Bilag 3. Resumé af bemærkninger i 1. offentlighedsfase. Vindmøller ved Hørslev. 18. august til 15. september 2010

Transkript

1 Bilag 3 Vindmøller ved Hørslev Resumé af bemærkninger i 1. offentlighedsfase 18. august til 15. september 2010

2 Indhold 1. Offentlige myndigheder og institutioner IT- og Telestyrelsen, sekretær Lisbeth Karin Hansen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø (Cirius 023) Skanderborg Kommune, planlægger Inger Juul, Adelgade 44, 8660 Skanderborg (Cirius 047) Organisationer og foreninger Landsbyrådet Herskind-Skivholme v. formand Mogens Grejsen (Cirius 020) Hørslevgruppen, medlem af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller v. Annie Mygind, Tandrupvej 14, 8464 Harlev J (Cirius 072) Harlev Fællesråd v. formand Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462 Harlev J (Cirius 073) Fællesledelsen i Hertha v. Skjold Fink, Landsbyvænget 19D, 8664 Galten (Cirius 075) Landsbyrådet Herskind-Skivholme v. formand Mogens Grejsen (Cirius 120) Danmarks Naturfredningsforenings Skanderborg Afdeling v. Formand Olaf Møller (Cirius 124) Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard, Hørslevvej 123, Hørslevbole, 8462 Harlev J (Cirius 118) Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard, Hørslevvej 123, Hørslevbole, 8462 Harlev J (Cirius 128) Hørslevgruppen v. formand Jens Laurids Jensen og Solbjerggruppen v. formand Gunner N. Thomassen (Cirius 131) Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard, Hørslevvej 123, Hørslevbole, 8462 Harlev J (Cirius 133) Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard, Hørslevvej 123, Hørslevbole, 8462 Harlev J (Cirius 136) Hørslevgruppen v/jens Laurids Jensen og Solbjerggruppen v/gunner N. Thomassen (Cirius 140) Privatpersoner Anna Scott Jessen og Anders Gammelgaard Nielsen, Landsbyvænget 42, Herskind, 8464 Galten (Cirius 018) Anne-Mette Hjortshøj, Hørslevvej 117, Hørslevbole, 8462 Harlev (Cirius 019) Jens Kirk Foged, Præstbrovej 17, Herskind (Cirius 021) Jette Boye, Landsbyvænget 29 B, 8464 Galten (Cirius 022) Tina og Jakob Olesen, Rolighedsvej 4, Skovby Nord, 8460 Galten (Cirius 025) Kim Dyrlund Schütt, tidligere beboer i Herskind (Cirius 026) Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 2 af 42

3 3.07 Mads Wedel-Ibsen (Cirius 027) Lennart Sørensen, LS Intertank, Trueholmvej 2, 8381 Tilst (Cirius 028) Birthe Holt (Cirius 029) Johan Tino Frederiksen (Cirius 030) Ole Wadsholt, Landsbyvænget 34A, Herskind, 8464 Galten (Cirius 031) Gårdejer Steen Nørgård, Langelinie 28, Skjørring (Cirius 032 og 122) Bettina og John Bjerg Iversen, Rolighedsvej 14, Skovby (Cirius 033) Allan Pedersen m.fl., Præstbrovej 53 A, Skovby, 8464 Galten (Cirius 034) Gitte Charlotte Hougaard Madsen og Thomas Pedersen, Rolighedsvej 7, Skovby Nord, 8464 Galten (Cirius 035) Søren Halkier Christensen og Thawarn Christensen, Præstbrovej 51, Skovby Nord, 8464 Galten (Cirius 036) Susanne Andersen, Lærkevænget 5, Herskind, 8464 Galten (Cirius 037) Klaus Jørgen Gierl,, Lærkevænget 17, Herskind, 8464 Galten (Cirius 038) Gitte Mygind du Plessis, Rigensgade 23,5, 1316 København K (Cirius 039) Jens Hov, Hørslevvej 64, Skovby, 8464 Galten (Cirius 040) Bente Hansen Kjærsgaard, Præstbrovej 40, 8464 Galten (Cirius 041) Katrine Møller Hansen og Henrik Madsen, Præstbrovej 36, Skovby N, m.fl. (Cirius 042) Kirsten og Ivan Berthelsen, Præstbrovej 57, Skovby Nord (Cirius 043) Matthias Kurt, Landsbyvænget 40, 8464 Galten (Cirius 044) Skjold Fink, Landsbyvænget 19D, 8664 Galten (Cirius 045) Bente og Hans Gravsholt, Fuglevænget 8, Herskind, 8464 Galten (Cirius 046) Rita Lambrecht, Landsbyvænget 24B, Herskind, 8464 Galten (Cirius 048) Niels Poulsen (Cirius 049) Torben Wahlstrøm, Hertha Levefællesskab, Herskind (Cirius 050) Kent Reinhart Nielsen, Præstbrovej 53, 8464 Galten (Cirius 051) Ib og Tove Vejlgaard, Landsbyvænget 8, 8464 Galten (Cirius 052 og 127) Majken Haagensen, Landsbyvænget 40, Herskind, 8464 Galten (Cirius 053) Jesper Christiansen, Rolighedsvej 1, 8464 Galten (Cirius 054) Jesper Viborg Bergmann, Schødtsmindevej 14, 8464 Galten /Skovby N (Cirius 055) Agnete og Finn Jensen, Fuglevænget 12, m.fl., Herskind, 8464 Galten (Cirius 056) Ketty og Tom Olsen, Præstbrovej 26, Herskind, 8464 Galten (Cirius 057) Michael Olsen (Cirius 058) Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 3 af 42

4 3.38 Mette Grohman (Cirius 059) Rikke Rasmussen, Præstbrovej 73, Skovby, 8464 Galten (Cirius 060) Leif Pedersen, Kløvervej 4, 8464 Galten (Cirius 061) Bent Lyshøj, Hørslevvej 125, m.fl., 8462 Harlev (Cirius 062) Hanne og Hans Nielsen, Fuglevænget 62, Herskind, 8464 Galten (Cirius 063) Laila Bach Sørensen, Landsbyvænget 19, 8464 Galten (Cirius 064) Arne Mouridsen, Hørslevvej 129, Hørslevbol, 8462 Harlev (Cirius 065) Randi og Thomas Nikolajsen, Præstbrovej 38, Skovby Nord, 8464 Galten (Cirius 066) Familien Holm-Hørlyck (Cirius 067) Familien Engsted, Helledigevej 6, Herskind, 8464 Galten (cirius 068) Lars og Annika Fillipsen, Skovby Nord (Cirius 069) Bjarne Sørensen, Tunøvej 24, Skovby, 8464 Galten (Cirius 070) Ella og Troels Værum Kristensen, Rolighedsvej 2, Skovby Nord, 8464 Galten (Cirius 071) René Nielsen, Kløvervej 1, Skovby, 8464 Galten (Cirius 074) Tommy Lorenzen, Præstbrovej 53 D, 8464 Skovby (Cirius 076) Britta og Jens Tønning, Tandrupvej 4, Hørslev, 8462 Harlev (Cirius 077) Annelise Bach Bodalia, Landsbyvænget 7,1 Hertha Levefællesskab, 8464 Galten (Cirius 078) Niels Poulsen, Langelinie 50 b, Herskind, 8464 Galten (Cirius 079) Karsten Balsgård Nielsen, Præstbrovej 32, Skovby, 8464 Galten (Cirius 080) Gdr. Kristian Søberg Vanggård, Hørslevvej 127, Hørslevbole, 8462 Harlev J (Cirius 081) Lise Christensen, Præstbrovej 17, Herskind, 8464 Galten (Cirius 082) Kirsten Nygaard og J.L. Sørensen, Vibevænget 65, Herskind, 8464 Galten (Cirius 083) Birgit og Tonny Hansen, Lærkevænget 12, Herskind, 8464 Galten (Cirius 084) Orla Ettrup, Vibevænget 14, Herskind, 8464 Galten (Cirius 085) Anna og Kaj Kristensen, Vibevænget 8, m.fl., 8464 Galten (Cirius 086) Aase og Bent Nielsen, Fuglevænget 28, Herskind, 8464 Galten (Cirius 087) Bente Rasmussen m.fl., Lærkevænget 24, 8464 Galten (Cirius 088) Karsten Pedersen, Præstbrovej 15, Herskind, 8464 Galten (Cirius 089) Tove og Ib Vejlgaard, Landsbyvænget 8, 8464 Galten (Cirius 090) Helle og Jens-Jørn Kristensen, Lærkevænget 27, Herskind, 8464 Galten (Cirius 091) 34 Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 4 af 42

