Når legen går over stregen. - hvordan foreningerne kan forebygge, at børn og unge begår seksuelle overgreb mod hinanden
|
|
- Joachim Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når legen går over stregen - hvordan foreningerne kan forebygge, at børn og unge begår seksuelle overgreb mod hinanden
2 Når legen går over stregen - hvordan foreningerne kan forebygge, at børn og unge begår seksuelle overgreb mod hinanden Dansk Ungdoms Fællesråd, juli udg., 1. opl. Tekst: Connie Yilmaz Jantzen Redaktion: Bjarne Toft Larsen (Danske Døves Ungdomsforbund) Uffe Vest Schneider (Youth for Understanding) Charlotte Poort (Det Danske Spejderkorps) Siri Lorenzen (Missionsforbundets Børn og Unge) Kirsten Hansen (DUI-Leg og Virke) Konsulent: Mimi Strange, cand. psych.. Forsker i børn og unges seksuelle overgreb ved Socialforskningsinstituttet Layout og tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Foto: Mikal Schlosser Når legen går over stregen distribueres gratis af Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon eller bestilles via DUFs hjemmeside: DUF har desuden udgivet følgende materialer om forebyggelse af seksuelt misbrug af børn i foreningerne: Børn er et fælles ansvar Sæt forebyggelse på dagsordenen
3 Indholdsfortegnelse Børn og unge seksualitet og overgreb Seksuelle krænkelser er flere ting 4 Hvor stort er problemet? 7 Krænkeren er selv offer 8 Forebyggelsen er afgørende 8 Kropskulturen er forandret 8 Forebyggelse i foreningerne Samværspolitik i foreningen 10 Dialog med børn og unge 12 Den vigtige voksenrolle 13 Hvad gør du, hvis mistanken opstår 14 Rådgivning 16 Litteratur 18
4 BØRN OG UNGE SEKSUALITET OG OVERGREB Alle børn har i løbet af deres opvækst behov for at udforske deres egen krop og seksualitet. Det er en helt naturlig del af børns udvikling, som blandt andet gør barnet i stand til at indgå i nære følelsesmæssige og seksuelle relationer som voksen. tale om seksuel krænkelse af et eller flere børn. Tidligere troede man, at en aldersforskel på mindst 5 år mellem de deltagende børn kunne være en markør for, at der kunne være tale om et overgreb. I dag ved man, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Nogen gange vil et barn udforske sin krop og seksualitet på egen hånd andre gange vil det ske sammen med andre børn. Ligesom det gælder for børns lege generelt, kan børns seksuelle lege være med til at udvikle barnets egne grænser og ikke mindst lære barnet respekt for andre børns grænser i forhold til netop krop og seksualitet. Det kræver imidlertid, at de børn som deltager, er helt enige om betingelserne for legen; som for eksempel om det foregår med eller uden tøj på, eller om det finder sted i et åbent eller lukket rum uden voksenopsyn. Dernæst er det naturligvis helt nødvendigt, at det enkelte barn har mulighed for at sige fra undervejs, hvis barnet føler, at det bliver gået for nær. Imidlertid er der et par andre fokuspunkter, man kan være opmærksom på, når man skal forholde sig til, om der er tale om et overgreb: - Magtrelationen mellem børnene er afgørende, da seksuelle overgreb mellem børn ofte indebærer, at et barn i en mere magtfuld position udnytter et svagere barn. Graden af magtanvendelse og trusler fra det barn, der krænker et andet barn, kan fortælle os, at der er tale om et overgreb. - Ved børns almindelige seksuelle lege er der ofte en frivillig aftale om, at det er hemmeligt for andre børn og voksne. Når der er tale om et overgreb, er det ene barn ofte tvunget til at deltage gennem trusler og magtanvendelse, og hemmeligholdelsen er bestemt af det krænkende barn. 4 Det vigtige men også meget vanskelige består i at kunne afgøre, hvornår legen går over stregen, og der er Oplever du som foreningsleder, at en leg virker unaturlig eller måske er ved at gå over stregen, er det en god ide
5 først at tage en snak med børnene og lade dem fortælle, hvad de oplever under legen. Seksuelle krænkelser er flere ting Når vi taler om børn og unges seksuelle krænkelser af andre, kan der være tale om verbale, psykiske eller fysiske overgreb. En verbal krænkelse er for eksempel, når en pige i puberteten får omtalt sine bryster som store patter, eller udsættes for lignende udtalelser om hendes krop. En psykisk krænkelse kan være en situation, hvor et barn eller ung presses til at deltage i en leg eller et spil, hvor man gradvist skal tage tøjet af for til sidst at sidde helt eller halvt klædt af foran andre, uden at det nødvendigvis indebærer, at man har direkte seksuel kontakt med hinanden. En seksuel krænkelse af fysisk karakter kan være alt fra, at et barn tiltvinger sig ret til at røre ved et andet barn til, at den anden part tvinges til at have egentligt seksuelt samkvem. 5
