2013 årgang 37 CELAC: Latinamerikansk enhed. Valg i Cuba» Generalforsamling 2013» CubaBladet 1/13 1. Bag Havana Clubs lukkede døre»

Transkript

1 CUBAbladet marts 2013 årgang 37 CELAC: Latinamerikansk enhed Valg i Cuba» Generalforsamling 2013» CubaBladet 1/13 1 Bag Havana Clubs lukkede døre»

2 Få Cubabladet som pdf! Alle medlemmer af Dansk- Cubansk Forening modtager Cubabladet 4 gange om året. Du kan få tilsendt hele Cubabladet I FARVER på mail som en pdf-fil, der kan ses på skærmen eller printes ud derhjemme. Det sparer foreningen 54 kr. i porto om året. Send en mail til post@ cubavenner.dk og husk at skrive både navn og adresse. Indhold Leder 3 Latinamerika styrker enheden 4 Malvinas / Falklandsøerne 5 ALBA-rejse i Valg til Cubas parlament og provinsråd 7 Forslag til årsplan Indkaldelse til generalforsamling Hovedbestyrelsens beretning Sommerbrigade og 1. maj-brigade 13 Bag Havana Clubs lukkede døre 14 Årsmøde i Kolding 18 Kalender 20 Forsidefoto: Bygningsarbejder i Havanna Foto: Helene Caprani Tryk: Scandinavian Digital Printing Husk at betale kontingent for 2013 Det er din sikkerhed for at modtage Cubabladet. Enkeltmedlemmer 300 kr. Parmedlemmer 400 kr. Unge under 25 år og pensionister over 60 år betaler halv pris. Indbetales på reg. nr kontonr CubaBladet ISSN: Cubabladet er medlemsblad for Dansk-Cubansk Forening. Det kan købes i løssalg for 25,-kr. + porto. Artikler og læserindlæg er velkomne. Send til post@cubavenner.dk. Artiklerne er på forfatterens eget ansvar. Deadline for næste nummer er den 15. maj Oplag 800 stk. Redaktionsgruppen: Jytte Svensson Dann Simonsen Kirsten Schelbeck Helene Caprani Sven-Erik Simonsen Inge Høgh Johnny Mortensen (ansvarshavende redaktør) CubaBladet 1/13

3 Leder Det cubanske demokrati I oktober-november 2012 og februar i år har cubanerne gennemført valg til kommuneråd, provinsråd og Nationalforsamlingen. Over 90 procent af de stemmeberettigede cubanere har stemt, og 95 procent af dém afleverede gyldige stemmer. I vores verdensdel er vi ikke vant til så overvældende opbakning til de parlamentariske processer, og det får nogle til at tvivle på ægtheden af de cubanske tal. Der er imidlertid ikke nogen af de udenlandske observatører, der finder grund til at tvivle på dem. Valgene er gennemført frit, hemmeligt og skriftligt, og stemmerne er talt op i fuld offentlighed, ligesom herhjemme. Hvordan kan det så være, at så mange cubanere stemmer? Det er der flere grunde til. Én årsag er, at skolebørn opsøger dem, der ikke har stemt, og opfordrer dem til at komme forbi valgstedet inden det lukker. Det får selvfølgelig nogle op af sofaen. Men den dybereliggende årsag skal findes i den proces, der går forud for valget, nemlig opstillingen af kandidater. Halvdelen af kandidaterne til provins- og parlamentsvalget skal allerede være blevet valgt ved kommunevalgene. Den anden halvdel opstilles af kommissioner af Cubas vigtigste masseorganisationer, og disse kandidater kan endda afvises af kommunerådene. På den måde kan de direkte valgte kandidater føre kontrol med kandidatkommissionerne. Den cubanske valglov lægger meget stor vægt på kommunalvalgene, hvilket også er grunden til, at de kommunalt valgte skal have indflydelse på valgene til de højere niveauer. Den cubanske kommunalvalgkamp er baseret på, at alle kandidaterne skal stille op til valgmøder og svare på spørgsmål fra de fremmødte. Det eneste tilladte kampagnemateriale er et CV, så vælgerne kan danne sig et overblik over kandidaternes livserfaring. Det undrede også den journalist, der interviewede mig i Radio 24/7 på valgdagen, at der er opstillet lige så mange kandidater, som der kan vælges. Hvordan kan man så vælge nogen fra? Jo, det kræver 50 procent at blive valgt, og derfor kan man sætte flere krydser, hvis man kan bakke op om flere kandidater. Og det kan de fleste. 81,2 procent satte denne gang kryds ved alle navne på stemmesedlen, og viste altså en bred opbakning til både valgsystemet og kandidaterne. Så kan man spørge sig selv, om det er mere eller mindre demokratisk end det danske system, hvor man skal gøre karriere i et politisk parti for at blive kandidat, hvor enhver minister har mindst én spindoktor og en taleskriver, hvor man kan blive minister uden at være valgt til Folketinget, og hvor erhvervslivet i stor stil sponserer partiernes valgkampagner. Helene Caprani Dansk-Cubansk Forening Nygårdsvej 52, st Kbh. Ø. Tlf./fax Giro post@cubavenner.dk Lokalafdelinger Aalborg: Formand Jens Ravn Jørgensen Poul Buåsvej 15, 2. th Aalborg Tlf: Aarhus: Formand Jytte Svensson Volden 32, 1. tv Århus C. Tlf: Kolding: Formand Marianne Maass Irisvej Kolding Tlf: Sydvestjylland: Formand Lene B. Mikkelsen Bytoften 39 C Hjerting 6710 Esbjerg V. Tlf: Kontaktpersoner Herning: Axel Ingemann Pedersen Gl. Skolevej 22, 1tv Herning Tlf: Silkeborg: Inge Høgh Lupinvej 40 2 tv 8600 Silkeborg Tlf: Gedser: Finn Frank Olsen Salimorvej Gedser Tlf: Bornholm: Jan Flemming Madsen Solstien Gudhjem Tlf: Grenaa: Peter Wainwright De Lichtenbergsvej 75, 2. th Grenaa Tlf: CubaBladet 1/13 3

