Katalog over specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus

Transkript

1 Katalog over specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Læreruddannelsen i Aarhus

2 Katalog over specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Indholdsfortegnelse Specialieringsmoduler på Læreruddannelsen i Aarhus... 3 Vejledning til kataloget... 4 Vejledning til konkret tilmelding... 4 Del 1 - Fag og modulpræsentationer Moduludbud efter undervisningsfag 3. og 4. semester årgang 2013 Billedkunst... 5 Biologi... 6 Dansk klassetrin... 8 Dansk klassetrin...14 Engelsk...20 Fysik/kemi...23 Historie...25 Idræt...27 International Class...29 Kristendom/Religion...31 Matematik klassetrin...33 Matematik klassetrin...34 Musik...35 Natur og teknik...36 Samfundsfag...38 Tysk...41 ØVRIGE FAG:...42 Geografi...42 Madkundskab...44 Håndværk og design...45

3 Oversigt over specialiseringsmoduler Moduler med udgangspunkt i ét undervisningsfag Undervisningsfag Mulig(e) Nr Titel profil(er) Billedkunst p/m 1 Visuel kultur Biologi nat 2 Biologi i lokalmiljøet -fra klasserum til uderum, samarbejde med de eksterne læringsmiljøer Dansk ind/ud 3 Litteraturhistorie og aktualiserende tilgange til læsning af ældre tekster i dansk Dansk ind/ud 4 Grammatik og tekstkompetence Dansk ind/ud 5 Film og læring med levende billeder danskdidaktisk fokus på filmen som sprog Dansk ind/ud 6 Fiktive tekster for børn og unge og æstetisk litteraturpædagogik Dansk Ind/ud 7 Elever i vanskeligheder med læsning og skrivning - tilegnelsesbetingelser og undervisningsmuligheder Dansk ud 8 It didaktisk design i danskundervisning Engelsk ind 9 Begynderundervisning i engelsk Engelsk ud 10 Engelskundervisning af teenagers Historie ind 11 Historieundervisning i indskoling og på mellemtrin Historie ud 12 Historieundervisning i udskolingen Idræt p/m 13 Svømmelærerudd., 1. hjælp og vandaktiviteter. Idræt p/m 14 Fordybelse - Boldspil/redskabsgym./dans/bevæg. Idræt p/m 15 Motion og bevægelse Kristendom/ 16 Buddhisme og asiatiske religioner og livsanskuelser Religion Kristendom/ 17 Ritualer og symboler Religion Matematik ind/ud 18 Matematisk modellering Matematik ind/ud 19 Elever i matematikvanskeligheder Herunder inklusion, to-sprogede, dygtige Musik p/m 20 Udvidet arrangement, ledelse af kor og sammenspil. Samfundsfag glo 21 Metode - den undersøgende didaktiker og arbejdet med metode i samfundsfag i skolen Samfundsfag glo 22 Områdestudie - Det nye Østeuropa, Rusland og Fjernøsten Tysk spr/glo 23 Nation, Vielvalt und Veränderung 1

4 Moduler med udgangspunkt i to eller flere undervisningsfag samt evt. lærerens grundfaglighed Undervisningsfag Billedkunst, Dansk eller musik samt Lærerens grundfaglighed Biologi, Fysik/kemi eller geografi Biologi, Fysik/kemi, geografi, matematik ( )eller natur/teknik Biologi, Fysik/kemi, geografi eller natur/teknik Biologi, Fysik/kemi, geografi eller natur/teknik Biologi, Fysik/kemi, Geografi, Musik eller Natur/teknik samt Lærerens grundfaglighed Dansk eller Engelsk samt Lærerens grundfaglighed Mulig(e) profil(er) ind/ud alm 1 Dramapædagogik nat 2 Naturfag der samarbejder nat 3 Udeundervisning inden for naturfagene nat 4 Aktuelle fagdidaktiske udfordringer i ogudvikling af naturfagene nat 5 Praktisk, undersøgende og udviklende arbejde i naturfag og uformelle læringsmiljøer Nat alm 6 Praktisk klasseledelse i dit undervisningsfag 7 Vejledning Dansk eller Engelsk samt Lærerens grundfaglighed ind/ud alm 8 Sprogtilegnelse og elever med dansk som andetsprog 2

5 Dansk, historie, kristendom/ religion, matematik, eller natur/tek-nik Dansk eller Kristendom/religio n Dansk eller Kristendomsk endskab/religion samt Lærerens grundfaglighed Dansk eller matematik samt Lærerens grundfaglig-hed Dansk eller matematik Dansk eller samfundsfag samt Lærerens grundfaglighed Engelsk, Geografi eller Historie Engelsk eller Idræt Engelsk, Internationalt hold, Samfundsfag eller Tysk Engelsk eller Tysk Geografi eller samfundsfag samt Lærerens grundfaglighed Historie, Håndværk og design, Madkundskab Ind alm 9 Faglig læsning ind/ud 10 Fortællingen i undervisningen - undervisningen som fortælling ud alm 11 Eksistensdidaktik 12 Lærerens kommunikative virksomhed ud 13 Sprogbrugssituationer i matematik og danskundervisning ind/ud alm 14 Sociale medier i og uden for skolen spr / glo 15 Den engelsktalende verdens historie, kultur og geografi spr / glo 16 Culture, English and Sports Are You Game? spr / glo 17 Internationalization and Entrepreneurship in the Danish primary and lower-secondary school spr / glo 18 Emil und die Dedektive meet Alice in Wonderland Børne- og ungdomslitteratur i interkulturelt perspektiv alm 19 Tværfaglighed nat 20 Læring i det fri 3

6 eller Natur/teknik Historie eller samfundsfag Håndværk og design, Idræt eller Musik samt Lærerens grundfaglighed glo 21 Globalisering og globale udfordringer p/m 22 Æstetisk læring og relationskompetence 4

