SERVICENIVEAU FOR CENTER FOR BØRN, UNGE

Transkript

1 SLAGELSE KOMMUNE SERVICENIVEAU FOR CENTER FOR BØRN, UNGE OG FAMILIE HANDICAPOMRÅDET SEPTEMBER 2014

2 Indhold Indledning... 3 Merudgifter Formålet (166)... 3 Målgruppe (168)... 3 Omfang og opfølgning ( )... 4 Typer af merudgifter... 5 Kost og diætpræparater (177)... 5 Medicin (180)... 6 Astma og hudlidelser... 6 Cøliak/Laktoseintolerance... 7 Diabetes... 8 Sygehusophold (183)... 8 Befordring ( )... 9 Drift af bil (185) Handicap rettede kurser (192) Beklædning/fodtøj ( ) Bleer Briller (182) Cykel Vask og vaskemaskine (199) Ferie (200) Konsulentbistand Barnepige For tidlig fødte børn Slidtage af indbo IT-udstyr Kontingent Bolig og boligskift (201) Tabt arbejdsfortjeneste Formålet (199) Målgruppe (200) Beregning af ydelsen ( ) Afgræsning af omfang (201, ) Tabt arbejdsfortjeneste i udredningsperioden Udgifter til transport imellem hjem og arbejdsplads (214) Aflastning 84 ( ) Formålet

3 Målgruppen Aflastning udenfor hjemmet i mindre omfang Aflastning udenfor hjemmet i middelstort omfang Aflastning udenfor hjemmet i stort omfang Aflastning udenfor hjemmet i helt særligt omfang Generelt vedrørende al aflastning Sagsbehandlingsfrister Indledning Denne vejledning er et arbejdsredskab målrettet sagsbehandlere i handicapteamet i Center for Børn, Unge og Familie. Vejledningen anvendes i sagsbehandlingen og i dialogen med borgerne omkring serviceniveauet. Serviceniveauerne skal ses som et vejledende udgangspunkt for tildelingen af støtte og foranstaltninger i de enkelte sager. Alle sager bliver altid behandlet ud fra et konkret skøn og individuel vurdering af borgerens behov. Vejledningen vil administrativt blive opdateret en gang årligt fx i forhold til justering af takster, ny lovgivning og afgørelser fra Ankestyrelsen. Talhenvisningerne i overskrifterne henviser til punkterne i Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier vejledning nr. 3 til serviceloven. Merudgifter 41 Formålet (166) Formålet med merudgiftsydelsen er at: Medvirke til, at børn og unge med funktionsnedsættelse kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner eller lignende, såfremt hensynet til barnets bedste tilsiger dette. Familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse. Hindre, at barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarig lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Målgruppe (168) Målgruppen for bevilling af økonomisk tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet efter servicelovens 41 kendetegnes typisk ved at være børn og unge under 18 år med: Betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Indgribende kroniske lidelser (lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse). Indgribende langvarige lidelser (sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år, og der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud). Bemærk at det ikke er nok, at lidelsen er indgribende eller langvarig, begge betingelser skal være opfyldte. Ankestyrelsen har blandt andet truffet afgørelse om (C-13-99), at en pige med en eksemlidelse ikke var omfattet af personkredsen for Servicelovens 41. Begrundelsen var, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er tale om en langvarig lidelse. Der må også stilles krav om, at der er tale om en indgribende lidelse. 3

4 Endvidere bemærkes afgørelse (C-55-11) om en 12-årig dreng, som var i medicinsk behandling for ADHD. Han havde ikke en så væsentlig funktionsnedsættelse, at han var omfattet af personkredsen, da der var god effekt af medicinen. Derfor kan der ikke dækkes merudgifter ved forsørgelsen. Ligeledes kommer børn, der fx ikke kan ligge tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), normalt ikke ind under servicelovens 41. I specielle tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte, barnet er i skolealderen, og der er udsigt til, at lidelsen er kronisk, kan der dog efter en konkret vurdering ydes hjælp efter servicelovens 41. Målgruppen omfatter heller ikke den brede gruppe af børn og unge med kortvarige eller mindre indgribende lidelser som fx visse former for allergi. Bemærk at Ankestyrelsen i afgørelse (C ) har afgjort, at 2 børns astma og allergi skulle vurderes ud fra, at lidelsen uden behandling ville være livstruende. Det er den samlede nedsættelse af funktionsevnen, der skal lægges til grund for vurderingen af, om et barn er omfattet af personkredsen og har ret til merudgifter. Et barn med flere lidelser behøver således ikke være omfattet af personkredsen for hver enkel lidelse for, at merudgifter ved forsørgelsen af barnet i hjemmet kan dækkes. Det er den samlede funktionsevne, der skal være betydeligt nedsat eller indgribende(afgørelse nr ). Der henvises endvidere til følgende afgørelser: C-55-11, C-54-11, C-09-09, C for nærmere afgrænsning af målgruppen. Det er en betingelse for, at der kan bevilges merudgiftsydelse efter servicelovens 41, at barnet/den unge med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse forsørges i eget hjem. Ved forsørgelse i eget hjem forstås, at barnet/den unge: Bor hos indehaveren af forældremyndigheden eller andre pårørende. Er indlagt på hospital. Er på aflastning efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 5 eller 84. Er på kostskole eller efterskole (uden at der er tale om en anbringelse). Hvis barnet/den unge er anbragt uden for eget hjem på et anbringelsessted og er omfattet af målgruppen for merudgiftsydelse efter servicelovens 41, afholder anbringelsesstedet de nødvendige merudgifter over anbringelsesstedets drift. Hvis barnet/den unge er anbragt uden for eget hjem i en plejefamilie efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 og er omfattet af målgruppen for merudgiftsydelse efter servicelovens 41, bevilges de nødvendige merudgifter efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 som en del af anbringelsesudgiften. Udgiften refunderes plejefamilien med faktisk afholdte udgifter (ingen standardisering og minimumsgrænse) efter særskilt dokumentation for aftalte nødvendige merudgifter. Omfang og opfølgning ( ) Som udgangspunkt er de udgifter, der bevilges efter servicelovens 41, de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af barnet/den unge i hjemmet, der er en direkte følge af barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller indgribende lidelse. Indehaveren af forældremyndigheden afholder selv den del af udgifterne, der udgør den normale forsørgelsesudgift af et barn/en ung i hjemmet. Til dækning af merudgifter beregnes typisk en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb. Ydelsen beregnes på grundlag af det konkrete behov og udbetales med en eller flere ottendedele af standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb. 4

