hjem. Fordele og ulemper Der er tale om en nedskrivning af tiden i CO-pakken, hvilket er en forringelse af kvalitetsstandarten for ydelsen. Plejepersonalet skal løse opgaverne hurtigere eller i et mindre omfang. Da det er hjemmeplejen der selv planlægger og disponere (selvvisiterer) opgaven, er der risiko for at de vil trække flere pakker dagligt (op til 3 pakker), hvor de tidligere planlagde og disponerede med færre, hvormed besparelsen ikke indhentes. Økonomi og tidsplan Det forventes, at forslaget kan have virkning fra januar 2018 Kommentar fra Område-MED Hvis den delegerede sygeplejen mindskes, vil det indebære mindre tid til borgeren i eget hjem til eksempelvis sårpleje. BUDGETOPLÆG

23 Ændringsforslag til Bedre forløb for kronikere Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.04 Sundhed Center: Center for Sundhed & Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Bedre forløb for kronikere I alt Alle beløb er i kr. (2018-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,06 Budget ,13 Budget ,13 Budget ,13 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Indsatsen vedrører opprioritering af den tidlige og forebyggende indsats målrettet borgere med kronisk sygdom i alle aldersgrupper, jf. fælles retning. Der er udarbejdet en Business Case der fremgår af næste side. Ud over de positive effekt for borgerne forventes der også en mindre positiv gevinst på den kommunale medfinansiering. Den demografiske udvikling med flere ældre og bedre behandlingsmuligheder, medfører at flere får en kronisk sygdom, hvilket i sig selv medfører et behov for en opnormering af indsatsen. Business casen vedrører en indsats, hvor langt flere kronikere får et kommunalt rehabiliteringsforløb gennem en opnormering af indsatsen i træningsenheden. Et kommunalt rehabiliteringsforløb består altovervejende af indsats ved enten fysioterapeut eller ergoterapeut. Herudover indgår også indsats ved klinisk diætist og psykolog. Centralt for indsatsen er, at flere borgere med kronisk sygdom henvises fra egen læge eller sygehus til et rehabiliteringsforløb. En del af indsatsen omhandler derfor at gøre flere borgere og patientforeninger opmærksomme på muligheden for at få et kommunalt rehabiliteringsforløb, samt at få almen praksis og sygehus til at henvise flere borgere. Som del af indsatsen om at flere kronikere får et rehabiliteringsforløb, skal der etableres flere hold på tidspunkter, som ligger uden for normal arbejdstid. Mange borgere med kronisk sygdom, især borgere med hjertekarsygdom og Diabetes Type 2, er stadigvæk på arbejdsmarkedet, og de skal have mulighed for at følge et rehabiliteringsforløb, mens de samtidigt passer deres arbejde. Det vurderes, at fraværet af denne mulighed gør, at nogle borgere vælger ikke at tage imod et tilbud om et kommunalt rehabiliteringsforløb. Center for Job & Social oplyser i den forbindelse, at det for borgere på sygedagpenge kan betyde, at borgernes sygedagpenge-periode forlænges. I Greve Kommunes Sundhedspolitik , forlænget til udgangen af 2018, er et mål at fordoble antallet af borgere med KOL, Diabetes Type 2 og hjertekarsygdom, der modtager et BUDGETOPLÆG

