Uddannelse/ efteruddannelse

Transkript

1 FORMANDSBLADET 5 Fagblad for Dansk Formandsforening 107. årgang nr. 5 oktober 2014 TEMA: Uddannelse/ efteruddannelse Erfaren formand greb ny chance Formænd fra hele landet så på Metrobyggeri i København Uddannelse og udvikling giver spændende hverdag

2 INDHOLD: KOLOFON: Udgiver: Dansk Formands Forening Prags Boulevard 45 DK-2300 København S Tlf.: dff@danskformand.dk Arbejdernes Landsbank Kontonr.: Redaktion: Landsformand Kim Bøje Madsen (ansv.) kbm@danskformand.dk Journalist Niels Henriksen mail@nordtext.dk Leder... 3 Referat fra bestyrelsesmøde Uddannelse giver spændende hverdag Erfaren formand greb ny chance Kommunalkursus vendt på hovedet Uddannelseskompagniet hjalp til Større krav til formændene Formænd så på Metrobyggeri Æresmedlemmer på tur Lokalnyt og Nyt fra Hovedkontoret Udbyg din viden - maskinstyringskursus Tema i næste nummer: IT TELEKOMMUNIKATION Artikler og stof til nr. 6, 2014 skal være redaktionen i hænde senest den 30. november Næste nummer udkommer den 19. december 2014 Layout og produktion: Rosendahls A/S Grafisk designer Niels Jørgen Pedersen Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg njp@rosendahls.dk Annoncer: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg Tlf kk@rosendahls.dk Deadline for annoncebestilling til næste udgave af Formandsbladet er 30. november 2014 kursus kr ,- pr dag Maskinførere Formænd/ingeniører Landmålere mail@sitech.dk tel: FORMANDSBLADET OKTOBER 2014

3 leder Kartelsagen Vi har nu set, at der igen er blevet uddelt et væsentligt antal store bøder i en verserende kartelsag i Københavns-området. Vi skal på det kraftigste opfordre vores medlemmer til at tage afstand fra sådanne arbejdsmetoder. Såfremt nogle af vores medlemmer bliver inddraget i den slags, vil vi foretage en juridisk vurdering for at kunne afgøre, om vi kan hjælpe det enkelte medlem. - Man skal også passe på sine ansatte i weekenden, skrev Arbejdstilsynet i et nyhedsbrev fornylig. Selv om de fleste af os holder fri i weekenden og bruger den til at slappe af, så er der faktisk mange, der bruger lørdag og søndag på at arbejde. Mange arbejder i byggeriet, hvor der er en del aktivitet i weekenden. Det er de samme arbejdsmiljøregler, der gælder alle ugens syv dage, og det betyder, at man som arbejdsgiver har de samme pligter til at passe på sine ansatte, når de arbejder i weekenden. Derfor tog Arbejdstilsynet lørdag den 6. september 2014 på aktion for at tjekke arbejdsmiljøet på en række byggepladser. Fokusområder på aktionen var: Nedstyrtningsfare, fald i samme niveau, fare ved manuel håndtering, risici ved nedfaldende genstande, samt anden alvorlig fare. På aktionen besøgte Arbejdstilsynet 144 byggepladser, og der blev givet 83 forbud og strakspåbud! Dansk Formands Forening har netop holdt vores kommunale kursus i Svendborg. Kurset var igen en stor succes for deltagerne. De fik undervejs nogle gode input til, hvorledes man kommer igennem nogle af de forskellige dilemmaer, man bliver udsat for i dagligdagen ude i kommunerne. Se artiklen i dette blad. Dansk Formands Forening har netop afviklet Landsrådsmøde på Fyn. Der vil blive bragt udførlig omtale af mødet i næste blad. Der var flere emner på dagsorden. Vi får blandt andet ændret lidt i vores vedtægter for første gang, siden vi fik nye vedtægter. Det blev ligeledes vedtaget at sammenlægge Vestjyllands Afdeling med Afdeling Syd. Husk erhvervskonferencen AJOUR2014 i Odense. Se annoncen inde i bladet, eller se hele det spændende program på Kim Bøje Madsen Landsformand Dansk Formands Forening er en fagorganisation for arbejdsledere og konduktører indenfor bygge- og anlægsvirksomhed samt formænd og arbejdsledere indenfor kommunernes og amternes tekniske forvaltninger. Dansk Formands Forening har overenskomstretten indenfor bygge- og anlægsområdet. OKTOBER 2014 FORMANDSBLADET 3