4 Latinamerika styrker enheden - og hjælper Haiti For blot anden gang mødtes Latinamerikas og Caribiens nationer til CELAC-topmøde i slutningen af januar. USA og Canada samt kupregeringen i Paraguay var ikke velkomne. Af Alexander Truelsen og Sven-Erik Simonsen Haiti skal gennem nødhjælp og øget samarbejde hjælpes tilbage på fode efter det store jordskælv i Jordskælvet dræbte tusindvis, ødelagde store dele af infrastrukturen og tvinger stadigvæk i dag den caribiske nation i knæ. Det er samtlige 33 medlemslande i den regionale samarbejdsorganisation Fællesskabet af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC) blevet enige om, da de mødtes den 27. og 28. januar i Chiles hovedstad Santiago de Chile. Men hjælpen skal ske på Haitis præmisser med fuld respekt for dets myndigheder, landets suverænitet og principperne om ikkeindblanding i interne anliggender, lyder det i sluterklæringen topmødet. Som læsere af Cubabladet véd, så står solidaritet med Haiti højt på Cubas dagsorden. I dag er cubanske læger og sygeplejersker således rygraden i det haitianske sundhedsvæsen, der hjælper den fattige befolkning, ofrene efter jordskælvet og bekæmper den koleraepidemi, som har ramt den hårdt prøvede befolkning. På den Latinamerikanske Lægeskole i Havanna er der en stor gruppe unge haitianere, der uddanner sig. De første årgange er allerede nu tilbage i Haiti, hvor de arbejder som læger. Modvægt til USA s magt CELAC s medlemslande blev også enige om at styrke det generelle samarbejde mellem de sydamerikanske og de caribiske nationer. Det er blot anden gang, at CELAC 4 er samlet til topmøde. Organisationen blev stiftet i december 2011 i Venezuelas hovedstad Caracas. Den er et fremadrettet samarbejde skabt som modvægt til Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), hvor USA sidder med ved bordet, og hvorfra Cuba blev ekskluderet kort efter revolutionens sejr. Ifølge en lang række latinamerikanske ledere har USA for meget magt i OAS, som Washington blandt andet har brugt til i årtier at fryse Cuba ude fra det regionale samarbejde. Hverken USA, Canada er en del af CELAC, og de var derfor ikke til stede ved mødet i Chile. Desuden er kupregeringen i Paraguay udelukket fra mødet. I forbindelse med topmødet blev der også afholdt et topmøde med EU-landene. Uruguays venstreorienterede præsident og tidligere guerrillaleder, der kæmpede mod militærdiktaturet i sit land, Pepe Mújica, udtalte under mødet, at det var forfriskende at mødes med europæiske ledere på lige fod for første gang i mere end 70 år uden at bossen fra nord sad med ved bordet, skriver Associated Press. Cuba overtager formandskab En af hovedkræfterne bag dannelsen af CELAC, Venezuelas præsident Hugo Chávez, kunne på grund af sin kamp mod en alvorlig kræftsygdom ikke være til stede ved topmødet i Chile. Men Venezuelas vicepræsident og fungerende præsident Nicolas Maduro kunne læse et brev op for de tilstedeværende statsledere, hvori Chávez blandt andet kaldte CELAC-samarbejdet for det vigtigste enhedssprojekt i vores historie. Derudover lagde Hugo Chávez vægt på, at 50 års forsøg fra USA s side på at isolere Cuba fra resten af Latinamerika og Caribien nu endegyldigt kan siges at være mislykkedes, rapporterer den latinamerikanske nyhedsstation Telesur. Cuba har siden 1962 været suspenderet fra OAS, men nu står landet i en situation, hvor det på topmødet overtog formandsskabet i CELAC frem til starten af 2014 og skal være vært for det næste CELAC-topmøde. - Cubas overtagelse af formandsskabet for CELAC markerer nye tider. At se Chiles præsident Sebastián Piñera overdrage det midlertidige formandskab til Castro viser, hvilke tider vi lever i, udtaler Cristina Fernandez de Kirchner, Argentinas præsident, ifølge Associated Press. Selvom regeringslederne melder positivt tilbage fra CELAC-topmødet, så bærer den unge organisation præg af, at den er ved at finde sine egne ben, og de forskellige lande har mange dagsordener, så er der generel enighed om, at CELAC er et unikt instrument til at optimere samarbejdet på tværs af landegrænser og i fællesskab klare sig helskindet gennem den globale finanskrise. EU kræver mere frihandel Under CELAC-EU topmødet mellem EU s og Latinamerikas og Caribiens politiske ledere blev der holdt skåltaler for et tættere økonomisk samarbejde de to kontinenter imellem. CubaBladet 1/13

5 Tysklands kansler Angela Merkel, af flere latinamerikanske medier kaldet Europas boss, sagde, at CELAC og EU bør skabe en strategisk alliance mellem lige parter. Men med det lige forhold mellem kontinenterne følger dog en række krav fra EU. Merkel advarede nemlig de latinamerikanske ledere om, at et tættere samarbejde kræver, at Latinamerika glemmer alt om at beskytte sin handel med toldmure eller anden statsstøtte. Og frem for alt kræver Merkel og EU s ledere frihandel og åbne markeder. Dermed udfordrer Angela Merkel en lang række store lande på kontinentet, som i øjeblikket går andre veje end ad den nyliberale og søger at styrke deres statslige sektorer. Det er lande som Venezuela, Ecuador og Bolivia. Et af Merkels øverste punkter på dagsordenen til topmødet i Chile var at komme tættere på at underskrive en frihandelsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur, der består af Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay og Venezuela. Ligesom Merkel og EU har Brasilien også presset på for at få aftalen i hus. Men mens EU kræver nul protektionisme, så er det netop EU s egen protektionisme - i form af den massive støtte til EU s landmænd - der har forhalet frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur. Flere sydamerikanske lande pointerer, Malvinas/Falklandsøerne Af Sven-Erik Simonsen Argentina gør krav på suverænitet over en øgruppe i Sydatlanten tæt på Argentinas kyst. Geografisk hører øerne naturligt til Argentina, men de har siden 1833 været koloniseret af Storbritannien. Øerne kaldes af Argentina og hele Sydamerika for Las Malvinas, mens briterne kalder dem for at deres landmænd ikke har en chance for at sælge deres produkter i EU, fordi EU med landbrugsstøtten holder priserne kunstigt nede. Priser, der er så lave, at Sydamerikas landmænd ikke kan konkurrere med dem. EU og CELAC underskrev tre bilaterale aftaler om uddannelse, kultur og forskning i Antarktisk. EU er den største investor i Latinamerika og står for tre procent af de samlede direkte udenlandske investeringer. I 2010 investerede EU 2128 milliarder kroner i Latinamerika. Mandag tog EU s statsledere hjem, mens CELAC brugte dagen til et separat topmøde kun for CEL- AC s 33 medlemslande. Falklandsøerne briternes navn er blevet den almindelige betegnelse i Europa. I 1982 blev konflikten om øerne kendt i hele verden, fordi det daværende militærdiktatur forsøgte at skaffe sig folkelig opbakning ved at indledte en krig for at tage øerne tilbage fra Storbritannien. Det militaristiske og opportunistiske forsøg mislykkedes. Argentina tabte krigen, og militærregeringen faldt. Men kravet om suverænitet over Las Malvinas er et stærkt folkeligt krav, som støttes af alle dele af den argentinske befolkning fra højre til venstre. Og da briterne gradvist intensiverede rovfiskeriet i havene omkring øerne og forstærk- CubaBladet 1/13 5