5 3.68 Andrew du Plessis, Tandrupvej 14, Hørslev, 8462 Harlev J (Cirius 092) Tine Vayland Christensen, Lærkevænget 40, Herskind, 8464 Galten (Cirius 093) Rune Fink Isaksen, Vølundsvej 3, 8230 Åbyhøj (Cirius 094) Henrik Madsen, Højgårdsvej 12, Skovby, 8464 Galten (Cirius 095) Sigga Isaksen og Peter Sletskov, Hørslevvej 147, Harlev J (Cirius 096) Sofia Maria Bang Elm (Cirius 097) Kirsten og Aage Porup Andersen, Eriksborgvej 86, 8600 Silkeborg (Cirius 098) Lene og Niels Troest, Engvej 3, Herskind, (Cirius 099) Ruth og Bent Reiche, Engvej 5, Herskind, 8464 Galten (Cirius 100) Simon (Cirius 101) Jonas May (Cirius 102) Helene Rygaard Jensen (Cirius 103) Birgit Jensen m.fl. (Cirius 104) Marianne Andersen (Cirius 105) Jan Brender og Margit Thygesen, Fuglevænget 17, Herskind (Cirius 106) Jakob Hedegaard Andersen, Landsbyvænget 15a, Herskind, 8464 Galten (Cirius 107) Naja Pernille Hansen, Skovvangsvej 222, st., 8200 Århus N (Cirius 108) Torben Sollyst Mikkelsen, Regnburgsgade 12, 1. tv., 8000 Århus C på vegne af hans far Hans Jørgen Mikkelsen, Præstbrovej 43, Skovby Nord, 8464 Galten (Cirius 109) Karin Østergaard, Vibevænget 26, Herskind, 8464 Galten (Cirius 110) Iben Leimann og Claus Luksassen, Rolighedsvej 11, 8464 Galten (Cirius 111) Jacob Callesen, Samsøgade 44, 1. sal, 8000 Århus C (Cirius 113) Birgit Siegfredsen, Vibevænget 32, Herskind, 8464 Galten (Cirius 115) Ranatha Mostraom, Levefællesskabet Hertha (Cirius 116) Ida Sørensen m.fl., Langelinie 54, Herskind (Cirius 130) Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 5 af 42

6 1. Offentlige myndigheder og institutioner 1.01 IT- og Telestyrelsen, sekretær Lisbeth Karin Hansen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø (Cirius 023) Styrelsen henleder for god ordens skyld på eventuelle radiokæder i området. Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinje, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinje. Udover IT- og Telestyrelsen har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til andre planer end lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører Skanderborg Kommune, planlægger Inger Juul, Adelgade 44, 8660 Skanderborg (Cirius 047) Skanderborg Kommune er noget uforstående overfor, at Århus Kommune har fremsendt debatoplæg for et vindmølleområde ved Hørslev, fordi Byrådet i Skanderborg Kommune har gjort indsigelse mod vindmølleområdet i forbindelse med Århus Kommunes forslag til Kommuneplan Indsigelsen er begrundet i Skanderborg Kommunes stærke interesse i områdets udvikling, da vindmøller på det sted vil hindre udvikling af centerbyerne Skovby og Herskind. Området ligger tillige i udkanten af naturområdet Lyngbygård Ådal. Århus Kommune må derfor forvente, at Skanderborg Kommune også vil gøre indsigelse mod et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, jf. planlovens 29 b, stk. 1 og stk Organisationer og foreninger 2.01 Landsbyrådet Herskind-Skivholme v. formand Mogens Grejsen (Cirius 020) Beboerne i Herskind er meget forundrede over planer i Århus Kommune. Forhåbentlig vil projektet blive droppet. Det virker, som om kommunen bevidst vil genere beboerne i nabokommunen, Skanderborg Kommune, der også har protesteret mod planerne primært fordi de generer fremtidigt byggeri øst for Skovby. Processen er kørt af sporet på et forkert grundlag, idet man har markedsført placeringen som værende ved Hørslev og ikke ved Herskind, som i lige så høj grad om ikke i højere grad bliver berørt af gener ved opførelsen. Man udviser en manglende viden om / interesse for, hvad der foregår på den anden side af hegnet ved i pjecen at placere Herskind i Faurskov Kommune. Det er rettelig Skanderborg Kommune. De er vidende om, at Skanderborg Kommune har påpeget den meget uheldige placering, men trods indsigelser har Århus Kommune siddet indvendingerne overhørig. Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 6 af 42

7 Hvordan skal beboerne nu tro, at man vil lytte til indvendinger (idéer) som tidligere er blevet ignoreret? Grundlaget for beslutningen om placeringen forekommer forrykt. Der er følgende betænkeligheder: Værdien af den netop foretagne naturgenopretning med genslyngning af Lyngbygård Å ødelægges Udsigten fra Herskind by vil blive domineret af de to kæmpe vindmøller Sporet i Herskind - den lokale rekreations- og motionssti vil ikke længere være attraktivt at færdes på, da det på en strækning passerer tæt forbi de foreslåede møller Støj og genskin fra møllerne vil forringe livskvaliteten for borgere i Herskind væsentligt Et fint rekreativt område ødelægges Forslag og idéer: Drop forslaget om vindmøller ved Lyngbygård Ådal. Se pkt (Cirius 120) som supplement til pkt (Cirius 020) Hørslevgruppen, medlem af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller v. Annie Mygind, Tandrupvej 14, 8464 Harlev J (Cirius 072) Hørslevgruppen har selv forestået en oplysningskampagne med uddeling af kommunens og eget materiale. Det understreges, at en del støtter har ønsket at underskrive et af gruppen udfærdiget svar. Svarskrivelsen har været til gennemsyn i god tid, hvorefter de er blevet instrueret i, at den kun måtte underskrives, såfremt de personligt kunne stå inde for den og syntes, at den er vigtig at svare på. Dette kan altså ikke sammenlignes med en underskriftindsamling. Hørslevgruppen udtrykker stor bekymring over de gener, en placering af to kæmpevindmøller ved Lyngbygård Ådal kunne medføre for naboer, natur og landskab. Mener at visionen for fremtidens energiforsyning skal være at forene skabelsen af bæredygtige energikilder med bæredygtige miljøer for mennesker og natur. Det er to sider af sammen sag og må ikke prioriteres på bekostning af hinanden. Hvis der bygges to vindmøller i ådalen vil det ske på bekostning af mange borgeres helbred og af de omfattende naturgenopretningstiltag, der er gennemført de seneste år. Frygter at deres ejendomme vil tabe kraftigt i værdi eller blive usælgelige. Har erfaret at allerede en høring om vindmøller i lokalområdet bremser hussalget. Ønsker at få en uvildig belysning af: Støjbelastningen specielt den lavfrekvente støj og risikoen for gener. Ønsker en undersøgelse og revurdering af støjgrænsen om natten, da naboerfaringer peger på, at det er nattestøjen, der er det største problem. Visuelle konsekvenser af de konstante blink, som vingerne giver, når de sender lange roterende skygger ved solopgang og nedgang. Frygter at store dele af de omkringliggende nærområder bliver berørt. De miljømæssige konsekvenser for Ådalen omkring Lyngbygård Å. Området er netop blevet naturgenoprettet. Det er derfor uforståeligt, hvis man nu spolerer den natur, der derved er skabt. To kæmpevindmøller vil sandsynligvis dominere landskabet, visuelt og auditivt. Hvilke konsekvenser vil det få for fugle- og dyreliv? Appellerer til at Århus Byråd og kommunens forvaltning sætter sig ind i og undersøger uvildige kilder og rådgivere dvs. andre end vindmøllebranchens før man lader møllerne opstille så tæt på beboerne i Hørslev, Hørslevbol, Skovby og Herskind. Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 7 af 42

