Bilag 3 Skoleforvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar vedr. lukning af Løvvangskolen

Transkript

1 Bilag 3 Skoleforvaltningens bemærkninger til indkomne høringssvar vedr. lukning af Løvvangskolen Argumenter 1. Ros til Løvvangskolen En visionær og rummelig skole med planer for fremtiden, hvor alle er velkomne og respekterede. Specialister indenfor to-sprogsområdet og gode til integrationsarbejdet. Arbejder målrettet med at udvikle 'entreprenør skolen'. Top 3 i Aalborg Kommune og nr. 61 på landsplan i august 2015 på CEPOS listen (skolernes evne til at løfte elevernes faglige niveau over det forventede) Et fagligt kompetent personale der møder børnene med varme og imødekommenhed. Løvvangskolen er en god skole med visioner, didikeret personale og et godt læringsmiljø Medarbejderne i specialklasserækken for elever med massive indlæringsvanskeligheder formår at skabe et trygt miljø med genkendelige voksne, som kender børnene godt og kan tolke deres signaler og behov, når sproget ikke rækker. Voksne som ved hvornår de skal støtte, guide og opmuntre børnene. Er i gang med at høste frugterne af flere års indsats for at vende skolens udvikling de seneste år. Løvvangskolen har fx fordoblet indskrivningen til dette års børnehaveklasse. Personalet har en helt unik viden om arbejdet med almindelige elever, handicappede, tosprogede og socialt belastede elever i lokalområdet Forvaltningen anerkender og påskønner kvaliteten af indsatsen på Løvvangskolen i relation til elevernes læring og trivsel. Forslaget om lukning af Løvvangskolen er ikke begrundet i utilstrækkelig kvalitet og indsats på skolen, men i problemer med PCB i bygningen og på den baggrund også den lave søgning til skolen blandt forældre i skoledistriktet. Argumenter 2. Lukning af Løvvangskolen Forståelse for nødvendigheden af en lukning 30 Opbakning til beslutningen om at lukke Løvvangskolen på baggrund af de økonomiske konsekvenser en renovering af Løvvangsklen vil give for kommunens øvrige skoler. Beklager, at den planlagte renovering og modernisering af skolen viste sig ikke at kunne rummes i de afsatte midler Side 1

2 3. Bevar Løvvangskolen Genovervej beslutningen om at lukke Løvvangskolen. Bevar Løvvangskolen af hensyn til fremtiden og udviklingen i Løvvangkvarteret overordnet set. Og fordi det er en god skole Tanken om at tømme skolen for børn, og lave kulturcenter ved at flytte skoletandplejen og biblioteket til nye bygninger om områder, som også koster penge, er ikke godt. I et område som Vangen er det afgørende at have en skole som omdrejningspunkt. At tømme bydelen for liv, muligheder og funktioner ved at lukke skolen, flytte og forringe biblioteket, lukke DUS og måske reducere brug af fritidscenter, vil ramme ikke alene børnene og deres forældre hårdt, men også ramme bydelens muligheder og positive udvikling. På baggrund af befolkningsudviklingen er der ikke grund til at lukke skoler i Aalborg Kommune. Det er derfor uklogt at lukke Løvvangskolen. Der er dels ikke plads til eleverne på de modtagende skoler; dels vil en lukning af Løvvangskolen gøre, at der forsvinder fleksibilitet og en helt unik mulighed for at udvikle en spændende folkeskole med samspil i ordets egentligste forstand, hvor børnene kan få unike muligheder og udfordringer, hvis man tør. En skole med stor fokus på trivsel for både børn og ansatte er vigtig at bevare. Det er derfor skolen også kan rumme mangfoldighed. Det flyttes ikke Hvorfor lukke en god skole, hvor kvalitet og mangfoldighed går hånd i hånd? Skolen skal vel ikke lukkes fordi folk er uvidende om det skolen kan - det bør der måske sættes mere fokus på fra kommunens side, så alle rygter om Løvvangskolen kan ryddes af bordet Løvvangskolen består også at inklusionsbørn og børn som andre skoler ikke har kunnet rumme i den normale skoledel. Hvem skal tage hånd om dem, hvis Løvvangskolen lukker? Hvor skal inklusionsbørn så hen? De kan jo ikke bare sendes til en almindelig klasse med en høj klassekvotient. På Løvvangskolen går det dem godt, fordi skolen har rammerne til at kunne rumme disse elever, hvor klasser ikke er helt overfyldte. 44 En bydel som vores må og skal have sin egen skole. Den er kernen i bydelen, 44 det kulturelle kraftcenter. En lukning af skolen må opfattes som ligegyldighed overfor området. Løvvangskolen er netop lanceret som profilskole efter en proces, hvor rigtig mange frivillige timer er lagt i det fra områdets beboere og interessenter. Der samarbejdes bredt. Underligt og meget negativt at man straks efter beslutter at lukke skolen. Familie centers klub står til lukning. Nærpolitiet skal flytte ud til lufthavnen. 44 Løvvangskolen skal lukkes. I et område med ghetto status, er det du helt godt og fornuftigt gennemtænkt? Hvad med ungdomskriminalitet, misbrug/ stoffer, salg af stoffer, boligområdets sikkerhed, risiko for ekstremisme. Vollsmose på Fyn er et levende bevis på svigt fra samfundet. Et skræmmende eksempel på, hvordan alvorlig kriminalitet og dårlig integration kan ødelægge et samfund. Der er ikke lavet en seriøs vurdering af en bevarelse af (noget af) 59 Løvvangskolen. Politikernes argumenter for at lukke Løvvangskolen er, at flere forældre fravælger skolen. Ressourcestærke forældre vælger skolen fra. En situation som byråd og udvalg har meget stor andel i med de utallige besparelser på tosprogsområdet Løvvangskolen er en kulturel reference for især tosprogede elelver. En skolenedlæggelse i netop denne bydel vil skyde det omfattende arbejde med kvarterløft i sænk. Man risikerer, at bydelen synker hen og en mulig ghettorisering blomstrer videre og underminerer integrationen af børn og forældre fra andre kulturer. En skolelukning er ikke den rette løsning; man er nødt til at finde en løsning gennem en ansvarlig boligpolitisk indsats. Hvordan kan man spare penge ved lukning af Løvvangskolen, når tre andre skoler også står til at skulle renoveres og udbygges, bl.a. pga. stigende børnetal? Er det overvejet at renovere Løvvangskolen i etaper? Nr. Sundby har flere skoler som med tiden trænger til renovering og udvidelse. Pladsen de steder er allerede nu trang, det bliver ikke bedre når der kommer elever fra Løvvangskolen Side 2