6 ede efterforskningen efter olie i undergrunden samt i 2012 udvidede kolonimagtens militærbase på øerne, fik det Argentinas regering til at rejse sagen internationalt. Argentina henviser til, at FN s generalforsamling i 1965 vedtog en resolution, der pålægger parterne Storbritannien og Argentina at forhandle en fredelig løsning på konflikten. Storbritannien afviser imidlertid at deltage i forhandlinger, kritiserer Argentina. I stedet søger briterne at tilegne sig området naturrigdomme og militariserer området. Sidste år udsendte Argentina en appel om støtte til landets krav om suverænitet og pres på London for at få briterne til at gå med til seriøse forhandlinger om en løsning. I den forbindelse er der i Danmark som i mange andre lande oprettet en komité: Danske Venner af Malvinas, som samler en række organisationer og enkeltpersoner, der støtter Argentinas og hele Latinamerikas krav om argentinsk suverænitet. På hovedbestyrelsesmøde i januar i år besluttede Dansk-Cubansk Forening at tilslutte sig den danske komité. Beslutningen baserer sig på foreningens formålsparagraf, der blandt andet lyder: Dansk Cubansk Forening søger på det bredest mulige grundlag, at fremme solidariteten med den cubanske revolution, og i denne sammenhæng vil foreningen bidrage til at fremme solidariteten med andre, især latinamerikanske folk, der stadig er ofre for kolonialisme, racisme, fascisme og imperialistisk aggression. ALBA-rejse til Venezuela og Cuba i 2014 tag med! Tre uger til Venezuela og Cuba. Solidaritet, eventyr og opdagelse. I sidste halvdel af november 2014 er afgang til to ugers studie- og ferierejse til Venezuela. I starten af december går rejsen videre fra Venezuela til Cuba og cirka 15. december slutter denne rejse til de to ALBA-lande Venezuela og Cuba. Dog bliver det muligt for dem, der har tid, at forlænge opholdet i Cuba og deltage i årets Vinter arbejds- og studiebrigade. Programmet er ikke klart endnu, men opholdet i Venezuela vil give et solidt indblik i det nye Venezuela, som bliver skabt af det venezuelanske folk i samarbejde med de mange cubanske læger, sygeplejersker, lærere og andre faggrupper. Et nyt og bedre samfund bliver skabt et samfund, der har kurs mod socialisme. Det skal vi opleve, se med egne øjne, mærke med egne hænder - og vi skal dele gode stunder sammen med de venezuelanere og cubanere, som i praksis nærer drømmen om en bedre verden og gør den til virkelighed. ALBA-samarbejdet blev indledt af Cuba og Venezuela for over ti år siden. I dag omfatter det otte lande og dertil en række løsere tilknyttede lande. ALBA står for Den Bolivarianske Alliance for vores Amerika. ALBA bygger på samarbejde og gensidig fordel og er skabt som et modstykke til markedets og kapitalismens evindelige, 6 dræbende og ødelæggende konkurrence og nyliberalisme. I Cuba skal vi dels opleve, hvordan Cuba er i stand til at masseproducere læger, sygeplejersker, lærere og andre faglærte humanister, som udsendes til ALBA-landene og til andre lande. Og vi skal opleve, hvad det er Cuba får igen som for alle vinder i ALBA-samarbejdet (undtagen USA og kapitalen). ALBA-rejsen bliver mest om politik og samfund. Men ingen besøger naturligvis Venezuela og Cuba uden at smage deres mad, en lokal øl eller deres gode rom. Vi tager et par ture ud i den storslåede natur, og mon ikke vi også får trådt en indfødt over tæerne i en dans vi ikke har prøvet før. Rejseleder er Sven-Erik Simonsen, og rejsen gennemføres i et samarbejde mellem Dansk-Cubansk Forening og dagbladet Arbejderen. Der er 25 pladser på turen. Prisen for de tre uger bliver mellem og De tre uger ekstra på brigade i Cuba koster blot cirka 4000 oveni. Hvis du er interesseret, så kontakt Rejsegruppen i Dansk-Cubansk Forening, så kommer du på listen og vil blive holdt orienteret og inviteret til informationsmøder. For dem, som beslutter at melde sig til turen, bliver der afholdt et eller flere egentlige forberedelsesmøder. Kontakt: Rejsegruppen i Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Mail: post@cubavenner.dk Glæder mig til at høre fra dig. Sven-Erik Simonsen CubaBladet 1/13

7 Skolebørn under 16 år bevogter de ca valgsteder, og der er over valgtilforordnede. Fidel Castro, der ellers har trukket sig noget tilbage fra det politiske liv, deltog i valget og gav interviews til pressen. Han var igen nomineret som kandidat i sin lokale valgkreds. Fotos: ACN Valg til Cubas parlament og provinsråd Af Helene Caprani Søndag den 3. februar gik cubanerne til stemmeurnerne for at vælge 612 medlemmer af Nationalforsamlingen - det cubanske parlament - og 1269 medlemmer af de 15 provinsråd. I følge den officielle valgrapport offentliggjort i dagbladet Granma deltog ud af stemmeberettigede valget. Det er en stemmeprocent på 90,8. Af de afgivne stemmer var 94,1 procent gyldige. Resten var enten blanke, hvilket må opfattes som en proteststemme (4,73 procent) og resten på anden måde ugyldige. Den 10. februar blev provinsrådene konstitueret, og den 24. februar samles det nyvalgte parlament for første gang. Parlamentet konstituerer sig ved at vælge et statsråd på 31 medlemmer, der svarer til regeringen og består af både ministre og ikke-ministre. I spidsen for statsrådet står præsidenten, som forventeligt igen bliver Raúl Castro. Parlamentet mødes 2 gange om året i 2-3 dage. Resten af tiden passer de valgte deres almindelige arbejde, og får ikke noget honorar for lovgivningsarbejdet. Kommunalvalg De cubanske valg foregår på 3 niveauer; i kommunerne, provinserne og på nationalt plan. Kommunalvalgene, der afholdes hver 2,5 år, har stor indflydelse på national- og provinsvalgene, der afholdes hver 5 år: Cirka 50% af kandidaterne til nationalforsamlingen og provinsrådene skal nemlig findes blandt de allerede valgte medlemmer af kommunerådene. I oktober-november blev der valgt medlemmer af kommunerådene. De blev nomineret på lokale opstillingsmøder, der skal være annonceret i god tid og have en bred deltagelse fra valgkredsene. I 1992, da den nuværende valglov blev indført, deltog 78% af befolkningen i disse opstillingsmøder. Valget sker ved håndsoprækning, der skal være mindst 2 at vælge mellem, og man skal have over 50% for at blive valgt. Man kan altså stemme på flere - et centralt princip i det cubanske valgsystem, der skal sikre at de valgte har bred opbakning. Masseorganisationerne Det er kommissioner på nationalt, provins- og kommuneplan, der nominerer kandidater til parlamentet det gjorde de den 6. december. Kommissionerne består af repræsentanter for Cubas 6 største masseorganisationer: Fagbevægelsen CTC, CDR erne (nabogrupperne), bondeorganisationen ANAP, kvindeforbundet FMC, de studerendes forbund FEU og mellemskoleelevernes forbund (FEEM). I alt organiserer de over 90% af cubanerne med frivilligt medlemskab. Kommissionernes kandidater skal godkendes af de allerede valgte kommuneråd. Kommunistpartiet PCC spiller ingen rolle i valgene, og man skal ikke være partimedlem for at blive kandidat. I 2008 blev cirka en tredjedel af pladserne i parlamentet besat af ikke-partimedlemmer. Voto unido Der opstilles lige så mange kandidater, som der er pladser, hverken flere eller færre. Til valget kræves en opbakning på mindst 50 procent, hvilket kun er muligt, fordi man ligesom ved kommunevalgene kan stemme på flere. I år havde 81,2 procent af de gyldige stemmesedler kryds ved samtlige kandidater, den såkaldte voto unido. Alle opstillede blev altså valgt. Systemet gør det muligt for populære kandidater at få meget høje stemmetal - ved valget i 2008 var topscorerne Raúl Castro med 99,37 og Fidel Castro med 98,26 procent af stemmerne i deres valgkredse. Valgkamp Selve valgkampen er også meget anderledes end den danske. Man offentliggør kandidaternes biografier med alder, job, uddannelse og erfaringer, og holder valgmøder. På valgmøderne skal alle kandidater være til stede, har pligt til at besvare spørgsmål og må ikke angribe hinanden. CubaBladet 1/13 7