8 Mener at kæmpevindmøller som udgangspunkt skal placeres på havet eller alternativt ved allerede eksisterende anlæg. Med henvisning til de alvorlige konsekvenser, det kan få for natur og mennesker, hvis møllerne opføres som vist i debatoplægget, anbefaler de, at Byrådet indstiller projektet Harlev Fællesråd v. formand Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462 Harlev J (Cirius 073) Det er Harlev Fællesråds principielle opfattelse, at så store vindmøller kun bør etableres som havmøller, og at der inden for Århus nærområde findes gode muligheder for at kunne finde placeringer til havs, uden gene for beboere. Harlev Fællesråd lægger vægt på, at følgende forhold bliver nøje beskrevet i en kommende VVM-redegørelse: Støjbelastning for beboere i nabolaget til møllerne herunder beboerne i Hørslev, Hørslevbole, Herskind og Skovby. Der må også foretages en grundig vurdering af nattestøj og lavfrekvent støj. Den visuelle forurening i form af blink, der forekommer fra vingerne og som erfaringsmæssigt er belastende især ved solopgang og solnedgang. De miljømæssige konsekvenser for landskabet omkring den genoprettede Lyngbygård Å og hvilke konsekvenser de to møller vil få for dyreliv og fugleliv i området. Møllernes placering tæt på Skanderborg Kommune vil påvirke muligheder for byudvikling på kort og langt sigt. Århus Kommune må derfor sikre, at placeringen fuldt ud bliver afklaret med Skanderborg Kommune, inden der træffes beslutning om en eventuel fortsættelse af det pågældende projekt Fællesledelsen i Hertha v. Skjold Fink, Landsbyvænget 19D, 8664 Galten (Cirius 075) Fællesledelsen i Hertha Levefællesskab har på bofællesskabets vegne fremsendt spørgsmål og krav (indsamlet blandt beboerne) til forberedelse af VVM-redegørelse og miljørapport. Fællesledelsen i Hertha har status som en grundejerforening og har bemyndigelse til at administrere lokalplanen for området. Hertha er et levefællesskab med 20 voksne psykisk udviklingshæmmede og ca. 115 almindelige beboere. Der er en udpræget bekymring for sundhedsskadelige påvirkninger fra vindmøllerne også set i lyset af, at der bor mange særligt følsomme mennesker. Generelt er der en positiv holdning til alternativ energi også vindmøller. Men de store vindmøller har en størrelse, man ikke kender til. Der ønskes grundige undersøgelser og seriøse overvejelser inden, der tages stilling til, om møllerne skal stilles op. Alle simuleringer dvs. visuelt (landskabets forandring, skyggekastning og lysafmærkning) og lydmæssigt (den støj møllerne frembringer) skal foretages for de største / højeste møller, der vil kunne placeres på området og skal foretages med to samtidigt kørende møller, så bidraget fra begge møller medtages. Der skal foretages simuleringer og beregninger ved alle bebyggelser indenfor 2 km fra møllernes påtænkte placering og ikke kun 4 x møllehøjden, fordi der i medierne ikke synes at være enighed om, hvor langt væk møller af denne størrelse generer. Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 8 af 42

9 Hvilken form for lysafmærkning kræves der på møllerne? Virkningen af lysafmærkningen bør vurderes ud fra en konkret demonstration på lokationerne specielt i forhold til fuglelivet i området (nattergalen er en af de særlige kvaliteter ved området). Har det nyetablerede naturområde i Lyngbygård Ådal status som beskyttet område med særlige krav til afstand fra støjkilder og visuel forstyrrelse? Kræver offentliggørelse af koordinaterne for de punkter, hvor der bliver simuleret støjdata for og efterfølgende bliver foretaget kontrolmålinger på, som kan komme til høring, så relevansen af målepunkterne kan kommenteres af lokalbefolkningen herunder Herthas beboere. Forventer at VVM-redegørelsen fremkommer med støjbelastningskort ved forskellige vindhastigheder, så effekten kan vurderes i hele ådalens udstrækning, hvor afstanden til møllerne er mindre end 2 km. Der skal redegøres for både lavfrekvent og anden støj ved små og store vindhastigheder. Ønsker information stillet til rådighed der repræsenterer begge fløje i diskussionen. Ønsker kendskab til den konkrete dokumentation fra eksisterende møller på 135 m og derover i Danmark med hvilke problemer den lavfrekvente støj har givet inden for 2 km s afstand, herunder hvor meget lavfrekvent støj Hertha bliver udsat for. Der skal foretages simuleringer svarende til stille nætter, hvor man normalt vil opholde sig i haver og har åbenstående vinduer. Vindhastigheden langs jorden er da lav men ikke nødvendigvis i 135 meters højde. Hertha ønsker at vide, hvad de konkret bliver udsat for som følge af de påtænkte vindmøller, fordi en del af indbyggerne er særligt følsomme på grund af deres handicap. Stroboskopisk skyggekast skal beskrives detaljeret, da det kan være en psykisk gene. Der skal opstilles systemer, som måler stroboskopisk skyggekast ved udsatte ejendomme, og som om nødvendigt standser møllerne, indtil solen er gået i en anden position. Der skal i VVM-redegørelsen tages stilling til, hvor disse målepunkter skal placeres. En særlig usikkerhed, der er påpeget af beboerne, er skyggekast ved kraftig måneskin. Dette bør også belyses. Følgende andre spørgsmål er indsendt til Fællesledelsen fra beboerne: Når vindmøller i havet generer mennesker mindre end vindmøller på land, hvorfor skal disse vindmøller så placeres på land? Hvorfor tænkes placering af vindmøller ikke ind i en national plan, hvor man rydder større områder for beboelse, i stedet for en lokal plan? Hvordan samarbejder Århus og Skanderborg kommuner om placeringen af vindmøller? Hørslev er set fra Århus Kommune i udkanten af kommunen, men beboerne opfatter sig ikke som boende i udkanten af Skanderborg Kommune. Nu, hvor amterne ikke længere regulerer landskabet, etablerer man så en fælles planlægning, og bringer Århus Kommune sine forslag til høring i nabokommunerne, inden man foreslår placeringer? Hvis der skal opsættes vindmøller, ville det vindmæssigt så ikke være mere hensigtsmæssigt at søge om en placering imod Skivholme Kirke området mere på toppen? Bemærkningerne er også sendt til Skanderborg Kommune Landsbyrådet Herskind-Skivholme v. formand Mogens Grejsen (Cirius 120) Delvist samme bemærkninger som pkt (Cirius 020) men med følgende tilføjelser. Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 9 af 42