3 4. Nye skoledistrikter Vigtigt at nye skoledistrikter rummer børn med forskellig baggrund både sociale forhold samt etnisk oprindelse. Bekymring for om forslaget tilgodeser ensartet fordeling i elevsammensætning mellem de tre skoler i Nørresundby Bekymring for at især Nr. Uttrup Skole samt Gl. Lindholm Skole vil blive fravalgt på samme måde, som Løvvangskolen har oplevet det de senere år Man kan kun delvist styre elevsammensætningen på skolerne ved hjælp af skoledistriktsgrænserne. Det frie skolevalg betyder, at der vil være søgning til skolerne på tværs af skoledistrikter. Sundby-Hvorup Boligselskabs afdeling 12 omfatter hovedparten af det nuværende skoledistrikt for Løvvangskolen. Forslaget vil medføre øget behov for udbygning af Gl. Lindholm Skole. Hele Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12 skal høre til GL. Lindholm Skole 23 Argumenter 5. Placering af Løvvangskolens "almenelever" Forslag skaber panik - Forældrene vil gerne selv vælge skole til deres børn Alle bliver optaget på den skole, som de vælger uanset skoledistrikt - også selvom det udløser ekstra klassetrin Ødelægger skolegang for elever der skal konfirmeres Der skal tages hensyn til elevernes inbyrdes relationer, så der gives mulighed for at elever kan ønske at komme på samme skole. Generelt er det positivt at Nr. Uttrup får elever til to spor Reglerne om frit skolevalg gælder fortsat. Der vil dog være årgange på alle tre skoler, der ikke kan optage flere elever pt. uden at det udløser en ekstra klasse. I denne situation er skoleleder (jf. afsnit 2.4 side 6 i bilag til Styrelsesvedtægten for Aalborg Kommunale Skolevæsen 2015) berettiget til at afvise et ønske om at overflytte en elev. På Skoleudvalgets møde den 6. september blev det besluttet at 'Det er Skoleudvalgets hensigt, at eleverne på Løvvangskolen får deres skoleønske opfyldt, således at hvis der er mindre elevgrupper, der ønsker at følges til deres kommende skole, så bliver dette prioriteret, hvis det er muligt. Processen for dette placeres i gruppen af skoleledere i Nørresundby.' Denne beslutning har herefter lagt til grund for skoleledernes beslutninger vedr. ønsker om skoleskift. Side 3

4 6. Trafiksikkerhed De tre tilbageværende skoler i Nørresundby vil mærke en trafikstigning, da forældre vil begynde at fragte børn (især de yngste) til og fra skole/dus, fordi skolevejen forlænges og er langt fra trafiksikker. Løvvangskolen er den eneste skole i Nørresundby, som er trafiksikker og den vil man lukke. 44 Nedlæggelse af Løvvangskolen vil skabe større trafikpres ved de tre øvrige skoler. Det kan generelt anbefales, at de tre skoler opretter gåbusser - især hvis det trafikale pres ved to af skolerne øges. Formålet med en gåbus er at få flere små elever til at gå frem for at blive kørt i skole. Gåbusser: Jævnfør målet i cykelstihandlingsplanen om at antallet af børn, der bliver kørt til skole i bil, inden 2020 skal reduceres til max 10% af børnene til skoler i byområder. Tiltag der gør vejen til GL. Lindholm Skole mere fodgængervenlig (Tunnel under eller over Forbindelsesvejen) Som det tolkes af høringsmaterialet, vurderes der at være en sikker skolevej for nuværende og fremtidige elever på Nr. Uttrup. Det er ikke det vi oplever! 3 konkrete forslag til at øge trafiksikkerheden ved Nr. Uttrup Skole (oplysning, fartdæmpende foranstaltninger og cykelsti) Etablering af cykelsti fra toppen af Forbindelsesvejen og ned mod Gl. Lindholm Skole Der er krydsningsheller flere steder på Forbindelsesvejen og et afstribet fodgængerfelt vest for Vikingevej. Ved oprettelse af gåbusruter langs de interne stier i området kunne gåbus-chaufførerne følge børnene over vejen i dette fodgængerfeltet på vej til Gl. Lindholm Skole, hvor der også er skolepatrulje. 58 Nr. Uttrup Skole ligger i nærheden af flere store veje, men store dele af skoledistriktet er sammenbundet af stisystemer. Ved skolen er der etableret stitunneler under Hjørringvej og Sundsholmen. Solsidestien går gennem stitunnelen under Hjørringvej og leder gående og cyklende børn fra Uttrup Nord området det sidste stykke vej til skolen. Skoleelever fra kvarteret omkring Blomsterskrænten skal passere det signalregulerede kryds ved Hjørringvej og Forbindelsesvejen. Skolepatrulje hjælper skoleeleverne over i dette kryds. Vælger man at køre sit barn til skole, kan man benytte en af de anbefalede afsætningspladser nær stitunnellerne. Herfra kan børnene så gå det sidste stykke af vejen. Også her kan gåbus-ruter med fordel oprettes langs de interne stier og mindre befærdede veje 58 Forslag til at øge sikkerheden ved Nr. Uttrup Skole (Studievej) 1. Hævet fladet for enden af Tornrosevej og mellem Studievej 5 og 7. * 2. Fartdæmpende foranstaltninger ved forskudte heller før og efter hævet flade. * 3. Ny cykelsti med belysning mellem tunnel under Hjørringvej og Studievej 5-7. (Den omtalte del af stien har ikke status af en offentlig sti og forslaget er derfor ikke kommenteret) * Behovet for tiltag i form af fartdæmpning på Studievej bør vurderes nærmere. Det kan dog bemærkes, at der i 2014 blev udført en trafiktælling på strækningen mellem Tornerosevej og indkørslen til gymnasiet/institutionsområdet. Ved tællingen blev der registreret en trafik på knap biler pr. døgn. Gennemsnitshastigheden blev målt til ca. 46 km/t og ligger således under den tilladte hastighed på 50 km/t. Målingen indikerer således ikke, at der er et særligt behov for etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger på Studievej. Trafik & Veje kan medtage forslaget om fartdæmpning på Studevej på vores prioriteringsliste over strækninger, hvor fartdæmpende foranstaltninger på sigt ønskes etableret. 40 Lindholmsvej-Løvbakken indgår i nuværende cykelstiprioritering som nr. 37 ud af 103 vurderede strækninger. Strækningen er nævnt i den nuværende cykelhandlingsplan, men er ikke blandt de ti højest prioriterede. En cykelsti på denne strækning er dyr at anlægge, sammenlignet med andre strækninger. Strækningen vil blive revurderet i forbindelse med en kommende revision af cykelstihandlingsplanen i Side 4