4 Nyt fra foreningen Beslutningsreferat fra bestyrelsesmødet - fredag den 30. august 2014 på Prags Boulevard 45, 2300 S. Til stede var: Landsformand Kim Bøje Madsen Næstformand Lars Hansen Bestyrelsesmedlem Vagn Nordentoft Bestyrelsesmedlem Jens Melgaard Bestyrelsesmedlem Dan Boye Bestyrelsesmedlem Finn Kristensen udeblev uden grund. DAGSORDEN Dagsorden blev godkendt, men Vagn Nordentoft efterlyste et punkt på dagsorden, foreningens fremtid, som bestyrelsen var blevet enige om. Punktet blev herefter sat på dagsorden. Forhandlingsprotokollen Der var ingen kommentarer til referatet, fra bestyrelsesmødet den 4. april Herefter blev referatet godkendt og underskrevet. Faglige forhold Vi har i øjeblikket ni sager ved Maskinmestrene. Det er alle sammen arbejdsskadesager, der er anket. 2a sagen, som var berammet til 16. juni 2014 i højesteret er blevet sendt videre til EU. Kim orienterede om, at det er boet der kører sagen. Dansk Formands Forening følger sagen tæt. DFF kører nu sag mod Syddjurs Kommune, hvor man ikke vil betale for overtid i vintervagten. Kim har endnu engang været til møde med kommunen. Sagen er nu sendt videre til vores jurister, som sender sagen videre til næste instans i KL. Et medlem var utryg omkring sin fratrædelsesaftale og kontaktede derfor DFF for at få hjælp til at forhandle aftalen hjem. Det blev en meget god aftale. Medlemmet var meget tilfreds med resultatet, og vores medlem blev fritstillet med det samme. DFF har netop afsluttet en sag, hvor en kommunal teamleder skulle afskediges. I første omgang skulle vores medlem have tilbudt en anden stilling i kommunen, men det fortrød ledelsen og ville derfor afskedige vores medlem. Kim fik forhandlet en udmærket aftrædelse hjem til medlemmet, og medlemmet fik en fritstillelse. Der har været afholdt et separat afdelings møde på kontoret vedrørende Københavns Afdelings fremtid, som der blev refereret fra. Der var megen dialog om sammensætningen af regionen. Blandt andet, om det nu er tiden til, at vi skal lægge afdelingerne København, Lolland-Falster og Syd- og Vestsjælland sammen, og så derefter måske dele dem i to nye afdelinger. Før dette eventuelt kan komme på tale, er der en proces, som skal følges fra bestyrelserne, og derefter skal det tages op på afdelingernes respektive årsmøder, og til sidst behandles i landsrådet. Der var megen debat omkring Københavns Afdeling og dens fremtid. Kim og Maskinmestrene, har haft nogle møder angående et oplæg til, at DFF kan være med på AJOUR fra Maskinmestrene har fremsendt et oplæg, som var til debat i bestyrelsen. Emnet bliver et punkt på Landsrådsmødet den 11. oktober 2014 på Fyn, hvor Kim vil fremlægge det for Landsrådet. Overenskomsterne Kim og Lars har haft møde med Dansk Byggeri. De havde en god dialog og blev enige om at mødes igen, når de kender entreprenøren på Femern. Der var ligeledes en dialog omkring uddannelse og især efteruddannelse. Der blev ligeledes talt om rekruttering af formænd. Organisatoriske forhold Vi har nu modtaget bekræftelse på, at vi er udmeldt af OAO fra den 1. januar KTO: DFF har modtaget en opgørelse fra KTO angående akut betaling. Der er stadig en difference efter vores medlemstal. Men vi kan ikke komme videre i KTO, uden FOA kommer til forhandling. Regioner Intet nyt fra regionerne. Kim orienterede om tid og sted for Metrobesøget den 5. september medlemmer har tilmeldt sig besøget. Foreningens fremtid Hvad gør DFF, såfremt vi bliver ved med at miste medlemmer, og hvor langt kan vi tåle at gå ned i medlemsantallet, og hvem skal efterfølge Kim? Der var en del spørgsmål, men ingen konkrete svar. Der var enighed om, at det er nu, hvor der er opsving i byggeriet, at DFF skal vise sit værd og gøre os synlige og dermed få flere medlemmer i foreningen. FR Sidste møde i FR var hos Maskinmestrene, hvor vi gennemgik et par af de store sager, vi kører i DFF. Der var ligeledes en dialog omkring TDC Lederforening, hvor TDC er i gang med en større outsourcing med deres Call Center. Næste møde i FR er den 18. september 2014 hos DFF. 4 FORMANDSBLADET OKTOBER 2014

5 A-kassen Vores arbejdsløshed var på 17 medlemmer, ca. 1,8 %. Kim har klaget over, at det ikke fremgår af hjemmesiden, hvorledes vores og mange andre organisationers medlemmer kan vælge lønsikring til. Kim fik en uforbeholden undskyldning, og A-kassen vil undersøge, hvorledes det kan laves mere tydeligt. Husk at der nu kun kan ske elektronisk indmeldelse eller overflytning til A-kassen. Budget og regnskab Budgettet for juli 2014 blev gennemgået, og taget til efterretning. Gennemgang af oplæg til budget for Der blev fremlagt flere muligheder, som vil blive præsenteret på Landsrådsmødet. Driftsforhold Bladet Næste blad, nr. 4 er på vej, og det er med temaet Arbejdstilsynet, Til blad nr. 5 har vi temaet uddannelse og efteruddannelse. Hjemmesiden Vi har fået et nyt styresystem på hjemmesiden. Lars har givet udtryk for, at det er nemmere at styre hjemmesiden nu. Vi appellerer til, at alle følger lidt med, så de kan give besked, såfremt tingene ikke ser rigtigt ud på hjemmesiden. Kursus Det kommunale kursus bliver holdt som et 2 dages arrangement i uge 41, fra den 7. til den 8. oktober, på Svendborg Hotel. Ændres til: Der afholdes ordinært landsrådsmøde hvert andet år i oktober/november måned i lige år. I ulige år mødes alle afdelingsformænd, og varetager landsrådets opgaver jf. 20. stk. 2. Alle afdelingers bestyrelsesmedlemmer kan deltage i landsrådsmøderne. Bemærkninger ændres til: Ad 20 Ordinært Landsrådsmøde Landsrådet erstatter den hidtidige kongres og hovedbestyrelse, og der afholdes landsrådsmøde hvert andet år. I de mellemliggende år afholdes møde for alle afdelingsformænd. Vedtægter kan kun ændres ved alm. Landsrådsmøder. Forslag fra Afdeling Østjylland: Bestyrelsen i Afdeling Østjylland vil hermed ansøge om, at Svend Aage Wetche s Æresmedlemsskab i Afdeling Østjylland udvides til at omfatte hovedafdelingen også, således Svend Aage Wetche bliver æresmedlem på lige fod med de øvrige æresmedlemmer, foreningen igennem årene har udnævnt. Næste møder Bestyrelsesmøde den 11. oktober sammen med Landsrådsmødet. Bestyrelsesmøde den 12. december. Eventuelt Kim oplyste om, hvor mange jubilarer vi har i Emner til kommende møder Landsrådsmødet 2014 Landsrådsmøde 2014 er fastsat til den 11. oktober i Fjelsted på Fyn. Forslag til landsrådsmødet: 20 stk. 1. Der afholdes ordinært landsrådsmøde hvert år i oktober måned. Alle afdelingers bestyrelsesmedlemmer kan deltage i landsrådsmøder. OKTOBER 2014 FORMANDSBLADET 5