5 Den årlige merudgift skal være på over et standardbeløb svarende til kr. (2014). Som udgangspunkt følges op 1 gang årligt. Typer af merudgifter Der kan ydes dækning af merudgifter til eksempelvis befordring, beklædning, medicin og lignende, hvorimod behandling ikke er en udgift, der følger af forsørgelsen. Foranstaltningen giver således hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Merudgifter kan omfatte udgifter til/på grund af(ikke udtømmende): Kost og diætpræparater Medicin Astma og hudlidelse Cøliaki/Laktoseintolerance Diabetes Sygehusophold Befordring Drift af bil Handicap rettede kurser Beklædning og fodtøj Bleer Briller Cykel Vask og vaskemaskine Personlig hygiejne Ferie Konsulentbistand Barnepige For tidligt fødte børn SFO/Klub Slitage af indbo IT-Udstyr Kontingent Bolig og boligskift Nedenfor er niveauet for disse merudgifter beskrevet nærmere. Kost og diætpræparater (177) Der kan ydes tilskud til merudgifter til diætkost under forudsætning af, at behovet er tilstrækkeligt dokumenteret, fx ved lægeerklæring. Til spædbørn, der ikke kan tåle mælk, kan der fx ydes hjælp til merudgifter til erstatningspræparater. Ligeledes kan der ved spædbørn, som på grund af en allergisk disposition må formodes at have behov for diætkost i form af mælkeerstatningspræparater, selvom lidelsen ikke er brudt ud, ydes hjælp til merudgifter. Begge forældre skal som udgangspunkt være allergiske. Dette kræver dog tilstrækkelig lægelig dokumentation, for at den kroniske lidelse med stor sandsynlighed vil bryde ud, hvis erstatningspræparaterne ikke anvendes. Børn som er disponeret for allergi og ikke ammes kan få hypoallergen modermælkserstatning de første fire måneder. Merudgiften de første fire måneder af barnets leveår dækkes af Center for Børn, Unge og Familie. Hvis der er tale om dobbeltdisponering (med dobbeltdisponering menes allergi på begge sider (forældrene)), dækkes merudgift op til et år. Der henvises til Astma- og Allergiforbundets pjece for takstabel. Astma- og allergiforbundet har i 2005 udregnet vejledende takster for merudgifter ved brug af hydrolyseret modermælkserstatning(hh MME). I særlige tilfælde kan der anvendes Neocate i stedet 5

6 for almindelig HH MME. Dette produkt er ikke medtaget i beregningen. Neocate kan bestilles via Nutricia. Der skal i tilfælde af dækning af merudgifter til kost og diætpræparater, ske modregning af normaludgift til kost. Normaludgiften beregnes med udgangspunkt i Astma- og Allergiforbundets vejledende takster. De skal dog korrigeres for løn- og prisudviklingen. Ved merudgifter til juice/druesukker henvises der til liste fra Susanne Licht. Der kan ikke ydes hjælp til særlige diætpræparater, som fremstilles af sygehuset (afholdes af sygehusvæsnet), og som skal indtages som led i sygehusbehandling, samt udgifter til særlige diætpræparater til børn med phenylketonuri (Føllings sygdom) (afholdes af staten). Merudgifter til sondeernæring i hjemmet kan eventuelt dækkes som merudgifter. I forhold til ernæringspræparaterne samt sondeflaske, overledningssæt, sonder og sprøjter dækkes de 60 % af prisen af det offentlige tilskud. De resterende 40 % af prisen svarer til udgiften til almindelig kost, og det skal borgerne som hovedregel selv betale. Kræftsyge børn under behandling kan på grund af behandlingen være ekstraordinært kræsen. Der kan bevilliges kr. 377,- pr. måned(1 standardbeløb-2014) som merudgift. Er udgiften højere skal det sandsynliggøres af forældrene. Merudgiften til proteinberigende kost skal være læge- eller diætist ordineret. Der henvises til afgørelse C mht. særlig kost til autister. Ankestyrelsen lagde blandt andet vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at en diæt uden gluten og mælk havde betydning for drengens funktionsevne i forhold til hans autisme. Medicin (180) Når et barn eller en ung vurderes at høre til målgruppen for ydelser efter servicelovens 41 og de sandsynliggjorte og/eller dokumenterede merudgifter overstiger bagatelgrænsen, er det muligt at få dækket udgifter til den receptpligtige medicin, der gives grundet barnets væsentlige funktionsnedsættelse eller lidelse. Alle forældre til et barn eller en ung med væsentlig funktionsnedsættelse eller lidelse, der søger om dækning af merudgifter til medicin, jf. servicelovens 41, henvises altid til gennem egen læge at søge om kronikertilskud til Lægemiddelstyrelsen. Dette følger af princippet om sektoransvarlighed. Såfremt der knytter sig andre sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter til barnets eller den unges forsørgelse i hjemmet, således at de samlede merudgifter overstiger minimumsgrænsen, kan der også ydes kompensation for den merudgift, der måtte være til forældres egenbetaling til receptpligtig medicin. Egenbetalingen må dog aldrig overstige den egenbetaling, der står tilbage, efter tilskud fra sygesikringen og Lægemiddelstyrelsen. Astma og hudlidelser Astma og astmatisk bronkitis må anses for at være en lidelse, der hører til målgruppen i 41, hvis den er af en vis sværhedsgrad og kræver kontinuerlig, forebyggende behandling med inhalationssteroid. Lidelsen skal dog være indgribende for barnet i hverdagen. Dette skal dokumenteres via lægeerklæring og udtalelse fra dagtilbud/skole. Udgiften til den ordinerede astma medicin vil ofte være af en sådan karakter, at den ikke overstiger minimumsbeløbet jf. 41. Der vil som regel være tale om følgende merudgifter: 6