7 Specialiseringsmoduler på Læreruddannelsen i Aarhus Ifølge bekendtgørelsen for læreruddannelsen (LU 13) skal studerende opnå minimum 120 ECTS-point inden for de valgte undervisningsfag. De fleste undervisningsfag skal minimum indeholde 30 ECTS-point (matematik og dansk minimum 40 ECTS-point). Disse point opnås i fagenes basismoduler. For at opnå 120 ECTSpoint skal studerende med 2 og 3 undervisningsfag derfor vælge 2-3 specialiseringsmoduler for at kunne gennemføre uddannelsen. Med specialiseringsmodulerne har man som studerende mulighed for at tone sin uddannelse inden for særlige lærerprofiler, fag og fagkombinationer. Et specialiseringsmodul på 2. årgang skal styrke den studerendes kompetencer inden for de valgte undervisningsfag og lærerens grundfaglighed og dermed styrke den studerendes lærerprofil. Et specialiseringsmodul kan være forankret i ét fag eller i flere fag. Kendetegnende for de udbudte specialiseringsmoduler er at de kvalificerer områder der efterspørges i folkeskolen i dag. På LIA er det muligt at vælge forskellige lærerprofiler. En lærerprofil kan bestå af en uddybning af et undervisningsfag som fx. biologi, dansk, billedkunst mv. Den kan også være inden for fem lærerprofiler som vi har defineret i fællesskab med vores samarbejdsskoler. Disse fem profiler er: indskolingsprofil, udskolingsprofil, sprog- og globaliseringsprofil, naturfagsprofil og praktisk-musisk profil. En lærerprofil kan også orientere sig imod en bestemt funktion i skolen som fx vejledning og koordination inden for andetsprogsområdet og inklusion. Det er op til den studerende at vælge sin egen lærerprofil også gerne udover de ovennævnte. I kataloget er de udbudte specialiseringsmoduler på LIA beskrevet. På baggrund af modulpræsentationerne og modulbeskrivelserne vælges moduler. Vejledning med henblik på dette valg forestås af professionsteamet. Efter endt valgprocedure vurderer institutionen hvilke specialiseringsmoduler der kan oprettes i 3. og 4. semester. På LIA udbydes 43 specialiseringsmoduler, og der oprettes moduler per semester. Adgangsgivende fag Kompetencemål fra igangværende undervisningsfag er adgangsgivende til specialiseringsmodulerne. Dette vil sige at den studerende skal have minimum ét af de involverede undervisningsfag, der indgår i specialiseringsmodulet. Som det fremgår af nedenstående illustration er specialiseringsmoduler placeret på 3. og 4. semester og senere i uddannelsen afhængigt af hvor mange undervisningsfag den studerende har valgt.

8 1. SEM. 2. SEM. 3. SEM. 4. SEM. 5. SEM. 6. SEM. 7. SEM. 8. SEM. Basis 1 Basis 2 Basis 3 Basis 4 Basis 1 Basis 2 Basis 3 Basis 1 Basis 2 Basis 3 Specialisering Specialisering KLM (5) KLM (5) PL (5) PL (5) PL PL (5) PL (5) PL PL Valg Bach (5) Bach (5) Bach Praktik Praktik Praktik 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS Vejledning til kataloget I kataloget er der til hvert undervisningsfag og International Class opstillet en liste over relevante/mulige modulvalg. Disse præsenteres som en vifte med angivelse af modulets indhold, de inkluderede fag og eventuel tilknytning til lærerprofil. Modulerne er enten baseret på ét undervisningsfag med tilhørende kompetencemål, eller på to eller flere undervisningsfag med tilhørende kompetencemål. Undervisningsfagskompetencemål giver points til prøven i undervisningsfagene. Lærerens grundfaglighed indgår ofte i samspil med undervisningsfagene, men giver ikke i sig selv adgang til modulet. På uddannelsens 3. år vil specialiseringsmoduler med afsæt i lærerens grundfaglighed som ikke har tilknytning til undervisningsfag, kunne indgå i udbuddet. Der er mulighed for at vælge et specialiseringsmodul hvor undervisningsfag man enten ikke har, eller som ikke er oprettet kan indgå. Dette modul kan vælges så længe ens 1. eller 2. undervisningsfag samtidig indgår. Fag som ikke er oprettet på årgang 13 kan findes under Øvrige fag i indholdsfortegnelsen. Vejledning til konkret tilmelding Det konkrete valg af specialiseringsmoduler foretages på Studienet/uddannelse/tilmelding/valg af specialiseringsmoduler her Der skal vælges 4 prioriterede moduler som vælges efter modultitel. Valget dækker begge specialiseringsmoduler for 2. år på uddannelsen. Kataloget nedenfor

9 rummer korte præsentationer af moduler som udbydes netop på 2. år. Ved at klikke på fagene vil de relevante modulmuligheder komme frem på skærmen. Præsentationerne indeholder desuden et automatisk spring fra titlen i præsentationen til en fuld beskrivelse af modulet. Her gives uddybende information om modulets indhold, arbejdsformer, relation til praksis og evaluering af moduludbytte. Valget på tilmeldingssiden Husk alle 4 prioriteter krydses af. Afgiv valg af alle 4 på ét og samme besøg på tilmeldingssiden af hensyn til administrationen. Hav derfor gerne de prioriterede titler klar forud for besøget og afgivelsen af valget. Efter valget er foretaget De ønskede prioriteringer vil tilstræbes tilgodeset efter den prioriterede orden. I tilfælde af at ingen af prioriteterne kan tilgodeses, vil den studerende blive kontaktet af studieadministrationen. Ved overtegning af et modul foretages lodtrækning. Tilmeldingssiden er åbent fra d kl. 12 til den kl. 12. Besked om optag meddeles i begyndelsen af maj på årgangsopslagstavlen i bygning A. Del 1 - Fag og modulpræsentationer Moduludbud efter undervisningsfag 3. og 4. semester årgang 2013 Billedkunst Visuel kultur Billedkunst Praktisk/musisk Billeder indgår som primær kommunikation i mange forskellige sammenhænge fx film og medier, illustrationer, undervisningsmateriale, sociale medier mm. Dette specialiseringsmodul går i dybden med visuel kommunikationsteori og visuel kulturpædagogik. I modulet får du lejlighed til fordybelse i 2 projekter med visuel kultur som omdrejningspunkt. Der arbejdes med praktiske og innovative billedskabende processer. Projekterne formuleres i et samarbejde mellem underviser og studiegruppe/enkelt studerende. Dramapædagogik og æstetiske læreprocesser Dansk, billedkunst, musik, lærerens grundfaglighed Indskoling/udskoling og praktisk/musisk