6 UDDANNELSE OG UDVIKLING giver spændende hverdag Afdelingsleder Tom B. Pedersen i Skive Kommune er i gang med diplomuddannelse i ledelse AF NIELS HENRIKSEN Ny viden giver nye værktøjer i værktøjskassen. Og så bliver man aldrig for gammel til at lære noget nyt. Sådan nogenlunde er filosofien hos 42-årige Tom B. Pedersen, der er Formand på Entreprenørgården i Skive Kommune. For ham er uddannelse en personlig rejse og en faglig udvikling, der gør ham i stand til både at tilbyde medarbejderne en mere spændende og mere udfordrende hverdag og samtidig være med til at gøre Entreprenørgården til en endnu bedre arbejdsplads. Og der skal ellers meget til, for Tom B. Pedersen tøver ikke med at kalde Entreprenørgården på Gyrovej for en fantastisk og dynamisk arbejdsplads med brede rammer og højt til loftet. Udlært bager Tom B. Pedersen er oprindeligt udlært bager, men som så mange andre, der arbejdede i et miljø fyldt af melstøv, pådrog han sig melallergi og måtte stoppe med at ælte dej. I stedet uddannede han sig som skov- og landskabs fagtekniker i 1996 og arbejdede efterfølgende hos HedeDanmark i 10 år. Her var han tillidsrepræsentant og medlem af samarbejdsudvalget og gennemførte en række FIU-kurser i LO-regi. I 2008 skiftede han dog kurs og blev formand med ansvar for pleje og vedligehold af grønne områder samt for et brolægnings team i Skive Kommune. Pleje og vedligehold af de grønne områder sker efter et fastlagt driftsbudget, mens opgaverne indenfor belægning for 90 pct.s vedkommende løses som tilbud eller licitation. Afdelingen tæller 12 medarbejdere. Det faste kontor er på Entreprenørgården på Gyrovej i Skive, mens Toyotaen er Tom B. Pedersens rullende kontor - Ledelse har altid interesseret mig. Jeg har i mange år været FDF-leder og i min fritid var jeg i seks år bestyrer af et lokalt diskotek, hvor jeg havde ledelsesansvar for 60 deltidsansatte medarbejdere hver fredag og lørdag nat, fortæller Tom B. Pedersen, der efter en grundlæggende, bred lederuddannelse søgte nye udfordringer i form af en deltids akademiuddannelse på Erhvervsakademi Dania med afdelinger i Viborg, Skive, Randers, Silkeborg, Horsens, Hadsten, Hobro og Grenaa. - Det var en hård, men spændende tid. Uddannelsen varede i tre år med aftenundervisning og mange lektier ved siden af det daglige arbejde. Men akademiuddannelsen gav mig en stor værktøjskasse, hvor de praktiske værktøjer direkte kan bruges i det daglige arbejde. Efterfølgende er jeg da også blevet medlem af en styregruppe for fremmelse af uddannelsen en slags ambassadører, hvor vi dels gør reklame for uddannelsen og dels tilbyder vores støtte til studerende, der måtte have brug for hjælp i en given situation. Diplomuddannelse Men for Tom B. Pedersen var en akademiuddannelse ikke nok i hans søgen efter yderlige faglig og personlig udvikling, så med accept fra Skive Kommune er han nu i fuld gang med en diplomuddannelse i ledelse på Aarhus Universitets afdeling i Herning. Diplomuddannelsen består af tre obligatoriske fag, 3 valgfag, og et afgangsprojekt. Tom B. Pedersen forventer, at have et nyt eksamenspapir i hånden i de- 6 FORMANDSBLADET OKTOBER 2014 TEMA: UDDANNELSE

7 Tom B. Pedersen er formand og leder af en afdeling, der dels beskæftiger sig med pleje og vedligehold af grønne områder efter budget og dels med belægning på tilbud eller ved licitation cember Diplomuddannelsen er en langt mere akademisk uddannelse end akademiuddannelsen. Undervisningen foregår som forelæsninger i dagtimerne, med frihed fra kommunen, og de studerende udstyres med en lang række teoretiske modeller for ledelse. - Det har været noget af en omvæltning, og ikke mindst det sprog, der benyttes på en højere læreanstalt, har jeg skullet vænne mig til, smiler Tom B. Pedersen, der ser store synergier mellem den mere praktisk orienterede akademiuddannelse og den mere akademiske diplomuddannelse. Nye værktøjer - Jeg synes, at alle med et ledelsesansvar vil have glæde af at tilegne sig ny viden, fordi de kan bruge den direkte i deres daglige arbejde. Med de uddannelser, jeg har, har jeg fået nogle helt nye værktøjer, som dels giver mig en meget større forståelse for de mekanismer, der opstår mellem ledere og medarbejdere, og dels giver mig meget bedre mulighed for at agere og motivere mine medarbejdere, så jeg i sidste ende oplever større commitment, ejerskab og medansvar hos medarbejderne. Jeg har fået værktøjer til proaktivt at behandle potentielle konflikter ved at invitere uenigheden indenfor, så at sige. Hvis vi ikke gør det, flytter vi bare problemerne, påpeger Tom B. Pedersen, der samtidig med at han er en ambitiøs leder også har stor empati og medfølelse overfor medarbejdere med særlige udfordringer. Plads til alle - Det er noget af det fantastiske ved vores arbejdsplads. Her er virkelig plads til alle, og et af mine hjertebørn er, at vi skal og ikke mindst kan facilitere rammer for bløde medarbejdere, medarbejdere der trænger til en hånd, og jeg har da den glæde, at op til flere af de mange medarbejdere, vi får ind i diverse forløb, rent faktisk har fået fast arbejde på Entreprenørgården, fortæller Tom B. Pedersen, der endnu ikke har sat sig nye mål, når diplomuddannelsen er i hus om et års tid. Men når hans filosofi er, at man aldrig bliver for gammel til at lære nyt, så er det sandsynligt, at han vil kaste sig over ny faglig og personlig udvikling. Bevægelse og udvikling er ligesom gået under huden på den 42-årige formand. & EFTERUDDANNELSE OKTOBER 2014 FORMANDSBLADET 7