5 Løsningen for J- og L- klasserne på Løvvangskolen og J-klasserne på Svenstrup skole Argumenter 7. Visionerne for et nyt specialundervisningstilbud Anerkender, at der med et nyt specialcenter på Vester Mariendal er fokus på et visionært og mere bæredygtigt tilbud med flere faggrupper og muligheder for at udnytte synergieffekter. Eleverne skal fremover sikres et fagligt kvalificeret skoletilbud, hvor personalet løbende uddannes og tilbuddet løbende udvikles og hvor de fysiske rammer både for lokaler og omgivelser er designet ud fra målgruppens behov og læringspotentialer. Det er vigtigt at eleverne får mulighed for at spejle sig i almenområdet i et omfang, der passer til den enkelte. Undren over, at Filstedvejens skole ikke medtænkes i løsningen Filstedvejen har i dag en specialklasserække med 31 elever med massive indlæringsvanskeligheder. Eleverne svarer til j-klasserne på Løvvangskolen og Svenstrup Skole. Inden for den økonomiske ramme der er afsat til løsningen på Vester Mariendal Skole, er det ikke muligt, at specialafdelingen på Filstedvejen kan være en del af løsningen. Det er fortsat målet, at specialklasseelever der kan have gavn af det skal have mulighed for at spejle sig i elever fra almenområdet. Det er baggrunden for at specialklasserækker tilknyttes almene skoler i stedet for at etablere selvstændige specialskoler. Der er 3 og ikke kun 2 sammenlignelige grupper indenfor de massive klasser. J-klasserne findes i dag ikke kun på Svenstrup Skole og Løvvangskolen men også på Filstedvejens Skole. Filstedvejens elever bør helt naturligt omfattes af denne omstrukturering. 61 Argumenter 8. Relationen mellem i- og J-klasser Fastholde mulighederne for at eleverne i j-klasserne kan spejle sig i eleverne i i-klasserne Det er helt særligt, at både i- og J-klasser er placeret på Løvvangskolen, hvor de deler stue i DUS (Sinkadussen). Hvis disse elever adskilles, ødelægger man et helt unikt og særligt udviklingsstimulerende miljø. Ligesom i-klasse børnene har brug for at kunne lære i samspillet med børnene fra almen systemet, så har j-klasse børnene brug for at kunne lære i samspillet med børnene fra i-klasserne. Når Løvvangskolen ikke længere udgør den vante ramme er det yderst vigtigt, at elever og personale fastholdes som en samlet enhed. Gode sociale relationer mellem elever i i-klasser og j-klasser fastholdes herved. Fastholde gode og trygge sociale fællesskaber og venskaber blandt eleverne At både i- og j-klasser er til stede på Løvvangskolen i dag er en tilfældighed. Forvaltningen anerkender oplevelsen blandt nogle forældre til j-klasseelever af kvaliteterne i denne sameksistens. I J-klasserne er der elever, der grænser op til i-klasserne. Ved den årlige revisitation er der opmærksomhed på, om der er elever, der har brug for større udfordringer, end de tilbydes i en specialklasse for elever med massive indlæringsvanskeligheder. Disse elever tilbydes almindeligvis plads i en af kommunens specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder (i-klasser). Der er således en variation af behov i elevgruppen i J-klasserne og det vil være individuelt om behovene for socialt samspil med andre børn bedst tilgodeses indenfor J-klassen, ved spejling i elever fra et mere vidtgående tilbud, fra et mindre vidtgående tilbud eller fra skolens almenklasser. Side 5

6 9. Et nyt samlet center for j og L specialklasserækkerne I lyset af de seneste års faldende børnetal i klasserne for børn med massive indlæringsvanskeligheder tilslutter vi os tanken om sammenlægning af sammenlignelige grupper af specialafdelinger. Oplagt at eleverne fra Løvvang L-klasser indtænkes på Vester Mariendal, hvor man i forvejen har ekspertise. Læringsforløb og pædagogik vil i højere grad kunne tilpasses mindre grupper frem for, som det er tilfældet nu, individuelle undervisningsforløb og utallige forskelligartede pædagogikker i samme rum. Større mulighed for at danne varige venskaber og have mere givende tilhørsforhold til sine kammerater. Større elevgrundlag øger muligheden for at matche børnenes forskelligheder. Mange af eleverne fungerer bedst i vante rammer og med en stram struktur med genkendelige voksne og har typisk svært ved at rumme større forsamlinger med mange børn og voksne. Vigtigt med få faste vikarer der dækker ved fx sygdom. Vigtigt at specialklasserne samles samme sted og i tilknytning til børn i almenklasser Det er ikke en god idé at etablere et stort samlet center med 115 børn. Med så stor en specialgruppe bliver det 'en skole i skolen' og det bliver vanskeligt at praktisere inklusion hvor specialklasserne får mulighed for at deltage i dele af almenskolens aktiviteter. Har svært ved at se, at forslaget vil gavne eleverne. Vi frygter en stor tilbagegang og negativ udvikling i trivsel. Af "Analyse af strukturen på specialklasseområdet" fra 2015 fremgår det: "Tilbuddene til elever med massive indlæringsvanskeligheder er geografisk fordelt, så der er mulighed for at placere eleverne så tæt på deres bopæl som muligt. Logistisk er tilbuddene godt placeret. Størrelsen på tilbuddene er passende ift. målgruppen på trods af et svagt faldende elevtal. Der er ingen faglige eller bygningsmæssige argumenter for at ændre organiseringen af tilbuddet." Her anerkender forvaltningen, at de geografiske placeringer af tilbuddene til børn med massive indlæringsvanskeligheder er god i forhold til børnenes bopæl. Her imødekommer man det hensyn til børnene og skåner dem mest muligt i forhold til lange og opslidende dage Stram struktur og genkendelige voksne Forvaltningen er enig i vigtigheden af, at elever med massive indlæringsvanskeligheder har tydelige rammer, stram struktur og genkendelige voksne. Dette skal sikres uanset centrets størrelse. Et samlet center vil skulle organiseres i flere forskellige afdelinger og klasser for at skabe den nødvendige overskuelighed og struktur. Specialafdelingens størrelse Forvaltningen anerkender dilemmaet i at et stort center på den ene side giver mulighed for et stærkt fagligt miljø og synergieffekter, der kan komme eleverne til gode og på den anden side mulighederne for at skabe integration mellem specialklasser og almendelen. Derudover kan der være ulemper forbundet med store specialklasseafdelinger på folkeskoler med et forholdsvis lille elevgrundlag i almenskolen. Analyse af strukturen på specialundervisningsområdet fra 2015 Analysen er udarbejdet som led i gennemførelse af en budgetreduktion på specialundervisningsområdet i budget 16. Analysens konklusioner og anbefalinger skal derfor ses i lyset heraf og udgør ikke overordnede generelle vurderinger og anbefalinger af de eksisterende specialundervisningstilbuds størrelse og organisering. I analysen er den citerede konklusion således enslydende for de fleste af specialklasserækkerne i Aalborg Kommune og konklusionen sigter på, at den besluttede budgetreduktion ikke skal findes inden for disse specialklasserækker. Det vil være misvisende at lægge konklusionerne i denne analyse til grund for vurderingerne i den konkrete situation for specialklasserækkerne på Løvvangskolen. Med PCB-problematikken og en eventuel lukning af Løvvangskolen står Aalborg Kommune i en ny situation, hvor der er bygningsmæssige argumenter for at ændre organiseringen af tilbuddet til specialklasserne på Løvvangskolen. Frygter at J-klasserne kan have mere end svært ved at spejle sig i L-klasserne og konsekvensen herved bliver netop, at børnene ikke bliver udviklet på deres fysiske og mentale sundhed i tilstrækkelig grad, da de kan komme til at mangle udfordringer. Det vil ikke længer være muligt for J-børnene at blive så dygtige som de kan, når spejling og læring fra i-børnene forsvinder. Betænkeligt med så markant centralisering af børn og unge med handicaps/ funktionsnedsættelser. Når man gennem de seneste år har talt inklusion og tilstræbt en udvidelse af normalitetsbegrebet. Dette forslag bestemmer at visse grupper er for anderledes til at være en del af folkeskolerne i lokalsamfundet. En samling i denne størrelsesorden leder tankerne hen på tidligere tiders centralinstitutioner. 61 Side 6