7 1. Medicin (lægeordineret astmamedicin samt i forbindelse med luftvejslidelsen nødvendige antibiotika) 2. Peakflowmeter (til børn der er fyldt 5 år kan udgiften til en sådan godkendes, koster ca. 200 kr.) Eksempel på udgifter der ikke godkendes som merudgift: 1. Antihistaminica (zyrtec, clarityn m. fl.) 2. Vaccination mod influenza (hvis et barn er alment svækket af sin astma kan denne udgift efter en konkret vurdering dog godkendes) 3. NEC Spacer. Dette er et behandlingsredskab og kan således ikke bevilges som merudgift. Familien kan evt. søge dette dække via behandlende læge/sundhedsvæsenet Hudlidelser som atopisk dermatitis og psoriasis, kan efter en konkret vurdering, hører til målgruppen, såfremt hudlidelsen har alvorlige følger i dagligdagen og kan sidestilles med et handicap. Der indhentes status hvert år i forbindelse med opfølgning, og det er vigtigt at lægen i sin udtalelse beskriver lidelsens sværhedsgrad, udbredning på kroppen samt behandlingsbehovet. Der vil som regel være tale om følgende merudgifter: 1. Hormoncremer (receptpligtige præparater til behandling af eksem/psoriasis) 2. Fede fugtighedscremer 3. Badeolie 4. Kaliumpermanganat 5. Tjæreholdige præparater 6. Medicin (sederende antihistaminer) Eksempel på udgifter der ikke godkendes som merudgift: 1. Non sederende antihistaminer (zyrtec, clarityn m.fl.) der ikke anses for at være relevans for behandlingen 2. Nizoral shampoo (skelshampoo) 3. Epogamin 4. Bioglandin 5. Solarium Der kan normalt ikke bevilges merudgiftsydelse i forbindelse med ekstra vask og slidtage. Kun i meget ekstreme tilfælde, med meget svær hudlidelse, der giver anledning til hudblødninger og behandling med præparater der misfarver tøjet (fx tjærepræparater) kan der ud fra en konkret vurdering bevilges dækning af merudgifter til vask. Cøliak/Laktoseintolerance En del med cøliaki vil resten af livet være intolerante over for gluten, mælk og lignende. Da udgiften til diætkost er væsentlige højere end udgiften til almindelig kost, vil der være en merudgift. Bagemaskine vurderes ikke at være en nødvendig merudgift i forbindelse med cøliaki. Vejledende merudgift pr. måned findes på Dansk Cøliaki Forening. 7

8 Laktoseintolerance skyldes overfølsomhed overfor proteiner i mælken. I patientinformationen fra Region Syddanmark fremgår at det ikke vurderes at familien kommer over beløbet for dækning af merudgifter, hvis det er en familie med 1 barn med laktoseintolerance. Der skal foretages et skøn i hver enkelt sag, ud fra familiens oplysninger. Diabetes Merudgifter grundet diabetes dækkes efter 41 eller 112 som nedenstående. Diætkost 41 Insulin/ engangspenne 41 Sprøjter og kanyler 112 Tablet (med egenbetaling) 41 Insulin pumpe + vedligeholdelse(herunder spritservietter) Sundhedsloven Flergangspenne til insulin 112 Testmateriale til insulinbehandlende diabetikere 112 Testmateriale til ikke insulinbehandlende diabetikere 41 Testmateriale til tablet behandlende diabetikere. Ved lægens anbefaling af kontinuerlig blodsukker måling. 112 (op til 150 strimler pr. år.) Apparat til blodsukker måling til insulinbehandlende diabetikere 50 % % 112 Apparat til blodsukker måling til ikke insulinbehandlende diabetikere 41 Fodpleje hos statsautoriseret fodterapeut Særlig beklædning eller taske til pumpen, kan ansøges via 41. Tilskud via sygesikringslov 9.3 Ekstra forsikringspræmie i forbindelse med lån af insulinpumpe, vurderes ikke til at være merudgift. Begrundelsen er, at der er tale om tilbud om lån. Der kan ydes behandling uden pumpe. Dele til insulinpumpen dækkes via regionen, fx batterier. Kanylebokse kan afhentes gratis på genbrugspladsen. Størrelsen af merudgiften beregnes ud fra diabetesdiætens energiindhold. Dette ordineres individuelt af diabetikerens behandlere (klinisk diætist eller læge) og kan forventes reguleret med jævne tidsintervaller afhængig af ændringer i diabetikerens energi behov. Det vil derfor være optimalt af få en ny beregning fra behandler ved opfølgning og regulering af merudgiftsydelse. Der tages udgangspunkt i Diabetesforeningens pjece Merudgifter til diabetesmad. Sygehusophold (183) Der kan ydes hjælp til merudgifter i forbindelse med barnets og forældrenes ophold på sygehus. Hvis der ydes hjælp til merudgifter til begge forældres ophold, er det en forudsætning at det er nødvendigt at begge forældre er til stede. Nødvendigheden for at begge forældrenes tilstedeværelse pga. lidelsen skal dokumenteres ved læge eller sygehus. Hvis der ydes hjælp til kost, skal tilskuddet reduceres med normaludgiften. Det svarer til 70 kr. pr. voksen pr. døgn. 8

9 Hvis sygehuset ikke har p-billet, så dækkes omkostningen til dette ved kontrolbesøg, ved indlæggelse op til en uge. Ved længerevarende indlæggelse dækkes omkostning til parkering ikke. Forældre der er besøgende får p-billet dækket. Merudgiften til medindlagte forældre kan dækkes. Befordring ( ) Der vil kunne ydes tilskud til dækning af merudgifter til befordring af barnet/den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid. Der skal altid foreligge skriftlig vurdering af hvorfor befordringsudgiften betragtes som en merudgift. Befordringsudgiften skal altid reduceres med eventuel normaludgift til befordring. Hvis befordringen foregår i egen bil (eller en lånt) kan tilskuddet fastsættes på grundlag af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste takst. Befordringsudgifter er subsidiære til befordringsydelser efter andre bestemmelser. Der bør i alle tilfælde vurderes om familien efter eget valg har påført sig ekstra udgifter til befordring. Befordring dagtilbud Forældrenes merudgifter til befordring af børn med nedsat funktionsevne mv. til almindelige dagtilbud kan afholdes efter 41, hvis udgiften ikke kan dækkes af andre bestemmelser. Hvis forældrene fravælger kommunens kørselstilbud, så vil der som udgangspunkt ikke være dækning af egenbetaling som merudgift. Befordring til uddannelse Normalt ydes befordring til og fra skole og andre uddannelsessteder efter Undervisningsministeriets regler. Befordring til behandling Der kan normalt ydes hjælp til befordringsudgifter til behandling, hvis disse ikke dækkes efter andre bestemmelser. Bemærk at befordringsudgifter til sygehus, hvor den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes som udgangspunkt efter Sundhedslovens 171, hvis afstanden overstiger 50 km pr. vej. Henvendelse foregår til Kørselskontoret, Fælledvej 1, Slagelse. Centret dækker under 50 km og reguleres i forhold til, hvis familien vælger et andet sygehus efter frit sygehusvalg, dvs. merudgiften beregnes ud fra det sygehus, som barnet først var henvist til. Befordring til fritidsaktiviteter Hjælp til dækning af befordringsudgiften dækkes kun, hvis det kan dokumenteres, at der er et ekstra kørselsbehov pga. at aktiviteten ligger længere væk end i normalområdet. Der gives merudgift til dækning af maksimum to fritidsaktiviteter. Hvis barnet/den unge har en alder hvor denne burde kunne klare transporten selv, kan der være tale om en merudgift. Befordring til behandling i udlandet Hjælp til dækning af befordringsudgifter m.v. i forbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen skal foregå i udlandet. Der bevilges kun billet til barnet/den unge og en forælder, via Regionen. Henvendelse på kørselskontoret, Fælledvej 1, Slagelse. Der kan søges om dækning til den anden forælder(transport+kost). 9