8 Forslag til årsplan Den 23. marts flytter vi landskontoret til Valby, og det giver både en bedre økonomi og nye muligheder for aktiviteter og samarbejde med vores nye naboer. Det bliver en hovedopgave for landskontoret at rodfæste os og lægge kræfter i det nye hus. Derudover vil vi blandt andet arbejde med følgende: *Oplysningsarbejde, med fokus på: Sundhed og uddannelse, USA s blokade, De 5, ALBA/CELAC samt demokrati og menneskerettigheder. *Flere medlemmer til foreningen. Derfor skal foreningens arbejde nå ud til flere, blandt andet gennem nye samarbejdspartnere. *Vi tilbyder 5 rejser til Cuba; sommer- og vinterbrigaden, 1. maj-brigaden og 2 temarejser i foråret og efteråret. Vi satser på at planlægge vores rejser længere tid i forvejen. *Vi deltager i internationale initiativer for frigivelse af De 5. *Vi er værter for Nordisk Møde i efteråret. *Dokumentarfilmene The Day Diplomacy Died og Will The Real Terrorist Please Stand Up udgives sammen med Svensk-Kubanska Föreningen. *Cubavenner.dk, Cubabladet og Facebook-gruppen udvikles kontinuerligt i samarbejde mellem de relevante grupper, hovedbestyrelsen og lokalafdelingerne. Vi vil blandt andet arbejde for at udbrede Cubabladet til flere biblioteker. *Vi fortsætter bestræbelserne på at oprette nye lokalafdelinger og få nye lokale kontaktpersoner. Husk at betale kontingent for 2013 *Vi gennemfører og videreudvikler vores faste aktiviteter som lotteri, verdensjulemarked, medlemscaféer med film osv., nu i flotte nye rammer i Valby Kulturhus. Indkaldelse af ordinær generalforsamling i Dansk-Cubansk Forening Lørdag den 9. marts 2013 kl Malernes Fagforening, Lygten 10, 2400 NV Forslag til dagsorden iflg. vedtægternes 9: 1. Valg af dirigent og godkendelse af forretningsorden 2. Hovedbestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Planer for det kommende års arbejde 6. Vedtagelse af budget og evt. ændring af kontingent 7. Valg af hovedbestyrelse på mellem 15 og 19 medlemmer 8. Valg af 2 suppleanter 9. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant 10. Eventuelt Medlemsforslag skal stilles senest 10 dage før generalforsamlingen og sendes til post@cubavenner.dk eller Dansk-Cubansk Forening, Nygårdsvej 52, 2100 Kbh. Ø. Forslag til forretningsorden: 1. Den af generalforsamlingen valgte dirigent er ansvarlige for forretningsordenens godkendelse og overholdelse Der vælges 2 referenter, der udarbejder et forhandlingsreferat. Referatet bringes i førstkommende nummer af Cubabladet. 3. Dirigenten forestår valg af et stemmeudvalg på 3 medlemmer, som bistår dirigenterne ved stemmeoptællingen. Afstemningstallet skal fremgår af referatet. Afstemning foregår ved markering med stemmekort. hed mellem den sidste og den 1. eller 2. efterfølgende, skal der ske omvalg mellem disse. 6. Generalforsamlingen kan generelt eller under de enkelte punkter vedtage en taletid. Generalforsamlingen kan vedtage afslutningen af et dagsordenspunkt med de indtegnede talere. 7. Ordet gives til talerne i skriftlig indtegnet rækkefølge. Dirigenten skal dog under den løbende talerække give plads for ordet til forretningsordenen. Hvis dirigenten vurderer at han/hun kan overskue det, kan dirigenten tillade at deltagerne begærer ordet ved håndsoprækning. 8. Eventuelle ændringsforslag til stillede forslag skal afleveres skriftligt til dirigenten. Hovedbestyrelsen CubaBladet 1/13

9 Foto: Johnny Mortensen Beretning for Dansk-Cubansk Forening, Cuba i verden Cuba er i dag en central spiller på den latinamerikanske scene. Det gælder i det solidariske handelssamarbejde Alba, der i dag har 8 medlemsstater og vokseværk. Sidste år fik Alba småstaterne Surinam og St. Lucia som gæstemedlemmer med henblik på optagelse og Haiti som observatørstat. Det viser, at Alba efter 10 år har slået sig fast som et levedygtigt og tiltrækkende alternativ til USA s frihandelsaftaler, hvilket ikke mindst viser sig i etableringen af en fælles Alba-bank og elektronisk møntfod. Det gælder også i CELAC, der blev stiftet for et år siden med samtlige 33 latinamerikanske lande som medlemmer. Genvalget af Hugo Chávez som Venezuelas præsident er ikke blot en støtte til de sociale fremskridt i Venezuela, men også til det tætte forbund med cubanerne. I oktober var det igen blevet tid til generalforsamling i FN, og dermed behandlingen af Cubas forslag til resolution om USA s blokade. Ved sin 21. e fremsættelse vandt resolutionen, der entydigt fordømmer blokaden som en folkemorderisk handling, sit hidtil flotteste stemmetal: 188 for, 3 imod (USA, Israel og Palau). Trods det efterhånden nærmest latterlige mindretal imod resolutionen erklærede USA s repræsentant efter 3 timers debat, at blokaden er en sag mellem USA og Cuba og at der ikke er noget at komme efter for FN. En påstand, som han altså kan mønstre hele 3 stemmer for blandt alle verdens lande. Som den første af De 5 cubanere, der sidder uretfærdigt fængslet i USA, blev René González løsladt for halvandet år siden men med en ekstradom på 3 års prøveløsladelse i sidste øjeblik. Da Renés bror lå dødeligt syg i marts sidste år, lykkedes det imidlertid at skaffe tilladelse til at René kunne rejse hjem til Cuba for at sige farvel. Han er tilbage i Miami igen, men fik trods den triste anledning dog 2 ugers tid med hele familien. 76% af den nulevende cubanske befolkning er født under USA s blokade. Obamas løfter om at bevæge USA-Cuba-relationerne i en ny retning og ikke mindst lukke Guantánamo-fængslet har givet os håb, men endnu ingen resultater. I Cubabladet december 2012 opfordrede vi Obama til at benytte sig af, at han ikke længere behøver at tækkes den eksilcubanske mafia for at vinde et præsidentvalg, og skaffe sig et smukt eftermæle med 3 pennestrøg: Væk med blokaden, væk med Guantánamobasen og hjem med De 5! Der kom dog 5 guldmedaljer hjem til Cuba, da den 111 atleter store cubanske delegation havde været til sommer-ol i London. De 5 guldmedaljer faldt indenfor så forskellige discipliner som græsk-romersk brydning, boksning, lerdueskydning og judo, og derudover vandt cubanerne 9 sølv- og bronzemedaljer i andre konkurrencer. CubaBladet 1/13 9