10 Spørgsmål: Er det god markedsføring af Århus som Capital of Wind Energy, at man samtidig pådutter sine naboer landbaserede megamøller i naturområder, hvor der oven i købet ikke er den mest optimale mulighed for udnyttelse af vinden? Forslag: Opgaven med at finde egnede arealer for placering af vindmøller uden samtidig at påføre de omkringboende væsentlige støjgener er næsten umulig. Derfor foreslås det, at Byrådet melder tilbage til regering og folketing, at man på grund af kommunens geografiske placering ikke anser det for muligt på en forsvarlig måde at opføre landbaserede megamøller i kommunen Danmarks Naturfredningsforenings Skanderborg Afdeling v. Formand Olaf Møller (Cirius 124) DN går ind for vindenergi men betinger sig, at man friholder beskyttet natur og udpegede værdifulde landskaber fra vindmøller. Er overordnet for planlægning for vindmøller på havet. Opstilling af en af de to møller 100 m syd for et naturområde syd for Herskind lige op til Lyngbygård Å (genslynget for få år siden) strider mod hensynet til naturen. Det er tæt på Bolmose (beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3). Hele ådalen er udpeget som: Område af særlig landskabelig interesse. Spredningskorridor, der betyder, at ubrudte natursammenhænge skal bevares og om muligt forbedres dette kaldes også for naturnetværk. Placeringen er tæt på kommunegrænsen og generer forholdene i nabokommunen, og derfor bør beboerne her orienteres, og der bør indhentes kommentarer fra dem. Det er ikke sket, hvilket DN s Skanderborg Afdeling er forundret over. For nogle år siden blev Sporet ved Herskind etableret. Det går ned i ådalen og benyttes af mange, der nyder naturen i området bl.a. fuglelivet. Lyngbygård Å blev for få år siden ført tilbage til omtrent det forløb, den havde før udretningen i 1930 erne. Det kostede flere millioner. Der er planer om at opføre et fugletårn ved sporet, så naturen og herunder fuglelivet bedre kan iagttages. I forbindelse med arbejdet med genslyngningen af Lyngbygård Å (173 ha) skrev Århus Amt følgende: I Århus Amts Regionplan 2005 er ådalen udpeget som naturområde og muligt naturområde, hvilket medfører, at levesteder for vilde dyr og planter skal bevares og om muligt forbedres. Ådalen er endvidere udpeget som spredningskorridor, hvilket betyder, at ubrudte natursammenhænge skal bevares og om muligt forbedres, f.eks. ved etablering af nye naturområder og ved anlæg af faunapassage til afhjælpning af væsentlige spærringer. Århus Amt har i Naturkvalitetsplan 2005 målsat og prioriteret de 3-beskyttede arealer, som findes i ådalen. For alle de registrerede 3-områder i Lyngbygård Ådal gælder, at de er B- målsatte. Det betyder, at områdernes samlede værdi som levested for dyr og planter i særlige tilfælde kan øges ved at gennemføre mindre ændringer fra én naturtype til en anden. I Lyngbygård Ådal har Århus Amt registreret 3-beskyttede naturområder som ferske enge, moser og søer / vandhuller. Desuden er hele Lyngbygård Å på strækningen gennem projekt- Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 10 af 42

11 området (173 ha) også udpeget som 3-beskyttet vandløb. Den største koncentration af 3- beskyttede arealer ligger omkring Bolmose i den østligste del af projektområdet. I alt er ca. 30 % af projektområdet udpeget som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Disse arealer er i 2007 blevet endeligt udpeget som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 af Århus og Skanderborg Kommuner. Senere i teksten omtales, at der forekommer mange arter af flagermus i området. Canadiske undersøgelser viser, at flagermus dør på grund af pludselige trykfald i lungerne. Undersøgelser af døde flagermus ved vindmøller viser, at kun få havde brudskader, men 90 % havde indre blødninger, som svarer til dem, som dykkere får i lungerne. Er disse forhold undersøgt i Danmark? Flagermus er beskyttet af EU s habitatdirektiv, og derfor kræves der særlig beskyttelse af dem. Beboere i Hørslev, Hørslevbol, Skovby N, Skovby, Skivholme og i Herskind har observeret flagermus i deres område. Udover ovenstående naturhensyn kan der nævnes de mange gener for beboerne i området. Det drejer sig bl.a. om støjbelastning og visuelle konsekvenser. Disse skal ikke omtales nærmere, men der er forståelse for, at beboerne er meget utrygge ved at få meget store vindmøller placeret tæt ved deres beboelser. Bemærkningerne er også sendt til Skanderborg Kommune og til Søren Højager formand for DN s Århus afdeling Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard, Hørslevvej 123, Hørslevbole, 8462 Harlev J (Cirius 118) Henvendelsen er stilet til byrådspolitikerne i Aarhus Kommune. Den fastsatte mindsteafstand fra mølle til beboelse på 4 x møllens højde tager ikke tilstrækkeligt højde for støjgenerne, specielt i form af lavfrekvent støj. Opstilles så store vindmøller tæt på landsbyer og bysamfund, påføres et urimeligt stort antal mennesker alvorlige støjproblemer. Gruppen har følgende tre spørgsmål: Vil Århus Kommune sikre de berørte borgere i Hørslev, Herskind, Skovby og Hørslevbole ved at sørge for, at de generelle støjgrænser for industri overholdes ved vindmøller, der opstilles i kommunen? Vindmøller må støje 39 db i byzone og 44 db på landet, også om natten. De almindelige støjkrav til industrivirksomheder og andre støjkilder er højst 35 db om natten. Naboer til kæmpevindmøller kan altså risikere, at de om natten må udholde et støjtryk, der er to til tre gange større fra vindmøller end fra anden industri. Hertil kommer, at der overhovedet ingen særskilte grænser er for lavfrekvent støj fra vindmøller, sådan som der er fra andre industrianlæg. Er I enige med Miljøstyrelsen og skiftende miljøministre, når de stadig fastholder, at den lavfrekvente, brummende støj fra kæmpevindmøller ikke er et problem? Erfaringerne fra et voksende antal naboer til de nye kæmpevindmøller beretter ellers om søvnløse nætter og ekstreme støjgener op til flere kilometer væk fra møllerne. Og Aalborg Universitets akustikafdeling, som regnes for verdens førende inden for lavfrekvent støjmåling, har påvist, at store vindmøller udsender relativt mere lavfrekvent støj end mindre Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 11 af 42