10 Drift af bil (185) Der findes 3 typer af bevillinger: Handicap bil som ekstra bil: Alle udgifter regnes som merudgifter. Fx forsikringer, reparationer, vinterdæk mv. Kørslen deles op i formålsbestemt og ikke formålsbestemt kørsel. Formålsbestemt kørsel Formålsbestemt kørsel er relateret til barnet med funktionsnedsættelsen. Det kan fx være kørsel til undersøgelser, kontrol mv. Denne kørsel dækkes med den faktiske udgift til brændstof. Det vil sige, at man finder ud af, hvor langt bilen kører pr. liter og hvad en liter brændstof koster( Ikke formålsbestemt kørsel Fx kørsel til indkøb, familiebesøg mv. Denne kørsel dækkes med forskellen i faktisk udgift til brændstof til handicapbilen, minus faktiske udgifter til kørsel i familiens almindelige bil. Kørsel uden barn i bilen dækkes ikke! Handicap bil i stedet for almindelig bil: Her medregnes: Forskellem mellem fx nuværende forsikring og tidligere forsikring. Dette samme gælder reparationer, vinterdæk mv. Kørslen deles op i formålsbestemt og ikke formålsbestemt kørsel. Formålsbestemt kørsel Formålsbestemt kørsel er relateret til barnet med funktionsnedsættelsen. Dette kan fx være kørsel til undersøgelser, kontrol mv. Denne kørsel dækkes med den faktiske udgift til brændstof. Det vil sige, at man finder ud af, hvor langt bilen kører pr. liter og hvad en liter brændstof koster( Ikke formålsbestemt kørsel Fx kørsel til indkøb, familiebesøg, på arbejde mv. Denne kørsel dækkes med forskellen i faktisk udgift til brændstof til handicapbilen minus faktiske udgifter til kørsel i familiens almindelige bil. Hvis familien ikke havde bil tidligere: Det skal vurderes, hvorvidt det er sandsynligt, at familien ikke ville have anskaffet sig bil ud fra den betragtning, at de fleste familier anskaffer sig bil, når de får børn. Valget af stedet for bopælen i forhold til begge forældres arbejde og barnets daginstitution/skole i bopælsdistriktet skal i denne forbindelse også tages i betragtning. Hvis det er vurderet, at familien ikke ville have anskaffet sig bil gør følgende sig gældende: Alle udgifter regnes som merudgifter, fx forsikringer, reparationer, vinterdæk mv. Al kørsel dækkes med den faktiske udgift til brændstof. Tidligere udgifter til offentlig transport(fx månedskort til bus eller tog) fratrækkes. Kørsel uden barn dækkes ikke. 10

11 Skader, hærværk og Falck abonnement dækkes som udgangspunkt ikke. Se afgørelse C vedr. Falck abonnement. Der kan normalt ikke bevilges ekstraudstyr til bil som merudgift, da disse, hvis de findes nødvendige, bevilges sammen med bilen. Handicap rettede kurser (192) Der kan ydes hjælp til forældres, samlevendes, bedsteforældres, søskendes samt nære pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i handicaprettede kurser. Det er en forudsætning, at deltagelse i sådanne kurser er nødvendige, for at sætte forældre/pårørende i stand til at have barnet/den unge med væsentlig funktionsnedsættelse eller lidelse hjemme, herunder at passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet/den unge De udgifter, der kan være tale om, er fx rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset. Husk at der i tilfælde af kurser med forplejning skal ske reduktion af udgiften i forhold til normaludgift, som er følgende: Voksne = 70 kr. Unge (15-18 år) = 50 kr. Børn = 30 kr. Indholdet skal være rettet mod familien og ikke fagfolk, der har en tilknytning til familien. Behovet for kurser/temadage vil altid afhænge af en konkret vurdering, hvor følgende kriterier kan indgå som vurderingsgrundlag: Er der tale om en ny diagnose? Er der tale om skolestart? Er der tale om ung/teenager? Har forældrene mulighed for deltagelse i forældregrupper/-møder på barnets skole eller daginstitution? Har søskende mulighed for at deltage i søskendekurser? Får forældrene orientering om handicappet andre steder (læge, handicapteam, småbørnsvejleder mm.)? Der henvises endvidere til følgende afgørelser: O Beklædning/fodtøj ( ) Der kan ydes hjælp til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning/sko som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid. Ortopædiske sko søges via 112 i hjælpemiddelafdelingen. Særlige beklædningsgenstande, som fx regnslag til kørestol, kørepose, hagesmæk og beskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge, ydes dog efter reglerne om hjælpemidler m.v. i servicelovens 112, jf. C Efter 41 ydes også merudgifter til beklædningsgenstande til børn og unge, som på grund af sygdom, ulykke e.l. er blevet varigt invalideret, og som følger heraf er nødt til at få udskiftet hele sin garderobe. Forældrene kan ved ansøgningen/opfølgningen med rimelighed anmodes om selv at lave en opgørelse over merforbruget, og deraf følgende udgiftsniveau. Merudgiften til tøj skal altid ses i direkte relation til barnets handicap/lidelse og den samlede merudgift på tøj. Der tages udgangspunkt i at et barns normale garderobe, ser ud som nedenstående. Normalgarderoben skal forældrene selv vedligeholde og forny: 11

