BILAG 7. Bemærkninger i 1. offentlighedsfase. Vindmøller ved Hørslev. 18. august til 15. september 2010

Transkript

1 BILAG 7 Vindmøller ved Hørslev Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 18. august til 15. september 2010 NB: Høringsbreve og de dele af høringsbreve, der er indsendt som kopier af andre høringssvar udelukkende som medunderskrivere, indgår ikke i bilaget.

2 Indhold (bemærkningerne er yderligere indekseret i bookmarks ) 1. Offentlige myndigheder og institutioner 1.01 IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København 1.02 Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 Skanderborg 2. Organisationer og foreninger 2.01 Landsbyrådet Herskind-Skivholme v/formand Mogens Grejsen 2.02 Hørslevgruppen v/annie Mygind 2.03 Harlev fællesråd v/formand Arne Nielsen 2.04 Fællesledelsen i Hertha v/skjold Fink 2.05 Landsbyrådet Herskind-Skivholme v/ formand Mogens Grejsen 2.06 Danmarks Naturfredningsforenings Skanderborg Afdeling v/ formand Olaf Møller 2.07 Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard 2.08 Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard 2.09 Hørslevgruppen v. formand Jens Laurids Jensen og Solbjerggruppen v. formand Gunner N. Thomassen 2.10 Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard 2.11 Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard 2.12 Hørslevgruppen v. formand Jens Laurids Jensen og Solbjerggruppen v. formand Gunner N. Thomassen Privatpersoner 3.01 Anna Scott Jessen og Anders Gammelgaard Nielsen 3.02 Anne-Mette Hjortshøj 3.03 Jens Kirk Foged 3.04 Jette Boye 3.05 Tina og Jakob Olesen 3.06 Kim Dyrlund Schütt 3.07 Mads Wedel-Ibsen 3.08 Lennart Sørensen 3.09 Birte Holt 3.10 Johan Tino Frederiksen 3.11 Ole Wadsholt 3.12 Steen Nørgård 3.13 Bettina og John Bjerg Iversen 3.14 Allan Pedersen m.fl Søren Halkier Christensen og Thawarn Christensen 3.17 Susanne Andersen 3.18 Klaus Jørgen Gierl 3.19 Gitte Mygind du Plessis 3.20 Jens Hov 3.21 Bente Hansen Kjærsgaard 3.22 Kathrine Møller Hansen og Henrik Madsen m.fl Kirsten og Ivan Berthelsen 3.24 Matthias Kurt 3.25 Skjold Fink 3.26 Bente og Hans Gravholt 3.27 Rita Lambrecht 3.28 Niels Poulsen 3.29 Torben Wahlstrøm 3.30 Kent Reinhart Nielsen 3.31 Ib og Tove Vejlgaard

3 3.32 Majken Haagensen 3.33 Jesper Christiansen 3.34 Jesper Viborg Bergmann 3.37 Michael Olsen 3.38 Mette Grohmann 3.39 Rikke Rasmussen 3.40 Leif Pedersen 3.41 Bent Lyshøj m.fl Hanne og Hans Nielsen 3.43 Laila Bach Sørensen 3.44 Arne Mouridsen 3.46 Familien Holm-Hørlyck 3.47 Familien Engsted 3.48 Lars og Annika Fillipsen 3.49 Bjarne Sørensen 3.50 Ella og Troels Værum Kristensen 3.51 René Nielsen 3.52 Tommy Lorenzen 3.53 Britta og Jens Tønning 3.54 Annelise Bach Bodalia 3.55 Niels Poulsen 3.56 Karsten Balsgård Nielsen 3.57 Kristian Søberg 3.58 Lise Christensen 3.59 Kirsten Nygaard og J.L. Sørensen 3.66 Tove og Ib Vejlgaard 3.67 Helle og Jens-Jørn Kristensen 3.68 Andrew du Plessis 3.69 Tine Vayland Christensen 3.70 Rune Fink Isaksen 3.71 Henrik Madsen 3.72 Sigga Isaksen og Peter Sletskov 3.73 Sofia Maria Bang Elm 3.74 Kirsten og Aage Porup Andersen 3.75 Lene og Niels Troest 3.76 Ruth og Bent Reiche 3.77 Simon 3.78 Jonas May 3.79 Helene Rygaard Jensen 3.80 Birgit Jensen m.fl Marianne Andersen 3.82 Jan Brender og Margit Thygesen 3.83 Jakob Hedegaard Andersen 3.84 Naja Pernille Hansen 3.85 Torben Sollyst Mikkelsen på vegne af hans far Hans Jørgen Mikkelsen 3.86 Karin Østergaard 3.87 Iben Leimann og Claus Luksassen 3.88 Jacob Callesen 3.89 Birgit Siegfredsen 3.90 Ranatha Mostraom 3.91 Ida Sørensen m.fl

4 Lisbeth Karin Hansen :57 To: cc: Lone Trærup Subject: Besked fra Lisbeth Karin Hansen på Mon, 6 Sep :57: "'haue@aarhus.dk'" <haue@aarhus.dk>, "'planlaegningogbyggeri@aarhus.dk'" Til: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk> cc: Lone Trærup <lotr@itst.dk> Ved SV: Vedr.: Vindmølle i Solbjerg og Vindmøller i Hørs lev r.: Århus Kommune Teknik og Miljø Kalkværksvej Århus C Att: Hanne Auerbach Vedr. Vindmølle i Solbjerg og Vindmøller i Hørslev IT- og Telestyrelsen har modtaget kommunens af 18. august 2010 angående ovennævnte og skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området. Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie. Udover IT- og Telestyrelsen har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til andre planer end lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører. En liste med radiokædeoperatører er tilgængelig på IT- og Telestyrelsens hjemmeside - på dette link: adiokede/radiokedeoperatorer-1/radiokedeoperatorer/?searchterm=none. Det kan endvidere oplyses, at IT- og Telestyrelsen meget gerne modtager planforslag på adressen itst@itst.dk. Med venlig hilsen Lisbeth Karin Hansen Sekretær Mobilkontoret Direkte telefon: lk@itst.dk Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 1 af 244

