KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE. Forebyggelse for fremtiden KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER
|
|
- Leif Bjerre
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Forord JANUAR KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER
2 2 Indledning KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types Tryk: Rosendahls a/s Foto: Ingemann/Ørnstrup, Rafael Zajac og Bibi Weissman
3 Forord 3 FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN Sundhed er en forudsætning for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. For at det lille barn leger og lærer. For at den unge kommer godt på vej med uddannelse og arbejde. For at den voksne danner familie og tager del i arbejdsmarkedet og samfundslivet. Og for at den ældre lever længst muligt i eget liv. Omvendt kan et dårligt helbred være en hindring for at gøre det, som giver bedst mening for den enkelte. Og danskernes sundhed er en af de helt store samfundsudfordringer. Mange lever med fysisk og mental sygdom. Det er en udfordring både for den enkelte borger og for vores velfærdssamfund, som sættes under pres af stadigt stigende udgifter til behandling, pleje og omsorg samt til sygefravær og overførselsindkomster. Især når vi ved, at en stor del kan forebygges. I de sidste mange år har det nationale politiske fokus været på sygdom og behandling på højt specialiserede sygehuse. Nu er tiden kommet til at fokusere på at forebygge og det kræver prioritering fra alle aktører. Vi har slet ikke råd til at fortsætte med at behandle os ud af udfordringerne. I stedet skal vi styrke danskernes muligheder for et godt og sundt liv. Det kræver, at vi sætter tidligt ind og tør investere i forebyggelse for fremtiden. Borgernes sundhed er et fælles ansvar. Men kommunerne er den vigtigste offentlige aktør, når vi taler om sundhedsfremme og forebyggelse i borgerens nærmiljø. Alle borgere er på forskellige tidspunkter af deres liv i kontakt med kommunen fx i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, jobcentre og i ældreplejen. Og alle borgere færdes i byrummet, i naturen og lever deres liv i vores fælles samfund. Kommunerne har derfor nogle helt unikke muligheder for at arbejde sundhedsfremmende i den brede og helt nære kontakt til borgerne. De muligheder har vi udnyttet. Siden kommunerne i 2007 fik ansvaret for forebyggelse, har vi i den grad løftet området med indsatser i hele kommunen baseret på faglige anbefalinger om, hvad der har størst effekt for borgernes sundhed. Men det er for tidligt at hvile på laurbærrene. Vi er langt fra i mål. Med udspillet ønsker KL at sætte en fælles retning for kommunernes fortsatte arbejde med at styrke forebyggelsen. Udspillet indbyder til en politisk drøftelse i kommunalbestyrelserne om, hvordan den enkelte kommune fremadrettet kan skabe endnu mere systematik og bedre kvalitet i forebyggelsesindsatsen på tværs af fagområder. Samtidig ønsker vi at markere, at kommunerne sammen med staten, regionerne og civilsamfundet har et fælles ansvar for en samlet forebyggelsesindsats. Ligesom individet naturligvis har ansvar for egen sundhed. God læselyst og god arbejdslyst! Martin Damm Kristian Wendelboe
4 4 6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse
5 6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse 5 6 PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS FOREBYGGELSE 01/ Alle skal have mulighed for et sundt liv fælles ansvar og kvalitet i indsatsen 02/ Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring 03/ Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job 04/ Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge 05/ Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol 06/ Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel Pejlemærkerne sætter en fælles retning for, hvordan kommunerne kan gøre en mærkbar forskel for borgernes sundhed og er en invitation til lokalt og nationalt at drøfte, hvordan vi i fællesskab investerer i forebyggelsen og tager et medansvar som borger, civilsamfund, erhvervsliv, stat, region og ikke mindst kommuner. Pejlemærkerne er valgt, fordi de viser retning for områder, som er særlig betydningsfulde for borgernes sundhed, hvor der er et stort forebyggelsespotentiale, og hvor der er behov for at sikre fokus og kvalitet i indsatsen. Enhver prioritering indebærer fravalg. Dette udspil skal derfor ses i sammenhæng med KL s øvrige udspil om det nære sundhedsvæsen, socialområdet, kultur og fritid samt beskæftigelse.