12 møller. Den lavfrekvente støj udbreder sig bedre end anden støj, og den har nemmere ved at trænge ind i boligerne. Hvordan opfatter I naboprotesterne mod kæmpevindmøller på land og de mange indsigelser, kommunen har modtaget? Direktøren for Danmarks Vindmølleforening vurderer, at modstanden skyldes fantasifulde myter og skrækhistorier, der vandrer rundt som gode historier. Sådan ser vi ikke på det i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev stiftet i efteråret 2009 og på mindre end et år er vokset fra 5 borgergrupper til over 60, og flere er på vej. Landsforeningens formål er bl.a. at arbejde for ændret lovgivning og derved sikre berørte naboer til kæmpevindmøller mod urimelige gener. Foreningen ønsker bl.a. skærpede støjbegrænsninger for kæmpevindmøller, så de sidestilles med andre støjkilder. Håber kommunen vil træffe beslutninger, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for borgernes livsvilkår. Mener at kæmpevindmøller hører til på havet, hvor de kan samles i langt større og mere effektive havvindmølleparker Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard, Hørslevvej 123, Hørslevbole, 8462 Harlev J (Cirius 128) Henvendelsen er stilet til byrådsmedlemmerne i Aarhus Kommune. Der er i Kommuneplan 2009, Århus Kommune, udpeget 6 arealer til opstilling af vindmøller - herunder et areal ved Hørslev. I kommuneplanen står, at denne udpegning er en bruttoudpegning og at I løbet af det konkrete planlægningsforløb kan det vise sig, at det grundet forskellige hensyn ikke er muligt at opstille vindmøller i et eller flere af de udpegede områder. Det udpegede vindmølleareal ved Hørslev ligger m fra Bolmose, som er en del af Lyngbygård Ådal. For nogle år siden var området en del af et stort projekt, hvor der blev brugt et større millionbeløb på at genetablere forløbet for Lyngbygård Å samt at etablere vådområde. Mener ikke der skal opstilles vindmøller klods op af dette naturskønne område og beder om, at der ikke bliver taget yderligere skridt i planlægningen jf. kommuneplanen. Anmoder byrådsmedlemmerne læse nedenstående, inden det skal besluttes, om der skal opstilles vindmøller i området: For nogle år siden blev Sporet ved Herskind etableret, som går gennem ådalen og som dagligt benyttes af mange naturelskere. Via Grønt partnerskab er der bevilget penge til opstilling af et fugletårn med udsigt over mosen. Ådalen er udpeget som spredningskorridor (naturnetværk), hvilket betyder, at ubrudte natursammenhænge skal bevares og om muligt forbedres. I kommuneplanen står I naturnetværket skal ubrudte natursammenhænge bevares og i videst muligt omfang forbedres. Naturnetværket skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Området ved Bolmose er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, der skal sikre, at der ikke sker ændringer i naturområdet. I kommuneplanen står Tilstanden i naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, må ikke ændres. Området er udpeget som Område af særlig landskabelig interesse, som sikrer, at der skal tages vidtrækkende hensyn til området og landskabet omkring. I kommuneplanen står Store byggerier og tekniske anlæg, f.eks. vindmøller og højspændingsmaster, skal i videst Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 12 af 42

13 muligt omfang undgås inden for områder af særlig landskabelig interesse. Nogle af anlæggene kan være så store, at de er synlige på meget lang afstand. Ved planlægningen er det derfor vigtigt at tage højde for, at anlæggene trods en placering uden for områder af særlig landskabelig interesse ikke kan påvirke landskabsoplevelsen inden for det landskabelige interesseområde. Området er i dag helt uden tekniske anlæg. I Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land anbefales det, at kommunerne identificerer områder, der er helt eller delvist uforstyrrede af vindmøller og andre større anlæg samt friholder disse områder for opstilling af vindmøller. Afslutningsvis spørges, om det enkelte byrådsmedlem er enig med gruppen i, at der ikke skal opstilles vindmøller ved Hørslev Hørslevgruppen v. formand Jens Laurids Jensen og Solbjerggruppen v. formand Gunner N. Thomassen (Cirius 131) Henvendelsen er stilet til Laura Hay, Rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Bekymret for alvorlige og sundhedsskadelige støjgener for naboer til de påtænkte vindmøller, deler de med borgere i Solbjerg, Herskind, Hørslevbole, Skovby Nord og Hørslev. Derfor samarbejder Hørslev- og Solbjerg-gruppen om nedenstående anbefaling med henblik på, at Rådmand, Teknisk Udvalg og Byrådet vil tage anbefalingerne med i overvejelserne. Vi går ud fra, at rådmanden og forvaltningen er bekendt med den usikkerhed, der hersker på området for lavfrekvent støj for store vindmøller. De to grupper har søgt at skaffe sig indsigt i såvel dansk som international forskning på området. De mange undersøgelser peger entydigt i retning af, at kæmpevindmøller har meget alvorlige konsekvenser for beboerne i nærområderne. På den baggrund anmodes om, at møllerne tages helt af bordet, ud fra håbet om at den allerede opnåede viden vil vægte til fordel for de to områders borgere. På baggrund af gennemgang af dansk og international viden vedrørende vindmøllestøj af både lav- og normofrekvent karakter, opfordrer Hørslev- og Solbjerg-gruppen Århus Kommune til helt at stoppe planerne om etablering af industrielle vindmøller så tæt på beboelse. Begrundelser: Projekterne i Hørslev og Solbjerg er projekteret med en yderst begrænset støjsikkerhedsmargin på blot 0,5 og 0,3 db(a). Dette er utilstrækkeligt og tager hverken højde for, at vindmøllerne slides med tiden og dermed vil udsende mere støj, eller den individuelle støjvariation, der er fra vindmølle til vindmølle af samme fabrikat og model. Der er endvidere ikke taget højde for usikkerheden ved beregning vha. WindPRO-softwaren. Det betyder, at vindmøllerne vil have mere end svært ved at overholde gældende dansk støjlovgivning (henvisning til uddybende dokumentation). Vindmøller støjer ofte mere om natten end om dagen jf. den såkaldte Van den Bergeffekt. Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge denne effekt. Det er urimeligt at etablere industrielle vindmøller tæt på boliger, inden denne problemstilling er belyst grundigt. Støjer vindmøllerne mere om natten, kan de kræves nedtaget eller helt stoppet om natten (henvisning til uddybende dokumentation). Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 13 af 42