7 10. Konsekvenser af en placering af et samlet center syd for fjorden Hvis et nyt center placeres syd for fjorden vil en del forældre ikke længere selv kunne varetage transporten til og fra skole og vil dermed miste den nære daglige kontakt med personalet. Ikke mulighed at barnepige kan 55 hente/aflaste i dagligdagen. Aalborg Kommune vil få betydeligt højere udgifter til specialklasseelevernes transport. Alle eleverne vil få en meget længere dag og her er tale om de mest sårbare børn i vores samfund. Forslaget tilgodeser ikke disse børns behov. For nogle børn, vil den øgede transporttid kunne være direkte farlig. Det drejer sig om børn med hyppige epileptiske anfald. Endnu længere skoledage vil få konsekvenser for børnenes trivsel, herunder nattesøvn, humør og spisning, hvilket ikke kun går ud over børnenes overskud til udvikling af nye færdigheder, det vil også gå ud over familierne, herunder søskende. Bekymring for kvaliteten af elevernes fritidstilbud fremover, da øget transporttid vil kunne betyde, at flere elever ikke længere vil benytte DUS. Nervøse for om forslaget med at samle specialbørnene på Vester Mariendal Skole kommer til at betyde, at det ikke er muligt at tilbyde børnene et fritidstilbud. Frygter at børnene kommer til at tilbringe deres fritid i bus og ikke i DUS. Appellerer om at der ved en placering syd for fjorden sættes flere taxaer ind om eftermiddagen, så transporttiden kan reduceres og at eleverne sendes tidligere hjem end i dag. Længere transport vil stille større krav til kørslen (fx enekørsel) for at skabe 54 så trygge rammer som muligt således epileptiske anfald ikke fremprovokeres. Afhentningstidspunkter kan ikke ændres uden det vil have konsekvenser. Vores barn spiser på faste tidspunkter og med fast hastighed Transporttider By- og Landskabsforvaltningen har undersøgt transporttiderne for elever med bopæl nord for fjorden. I morgentrafikken mellem kl. 7 og 9 kan den gennemsnitlige transporttid fra afkørsel 21 Nørresundby N til Vester Mariendal Skole forventes at være 10 min. gennem Limfjordstunnelen og 22 min. fra krydset Lindholmsvej/ Forbindelsesvejen og over Limfjordsbroen. I eftermiddagstrafikken mellem kl. 15 og 17 kan den gennemsnitlige transporttid fra Vester Mariendal Skole til afkørsel 21 Nørresundby N forventes at være 14 minutter gennem Limfjordstunnelen og 30 minutter over Limfjordsbroen til krydset Lindholmsvej/ Forbindelsesvejen. Transporttiderne er baseret på trafikmålinger og er således udtryk for reelle gennemsnitlige transporttider i den nuværende trafikale situation på motorvejen og over Limfjordsbroen, som den ser ud i dag Udgifter til transport Udgiften til befordring af elever på specialskoler og i specialklasser i Aalborg Kommune var i 2015 kr I 2016 udgør budgettet kr Aalborg Kommune indgår en aftale med en vognmand om taxakørslen på baggrund af et samlet udbud med jævne mellemrum. Prisen afhænger bla. af antallet af elever der skal have befordring, elevernes bopæl, specialklassernes placering og mulighederne for at lave samkørsel. Jo flere elever der kan køre sammen, jo billigere bliver det pr. elev. Derudover har afstanden mellem bopæl og skoletilbud selvfølgelig også betydning. Jo længere der er jo dyrere bliver det som udgangspunkt, men muligheder for samkørsel trækker i den anden retning. Det er derfor vanskeligt at udregne den endelige pris for taxakørslen ved et samlet specialklassecenter på Vester Mariendal Skole. Et øget antal elever med behov for befordring vil alt andet lige betyde øgede udgifter til taxakørsel. Den øgede afstand og transporttid for den del af skolens personale, der bor nordenfjords kan betyde, at de søger andet arbejde Risikoen for epileptiske anfald I specialklasserne for elever med massive indlæringsvanskeligheder på Løvvangskolen er der i den nuværende elevgruppe 16 elever der har epilepsi ud af 51 elever. I L-klasserne har 12 ud af 16 elever epilepsi, mens der i J-klasserne er 4 ud af 36 der har epilepsi. For de elever der har de mest gennemgribende og ukontrollerede former for epilepsi, vil det være en læge med speciale i epilepsi, der vurderer om det er direkte farligt at sidde i en taxa i et givet tidsrum. For nuværende er der mange elever med epilepsi, der krydser fjorden for at komme til specialskole eller specialbørnehave. Der er desuden enkelte elever der har skånekørsel (en taxa med få rolige passagerer), for at sikre en tilpas skånsom og rolig kørsel. I helt særlige tilfælde kan der bevilges en hjælper i bilen. Chaufførerne oplyses om, at de ved anfald søger nærmeste lægehus eller ringer 112. Chaufførerne har ikke pligt til at give stesolid eller anden medicin på samme måde som skolen har. Fleksible mødetider I tilrettelæggelse af hverdagen i specialcentret, kan det ikke anbefales at arbejde med forskellige mødetidspunkter for at undgå kø på motorvejen. På baggrund af tidligere erfaringer kan det konstateres, at det kan give både pædagogiske og logistiske udfordringer med fleksible mødetider. Fastholdelse af medarbejdere Uanset hvilken anden løsning der afløser tilbuddene på skolen risikeres det, at nogle medarbejdere vælger at skifte job. Side 7