24 kommunalt rehabiliteringsforløb. Dette mål er endnu ikke opfyldt. Den nye indsats skal også sikre, at Greve Kommune kommer i mål med sundhedspolitikkens mål på området. Business casen vedrører også, at specialistsygeplejersker i hjemmesygeplejen får en langt mere aktiv rolle i forhold til borgere med hjertekarsygdom, KOL og Diabetes Type 2, sådan at specialistsygeplejersker i samarbejde med almen praksis gennem en opsøgende indsats følger og støtter kronikere med behov herfor, sådan at borgerne fx passer deres kontrolforløb. Den nye indsats indebærer en opnormering af indsatsen i hjemmesygeplejen. For kronikere med multisygdom, hvor borgeren fx både lider af hjertekarsygdom og Diabetes Type 2, skal specialistsygeplejerskerne koordinere indsatsen på området. Som del af indsatsen etableres i et samarbejde med frivillige/foreningslivet flere tilbud om fysisk aktivitet i foreningslivet målrettet borgere med kronisk sygdom. Det vurderes, at sådanne tilbud bør kunne holdes inden for rammerne af den normale egenbetaling for aktiviteter i foreningslivet, sådan at der i den forbindelse ikke er kommunale udgifter forbundet med samarbejdsaftaler ol. Målgruppe Borgere med kroniske sygdomme Fordele og ulemper De nationale kliniske retningslinjer for hhv. hjertekarsygdom, KOL og Diabetes Type 2 giver evidensbaserede anbefalinger om rehabiliteringsindsatser, idet det vurderes, at komplikationer igennem en sådan indsats forebygges og helbredstilstanden for patienterne optimeres. Erfaringen viser, at der hos borgere med kronisk sygdom efter et 3 måneders kommunalt rehabiliteringsforløb måles en positiv effekt i forhold til øget fysisk aktivitet, øget livskvalitet samt øget opmærksomhed på egen sygdom. Gennem en øget opmærksomhed på egen sygdom begynder borgeren at gå til faste kontroller hos egen læge, borgeren øger sine aktiviteter i hverdagen og kommer ofte ind i nye netværk. Dette får samlet set en positiv effekt på borgerens sundhed fremadrettet og dermed også for antallet af kontakter med sygehusvæsenet og den kommunale medfinansiering heraf. Enkelte borgere, der har modtaget et kommunalt rehabiliteringsforløb i Træningsenheden har udtalt, at de ikke har været indlagt på sygehuset om vinteren, som de ellers plejer at blive, fordi de grundet deltagelse i rehabiliteringsforløbet har fået nogle redskaber til at klare sig bedre i hverdagen. Data viser, at en indlæggelse i relation til hjertekarsygdom, KOL og Diabetes Type 2 i gennemsnit med den nye aldersdifferentierede kommunale medfinansiering koster knap kr. Et kommunalt rehabiliteringsforløb koster ca kr. Det betyder, at indsatsen med kommunal medfinansieringsøjne kan betale sig, hvis man kan forebygge 1 indlæggelse ved at have gennemført 2 rehabiliteringsforløb. Herudover kan der være andre finansielle og ikke finansielle gevinster ved at gennemføre et kommunalt rehabiliteringsforløb. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres fra 1. januar 2018 Kommentar fra Område-MED Er ikke behandlet i Område-MED BUDGETOPLÆG

25 Bedre forløb for kronikere Formål Projektmål Undgå unødvendige indlæggelser og Projektoplysninger Projektejer: ambulante besøg på sygehus (somatikken) blandt kronikere (alle aldersgrupper) og dermed at reducere den kommunale medfinansering. Herudover bedre forløb på tværs af sektorer. At øge kronikeres mestring af egen sygdom. Flere borgere med kronisk sygdom modtager et kommunalt rehabiliteringsforløb. Hjemmesygeplejen understøtter i samarbejde med almen praksis, at borgere med kronisk sygdom passer deres kontrolforløb. Samarbejde med frivillige/foreningslivet om indsatser/tilbud målrettet borgere med kronisk sygdom. Kronisk sygdom ses her som hjertekarsygdom, KOL og Diabetes Type 2. Business Case for: Projekttype: Jane Petersen Økonomi & Indkøb Sundhed & Pleje Andet Version 3 Ikke finansielle gevinster Øget livskvalitet (Forbedret trivsel) Hjemmesygeplejen støtter borgere (Forbedret service) Længere liv (Andet) Ikke finansielle omkostninger Projektøkonomi Gevinster i kr. KMF ved indlæggelser (Red. driftsudg.) KMF ved ambulante besøg (Red. driftsudg.) Sygedagpenge ol. (Red. driftsudg.) Hjemmehjælp (Red. driftsudg.) Plejecenterplads (Red. driftsudg.) Gevinster i alt Omkostninger i kr. Rehabiliteringsforløb (Intern tid - kr.) Hjemmesygeplejen (Intern tid - kr.) Telemonitorering (Anden udgift) Omkostninger i alt Projektøkonomi i alt Best case Worst case Brug af intern arbejdstid (opgørelse i timer) Sparet Forøget I alt Risikovurdering I alt for hele projektperioden: -450 (Omregnes ikke til kr.) Middel risiko Opmærksomhedspunkter Kronikere deltager ikke Sygehus/læge henviser ikke Almen praksis samarbejdsønske Samarbejde frivillige/forening Akkumuleret cash-flow 10,0 5,0 0,0-5,0-10, Påvirkning af økonomi Kassen / ikke fordelt