10 Drama er et kunstfag, hvis grundlag er skuespilkunst og scenisk udtryk. Dramapædagogik rummer mulighed for kompetenceudvikling dels som metode til udforskning af fagene (procesdrama), dels som metode til at reflektere og handle i forbindelse med konfliktsituationer (fx forumspil) og ikke mindst som et fag, der udvikler elevens kropslige og retoriske udtryksfærdighed. Modulet vil indeholde elementerne: dramaturgisk og dramapædagogisk teori, drama som undervisnings- og arbejdsmetode i skolens fag, drama som øvelses- og refleksionsmulighed i konfliktsituationer, drama som genre og dramatisk/æstetisk udtryksfærdighed. Biologi Biologi i lokalmiljøet fra - klasserum til uderum Biologi Naturfaglig Hvordan inddrages lokalmiljøet og de lokale tværinstitutionelle muligheder i biologiundervisningen? Baggrunden for modulet er den ny folkeskolereform, der i større udstrækning giver mulighed for at inddrage nærmiljøet i biologiundervisningen - både naturen i lokalområdet, de lokale eksterne læringsmiljøer som fx Naturhistorisk Museum, Væksthusene ved AU eller Kattegatcentret, og lokale erhvervs- og interesseorganisationer. I dette modul har du mulighed for at fordybe dig i det undersøgende eksperimentelle arbejde i naturen, arbejde med planter og dyr i undervisningen og udvikle egne kompetencer i at inddrage eksterne ressourcer i folkeskolens biologiundervisning. Vi vil bl.a. undersøge livet i Aarhus bugt og i de lokale efterårsskove, hvor vi vil sætte særlig fokus på det, der kan spises, og hvordan det tilberedes. Praktisk klasseledelse i naturfagene og musik Biologi, natur- og teknik, fysik/kemi, geografi, (naturfag), musik og lærerens grundfaglighed Naturfaglig og praktisk musisk Formålet med modulet er, at du som studerende tilegner dig og udvikler praktiske færdigheder i klasseledelse indenfor et bestemt fag/fagprofil. Fokus i modulet er den praktiske tilgang til klasseledelse, dvs. metoder, teknikker og praktiske øvelser. I modulet forstås klasseledelse bredt som.. lærerens kompetence til at skabe en positiv, samarbejdende og inkluderende klassekultur, motivere til deltagelse og skabe arbejdsro.(løw og Jensen 2009), og der vil således være fokus på både relationelle, regelledelsesmæssige og fagdidaktiske perspektiver. Undervisningen vil bestå af: - praktiske øvelser, hvor du kommer i ilden som klasseleder og får feedback på netop din klasselederstil - undervisning i klasseledelse, metoder, teknikker og refleksion - Vejledning fra underviseren i dit undervisningsfag i forhold til klasseledelse i netop dette fag. Modulet afsluttes med, at du skal planlægge og gennemføre en observeret lektion, hvor du underviser børn i dit undervisningsfag med fokus på god klasseledelse

11 Praktisk, undersøgende og udviklende arbejde i naturfag og uformelle læringsmiljøer Biologi, fysik/kemi og natur/teknik Naturfaglig Praktisk, undersøgende arbejde anses for et centralt element i naturfagsundervisningen i Danmark. Det praktiske arbejde kan foregå i skolens faglokaler, men også uden for skolen for eksempel i uformelle læringsmiljøer (museer, oplevelsescentre, naturskoler m.m.). Modulet udvikler de studerendes færdigheder i at anvende praktisk, undersøgende arbejde i deres undervisning. Det sker blandt andet under udforskning af de muligheder for praktisk, undersøgende arbejde, der findes i uformelle læringsmiljøer. Modulet klæder den studerende på til begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en naturfagsundervisning, der inddrager praktisk, undersøgende og udviklende arbejde og uformelle læringsmiljøer. Udeundervisning inden Matematik, biologi, fysik/kemi, Naturfaglig for naturfagene natur/teknik, geografi Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at tilføje sin undervisning kreativitet igennem et udeundervisningsperspektiv. I modulet vil vi inddrage kulturen (byen, handelsliv, museer, genbrugsstationen, lokalhistorie etc.), naturen (parken, skoven, stranden, sø etc.) og skolens uderum (skolegården, idrætspladsen etc.) i - og på tværs af fagene. Teoretisk arbejder vi med ude-undervisningsdidaktik med inddragelse af den nyeste forskning på området. Praktisk arbejder vi med udvikling og afprøvning af mindre og større udeundervisningsforløb rettet imod faglige og tværfaglige problemstillinger. Skolereformen peger i retning af en skole med større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen med fokus på varierede undervisningsformer, så alle elever i alle fag bliver deltagere i et inkluderende, udfordrende og motiverende læringsmiljø. Udeundervisning er et bidrag til dette projekt. Naturfag der samarbejder Biologi, fysik/kemi, geografi Naturfaglig De tre naturfag i udskolingen biologi, fysik/kemi og geografi har en række fælles trinmål, som lægger op til samarbejde mellem fagene om for eksempel naturens kredsløb og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Modulet træner de studerende i tværfaglig naturfagsundervisning. Der vil være fokus på et bestemt naturområde. Gennem tilknytning til praktikskoler undersøges, hvordan man på en skole med fordel kan arbejde tværfagligt. Modulet udvikler den studerendes færdighed i begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle naturfagsundervisning i tværfagligt samspil med blik for de enkelte fags fælles træk og særkender. Derudover arbejdes der med at udvikle en naturfagsundervisning, hvor der er fokus på en region.

12 Naturfagenes fagdidaktiske Biologi, fysik/kemi, geo- Naturfaglig udfordringer grafi og natur/teknik Naturfagene har en række fælles udfordringer, som elevernes læringsmæssige vanskeligheder og manglende motivation, en ofte svag naturfaglig kultur på skolerne og ikke mindst en grundlæggende diskussion af, hvorfor alle skal lære naturfag, og hvad indholdet i naturfagene skal være. I dette specialiseringsmodul præsenteres viden om aktuelle naturfagsdidaktiske udfordringer, og disse naturfagsdidaktiske forskningsresultater bringes i spil i en konkret skolekontekst, hvor de studerende skal komme med et løsningsforslag til en reel naturfagsdidaktisk problemstilling, som defineres i samarbejde med den aktuelle skole. Modulet har til formål at sætte den studerende i stand til at indhente viden om og reflektere over aktuelle naturfagsdidaktiske udfordringer med henblik på at kunne indgå i didaktisk udviklingsarbejde med naturfagskollegaer og udvikle ny naturfagsundervisning. Dansk klassetrin Grammatik og tekstkompetence Dansk Indskoling og udskoling Specialiseringsmodulet Grammatik og tekstkompetence henvender sig til alle danskstuderende på tværs af aldersspecialisering. Modulet adskiller sig bl.a. fra de obligatoriske sprogmoduler ved at vægte udvikling af dine egne sproglige udtryks- og tekstlæsningsfærdigheder som en del af sit indhold. Lærerprofessionelt profilerer det dine kompetencer som dansklærer på sprog- og tekstområdet i danskundervisningen i skolen. Modulet har et tredobbelt formål: dels at styrke og udbygge din grundlæggende viden om dansk sprogs grammatik (sproget som system), dels at kvalificere dine færdigheder i at anvende denne viden i dit eget sproglige udtryk, mundtligt såvel som skriftligt (sprog i brug) og dels at udbygge og styrke din mulighed for anvendelse af sprogviden didaktisk, dvs. som læseunderviser, sprogunderviser og sproglig vejleder i skolens danskfag (sprogdidaktik). Modulet er differentieret i sit indhold, således at du både har mulighed for at arbejde indenfor dit valg af aldersspecialisering, eller omvendt, at få mulighed for at overskride dette.