14 Der er usikkerhed om, hvorvidt dansk lovgivning for lavfrekvent støj kan overholdes i de nærmeste boliger. Miljøstyrelsens tal fra 2006, Deltas rapport fra 2008 samt Ålborg Universitets rapport fra 2010, viser alle, at grænseværdien på 20 db(a) er overtrådt. Usikkerheden skal komme borgeren til gode (henvisning til uddybende dokumentation). De danske støjgrænser for vindmøllestøj er ikke differentieret fra dag til nat. Naboer med vindmøllestøj er således ikke beskyttet på samme måde, som det er tilfældet for andre danske borgere, der udsættes for støj. Dette er ikke rimeligt (henvisning til uddybende dokumentation). Støjgrænseværdierne på 44 db(a) ved 8 m/s ligger 9 db(a) over det anbefalede niveau, hvis man vil projektere vindmøller og undgå støjrelateret helbredspåvirkning (henvisning til uddybende dokumentation). Udenlandske undersøgelser samt danske erfaringer tyder på, at vindmøllestøj kan medføre forstyrret nattesøvn hos en væsentlig andel af befolkningen inden for en radius af halvanden til to kilometer fra vindmøllen. Forstyrrelser af nattesøvn er alvorlig. Der er en stærk videnskabelig evidens, der peger på en lang række negative helbredspåvirkninger som følge af forstyrret nattesøvn (henvisning til uddybende dokumentation). Aarhus Kommune bør fastholde egne målsætninger fra Kommuneplan 2009: - Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer - Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn. Aarhus Kommune kan ifølge Planloven kræve større afstand mellem vindmøller og beboelse end minimumskravet på fire gange møllens højde. Frederikshavn Kommune stiller f.eks. et afstandskrav på minimum 1 km, og de sundhedsvidenskabelige anbefalinger er fra 1,5 km og opefter. Den samme mulighed gælder for støjgrænser, hvor kommunen gerne må sætte mere restriktive støjgrænser end det minimum, som miljøstyrelsen har sat Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard, Hørslevvej 123, Hørslevbole, 8462 Harlev J (Cirius 133) Henvendelsen er stilet til Byrådsmedlemmerne i Århus Kommune. Det udpegede vindmølleområde ved Hørslev ligger i den nyligt genoprettede Lyngbygård Ådal, hvor der ikke er driftsoptimale betingelser for vindmøller. Vindmølleindustriens teknikere må ikke færdes i en sikkerhedszone 400 m fra møllerne. Hvis borgerne skal beskyttes på samme måde, vil det betyde: At borgerne ikke fortsat kan færdes i dele af ådalen eller ved den naturbeskyttede Bolmose Sporet ved Herskind må omlægges. Det bevilligede fugletårn kan ikke placeres som planlagt. Det synes Hørslevgruppen ikke er rimeligt, men hvad synes byrådsmedlemmerne? 2.11 Hørslevgruppen v. talsmand Tanja Foged Gammelgaard, Hørslevvej 123, Hørslevbole, 8462 Harlev J (Cirius 136) Henvendelsen er stilet til Byrådsmedlemmerne i Århus Kommune. Den planlagte opstilling af kæmpevindmøller i Århus Kommune på op til 150 meters højde og med en effekt på 3 MW kan få store støjmæssige og dermed sundhedsskadelige konsekvenser. I flere lande, hvor man har haft kæmpevindmøller på land i længere tid - bl.a. i Norge, Japan, Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 14 af 42

15 Frankrig, Canada, England og USA anerkender sundhedsmyndighederne, at der er helbredsrisici ved vindmøllerelateret støj. Det franske medicinske akademi anbefaler, at sikkerhedsafstanden til vindmøller med en effekt stærkere end 2,5 MW bør være mindst m. I Danmark er sikkerhedsafstanden 4 x møllehøjde, og her er der endnu ikke foretaget kliniske undersøgelser af sundhedsrisikoen ved naboskab til kæmpemøller. Hørslev-gruppen mener, at dette bør undersøges grundigt, inden der træffes beslutning om opstilling af kæmpemøller tæt ved bysamfund som Herskind, Skovby, Hørslev og Solbjerg, så det sikres, at kommunens borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer. Er byrådsmedlemmerne enige i det? 2.12 Hørslevgruppen v/jens Laurids Jensen og Solbjerggruppen v/gunner N. Thomassen (Cirius 140) De ønsker at bidrage til forberedelse af en eventuel VVM-redegørelse med nogle detaljerede forslag til, hvad der bør undersøges, og hvilken videnskabelig og teknisk dokumentation, der nødvendigvis må inddrages i redegørelsen. Forslagene er som følger: Det må undersøges, om den udpegning af nabobeboelser som henholdsvis det åbne land og boligområde, som Ecopartner har anvendt i sin ansøgning, både i Hørslev-området og i Solbjerg-området, er korrekt. Det må undersøges, om området ved Lyngbygård Å mellem Hørslevbol og Herskind er at betragte som støjfølsomt område, og ligeledes om området ved Astrup Mose tæt ved Solbjerg er at betragte som støjfølsomt område. Det må undersøges, hvorvidt grænseværdierne for vindmøllestøj som de er defineret i Vindmøllebekendtgørelsen med sikkerhed vil blive overholdt, hvis projekterne gennemføres, og hvorvidt disse grænseværdier også vil blive overholdt med sikkerhed, efter at møllerne har været i gang i nogle år. Det må undersøges, hvad den faktiske støj ved nabobebyggelserne risikerer at blive, hvis projekterne gennemføres. Miljøstyrelsen forsikrer, at den almindelige grænseværdi for lavfrekvent støj vil blive overholdt ved hver enkelt nabobeboelse, når de almindelige grænseværdier for vindmøllestøj er overholdt. Det må undersøges, hvorvidt disse grænseværdier i realiteten vil blive overholdt med sikkerhed, hvis projekterne gennemføres, og hvorvidt disse grænseværdier også vil blive overholdt med sikkerhed efter nogle år i brug. Projektet i Hørslev forudsætter, at vindmøllerne kører med en støjreduktion på 2 db(a). Det må klarlægges, hvordan og hvornår denne støjreduktion finder sted, og det må ligeledes klarlægges, hvordan det kan kontrolleres, at denne støjreduktion ikke på noget tidspunkt sættes ud af drift. Det må undersøges, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser af vindmøllestøjen vil blive. Det er nærliggende at tage udgangspunkt i eksisterende videnskabelige undersøgelser af, hvor mange procent af vindmøllenaboer, der bliver generet eller alvorligt generet af støjen, og hvor mange procent, der får nattesøvnen forringet, eller kraftigt forringet, af støjen. Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 15 af 42

16 Der må fremlægges teknisk dokumentation for samtlige de vindmøller, som Ecopartner nævner som muligheder i ansøgningerne teknisk dokumentation som indbefatter bl.a. elektriske effektkurver, også for bebudede støjreduktionsområder, og oktavbåndsopdelt støjeffektdata, samt dokumentation for de tilknyttede ubestemtheder. En detaljeret gennemgang, med henvisning til relevant dokumentation, er vedlagt i bilagene. 3. Privatpersoner 3.01 Anna Scott Jessen og Anders Gammelgaard Nielsen, Landsbyvænget 42, Herskind, 8464 Galten (Cirius 018) Der gøres indsigelse mod placering af vindmøller ved Hørslev fordi: Placering af vindmøller (som tiltænkt) vil visuelt dominere et område af særlig landskabelig interesse. Der er netop foretaget en tilbagelægning af Lyngbygård Å til dens oprindelige løb, området er med sit fugleliv og spor i landskabet et væsentligt rekreativt aktiv for området. Placeringen af de to vindmøller i nord-syd gående retning virker tilfældig, der savnes en klar sammenhæng mellem vindmøllernes placering og det omkringliggende øst-vest gående landskab. Opstillingen af to vindmøller medfører, at vindmøllerne hverken står som objekter eller en gruppering i landskabet. Jr. 2 Cirkulære nr af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Vindmøller skal fortrinsvis opstilles i grupper. Vindmøller opstillet i grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster. Placeringen ved Hørslev virker ikke optimal med henblik på udnyttelse af vindkraften sammenlignet med placering ved mere kystnære strækninger. Er dog opmærksom på det politiske ønske om at beskytte kystzonen Anne-Mette Hjortshøj, Hørslevvej 117, Hørslevbole, 8462 Harlev (Cirius 019) Der var fire familier samlet, som havde læst Århus Kommunes brochure / debatoplæg vedrørende vindmøller i Hørslev. De var usikre på det læste og tolkede det vidt forskelligt så derfor ønskes følgende spørgsmål uddybet: Er det på nuværende tidspunkt, at de individuelle bekymringer for folks ejendomme og hvordan de berøres af projektet skal påtales f.eks. gener i forbindelse med byggeri, vejadgang, det visuelle udsyn fra ejendommene, støjgener mv.? Angående værditabsordning: Har det været indkaldt til møde eller er det først senere? Hvilken tidshorisont forventes? 3.03 Jens Kirk Foged, Præstbrovej 17, Herskind (Cirius 021) Er for nylig blevet bekendt med planerne om at opstille to kæmpevindmøller mellem Herskind og Hørslev. Er sammen med kæresten netop flyttet til ovennævnte adresse og vil blive påvirket af møllerne på flere måder: Vil kunne høre møllerne, når vinden blæser deres vej - måske kan de høres hele tiden? Møllerne vil ødelægge synet ud over den fredede dal og morgensolen vil flakke. Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 16 af 42