5 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 DK-2100 København Ø. Telefon: Fax: Besøgsadresse: Artillerivej 88 DK-2300 København S. Fra: Dorthe Grønlund Hansen På vegne af I-ITST - enhedspostkasse Sendt: 18. august :48 Til: I-MOB - enhedspostkasse Emne: VS: Vedr.: Vindmølle i Solbjerg og Vindmøller i Hørslev Fra: Hanne Auerbach [mailto:haue@aarhus.dk] Sendt: 18. august :58 Emne: Vedr.: Vindmølle i Solbjerg og Vindmøller i Hørslev Link til "Vindmølle ved Solbjerg" og "Vindmøller ved Hørslev" Med venlig hilsen Hanne Auerbach Overassistent Planlægning og Byggeri - Teknik og Miljø - Århus Kommune Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej Århus C Tlf Mail: haue@aarhus.dk Officielle mails sendes til Planlægning og Byggeris hovedpostkasse planlaegningogbyggeri@aarhus.dk ->Pas på miljøet - udskriv kun denne hvis det er nødvendigt Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 2 af 244

6 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Århus C planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Dato: 14. september 2010 Sagsnr.: 10/67602 Århus Kommunes offentlige høring om vindmøller ved Hørslev. Århus Kommune har fremsendt debatoplæg forudgående offentlighed der har til formål at indkalde ideer og forslag til indholdet i det kommende forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse m.v. for et vindmølleområde ved Hørslev. Det er Skanderborg Kommune noget uforstående overfor, da byrådet i forbindelse med Århus Kommunes forslag til Kommuneplan 2009 har gjort indsigelse mod vindmølleområdet. Indsigelsen er begrundet i Skanderborg Kommunes stærke interesse i områdets udvikling, da vindmøller på det sted vil hindre udvikling af centerbyerne Skovby og Herskind. Området ligger tillige i udkanten af naturområdet Lyngbygård Ådal. Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Tlf Teknik og Miljø Planlægningsafdelingen Knudsvej Ry Århus Kommune må derfor forvente, at Skanderborg Kommune også vil gøre indsigelse mod et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, jf. planlovens 29 b, stk. 1 og stk. 3. Med venlig hilsen Inger Juul Planlægger Dir. tlf.: inger.juul@skanderborg.dk Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 3 af 244

7 Herskind d.2.sept.2010 Til Århus Kommune Indsigelse vedrørende Århus Kommunes placering af vindmøller ved Hørslev I sin netop udsendte pjece efterlyser Århus Kommune ideer og forslag fra offentligheden til den videre planlægning. På vegne af borgere i Herskind og omegn skal jeg hermed fremføre vores syn på den påtænkte mølleplacering. Indledningsvis vil vi påstå at hele processen er kørt på et forkert grundlag, idet man har markedsført placeringen som værende ved Hørslev.. og ikke ved Herskind, som i lige så høj grad om ikke i højere grad bliver berørt af gener ved opførelsen. Man illustrerer fortsat fra Århus kommunens side sin manglende viden eller interesse for, hvad der foregår på den anden side af hegnet ved i den udsendte pjece, at placere Herskind i Faurskov kommune!!!.. Gid det var såvel fristes man til at sige. Men vi bor altså i Skanderborg Kommune! Tro det eller ej. Vi ved at vores kommune har forsøgt at påpege den meget uheldige placering, men trods indsigelserne har Århus kommune siddet indvendingerne overhørigt. Hvordan skal vi kunne tro, at man nu vil lytte til indvendinger (ideer!?) som tidligere er blevet ignoreret. Og i det hele taget er det svært at mande sig op til den slags, når hele grundlaget for beslutningen om placeringen forekommer forrykt. Det kan ikke passe, at man bare fortsætter af et spor, hvor hele grundlaget er forkert. Det føles, som om vi nu bogstaveligt talt er kommet i møllen. Men vi skal da ikke undlade at pege på nogle af de mange betænkeligheder, vi har. Værdien af den netop foretagne naturgenopretning ved genslyngningen af Lyngbygård Å ødelægges Udsigten fra Herskind by vil blive domineret af de 2 kæmpe vindmøller Sporet i Herskind, som er vores lokale rekreations og motionssti vil ikke længere være attraktivt at færdes på, da den på en trækning passerer tæt forbi de foreslåede møller. Støj og genskin fra møllerne vil forringe livskvaliteten for borgere i Herskind væsentligt Man ødelægger et fint rekreativt område Angående Forslag og ideer???.tja: Stop det Drop forslaget om vindmøller ved Lyngbygård ådal! Med venlig hilsen Landsbyrådet for Herskind Skivholme Mogens Grejsen, formand Landsbyrådet er stiftet den og består af 5 personer valgt af Fællesrådet for Herskind/Skivholme Landsbyrådets opgave er at varetage, klarlægge og koordinere ønsker og behov fra borgere i Skivholme Sogn Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 4 af 244

8 Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 5 af 244

63 HARLEV FÆLLESRÅD Nyvangsvej 9 * 8462 Harlev J * post@harlevfr.dk * Website: Århus Kommune 15. September 2010 Planlægning og byggeri Kalkværksvej Århus C Første høringsfase vedrørende vindmøller ved Hørslev Hensigten med første høringsfase er at indkalde ideer og forslag til indholdet i det kommende forslag til kommuneplantillæg vedrørende en eventuel placering af to vindmøller ved Hørslev. Høringen er igangsat på grund af en konkret ansøgning om at opstille to vindmøller med en totalhøjde på 125 m til 135 m. Det er Harlev Fællesråds principielle opfattelse at så store vindmøller kun bør etableres som havmøller, og at der inden for Århus nærområde findes gode muligheder for at kunne finde placeringer til havs, der ikke vil være til gene for beboere. Harlev Fællesråd er bekendt med at Århus Kommune skal udarbejde en VVMredegørelse, hvis man efter denne første fase beslutter at gå videre med sagen. Der erogså anført i høringsmaterialet hvilke områder der vil indgå i denne redegørelse. Harlev Fællesråd vil lægge vægt på at følgende forhold bliver meget nøje beskrevet i denne redegørelse Støjbelastning for beboere i nabolaget til møllerne herunder beboere i Hørslev, Hørslevbole, Herskind og Skovby. Der må også foretages en grundig vurdering af nattestøj og den såkaldte lavfrekvensstøj. Den visuelle forurening i form af de blink, der forekommer fra vingerne og som erfaringsmæssigt er belastende især ved solopgang og solnedgang. De miljømæssige konsekvenser for landskabet omkring den nylig genoprettede Lyngbygaard å. Hvilke konsekvenser de to møller vil få for dyrelivet og fuglelivet i området. Harlev Fællesråd vil endvidere pege på, at placeringen af de to vindmøller ved Hørslev ligger så tæt på grænsen til Skanderborg Kommune, at det helt klart vil berøre Skanderborg Kommunes muligheder for byudvikling, både på kort og på lang sigt. Århus Kommune må derfor sikre, at placeringen er afklaret fuldt ud med Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 60 af 244