6 Hvornår der er tale om en seksuel krænkelse er imidlertid vanskeligt at give en entydig definition på, da det jo altid vil være offerets egen oplevelse af at få overskredet personlige og seksuelle grænser, som er afgørende for, om han eller hun føler sig krænket. Nedenfor følger to eksempler på klare krænkelser begået af børn og unge mod andre børn og unge: På en sommerlejr bliver en leder opmærksom på, at en pige på 8 år indgår i en seksuel leg med to jævnaldrende drenge, som virker grænseoverskridende på lederen og får ham til at reagere. seksualiseret retning. Når pigen lader sine grænser overskride i en leg med jævnaldrende, kan det forstås som en udløber af relationen til broderen. Hun er blevet vænnet til ikke at mærke sine grænser. Den rette reaktion fra ledernes side er først og fremmest ikke at overdramatisere, men at sørge for at børnene og familien får tilbudt hjælp fra socialforvaltningen i form af psykologbistand, hvor man gennem samtaler med begge børnene kan hjælpe dem til en mere hensigtsmæssig kontaktform. Da sagen undersøges nærmere, viser det sig, at pigens bror jævnligt optræder seksuelt grænseoverskridende overfor sin søster, og blandt andet tvinger hende til at sutte på sin penis. Det viser sig desuden, at børnenes forældre har været igennem en særdeles opslidende skilsmisse, og selv flere år efter har forældrene svært ved at tale sammen på en ordentlig måde. Fordi forældrene er særdeles optaget af hinanden og deres indbyrdes konflikter, udsættes børnene for en art følelsesmæssig omsorgssvigt. 6 Det sker ikke sjældent, at børn i familier med omsorgssvigt indgår et incestuøst forhold med hinanden, som enten er tvungen som i dette tilfælde eller frivillig fra begge parters side. Den kontakt, børnene mangler fra de voksne, søger de hos hinanden, og til tider kan kontakten udvikle sig i en
7 En pige på 7 år tilbyder sin yndlingsleder i foreningen seksuelle ydelser i form af, at han gerne må røre hendes bryster. Lederen afviser med det samme en sådan relation mellem et barn og en voksen, og sørger efter nærmere drøftelser med foreningens øvrige ledere for, at sagen undersøges af socialforvaltningen. Pigens far er rædselsslagen for, at han er under anklage, men under samtaler med en psykolog kommer det frem, at pigen misbruges groft seksuelt af en 13-årig fætter. Det bliver endvidere klart, at pigens situation er stærkt præget af, at hun lider under savnet af sin mor, som har forladt hjemmet, og sjældent tager kontakt til pigen. Ikke sjældent vil børn, som udsættes for seksuelle overgreb, udvise seksualiseret adfærd overfor andre børn eller voksne. De sammenblander varme, kærlige følelser med seksualitet som følge af misbruget, og kan derfor tro, at en voksen, som de har knyttet sig til, vil blive glad for seksuelle tjenester. I England har en gennemgang af kriminalstatistikkerne vist, at 33 procent af dem, der blev dømt for seksuelle overgreb, er under 20 år. (Home Office, 1994) En amerikansk undersøgelse fra 1996 viste, at 33 procent af de seksuelle overgreb blev begået af unge under 18 år. (Calder, 1996) I Danmark har en gennemgang af 550 anmeldte sager fra 1998 om seksuelt misbrug af børn vist, at 5 procent af krænkerne var mellem 10 og 14 år. Samlet var 10 procent af krænkerne under 18 år. (Karin Helweg Larsen, Institut for Folkesundhed, 2000) Forskellen mellem de danske og udenlandske undersøgelser kan måske forklares ved, at der i Danmark er en helt anden praksis i forhold til at anmelde seksuelle overgreb, som begås af børn og unge. Desuden kan forskellige definitioner af krænkelser og overgreb spille en rolle. Man bør altid reagere på seksualiseret adfærd hos børn, og få undersøgt, hvad der ligger bag. Hvor stort er problemet? Problematikken omkring seksuelt misbrug af børn og unge er i høj grad præget af manglende viden om problemets omfang. Det gælder i særlig grad, hvor mange børn og unge, som misbruger andre børn og unge. De kommende år vil der derfor blive forsket en del i dette område. Følgende undersøgelser er derfor alene pejlemærker for problemets omfang. I hvert fald mener fagfolk, at der hidtil har været en tendens til at benægte problemet, formodentlig fordi vi i Danmark har en anderledes liberal holdning til børn og unges seksuelle omgang med hinanden. Blandt behandlere på området er der ingen tvivl om, at vi her har at gøre med et problem, som fortjener stor opmærksomhed fra de voksne, der er en del af danske børn og unges hverdag. 7