12 Almindeligt tøj Overtøj Fodtøj Andet 10 par strømper 7 sæt undertøj 7 par lange bukser 4 par korte bukser 7 trøjer med lange ærmer 8 trøjer med korte ærmer 3 sæt nattøj 2 sæt sportstøj 1 fritidsdragt 1 badetøj/svømmetøj 1 sæt regntøj 1 sommerjakke 1 vinterjakke 2 flyverdragter/2 sæt skitøj 1 tyk trøje/overgangsjakke 2 huer 2 par handsker/vanter 1 par gummistøvler 1 par vinterstøvler 1 par hjemmesko 1 par sandaler 2 par dagligdagssko (herunder evt. badesandaler og/eller træsko) 1 par tennissko/kondisko 1 par indesko til gymnastik Der er ikke medtaget tøj og sko til fritidsaktiviteter såsom fodboldtøj, ridetøj og lignende. Der er taget udgangspunkt i, at der vaskes hver dag i familien. Der er tale om et vejledende gennemsnitstal. Barnets alder må tages i betragtning. F.eks er det almindeligt, at børnehave børn har ekstratøj og hjemmesko. Udgiftsniveauet til tøj er med udgangspunkt i Bilkas priser: Almindeligt 1 par strømper tøj 1 sæt undertøj 1 par lange bukser 1 par korte bukser 1 trøjer m/lange ærmer 1 trøjer m/korte ærmer 1 sæt nattøj 1 sæt sportstøj 1 fritidsdragt 1 badetøj/svømmetøj 10,00 kr 70,00 kr 150,00 kr 100,00 kr 100,00 kr 70,00 kr 100,00 kr 200,00 kr 200,00 kr 100,00 kr Overtøj 1 sæt regntøj 1 sommerjakke 1 vinterjakke 1 flyverdragter 1 sæt skitøj 250,00 kr 200,00 kr 200,00 kr 300,00 kr 300,00 kr 12

13 Fodtøj 1 tyk trøje 1 overgangsjakke 1 hue 1 par handsker/vanter 1 par gummistøvler 1 par vinterstøvler 1 par hjemmesko 1 par sandaler 1 par dagligdagssko 1 par tennissko/kondisko 1 par indesko til gymnastik 1 par badesandaler 150,00 kr 200,00 kr 100,00 kr 70,00 kr 200,00 kr 300,00 kr 100,00 kr 170,00 kr 200,00 kr 250,00 kr 250,00 kr 100,00 kr Bleer Udgiften til bleer skal som udgangspunkt bevilges som hjælpemiddel. Der kan ydes hjælp til merudgift, når barnet lider af encoprese, såfremt barnet er fyldt 4 år. Dette sker på baggrund af dokumentation fra læge/sundhedstjenesten. Der kan ydes merudgift til ble badebukser. Egenbetalingen er, hvad et par almindelige badebukser ville koste. Der kompenseres for eventuelle merudgifter i forhold til renovation. Briller (182) Der kan som udgangspunkt ikke ydes hjælp til briller efter 41. Undtaget er dog, de tilfælde, hvor et barn, der på grund af sin lidelse, ofte ødelægger briller, eller det tilfælde, hvor barnet lider af en alvorlig øjensygdom, der bevirker at synet ændres, så styrken i brilleglassene skal skiftes hyppigt. Prisen på briller er meget afhængig af om der er tale om almindelig syns korrektion, eller om der er tale om en øjensygdom. Normalprisen ved almindelig synskorrektion ifølge Louis Nielsen: Brilleglas Brillestel Normalbrillers holdbarhed 800,00 kr. pr. par 700,00 kr. pr. stel 2 år Center for Specialundervisning tilbyder syns vejledning ved stor syns nedsættelse. Syns afdelingen træffes tirsdag til torsdag fra kl på telefon Cykel Normaludgiften til en cykel, er med baggrund i Bilkas priser på cykler: Alder 2 4 år Alder 5 7 år Alder 8 10 år Alder år 800,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Ved bevilling af specialcykel, skal ovennævnte beløb fratrækkes som egenbetaling. 13

14 Særligt legetøj Der kan også ydes tilskud til merudgifter til særligt legetøj og andre udgifter til beskæftigelse i fritiden. Der henvises til afgørelse fra Ankestyrelsen C-10-04, hvor der meddeles afslag på spejlkarrusel. Vask og vaskemaskine (199) Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse medfører merudgifter til vask, kan der ydes hjælp såvel til selve vaskeudgiften som til anskaffelse af vaskemaskine forudsat, at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov. Bemærk at ankestyrelsen i O har fastslået, at udgifter til afskrivninger mv. ikke kan betragtes som merudgift. Der tages således udgangspunkt i de faktiske omkostninger ved en vask. Udgiften opgøres efter særskilt individuel vurdering, men der tages udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens opgørelse over vaskeudgifter (Juli 2005). En familie på Vask antal maskiner (5 kg) pr. måned / pris pr. vask Tørring antal vaske (5 kg) pr. måned / pris pr. tørring 4 personer 22 maskiner/a 6,75 kr. 12 maskiner/ a 7,66 kr. 2 personer 11 maskiner/ a 6,75 kr. 6 maskiner/ a 7,66 kr. Der kan også ydes hjælp til anskaffelse af vaskemaskine forudsat, at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov. I disse tilfælde skal det sandsynliggøres at: familien ikke ville have haft vaskemaskine hvis barnet ikke var syg vaskemaskinen skal skiftes hyppigt på grund af stort slid eller familien skal have en ekstra vaskemaskine på grund af stort behov Til børn, der ikke kan holde sig tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), ydes der normalt ikke hjælp efter denne bestemmelse, jf. punktet om afgrænsning af målgruppen. Hvis barnet i særlige tilfælde er omfattet af målgruppen opgøres udgiften som ovenfor. Ferie (200) Der kan ydes hjælp til merudgifter til ferie, som familier normalt holder. Hvis barnet holder ferie med forældrene forsøges de enkelte merudgifter sandsynliggjort ud fra en konkret vurdering. Dette gælder også ved kortvarige ophold/ferie i udlandet. Der kan eksempelvis gives tilskud til merudgifter til transport, rejse og opholdsudgifter for hjælpere mv. Der dækkes merudgifter op til 14 dages ferie pr. år. Fordelingen af ferien afgøres af forældrene. Normaludgiften til transport og ophold sættes til 2500 kr. pr. uge samt 70 kr. til kost pr. dag. Det er kun den hjælp som er bevilget i forvejen via 41, der kan tages med på ferie. Det betyder at der ikke kan ydes hjælper i ferien, hvis ikke der er bevilget hjælper i hjemmet i forvejen. Der henvises endvidere til følgende afgørelser: C-40-03, C-17-06, C-1-08, C-43-03, C og O Konsulentbistand Konsulentbistand kan bevilges som en merudgift efter 41, når ydelsen kan sammenlignes med kursus/information om det at have en handicappet søskende. Dette gælder også i forhold til 14