64 Skanderborg Kommune, inden der træffes beslutning om en eventuel fortsættelse af planlægningen af det pågældende projekt. Med venlig hilsen Arne Nielsen Formand for Harlev Fællesråd Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 61 af 244

65 ÅRHUS KOMMUNE Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Århus C Sendt pr. mail til: PLANLAEGNINGOGBYGGERI@AARHUS.DK Vindmøller ved Hørslev - ønsker og krav til, hvilke forhold der skal belyses i VVM-redegørelse og Miljørapport. Nedenstående spørgsmål og krav skal tages med i udformningen af den VVM undersøgelse og miljørapport, der er en forudsætning for, at kommunen kan tage stilling til evt. opførelse af 2 vindmøller ved Hørslev. Hertha er et levefællesskab med 20 voksne psykisk udviklingshæmmede og ca. 115 almindelige beboere. Det ligger i udkanten af Herskind nord for Lyngbygård å og ca. 1 km fra den nærmeste af de påtænkte møller ved Hørslev. Fællesledelse i Hertha har status som en grundejerforening og har bemyndigelse til at administrere lokalplanen for området. Fællesledelsen har indsamlet spørgsmål blandt beboerne i Hertha, og har på den baggrund formuleret nedenstående krav og ønsker. Der hersker en udpræget bekymring for sundhedsskadelige effekter af møllerne, også set i lyset af at der blandt os bor mange særligt følsomme mennesker. Generelt er der i Hertha positive holdninger til alternativ energi også vindmøller. Men disse store vindmøller er af en størrelse, vi endnu ikke kender til. Derfor vil vi have grundige undersøgelser og seriøse overvejelser, inden der tages stilling til, om møllerne skal stilles op. Generelle krav Alle simuleringer, dvs. visuelt: Af landskabets forandring, skyggekastning og lysafmærkning lydmæssigt: Af den støj møllerne frembringer skal foretages for de største / højeste møller, der vil kunne placeres på området. I prospektet er det møller på m. Alle simuleringer skal foretages med 2 samtidigt kørende møller, så bidraget fra begge møller medtages Der skal foretages simuleringer og beregninger ved alle bebyggelser indenfor 2.0 km fra møllernes påtænkte placering, og ikke kun 4 x møllehøjden, fordi der i medierne ikke synes at være enighed om, hvor langt væk møller af denne størrelse generer. Forhold omkring Natur Lyngbygårds å-dal er netop blevet genoprettet som slynget å for et større millionbeløb og indviet af fhv. miljøminister Troels Lund Poulsen. Formålet er bl.a. at øge fuglelivet, og der er bevilget midler til fugletårn og P-plads i området. Nattergale er en af de helt særlige kvaliteter ved området. Det er oplagt at disse naturværdier trues ved at få placeret en kæmpemølle mindre en 100 m væk. Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 62 af 244

66 Vi ønsker bl.a. information om, hvilken form for lysafmærkning der er påkrævet på møllerne. Virkningen af lysafmærkningen bør vurderes ud fra en konkret demonstration på lokationerne, f.eks. med en ballon. Det ønskes afklaret om dette nyligt genetablerede naturområde ikke har en status som beskyttet område, således at der er særlige krav til afstand fra støjkilder og visuel forstyrrelse. Støj Vi stiller krav om, at koordinaterne for de punkter, hvor der i første omgang bliver simuleret støjdata for - og efterfølgende bliver foretaget kontrolmålinger på - kommer ud til høring, så relevansen af målepunkterne kan kommenteres af den berørte lokalbefolkning - bl.a. af Herthas beboere. Vi forventer, at VVM undersøgelsen fremkommer med støjbelastningskort ved forskellige vindhastigheder, således at effekten kan vurderes i hele ådalens udstrækning, hvor afstanden til møllerne er mindre end 2 km. Når støj undersøges, skal der skal gøres rede for både lavfrekvent støj og anden støj - både ved små og store vindhastigheder. Der er blandt videnskabsfolk uenighed om, hvilken betydning lavfrekvent støj har, og vi ønsker al information stillet til rådighed repræsenterende begge fløje i den diskussion, der føres mellem videnskalbsfolkene. Vi ønsker at kende den konkrete dokumentation fra eksisterende møller på 135 m og derover i Danmark for, hvilke problemer den lavfrekvente støj har givet inden for 2.0 km s afstand. Ud fra denne dokumentation ønskes en vurdering af, hvor meget lavfrekvent støj Hertha bliver udsat for. Der skal foretages simulationer svarende til stille nætter, hvor man normalt vil opholde sig i haver og har åbentstående vinduer. Vindhastigheden ved jorden er da lav, men ikke nødvendigvis i 135 m s højde. Baggrunden for dette er, at erfaringerne fra eksisterende kæmpemøller i Danmark påpeger, at støjen på stille aftener og nætter er meget generende med irritation, hovedpine, udmattelse og søvnbesvær til følge. Hertha ønsker at vide, hvad vi konkret bliver udsat for i kraft af de påtænkte møller, fordi en del af vores indbyggere er særligt følsomme pga. deres handicap. Skyggekast. Da stroboskopisk skyggekast kan være en psykisk gene, skal belastningen beskrives meget detaljeret. Der skal opstilles systemer, som måler stroboskopisk skyggekast ved udsatte ejendomme, og som - om nødvendigt - standser møllerne indtil solen er gået i en anden position. Der skal derfor i VVM redegørelsen tages stilling til hvor disse målepunkter skal placeres. Et særligt usikkerhedsområde, der er blevet rejst af beboere i Hertha er møllernes skyggekast ved kraftigt måneskin. Mange huse i Hertha har udsigt til en lavtstående måne i mørke nætter, og stroboskopisk skyggevirkning fra møllerne vil være ekstra generende om natten pga de meget større kontraster. Også dette fænomen ønskes belyst i VVM undersøgelsen og VVM rapporten. Flg. andre spørgsmål er indsendt til Fællesledelsen fra beboere i Hertha: 1) Når vindmøller i havet generer mennesker mindre end vindmøller på land, hvorfor skal disse vindmøller så placeres på land? 2) Hvorfor tænkes placering af vindmøller ikke ind i en national plan, hvor man rydder større områder for beboelse, i stedet for en lokal plan? 3) Hvordan samarbejder Århus Kommune og Skanderborg kommune om placeringen af vindmøller. Hørslev er set fra Århus Kommune i udkanten af kommunen, men Vi opfatter os ikke som boende i Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 63 af 244