8 Otto Verner Pedersen sammen med faglærer Karin Hesselsøe, Sandmoseskolen Erfaren formand greb NY CHANCE 52-årige Otto Pedersen fra Aabenraa Kommune har netop fået svendebrev og kan nu også kalde sig for groundsman AF NIELS HENRIKSEN Efter mere end 25 års ansættelse i Aabenraa Kommune som fagudlært gartner kan driftsleder Otto Pedersen nu også smykke sig med titlen groundsman. Og det er den 52-årige sønderjyde faktisk en smule stolt over. Ikke mindst over, at hans arbejdsgiver har givet ham muligheden for at tilegne sig helt ny viden i en forholdsvis moden alder. - Selv om jeg nok ikke tror, at jeg nogen sinde kommer til at anlægge en ny fodboldbane i min tid, så er det da rart at få sådan et tilbud som 52-årig, påpeger Otto Pedersen, der i kraft af sin uddannelse som gartner har opnået en ikke uvæsentlig merit i forhold til groundmans uddannelsens længde. Egentlig er den ny uddannelse normeret til tre år og ni måneder, men Otto Pedersen har klaret den på bare 20 måneder. Håndværksmæssig uddannelse Groundsmans uddannelsen er en håndværksmæssig uddannelse på linje med tømrer eller mureruddannelsen. Studiet afsluttes med en svendeprøve, men mens de fleste håndværksfag typisk frekventeres af helt unge, nyligt udsprunget af folkeskolen, så har mange af eleverne på groundmans uddannelsen allerede dannet rødder i erhvervslivet. Uddannelsen foregår som øvrige håndværksmæssige uddannelser i en vekselvirkning mellem skoleophold og praktik. - Og netop den vekselvirkning har været lidt vanskelig at håndtere. Når vi 8 FORMANDSBLADET OKTOBER 2014 TEMA: UDDANNELSE

9 De forskellige lag i funderingen skal være på plads er på skolen, ankommer vi typisk søndag aften og rejser hjem igen fredag. Nogle gange varer opholdet på skolen i to eller tre uger, og så er vi efterfølgende hjemme i to eller tre uger. Det betyder, at vi bruger en masse tid hjemme på at finde ud af, hvad der egentlig er sket, mens vi har været væk, og når vi netop er kommet på omgangshøjde og helt inde i arbejdet, skal vi afsted på skole igen. med udviklingen fik jeg tilbuddet om at tage uddannelsen, og det synes jeg var rart. Som sagt, så tror jeg ikke, at jeg kommer til at anlægge en fodboldbane, men hvis vi skal have anlagt sådan en, så har jeg den faglige kompetence til at stille de rigtige spørgsmål og være en professionel sparringspartner, for færdiggjort deres uddannelse. På et areal ved siden af har en flok greenkeeper-elever også gjort deres specielle uddannelse færdig. Årets svendeprøve er anlæg af en del af helt ny fodboldbane, helt fra bunden Det kan godt være lidt frustrerende, påpeger Otto Pedersen, der egentlig kom ind på uddannelsen ved en tilfældighed, der opstod i en nabokommune, hvor det i forbindelse med et udbud var en betingelse, at der skulle være en medarbejder med groundmans uddannelsen. Sparringspartner - Vi er endnu ikke stødt ind i den betingelse, men for at være på forkant den entreprenør, der i givet fald får opgaven, understreger driftslederen fra Aabenraa, der ved opholdet på Sandmoseskolen i Nordjylland også er blevet mere fortrolig med de maskiner, der benyttes til grøn pleje og vedligehold. - Selv om jeg er udlært gartner i 1981, så har jeg ikke meget erfaring med de maskiner, som vores medarbejdere bruger. Men på skolen har jeg fået meget mere erfaring, for vedligehold er en af disciplinerne på groundmans uddannelsen, smiler Otto Pedersen, der er én af et hold på seks, der netop har Intet overlades til tilfældighederne. Alt skal være i vatter og passe på centimeteren Teori og praktik Groundmans uddannelsen er en blanding af teori og en masse praktik. Her lærer eleverne om græs, gødskning, pleje og vedligehold. Hvilke græstyper, der passer til hvilke formål og hvordan arealerne skal plejes fremadrettet med bl.a. gødningsplaner. Årets eksamensopgave er at anlægge en del af en fodboldbane, helt... fortsættes på næste side & EFTERUDDANNELSE OKTOBER 2014 FORMANDSBLADET 9