17 Det er generelt en god idé med vindmøller men placer dem gerne ude på havet eller steder, hvor der ikke bor mennesker, som bliver generet af dem. Hvis projektet fortsættes, ønskes underretning herom samt oplysning om yderligere klagemuligheder. Vil gerne stå for en underskriftindsamling i lokalområdet mod kæmpevindmøller. Vil selv undersøge, hvad naturfredningsnævnet har at sige om placeringen op til et fredet område Jette Boye, Landsbyvænget 29 B, 8464 Galten (Cirius 022) Tilslutter sig som borger i Skanderborg Kommune (Herskind), protestskrivelsen fra Landsbyrådet i Herskind / Skivholme (se pkt. 2.1, Cirius 020) vedrørende vindmøller i Århus Kommunes baghave men i deres forhave. Synes det ville være et godt tegn for det fremtidige naboskab om sagen tages af bordet og derpå begynder forfra med mere sympati for naboskabet. Det ville være et godt tegn og til fordel for det gode naboskab, hvis Århus Kommune satte vindmøllen i egen have med tydelig hensyntagen til naboerne og ikke så tæt på skellet, som der aktuelt er tale om. Der må være andre muligheder. Århus Kommune har også en kystlinje, men der bor måske for mange med for meget indflydelse til, at I tør sætte dem op der? 3.05 Tina og Jakob Olesen, Rolighedsvej 4, Skovby Nord, 8460 Galten (Cirius 025) Er tilfældigt blevet opmærksom på, at Århus Kommune ønsker at bygge to kæmpe vindmøller ved Hørslev. Familien har valgt at bo uden for byen, i Skovby Nord, tæt på naturen og kun få hundrede meter fra grænsen mellem Århus og Skanderborg kommuner. Er glade for området med skov, eng område, åbne marker og en lille å. Frygter at de vil komme til at opleve støjgener fra vindmøllerne og at naturen visuelt bliver skæmmet af disse kæmpevindmøller. Det naturområde, hvor de dagligt går ture, vil blive ødelagt, da oplevelsen ikke vil være den sammen med disse møller. Med Århus Kommunes ønske om at blive mere CO2 venlig burde der vælges et sted, som udelukkende har gener for borgere i Århus Kommune. Føler sig forurettet over den manglende oplysning om indgreb i naturen i lokalområdet, idet Århus Kommune intet har gjort for at oplyse de borgere i Skanderborg Kommune, som bliver naboer til vindmøllerne Kim Dyrlund Schütt, tidligere beboer i Herskind (Cirius 026) Ser gerne vindmøller i mere ubeboede områder, hvor de kan komme til deres fulde ret. Havvindmøller er fantastiske og KDS er medejer af Havvindmøllepark nr. 7 ved Samsø. Overvej om placeringen i stedet kan være i en udkantskommune. Pengene kan måske bruges på en anden måde. Har tillid til at der findes den rigtige løsning Mads Wedel-Ibsen (Cirius 027) MWI er utilfreds med, at der prioriteres kæmpevindmøller i naturbeskyttet område og tæt på beboelse. Vingerne vil kaste blinkende skygger på veje og beboelsesejendomme, når solen står på modsatte side af møllen i forhold til beskueren. Efter citat fra høringsfolderen Det skal desuden vurderes, fra de omkringboende henvises til, at de omkringboende ikke ønsker vindmøller placeret i dette område, og anmoder kommuneplanafdelingen om at tage dette ønske til efterretning og efterkomme det i det videre arbejde. Synspunktet er, at vindmøller ikke hører til i det åbne land med mindre de er helt væk fra Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 17 af 42

18 bebyggelse og farbar vej. Alternativt må møllerne placeres på havet, hvor de ikke generer nogen. MWI anfægter, at der skulle være et stigende indhold af CO2 i jordens atmosfære fra menneskeskabt CO2 udledning. En misforståelse, der også lå til grund for COP15 afholdt i København i december Stigningen i CO2 ses som et resultat af ændret aktivitet på solen. MWI mener, at en vindmølle er et meget belastende og generende anlæg at producere og transportere, og at der medgår et stort energiforbrug til produktionen. Der kræves løbende vedligeholdelse, som også belaster miljøet. Til sammenligning vil sol- og jordvarmeanlæg ikke udlede en brøkdel af denne forurening. MWI finder det betænkeligt, at Århus Kommune (uden selvstændig kritisk sans) kopierer overnationale grupperingers propaganda om, hvad CO2 er, og hvad det gør ved vores miljø og klima. MWI håber, at planerne om kæmpevindmøller tages op til genovervejelse. MWI finder det kritisabelt, at der ikke tænkes på naturbeskyttelse, mennesker og dyreliv men blot på indtjening, profit og tvivlsomme miljøtiltag, der belaster miljøet forureningsmæssigt i højere grad, end andre teknologier gør. Der bør i stedet for satses på jordvarme og solenergi. Kan forestille sig at DONG Energy ikke er interesseret i at undvære det salg af naturgas som etablering af sådanne anlæg vil medføre Lennart Sørensen, LS Intertank, Trueholmvej 2, 8381 Tilst (Cirius 028) LS gør - som ejer af ejendommen Præstbrovej 17 i Herskind indsigelse mod placering og opstilling af vindmøller i Herskind / Hørslev området, begrundet med de støj- og synsmæssige gener som møller vil medføre Birthe Holt (Cirius 029) BH er meget glad for vindmøller og glæder sig til at kunne se møllerne fra sin arbejdsplads, som er Herthas gartneri ved Herskind. Her dyrkes biodynamiske grøntsager sammen med udviklingshæmmede. Kunderne bor i nærheden, og en del er flyttet til området, fordi de ikke kan tåle støj (særligt sensitive mennesker). BH er glad for, at Århus Kommune arbejder med CO2 neutrale planer og alternativ energi, men er bekymret over støjgenerne. Anmoder om at støj herunder lavfrekvent støj undersøges nærmere Johan Tino Frederiksen (Cirius 030) JTF - tidligere beboer og nu gæst i området ved Hertha / Herskind mener, at de store vindmøller ikke vil være godt for lokalområdet og håber, at der kan findes en bedre løsning Ole Wadsholt, Landsbyvænget 34A, Herskind, 8464 Galten (Cirius 031) OW finder det ekstremt utroligt, at der - henover hovedet på beboerne i Århus og Skanderborg Kommuner - orienteres om så store planer. OW mener, at der foreligger mange og vægtige advarsler om helbreds- og miljømæssige skadevirkninger fra vindmøller placeret inden for relativ kort afstand fra boligområder og rekreative områder. Derfor har fornuftige mennesker meget svært ved at forstå, at disse planer ikke er skrinlagt for længst Gårdejer Steen Nørgård, Langelinie 28, Skjørring (Cirius 032 og 122) Har købt denne ejendom for at placere en villa med udsigt over den nyanlagte ådal. Har endvidere fået udgravet en sø for at øge naturværdien på grunden. Det har ikke indgået i planer- Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 18 af 42