67 udkanten af Skanderborg Kommune. Nu, hvor Amterne ikke længere regulerer landskabet, etablerer man så en fælles planlægning, og bringer Århus Kommune sine forslag til høring i nabokommunerne inden man foreslår placeringer? Hvis der skal opsættes møller, ville det vindhensynsmæssigt så ikke være mere hensigtsmæssigt at søge om en placering ud imod Skivholme kirke området, - mere på "toppen"? Fællesledelsen forventer respons på hvordan vores ønsker og krav tænkes indarbejdet i VVM undersøgelsen. Med venlig hilsen Fællesledelsen i Hertha Leif Hansen, Landsbyvænget 10, 8664 Galten Bodil Pedersen, Landsbyvænget 13A, 8664 Galten Merete Bloch, Landsbyvænget 19G, 8664 Galten Jette Boye, Landsbyvænget 29A, 8664 Galten Skjold Fink, Landsbyvænget 19D, 8664 Galten Tommy Schou Pedersen, Landsbyvænget 31, 8664 Galten Søren Hansen, Landsbyvænget 12, 8464 Galten Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 64 af 244

69 DN Skanderborg Afdeling Til Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8000 Århus C Sendt pr. mail til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk med kopi til skanderborg.kommune@skanderborg.dk og kopi til soeren.hoejager@skolekom.dk formand for DV s Århus afdeling Indsigelse mod kæmpevindmøller ved Lyngbygård Ådal DN går ind for vindenergi, men betinger sig, at man friholder beskyttet natur og udpegede værdifulde landskaber fra vindmøller. DN bakker op om en overordnet planlægning for vindmøller på havet. Placering af 2 stk 135 m høje vindmøller den ene 100 m syd for et naturområde syd for Herskind lige op til Lyngbygård Å, som for få år siden blev genslynget, strider mod hensynet til naturen. Det er tæt på Bolmosen, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, og hele ådalen er udpeget som Område af særlig landskabelig interesse. Ådalen er udpeget som spredningskorridor, som betyder, at ubrudte natursammenhænge skal bevares og om muligt forbedres. Dette kaldes også for Naturnetværk. Placeringen er tæt på kommunegrænsen, og generer forholdene i nabokommunen, og derfor bør beboerne her orienteres, og der bør indhentes kommentarer fra dem. Det er ikke sket, hvilket Danmarks Naturfredningsforenings Skanderborg Afdeling er forundret over. For nogle år siden blev Sporet ved Herskind etableret. Det går ned i ådalen og benyttes af mange, der nyder naturen og det fugleliv, der er i området. Lyngbygård Å blev for få år siden ført tilbage til omtrent det forløb, den havde før udretningen i 1930 erne. Det kostede flere mio.kr. Der er planer om at opføre et fugletårn ved sporet, så naturen og herunder fuglelivet bedre kan iagttages. Dette forringes meget. I forbindelse med arbejdet med genslyngningen af Lyngbygård Å (173 ha) skrev Århus Amt følgende: I Århus Amts Regionplan 2005 er ådalen udpeget som naturområde og muligt naturområde, hvilket medfører, at levesteder for vilde dyr og planter skal bevares og om muligt forbedres. Ådalen er endvidere udpeget som spredningskorridor, hvilket betyder, at ubrudte natursammenhænge skal bevares og om muligt forbedres, f.eks. ved etablering af nye naturområder og ved anlæg af faunapassage til afhjælpning af væsentlige spærringer. Århus Amt har i Naturkvalitetsplan 2005 målsat og prioriteret de 3-beskyttede arealer, som findes i ådalen. For alle de registrerede 3-områder i Lyngbygård Ådal gælder, at de er B-målsatte. Det betyder, at områdernes samlede værdi som levested for dyr og planter i særlige tilfælde kan øges ved at gennemføre mindre ændringer fra én naturtype til en anden. I Lyngbygård Ådal har Århus Amt registreret 3-beskyttede naturområder som ferske enge, moser og søer/ vandhuller. Desuden er hele Lyngbygård Å på strækningen gennem projektområdet (173 ha) også udpeget som 3-beskyttet vandløb. Den største koncentration af 3-beskyttede arealer ligger omkring Bolmose i den østligste del af projektområdet. I alt er ca. 30 % af projektområdet udpeget som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Disse arealer er i 2007 blevet endeligt udpeget som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 af Århus og Skanderborg Kommuner. Senere i teksten omtales, at der forekommer mange arter af flagermus i området. Canadiske undersøgelser viser, at flagermus dør på grund af pludselige trykfald i lungerne. Undersøgelser af døde flagermus ved vindmøller viser, at kun få havde brudskader, men 90% havde indre blødninger, som svarer til dem, som dykkere får i lungerne. Er disse forhold undersøgt i Danmark? Flagermus er beskyttet af EU s habitatsdirektiv, og derfor kræves der særlig beskyttelse af dem. Beboere i Hørslev, Hørslevbol, Skovby N, Skovby, Skivholme og i Herskind har er observeret flagermus i deres område. Udover ovenstående naturhensyn kan der nævnes de mange gener for beboerne i området. Det drejer sig bl.a. om støjbelastning og visuelle konsekvenser. Disse skal ikke omtales nærmere, men der er forståelse for, at beboerne er meget utrygge ved at få meget store vindmøller placeret tæt ved deres beboelser. Med venlig hilsen Olaf Møller, formand Danmarks Naturfredningsforenings Skanderborg Afdeling Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 66 af 244