26 Ændringsforslag til Tidlig forebyggende indsats ældre Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.04 Sundhed Center: Center for Sundhed & Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum, Besparelse Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Tidlig forebyggende indsats ældre I alt Alle beløb er i kr. (2018-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2018-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,18 Budget ,22 Budget ,22 Budget ,22 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Indsatsen vedrører opprioritering af den tidlige og forebyggende indsats på ældreområdet, hvor Greve Kommune på nuværende tidspunkt har en mindre indsats af god kvalitet. Gennem en opprioritering af indsatsen forventes en positiv gevinst på bl.a. den kommunale medfinansiering. Der er udarbejdet en Business Case der fremgår af næste side. Den demografiske udvikling med flere ældre, medfører at flere har behov for en tidlig og forebyggende indsats, hvilket i sig selv afstedkommer et behov for en opnormering af indsatsen, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes. Indsatsen kan ses som en tidlig og forebyggende indsatser, som der er fokus på under fælles retning. Der er således andre grunde, udover besparelser på bl.a. den kommunale medfinansiering, som taler for indsatsen. Business casen vedrører en opnormering af de forebyggende hjemmebesøg. Greve Kommunes kvalitetsstandarder på området beskriver den nuværende indsats. Gennem en opnormering af indsatsen vil der i højere grad kunne ske en opsporing af sårbare ældre i særlig risiko for psykisk, fysisk og social funktionsnedsættelse og som derfor har behov for en tidlig og forebyggende indsats. Ved de forebyggende hjemmebesøg opspores også borgere med demens. Udgifter forbundet med demens området er ikke medtaget i beregningen. En opnormering af de forebyggende hjemmebesøg må samtidigt forventes at give en øget efterspørgsel efter tilbud og indsatser, som forebyggelseskonsulenterne henviser borgerne til, fx dagcenter, og som er central for, at indsatsen får den ønskede effekt på bl.a. den kommunale medfinansiering. Desuden vedrører indsatsen etablering af nye tidlige og forebyggende tilbud, bl.a. samtalegrupper og tilbud i foreningslivet, målrettet sårbare ældre borgere, som er i risiko for at udvikle eller har BUDGETOPLÆG

27 depression, angst, belastningsreaktion, demens ol. Der opleves blandt forebyggelseskonsulenterne et stort behov for sådanne tidlige og forebyggende indsatser, som de kan henvise borgere i særlige risiko til. Udover forebyggelseskonsulenterne vil det være relevant, at medarbejdere, der i øvrigt arbejder med opsporing af ensomhed og demens i hjemmeplejen, kan henvise til et sådan tilbud. Det anbefales, at der bl.a. etableres samtalegrupper baseret på metoden Fortæl for livet. En central del af indsatsen er også etablering af tilbud om medicingennemgang for ældre borgere i særlig risiko og som får meget receptpligtig medicin. Uhensigtsmæssig medicin eller deciderede medicinfejl kan påvirke borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau negativt. Medicingennemgang må således forventes at have en positiv effekt på bl.a. risikoen for fald. Målgruppe Ældre og sårbare borgere i Greve Kommune Fordele og ulemper Der eksisterer kun lidt forskning omkring effekten af forebyggende hjemmebesøg, og den viden, som foreligger, er ofte ikke ny. Et år gammelt projekt i Rødovre viste fx en effekt på 19 pct. færre indlæggelser blandt ældre 80+ år, der modtog forebyggende hjemmebesøg. I diverse nyere publikationer, bl.a. Sundhedsstyrelsens Guide til kommunerne om forebyggende hjemmebesøg og Håndbog om forebyggelse på ældreområdet vurderes det, at litteraturen på området peger på, at forebyggende hjemmebesøg kan bidrage til at forbedre funktionsevnen samt reducere funktionsevnenedsættelser blandt ældre, der har en relativt god funktionsevne og selv kan klare en stor del af opgaverne i hverdagen. I business casen er der foretaget et konservativt skøn på, hvad der sandsynligvis kan opnås gennem en opnormering af indsatsen på området. Effekten kan også blive større end det estimerede. Sundhedsstyrelsens Håndbog om forebyggelse på ældreområdet peger bl.a. på, at undersøgelser har vist, at ældre, der mister en samlever/ægtefælle, har øget risiko for depression, ensomhed og selvmord. Undersøgelser viser, at op mod 30 pct. af ældre mennesker, hvis samlever/ægtefælle har en alvorlig sygdom, oplever ensomhed. Desuden henviser håndbogen til, at studier peger på, at ældre mænd, der lever alene, har forøget risiko for funktionsevnenedsættelse samt social isolation, depression og selvmordsadfærd. Mænd, der lever alene, har også en mindre sund livsstil end gifte og samboende mænd. Erfaring viser, at metoden Fortæl for livet kan mindske ensomhed og social isolation og virke til psykisk sundhedsfremme og rehabilitering blandt ældre. Fortæl for Livet er en gruppebaseret livsfortællingsmetode, der beskæftiger sig med at skabe og forstærke relationer ved at ældre mødes og mindes vigtige historier fra deres levede liv. Erfaringen er, at mange ældre får for meget eller forkert medicin. Fx har et projekt omkring medicingennemgang for beboere på Københavns Kommunes plejecentre i 2013 vist en stor forekomst af forkert eller uhensigtsmæssig medicin. Det drejede sig bl.a. om uhensigtsmæssig interaktion mellem forskellige præparater, samt uhensigtsmæssig styrke eller dosering. Adskillige undersøgelser viser en positiv gevinst af medicingennemgang blandt ældre borgere i særlig risiko og som får meget receptpligtig medicin, bl.a. at antallet af genindlæggelser reduceres. Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres fra 1. januar 2018 Kommentar fra Område-MED Er ikke behandlet i Område-MED BUDGETOPLÆG