13 Børne- og ungdomslitteratur og kreative undervisningsformer Dansk Indskoling og udskoling Der skrives og udgives i disse år fiktionstekster for børn og unge, der både beskriver børns og unges livsvilkår, samtidig med at de henvender sig til læseren på helt nye måder. Dette gælder både, hvad angår det grænseoverskridende indhold samt de nye genreoverskridende henvendelsesformer, herunder inddragelse af mange modaliteter. Skal disse fiktionstekster kunne indgå kvalificeret i skolens danskundervisning, kræver det viden om teksternes egenart, og det kræver nye æstetiske tilgange til litterær læsning. Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i børne- og ungdomsfiktion. Vi vil arbejde med en bred vifte af litteraturdidaktiske tilgange og afsøge nye måder at læse og at lære på, og vi vil se på teksterne i såvel et kulturhistorisk som et dannelsesperspektiv. I modulet arbejdes der med såvel ældre som nyeste børne- og ungdomslitterære tekster i forskellige modaliteter, genrer og genremix, så som:

14 Børne- og ungdomsromanen, seriebogen, drenge- pigebogen, lyrik, billedbogen, graphic novels, tegneserien, cross over genrer, samt: booktrailers, boganmeldelser, blogs, anmeldersites, fan fiction, film og musik m.m.. Litteraturhistorie og aktualiserende tilgange til ældre tekster Dansk Indskoling og udskoling *fra Den u nge Werthers lidelser Et ungt menneske - liv, død og alt det indimellem - bragt til verden i 1700 tallet og revitaliseret i Det er hovedessensen i modulet ældre tekster revitaliseres, støder sammen med nyere tekster og åbner gennem aktualiserende og aktiverende tilgange for almene og aktuelle menneskelige erfaringer. Fokus er at finde og udvikle veje ind i teksterne, så eleven gennem mødet med det fremmede og det ukendte kan se sig selv og sin tid spejlet og udfordret og på en og samme gang opleve teksternes egen tid (arkivering), teksternes almenmenneskelige erfaringer på tværs af tid og teksternes relevans i en nutidskontekst(aktualisering). Indholdet vil være væsentlige litterære tekster fra forskellige perioder med en variation af genrer. Der vil være tekster, der retter sig mod den studerendes egen viden og dannelse, og tekster, der retter sig mod alle folkeskolens klassetrin. Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med ældre tekster. Modulet henvender sig til alle danskstuderende på tværs af aldersspecialisering. *Illustration fra Oscar K.s gendigtning af Goethes tekst

15 Film og læring med levende billeder danskdidaktisk fokus på filmen som sprog Dansk Indskoling og udskoling Levende billeder som kommunikations- og fortælleform er mere udbredt end nogensinde som selvstændig udtryksform i tv og dokumentar- og fiktionsfilm, i reklamefilm og som deltekster på hjemmesider, i computerspil og nyhedsformidling. Modulet har fokus på filmen som sprog, og der arbejdes receptivt og produktivt med både fiktive og faktiske filmtekster. Målet er, at de studerende gennem arbejdet med dette modul opnår erfaring og viden, der sætter dem i stand til at tilrettelægge undervisning i og med film og levende billeder i skolen. De studerende forestår gruppevis filmworkshopper på udvalgte skoler og indgår i filmpædagogisk netværksarbejde i Aarhus-området Elever i læse- og skrivevanskeligheder Dansk og lærerens Indskoling og udskoling grundfaglighed I specialiseringsmodulet elever i læse- og skrivevanskeligheder giver du dit danskfag en specialpædagogisk dimension. Danskstuderende studerer modulet på tværs af aldersspecialisering. Modulet sætter fokus på undervisning for elever i vanskeligheder med læsning og skrivning. Disse vanskeligheder studeres i tre hovedkategorier, nemlig dysleksi (ordblindhed), sprogforståelsesbetingede vanskeligheder og læse- og skrivevanskeligheder med årsager i opmærksomhedsforstyrrelser. Modulet arbejder differentieret, så du får mulighed for at lægge vægten på din aldersspecialisering. Samtidig studerer modulet samarbejde om elevens specialpædagogiske undervisning i læsning og skrivning på langs af skolens trin. Modulet tager udgangspunkt i specialpædagogisk undervisning i læsning og skrivning som en afgørende indsats for inklusion.