70 Kære byrådspolitikere i Århus Vi skriver til Jer i håb om, at I vil gå i dialog med os om planerne om at sætte kæmpevindmøller på meter op ved Hørslev. Den fastsatte mindsteafstand til beboelse på 4 x møllens højde tager ikke tilstrækkeligt højde for støjgenerne, specielt i form af lavfrekvent støj. Vi undrer os således over, at Århus Kommune vil sætte så store vindmøller op tæt på landsbyer og bysamfund og derved påføre et urimeligt stort antal mennesker alvorlige støjproblemer. Vi har derfor 3 spørgsmål, vi gerne vil stille jer: 1. Vil Århus Kommune sikre de berørte borgere i Hørslev, Herskind, Skovby og Hørslevbole ved at sørge for, at de generelle støjgrænser for industri overholdes ved vindmøller, der opstilles i kommunen? Vindmøller må støje 39dB i byzone og 44 db på landet, også om natten. De almindelige støjkrav til industrivirksomheder og andre støjkilder er højst 35dB om natten. Denne forskel på 5dB forøger støjtrykket to til tre gange. Naboer til kæmpevindmøller kan altså risikere, at de om natten må udholde et støjtryk, der er to til tre gange større fra vindmøller end fra anden industri. Hertil kommer, at der overhovedet ingen særskilte grænser er for lavfrekvent støj fra vindmøller, sådan som der er fra andre industrianlæg. 2. Er I enige med Miljøstyrelsen og skiftende miljøministre, når de stadig fastholder, at den lavfrekvente, brummende støj fra kæmpevindmøller ikke er et problem? Erfaringerne fra et voksende antal naboer til de nye kæmpevindmøller beretter ellers om søvnløse nætter og ekstreme støjgener op til flere kilometer væk fra møllerne. Og Aalborg Universitets akustikafdeling, som regnes for verdens førende inden for lavfrekvent støjmåling, har påvist, at store vindmøller udsender relativt mere lavfrekvent støj end mindre møller. Den lavfrekvente støj udbreder sig bedre end anden støj, og den har nemmere ved at trænge ind i boligerne. 3. Hvordan opfatter I naboprotesterne mod kæmpemøller på land og de mange indsigelser, kommunen har modtaget? Direktøren for Danmarks Vindmølleforening vurderer, at modstanden skyldes "fantasifulde myter og skrækhistorier, der vandrer rundt som gode historier". Sådan ser vi ikke på det i Landsforeningen Naboer til Kæmpemøller, der blev stiftet i efteråret 2009 og på mindre end et år er vokset fra 5 borgergrupper til over 60, og flere er på vej. Landsforeningens formål er bl.a. at arbejde for ændret lovgivning og derved sikre berørte naboer til kæmpevindmøller mod urimelige gener. Foreningen ønsker bl.a. skærpede støjbegrænsninger for kæmpevindmøller, så de sidestilles med andre støjkilder. Vi håber, kommunen vil træffe beslutninger, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for borgernes livsvilkår. Vi mener, kæmpevindmøllerne hører til på havet, hvor de kan samles i langt større og mere effektive havvindmølleparker. Vi ser frem til Jeres svar og håber på en konstruktiv dialog. Hørslevgruppen består af borgere fra Hørslev, Herskind, Skovby og Hørslevbole går ind for bæredygtig, grøn energi, d.v.s. den grønne energi skal anlægges i harmoni med mennesker og natur Med venlig hilsen, Hørslevgruppen v/talsmand Tanja Foged Gammelgaard Hørslevvej 123, Hørslevbole 8462 Harlev J Telefon Mobil I adviseres hermed om, at dette brev sendes som pressemeddelelse om et par dage. siger NEJ TAK til de planlagte kæmpevindmøller tæt på vores boliger på grund af gener for naboer, natur og landskab er medlem af Landsforeningen Naboer til kæmpevindmøller er for havvindmøllerparker inviterer til et borgermøde den 2/11 i Herskind Forsamlingshus Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 67 af 244

71 Annie Mygind mail.com> :28 Til cc Emne Aage Rais-Nordentoft Ango Winther Bünyamin Simsek Camilla Fabricius Claus Thomasbjerg Dorthe Laustsen Gert Bjerregaard Hanne Vinther Hans Halvorsen Henrik Vestergaard Hüsein Arac Jan Ravn Christensen Jette Jensen Jette Skive Kate Runge Kristian Würtz Lars Skov Laura Hay Lone Norlander Smith Lotte Cederskjold Nicolai Wammen Niels Brammer Niels Brøchner Niels Selchau-Mark Peter Udengaard Rabih Azad-Ahmad "Steen B. Andersen" Tatiana Hjorth Sørensen Thomas Hougaard Pedersen Thomas Medom Vindmøller ved Hørslev Kære byrådsmedlem Århus Kommune har i kommuneplan 2009 udpeget 6 arealer til opstilling af vindmøller herunder et areal ved Hørslev. I kommuneplanen står, at denne udpegning er en bruttoudpegning og at I løbet af det konkrete planlægningsforløb kan det vise sig, at det grundet forskellige hensyn ikke er muligt at opstille vindmøller i et eller flere af de udpegede områder. Det udpegede vindmølleareal ved Hørslev ligger meter fra Bolmose, som er en del af Lyngbygård Ådal. For nogle få år siden var området er en del af et stort projekt, hvor der blev brugt et større millionbeløb på at genetablere åforløbet for Lyngbygård Å samt at etablere vådområde. Vi mener ikke, der skal opstilles vindmøller klods op af dette naturskønne område og vi beder om, at der ikke tages videre planlægningsskridt jf. kommuneplanen. Vi beder dig derfor om at læse nedenstående, inden du skal være med til beslutte, om der skal opstilles vindmøller i området: For nogle år siden blev Sporet ved Herskind etableret, som går gennem ådalen og som dagligt benyttes af mange naturelskere. Via Grønt Partnerskab er der bevilget penge til opstilling af et fugletårn med udsigt over mosen. Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 68 af 244