15 nærmeste familie, fx søskende. Der kan gives op til 8 timer incl. alt. Samtale/terapiforløb kan ikke bevilges som merudgift. Barnepige Der kan ydes merudgifter til barnepige, når familien har et pasningsbehov. Merudgifter til barnepige kan ydes i tilfældet af, at det vurderes, at det grundet barnets handicap er nødvendig med en voksen barnepige. Da familier normalt også vil have udgifter til barnepige, ydes der kun tilskud til merudgiften. Der tages udgangspunkt i 7 timer pr. uge. Der tages udgangspunkt i hjemmehjælperløn. Til unge over 12 år: Hvis der er tale om pasningsbehov for børn, der har nået den alder hvor de normalt vil kunne være alene hjemme, men grundet handicappet har behov for pasning, dækkes den fulde udgift. Der tages udgangspunkt i, at et barn omkring 12 år vil være i stand til at være alene. Der skal dog foretages individuel vurdering i den konkrete familie (søskende mv.). Ved ansættelse af barnepige er der mulighed for at familien får udbetalt ydelsen eller at lønkontoret udbetaler. Se brochuren: MERUDGIFTER efter lov om social service 41 som kontantydelse. Det skal fremgår at sagen at familien har taget stilling til, hvilken løsning de ønsker. For tidlig fødte børn Det at et barn er for tidligt født, er ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse. Det afgørende er betydningen af funktionsnedsættelsen. Der henvises endvidere til afgørelse C SFO/Klub: Egenbetalingen kan dækkes, når der er ophør af almindelige sfo-tilbud pga. alder(efter 4. klasse) og det fortsat er nødvendigt med pasning pga. funktionsnedsættelsen. Slidtage af indbo Der kan ikke medtages et anslået fast beløb til ødelæggelser og slidtage i de årlige merudgifter. Hvis der rent undtagelsesvist ydes hjælp til dette, skal det ske efter en individuel konkret vurdering. Der henvises endvidere til følgende afgørelser: O samt C-4-08 IT-udstyr Computer og Ipad hører ind under normalt indbo og kan dermed som hovedregel ikke betragtes som en merudgift. Hvis det er relateret til uddannelse skal Center for Skole bevillige og afholde udgiften. Specielle programmer og ekstra store skærme kan søges som hjælpemiddel. Abonnement til Datateket er som udgangspunkt ikke en nødvendig merudgift. Familien kan låne computerspil og lignende på biblioteket eller købe spil på tilsvarende vis som familier med børn uden handicap. Boardmaker: Der kan som udgangspunkt ikke ydes dækning af udgiften til boardmaker program, da billeder kan printes ud i specialinstitutionerne. Udgiften til printer, papir, laminering osv. kan heller ikke dækkes som merudgift, da udgiften anses for at være uvæsentlig med baggrund i antal billeder. 15

16 Kontingent Udgiften til et handicapforeningskontingent kan som udgangspunkt ikke betragtes som en nødvendig merudgift, da udgiften ikke er nødvendig for at få dagligdagen til at fungere. Der henvises endvidere til følgende afgørelser: C Bolig og boligskift (201) Følgende er proceduren fra hjælpemiddelafdelingen: Første mulighed er boligændringer(uanset om det er eje eller leje): 116, stk. 1 dækker mure- og nagelfaste ændringer. 41 dækker evt. indretning og forbrugsudgifter der vurderes til at være en merudgift og som ikke dækkes af anden lovgivning, fx 112 og dækker de øgede udgifter der kan være til ejendomsskat, ejendomsforsikring(kan stige ved tilbygning p.g.a. bebyggelsesprocent), varme og el. Der laves en beregning ud fra tidligere udgifter(gennemsnit af det sidste år kontra de nye udgifter). Anden mulighed er boliganvisning til en lejebolig(uanset om du pt. bor til leje eller eje): Hjælpemiddel dækker ikke andet end råd og vejledning. Skal der evt. foretages små ændringer(mur- og nagelfaste) skal det søges via 116, stk dækker udgiften til flytningen og de øgede omkostninger, se ovenfor. Såfremt der kan opnås en besparelse på de enkelte området, skal disse fratrækkes den samlede beregning af 41. Tredje mulighed er boligskift til ejerbolig(uanset om du bor til leje eller eje): Hjælpemiddel dækker de forhøjede boligudgifter der opstår, det vil sige de løbende udgifter til kreditforening eller bank(lån). Det er ligeledes dem, der har udgiften til evt. nyopførsel af hus. 41 dækker flytning og merudgifter(varme, el og forsikring osv.) Der laves en beregning ud fra de udgifter, familien har haft ved tidligere bolig, uanset om det er eje eller leje. Der skal tages højde for leje til eje med de skattemæssige fordele som familien opnår. Der skal igen trækkes den besparelse fra, som familien evt. får, hvis det nye hus er bedre isoleret og familiens varme udgift derfor falder. Ved eje til leje dækker 41 udgifter til ejendomsmægler, advokat, flytteomkostninger og evt. omkostninger, hvis det gamle hus ikke sælges lige med det samme. Det skal bemærkes at der kun kan ydes dækning af udgifter til dobbelt husførelse i den gennemsnitlige salgstid/liggetid, som ejendomsmægler oplyser. Dvs. hvis en familie skal sælge et hus i Slagelse, hvor liggetiden pt. er 7 måneder for et lignende hus, kan de kun få dækket merudgifterne til dobbelt husførelse i 7 måneder, selvom huset ikke er solgt. Ovennævnte kan sammenfattes således: Lejer til lejer: 41 dækning af de nødvendige merudgifter, der opstår ved flytningen inkl. selve flytningen. Der kan være tale om forhøjet el, varme, forsikring osv. Det skal bemærkes at ved evt. besparelse, fratrækkes dette(evt. tilbagebetalt indskud fra den gamle bolig, kan IKKE indgå i beregningen). Sammenlign familiens gamle budget med det nye, så alle udgifter bliver medtaget. Der kan ligeledes være tale om andre møbler, gardiner eller lignende, hvis det gamle indbo ikke passer i den nye bolig. Der dækkes som udgangspunkt i niveau med billigst muligt(jysk). Der kan søges boligændringer via 116, stk. 1, ligesom der kan søges hjælpemidler via 112 og 113. Lejer til ejer: 116, stk. 4 dækker de forhøjede løbende udgifter til afbetalingen til kreditforening eller bank. 16