8 11. Placering nord for fjorden Vigtigt med placering nord for fjorden, hvilket bør undersøges nærmere Ingen bemærkninger Hovedparten af eleverne i j- og L-klasser på Løvvangskolen bor nord for fjorden ud af 51 elever i j- og L-klasser på Løvvangskolen bor nord for fjorden - heraf 7 i andre kommuner. Der er i forvejen to tilbud syd for fjorden for denne elevgruppe - på 1 Ingen bemærkninger Filstedvejens Skole og Svenstrup Skole. Et tredje tilbud bør derfor placeres nord for fjorden. Som forældre til et handicappet barn har vi ikke frit skolevalg som andre forældre. Vi er derfor afhængige af en geografisk spredning af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommue for at få rimelige vilkår og rammer om et familieliv i en familie med et handicappet barn Det er korrekt at elever med behov for et specialklassetilbud ikke har frit skolevalg, jf. styrelsesvedtægten for Aalborg Kommunale skolevæsen. Placering nordenfjords giver kortere transport og længere kvalitetstid i hjemmet Side 8

9 Forvaltningens bemærkninger 12. Placering af J-klasserne på Svenstrup Skole og L-klasserne på Vester Mariendal Skole Høringspart 61: L-klasserne på Løvvangskolen er ikke en sammenlignelig gruppe med j- klasserne. Har også efter lukning af Paraplyen i Vodskov fungeret som en særskilt afdeling på Løvvangskolen med eget fritidstilbud. Specialklasserækken på. V. Mariendal er for børn med bevægelseshandicap og specifikke indlæringsvanskeligheder og er derfor heller ikke sammenlignelige med børnene i J-klasserne, der alle har massive indlæringsvanskeligheder og er retarderede i middelsvær- til svær grad. Høringspart 13: Har svært ved at læse argumenterne for at J-klassen skal flyttes med L- klassen Specialklasserækken på V. Mariendal og Løvvangskolens L-klasser er på mange måder forskellige, men de har dog det væsentlige - og omkostningstunge til fælles, at de alle er fysisk handicappede og har brug for både integrerede og meget specifikke hjælpemidler for at kunne fungere i hverdagen og have et optimalt læringsmiljø. Det er således et argument for at placere L-klasserne fra Løvvangskolen på Vester Mariendal Skole. Karekteristik af elever med generelle indlæringsvanskeligheder (i-klasser): Eleverne har nedsat og forsinket intellektuel kapacitet og sproglig udvikling og kan af forskellige årsager have det svært i det almindelige skolesystem, hvor der lægges meget vægt på de boglige færdigheder. Størstedelen af eleverne har hukommelses- og koncentrationsbesvær og et nedsat funktionsniveau fagligt, socialt og intellektuelt. De oplever ofte den almindelige skolegang som problematisk, og udvikler let mistrivsel og en negativ opfattelse af egne evner og muligheder. Karakteristik af elever med massive indlæringsvanskeligheder (j- og L-klasser): Eleverne er kendetegnet ved at være mentalt retarderede i forskellige grader, ofte kombineret med andre vanskeligheder som fx epilepsi, ADHD, kontaktforstyrrelser eller forskellige former for syndromer. Eleverne har desuden ofte forskellige motoriske eller sensoriske handicaps. Udviklingsalderen hos den enkelte elev vil typisk være svarende til halvdelen af levealderen eller mindre. Karakteristik af specialklasser på Vester Mariendal Skole: Elever med meget forskelligartede og ofte komplekse vanskeligheder som fx muskelsvind, hjerneskader eller forskellige fremadskridende neurologiske lidelser. Eleverne har behov for talrige og yderst specialiserede tekniske hjælpemidler. Elevernes indlæringsmæssige potentialer kan på nogle områder beskrives som alderssvarende, mens de på andre områder må beskrives som havende specifikke indlæringsvanskeligheder. J- og L-klasserne for elever med massive indlæringsvanskeligheder har i dag en organisatorisk sammenhæng både visitationsmæssigt, ledelsesmæssigt og i forhold til personale. Denne organisering er valgt, da elevgrupperne i de to specialklasser undervisningsmæssigt har behov for sammenlignelige pædagogiske tilgange. Et fagligt fællesskab mellem medarbejderne i de to specialklasser vil derfor kunne bidrage til, at der udvikles stærke og relevante faglige kompetencer til gavn for at sikre børnene et skoletilbud af høj kvalitet. Der er på nogle parametre forskel på J- og L-klasserne. Der er i begge tilbud fokus på faglig læring i forhold til elevernes nærmeste udviklingszone, men i L-klasserne er desuden et stort fokus på omsorg, pleje og kommunikation da elevernes Høringspart 61 Forvaltningen anerkender at behovet for yderst specialiserede tekniske hjælpemidler samt personlig omsorg og pleje hos de to elevgrupper er et argument for at placere disse to elevgrupper sammen. Lytter man til det massive krav fra forældrene til j-klasseelever nord for fjorden og beslutter en nord/syd-løsning, kan det ene tilbud til j-klasser optimalt placeres på Svenstrup Skole, der kan tilbyde alle de faciliteter og forskelligartede læringsmiljøer, denne gruppe elever behøver for at blive så dygtige og livskuelige, som de kan. Høringspart 61 - Ingen bemærkninger Megen praksiserfaring, træning og undervisning for elever med massive indlæringsvanskeligheder afhænger af muligheder og faciliteter udenfor det traditionelle klasselokale. De omkringliggende læringsrum i lokalsamfundet bør vægtes på linje med undervisningsfaciliteter, der findes på skolen og bør derfor have betydning for beslutning om placering. Høringspart 61 Forvaltningen vurderer at de omkringliggende læringsrum i lokalsamfundet omkring Svenstrup Skole er egnede for praksiserfaring og træning for denne elevgruppe, mens nærmiljøet omkring Vester Mariendal Skole har et begrænset udbud af læringsrum. Svenstrup Skole ligger tæt på Fritidscenter Højvang, hvor de ældste specialklasseelever fra Svenstrup Skole benytter klub-tilbud om eftermiddagen. Høringspart 61 Ved etablering af et samlet center på Vester Mariendal Skole som foreslået, vil hovedparten af eleverne skulle transporteres om eftermiddagen til de eksisterende klubtilbud i fritidscentrene. Side 9