72 Ådalen er udpeget som spredningskorridor (naturnetværk), hvilket betyder at ubrudte natursammenhænge skal bevares og om muligt forbedres. I kommuneplanen står: I naturnetværket skal ubrudte natursammenhænge bevares og i videst muligt omfang forbedres. Naturnetværket skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Området ved Bolmose er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, der skal sikre, at der ikke sker ændringer i naturområdet. I kommuneplanen står: Søer, vandløb og vandhuller, moser, ferske enge, strandenge, heder og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, skal bevares. Tilstanden i naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, må ikke ændres. Området er udpeget som Område af særlig landskabelig interesse, som sikrer, at der skal tages vidtrækkende hensyn til området og landskabet omkring. I Kommuneplanen står: Store byggerier og tekniske anlæg, f.eks. vindmøller og højspændingsmaster, skal i videst muligt omfang undgås inden for områder af særlig landskabelig interesse. Nogle af anlæggene kan være så store, at de er synlige på meget lang afstand. Ved planlægningen er det derfor vigtigt at tage højde for, at anlæggene trods en placering uden for områder af særlig landskabelig interesse ikke kan påvirke landskabsoplevelsen inden for det landskabelige interesseområde. Området er i dag helt uden tekniske anlæg. I Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land anbefales det, at kommunerne identificerer områder, der er helt eller delvist uforstyrrede af vindmøller og andre større anlæg samt friholder disse områder for opstilling af vindmøller. Er du enig med os i, at der ikke skal opstilles vindmøller ved Hørslev? Venlig hilsen Tanja Foged Gammelgaard Talsmand for Hørslevgruppen Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 69 af 244

73 ----- Videresendt af Karin Rathcke/MAG5/M5/AAK den : Annie Mygind ail.com> :53 Til cc Emne Laura Hay Anbefaling fra Solbjerg- og Hørslevgruppen Kære Laura Hay Vi er taknemmelige for, at du og din forvaltning i Århus Kommune modtager og besvarer henvendelser fra borgerne så seriøst. På nuværende tidspunkt er der, så vidt vi har kunnet undersøge, opstillet vindmøller i Danmark af samme størrelse som de planlagte i Solbjerg og Hørslev. Ingen af disse steder bliver tilnærmelsesvist så mange naboer berørt af generne, som det kan blive tilfældet i Solbjerg, Herskind, Skovby, Hørslevbol og Hørslev. Vi håber, Århus Kommune vil stoppe projekterne og finde mere egnede mølleplaceringer uden gener fore mennesker, natur og landskab. Med venlig hilsen Annie Mygind sekretær i Hørslevgruppen P.S. Vi sender også brevet til medlemmerne i Teknisk Udvalg Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 70 af 244

74 Hørslev & Solbjerg, d.28/ Att: Laura Hay Rådmand for Teknik og Miljø Århus Kommune Kære Laura Hay Mange tak for dit svar vedrørende kæmpevindmøller ved Hørslev. Vi er meget glade for, at du behandler vore indsigelser og henvendelser med så stor alvor. Bekymringen for alvorlige og sundhedsskadelige støjgener for naboer til de påtænkte kæmpevindmøller, deler vi med borgere i Solbjerg, Herskind, Hørslevbole, Skovby Nord og Hørslev. Derfor har vi i Hørslev-gruppen og Solbjerg-gruppen indledt et samarbejde om nedenstående anbefaling, som vi tillader os at fremsende i håb om, at du, Teknisk Udvalg og Byrådet vil tage dem med i Jeres overvejelser. Du skriver, at Århus Kommune arbejder "med planlægning for opstilling af store vindmøller på grundlag af de grænseværdier for støj, der officielt er gældende". Vi går ud fra, at du og forvaltningen i Teknik og Miljø er bekendt med den usikkerhed, der hersker på området for lavfrekvent støj fra store vindmøller. Vi har i begge vore grupper, truffet et klart valg om, at vore argumenter skal bero på valideret viden og ikke skræmmekampagner. Derfor har vi intensivt søgt, at skaffe os indsigt i såvel dansk som international forskning på området. De mange undersøgelser peger entydigt i retning af, at kæmpevindmøller har meget alvorlige konsekvenser for beboerne i nærområderne. På den baggrund anmoder vi om, at møllerne tages helt af bordet, idet vi håber, at byrådet vil vægte den allerede opnåede viden, til fordel for de to områders borgere. Vi har i nedenstående anbefaling resumeret vore argumenter. Efterfølgende har vi afsnittene 1 4 underbygget argumenterne dybere: 1. Manglende støjsikkerhedsmargin ved projektering 2. Dansk viden om vindmøller og lavfrekvent støj 3. Usikkerhed vedr. måling af lavfrekvent støj 4. Utilstrækkelige grænseværdier for vindmøllestøj og sundhedsrisici [1] Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 71 af 244