8 8 Krænkeren er selv offer Voksne, der begår seksuelle overgreb mod børn, har for de flestes vedkommende været udsat for omsorgssvigt i deres barndom, og en del har desuden selv været seksuelt misbrugt. Når vi taler om børn og unge, som begår overgreb, er der grund til at formode, at denne sammenhæng er endnu klarere og stærkere. For børnenes vedkommende er det at krænke et andet barn ofte en måde at bearbejde og udleve de smertelige erfaringer, man har af selv at have været blevet misbrugt seksuelt. For de unge (13-18 årige), der begår overgreb mod mindre børn, gælder det som for voksne krænkere, at de selv har været udsat for en seksuel krænkelse eller omfattende fysisk mishandling. For de unge, som begår overgreb mod jævnaldrende eller voksne, er det derimod anderledes, da disse overgreb som regel er en del af et mere generelt kriminelt mønster for den unge. Omvendt skal det dog slås fast, at langt de fleste børn, som udsættes for seksuelle overgreb af voksne eller andre børn, ikke selv bliver krænkere. Forebyggelsen er afgørende Kan man forebygge og behandle børn og unges krænkelser mod andre på et tidligt tidspunkt, så har man en god mulighed for at forhindre senere seksuelle overgreb mod mindreårige. Det forhold, at krænkeren som oftest selv er offer, betyder, at barnet eller den unge selv bærer på smertelige erfaringer, som kræver professionel hjælp. Det som taler for den tidlige indgriben er desuden, at det er betydelig nemmere at behandle en mindreårig krænker, når afstanden til barnet eller den unges egne oplevelser af at være blevet misbrugt er kortere. I de kommende år ligger der en stor samfundsmæssig opgave i at få undersøgt, diskuteret og skabt opmærksomhed om problemet, så man i højere grad end i dag kan forebygge børn og unges overgreb på hinanden. Som alle andre, der tager del i børn og unges hverdag, må foreningerne diskutere og forholde sig til problemstillingen, uanset om overgrebene finder sted i eller udenfor foreningen. Kropskulturen er forandret I de senere år er der sket en ændring af kropskulturen, hvad angår børn og unges påklædning og seksuelle modning. Gennem en massiv markedsføring af for eksempel pigebands har det været muligt at introducere en ny pigekultur overfor børnegruppen, som så forsøger at kopiere kulturen, herunder en langt mere voksen og sexet påklædning. Det har ført til, at små piger helt ned til 6-8 års alderen i stigende grad klæder sig i små toppe, bar mave og stramtsiddende bukser. Konsekvenserne af denne ændring af børnekulturen kendes ikke endnu, men det er
9 klart, at disse små piger med deres påklædning sender nogle signaler til det andet køn, som de langt fra kender rækkevidden af, og at de ikke er modne til at håndtere eventuelle konsekvenser heraf. Der er også sket en stigende seksualisering af samfundet i de senere år en udvikling som mediernes udbud af erotiske programmer og pornografiske film blandt andet er med til at fremme. Endvidere er udbuddet af erotiske og pornografiske sider på Internettet stort og børnenes adgang er nem til disse sider. Hvilken betydning disse ændringer kan få for børn og unges seksuelle adfærd i fremtiden ved man ikke. Men det er nødvendigt, at man er opmærksom på denne udvikling, blandt andet, når man skal diskutere samværspolitik for børn og unge. 9
10 FOREBYGGELSE I FORENINGERNE 10 I børne- og ungdomsorganisationerne er der meget forskellige normer for børn og unges samvær ikke mindst hvad angår de områder, hvor der er øget mulighed for, at børn og unge kan udfolde deres seksuelle aktiviteter med hinanden. Nogle steder har man klare regler om, at drenge og piger i alle aldre sover adskilt på weekendture, stævner og så videre, mens man andre steder lader det være op til børnene og de unge selv. I nogle foreninger ser man ingen problemer i, at drenge og piger benytter samme baderum, mens det andre steder foregår i hvert sit. Dertil kommer, at man i landsorganisationerne kan have én praksis, når det for eksempel drejer sig om landsarrangementer, mens der kan være helt andre regler i organisationens lokale enheder. Hvordan man i den enkelte forening vælger rammerne