10 13. Fysiske forhold Gl. Lindhom Skole Behov for flere parkeringspladser samt bedre af- og påstigningsforhold for skolens brugere, medarbejdere samt specialbørn med taxa og busser Behov for investering i udefaciliteter på og omkring skolen, da skolen vil blive naturligt mødested for kvarterets børn, også efter skoletid Der er ikke pt. afsat midler i budgettet til udendørs belægninger, P mv. Skoleforvaltningen anbefaler at adgangs- og parkeringsforholdene på Gl. Lindholm Skole indgår i vurderingerne i forbindelse med budgetlægningsprocessen for Budget Der er ikke afsat midler til yderligere udendørsfaciliteter. Fra skoleåret 2017/18 vil der mangle lokaler på skolen. Behov for mere inventar og garderober, flytning af skolebod og plads til flere personalearbejdspladser som følge af flere elever. Et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø er forudsætning for god læring. Er der ikke plads til personalet, vil det gå ud over kvaliteten i undervisningen Skoleforvaltningen, AaK Bygninger og Gl. Lindholm Skole vil være i dialog om mulighederne for at indrette skolen til flere elever og personaler. Muligheden for opstilling af pavilloner ifm. renoveringen undersøges og disse kan eventuelt anvendes før renoveringen går i gang. Behov for renovering/ udbygning med henblik på at skabe fysiske rammer med fleksible læringsmiljøer og mulighed for holddeling som følge af flere elever og flere klasser. Forvaltningen mener at tilgangen af elever kan rummes gennem en tilpasning af de eksisterende rammer. Det mener vi bestemt ikke. Vi ønsker at bevare de læreringsmiljøer, der er på skolen i dag, samt en udviddelse af de eksisterende i forhold til de elever skolen skal tage i mod. En ikke-udviddelse vil betyde at læreringen på skolen netop ikke overvejende kan foregå eksperimenterende og problemløsende. 40 Der er afsat 28.1 mio.kr. til investering i skolen. 51 Når der investeres i læringsmiljø er tendensen at mange tomme kvadratmeter tages i brug. Dvs. at ingen kvadratmeter skal stå ubrugte i løbet af dagen. På andre skoler reduceres arealet, der kun bruges til DUS væsentligt, således at undervisningslokaler er i brug i DUS tid og DUS lokaler er i brug i undervisningstid. Desuden tages gangene mere i brug - der er på Gl. Lindholm over 700 m² gang som kan indrettes til læringsmiljø. Der kan indgås dialog med foreningsbrugere om fællesbrug af lokaler. Der er ikke taget hensyn til specialklassernes læringsmiljøer. Forventer en udviddelse da specialklassebørn kræver flere m2 at agere på, samt mulighed for adskillelse, så de kan brydes op i mindre hold. 51 Tendensen er at 8 børn i en specialklasse har det samme areal som en normalklasse på 25 elever har. Det vil der blive taget hensyn til. Forventning om, at der stilles lokaliteter (fx i form af pavilloner) til rådighed pr. 1/8 51 Mulighed for pavilloner og udgiften forbundet hermed undersøges. Skolen har allerede udfordringer med dårligt ventilerede lokaler. En tilgang af 51 I forbindelse med anlægsinvesteringen i læringsmiljø etableres elever vil betyde en forringelse af børnenes læringsmiljøer og ikke mindst mekanisk ventilation lærernes arbejdsvilkår. Øget pres på brug af hal og gymnastiksal. Skolens tider bør udvides. 40 Dette kan aftales med Sundheds- og Kulturforvaltningen Side 10

11 14. Fysiske forhold Skansevejens Skole Skansevejen modtager gerne elever fra Løvvangskolen, i de årgange, hvor der 49 Forvaltningen har indledt samarbejde med Skansevejens Skole om at er plads til flere elever. iværksætte en indsats med henblik på at opruste skolens Skansevejen har allerede modtaget flere elever end forventet i kompetencer indenfor dansk som andetsprog. høringsmaterialet. Alle nye er tosprogede, hvilket kræver en skærpet indsats ift "dansk som andetsprog" Det kræver yderligere indsats at lære eleverne og deres faglige/sociale 49 færdigheder at kende samt integere forældrene ind i skolens samarbejdskultur. Ressourcerne i det allerede planlagte skoleår er pressede med den øgede opgave. Læringsmiljøet er blevet endnu mere udfordret. Mangler lokaler til 49 holddeling, supplerende undervisning og anderledes tilrettelagt undervisning. Elevtalsprognosen betyder, at Skansevejens Skole indenfor en kort årrække kan stå i den situation, at der ikke længere er fysisk plads til skolens elever. 49 På Skansevejens Skole har 2 klasser hvad der svarer til 3 klasselokaler for netop at kunne holddele og tilrette undervisningen til elevgrupperne. Endvidere vil der formodentligt ikke fremover være modtageklasser på Skansevejen hvilket frigiver lokaler. Til trods herfor anerkender Skoleforvaltningen, at Skansevejens Skole vil blive yderligere presset i forhold til de fysiske rammer. Argumenter 15. Fysiske forhold Nr. Uttrup Der er behov for et grundigt tjek af adgangsforholdene for biler, herunder p- pladser Skolen har indrettet lokaler til fleksible læringsrum/grupperum. Med flere klasser skal disse læringsmiljøer igen nedlægges. Det betyder, at vi ikke kan leve op til hensigterne i folkeskoleloven. Har arbejdet på at få skolens DUS flyttet til skolen (ligger nu 1 km væk). Flytningen var forberedt inden en eventuel nedlæggelse af Løvvangskolen. Med tilgang af nye elever er der ikke plads til gardarober, ligesom der generelt vil være meget trangt Der er ikke pt. afsat midler i budgettet til udendørs belægninger, P mv. Skoleforvaltningen anbefaler at adgangs- og parkeringsforholdene på Nr. Uttrup Skole indgår i vurderingerne i forbindelse med budgetlægningsprocessen for Budget Ud fra elevprognosen med fremtidige skoledistrikter vil der være 2 spor i alle årgange. Det er 1 klasse mere end for nuværende. Det vurderes at det fortsat vil være muligt at arbejde fleksibelt med læringsmiljø på skolen på trods af dette. 63 Indskolingsbygningen er i forvejen 2 spor og det ændrer flere elever ikke på. Kan børnene være i klasserne i undervisningstid kan de også være der i DUS tid. De nyetablerede Håndværk og Design og idrætssalen kan også tænkes som DUS kvadratmeter. Der skal selvfølgelig være plads til garderober til alle børn så det undersøges. Ca. 30 børn ekstra fra klasse. Argumenter 16. Tandplejens klinik på Løvvangskolen Børnene i området har den dårligste tandsundhed i Aalborg Kommune 45 Der skal i samarbejde med Familie- og beskæftigelsesforvaltningen afklares hvor en ny tandpleje skal placeres i stedet for Løvvangskolen. Der er behov for, at Tandplejen fortsat er let tilgængelig i området, for at 45 Der er ikke plads på Nørresundbyskolerne så det er nødvendigt med modvirke øget ulighed i tandsundheden. nybyggeri. Der vil være økonomi forbundet hermed som ikke er kendt Tandplejen kan ikke rumme klinikkens patienter, funktioner og personale på 45 og ikke er afsat på budget. de øvrige klinikker i kommunen. Der er ikke andre klinikker nord for Limfjorden ud over klinikken i Lille Borgergade, som netop har taget imod et større antal ekstra patienter. 45 Det samlede lokalebehov til en ny klinik er ca. 245 m2. 45 Side 11