6 6 Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv fælles ansvar og kvalitet i indsatsen Når man har et sundt liv, hvor man spiser sundt og dyrker motion, har man meget mere overskud. Man er meget gladere, man sover bedre, man har mere sex man kan bare alt bedre - Claes, 43 år
7 Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv fælles ansvar og kvalitet i indsatsen 7 01 / ALLE SKAL HAVE MULIGHED FOR ET SUNDT LIV FÆLLES ANSVAR OG KVALITET I INDSATSEN Mange har et ønske om et sundere liv. Men det kan være svært at realisere ambitionerne om at være mere fysisk aktiv, spise sundere, drikke mindre alkohol og stoppe med at ryge. Og når det kommer til den mentale sundhed, lever mange danskere med stress, angst og depression. Med pejlemærke 1 sættes fokus på, at alle aktører skal forene kræfterne og prioritere investeringer i sundhedsfremme og forebyggelse. Kun derigennem kan vi sikre, at flere får en god livskvalitet, og at færre skal leve med kronisk sygdom i fremtiden. KL ANBEFALER TIL KOMMUNERNE: at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme alle borgeres mulighed for et sundt liv samt skabe mere lighed i sundhed (pejlemærke 1) at kommunen systematisk integrerer sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af opgaveløsningen i hele kommunen og sikrer den nødvendige ledelsesmæssige opbakning og ressourcer hertil at kommunen prioriterer indsatser, hvor der eksisterer solid viden om effekt og sikrer høj kvalitet i implementeringen at kommunen styrker muligheder for sikker deling og brug af relevante data på tværs af fagområder.
8 8 Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring I vores klasse er der tit mange, der er meget urolige, så bliver der larm og støj, og folk begynder at rejse sig op, fordi de er meget ukoncentrerede. Men når man så har bevæget sig, så er der meget mere arbejdsro, og så lærer man mere - Anthon 9 år
9 Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring 9 02 / ALLE BØRN SKAL HAVE EN SUND START PÅ LIVET, DER FREMMER DERES TRIVSEL, UDVIKLING OG LÆRING Barndommen er afgørende for, hvordan vi lykkes senere i livet. Det er vigtigt, at vi som samfund investerer i fremtidens generationer og det kræver en tidlig og forebyggende indsats. Kommunerne er i tæt berøring med børns og familiers liv og hverdag. Det gælder lige fra det første besøg af sundhedsplejen og gennem årene i dagtilbud og folkeskole. Derfor har pejlemærke 2 fokus på, hvordan vi bruger denne mulighed på den rigtige måde i forhold til at fremme alle børns sundhed, udvikling og læring. KL anbefaler - Til kommunerne: at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen vil investere i fremtidens generationer igennem indsatser, der giver alle børn en sund start på livet, som fremmer deres trivsel, udvikling og læring (pejlemærke 2) at kommunen leverer en sammenhængende og tidlig indsats til børn i sårbare eller udsatte familier tæt på barnets hverdagsliv og på tværs af fagområder at kommunen prioriterer den kommunale sundhedspleje og tandpleje og sikrer alle børn almene sundhedstilbud af høj faglig kvalitet, der støtter familierne i at etablere sunde vaner at den kommunale sundhedspleje har et tæt samarbejde med almen praksis og jordemoder allerede under graviditeten og i barnets første leveår for at sikre barnets tidlige udvikling og sundhed at kommunen i alle dagtilbud og skoler samarbejder med forældrene om, at børnene er sunde og trives i hverdagen samt opbygger kompetencer til at tage vare på egen og andres sundhed at kommunen i samarbejde med foreningerne arbejder for at fremme et varieret og inkluderende fritidsliv, så flest mulige børn deltager i fritidsaktiviteter.