10 ... fortsat fra forrige side Svendeprøven løses af et hold på seks elever fra bunden bogstaveligt talt. Her funderes den ny bane med forskellige bærelag og dræning, afsluttende med et jordlag med det rette fald og lige klar til at lægge rullegræs på. Svendeprøven udføres som holdarbejde og forsvares som et hold, hvor hver deltager bruger deres specielle kompetencer. Groundmans uddannelsen kan tages på AMU Nordjylland Sandmoseskolen ved Brovst eller på Roskilde Tekniske Skole. Alternativt kan uddannelsen også tages som en række AMU-kurser. Uddannelsen Uddannelsen så dagens lys i 2001, og der uddannes årligt ca. 35, hvoraf langt de fleste bliver uddannet som greenkeepere for efterfølgende at få arbejde på golfbaner. På uddannelsen oplever eleverne et stærkt kammeratskab, selv om de kommer fra mange steder i landet og med forskellig ballast. Og sammenholdet fortsætter for manges vedkommende i Groundmans Association Denmark, der er en faglig forening, hvor alle med interesse for pleje af boldbaner kan mødes i et fagligt forum. Gennem fokus på uddannelse og faglig netværk vil foreningen styrke det faglige miljø omkring pleje af idrætsanlæg. Hos Uddannelseskompagniet lærer du på en praktisk og jordnær måde. Det, du lærer, kan du overføre direkte til din arbejdsplads Mødekultur Personlig gennemslagskraft Arbejdsglæde Konflikthåndtering Forandringsledelse Teamudvikling Uddannelseskompagniet.dk Tlf kontakt@uddannelseskompagniet.dk 10 FORMANDSBLADET OKTOBER 2014 TEMA: UDDANNELSE

11 Ajour Maskinmestrenes erhvervskonference 98,5% af deltagerne vil anbefale andre at deltage på Ajour. Congress Center Torsdag den 27. november & 2014Odense Fredag den 28. november Management and Technology Kilde: Evaluering 2013 Ajour 2014 sætter fokus på Management and Technology. Som deltager får du inspiration fra faglige foredrag med fokus på vækst, innovation og ny teknologi. Desuden kan du styrke dit faglige netværk og opleve den nyeste teknologi i udstillingen med op mod 180 udstillere. Mød blandt andre: Claus V. Hemmingsen, CEO, Maersk Drilling, og formand for Danmarks Rederiforening: Regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark Karsten Dybvad, adm. direktør, Dansk Industri: Hvordan forbedrer vi produktiviteten i Danmark? Jan Hylleberg, direktør for brancheorganisationen Vindmølleindustrien: Udfordringer i offshoresektoren vind Niels Duedahl, adm. direktør, SE: Hvordan skaber man en kommerciel kultur og driver ægte forandring? Chris MacDonald, inspirator og sundhedsguru: The Power of Attitude Henrik Lehmann Andersen, direktør for Nordea-fonden: Værdibaseret ledelse i skildpaddeperspektiv Claus Bugge Garn, direktør, Rockwool Groups Public Affairs: Energirenovering af bygninger i EU muligheder og fælder Lars Christiansen, tidligere landsholdsspiller og professionel håndboldspiller: Motion og glæde Se hele konferenceprogrammet og tilmeld dig nu på & EFTERUDDANNELSE

12 Kursus på og for HOVEDET Mange af deltagerne er gengangere, men der var også blevet plads til nye på Hotel Svendborg Årets kommunale kursus bød igen på nytænkning gensyn med mange trofaste kursister og goddag til flere nye AF NIELS HENRIKSEN For John Pedersen var årets kommunale kursus på Hotel Svendborg en noget speciel oplevelse. Formanden fra Rudersdal Kommune deltog nemlig i år for 30. gang i træk. Landsformand Kim Bøje Madsen var tydeligt tilfreds med årets kommunale kursus Samtidig kunne den populære formand, og tidligere afdelingsformand for Dansk Formands Forening i Københavns Afdeling, fortælle, at dette års kursus formentlig også ville blive hans sidste. Han er nemlig lige så stille på vej ud af arbejdsmarkedet og havde derfor taget sin afløser med på kursus i skikkelse af Johnny Olsen. I år blev kurset i bogstaveligste forstand vendt lidt på hovedet. Deltagerne var nemlig blevet opfordret til hver især at indsende et dilemma, de synes, at de står i på deres arbejdsplads. Faglig sparring - Vi har selvfølgelig lyttet indgående til den feedback, vi får fra år til år og en rød tråd er, at der er et stort behov for faglig sparring og erfaringsudveksling. Der er også brug for en art katalysator eller udluftningsventil for frustrationer, som er gennemgående temaer. Der er en række temaer, som de fleste slås med - alkohol, den svære samtale, dårligt arbejdsklima og så videre - men mange føler sig lidt ensomme i det og mangler nogen at dele med og lære fra, forklarer underviser Michael Groser. Rent praktisk udvalgte deltagerne ét dilemma, som blev præsenteret af ophavsmanden, hvorefter holdet blev delt op og problemet angrebet fra en række vinkler. Enneagrammet Fundamentet i Michael Grosers undervisning er enneagrammet, der arbejder med personlighedstyper og forståelse af forskellige persontypers karakteristika, og hvorfor de reagerer, som de gør. På kurset blev der nedsat grupper af personer, som deler persontype med indehaveren af problemet en gruppe som kunne bidrage med empati og løsninger med respekt for personens specifikke evner og faldgruber. Derudover en gruppe som repræsenterer typens såkaldte vinger dvs. typer som personen har kontakt med og kan låne adfærd af. Endelig blev der nedsat et par andre grupper med lignende, men alternative vinkler for at få belyst problemet samt modtage løsningsforslag fra forskellige vinkler. 12 FORMANDSBLADET OKTOBER 2014 TEMA: UDDANNELSE