for børn og unges samvær er ofte et resultat af tradition, gode og dårlige erfaringer samt de aktuelle ledere og medlemmers holdning til spørgsmålet. Desuden kan foreningens bagvedliggende ideologi også have betydning. Det afgørende er, at den samværsform, man har i foreningen, er et resultat af en grundig drøftelse af, hvad der skal til, for at børn og unge føler sig trygge i hinandens samvær, og hvordan vi som voksne sikrer, at mulighederne for at en seksuel krænkelse kan finde sted er minimal. At man i foreningen diskuterer og formulerer en samværspolitik, som alle har kendskab til og søger at leve op til. Som tidligere nævnt er det her i gråzonen mellem børns almindelige seksuelle omgang og seksuelle overgreb, at vi som ledere skal navigere for at kunne beskytte børnene. En vanskelig opgave, ikke mindst fordi vi altid vil være prægede af vore egne normer, holdninger og erfaringer, når vi skal bestemme, hvad der er acceptabel seksuel adfærd. Det er helt legalt, og en af grundene til at man næppe kan finde en entydig definition på hvad der er acceptabelt. Samværspolitik i foreningen Når man går i gang med at drøfte samværspolitik i foreningen, er det væsentlig at gøre sig klart, at processen bør inddrage såvel de voksne som foreningens børn og unge, ligesom også forældrene senere bør orienteres om, hvad man i foreningen har drøftet og besluttet. Samværspolitikken må naturligvis også indeholde en diskussion af rammerne for samværet mellem børn og voksne dette er dog tidligere grundigt beskrevet i pjecen Børn er et fælles ansvar, og derfor fokuserer denne del alene på børn og unges indbyrdes samvær. Foreningens ledere og voksne skal indledningsvis have mulighed for indbyrdes at diskutere, hvad de finder er
11 gode og rimelige rammer for børn og unges samvær, for eksempel når det drejer sig om, hvorvidt piger og drenge kan sove sammen eller ej. I sidste ende er det foreningens ansvar at skabe trygge rammer for børn og unge, så længe de er der, og det uanset i hvor høj grad børnene har været inddraget i formuleringen af den fælles politik. Udgangspunktet for en diskussion i foreningen kan være en evaluering af skrevne eller uskrevne regler og rammer, som foreningen hidtil har haft på området: hvordan fungerer det nuværende samvær mellem børn og unge i vores forening? hvilke gode og dårlige erfaringer har vi? 11
12 i hvilke situationer er der er størst risiko for, at børn og unge i vores forening kan få krænket deres blufærdighed eller på anden måde få overskredet seksuelle grænser? Som sagt findes der ikke ét bud på en samværspolitik. Den må formuleres fra forening til forening på baggrund af en indgående diskussion. Imidlertid er der i forhold til børn og unges indbyrdes samvær grund til at pege på en række områder, som det er særligt vigtigt, at vi som foreningsledere forholder os til: Overnatning Hvordan mener vi, at overnatning på for eksempel weekendture skal foregå? Skal drenge og piger sove sammen eller hver for sig er der en bestemt alder, hvor det er naturligt at skille dem ad? Hvis drenge og piger sover sammen, kræver det så, at der er voksne, som sover sammen med dem? Badning Hvordan sikrer vi, at børn og unges blufærdighed ikke bliver krænket i forbindelse med badning og omklædning? Omgangstone Er der grænser i forhold til en rimelig og respektfuld omgangstone mellem børn og unge? 12 Dialog med børn og unge For at kunne afgøre hvad der er krænkende adfærd over-
13 for et barn, og hvad der ikke er det, er det nødvendigt at være opmærksom på børnene og de unges egne grænser. For eksempel tyder meget på, at omgangstonen blandt børn og unge er ændret og blevet mere rå, og måske har ordene derfor heller ikke den samme virkning på den enkelte, som man umiddelbart kan tro. Dialogen kan derfor være en måde at få en fornemmelse for, hvad børnene og de unge selv oplever som krænkende adfærd. Men det vil der jo sjældent være én opfattelse af, og det er derfor rimeligt at arbejde ud fra mindste fællesnævner. Samtalen må gerne være en del af en bredere samtale om, hvordan vi generelt har det med hinanden, og hvordan vi opfører os overfor hinanden i foreningen. Når man vil i dialog med børn og unge omkring så følsomt et tema, er der dog et par ting, man bør være opmærksom på, og gode råd man kan følge: Start med at fortælle grundigt om hvad formålet er med samtalen, og hvad børnene og de unges diskussion skal bruges til. Gennemfør samtalen med piger