10 10 Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i fællesskabet fælles-skabet og komme godt på vej i i uddannelse og job Der er krav om, hvordan man skal være, hvordan man skal se ud, og hvordan man skal opføre sig. Man skal helst kunne sige de rigtige ting og lave de rigtige ting, før man bliver taget ind i gruppen. Det er enormt stressende - Laura, 19 år
11 Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job 03 / ALLE UNGE SKAL HAVE PLADS I FÆLLESSKABET OG KOMME GODT PÅ VEJ I UDDANNELSE OG JOB 11 Ungdomslivet byder på år med frihed og valg, der leder hen mod voksenlivet. Ungelivet leves med vennerne på ungdomsuddannelserne, i fritiden, i nattelivet og på de sociale medier. Forældrene har stadig en stor betydning, som støtte i en god overgang fra ung til voksen. Pejlemærke 3 fokuserer på, hvordan kommunen kan samarbejde med aktører fra de arenaer, hvor de unge færdes, om at understøtte et ungdomsliv med sundhed og trivsel, så flest muligt kan komme godt på vej i livet med uddannelse og arbejde. KL anbefaler - Til kommunerne: at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen vil understøtte det gode ungeliv med sundhedsfremmende miljøer, der hjælper alle unge godt på vej i uddannelse og job (pejlemærke 3) at kommunen samarbejder med ungdomsuddannelserne om indsatser, der kan forebygge frafald, mistrivsel og rusmiddelbrug at kommunen i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne skaber helhedsorienterede forløb for frafaldstruede unge, der tager udgangspunkt i den unges livssituation og sundhed at kommunen i samarbejde med relevante aktører prioriterer den forebyggende indsats i forhold til unges forbrug af hash og andre stoffer og har øget fokus på, at unge, der allerede har udviklet et problematisk forbrug, får rette hjælp.
12 12 Pejlemærke 4: Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge De samlede kommunale meromkostninger til dagligrygere sammenlignet med aldrig-rygere opgøres til i alt 57 mio. kr. årligt for en gennemsnitskommune på borgere. Hver eneste dag begynder 40 børn og unge under 18 år at ryge. Kilder: KORA, 2016 og Røgfri Fremtid, Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, 2017.
13 Pejlemærke 4: Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge 04 / FLERE SKAL VÆLGE ET RØGFRIT LIV, OG INGEN BØRN OG UNGE SKAL BEGYNDE AT RYGE 13 Tobaksrygning er den livsstilsfaktor, der har størst negativ betydning for vores sundhed. Der er sket meget på området i løbet af de seneste år, og kommunerne er nået langt med tobaksforebyggelsen. Men der er fortsat behov for at prioritere indsatsen både lokalt og nationalt. Derfor har pejlemærke 4 fokus på det særlige forebyggelsespotentiale, der ligger på tobaksområdet, for at begrænse omfanget af tobaksrelateret sygdom og død i Danmark og for at mindske den sociale ulighed i sundhed, der kan tilskrives tobaksrygning. KL anbefaler - Til kommunerne: at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen understøtter at flere vælger et røgfrit liv, og ingen børn og unge begynder at ryge (pejlemærke 4) at kommunen tager stilling til ambitionerne i Røgfri Fremtid og muligheden for at deltage i partnerskabet at kommunen tager stilling til at indføre røgfri skoletid for elever på alle kommunens grundskoler, så røgfrihed gælder i hele skoletiden også uden for skolens matrikel at kommunen fortsat prioriterer en systematisk tobaksforebyggende indsats med brug af velafprøvede metoder over for børn og unge i skolen at kommunen arbejder for at udbrede røgfri miljøer via samarbejde med fritidsliv, foreninger og erhvervsliv at kommunen og ungdomsuddannelserne sammen arbejder for at indføre røgfri matrikel eller røgfri skoletid på alle uddannelsesinstitutioner med optag af unge under 18 år at kommunen tager stilling til at indføre røgfri arbejdstid for kommunens medarbejdere at kommunen fortsat prioriterer tilbud om hjælp til rygestop til borgere, der ønsker at stoppe med at ryge, og monitorerer indsatsen ved brug af Den Nationale Rygestopbase.
14 14 Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol Meromkostningerne forbundet med et alkoholoverforbrug er 31 mio. kr. årligt for en gennemsnitskommune med borgere. Alkoholproblemer er en væsentlig medvirkende årsag til næsten halvdelen af alle anbringelser af børn uden for hjemmet. Kilder: Sundhedsstyrelsen, 2016 og SFI Socialforskningsinstituttet, 2004.