13 Suger viden til sig AF NIELS HENRIKSEN Birgitte Jacobsen er nysgerrig. På den gode måde. Hun suger viden til sig og kan aldrig få viden nok. Derfor er det også naturligt for hende at deltage på kurser for at dygtiggøre sig. - Jeg er oprindeligt udlært anlægsgartner. Siden 2007 har jeg været driftskoordinator i Ringkøbing- Skjern Kommune, hvor jeg arbejder tæt sammen med driftslederen indenfor affald og genbrug, fortæller Birgitte Jacobsen, der med egne ord har deltaget på alle mulige kurser. - Jeg synes aldrig, at man kan få viden nok. Jeg har deltaget på både faglige og personlige kurser, men mest personlig udvikling. Jeg synes, at det er vigtigt, at jeg lærer mig selv at kende som både menneske og som leder. Jo bedre jeg kender mig selv, mine styrker og svagheder, jo bedre leder kan jeg være overfor mine medarbejdere, påpeger Birgitte Jacobsen, der ikke kun suger viden til sig i arbejdstiden. Fritiden foregår således tit med en god bog i hånden. Personlig udvikling AF NIELS HENRIKSEN Siden Preben Önnerth for otte år siden blev driftsleder i Rudersdal Kommune med ansvar for en række grønne områder, har han været flittig deltager på Dansk Formands Forenings kommunale kursus. I år er det således fjerde gang, at han har været så hurtig på aftrækkeren, at han var imellem dem, der kom igennem nåleøjet. Preben Önnerth er oprindeligt udlært anlægsgartner og var tidligere i en årrække ansat som formand i Frederiksberg Kommune og derfor medlem af fagforbundet FOA. - Jeg har igennem årene deltaget på en lang række kurser, blandt andet på den kommunale højskole. Kurserne har ikke været så meget relateret til mit fag som til min personlige udvikling samt til mine funktioner som leder. Jeg synes, at det er vigtigt i forhold til medarbejderne, at jeg som leder udvikler mig og dygtiggør mig, understreger Preben Önnerth, der bl.a. har taget kurser i ledelse, økonomi, organisationsudvikling og IT, således at han er klædt på til at løse fremtidens udfordringer som leder i en dynamisk organisation. KINGO SØGER AFDELINGSLEDERE - kan du se dig selv som værende en vigtig profil når den danske boligmasse skal renoveres for at imødekomme morgendagens miljøkrav? Er du en målrettet og ansvarsfuld leder - så kan du være en af dem, vi søger. Vi tilbyder: Et spændende og udfordrende job med masser af ansvar og udvikling for dem der kan og vil. Attraktiv lønpakke hvor der tages udgangspunkt i dine kvalifikationer. Scan QR-koden og læs mere om stillingen. & EFTERUDDANNELSE OKTOBER 2014 FORMANDSBLADET 13

14 Petter Møller ETK trimmede organisationen Direktør Petter Møller fra ETK Køge kigger tilbage på den proces, der har resulteret i en mere samarbejdende organisation og en stærkere ledergruppe I maj 2012 kontaktede en af formændene hos ETK Dansk Formands Forening. ETK, der er park- og vej-virksomhed i Køge Kommune, havde behov for inspiration til at udvikle organisationen, og DFFs landsformand Kim Bøje Madsen pegede på Uddannelseskompagniet og specielt Charlotte Juul, da hun tidligere har været i dialog med foreningen. Samtidig havde ETK ansat Petter Møller som direktør. Hans ledelsesstil er anderledes end den tidligere direktørs, og ledelsen var skeptisk. Den nye direktørs opgave var dog klar: Organisationen skal trimmes og medarbejderne, der i antal var reduceret fra 220 til 90, skulle organiseres i selvstyrende grupper. Ledelsestung - Virksomheden var ledelsestung. Stort set alle beslutninger blev truffet af få personer, herunder direktøren. Vi følte, at der var brug for en organisationsændring, der ville skubbe beslutningskompetencen ud i organisationen, og vi gik hele vejen med indførelse af selvstyrende teams, fortæller Petter Møller. - Den ændring kunne vi ikke klare selv. Der skulle professionel styring til, fordi der i organisationen var behov for læring og samarbejde på en ny måde. Organisationen var i forandring og ikke mindst kulturen skulle forandres. Det sker ikke på kort tid, men det var vigtigt at få Uddannelseskompagniets og Charlotte og Eriks indspark og coaching af os både i ledergruppen og blandt medarbejderne, understreger Petter Møller. Coaching og teamwork - Forløbet blev præget af coaching og af gruppearbejde og teamwork samt interview af den enkelte medarbejder. Forløbet strakte sig over næsten et halvt års tid med en forholdsvis bred introduktion og så mere og mere i retning af lederrollen og den enkelte leder. Det overordnede mål var og er ETK-perspektivet. Hvad er godt for ETK som virksomhed? understreger direktøren. - Det største indtryk har været, hvor stærk kulturen er og den måde, vi plejer at gøre tingene på, har været. To år efter den tidligere direktør kunne man fortsat tale og agere som om tingene var, som de altid havde været. 14 FORMANDSBLADET OKTOBER 2014 TEMA: UDDANNELSE