75 Anbefaling fra Hørslev- og Solbjerg-gruppen På baggrund af vores gennemgang af dansk og international viden vedr. vindmøllestøj af både lav- og normofrekvent karakter, opfordrer Hørslev- og Solbjerg-gruppen hermed Århus Kommune til helt at stoppe planerne om etablering af industrielle vindmøller så tæt på beboelse. Dette begrunder vi med følgende: Projekterne i Hørslev og Solbjerg er projekteret med en yderst begrænset støjsikkerhedsmargin på blot 0,5 og 0,3dB(A). Dette er bestemt ikke tilstrækkeligt og tager hverken højde for, at vindmøllerne slides med tiden og dermed vil udsende mere støj, eller den individuelle støjvariation, der er fra vindmølle til vindmølle af samme fabrikat og model. Endelig er der heller ikke taget højde for usikkerheden ved beregning vha. WindPRO-softwaren. Dette betyder, at vindmøllerne vil have mere end svært ved at overholde gældende dansk støjlovgivning. (Se afsnit 1) Vindmøller støjer ofte meget mere om natten end om dagen jf. Van den Bergeffekten. Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge dette. Det er urimeligt at etablere industrielle vindmøller tæt på boliger, inden denne problemstilling er belyst grundigt. Støjer vindmøllerne mere om natten, kan de kræves nedtaget eller helt stoppet om natten. (Se afsnit 4) Der er urimelig megen usikkerhed om, hvorvidt dansk lovgivning for lavfrekvent støj kan overholdes i de nærmeste boliger. Miljøstyrelsens egne tal fra 2006, Deltas rapport fra 2008 samt Ålborg Universitets rapport fra 2010, viser alle, at grænseværdien på 20dB(A) er overtrådt. Usikkerheden skal komme borgeren til gode. (Se afsnit 2 og 3) De danske støjgrænser for vindmøllestøj er ikke differentieret fra dag til nat. Således er naboerne til vindmøllestøj ikke beskyttet på samme måde, som det er tilfældet for andre danske borgere, der udsættes for støj. Dette er ikke rimeligt. (Se afsnit 4) Støjgrænseværdierne på 44dB(A) ved 8m/s ligger 9dB(A) over det anbefalede niveau, hvis man vil projektere vindmøller og undgå støjrelateret helbredspåvirkning, jvf Kampermann & James (Se afsnit 4) Seriøse udenlandske undersøgelser samt danske erfaringer tyder på, at vindmøllestøj kan medføre forstyrret nattesøvn hos en væsentlig andel af befolkningen inden for en radius af halvanden til to kilometer fra vindmøllen. Forstyrrelser af nattesøvnen skal tages alvorligt. Der er meget stærk videnskabelig evidens, der peger på en lang række af markante negative helbredspåvirkninger som følge af forstyrret nattesøvn. (Se afsnit 4) Århus Kommune bør fastholde sine egne målsætninger fra Kommuneplanen 2009: A) Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode [2] Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 72 af 244

76 miljøer. B) Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn. Århus Kommune er formentlig klar over, at kommunen ifølge Planloven gerne må kræve større afstand mellem vindmøller og beboelse end minimumskravet på fire gange møllens højde. Frederikshavn Kommune stiller f.eks. et afstandskrav på minimum 1 km, og de sundhedsvidenskabelige anbefalinger, vi har set, er alle fra 1,5 km og opefter. Den samme mulighed er gældende i forhold støjgrænser, hvor kommunen gerne må sætte mere restriktive støjgrænser end det minimum, som miljøstyrelsen har sat. Med venlig hilsen Jens Laurids Jensen Formand for Hørslev-gruppen Gunner N. Thomassen Formand for Solbjerg-gruppen [3] Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 73 af 244

77 1. Manglende støjsikkerhedsmargin ved projektering I de konkrete vindmølleprojekter, som Ecopartner ønsker at etablere ved hhv. Hørslev og Solbjerg, er der udført en række støjberegninger med WindPro-softwaren. Hørslev- og Solbjerg-gruppen har fået adgang til disse støjberegninger efter regler om aktindsigt. Vi vil i den forbindelse gerne påpege, at Ecopartners forslag til vindmølleopstilling ved Hørslev og Solbjerg vil have overordentlig svært ved at overholde de officielle grænser for vindmøllestøj. Der er hverken taget højde for den anbefalede sikkerhedsmargin fra Danmarks Vindmølleforening på 2dB eller for den individuelle variation, der er i støjudsendelse fra mølle til mølle af samme model og fabrikat. Der er heller ikke taget højde for usikkerheder i selve støjberegningen af WindPro-softwaren. Af Faktablad P7- Støj fra vindmøller, udgivet af Danmarks Vindmølleforening står følgende: Det er klogt at have en ekstra margin - f.eks. 2 db(a) - i forhold til støjgrænsen, når møllens placering vælges. En vindmølle skal ikke kun overholde støjbekendtgørelsens krav på opstillingstidspunktet, men i hele møllens levetid. Når møllen først er stillet op, og det måske senere viser sig, at den støjer mere end tilladt, kan det være besværligt eller umuligt at støjdæmpe den effektivt. Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelser og meddele påbud i henhold til støjbekendtgørelsen. I rapporten Lavfrekvent støj fra store vindmøller af Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen står følgende: Der er forskelle på flere decibel på støjen fra forskellige møller af samme størrelse, selv for møller af samme fabrikat og model. I planlægningsfasen må man derfor indregne en sikkerhedsmargin for at sikre, at de rejste vindmøller vil overholde støjgrænserne. Der findes en international teknisk specifikation for dette, men den anvendes ofte ikke. For at tage højde for variationer mellem forskellige eksemplarer af samme møllemodel, bør der anvendes et højere lydeffektniveau ved projektplanlægning. Ifølge IEC TS , skal fabrikanterne specificere værdier, som er 1,645 gange standardafvigelsen mellem møller højere end middelværdien af møller af den givne model. Broneske 2 påpegede, at mølleproducenterne ofte specificerer værdier, som ikke har den sikkerhedsmargin, der er angivet i IEC TS Forfatterne af denne rapport har også det indtryk, at minimumsafstande til boliger ofte beregnes ud fra støjdata, der mangler en passende sikkerhedsmargin. Brug af data uden sikkerhedsmargin som for eksempel middelværdier for en given møllemodel, målinger fra en enkelt mølle, eller bedste gæt for fremtidens vindmøller giver i princippet en sandsynlighed på 50 %, for at 1 IEC TS , Wind turbines Part 14: Declaration of apparent sound power level and tonality values, International Technical Commission, Geneva, S. Broneske, Comparison of Wind Turbine Manufacturers Noise Data for Use in Wind Farm Assessments, Proc. Third International Meeting on Wind Turbine Noise, Aalborg, [4] Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 74 af 244