15 Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol 05 / FLERE SKAL DRIKKE MINDRE, OG INGEN BØRN OG UNGES LIV MÅ SKADES AF ALKOHOL 15 Alt for mange danskere har et skadeligt forbrug af alkohol, der fører til udvikling af kronisk sygdom og for tidlig død. Samtidig har alkoholoverforbrug store sociale konsekvenser ikke mindst for børn og unge. Alkoholforbrug opfattes dog stadig som en meget privat sag. Pejlemærke 5 har fokus på, hvordan kommuner og andre aktører kan arbejde med at forebygge overforbrug af alkohol og undgå, at børn og unges liv bliver skadet af alkohol. KL anbefaler - Til kommunerne: at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan understøtte en mere hensigtsmæssig alkoholkultur blandt borgerne og forebygge, at børn og unges liv skades af alkohol (pejlemærke 5) at kommunen fremmer en mere hensigtsmæssig festkultur hos de unge samt et trygt natteliv via aftaler med bevillingsnævnet og i samarbejde med ungdomsuddannelserne og relevante lokale aktører at kommunen prioriterer en systematisk alkoholforebyggende indsats i skolen, så den positive udvikling i de helt unges alkoholvaner fortsætter at kommunen sikrer en systematisk tidlig opsporing af og indsats til børn og unge, der vokser op i familier med et skadeligt alkoholforbrug, herunder at fagprofessionelle undervises i at opdage børn og unge fra familier med et alkoholmisbrug at kommunen prioriterer opsporing af borgere med alkoholoverforbrug og tilbyder borgerne relevant alkoholrådgivning eller -behandling at kommunen sikrer kvalitet i de differentierede alkoholbehandlingstilbud og i tilbud til børn og unge fra familier med et alkoholmisbrug ved brug af veldokumenterede metoder.
16 16 Pejlemærke 6: Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel Merudgifterne for en gennemsnitskommune til borgere med dårlig mental sundhed er 30 mio. kr. årligt i medfinansiering af sundhedsydelser og udgifter til personlig og praktisk hjælp. Det vurderes, at udgifterne til behandling udgør ca. 10 pct. af de samlede udgifter, mens hovedparten skyldes langvarigt sygefravær og nedsat arbejdsevne. Kilder: Juel K, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2017 og Psykiatrifonden, 2015.
17 Pejlemærke 6: Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel 06 / FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL 17 I kommunerne møder vi i stigende grad både børn og voksne, der har en dårlig mental sundhed eller psykiske lidelser. Som forebyggelsesområde er mental sundhed et udviklingsfelt med fortsat stort behov for viden om årsager og risikofaktorer, og med behov for at udvikle nye metoder og virkningsfulde indsatser. Pejlemærke 6 fokuserer derfor på, hvordan kommunernes indsatser kan bygge på den bedste viden og sætte ind i forhold til den stigende dårlige mentale sundhed. KL anbefaler - Til kommunerne: at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme mental sundhed og forebygge udvikling af psykisk mistrivsel, så flere kan leve et liv med bedre mental sundhed (pejlemærke 6) at kommunen fremmer inkluderende fællesskaber i egne institutioner og indsatser samt igennem samarbejde med civilsamfundet at kommunens medarbejdere styrker opmærksomheden på børn og unges tidlige tegn på psykisk mistrivsel og risikofaktorerne herfor og har kompetencer og viden til at handle på bekymringer at kommunen i eksisterende sundhedsindsatser sikrer, at borgerne får støtte til at tackle også mentale udfordringer at kommunen drøfter muligheden for at etablere forebyggelsestilbud til borgere med tegn på psykisk mistrivsel, og sikrer opfølgning på tilbuddets effekt.