15 "Det største indtryk har været, hvor stærk kulturen er og den måde, vi plejer at gøre tingene på, har været" Det er en enorm kraft, som sikkert også har noget med tryghed at gøre, siger Petter Møller. Forandringsparate - Processen har betydet, at vi i virksomheden taler anderledes med hinanden. Referencerammen er blevet en anden. Forandringsparatheden er gået voldsomt i vejret, og vi koncentrerer os i højere grad om det, vi har indflydelse på, og hvor vi kan gøre en forskel. Det er op til os, om ETK skal bestå eller ej. Lige nu koncentrerer vi os om at konsolidere os der, hvor vi er nået til. Herefter skal vi forsøge at skabe en større motivation i forhold til at gøre en forskel på vores arbejdsplads. Nødvendigt - Vi arbejder i en kommunal drevet virksomhed, der mere og mere skal kunne klare sig i konkurrencen med de private firmaer. I den forbindelse er det nødvendigt at trimme virksomheden og ikke mindst medarbejderne til at tænke og handle anderledes, understreger Henrik Hartington. Han sidder i ledergruppen hos i ETK og fungerer som driftskoordinator for de grønne områder - Uddannelsseskompagniet har hjulpet os til at tænke anderledes, og se tingene i et ETK perspektiv, hvor vi tidligere havde mere travlt med at passe hver vores, siger Henrik Hartington. Det har været befriende med de selvstyrende grupper, hvor folkene i marken har fået mere ansvar til at tilrettelægge deres hverdag. Som ledere har det også givet os mere tid til at arbejde anderledes og være mere opsøgende i forhold til at skaffe nye kunder og pleje vores nuværende bedre og mere professionelt. - Jeg synes, at jeg rent personligt har lært meget af både Uddannelsekompagniet og vores nye direktør, og jeg føler mig allerede nu meget bedre klædt på til at passe mit job. Jeg synes også, at tilfredsheden blandt medarbejderne er steget i takt med at de har fået mere ansvar, understreger Henrik Hartington. BLEC MULTIVATOR Dekomprimerer, genbruger og topdresser jord/sand, og evt. eftersåning af græs Henrik Hartington SPECIAL MASKINER A/S Tlf Fax Løkkeby Strandvej 10 DK-5900 Rudkøbing mail@special-maskiner.com Det er gennemført: Kommunikationstræning med ledergruppen Kulturanalyse blandt lederne. Stor splittelse i forhold til fælles mål og indstilling 8 ledermøder som kritisk ven Dagspraktik med de tre formænd Projektlederkursus for kommende tovholdere på projekter i de selvstyrende grupper Kursusdage for det grønne og det sorte asfalt/ anlæg område om at være selvstyrende Coaching af de enkelte ledere BLEC MULTIVATOR HOLTEN MOBIL SALTSILO Dekomprimerer, genbruger og topdresser jord/sand, og evt. eftersåning af græs 5 og 10 m 3 rumindhold SPECIAL MASKINER A/S Tlf Fax Løkkeby Strandvej 10 DK-5900 Rudkøbing mail@special-maskiner.com & EFTERUDDANNELSE OKTOBER 2014 FORMANDSBLADET 15

16 STØRRE KRAV til fremtidens formand Store projekter kræver flere kompetencer og bedre værktøjer i forhold til ledelse og styring AF NIELS HENRIKSEN Hvis formanden insisterer på at forblive i sin gamle, traditionelle rolle, så bliver formandsbegrebet udfaset. Formanden vil blive udfordret af yngre, veluddannede byggeledere, der kombinerer en faglig uddannelse med en teoretisk overbygning, samtidig med, at sjakbajser med både praktisk erfaring og solid efteruddannelse trykker på fra den anden side. - Hvis ikke formanden i tide sørger for at videreuddanne sig og supplere den store erfaring og faglige dygtighed med kurser indenfor især ledelse og styring af større projekter, så frygter vi, at formanden vil forsvinde fra byggepladsen. Formanden i traditionel forstand vil ikke længere findes. Formandskursus Så skarpt trækker chefkonsulent Flemming Grangaard, Dansk Byggeri Kursus & Udvikling situationen op set fra organisationens side. Dansk Byggeri udvikler og tilbyder en lang række kurser til ansatte i medarbejdervirksomhederne, og netop formændene er en af de medarbejdergrupper, som Dansk Byggeri har særlig fokus på. Derfor har organisationen også udviklet et kursusforløb særligt designet til formændene. Formandskurserne udvikler effektivt og værdiskabende byggeri via ledelse, styring og innovation, hedder det bl.a. i udbudsmaterialet, der forsætter med at konstatere, at formandens rolle ændrer sig i takt med, at effektiv ledelse af byggeprocessen efterspørges af såvel bygherrer og Chefkonsulent Flemming Grangaard (tv) og konsulent Rasmus Skovgaard opfordrer formændene til selv at spotte de nye talenter medarbejdere, og at øget fokus på digitaliseringen af byggeprocessen, effektivisering af processer og større grad af involvering af medarbejderne i løsning af problemstillinger er nogle af de ledelsesmæssige udfordringer, som formanden skal håndtere i fremtiden. Tre moduler Kursusforløbet hos Dansk Byggeri, der er opdelt i tre moduler, vil give formanden kompetencer til at omsætte den nye viden, så den kan implementeres i virksomheden og på byggepladsen. - Når formanden har gennemført uddannelsen, kan han udføre mere motiverende og handlekraftig ledelse på byggepladsen og i virksomheden.... fortsættes på side FORMANDSBLADET OKTOBER 2014 TEMA: UDDANNELSE

17 Formandskursus Dansk Byggeris formandskursus er et kursusforløb bygget op af tre moduler: Modul 1: Grundkursus i ledelse: Lederroller Motivation af medarbejdere Kommunikation teori og praksis Samarbejde i teamet Arbejdsret/overenskomst Modulet strækker sig over tre dage. Modul 2: Grundkursus i byggepladsstyring: Byggepladsens planlægning, etablering og drift Arbejdsmiljøroller Granskning og kvalitetssikring Tidsplanlægning Bemanding og tidsstyring Anvendelse af principperne for det trimmede byggeri Modulet strækker sig over tre dage. Modul 3: Ledelse af innovationsprocesser og møder: Afdækning af innovationspotentiale i din virksomhed/afdeling Idé-generering Ledelse af innovationsteams Facilitering af workshops og møder Modulet strækker sig over to dage. Indholdet på kurserne tilpasses virksomhedens specifikke behov, og indholdet og undervisningen er tilrettelagt, så den nye viden kan overføres til deltagernes praksis. Undervisningen vil være meget case-baseret, og modulerne kan afvikles uafhængigt af hinanden eksempelvis som vinterkurser. Kurserne kan afvikles som åbne kurser, hvor alle har mulighed for at deltage, eller som virksomhedskurser målrettet den enkelte virksomhed. Kurserne vil typisk blive afviklet som internatkurser, altså eksternt og med overnatning. Medlemmer af Dansk Formands Forening kan deltage på kurserne til medlemspris gælder f. eks. kommunalt ansatte formænd på materielgårde eller lignende, hvor arbejdsgiveren ikke er medlem af Dansk Byggeri. Grundkursus i ledelse , Koldkærgård konferencecenter, Århus Grundkursus i byggepladsstyring , Bymose Hegn, Helsinge , Koldkærgård konferencecenter, Århus Ledelse af innovationsprocesser og møder marts 2015, Koldkærgård konferencecenter, Århus Dansk Byggeris kurser kan ses på under menupunktet Kursus & Udvikling & EFTERUDDANNELSE OKTOBER 2014 FORMANDSBLADET 17