16 Faglig læsning og skrivning på begynder- og mellemtrin Dansk, matematik, natur/teknik, kristendom/religion, historie. Indskoling I specialiseringsmodulet faglig læsning og skrivning på begynder- og mellemtrin studerer du forholdet mellem elevens læsning og skrivning i dine fag og elevens læreprocesser. Forskning viser entydigt, at faglærerens opmærksomhed på sammenhænge mellem elevernes hverdagssprog og fagenes sprog er afgørende for elevens læring. Dette arbejder modulet med gennem studier i teori og praksis, hvor også forholdet mellem mundtligt og skriftligt sprog i fagene studeres. Modulet tilrettelægges sådan, at den enkelte studerende får mulighed for at lægge vægten på netop sit fag og samtidig forstå sit fags brug af tekster i sammenligning med andre fags praksis. Modulet har ikke mindst fokus på lærerteams arbejde med læsning og skrivning som grundlæggende aktiviteter i fagene. Dramapædagogik og Dansk, billedkunst, musik, Indskoling/Udskoling og æstetiske læreprocesser lærerens grundfag- Praktisk/musisk lighed Drama er et kunstfag, hvis grundlag er skuespilkunst og scenisk udtryk. Dramapædagogik rummer mulighed for kompetenceudvikling dels som metode til udforskning af fagene (procesdrama), dels som metode til at reflektere og handle i forbindelse med konfliktsituationer (fx forumspil) og ikke mindst som et fag, der udvikler elevens kropslige og retoriske udtryksfærdighed. Modulet vil indeholde elementerne: dramaturgisk og dramapædagogisk teori, drama som undervisnings- og arbejdsmetode i skolens fag, drama som øvelses- og refleksionsmulighed i konfliktsituationer, drama som genre og dramatisk/æstetisk udtryksfærdighed. Eksistensdidaktik Dansk, kristendom/religion, lærerens grundfaglighed Indskoling/Udskoling I en individualiseret, resultat- og konkurrenceorienteret kontekst er der pres på eksistensen, hvorfor der kan være grund til at være opmærksom på udvikling af børn og unges robusthed. Som del af skolens opgave vedr. forståelsen af sig selv og omverdenen sætter modulet fokus på den aktuelle, samfundsmæssige og kulturelle kontekst, mhp. hvad det vil sige at være menneske og leve et væsentligt liv sammen med andre. Modulet forholder sig den læreropgave, der ligger i at tilrettelægge og gennemføre undervisning, der udfordrer skolens elever til at opnå indsigt i menneskets aktuelle vilkår, hvad det vil sige at leve et godt liv og til at tage stilling til eget livsprojekt. En væsentlig pointe i modulets indhold er, at det nok angår en i det væsentlige psykologisk forudsætning, men især at kulturen stiller ressourcer til rådighed, som kan hjælpe børn og unge til større indsigt og livsmod. Vejledning Dansk og engelsk Indskoling Formålet med specialiseringsmodulet i vejledning er, at den studerende skal uddybe og specialisere

17 sin faglige profil i undervisningen i henholdsvis dansk og engelsk i indskolingen gennem målrettede studier af faglig vejledning sin begyndende lærerprofil i retning af at kunne varetage vejledningsopgaver i en kollegial, professionel sammenhæng Baggrunden for modulet er det øgede fokus på vejledning som led i kommunikative og relationelle sammenhænge i skolen og med det sigte at skabe læring og udvikling på såvel et individ-, som et relationelt- og organisatorisk niveau. Fokus er varetagelsen af vejledning i tilknytning til undervisningen i indskolingen i henholdsvis dansk og engelsk. Vejledning ses her som en integreret del af lærerens klasseledelse, relationsarbejde og faglige og fagdidaktiske valg knyttet til kommunikative feedback og feedforward processer afstemt efter undervisningens konkrete sammenhænge. På et organisatorisk niveau er sigtet at udvikle lærere med forudsætninger for at indgå i de flere og flere opgaver og nye funktioner som vejleder- og ressourceperson i skolen, der i særlig grad accentueres af den nye Folkeskolereform. Det er kompetencer, der i stigende grad efterspørges af lærere og ledere i skolen. Fortællingen i undervisningen undervisningen som fortælling Dansk, kristendomskundskab/religion Indskoling og udskoling Eleverne i skolen er vant til at få formidlet fortællinger gennem de visuelle medier. De er også vant til at formidle fortællingen om sig selv på de sociale medier. Meget få er derimod vant til den frie mundtlige fortælling. Derfor skal du lære det, så du med retoriske virkemidler kan formidle kulturernes store fortællinger engageret og vedkommende for dine elever. Narrativitet og retorik er også andet og mere end historiefortælling. Et undervisningsforløb kan med fordel ses under denne synsvinkel. Hvad mon du og dine elever lærer, hvis I ser på timen som en dramatisk cyklus? Modulet særlige Vidensmål: At den studerende får et bredt kendskab til centrale fortællinger fra forskellige perioder og kulturer At den studerende opnår indsigt i fortællingens eksistentielle og æstetiske aspekter i et alment dannelsesperspektiv Modulets særlige færdighedsmål: At den studerende kan fremføre centrale fortællinger fra forskellige perioder og kulturer og derigennem demonstrere at have erhvervet sig narrative og retoriske færdigheder At den studerende kan anskue, tilrettelægge og dokumentere undervisning i et narrativt perspektiv i forbindelse med undersøgelse og udvikling af egen praksis Sprogtilegnelse og elever med dansk som andetsprog Dansk, engelsk, lærerens grundfaglighed Sprog og globalisering Indskoling/Udskoling Elever har brug for at kunne dansk for at få udbytte af skolens undervisning. Skolen skal derfor tilbyde elever uden tilstrækkelige danskkundskaber basisundervisning.

18 En væsentlig del af modulets empiriske studier vil de studerende skulle gennemføre som feltarbejde på skoler, der tilbyder basisundervisning. Vi vil anvende metoder som observation, logbog, interview og evalueringsteknologier i bestræbelsen på at få viden fra holdundervisning om sprogtilegnelse og dansk som andetsprog i spil. Den studerende opnår gennem modulet viden om basisundervisning i dansk som andetsprog, om evaluering af andetsprogsudvikling, om faktorer forbundet med sprogtilegnelsesprocesser, foruden færdigheder i at analysere, begrunde og anvende faktorer af betydning for sprogtilegnelse, tilrettelægge motiverende læringsmiljø samt anvende evalueringsformer i andetsprogsundervisning, herunder på baggrund af elevernes samlede sproglige forudsætninger. Endelig skal modulet også udvikle kompetencer, der sætter den studerende i stand til samarbejde med ledelse og kollegaer om organisering og udvikling af basisundervisning i dansk som andetsprog. Sociale medier i og uden Dansk, samfundsfag og Indskoling/Udskoling for skolen lærerens grundfaglighed Sociale medier som eks. Facebook spiller en stor rolle i udskolingselevers hverdag i dag. Børn og unge bruger sociale medier bl.a. til at performe identitet, skabe og opretholde venskaber, orientere sig i verden og give deres mening til kende. Specialiseringsmodulet henvender sig til studerende, der vil opnå kompetencer til at inddrage forskningsbaseret viden om sociale medier i deres praksis som udskolingslærere. Modulet beskæftiger sig med sociale medier ud fra tre forskellige perspektiver: et danskfagligt, et samfundsfagligt og et psykologisk. Det hænger sammen med, at sociale medier har en sproglig, en sociologisk og en psykologisk side, idet den kommunikation, der foregår på sociale medier manifesterer sig sprogligt, samtidig med at sociale medier er med til at skabe en ny politisk offentlighed, og - sidst men ikke mindst - er en væsentlig del af børn og unges identitetsdannelse. Dansk klassetrin Grammatik og tekstkompetence Dansk Indskoling og udskoling Specialiseringsmodulet Grammatik og tekstkompetence henvender sig til alle danskstuderende på tværs af aldersspecialisering. Modulet adskiller sig bl.a. fra de obligatoriske sprogmoduler ved at vægte udvikling af dine egne sproglige udtryks- og tekstlæsningsfærdigheder som en del af sit indhold. Lærerprofessionelt profilerer det dine kompetencer som dansklærer på sprog- og tekstområdet i danskundervisningen i skolen. Modulet har et tredobbelt formål: dels at styrke og udbygge din grundlæggende viden om dansk sprogs grammatik (sproget som system), dels at kvalificere dine færdigheder i at anvende denne viden i dit eget sproglige udtryk, mundtligt såvel som skriftligt (sprog i brug) og dels at udbygge og styrke din mulighed for anvendelse af sprogviden didaktisk, dvs. som læseunderviser, sprogunderviser og sproglig vejleder i skolens danskfag (sprogdidaktik). Modulet er differentieret i sit indhold, således at du både har mulighed for at arbejde indenfor dit valg af aldersspecialisering, eller omvendt, at få mulighed for at overskride dette.