og drenge hver for sig. Erfaringerne viser, at der er bedre basis for en fri og åben dialog, når det andet køn ikke er til stede. Afhængig af om man formulerer spørgsmål, som de unge skal tage konkret stilling til, eller giver dem mulighed for mere åbent at bringe spørgsmål frem, bør der være mulighed for at dette kan foregå anonymt, for eksempel ved at man skriver spørgsmål eller svar på små sedler, som lægges i en hat, og derefter diskuteres uden at afsenderen er kendt. Og husk så: Man bør aldrig tvinge børn og unge til at indgå i en dialog om deres grænser i forhold til seksualitet. Ingen skal presses ind i en sådan dialog. Dette eksempel kan bruges som udgangspunkt for en dialog: Flaskehalsen peger på De fleste børn har været med til at lege Flaskehalsen peger på, hvor man sidder i en rundkreds og skiftes til at dreje på en flaske, som ligger i midten. Den som flaskehalsen peger på, skal gøre en ting, som den sidste som var den bestemmer, hvad er. Når det er små børn, som leger, er det som regel noget med at hoppe på et ben eller stå på hovedet. Men når store børn leger, kan det derimod være noget med, at en pige skal kysse en af drengene på kinden eller munden, eller at man først skal tage et stykke tøj af, senere et til og så videre. Spørgsmål Har du selv prøvet at lege en leg som denne her, og hvordan følte du det? Hvor langt synes du, man kan gå i en leg, når det for eksempel drejer sig om at tage mere og mere tøj af? Hvordan kan man sige til resten af gruppen, at man synes, det er en dårlig leg, og at man ikke vil være med? Den vigtige voksenrolle Som foreningsleder bliver man opfattet som en tillidsperson. Man er altså mere kammerat med børnene og de 13
14 14 unge end for eksempel lærere og pædagoger, der samtidig er myndighedspersoner. Det giver en god mulighed for et ligeværdigt og nært forhold til foreningens børn og unge, men kan fra tid til anden også betyde, at man får en høj status blandt foreningens yngre medlemmer. Vi er som foreningsledere derfor også nødt til at være bevidst om, at vi selv er rollemodeller for børn og unge, og at vi for eksempel ikke har et sprogbrug, som kan virke stødende, nedsættende eller krænkende på andre børn og voksne. Det tillidsforhold, som opstår mellem børn og ledere i en forening, betyder også, at man indimellem bliver brugt som samtalepartner omkring emner, som barnet eller den unge har vanskeligt ved at tale med sine forældre om, måske fordi de er en del af problemet. På dette punkt må man som leder tage børnene og de unge meget alvorligt og reagere, hvis man får ting at vide, som kan tyde på overgreb eller anden form for omsorgssvigt. Lov aldrig barnet eller den unge, at du vil være tavs om meget alvorlige ting, som de fortæller dig. Fortæl, hvad du har tænkt dig at gøre, og hold fast i at det på sigt er den bedste løsning for barnet. Hvad gør du, hvis mistanken opstår Når man som foreningsleder har en daglig, tæt kontakt med børn og unge, er det vanskeligt at forestille sig, at man ikke før eller siden kommer til at stå i en situation, hvor man overvejer, om et eller flere af børnene er gået over grænsen, og for eksempel har involveret andre børn i en leg eller en seksuel kontakt, som man som voksen oplever som krænkende. Følgende overvejelser kan give et praj om, hvordan du kan håndtere en sådan situation: Tag en snak med barnet eller børnene for at få en ide om, hvad der foregår. Afhængig af situationen bør du overveje, om du skal tale med børnene samlet eller enkeltvis. Stil åbne neutrale spørgsmål, som tager udgangspunkt i det, du har set eller hørt, og det som børnene selv fortæller. Undgå at blokere for børnenes udsagn ved at komme med din egen mening den bør du først komme med sidst i samtalen. Undgå at overdramatisere situationen. Børn har ikke brug for panikslagne voksne, men derimod voksne som kan bevare roen. Tal med en lederkollega om, hvad du har set eller oplevet, og få hans/hendes vurdering af situationen. Orienter forældrene. Forældrene har krav på at vide, hvis du som foreningsleder er særligt opmærksom eller bekymret for deres barn. Får du som foreningsleder begrundet mistanke om, at et barn eller en ung udsætter andre børn eller unge for klare overgreb, er du nødt til at gå skridtet videre og foretage en decideret underretning af de sociale myndigheder. Det følger af den generelle underretningspligt (Servicelovens paragraf 36), som alle voksne i samfundet er underlagt.