10 I Cuba I 2012 er Cubas økonomi vokset med 3,1% mod forventet 3,4%, og året før var væksten på 2,7%. Til sammenligning havde Danmark i 2012 en vækst på 0,6%, og EU-landene et gennemsnit på minus 0,3%. Trods USA s blokade kan cubanerne altså fremvise pæne vækstrater midt i en dyb verdenskrise, vel at mærke uden at skære ned i sundhed og uddannelse. Naturligvis er der også store udfordringer. En af dem er fortsat fødevarerne, hvor Cuba trods anstrengelser for at udvide landbrugsproduktionen igen i 2012 måtte importere flere fødevarer end forventet. Landbruget er igen i 2013 det helt store fokusområde for effektiviseringen af økonomien. Samtidig er de store arbejdsmarkedsreformer stadig ved at blive udfoldet. Sidste år kom det blandt andet til udtryk ved, at en halv million cubanere fik tilladelse til at arbejde i den private sektor, at pensionsalderen blev hævet til 60 år for kvinder og 65 for mænd, og at den kendte rationeringsbog er under afvikling. Cubanerne understreger, at det sker for at effektivisere økonomien, og at de, der har behov for hjælp, fortsat vil få det inklusiv adgangen til sundhedsog uddannelsessystemet i verdensklasse og de øvrige rettigheder, som den cubanske grundlov sikrer. Den nyhed fra Cuba, der har trukket de største overskrifter herhjemme i det forløbne år, er den nye migrationspolitik. Med reformen skal cubanerne ikke længere søge tilladelse til at rejse udenlands - hvilket har kostet et gebyr på 150 dollars og en invitation fra en udlænding, men i stedet et pas til 100 pesos og økonomiske midler til at kunne understøtte sig selv i 2 år. Dertil kræves naturligvis visum til det land, de ønsker at rejse til. De store medier har både udlagt ændringerne som resultatet af en stærk emigrationslyst grundet social nød i Cuba, og et skintiltag for at give et indtryk af et mere åbent samfund. Det er klart, at reformen åbner Cuba mere for omverdenen, men nogen stor emigrationslyst kan man ikke spore: Af de cubanere, der i 2000 til 2012 rejste til udlandet, rejste 7 ud af 8 hjem igen. Efter nogle rolige år på orkanfronten ramte Sandy Cuba i oktober. Trods omfattende evakueringer blev 11 cubanere dræbt, da deres huse styrtede sammen om Foto: Johnny Mortensen 10 CubaBladet 1/13

11 dem, og der skete store materielle ødelæggelser i provinserne Holguín, Santiago de Cuba og Guantánamo. Nu er genopbygningen i fuld gang. Blandt andet bidrager indsamlinger fra Cuba-venner verden over i Danmark har vi indtil videre indsamlet over 9000 kroner. Cuba i Danmark Dansk-Cubansk Forening har arbejdet på at påvirke den politiske Cuba-dagsorden ved flere lejligheder i år. I juli sidste år bragte Danidas blad Udvikling en række farvede og uvederhæftige Cuba-artikler, som hovedbestyrelsen og et menigt medlem sendte en skriftlig klage over. Selvom klagerne blev offentliggjort på hhv. bladets hjemmeside og i den skriftlige udgave, har vi ikke modtaget et svar fra redaktionen om hvorvidt de giver os ret i klagerne eller om de fortsat vil bringe usaglige Cuba-artikler. I samarbejde med Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl fik vi foretræde for Folketingets Udenrigsudvalg i september. På dagsordenen stod USA s blokade, samarbejde med Cuba om udviklingsarbejde i Afrika, Asien og Latinamerika og sagen om De 5. Foreningens delegation bestod af formand Helene Caprani og hovedbestyrelsesmedlem Sven-Erik Simonsen samt advokat Christian Harlang og salgsdirektør Henry Franzen, der fremlagde de forskellige punkter for et desværre temmelig fåtalligt udvalg 4 ud af 29 medlemmer deltog. Trods dén kolde afvaskning bragte foretrædet små resultater, idet Christian Juhl efterfølgende stillede 3 spørgsmål til ministre om de 3 fokuspunkter og fik mere eller mindre brugbare svar. Vi forventer at kunne fortsætte indsatsen i år og håber på mere konkrete resultater. Europæisk Møde Foto: Johnny Mortensen I november mødtes de europæiske foreninger, der arbejder med Cubasolidaritet, til Europæisk Møde i Berlin. Der deltog 120 delegerede fra 30 lande. Fra Dansk-Cubansk Forening deltog formand Helene Caprani og næstformand Krista Sørensen. Fokuspunkterne var De 5, EU s fælles holdning og kampen om sandheden om Cuba i de europæiske medier. Blandt de fælles beslutninger er afholdelsen af et tribunal om De 5 -sagen i England, som bliver meget spændende at følge. Det er også blevet en tradition, at de europæiske Cuba-foreninger sender et fælles brev til den regering, der overtager formandskabet af EU. Således sendte vi, denne gang med en endnu længere underskriverliste, en opfordring om at droppe EU s såkaldte fælles holdning til den cypriotiske regering. De 5 I maj trykte foreningen 1000 postkort som led i den internationale kampagne Obama Give Me Five. Postkortene er rettet til USA s præsident Barack Obama, kræver frigivelse af De 5 og bærer samme illustration verden over, så Det Hvide Hus kan se den røde tråd i de bunker af postkort, der vælter ind af deres brevsprækker. For at få sendt så mange postkort som muligt har vi haft frimærker med i boden, så folk har kunnet skrive under og sende postkortet med det samme. Ud over boden sendte vi også et postkort ud med hvert Cubablad i maj. Vi har stadig postkort tilbage, og de skal sendes i Vi valgte også at markere 14- året for fængslingen af De 5 ved at nedlægge 5 gange 14 røde gerberablomster foran USA s ambassade den 12. september. Foreningens økonomi Det er ikke lykkedes at rette op på foreningens økonomi i år, og vi måtte i efteråret konstatere, at den høje husleje for landskontoret er en stor del af problemet. Derfor indledte vi jagten på nye, billigere lokaler, og med succes. Valget er faldet på lokaler i Valby Kulturhus, som lejere i Valby Kulturhus sammen med Casa Latinoamericana et netværk af latinamerikanske foreninger, som Dansk-Cubansk Forening også i en årrække har været medlem af. Selve kontorlokalet er mindre end det, vi kommer fra, men til gengæld har vi brugsret til resten af huset inklusiv en stor festsal, flere mødelokaler og en hyggelig overdækket terrasse, som vi nok skal få brug for til fejring af 26. juli. Vi flytter ind den 1. april, og kan se frem til en husleje på under halvdelen af den, vi har betalt på Østerbro og hyggelige samboer. Materialer I anledning af 50-året for missilkrisen i 1962 udgav foreningen bogen I atomkrigens slagskygge med bidrag af USA s daværende CubaBladet 1/13 11