19 Børne- og ungdomslitteratur og kreative undervisningsformer Dansk Indskoling og udskoling Der skrives og udgives i disse år fiktionstekster for børn og unge, der både beskriver børns og unges livsvilkår, samtidig med at de henvender sig til læseren på helt nye måder. Dette gælder både, hvad angår det grænseoverskridende indhold samt de nye genreoverskridende henvendelsesformer, herunder inddragelse af mange modaliteter. Skal disse fiktionstekster kunne indgå kvalificeret i skolens danskundervisning, kræver det viden om teksternes egenart, og det kræver nye æstetiske tilgange til litterær læsning. Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i børne- og ungdomsfiktion. Vi vil arbejde med en bred vifte af litteraturdidaktiske tilgange og afsøge nye måder at læse og at lære på, og vi vil se på teksterne i såvel et kulturhistorisk som et dannelsesperspektiv. I modulet arbejdes der med såvel ældre som nyeste børne- og ungdomslitterære tekster i forskellige modaliteter, genrer og genremix, så som: Børne- og ungdomsromanen, seriebogen, drenge- pigebogen, lyrik, billedbogen, graphic novels, tegneserien, cross over genrer, samt: booktrailers, boganmeldelser, blogs, anmeldersites, fan fiction, film og musik m.m.. Litteraturhistorie og aktualiserende tilgange til ældre tekster Dansk Indskoling og udskoling

20 *fra Den u nge Werthers lidelser Et ungt menneske - liv, død og alt det indimellem - bragt til verden i 1700 tallet og revitaliseret i Det er hovedessensen i modulet ældre tekster revitaliseres, støder sammen med nyere tekster og åbner gennem aktualiserende og aktiverende tilgange for almene og aktuelle menneskelige erfaringer. Fokus er at finde og udvikle veje ind i teksterne, så eleven gennem mødet med det fremmede og det ukendte kan se sig selv og sin tid spejlet og udfordret og på en og samme gang opleve teksternes egen tid (arkivering), teksternes almenmenneskelige erfaringer på tværs af tid og teksternes relevans i en nutidskontekst(aktualisering). Indholdet vil være væsentlige litterære tekster fra forskellige perioder med en variation af genrer. Der vil være tekster, der retter sig mod den studerendes egen viden og dannelse, og tekster, der retter sig mod alle folkeskolens klassetrin. Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og med ældre tekster. Modulet henvender sig til alle danskstuderende på tværs af aldersspecialisering. *Illustration fra Oscar K.s gendigtning af Goethes tekst Film og læring med levende billeder danskdidaktisk fokus på filmen som sprog Dansk Indskoling og udskoling Levende billeder som kommunikations- og fortælleform er mere udbredt end nogensinde som selvstændig udtryksform i tv og dokumentar- og fiktionsfilm, i reklamefilm og som deltekster på hjemmesider, i computerspil og nyhedsformidling.

21 Modulet har fokus på filmen som sprog, og der arbejdes receptivt og produktivt med både fiktive og faktiske filmtekster. Målet er, at de studerende gennem arbejdet med dette modul opnår erfaring og viden, der sætter dem i stand til at tilrettelægge undervisning i og med film og levende billeder i skolen. De studerende forestår gruppevis filmworkshopper på udvalgte skoler og indgår i filmpædagogisk netværksarbejde i Aarhus-området Elever i læse- og skrivevanskeligheder Dansk og lærerens Indskoling og udskoling grundfaglighed I specialiseringsmodulet elever i læse- og skrivevanskeligheder giver du dit danskfag en specialpædagogisk dimension. Danskstuderende studerer modulet på tværs af aldersspecialisering. Modulet sætter fokus på undervisning for elever i vanskeligheder med læsning og skrivning. Disse vanskeligheder studeres i tre hovedkategorier, nemlig dysleksi (ordblindhed), sprogforståelsesbetingede vanskeligheder og læse- og skrivevanskeligheder med årsager i opmærksomhedsforstyrrelser. Modulet arbejder differentieret, så du får mulighed for at lægge vægten på din aldersspecialisering. Samtidig studerer modulet samarbejde om elevens specialpædagogiske undervisning i læsning og skrivning på langs af skolens trin. Modulet tager udgangspunkt i specialpædagogisk undervisning i læsning og skrivning som en afgørende indsats for inklusion. It-didaktisk design i Dansk og lærerens Udskoling danskundervisningen grundfaglighed Nye undervisningsformer i skolens praksis, med anvendelse af digital teknologi og web ressourcer, kalder på udvikling af en didaktik, der kvalificerer lærerens planlægning, iscenesættelse og ledelse af undervisning. Modulet er specialiseret mod danskundervisning tilrettelagt som didaktisk design ( klasse) og de særlige kompetencer, læreren må tilegne sig med denne opgave for øje. I modulet arbejdes der med teori og forskningsviden om elevers læring, når de producerer og kommunikerer i undervisning. Der er fokus på lærerens design af undervisningen, særligt i forhold til ledelse af og støtte til elevernes aktiviteter med digitale læremidler. Målet er, at den studerende begrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle danskundervisning tilrettelagt som didaktisk design, der sigter på elevernes produktion og videndeling. Der arbejdes med afsæt i konkret praksis, og de teoretiske studier veksler med den studerendes egen, konkrete udformning og eksperimenter med design, herunder digitale vidensprodukter. Modulet afsluttes med de studerendes fremlæggelser af projekter for holdet. Dramapædagogik og Dansk, billedkunst, musik, Indskoling/udskoling og æstetiske læreprocesser lærerens grundfag- Praktisk/musisk lighed Drama er et kunstfag, hvis grundlag er skuespilkunst og scenisk udtryk. Dramapædagogik rummer mulighed for kompetenceudvikling dels som metode til udforskning af fagene (procesdrama), dels som metode til at reflektere og handle i forbindelse med konfliktsituationer (fx forumspil) og ikke mindst som et fag, der udvikler elevens kropslige og retoriske udtryksfærdighed.