18 18 Anbefalinger til andre aktører ANBEFALINGER TIL ANDRE AKTØRER Forebyggelsesopgaven løftes ikke alene af kommunerne. Borgernes sundhed er et fælles ansvar, og mange andre aktører har vigtige roller i forebyggelsesarbejdet. Udspillet indeholder foruden anbefalinger til kommunerne derfor også en række anbefalinger til andre aktører på området. Dette er anbefalinger, som KL ønsker at have fokus på i det videre arbejde med forebyggelse for fremtiden. Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv fælles ansvar og kvalitet i indsatsen at staten i højere grad anvender strukturelle forebyggelsestiltag i arbejdet med at forbedre folkesundheden, herunder at skabe lovgivningsmæssige rammer for at gøre det sunde valg lettere at staten og forskningsmiljøerne tilvejebringer ny viden om virksomme forebyggelsesindsatser og indsatsernes implementering i praksis at der nationalt udvikles standarder for monitorering og indikatorer for effekt af sundhedsfremme og forebyggelse at sygehuse og almen praksis i højere grad henviser til de kommunale forebyggelsestilbud og sammen med kommunerne sikrer et sammenhængende forløb for borgere, der er blevet syge. Pejlemærke 2: Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring at der nationalt sættes fokus på at fremme mulighederne for mere lighed i børns sundhed, så alle børn får optimale muligheder for at trives, udvikle sig og lære at metoder til at fremme sundhed og trivsel i højere grad integreres som del af uddannelserne til pædagog og lærer at der nationalt skabes mere viden om effektive kommunale forebyggelsestilbud til børn med moderat overvægt. Pejlemærke 3: Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job at vi som samfund sætter det gode ungeliv til debat og handler på den stigende mistrivsel som nutidens unge oplever at der skabes inkluderende ungdomsuddannelser og et arbejdsmarked, som alle unge kan bidrage til og være en del af.
19 Anbefalinger til andre aktører 19 Pejlemærke 4: Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge at lov om røgfrie miljøer ændres, så alle uddannelsesinstitutioner med optag af børn og unge under 18 år bliver røgfrit område at staten og erhvervslivet tager større fælles ansvar for en effektiv håndhævelse af reglerne om salg af tobak og begrænser tilgængeligheden af tobaksvarer for børn og unge at almen praksis og sygehusene sikrer, at flere rygere, der ønsker hjælp til rygestop, systematisk henvises til de kommunale rygestoptilbud. Pejlemærke 5: Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol at aldersgrænserne for køb af alkohol i detailhandlen samles, så aldersgrænsen for køb af alle former for alkohol er 18 år at staten og erhvervslivet tager større fælles ansvar for en effektiv håndhævelse af reglerne om salg af alkohol og begrænser tilgængeligheden af alkohol for børn og unge at Sundhedsstyrelsen formidler viden om veldokumenterede metoder til at sikre kvalitet i den kommunale behandling af alkoholafhængighed at almen praksis og sygehuse sikrer, at der systematisk henvises til den kommunale alkoholrådgivning. Pejlemærke 6: Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel at der nationalt sættes fokus på mental sundhed i befolkningen og skabes styrkede rammebetingelser for inkluderende fællesskaber at staten, set i lyset af den stigende gruppe af børn og unge med svær psykisk mistrivsel, skal opprioritere forebyggende og tidlige indsatser i kommunalt regi at Sundhedsstyrelsen og andre nationale aktører fortsat gennemfører kampagneaktiviteter om mental sundhed og bidrager til at afstigmatisere mentale sundhedsudfordringer og psykisk sygdom.
20 20 Pejlemærke 1: Alle skal have mulighed for et sundt liv fælles ansvar og kvalitet i indsatsen Vil du vide mere? Læs hele udspillet på Weidekampsgade København S Tlf
Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereKL's anbefalinger fra Forebyggelse for fremtiden
Anbefalinger fra Kommunernes landsforenings udspil Forebyggelses for fremtiden Kommunernes Landsforening (KL) offentliggjorde i starten af 2018 deres seneste politiske udspil Forebyggelse for fremtiden,
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereFOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN
Dias til inspiration at sætte forebyggelse på dagsordenen i kommunen FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE 1 BEHOV FOR AT PRIORITERE SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Danskernes
Læs mereFOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN
Dias til inspiration at sætte forebyggelse på dagsordenen i kommunen FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN SÆT FOREBYGGELSE PÅ DAGSORDENEN I KOMMUNEN 1 FORMÅL MED UDSPILLET KL ønsker med udspillet at sætte en fælles
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN
SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE I NÆSTVED KOMMUNE Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. At være sund
Læs mereKL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE JANUAR 2018 KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN
KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE JANUAR 2018 KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN 2 6 pejlemærker for fremtidens forebyggelse KL 1. udgave, 1. oplag 2018 Produktion: KL s Trykkeri Design:
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS -ALKOHOLFOREBYGGELSE
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS -ALKOHOLFOREBYGGELSE Marts 2019 Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelses i praksis Formål: Formidle viden om vidensbaserede forebyggelsesindsatser Understøtte implementering
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereEN SUND START FOR ALLE BØRN