12 Foto: Johnny Mortensen forsvarsminister Robert McNamara, den daværende cubanske FN-ambassadør Carlos Lechuga, den daværende sovjetiske soldat Nikolaj Zinchuk og et nyere bidrag af Fidel Castro om krisen og truslen om atomkrig i dag. Bogen, der er redigeret af Sven-Erik Simonsen, har solgt godt, blandt andet til en række biblioteker. Til gengæld er dokumentarfilmene Den Dag Diplomatiet Døde og Vil Den Rigtige Terrorist Venligst Rejse Sig Op stadig ikke på gaden. Arbejdet er gået fremad i det år, der er gået, men lige nu mangler vi en tekniker til at sætte de danske undertekster ind i filmene. Da vi ikke har råd til at betale, håber vi at en frivillig vil melde sig, så vi kan få de spændende dokumentarer ud til den danske befolkning i Foreningens medier Redaktionsgruppen har lavet 4 Cubablade med stof fra Cuba og foreningens arbejde, der både bliver brugt som medlemsblad og uddelingsmateriale. I december blev bladets udseende frisket op med ny forside og nye overskrifter. For at spare penge er vi gået over til at lave blade på maksimalt 20 sider samt udsende bladet som PP-post, hvilket både har fjernet udgifterne til kuverter og lettet aktivistarbejdet med at pakke bladet betydeligt. Det samme gælder pdf-ordningen, der fortsat har over 100 tilmeldte. Vores hjemmeside Cubavenner.dk får fortsat flest besøg, når 12 vi lægger nyheder ind, og det er svært at sikre en gang om ugen. Rejsesiderne er blevet peppet op, der bliver købt varer i webshoppen, og Google-annoncerne har givet flere tusind kroner i indtægter til foreningen. Foreningens Facebookgruppe, der fortrinsvis bliver brugt til at reklamere for hjemmesiden, er nu oppe på over 400 medlemmer. Arrangementer I midten af april markerede den cubanske og venezuelanske ambassade, i samarbejde med Dansk-Cubansk Forening og Internationalt Forum, sejren i Svinebugten i 1961 og afværgelsen af kuppet mod Hugo Chávez i Det skete ved arrangementet Oprør i april i Verdenskulturcentret, hvor et panel med venezuelanske ambassadører til flere lande og repræsentanter fra det cubanske LO, CTC, diskuterede historie og aktualitet med en proppet sal. Den 19. januar holdt foreningen Cubafest sammen med Byggefagenes Samvirke i Valby, med den cubanske ambassadør og den venezuelanske chargé d affaires som talere og over 100 spisende gæster i en udsolgt sal. Salsagruppen Son Danesas spillede op til dans. Foreningens bod har været ude til K-Festival, Rød 1. Maj, Rød Sommerlejr, Roskilde Minifredsfestival og Smag Verden, det tidligere Internationale Dage, i København. Desuden har vi selvfølgelig fejret den 26. juli i Fælledparken, hvor Miguel Báez kom og spillede, og vi både fik grillet og spillet en forblæst gang dansk-cubansk baseball. Landskontoret har haft besøg af ambassadør Yamira Cueto, der fortalte om den aktuelle situation i Cuba i marts, og Sven-Erik Simonsen i oktober, der præsenterede foreningens bog om missilkrisen. Rejsegruppen Rejsegruppen fungerer med blot 3 medlemmer samt den aktuelle rejseleder. Sommerbrigaden blev gennemført med 5 deltagere og vinterbrigaden med 3 deltagere. Vi måtte desværre aflyse både forårsog efterårsrejsen på grund af manglende deltagere. Vi har afholdt et rejselederseminar i juni, hvor 6 interesserede deltog. Vi har desuden hjulpet 3 personer til sprogophold på José Martískolen i Havanna. Derudover har vi assisteret rigtig mange mennesker med gode råd og vejledning, blandt andet én der efterfølgende fik 12 for sin eksamensopgave om Cuba. Derudover kan vi kun gentage sidste års formulering: Rejsegruppen store problem er pr-arbejdet. Med begrænsede økonomiske midler har vi også begrænset mulighed for opreklamering, og vores bedste reklame er mund-tilmund-metoden. Vores deltagere er altid glade for vores rejser, og folk der har rejst med kommercielle selskaber siger at vi er de bedste men hvordan kommer vi ud med det budskab? Vi har arbejdet med opreklamering med foldere, på hjemmesiden og Facebook og på informationsmøder. Brigadelejren i Caimito kunne sidste år fejre 40 års jubilæum. Siden 1972 har over brigadister været gennem lejren, og det er igen lykkedes at sende danskere på både Europæisk Brigade i juli og Nordisk Brigade i december-januar. Solidaritetslotteriet og Verdensjulemarkedet Lotteriets overskud gik til Callejón de Hamel-projektet Børnenes Park. Vi fik i år trykt 8000 lodsedler, og med 578 usolgte lodsedler betød CubaBladet 1/13