22 Modulet vil indeholde elementerne: dramaturgisk og dramapædagogisk teori, drama som undervisnings- og arbejdsmetode i skolens fag, drama som øvelses- og refleksionsmulighed i konfliktsituationer, drama som genre og dramatisk/æstetisk udtryksfærdighed. Eksistensdidaktik Dansk, kristendom/religion, lærerens grundfaglighed Indskoling/Udskoling I en individualiseret, resultat- og konkurrenceorienteret kontekst er der pres på eksistensen, hvorfor der kan være grund til at være opmærksom på udvikling af børn og unges robusthed. Som del af skolens opgave vedr. forståelsen af sig selv og omverdenen sætter modulet fokus på den aktuelle, samfundsmæssige og kulturelle kontekst, mhp. hvad det vil sige at være menneske og leve et væsentligt liv sammen med andre. Modulet forholder sig den læreropgave, der ligger i at tilrettelægge og gennemføre undervisning, der udfordrer skolens elever til at opnå indsigt i menneskets aktuelle vilkår, hvad det vil sige at leve et godt liv og til at tage stilling til eget livsprojekt. En væsentlig pointe i modulets indhold er, at det nok angår en i det væsentlige psykologisk forudsætning, men især at kulturen stiller ressourcer til rådighed, som kan hjælpe børn og unge til større indsigt og livsmod. Fagsprog og sprogbrugssituationer Dansk og matematik udskoling Det tværfaglige modul Fagsprog og sprogbrugssituationer på mellem- og sluttrin har som mål at give studerende i dansk og matematik viden og færdigheder til at forstå, analysere og fagligt kvalificere forskellige sprogbrugssituationer i undervisningen i fag. Dette med henblik på at kvalificere lærerstuderendes faglige viden om sprog og sprogbrug, der fremmer elevernes faglige læringsudbytte. Med afsæt i konkrete praksisnære sprogbrugssituationer samt tekster fra folkeskolens fagrække på mellem og sluttrin vil vi studere overgangen fra elevernes hverdagssprog henimod udvikling af et fælles fagsprog med inddragelse af nyere teorier og forskningsresultater fra national og international forskning. Fortællingen i undervisningen undervisningen som fortælling Dansk, kristendomskundskab/religion Indskoling og udskoling Eleverne i skolen er vant til at få formidlet fortællinger gennem de visuelle medier. De er også vant til at formidle fortællingen om sig selv på de sociale medier. Meget få er derimod vant til den frie mundtlige fortælling. Derfor skal du lære det, så du med retoriske virkemidler kan formidle kulturernes store fortællinger engageret og vedkommende for dine elever. Narrativitet og retorik er også andet og mere end historiefortælling. Et undervisningsforløb kan med fordel ses under denne synsvinkel. Hvad mon du og dine elever lærer, hvis I ser på timen som en dramatisk cyklus?

23 Modulet særlige Vidensmål: At den studerende får et bredt kendskab til centrale fortællinger fra forskellige perioder og kulturer At den studerende opnår indsigt i fortællingens eksistentielle og æstetiske aspekter i et alment dannelsesperspektiv Modulets særlige færdighedsmål: At den studerende kan fremføre centrale fortællinger fra forskellige perioder og kulturer og derigennem demonstrere at have erhvervet sig narrative og retoriske færdigheder At den studerende kan anskue, tilrettelægge og dokumentere undervisning i et narrativt perspektiv i forbindelse med undersøgelse og udvikling af egen praksis Sociale medier i og uden Dansk, samfundsfag og for skolen lærerens grundfaglighed Indskoling/Udskoling Sprog og globalisering Sociale medier som eks. Facebook spiller en stor rolle i udskolingselevers hverdag i dag. Børn og unge bruger sociale medier bl.a. til at performe identitet, skabe og opretholde venskaber, orientere sig i verden og give deres mening til kende. Specialiseringsmodulet henvender sig til studerende, der vil opnå kompetencer til at inddrage forskningsbaseret viden om sociale medier i deres praksis som udskolingslærere. Modulet beskæftiger sig med sociale medier ud fra tre forskellige perspektiver: et danskfagligt, et samfundsfagligt og et psykologisk. Det hænger sammen med, at sociale medier har en sproglig, en sociologisk og en psykologisk side, idet den kommunikation, der foregår på sociale medier, manifesterer sig sprogligt, samtidig med at sociale medier er med til at skabe en ny politisk offentlighed, og - sidst men ikke mindst - er en væsentlig del af børn og unges identitetsdannelse. Sprogtilegnelse og elever med dansk som andetsprog Dansk, engelsk, lærerens grundfaglighed Sprog og globalisering Elever har brug for at kunne dansk for at få udbytte af skolens undervisning. Skolen skal derfor tilbyde elever uden tilstrækkelige danskkundskaber basisundervisning. En væsentlig del af modulets empiriske studier vil de studerende skulle gennemføre som feltarbejde på skoler, der tilbyder basisundervisning. Vi vil anvende metoder som observation, logbog, interview og evalueringsteknologier i bestræbelsen på at få viden fra holdundervisning om sprogtilegnelse og dansk som andetsprog i spil. Den studerende opnår gennem modulet viden om basisundervisning i dansk som andetsprog, om evaluering af andetsprogsudvikling, om faktorer forbundet med sprogtilegnelsesprocesser, foruden færdigheder i at analysere, begrunde og anvende faktorer af betydning for sprogtilegnelse, tilrettelægge motiverende læringsmiljø, samt anvende evalueringsformer i andetsprogsundervisning, herunder på baggrund af elevernes samlede sproglige forudsætninger. Endelig skal modulet også udvikle kompetencer, der sætter den studerende i stand til samarbejde med ledelse og kollegaer om organisering og udvikling af basisundervisning i dansk som andetsprog