18 ... fortsat fra side 16 "Med den viden, vi har nu, kan vi se, at der fremadrettet vil blive enormt behov for efteruddannelse" Han kan indgå i samarbejde på tværs af faggrænserne og arbejde innovativt med løsning af problemstillinger samt opbygge og lede sjak som selvstyrende teams, forklarer Flemming Grangaard. - Vi forsyner formanden med nye ledelsesværktøjer, så han bliver bedre i stand til at løse udfordringer i hverdagen. Han bliver bl.a. bedre til at kommunikere og dermed bedre til at eksekvere daglig ledelse ud fra et helhedssyn og med forståelse for tværfagligheden. Det gør formanden bedre i stand til at snakke med om kvalitetssikring, om arbejdsmiljø, arbejdsmetoder, tidsplaner og økonomi, supplerer konsulent Rasmus Skovgaard. Efteruddannelse - Med den viden, vi har nu, kan vi se, at der fremadrettet vil blive enormt behov for efteruddannelse. Store projekter er på vej, og store projekter vil skærpe kravene til bl.a. formændene i forhold til styring og ledelse på byggepladsen. Vi ved, at der vil blive stillet krav til entreprenørerne om at levere CV på ledende medarbejdere for dermed at kunne dokumentere kompetencen i virksomheden. Alene det vil stille store forventninger til formanden om at opkvalificere hans viden, påpeger Flemming Grangaard, der tilføjer, at evnen og lysten til at indgå i forandringer og dermed være på forkant med udviklingen vil være afgørende for formandens overlevelse som begreb. Skal selv spotte talenterne - Dansk Formands Forening har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at de store projekter som bl.a. Femern-forbindelsen, vil kræve større efterspørgsel på formænd. Hos Dansk Byggeri er vi enige i den betragtning, men vi tror på, at det er Dansk Formands Forening og formændene ude på byggepladserne, der selv skal rekruttere de nye formænd. Formændene skal selv spotte talenterne og opfordre arbejdsgiverne til at udvikle og opkvalificerede talenterne til at blive dygtige formænd, siger Flemming Grangaard og Rasmus Skovgaard. 18 FORMANDSBLADET OKTOBER 2014 TEMA: UDDANNELSE

19 Prisbillig Trackingløsning! Kampagnepris kun kr. 800,- * Medlemmer føler sig OVERVÅGET Dansk Formands Forening får flere henvendelser fra medlemmer om overvågning. Det drejer sig især om medlemmer, der føler sig overvåget via deres GPS system i bilerne. multi:it a/s Kr. Kielbergsvej 3, 4.tv Skanderborg T: E: info@multi-it.dk * Kampagne gælder indtil d Alle priser er ekskl. moms og så længe lager haves. Loven foreskriver, at arbejdsgiveren har ret til at foretage overvågning. Men grundlæggende skal arbejdsgiveren på forhånd orientere medarbejderne om, at de vil blive overvåget. DFF har set flere eksempler på, at medlemmer er blevet kontaktet af en person fra deres firma, der så efterfølgende har udbedt sig en redegørelse for formandens færden. Det drejer sig både om kørsel i egen bil som kørsel i firmabil. DFF kan yderligere konstatere, at fænomenet er lige meget udbredt i det offentlige, altså hos kommunerne som i de private firmaer. Hvis arbejdsgiveren på forhånd har orienteret herom, så må arbejdsgiveren gerne se, hvilke internetsider medarbejderen besøger, når han er på arbejde, ligesom omfanget af s som medarbejderen har sendt og modtaget. Men der er dog begrænsninger. Arbejdsgiveren må eksempelvis ikke se indholdet i medarbejderens , da en mail er ligestillet med et brev, og dem må man ifølge straffeloven ikke åbne. Den eneste undtagelse kan være, hvis det er tydeligt, at det er en arbejdsrelateret mail, og medarbejderen er syg eller af anden grund ikke er til stede. Loven om overvågning på arbejdspladsen er en kombination af persondataloven og almindelig arbejdsret. Procurator Academy Giver dig den rette instruktion til en tryg arbejdshverdag. Kontakt kundeservice tel eller besøg DS/EN ISO 9001:2008 DS/EN ISO 14001:2004 DS/OHSAS 18001:2008 livrem & seler? Intentionen bag talemåden er god nok - men er den sikker nok? Ved du hvilket sikkerhedsudstyr du skal anvende til de forskellige opgaver? Og hvordan? & EFTERUDDANNELSE OKTOBER 2014 FORMANDSBLADET 19

20 Mange havde taget imod Dansk Formands Forenings invitation til at opleve det største anlægsprojekt i hovedstaden i 400 år Mens boremaskinerne gnasker sig vej gennem undergrunden fores huller med buede betonelementer AF NIELS HENRIKSEN På byggepladsen renses alt overskydende beton og byggematerialer og bortskaffes 20 FORMANDSBLADET OKTOBER 2014