13 det 1000 flere solgt end sidste år, men altså heller ikke i år udsolgt. Vi har efterhånden rigtig mange faste aftagere, der som regel bestiller lodsedler før de er kommet fra trykkeren. Verdensjulemarkedet blev i år afholdt i salen i Verdenskulturcentret, og det virkede udmærket og var fint besøgt. Desværre havde vi ikke så mange organisationer med i år, og flere havde endda ikke svaret på vores forespørgsel. Alligevel tog det sig pænt ud i salen, og til gengæld havde vi flere sponsorer på selve lodsedlen. Vi fandt desværre ikke vinderen af hovedgevinsten, 2 flybilletter til Cuba. Medlemskartoteket Medlemsantallet pr er præcis det samme som for et år siden; 695 heraf 141 ( mod sidste år 140) parmedlemsskaber. Pensionistgruppen udgør ialt 247, heraf 51 par og 145 enkeltmedlemmer (mod sidste år 172 medlemmer, fordelt på 34 parmedlemsskaber og 104 enkeltmedlemmer), og 6 betaler halvt kontingent som studerende under 25 år. Pensionistgruppen er blevet større - 75 er flyttet fra fuld betaler -gruppen. Det har naturligvis indflydelse på foreningens indtægter. Men medlemstallet har været stabilt. 89 medlemmer er dog i restance fra 2011, og 166 har betalt for Resten har ikke betalt for 2013 endnu. Vores kollektive medlemmer er fortsat 3F Ålborg, 3F BJMF i København, Murernes Brancheklub i Aarhus, Malernes Fagforening i København, Kommunistisk Parti, Danmarks Kommunistiske Parti, Kommunistisk Parti i Danmark og Komunistplatform. Vi har fortsat 4 lokalafdelinger: Aarhus, Aalborg, Kolding og Sydvestjylland. Sommerbrigade og 1. majbrigade 2013 I år sender Dansk-Cubansk Forening 3 brigader til Cuba. Vi har ikke fået programmet for Nordisk Brigade i december-januar endnu, men både sommerbrigaden José Martí - den europæiske brigade - og 1. maj-brigaden er klar. Fra den 21. april til den 5. maj er der 1. Maj-brigade, hvor du kan fejre Arbejdernes Internationale Kampdag sammen med cubanerne. Traditionelt er der mange fagligt aktive, der deltager i denne brigade. Fra den 1. til den 19. juli er der Europæisk Brigade med deltagere fra hele Europa - og mange unge. De fulde programmer for brigaderne ligger allerede på cubavenner. dk under Rejser. Praktisk Pris pr. person 4000 kr. Inkluderet: Besøg i programmet Indkvartering Fuld pension Alle entréer iflg. program Transport ifølge program i Cuba Forberedelsesdag i Danmark Rammen om brigaderne er den internationale lejr i Caimito, hvor vi møder andre brigadister fra hele verden. Her er det en brigade fra Puerto Rico, der er ude at luge i plantagerne. Ikke inkluderet: Visum Flybillet Danmark Cuba T/R Lufthavnskat/udrejsegebyr fra Cuba (25 CUC) Alkoholiske drikke, sodavand eller vand på flaske Personlige telefonopkald nationale og internationale Besøg på andre cubanske institutioner hvor der betales i CUC Tilvalgte aktiviteter Rejseforsikring Hver ekstra nat i CIJAM koster 10 CUC pr. person Tilvalgte aktiviteter skal betales af brigadisten kontant til CIJAM Det er obligatorisk for indrejsende at have tegnet en rejseforsikring, der er omfattet af SOS-ordningen. Se mere på Du tilmelder dig ved at indbetale 4000 kr. til vores konto, , For at deltage i vores brigader, skal du være medlem af Dansk Cubansk Forening. CubaBladet 1/13 13

14 Bag Havana Clubs lukkede døre Rom-entusiasten Ingvar Rom-Thomsen har som en af få besøgt de hellige haller hos Havana Club, det mest berømte af de cubanske rom-mærker. Af Ingvar Rom-Thomsen Den cubanske romsucces blev grundlagt i midten af 1800 tallet med fabrikker som Bacardi, Matusalem og ikke mindst Havana Club. Ejerne af de 2 første fabrikker forsvandt i forbindelse med revolutionen i 1959, og der laves nu Santiago de Cuba rom i de gamle fabrikshaller. Havana Club blev også overtaget af den cubanske stat, men er kørt videre lige siden. Her får vi et enestående kik ind bag fabriksporten til Cubas nyeste romfabrik. Personlig invitation Jeg sidder på terrassen på Hotel El Bosque i Havana, det er tidlig formiddag og mine medrejsende på denne påsketur til Cuba i maj 2008 er ved at gøre sig klar til at tage på stranden, lige uden for Havana by. Jeg skal ikke med, jeg skal nemlig i dag besøge den nye Havana Club romfabrik lidt uden for Havana. Jeg har brugt næsten et helt år med mails frem og tilbage mellem Pernod Ricard i Danmark og Havana Club i Cuba for at få lov til at besøge fabrikken. Med typisk cubansk nervepirrende langsommelighed fik jeg først endelig bekræftelse på besøget 6 timer før jeg skulle pakke kuffert i Danmark. Jeg prøvede selvfølgelig at få mine medrejsende venner med på turen til fabrikken, men det var på ingen måde muligt. Det var en personlig invitation til Señor Ingvar Thomsen. Så der er en del misundelige venner henne og spørge, om jeg har brug for nogen til at bære min taske eller lignende, så de kan snige sig med på turen. Livets kult Lige pludselig viser der sig en kvinde på terrassen, og jeg spotter med det samme at det må være min guide. Hendes T-shirt med logo for 14 den nye Havana Club verdenskampagne El Culto A La Vida Livets kult. Ana María, som hun hedder, har til min store overraskelse egen chauffør og en lille, ny, hvid Kia bil. Det er en af de store fordele ved at arbejde for et cubansk joint venture, så er der mulighed for at den udenlandske partner kan importere biler til firmaet. Mens bilen bevæger sig øst ud af byen og gennem tunnelen under havnen iagttager jeg trafikken, som er taget meget til siden sidst jeg var i Cuba for 8 år siden. Det er gået en hel del frem for det lille caribiske land. Sidst kunne man køre på motorvejen, uden at kunne se nogen biler hverken frem eller tilbage. Nu kører vi i tæt trafik og bliver også overhalet af en færdselsbetjent på motorcykel. Sådan en har jeg aldrig set før her i landet. Godt vand Efter at have kørt ca. 50 minutter får jeg udpeget nogle meget røde tegltage i det fjerne. Det er fabrikken. Fabriksbestyreren fortæller mig senere, at de har undersøgt 7 forskellige steder for at finde det rigtige sted til den nye fabrik. Det mest afgørende var tilgangen til rigeligt og godt vand. Derfor valgte man at placere den i San José de las Lajas ca 30 km øst for Havana. Nu er vi der endelig. Fabrikken er indhegnet som Fort Knox og portvagten skal se pas og checke besøgstilladelse, men ikke nok med det, der bliver også lige checket under vognen for bomber!! Bygninger og udenomsarealer er meget velholdte og små hvide hejrer går og fouragerer på den nyklippede græsplæne. Cubanerne har deres helt egen tidsopfattelse, det betyder man ofte kommer til at stå og vente på dem. I dag er ingen undtagelse, efter at have ventet et stykke tid dukker Manuel Calderón op. Han er øverste ansvarlig for den daglige produktion på fabrikken. Han guider os rundt de næste 3 timer og svarer på alle mine tekniske spørgsmål. Man får hurtigt en fornemmelse af at han ikke kun sidder på sit kontor og skubber papirer, han kender sin nye fabrik ud og ind. Fransk teknik Fabrikken der har kostet 396 millioner kr. at bygge er udstyret med den mest moderne teknik. Cubanerne har bygget bygningerne og udenomsanlæggene, og franskmændene har stået for alle de tekniske installationer. Destillationsanlæg, pumpeanlæg, tappekolonne og pakkeanlæg. Fabrikken blev officielt åbnet 1. september 2007 af præsidenten for den franske partner Pernod Ricard og den cubanske fødevareminister Alexander Rock, og de har sammen med få andre VIP er sat deres underskrift på de første tønder, der blev fyldt med rom fra fabrikken. Fabriksleder Manuel starter med at føre os hen til det 15 meter høje kolonne destillationsanlæg. Det er et kæmpe virvar af rør i alle dimensioner. Jeg bliver nødt til at spørge til, hvor mange kolonner det grundlæggende består af, fordi det er umuligt at afgøre hvad der er kolonner og hvad der er andet. Svaret er 4, og det er i stand til at lave liter råsprit (aguardiente, som de kalder det) i døgnet. Det tappes af anlægget med en alkoholstyrke på 75%. Rommen på Cuba laves på melasse, der er det brune klistrede stads der er tilbage når man har udtrukket rørsukkeret af sukkerørssaften. Jeg har bemærket, at der bliver færre og færre sukkerrørsmarker på Cuba, og spørger Manuel om de måske skal til at importere melasse til at lave rom på. Nej, siger han og griner bredt, CubaBladet 1/13