15 Underretningspligten betyder, at man har pligt til at reagere, hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung er udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling, som blandt et seksuelt overgreb må betegnes som. Her er det vigtigt at understrege, at pligten til at underrette de sociale myndigheder, når et barn eller en ung krænkes seksuelt, i princippet er den samme, uanset om overgrebet begås af en voksen eller et andet barn eller en ung. Hvordan myndighederne håndterer underretningen vil imidlertid være forskellig afhængig af, om krænkeren er over den kriminelle lavalder (15 år) og af overgrebets grovhed. Som udgangspunkt vil seksuelle overgreb begået af unge over 15 år være overtrædelser af straffeloven og derfor medføre, at vedkommende politianmeldes i praksis vil de mildere tilfælde som oftest behandles af de sociale myndigheder, og de nødvendige foranstaltninger vil blive iværksat derfra. En mere uddybende vejledning, i hvordan man forholder sig til en begrundet mistanke om seksuelle overgreb, findes i pjecen Børn er et fælles ansvar. 15
16 RÅDGIVNING I tilfælde af en sag om seksuelt misbrug eller andre overgreb er det muligt at henvise børn, unge og deres forældre til følgende rådgivninger: Støttecenter mod incest tlf /90 (mandag kl ) Centeret, der er en selvejende institution under Socialministeriet, tilbyder rådgivning af børn, forældre og pårørende, som er berørt af seksuelt misbrug. Se nærmere på Thora Center tlf (mandag-torsdag kl samt torsdag kl ) Centeret, som drives af en privat forening, tilbyder rådgivning og behandling til kvinder, mænd og børn, der er berørt af seksuelt misbrug. Se nærmere på Børnetelefonen for børn og unge tlf (mandag-fredag kl , samt fredag kl ) Forældretelefonen for voksne om børn tlf (mandag-torsdag kl samt fredag kl ) Børne- og forældretelefonen drives af organisationen Børns Vilkår, se nærmere på Socialforvaltningen i barnets hjemkommune 16
17 17
18 LITTERATUR 18 Organisationernes egne materialer: Sæt forebyggelse på dagsordenen Dansk Ungdoms Fællesråd, 2000 (Dansk Ungdoms Fællesråd, tlf eller Børn er et fælles ansvar Dansk Ungdoms Fællesråd, 2000 (Dansk Ungdoms Fællesråd, tlf eller Faktablad om seksuelt misbrug af børn Det danske Spejderkorps, 2003 (Det Danske Spejderkorps, tlf eller Håndtering af pædofili FDFs hjemmeside eller tlf Det sker da ikke hos os KFUM og KFUK, 2000 (KFUM og KFUK, tlf eller Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? DUI-Leg og Virke, 2000 (DUI-Leg og Virke, tlf eller Det uhørte overgreb Danmarks Idrætsforbund, 2000 (Danmarks Idrætsforbund, tlf eller Pædofili Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers hjemmeside eller tlf Anden litteratur om emnet: Unge krænkere Mimi Strange, Socialforskningsinstituttet, 2002 (Socialforskningsinstituttet, tlf eller Unges trivsel år 2002 Karin Helweg-Larsen & Helmer Bøving Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, 2002 (Statens Institut for Folkesundhed, tlf eller Seksuelle overgreb mod børn i Danmark Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, 2000 (Statens Institut for Folkesundhed, tlf eller
19 Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn Justitsministeriet og Socialministeriet, 2003 (Justitsministeriet, tlf eller eller Socialministeriet, tlf eller Overgreb mod børn. Ser du det? Gør du noget? Det Kriminalpræventive Råd, 1999 (Det Kriminalpræventive Råd, tlf eller Rapport om nationale aktiviteter SISO, 2004 (Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn, tlf eller Idrættens illusoriske intimitet Jan Toftegaard Nielsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet, 2004 (Institut for Idræt, Københavns Universitet, tlf eller Pædofili om seksuelt misbrug af børn og unge i samfundets institutioner En antologi redigeret af Jan Andreasen Frydenlund Grafisk, 1999 (Frydenlund Grafisk, tlf eller Hvidbog om seksuelle overgreb mod børn Red Barnet, 1999 (Red Barnet, tlf eller 19
20 Når legen går over stregen handler om den del af seksuelle overgreb, der finder sted, når børn og unge krænker andre børn og unge. Pjecen gennemgår den langt fra enkle problemstilling og tager fat der, hvor det er sværest nemlig i gråzonen mellem børn og unges naturlige seksuelle omgang, og der, hvor der er tale om egentlige overgreb. Der er ofte stor forskel på de skrevne og uskrevne regler, man har for samværet i forskellige foreninger. Det afgørende er imidlertid, at den samværsform man har, er et resultat af en grundig drøftelse af, hvad der skal til, for at børn og unge føler sig trygge i hinandens samvær, og hvordan vi som voksne sikrer, at mulighederne for at en seksuel krænkelse kan finde sted er minimal. At man i foreningen diskuterer og formulerer en samværspolitik, som alle har kendskab til og søger at leve op til. I pjecen gives der en række konkrete bud på, hvordan man som forening kan diskutere samværspolitik i en form, som både involverer børn og voksne, og på hvilke områder der især er behov for at have en afklaret holdning. Dansk Ungdoms Fællesråd har i forvejen udgivet pjecen Børn er et fælles ansvar, som giver en grundlæggende introduktion til, hvordan man kan forebygge seksuelle overgreb mod børn i foreningerne, og hvor- Dansk Ungdoms Fællesråd 2004
Når legen går over stregen - hvordan foreningerne kan forebygge, at børn og unge begår seksuelle overgreb mod hinanden
Når legen går over stregen - hvordan foreningerne kan forebygge, at børn og unge begår seksuelle overgreb mod hinanden Når legen går over stregen - hvordan foreningerne kan forebygge, at børn og unge begår
Læs mereSamværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Læs mereDenne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.
Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have
Læs mereSAMVÆRSPOLITIK. Del I retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb
SAMVÆRSPOLITIK Del I retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn/unge i Ungdommens Røde Kors. Del II retningslinjer til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn/unge i Ungdommens
Læs mereSpørgsmål og områder man kan tage udgangspunkt i og eksempler Side 1
UDVIKLING AF SAMVÆRSPOLITIK I ORGANISATIONER MED UNG TIL UNG RELATIONER Spørgsmål og områder man kan tage udgangspunkt i og eksempler Side 1 Guide En guide til hvordan I kan starte den vigtige samtale
Læs meregladsaxe.dk Børneattester i foreningerne
gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne 1 Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? I Gladsaxe ønsker vi et trygt foreningsliv, hvor børn og unge kan trives sammen med de voksne i foreningerne. Der
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereBørn er et fælles ansvar - om forebyggelse af seksuelt misbrug af børn i lokale foreninger og klubber
Børn er et fælles ansvar - om forebyggelse af seksuelt misbrug af børn i lokale foreninger og klubber 1 Børn er et fælles ansvar - om forebyggelse af seksuelt misbrug af børn i lokale foreninger og klubber
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereINDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.
SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du
Læs mereÅrhus Kommune, Folkeoplysningsudvalget
Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.
Læs mereTRIVSEL OG TRYGHED I FORENINGEN
TRIVSEL OG TRYGHED I FORENINGEN EN VEJLEDNING TIL FOREBYGGELSE AF KRÆNKENDE ADFÆRD I FORENINGEN UDARBEJDET AF: KFUM OG KFUK I DANMARK, FRIVILLIGT DRENGE- OG PIGEFORBUND FDF, DE GRØNNE PIGESPEJDERE, DET
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A.
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen Nørregade 23.A Greve Kommune September 2015 1 Indhold 1. Før Beskrivelser af det forebyggende
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Den Integrerede Idrætsinstitutionen Lundebo Lundegårdshegnet 7 4030 Tune Greve Kommune September
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereHvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Læs mereAB S POLITIK VEDRØRENDE SEKSUELLE KRÆNKELSER
AB S POLITIK VEDRØRENDE SEKSUELLE KRÆNKELSER I AB vil vi skabe et trygt klubliv, hvor børn og unge kan trives sammen med voksne. Gennem forebyggelse, effektiv kontrol og indgriben vil vi beskytte klubbens
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereTryghedsvejledning 4H
Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereBørneattester i foreningslivet
gladsaxe.dk Børneattester i foreningslivet Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge 1 Kontakt ved generelle spørgsmål: Idrætskonsulent Pia Bagger Telefon 39 57 53 38 Mobil: 23 60 94 44 bkfpba@gladsaxe.dk
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereVi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.
Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller
Læs mereMistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer
Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden
Læs mereSTJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.
STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over
Læs mereRespekt for hinandens grænser
Respekt for hinandens grænser Indledende... Respekt for hinandens grænser er et oplæg til en drøftelse om det gode fællesskab, og hvad vi er forpligtede på som ledere i KFUM og KFUK i vores samvær med
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb
Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed
Læs merePolitik for håndtering af Pædofili / børneattest i Vorbasse KFUM Idræt. 1. Indledning
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Foreningens holdning til Pædofili... 2 3. Samværspolitik... 2 4. Hvordan bør du reagere ved mistanke om overgreb?... 3 4.1 Når voksnes adfærd giver anledning til
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mereSkovbrynets politik til forebyggelse og tidlig opsporing af. vold og overgreb
Skovbrynets politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og overgreb 1 Indledning Overgreb seksuelle eller vold - kan have alvorlige og vidtrækkende konsekvenser for børn og unges udvikling og
Læs mereBALLERUP KYOKUSHIN KARATE VÆRDISÆT
BALLERUP KYOKUSHIN KARATE VÆRDISÆT Værdisæt for Ballerup Kyokushin Karate Ballerup Kyokushin er en klub, hvor almen respekt, anerkendelse og anstændighed er naturlige og selvfølgelige værdier. Klubben
Læs mereDebat om samværsregler og børneattesten af landskonsulent Michael Rasmussen mr@kfum-kfuk.dk
Debat om samværsregler og børneattesten af landskonsulent Michael Rasmussen mr@kfum-kfuk.dk Samværspolitik Den nødvendige men svære snak Hvordan vil I reagere hvis Case # 1 Jamen, hun er altså meget moden
Læs mereDIALOG ANBRINGELSESSTED
DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.