17 116, stk. 4, hvis der er nyopførelse af hus, hvor hjælpemiddel og forældre bliver enige om hus og indhold. Der kan laves aftaler om, at familien selv bidraget økonomisk, hvis de har specielle ønsker fx i forhold til bad og køkken. 41 dækker de nødvendige merudgifter, der opstår ved flytningen inkl. selve flytningen. Der kan være tale om forhøjet el, varme, ejendomsskat, forsikringer osv. Husk ved evt. besparelse skal dette fratrækkes(evt. tilbagebetalt indskud fra den gamle bolig, kan IKKE indgå i beregningen). Såfremt familien har ønsket at betale for ekstra kvm, i forhold til hjælpemiddels vurdering, kan der i nogle tilfælde laves beregninger, så 41 kun dækker det areal, som hjælpemiddel vurderer nødvendigt. Sammenlign familien gamle budget med det nye, så alle udgifter er medtaget. Der kan ligeledes være tale om andre møbler, gardiner eller lignende, hvis det gamle indbo ikke længere passer. Der dækkes som udgangspunkt i niveau med billigst muligt(jysk). Der kan søges bolig ændringer via 116, stk. 1, ligesom der kan søges hjælpemidler via 112 og 113. Ejer til lejer: 41 dækker indskud i lejeboligen. 41 dækker udgifter til ejendomsmægler, advokat og dobbelt boligudgift. Der indgås aftaler om evt. tidsfrist for salg af bolig. Familien skal få tilbud fra minimum 2 ejendomsmæglere. CBUF beslutter, hvem der skal benyttes. Det samme er aktuelt med advokatbistand. Der indhentes oplysninger ved ejendomsmægler om salgstid/liggetid. Aftaler om max. liggetid, aftales så vidt muligt med familien. 41 dækker de nødvendige merudgifter der opstår ved flytningen, inkl. selve flytningen. Der kan være tale om forhøjet el, varme, forsikringer osv. Husk ved evt. besparelse, skal dette fratrækkes(evt. overskud fra salg af ejerboligen, kan IKKE indgå ved beregningen af de samlede merudgifter). Sammenlign familiens gamle budget med det nye, så alle udgifter er medtaget. Der kan være tale om andre møbler, gardiner eller lignende, hvis det gamle indbo ikke længere passer. Der dækkes som udgangspunkt i niveau med billigst muligt(jysk). Der kan søges om boligændringer via 116, stk. 1, ligesom der kan søges hjælpemidler via 112 og 113. Ejer til ejer: 116, stk. 4 dækker de forhøjede løbende udgifter til afbetaling til kredit forening eller bank. 116, stk. 4 hvis der er tale om nyopførelse af hus, er det hjælpemiddel, der i samarbejde med familien bliver enige om hus og indhold. Der kan laves aftaler med familien om at de selv bidrager økonomisk, hvis de har specielle ønsker til fx køkken og bad. 41 dækker udgiften til ejendomsmægler, advokat og dobbelt boligudgift. Der indgås aftaler om evt. tidsfrist til salg af bolig. Familien skal få tilbud fra minimum 2 ejendomsmæglere. CBUF beslutter hvem der skal benyttes. Dette samme gælder ved advokatbistand. Der indhentes oplysninger fra ejendomsmægler om, hvor længe en lignende bolig forventes at være til salg. Aftaler om max. liggetid, skal aftales med familien så tidligt som muligt. 41 dækker de nødvendige merudgifter der opstår ved flytningen, inkl. selve flytningen. Der kan være tale om forhøjet el, varme, forsikringer, ejendomsskat osv. Husk ved evt. besparelse fratrækkes dette(evt. overskud af salg af ejerboligen kan IKKE indgå i beregningen af samlede merudgifter). Såfremt familien har ønsket at betale for fx ekstra kvm, i forhold til hjælpemiddels vurdering, kan der i nogle tilfælde laves beregninger, så 41 kun dækker det areal som hjælpemiddel vurderer som nødvendigt. Sammenlign familiens gamle budget med det nye, så alle udgifter er medtaget. Der kan ligeledes være tale om andre møbler, gardiner eller lignende, hvis det gamle ikke længere passer. Der dækkes som udgangspunkt med billigst muligt(jysk). Der kan søges boligændringer via 116, stk. 1 ligesom der kan søges hjælpemidler via 112 og 113. Nyttige afgørelser: C Merudgifter ved flytning. 17

18 C Rimelighedsbetragtning. C-6-02 og C-3-02 Indskud og salgsomkostninger. C Dobbelt boligudgifter. C og O Modregning af evt. overskud. C Årlig regulering. C Faktiske udgifter. C Forhøjet husleje. Tabt arbejdsfortjeneste 42 Formålet (199) Servicelovens 42 siger, at Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Sigtet med bestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse har nogle særlige behov, som ud over at give merudgifter ved forsørgelsen kan medføre tabt arbejdsfortjeneste, når barnet forsøges i hjemmet. Målgruppe (200) Målgruppen er en mindre del af den målgruppe, der kan modtage hjælp til merudgifter, jf. servicelovens 41, idet det er en forudsætning for at være berettiget til ydelsen efter servicelovens 42, at det drejer sig om tilfælde, hvor det er en følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet/den unge passes i hjemmet af forældrene. Der henvises til målgruppebeskrivelse for handicapteamet. Beregning af ydelsen ( ) Offentlig forsørgelsesydelse (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp (Se SM , SM ), revalideringsydelse) Beregningsgrundlag: Seneste lønindkomst fra ansøgerens sidste ordinære eller offentlig støttede beskæftigelse (seneste lønseddel). Såfremt ansøgerens tidligere lønindkomst ikke umiddelbart kan fastsættes kan beregningen tage udgangspunkt i en uuddannet hjemmehjælperløn. Dokumentation: Seneste lønseddel fra ansøgerens sidste ordinære eller offentlig støttede beskæftigelse. Ved varierende lønindkomst indhentes der lønsedler for hele beregningsgrundlaget (6 til 12 måneder). Såfremt der tages udgangspunkt i en uuddannet hjemmehjælperløn skal årsagen hertil samt grundlaget herfor fremgå af journalen. Selvstændig erhvervsdrivende (Se SM , SM og SM ) Beregningsgrundlag: Sandsynliggjort indtægtstab på baggrund af regnskab/skriftlig udtalelse fra ansøgerens revisor. Såfremt der ikke kan fremskaffes et realistisk beregningsgrundlag, kan der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar eller i ansøgerens hidtidige årlige disponible indkomst. Revisor Helge Blak Pedersen(ansat på Rådhuset) kan være behjælpelig med at gennemgå regnskabet og vurdere beregningsgrundlaget. Dokumentation: 18