15 så galt står det ikke til. Staten har garanteret Havana Club, at de kan få al den melasse de kan bruge. Det er jo også en betingelse for at hver flaske rom har det lille grønne garantisegl, der istedet for den angiver at den er lavet i Cuba og kun med cubanske råstoffer. Han fortæller desuden, at de gærer melassen med deres egen stamme af gærceller som dyrkes og vedligeholdes i gærbanken på den gamle fabrik i Santa Cruz. Gæren er timer om at omsætte alt sukkeret i gærtankene til alkohol og ender med en væske (urt) med 6 7 % alkohol som destilleres på det kæmpe store anlæg. Bourbon-tønder fra USA Manuel viser mig nu videre til et stort område, hvor egetræstønderne ligger ude i det fri. Jeg kan se, at der står amerikanske Bourbon-navne i bunden af tønderne. Makers Mark, Jim Beam osv. Jeg spørger, hvordan det kan gå til, når nu amerikanerne har blokeret al handel med Cuba siden Manuel siger at det er vigtigt at få fat i Bourbontønder af amerikansk eg fra Kentucky, da de er forholdsvis billige og det er det bedste til at udvikle rommens smag. Staten har nogle gode forbindelser til forretningsfolk i Canada, som kan skaffe tønderne. Nogle af de tønder de bruger er helt op til 60 år gamle, siger han med en vis stolthed. Jeg tænker uden at sige det højt, så kan de vist ikke bidrage med ret megen smag mere. Jeg ser en mand med en tyk slange pøse noget farveløs væske i og over tønderne og undrer om det er her de hælder ny rom på tønderne og med så stort et spild. Det er det heldigvis ikke. De fylder de tomme tønder med vand i 2 dage inden de skal bruges til rom igen. På den måde kan træet trække vand og udvide sig, så eventuelle utætheder lukkes. Man kan desuden finde de tønder der forbliver utætte, så de kan repareres. Manuel fortæller at de også har tænkt på miljøet. De har nemlig lavet vandingsanlægget så vandet kan blive renset og genbrugt bagefter. Vi går videre til tappeanlægget. Det er imidlertid en fabrikshemmelighed, så her må jeg ikke fotografere. Men der er en større tankstation der kan fylde 40 tønder i timer = liter. De hellige lagerhaller Så kommer vi til det allerhelligste, lagerhallerne. Her står der rom fra gulv til loft pænt stablet på paller og med stregkoder på hver eneste tønde, så man kan finde ud af hvor gammel rommen er og hvor mange gange tønden har været brugt. Her må man heller ikke fotografere, hvilket undrer lidt. Man må godt fotografere den højteknologiske destillationskedel, men ikke helt almindelige ex-bourbon tønder der er stablet. I toppen af lagerbygningen er der installeret sprinkleranlæg mod brand. Sikkert en god ide idet der er 75% alkohol i mange af tønderne. Det er ret overvældende at se mængden af rom tønder i hver lagerhal. Dem er der 6 af. Det giver tønder og i alt 33,6 millioner liter. CubaBladet 1/13 15

16 Det er her rommens sjæl opstår, fortæller Manuel. Cubanerne har en særlig metode til lagring af rom. Over en periode på 2 år fortynder man løbende aguardienten fra 75% til 45% og nu kalder man det rombase. Denne rombase blandes med års mellemrum med både ældre rom og frisk aguardiente, således at den gennemsnitlige alder hele tiden stiger. De hælder simpelthen en mængde tønder rom sammen, nøje udvalgt så de passer sammen i smag og modning. De tilsættes så ældre rom og 16 spædes op med ny aguardiente. Når de har blandet sig og blandingen er kvalitetschecket så hældes den igen i tønder og sættes på lagerhusene til yderligere modning. Denne proces gentages flere gange inden rommen er klar. Til sidst foretages den endelige blanding af tønder så den får den smag som er typisk for den rom de vil hælde på flaske. Reserva, 7 eller 15 års eller specialaftapninger og rommen fortyndes ned til typisk 40%. Medens rommen ligger og modnes fordamper der årligt ca. 13%, det kalder man englenes andel. Tønderne tømmes og blandes altså med andre tønder mange gange før den er færdig til at blive hældt på flaske. På denne fabrik laver man kun Ron Añejo (årgangs rom, brun rom) hvorimod man laver hvid rom på fabrikken i Santa Cruz del Norte. Her styrer Master Roneroen. Master Ronero Til at styre blandingen af rommen fra tønder med forskellig alder har man også her en Master Ronero, der således er ansvarlig for smag og kvalitet. Han hedder Asbel Morales og er en af Cubas 6 Master Roneros. At blive Master Ronero er en 15 år lang uddannelse, der bygger ovenpå den grundlæggende romspecialist-uddannelse. Man er ikke Master Ronero når man har bestået en eksamen, man er det når de øvrige masters godkender det. Han er desuden ikke rigtig Havana Clubs Master Ronero, han er Cubas, men for tiden tildelt den nye fabrik i Havana Club. De 6 Master Roneros har deres eget hierarki, hvor Don José Navarro er Primer, den ledende chefen for dem. Turen rundt på fabrikken slutter med at Manuel Calderón viser mig ind i tappehallen. Her slår det franske teknikansvar særligt igennem. Alt er gennemautomatiseret. Det starter med at arbejdere sætter flasker på et transportbånd med håndkraft, og så er det først når den færdigpakkede palle med romkasser bliver kørt ud med en gaffeltruck, at den møder et menneske igen. Antonio Maceo Vi går tilbage til Manuels kontor, men han glemmer ikke at bemærke, at omkring det træ vi går lige forbi, samledes de lokale revolutionære under ledelse af Antonio Maceo i befrielseskampen mod Spanien i 1890 erne. Moderne cubansk romproduktion og historisk stolthed går stadig hånd i hånd. Under rundvisningen på fabrikken har jeg gentagne gange spurgt til detaljer om den specielle Havana Club rom der hed- CubaBladet 1/13