78 den/de faktisk opførte vindmølle(r) vil udsende mere støj end antaget, og at støjgrænserne vil blive overskredet, hvis projektet er planlagt lige til grænsen. I VVM-redegørelsen Vindmøller ved Rens Hedegård Plantage, Aabenraa Kommune (September 2009) er der anvendt edb-programmet WindPRO til beregning af støjforhold. Altså det samme program, som Ecopartner anvender til sine beregninger. Om disse beregninger skrives der i VVM-redegørelsen: Begge beregningsmetoder er dog behæftet med en samlet usikkerhed på +/- 2 db(a) Hørslev Ved beregningerne i Hørslev er der i pkt. L blot 0,5dB(A) sikkerhedsmargin ved 8m/s. Forslagets modelberegning af støjniveauet ved en vindstyrke på 8m/s viser et vindmøllestøjniveau over 40 db ved mange ejendomme i den vestlige del af Hørslev. Vi mener ikke, dette boligområde kan karakteriseres som det "åbne land", hvorfor den officielle støjgrænse ved disse ejendomme ikke er 44dB, men 39 db ved en vindstyrke på 8 m/s. Solbjerg Ved beregningerne i Solbjerg er der i byområdet ved Astrup markeret med pkt. N blot 0,3dB(A) sikkerhedsmargin ved 6m/s. Således må der ved begge projekter i hhv. Hørslev og Solbjerg udtrykkes stor bekymring om den manglende sikkerhedsmargin, som blot er på hhv 0,5 og 0,3dB(A). Dette er langt fra anbefalingen fra Danmarks Vindmølleforening på 2dB, som skal sikre at vindmøllen overholder støjkravene i hele vindmøllens levetid. Ecopartner har videre ikke angivet, at de støjdata, der ligger til grund for støjberegningerne overholder de internationale standarder i IEC TS Ecopartners beregninger tager således ikke højde for de individuelle variationer, der kan være fra vindmølle til vindmølle selv af samme model og fabrikat. Endelig angiver Ecopartner ikke, hvilken grad af usikkerhed, der er forbundet med støjberegningerne med WindPRO-softwaren. Denne mangel på realistiske sikkerhedsmarginer i forbindelse med projektering vil uden tvivl medføre, at vindmøllerne vil overtræde den gældende danske lovgivning. Herefter kan det vise sig at være besværligt eller umuligt at støjdæmpe den effektivt jf. faktabladet fra Danmarks Vindmølleforening. Ønsker Århus Kommune at gennemføre en projektering af vindmøller ved Hørslev og Solbjerg, der er på projekteringstidspunktet ikke overholder de anbefalede sikkerhedsmarginer? Og som med stor sikkerhed ikke vil overholde de danske støjgrænser i vindmøllernes hele levetid? [5] Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 75 af 244

79 2. Dansk viden om vindmøller og lavfrekvent støj I rapporten "Lavfrekvent støj fra store vindmøller" 3, Prof. Henrik Møller, Ålborg Universitet fra Juni 2010, nævnes i konklusionen: Resultaterne bekræfter den hypotese, at spektret af vindmøllestøj flytter sig nedad i frekvens med stigende møllestørrelse. Den lavfrekvente relative andel af den udsendte støj er højere for store vindmøller (2,3-3,6 MW) end for små vindmøller (< 2 MW). Hvis støjen fra de undersøgte store vindmøller har et udendørs A-vægtet lydtrykniveau på 44 db, det maksimale i den danske regulering af støj fra vindmøller, er der risiko for, at en betragtelig del af beboerne vil være generet af lavfrekvent støj, selv indendørs... Det er således hævet over enhver tvivl, at den lavfrekvente del af spektret spiller en vigtig rolle i støjen ved naboerne Ifølge Miljøstyrelsen har alle undersøgelser vedrørende lavfrekvent støj vist, at vindmøller, der overholder grænseværdierne iht. Vindmøllebekendtgørelsen, ligeledes overholder deres anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj (20dB(A) 4 ). Denne udlægning blev præciseret d.6/ , hvor Miljøstyrelsen med overskriften Ubegrundet frygt for lavfrekvent støj fra store vindmøller i et brev, noterede sig, at...når vindmøllerne overholder bekendtgørelsens støjgrænser, forventes støjen ikke at overstige Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj. Miljøstyrelsens konklusioner baseres bl.a. på en mindre undersøgelse fra 2005, der er publiceret i Notat - Lavfrekvent støj fra vindmøller pr. 31 maj I denne undersøgelse blev det udendørs støjniveau målt og herefter blev mængden af indendørs lavfrekvent støj beregnet, jvf Hurtigfærgebekendtgørelsen. Vindmøllerne, der indgik i undersøgelsen havde en effekt på mellem 850kW og 1.5MW. Konklusionen var, at når det udendørs støjniveau ramte 44dB(A) (= det højest tilladelige for bygninger i det åbne land ved 8m/s), så var det beregnede niveau af indendørs lavfrekvent støj på 20dB(A). Altså lige præcis på grænsen. Tager man udgangspunkt i usikkerhederne i beregningen (konfidensintervallet) vil dette med sikkerhed inkludere de 20dB(A) dvs. at det beregnede indendørs lavfrekvente støjniveau ikke statistisk signifikant adskiller sig fra grænseværdien. Det kan således ikke udelukkes, at grænseværdien på 20dB(A) er overtrådt i Miljøstyrelsens egne tal. Dette er tilsyneladende også tilfældet. Ålborg Universitet skriver som svar på denne undersøgelse: Men der er her tale om en gennemsnitlig kurve for flere vindmøller, og de originale data viser reelle overskridelser i af de gennemregnede eksempler. Jeg tror, den enkelte borger er mere interesseret i, om støjen fra den aktuelle mølle overskrider grænsen, end om møller i gennemsnit gør det _Lavfrekvent_stoej_fra_store_vindmoeller.pdf /pdf/ pdf 5 DC49 4B20 B433 BC91E7BDC148/50284/Lavfrekventstjfravindmller1.pdf 6 [6] Bilag 7: Vindmøller ved Hørslev, Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 76 af 244

Vis mere