Karen Eriksen og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis At understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsen SÅDAN VIL
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereSundhedspolitik
Bilag 1 Sundhedspolitik 2019-2022 Vores sunde Frederiksberg Frederiksberg er Hovedstadens grønne hjerte det skal også være Hovedstadens sunde hjerte. De seneste fire år har vi målrettet arbejdet mod at
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereOrientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker
Sundheds- og Kulturudvalget Punkt 5. Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker 2018-037484 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering
Læs mereFælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereIndholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.4 Flygtninge 2017...2 Bilag 1: Visiteringer i 2017...2 3.5 Fælleskommunalt sundhedspolitisk rammepapir...10 Bilag 1: Bilag Fælleskommunalt
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereINVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK
INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereEN SUND START FOR ALLE BØRN
Karen Eriksen og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis At understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsen SÅDAN VIL
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20
Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel UKU torsdag d. 12. april kl. 16.40 til 17.20 BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE RISIKOFAKTORER FOR MIDDELLEVETID Den Nationale Sundhedsprofil Rygning
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Juni 2019 Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Vision,
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereSammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Læs mereIndholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 2.1 Siden sidst...2 Bilag 1: Henvendelse fra KKR Nordjylland til KL - vederlagsfri fysioterapi...2 Bilag 2: Besvarelse af henvendelse fra KKR
Læs mereFOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN
FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN Temadag med inspiration til at sætte forebyggelse på dagsorden i kommunen Forebyggelsen er kommet godt fra start i 2018 KL s sundhedskonference havde forebyggelse som hovedtema
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereKommunale input til den kommende sundhedsaftale for
Kommunale input til den kommende sundhedsaftale for 2019-2022 Baggrund Sundhedsaftalen er en aftale, der iht. Sundhedslovens 205 indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Aftalen
Læs mereSammen om sundhed - mere af det der virker
Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mereSundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre
Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier
Læs mereUdkast til Sundhedspolitik
Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...
Læs mereTag vare på dine vælgere. Få inspiration til dit sundhedspolitiske arbejde
Tag vare på dine vælgere Få inspiration til dit sundhedspolitiske arbejde Forord Det gode, sunde liv handler ikke bare om at motionere og at holde sig fra røg og alkohol. Det handler også om at have et
Læs mereIndholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 2.1 Temadrøftelse: KL's forebyggelsesudspil på sundhedsområdet...2 Bilag 1: Udkast til KL's forebyggelsesudspil på sundhedsområdet...2 2.2 Beslutningssag:
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSSU Temadag om sundhed
SSU Temadag om sundhed { 1 Temadag om sundhed i Senior- og Sundhedsudvalget mandag d. 11. marts 2019 Program 12.30-13.00 Let arbejdsfrokost 13.00-14.00 14.00-14.10 14.10-14.55 Oplæg v. Professor Jakob
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereSundhed Godkendt den
Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger
Læs mereKOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?
KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? Temadag om biblioteket og sundhed, 20. maj 2016 Gentofte Hovedbibliotek Tine Curtis, leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og forskningschef,
Læs mereBeskrivelse af forslag til indsatser indenfor forebyggelsesområdet, SA
Beskrivelse af forslag til indsatser indenfor forebyggelsesområdet, SA 2019-23 Det Administrative Kontaktforum besluttede d 4. april 2019, at der for hver målsætning i Sundhedsaftalen 2019-2023 indledningsvist
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereForklaringer til opsætning og layout
0 Forklaringer til opsætning og layout For at gøre politikken indbydende at læse og for at visualisere centrale pointer, begreber mm. vil dette foreløbige udkast bliver sat korrekt op og illustreret af
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereSUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mereVISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Læs mereForebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014
Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK. Gældende fra 2019 til 2022
Alle borgere i Greve Kommune skal have mulighed for at leve et så sundt og aktivt liv som muligt --- SUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK Gældende fra 2019 til 2022 Borgere i Greve Kommune med fysiske eller
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereBilag 1. Evaluering af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik
Bilag 1 Evaluering af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Indledning Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 er i efteråret 2017 blevet evalueret med det formål at få viden, der kan
Læs mere