12 17. Personalemæssige forhold Mearbejdernes største frustration går på den lange og usikre proces samt manglende garanti i forhold til deres fremtidige jobsituation i Aalborg Kommune. Der er forskelige faktorer, som spiller ind i forhold til antallet af stillinger til kommende skoleår, medarbejderne føler sig udsatte. Lige nu har de et job, som de brænder for, men ved ikke, hvad de har om et år Skoleforvaltningen vil i forbindelse med lukning af Løvvangsskolen arbejde aktivt for, at bevare medarbejdernes kompetencer i forvaltningen. Endvidere er det Skoleforvaltningens ønske at processen vedrørende de personalemæssige forhold afklares hurtigt og effektivt uden at tilsidesætte den grundighed en omplaceringssituation afstedkommer. En hurtig afklaring af medarbejdernes ansættelsesforhold er vigtig, hvis det besluttes at lukke Løvvangskolen, og vi ønsker at sætte fokus på, at alle vakante stillinger for skoleåret 2017/18 kommer i spil i forhold til medarbejdernes placering. Processen bør være meget grundig i forhold til medarbejdernes kompetencer og ønsker. Medarbejderne finder det positivt, at der udarbejdes et forslag til en tryg og gennemskuelig proces i tæt samarbejde med de faglige organisationer Personalet på Løvvangskolen vil derfor, på lige fod med øvrigt personale, blive tilbudt omplacering til andre ledige stillinger i Skoleforvaltningen. Ved denne omplacering vil der blive set på medarbejdernes ønsker, faglige kompetencer og ledige stillinger. Der er lavet aftaler med de faglige organisationer om proceduren, hvis beslutning om nedlæggelse af Løvvangskole træder i kraft. Imødeser processen, selvom den påbegyndes før høringen er slut og forventer, at der vil kunne ske en omplacering af samtlige medarbejdere primært til Gl. Lindholm, Nr. Uttrup og Skansevejens skoler eller inden for de øvrige skoler i kommunen. Vigtigt at der tages hånd om personalet, så de gives de bedst mulige vilkår i den pågældende situation Der er behov for opkvalificering af lærere og pædagoger til at modtage en højere andel af tosprogede elever på Nr. Uttrup og Gl. Lindholm skoler. I dag har nr. Uttrup såvel to-sprogede som elever fra mindre ressourcestærke 63 familier. Andelen af disse elever må formodes at stige meget. Det stiller store krav til personalet. Der er behov for kompetenceløft af personalet her og nu, for at opgaven kan løftes fra dag 1. Stor overleveringsopgave på hver enkelt elev. Denne opgave kræver tid, det kan næppe lade sig gøre samtidig med at dagligdagen skal fungere for skolens nuværende elever Medarbejdere på Nr. Uttrup Skole vil kunne opkvalificeres i det omfang der er behov herfor med støtte og vejledning fra Skoleforvaltningen. Side 12

13 18. Økonomi Ønsker anlægsmidler til fleksible læringsmiljøer og mulighed for holddeling, personalearbejdspladser, kompetenceudvikling af personale samt mere personale på Nr. Uttrup og Gl. Lindholm skoler. Skolernes mulighed for at varetage den fortsatte implementering af skolereform fra 2014 samtidig med inklusionen af de mange elever fra Løvvangskolen er ikke optimale. Ekstra tid brugt på lukning af Løvvangskolen vil gå ud over skolens nuværende og kommende elever, med mindre der tilføres flere ressourcer. Ønsker driftsmidler (øget normering) til kompetenceudvikling af personale, mere ledelse og mere personale. Tid til overleveringssamtaler må ikke ikke tages fra den nuværende undervisning Anlægsmidler til fleksible læringsmiljøer og mulighed for holddeling Der er allerede afsat anlægsmidler til læringsmiljø på Gl. Lindholm skole i årene Nr. Uttrup skole er endnu ikke prioriteret, men der bliver foretaget renoveringsarbejde på skolens ventilationsanlæg i Personalearbejdspladser Justering af antallet af personalearbejdspladser sker inden for skolens egne rammer. Der tilføres ekstraordinært kr. for hver elev, der bliver optaget fra Løvvangskolen på de øvrige skoler. Beløbet kan f.eks. anvendes til personalearbejdspladser eller andet efter skolens egen prioritering. Forventer at ledelsesnormeringen til Gl. Lindholm skole opskrives med en ekstra leder til at varetage specialafdelingen, samt mere sekretærtid. 51 Kompetenceudvikling Det vurderes løbende, om der er behov for ressourcer til kompetenceudvikling. Mere personale Bevillinger til skolens personale afhænger af skolens elevtal så et ændret elevtal på skolerne vil derfor påvirke den samlede personalenormering på de berørte skoler. Midler til etablering af fleksible læringsmiljøer i på Gl. Lindholm skole foreslås i stedet anvendt til opførelse af nye lokaler på skolen. Mere ledelse Skolernes ledelsesnormering afhænger af skolens samlede fuldtidsnormeringer. Alle skoler har en grundtildeling til ledelse. Derudover tildeles skolen ledelsestid pr. normering. Flere elever til skolen påvirker den samlede personalenormering som dermed påvirker skolens samlede ledelsesnormering. 40 Gl. Lindholm Skole har aktuelt plads til at rumme flere elever og klasser. Vurderingen er derfor at nybyggeri ikke er relevant. Med stor øgning i antallet af ansatte og elever bliver presset stort på teknisk servicepersonale og rengøring. Der skal tilføres flere midler på dette område. 63 Skolens bevilling til teknisk service og rengøring er uafhængig af elevtal og antal ansatte. Derfor er der ikke regnet med øget bevillinger til disse områder. Ændres skolens areal kan ændringer af bevilling til rengøring blive aktuel. Uacceptabelt hvis der som følge af lukning af Løvvangskolen indregnes besparelser på skolebudgettet de første 3-4 år. 31 Besparelsen er indlagt fra 1. august Ekstra udgifter som følge af flere elever og personale indlægges i budgettet hos de skoler, som modtager eleverne. Ud over det nævnte er der ekstraordinært afsat kr. for hver elev, der bliver optaget fra Løvvangskolen på de øvrige skoler. Side 13