Læs mereDialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.
Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan
Læs mereVI BESKYTTER VORES BØRN
VI BESKYTTER VORES BØRN En vejledning til voksne, der arbejder med børn og unge En vejledning i forbindelse med mistanke om seksuelle overgreb INTRODUKTION Syvende dags Adventistkirken i Danmark har som
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereHvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)
Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereDu skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.
Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereRetningslinjer og procedure ved overgreb mod børn. Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019
Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019 1 Indhold Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn... 3 Mistanke mod en ansat... 3 Hvad gør lederen/medarbejderen
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereAabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge
Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereRefleksionsspørgsmål
Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser
Læs mereFra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund
Læs mereTrivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Læs mereForebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge. Ladegårdsskolen og Fritidshjemmet
Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge Ladegårdsskolen og Fritidshjemmet 1 Indhold Baggrund...3 Målgruppe og anvendelse...3 Arbejdsgruppe og styregruppe...3 Skole/fritidshjemskulturen...3 Rammer
Læs mere- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune
Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette
Læs mereDe grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.
Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereHvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?
Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne
Læs mereAabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge
Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereHandleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb
Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn
Læs merePOLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN
FORMÅL MED POLITIKKEN Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er en meget vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereHvad er gråzoneprostitution?
Hvad er gråzoneprostitution? Når man bytter med seksuelle handlinger for at opnå popularitet, opmærksomhed, anerkendelse, tryghed, kærlighed, omsorg, bekræftelse, kontakt, venskab, social prestige, materielle
Læs meregode råd om at se og forebygge overgreb
En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereSeksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n
Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger
Læs mereBALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret
Læs mereDu må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie
Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen
Læs mereSeksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14
Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med
Læs mereAabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge
Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Opd. d. 08.05.2017 Beredskabsplan for mistanke eller viden om vold og/eller seksuelle overgreb
Læs mereHvordan kan pornografi påvirke en ung hjerne i udvikling?
Hvordan kan pornografi påvirke en ung hjerne i udvikling? Kuno Sørensen Psykolog Porno & Samfund konferencen Pornoens Konsekvenser 24. maj 2017 Det kan være skræmmende Syvårige Magnus bryder grædende sammen
Læs mereAHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK
AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i
Læs mereBørnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.
Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Børnehaven Benediktevej Benediktevej 1 4200 Slagelse Tlf. 58527578 benediktevej@slagelse.dk 1 Indledning: Alt for mange
Læs mereUndervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?
Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereSeksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner
Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken
Læs mereBørnepolitik i Solrød Gymnastikforening
Børnepolitik i Solrød Gymnastikforening Det primære mål for børnepolitikken i SGF er børnenes trivsel og udvikling, både motorisk, socialt og personligt. Fællesskab i foreningen er umådelig vigtigt både
Læs mereEn tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps
Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor
Læs mereFra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund
Læs mereSom grundlag for vores arbejde med børnene, har vi udarbejdet nogle retningslinjer som vi bestræber os på at udleve.
Mariehønens politik for tidlig opsporing og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb. 1. Værdigrundlag 2. Formål med politikken 3. Målgruppe 4. Definitioner af seksualitet, seksuelle overgreb og vold
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereInspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie
Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse
Læs mereGlostrup Kommune Center for Kultur og Idræt 2013
Glostrup Kommune Center for Kultur og Idræt 2013 Indledning Glostrup Kommune lægger stor vægt på, at børn trygt kan færdes i institutioner og foreninger. Derfor vil kommunen med denne folder give foreninger
Læs mereUnderretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk
Underretningsguide for institutioner, skoler og andre fagfolk Hvad skal du gøre før du underretter Børn og unge kan reagere forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereSKOLE: Seksuelle overgreb
DIALOG SKOLE SKOLE: Seksuelle overgreb En mand har tidligere begået seksuelle overgreb mod børn. Ved retssagen bliver han dømt og har nu afsonet sin straf. Manden er for nylig flyttet ind hos sin nye kæreste,
Læs mereRetningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.
1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereHandleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn
Handleguides til fagpersoner - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Bekymring, mistanke og viden om overgreb... 4 Gode råd til samtalen
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mere