24 Lærerens kommunikative Dansk, matematik, lærerens Udskoling virksomhed grundfaglighed Studiet af Lærerens kommunikative virksomhed tager udgangspunkt i, at lærerens kommunikative kompetence er afgørende for lærerens arbejde i alle professionens felter. Modulet henter viden fra retorisk og psykologisk forskning i kommunikation og fra diskursanalyse og studerer primært lærerens mundtlige kommunikation i klasserummet og med forældre og andre ressourcepersoner. Gennem kvalitative metoder som f.eks. kommunikationsøvelser, videoobservation, interview og logbog tilstræbes en udviklingsorienteret tilgang til lærerens kommunikative kompetence. Engelsk Begynderundervisning; play and collect Engelsk Indskoling This module focuses on teaching English to beginners so you should be willing to play, sing and act out. In order to plan courses for beginners we will e.g. study the issues below: the communicative skills, mainly the oral skills supportive classroom decorations safe classroom and English as the classroom language specific methods suitable for teaching beginners creative elements and playing while learning variation, differentiation and inclusion the integration of IT and digital materials A prerequisite for success when working with young learners is the creation of a safe classroom environment. How can the language teacher best ensure this? What language teaching methods are especially well-suited to beginners? And how can you enable the use of English as the classroom language? On the basis of current theory and principles relating to this specific age group, we will examine factors that affect the teaching of English to young beginners. Moreover, course discussions also centre on working with vocabulary acquisition, listening and pronunciation as well as communication strategies at beginners level. If you aim at achieving a language teacher profile that focuses on primary school level, this is the module for you Engelskundervisning af teenagere; develop and master Engelsk Udskoling This module focuses on teaching English to teenagers. In order to plan courses for teenagers we will e.g. examine the issues below: motivational issues criteria for choosing texts

25 learner autonomy learning English through project work how to handle reticent students the teacher s role as a language guide the integration of IT On the basis of current theory and principles relating to this specific age group, we will examine factors that affect the teaching of English to teenagers. What challenges and problems does this group of learners pose to the language teacher? What language teaching methods are especially well-suited to these learners? And how do you motivate teenagers? Moreover, course discussions also centre on how favourable conditions for learning can be created, taking into consideration aspects such as choice of topics, selection of appropriate texts and the use of IT. The course takes a hands-on approach as we will try out various activities, analyse these and reflect on their use in the classroom. If you aim at achieving a language teacher profile that focuses on lower secondary school level, this is the module for you. Vejledning Dansk og engelsk Indskoling Formålet med specialiseringsmodulet i vejledning er, at den studerende skal uddybe og specialisere sin faglige profil i undervisningen i henholdsvis dansk og engelsk i indskolingen gennem målrettede studier af faglig vejledning sin begyndende lærerprofil i retning af at kunne varetage vejledningsopgaver i en kollegial, professionel sammenhæng Baggrunden for modulet er det øgede fokus på vejledning som led i kommunikative og relationelle sammenhænge i skolen og med det sigte at skabe læring og udvikling på såvel et individ-, som et relationelt- og organisatorisk niveau. Fokus er varetagelsen af vejledning i tilknytning til undervisningen i indskolingen i henholdsvis dansk og engelsk. Vejledning ses her som en integreret del af lærerens klasseledelse, relationsarbejde og faglige og fagdidaktiske valg knyttet til kommunikative feedback og feedforward processer afstemt efter undervisningens konkrete sammenhænge. På et organisatorisk niveau er sigtet at udvikle lærere med forudsætninger for at indgå i de flere og flere opgaver og nye funktioner som vejleder- og ressourceperson i skolen, der i særlig grad accentueres af den nye Folkeskolereform. Det er kompetencer, der i stigende grad efterspørges af lærere og ledere i skolen. Sprogtilegnelse og elever med dansk som andetsprog Dansk, engelsk, lærerens grundfaglighed Sprog og globalisering Indskoling/Udskoling Elever har brug for at kunne dansk for at få udbytte af skolens undervisning. Skolen skal derfor tilbyde elever uden tilstrækkelige danskkundskaber basisundervisning. En væsentlig del af modulets empiriske studier vil de studerende skulle gennemføre som feltarbejde på skoler, der tilbyder basisundervisning. Vi vil anvende metoder som observation, logbog, interview og evalueringsteknologier i bestræbelsen på at få viden fra holdundervisning om sprogtilegnelse og dansk som andetsprog i spil. Den studerende opnår gennem modulet viden om basisundervisning i dansk som andetsprog, om

26 evaluering af andetsprogsudvikling, om faktorer forbundet med sprogtilegnelsesprocesser, foruden færdigheder i at analysere, begrunde og anvende faktorer af betydning for sprogtilegnelse, tilrettelægge motiverende læringsmiljø, samt anvende evalueringsformer i andetsprogsundervisning, herunder på baggrund af elevernes samlede sproglige forudsætninger. Endelig skal modulet også udvikle kompetencer, der sætter den studerende i stand til samarbejde med ledelse og kollegaer om organisering og udvikling af basisundervisning i dansk som andetsprog Historical, cultural and geographical projects within the English speaking world. English, history, geography Language and globalization Teaching in lower secondary school in Denmark includes interdisciplinary projects. Such projects improve the pupils understanding of complex conditions and contexts that cannot be fully embraced by a single school subject. This module aims at improving the students skills in teaching across the curriculum. The module particularly focuses on the present and historic conditions and developments of the dominant English speaking world by incorporating the school subjects English, History and Geography. Goals: Students can plan, implement, evaluate and develop cross-curricular courses that focus on present and historic conditions and developments of the English speaking world, involving English, History and Geography Internationalization and Entrepreneurship in the Danish primary and lower secondary school English, German, Social studies Language and globalization The semester course «Internationaliztion and Entrepreneurship in the Danish primary and lower secondary school» is an international module which is offered to both international and Danish students. The students will cooperate across nationalities, and at the end of the course they will be able to contribute to the development of the international dimension in the Danish Folkeskole. The course introduces a theoretical framework to understand and to work with globalization, intercultural understanding and entrepreneurship, and through qualitative research methods and the development of an entrepreneurial mindset, the students will be able to transfer this knowledge into actual actions implementable in every day life at a Danish school. The course is based on the students studies of relevant theories and their curiousity and courage to investigate ideas and possible actions based on individual experiences and innovative ideas. The course is organized as lectures, exercises and group work at the college closely combined with empirical research at a Danish school. Valg af dette modul medfører at LG-modulet Elevernes læring og udvikling gennemføres på hold med bade danske og udenlandske studerende hvor modulsproget er engelsk.