19 Regnskab eller skriftlig udtalelse fra ansøgerens revisor. Såfremt der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar skal grundlaget for fastlæggelse af udgiften fremgå af journalen. Besparelser Når tabt arbejdsfortjeneste er beregnet, skal der fratrækkes de evt. besparelser, modtageren har ved ikke at gå på arbejde. Det kan fx være: transportudgifter til og fra hidtidigt arbejde og udgifter til institutionsplads i dagtilbud, klub og sfo. Afgræsning af omfang (201, ) Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller om ugen til dækning af fuld tid. Det afgørende er, hvor længe det er hensigtsmæssigt, at barnet eller den unge bliver passet i hjemmet. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog skal sagsbehandler være opmærksom på maksimumsbeløb. Maksimumbeløbet reduceres forholdsmæssigt i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATPbidrag. Der kan alene ydes lønkompensation, når det skønnes at være mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet/den unge i hjemmet. Det betyder, at der ved behov for pasning i hjemmet skal indtænkes mulighed for privat antaget hjemmepasning, jf. servicelovens 41. Der ydes ikke lønkompensation med et fast antal mindre timer om ugen, såfremt der ikke er et konkret beskrevet behov for netop dette antal timer, fx at barnet/den unge hver uge skal til kontrol, og at en forælder heraf skal gå 2-3 timer tidligere fra arbejdet 1 gang om ugen. Der ydes ikke tabt arbejdsfortjeneste til at lave lektier med et barn eller en ung. Dette betragtes som en almindelig forældreopgave, uanset barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. Ved vurdering af behov for lønkompensation indtænkes alle familiers almindelige logistik omkring at få en hverdag til at gå op med jobs, flere børn og praktiske opgaver i hverdagen. Således kan der ikke kompenseres for de opgaver, som forældre som sædvanligt har i en hverdag. Der kan alene ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med møder og kontroller som følge af barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse, såfremt antallet af disse særlige møder og kontroller om året overstiger 3-4 møder pr. år. Færre antal kontroller betragtes som værende normalt og ikke mere end hvad andre forældre til børn kan risikere i perioder at gå til. Såfremt barnet eller den unge med den nedsatte funktionsevne eller lidelse er i et heldagstilbud, herunder fx almindelig skole med tilhørende SFO, specialskole, særlig institution, særligt dagtilbud eller lignende, der imødekommer barnets eller den unges særlige vanskeligheder, kan der i udgangspunktet ikke ydes tabt arbejdsfortjeneste til pasning i hjemmet, udover et konkret beskrevet behov herfor. Der kan alene ydes kompensation til 1 forælder (max. 37 timer om ugen) af gangen (dog kan forældre vælge at dele bevillingen). Der kan kun ydes tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig, når det er lægeligt dokumenteret, at det er livstruende operationer/omsorgskrævende indlæggelser eller informationer fra læge om et barn eller en unges diagnose eller lidelse. Der satsreguleres med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar. 19

20 Tabt arbejdsfortjeneste i udredningsperioden I dansk sociallovgivning er det et princip, at støtte til børn og unge med handicap ikke er afhængig af bestemte diagnoser, men derimod af funktionsnedsættelsens omfang og karakter. Alligevel viser en sag fra Ankestyrelsen, at bevilling af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældrene kan afhænge af, at barnet er udredt og har en diagnose. Se principafgørelse I sagen var drengen der er udviklingsforstyrret i en periode for ung til at det kunne foretages en præcis udredning af hans handicaps karakter. Først da der forelå en samlet børnepsykiatrisk vurdering, som dokumenterede, at lidelsen var varig og betydelig, blev familien berettiget til tabt arbejdsfortjeneste og til dækning af merudgifter ved forsørgelsen. Udgifter til transport imellem hjem og arbejdsplads (214) Udgiften, der skal fratrækkes for besparelse vedrørende udgifter til transport imellem hjem og arbejde skal beregnes på baggrund af de skønnede faktiske udgifter ved transporten fratrukket den skattemæssige værdi af mistet befordringsfradrag. Udgangspunktet for beregningen af besparede transportudgifter kan ske med udgangspunkt i den hidtidige udgift til offentlig transport eller ved transport i egen bil (kilometergodtgørelse svarende til statens laveste sats) fratrukket evt. skattemæssig værdi af mistet befordringsfradrag. I journalen skal det oplyses, om det er vurderet, om ansøgeren har besparelser ved hel eller delvis ophør af beskæftigelse, som følge af tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42, herunder grundlaget for vurderingen. Aflastning 84 ( ) Formålet Målet med indsatsen er, at barnet/den unge med en væsentligt nedsat funktionsevne eller lidelse fortsat kan forsørges i og have ophold i hjemmet. Målgruppen Forældre til børn eller unge med væsentligt nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse kan i varierende omfang have behov for aflastning. Tilstrækkelig aflastning medvirker til at bevare barnet/den unge i hjemmet og at forældre får mulighed for også at yde omsorg til søskende. Aflastning for denne målgruppe er således alene den aflastning, der retter sig mod en aflastning af forældre og ikke aflastning af barnet eller den unge. Aflastning udenfor hjemmet i mindre omfang Det drejer sig typisk om børn, som er mobile og har et verbalt sprog. Det er en lave grad af personlig pleje, men barnet har svært ved at klare en del almindelige livs funktioner på lige fod med jævnaldrende. Det kan fx være børn med downs syndrom uden følgesygdomme, lettere fysisk handicappede som spasticitet, psykisk udviklingshæmning/sent udviklede, børn med ADHD, infantil autisme i let grad m.fl. Ved vurderingen lægges desuden vægt på: Antal søskende i familien. Graden af barnets funktionsnedsættelse ud fra viden om diagnosen, udtalelser fra familier og skole/daginstitutioner. Behov for praktisk støtte til barnet, herunder hvor selvhjulpen barnet er. Hvorvidt der er en eller to forældre i hjemmet. Hvis forældrene ikke er samlevende, sidestilles samvær med aflastning. Hvorvidt det er forebyggende for en anden mere indgribende foranstaltning. Hvorvidt hjemmepasning ikke længere dækker behovet. 20