14 19. Kritik af processen Materiale sendt i høring uden et samlet overblik over de økonomiske konsekvenser af forslaget.ikke undersøgt hvad transporten kommer til at koste. Kan det være rigtigt at sådan en konstant udgift ikke er undersøgt præcis Jf. bemærkning til punkt 10. vedr. udgifter til transport. Forvaltningen har ikke lavet beregninger af de forventede udgifter til taxakørsel ved et samlet specialundervisningscenter som foreslået på Vester Mariendal Skole. Alle tror at Løvvangskolen er lukket og forældre er derfor påbegyndt at flytte deres børn i panik. Folk har ikke forstået at det er et forslag, som skal godkendes. Det ødelægger en velfungerende skole og giver utryghed. Det er ikke særligt professionelt arbejde fra Skoleforvaltningens side. Vi føler fremgangsmåden eliminerer en ordentlig høringsproces. Meningen med en høring er jo at beslutningstagere kan få afdækket synspunkter og evt. fakta som kan være glemt. Processen med udsigt til flytning er opslidende. Vi oplever at en stor indsats 44 ikke anerkendes. Vi føler os ført rundt i manegen med skiftende udmeldinger og beslutninger inden for det sidste halve år. Uklare årsager og modstridende argumenter for nedlæggelse af skolen. Der er blevet talt om renovering af skolen i knap 2 år "højne kvalitet" og "højne elevtal". Manglende handleplan - og helt andre udsigter end lovet ved ikke at ville renovere skolen, skaber frustration blandt forældre og triste elever, der ikke kender deres skolefremtid. 44 Processen som Skoleudvalget har indledt med henblik på at lukke Løvvangskolen er tilrettelagt i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 700 af 23/6/2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. Forvaltningen anerkender at processen har været lang når den tid og indsats der har været investeret i arbejdet med profilrenovering mv. tages i betragtning. Ny model med Nr. Uttrup i spil - midt i høringsprocessen 19 Forvaltningen har under høringsprocessen orienteret Skoleudvalget om rammer og muligheder for at placere specialklasserne fra Løvvangskolen på Nr. Uttrup Skole. Skoleudvalget tog orienteringen til efterretning. Mangler at forholdene på de modtagne skoler og i særdeleshed Nr. Uttrup Skole bliver belyst og behandlet i samme ombæring. Beskæmmende at man i Aalborg Kommune ikke har undersøgt andre alternativer til Vester Mariendal Skole nord for fjorden - netop for at tænke børnenes tarv i første række. Kommunen og politikerne har først rettet sit blik mod potentialet ved Nr. Uttrup i sidste øjeblik, da forældrene rettede kritik i Nordjyske. Vi anser det som en væsentlig mangel i høringsmaterialet, at der ikke er undersøgt mere/bedre i forhold til at finde og skabe et nyt tilbud nord for fjorden. Hvor er helhedstankegangen i forhold til enheder på studievej, der trænger til at blive renoveret, eller byudviklingen i Stigsborg kvarteret? Inviteret til afklaringsmøde 11/10 omkring flytning af centerklasserne. Vi vil gerne inddrages i indretningen af det fremtidige skoletilbud, men vi vil have en demokratisk høringsproces kørt til ende, før vi vil gå ind i det arbejde. Vi vil ikke deltage i et møde midt hørringsprocessen, hvor det gælder om at komme med input til en løsning syd for fjorden, som vi ikke ønsker. Det er under al kritik. Vi ønsker at Aalborg Kommune og ikke mindst skoleforvaltningen overholder de demokratiske spilleregler, og lytter til vores høringssvar, før man begynder at indrette en endnu ikke besluttet afdeling. Undren over, at der i høringsperioden igangsættes en proces for flytning af elever og medarbejdere, i stedet for at afvente den endlige politiske beslutning om eventuel lukning af Løvvangskolen Forvaltningen har inviteret forældre, medarbejdere og ledere i de nuværende specialklassetilbud på Løvvangskolen, Svenstrup Skole og Vester Mariendal Skole til en proces faciliteret at Teknologirådet i løbet af høringsperioden. Formålet hermed har været at tilvejebringe et bedre grundlag for den politiske beslutning om lukning af Løvvangskolen og det tilbud der skal erstatte de nuværende specialklassetilbud på Løvvangskolen. Beslutningen er truffet på forhånd 25 Tvivlen bliver endnu større, når man anskuer faglige argumenter. De lugter langt væk af rationalisering. Skoleforvaltningen kan ikke leve op til deres høje, ikke-eksemplificerede argumenter. 50 Mangler konkrete eksempler på, hvordan en "skoledag der er indrettet ud fra børnenes behov, med stor mulighed for at arbejde med såvel den enkelte elev som grupper af elever" kunne være endnu mere givende ved en søndenfjords løsning. 50 Med et større samlet specialundervisningscenter som foreslået, vil der kunne skabes et endnu stærkere fagligt miljø med mulighed for flere specialiserede funktioner og fast vikarkorps. Disse fordele vil gøre sig gældende uanset placering. Side 14

15 PPR er udelukkende blevet bedt om at vurdere den organisatoriske sammenhæng mellem de tre specialklasserækker på Løvvangskolen. Man har fra skoleforvaltningen specifikt udelukket PPR s faglige vurdering af børnenes tarv ved Vester Mariendal løsningen. 50 PPR er en del af Skoleforvaltningen. Det undrer os, at man i strid modsætning til egen forvaltnings tidligere arbejde (Analyse af strukturen på specialklasseområdet), udsender et høringsforslag, der omfatter det stik modsatte argument i forhold til placering og børnenes bopælsadresser. 55 Se bemærkning under punkt 9. Forskelsbehandling i forslaget. Der tages hensyn til børn med generelle 5-6 indlæringsvanskeligheder - det vægtes at de ikke får lang transport. Men elever med massive indlæringsvanskeligheder får voldsomt forøget transport. Forløbet er kendetegnet af enten uvidenhed eller manglende informationer om, hvilke børn, der hører til hvilken målgruppe - i, j eller L. Alt i alt sidder vi tilbage med den oplevelse, at det her slet ikke handler om børnenes tarv, men mere om et prestige projekt i form af "fremtidens special skole". Man har tidligere anerkendet den nuværende størrelse af tilbuddene til elever med massive indlæringsvanskeligheder i forhold til målgruppen. Dernæst vælger man at se fuldstændigt bort fra det hensyn og arbejde i modsat retning med henblik på at skabe en stor specialafdeling. Det er dybt uprofessionelt og utroværdigt. Måske burde man kigge på egen faglighed inde på forvaltningen. 55 Vedr. information om målgrupper henvises til bemærkningen under punkt 12. I øvrigt ingen bemærkninger. 55 Personalet på Svenstrup Skole har sammenlagt flere hundrede års erfaring i arbejdet med børn med massive indlæringsvanskeligheder, og alligevel vælger man ikke at rådføre sig med os og øvrige indenfor området, inden forslaget om sammenlægning bringes i spil. Uheldigt at Svenstrup Skoles centerklasser intet sted er nævnt i høringsmaterialet. Der er efterfølgende tilsendt Løvvangskolen, Vester Mariendal Skole og Svenstrup Skole materiale der viser, at vi er omfattet af forslaget, men denne viden har andre høringsberettigede så ikke? Mener at kunne påvise, at skoleforvaltningen og PPR handler i direkte strid 50 med de direktiver, der er udsendt at Folketingets Ombudsmand og de Forenede Nationer. Man har i sin beslutning ikke taget heller gjort antrit til at tage hensyn til børenes tarv. Efterlyser vision der rækker ud over et akut opstået problem pga skolelukning. Vi opfordrer til, at forslaget om sammenlægning udskydes, indtil hele specialområdet er gennemanalyseret Mulighederne for at etablere specialklasser med tilhørende DUS er ikke undersøgt ordentligt Først 10. klasse på Løvvangskolen, så blev 10. klasse fjernet. Spild af penge først at renovere dele af skolen og efter så kort tid lukke skolen Side 15