19 ne, at der kan blive udsigt til to kæmpevindmøller. Det frabedes på det kraftigste. Vil gerne have en afstand til møllerne? Hvad bliver støjen? 3.13 Bettina og John Bjerg Iversen, Rolighedsvej 14, Skovby (Cirius 033) Vil anholde den manglende information vedrørende det foreslåede vindmølleprojekt ved Hørslev. De er, som borgere tæt ved kommunegrænsen og meget tæt på vindmølleprojektets beliggenhed, ikke på nogen måde gjort opmærksom på projektet, hvilket de finder utilfredsstillende, frustrerende og udemokratisk. Det er IKKE best practice eller godt naboskab, at borgere, der vil blive berørt af møllerne, selv (ved en tilfældighed) skal blive opmærksom på projektet. Der henvises til debatfolderen som borgere i Herskind og Skovby ikke er blevet gjort bekendt med med en opfordring til at fremsætte idéer og forslag til den forestående planlægning. Der spørges, om det virkelig er ønskeligt, at borgerne i bl.a. Skovby skal bidrage, eller om den manglende information i området er udtryk for, at man ikke ønsker bidrag herfra? Er bekendt med konsekvenszone-beregninger der imidlertid ikke viser de reelle støjmæssige og visuelle gener, som møllerne påvirker deres område med. Derfor utilfredshed over manglende information og specielt møllernes placering og anmoder om: at debatperioden forlænges og at der foranstaltes en reel information. Er endvidere bekendt med at Skanderborg Kommune har gjort indsigelse mod placeringen med henvisning til Skanderborg Kommunes stærke interesse i områdets udvikling (resumé af bemærkninger til Forslag til Kommuneplan, Århus Kommune, 7. april 2009). Borgerne i Skovby og Herskind forventer således Skanderborg Kommunes bistand i forbindelse med drøftelse af møllernes placering og ved vurdering af møllernes gener i lokalområdet. Bemærkningerne er også sendt til Skanderborg Kommune Allan Pedersen m.fl., Præstbrovej 53 A, Skovby, 8464 Galten (Cirius 034) Familien er bekymret over byggeprojektet med 2 stk. 135 m høje vindmøller på marken øst for deres hus og have på grund af: Lavfrekvent støj, stroboskopisk lys når vingerne dækker for sollyset og værdiforringelse af boligen. Århus Kommune får hele fornøjelsen af vindmøllerne, mens Skovby / Herskind / Hørslev / Hørslevbol får alle ulemperne Gitte Charlotte Hougaard Madsen og Thomas Pedersen, Rolighedsvej 7, Skovby Nord, 8464 Galten (Cirius 035) Samme indhold som nr (Cirius 033) Søren Halkier Christensen og Thawarn Christensen, Præstbrovej 51, Skovby Nord, 8464 Galten (Cirius 036) Går ind for at minimere CO2-udslip bl.a. ved bedre udnyttelse af vedvarende energi. Vindmøller er én blandt flere gode muligheder. Imidlertid hører kæmpevindmøller af miljø- og æstetiske hensyn ikke til, hvor de skæmmer naturen og har en negativ påvirkning på området og dets beboere. En placering til havs i lighed med allerede etablerede vindmølleparker ses at være mere naturlig. Det vækker bekymring: Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 19 af 42

20 at placere vindmøller i et naturskønt område, hvor der de senere år er ofret ressourcer på naturgenopretning, at afstanden mellem mølle og nuværende samt kommende udstykning bliver ca. 1 km, hvilket forventeligt vil medføre en del støj (fortrinsvis lavfrekvent) til gene for områdets beboere. at vindmøllerne vil påvirke lysforholdene for familien og andre beboere i området, fordi vingernes rotation vil klippe i lyset og eventuelt medføre glimtvis genskin fra sollys, at udsigten til at have kæmpevindmøller i baghaven (baseret på erfaringer fra tilsvarende projekter andetsteds i landet) kan medføre et ikke ubetydeligt værditab for de lokale ejendomme bl.a. fordi, udsigten fra Skovby Nord i østlig retning vil blive skæmmet. at der ved sådan et projekt ikke er sket en mere direkte information af de nærmeste naboer, selv om de bor i en anden kommune end Århus Kommune. Håber vindmøllerne bliver en realitet til gavn for vores fælles fremtid, men med en placering til havs, hvor generne kan minimeres. Bemærkningerne er også sendt til Skanderborg Kommune Susanne Andersen, Lærkevænget 5, Herskind, 8464 Galten (Cirius 037) Har netop købt hus i Herskind på grund af stilheden. Tidligere boede familien et godt stykke fra en motorvej, men tæt nok på til at kunne høre dæk-støj fra vejen. De oplevede, at humøret og livskvaliteten blev meget påvirket af støjen. Er derfor bekymret og overrasket over at de måske igen kan få støj ind i deres tilværelse og havde ikke købt hus i Herskind, hvis de havde haft kendskab til projektet. De vurderer sig selv som nogle meget støjfølsomme mennesker. Håber vindmøllerne kan blive placeret et andet sted Klaus Jørgen Gierl,, Lærkevænget 17, Herskind, 8464 Galten (Cirius 038) Ja tak til vindmøller men placeringen er vigtig. Som alternativ til havvindmøller kan store møller placeres på land, hvor støjbelastningen er nærmest ligegyldig. F.eks. har Tyskland og Holland placeret vindmøller langs motorvejene og i industriområder. Logistikparken i Brabrand kan være et af flere bud på placering af vindmøller i Århus Kommune Gitte Mygind du Plessis, Rigensgade 23,5, 1316 København K (Cirius 039) Vindmøller er nok en miljørigtig og CO2-nedsættende energikilde, men det nytter ikke noget, hvis de mennesker der bor indenfor en radius af to kilometer bliver syge på grund af lavfrekvent støj. Det er tilsyneladende et overset faktum, at beboere tæt på kæmpevindmøller er voldsomt generede på grund af larm og stroposkoplysglimt. Nabohuse kan derfor fås billigt eller bliver usælgelige. Det er pudsigt, hvis beboerklager over vindmøller skyldes beboernes sarthed, for det betyder så også, at alle huskøbere i Danmark er sarte. Hvorfor opstilles vindmøller ikke på havet, som DONG har forslået? Byrådet må åbne ørerne og hjerterne og erkende, at det ikke tjener nogen i kommunen at tillade opførelse af kæmpevindmøller på land, selvom det ser flot ud i CO2 regnskabet. Wind turbine syndrome er et fænomen - der er kendt fra USA, Canada, England og Holland der forårsager, at mennesker og dyr bliver syge på grund af vindmøller. Der er eksempler på sager fra disse lande og fra Danmark f.eks. naboer til store vindmøller på Tåsinge eller kontakt Landsforeningen Naboer til kæmpevindmøller med omkring 60 beboerorganisationer, der Bilag 3: Vindmøller ved Hørslev, Resume af bemærkninger i 1. offentlighedsfase Side 20 af 42