jobs. med bæredygtig omstilling

Transkript

1 jobs med bæredygtig omstilling Finanskrise, klimakrise, miljøkrise. Det er ord, vi efterhånden har vænnet os til. Samtidig stiger antallet af arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere med det resultat, at flere og flere mennesker marginaliseres socialt. Politikerne kender tilsyneladende kun et svar på krisen: Vækst. Men realiteten er, at væksten er gået i stå. Og skulle det med politiske initiativer lykkes at puste liv i væksten, vil den hurtigt blive kvalt i stigende energipriser, fødevarepriser og miljø- og klimaomkostninger. Mere vækst vil ikke løse vores problemer - kun forværre dem. Men der er en anden vej. Vi kan kalde den for vejen til bæredygtig omstilling. En vej, som ikke kræver, at vi skal sætte os i gæld for at blive ved med at øge vores forbrug, men som alligevel kan skabe et stort antal nye arbejdspladser både på kort og på lang sigt. Det handler følgende om.

2 Energisektoren: i arbejde i 20 år Energi 2

3 Vores energiforsyning Status Den globale opvarmning er inde i en foruroligende udvikling. De internationale klimaforhandlinger befinder sig i et dødvande, og udviklingen går på de fleste områder i den forkerte retning. Globalt set er det ikke en situation, Danmark direkte kan gøre meget ved. Men indirekte kan vi ved vores eksempel vise veje ud af den uholdbare situation. Den nuværende regerings energistrategi har som mål: at l udfase de fossile brændsler i energiforsyningen inden 2035 at udfase de fossile brændsler i transportsektoren i 2050, at vores forbrug af kul i kraftværker skal reduceres med 65 procent i 2020 i forhold til i dag og være helt udfaset i 2030, og at oliefyr helt skal erstattes af vedvarende energi. Men disse målsætninger er sat uden en sammenhængende energihandlingsplan. Desuden er der lagt op til, at der skal bruges store mængder biomasse i energiforsyning, hvilket både vil betyde fortsatte CO 2 -udledninger, afhængighed af import af biomasse fra andre lande og problemer for både miljø og natur. Bæredygtig omstilling Det måske vigtigste element i en bæredygtig omstilling af energiforsyningen er at reducere energiforbruget mest muligt. Det vil både gøre det billigere og lettere at omstille energiforsyningen til vedvarende energi. Mulighederne for at reducere energiforbruget er meget store. Det er veldokumenteret, at vi kan reducere energiforbruget til boligopvarmning med over 70 procent ved at klimarenovere den eksisterende boligmasse og stille skrappere krav til nye boliger. Der er tilsvarende meget store muligheder for at reducere elforbruget både i de private husholdninger og i industrien. En væsentlig del af vores energiforbrug går til at producere og transportere varer til vores forbrug af alt fra fast-food til mobiltelefoner og fladskærme. Derfor skal vi igen lære at fremstille produkter med lang holdbarhed og høj kvalitet. Vi skal også lære, at ting kan genbruges frem for at smides ud. Sideløbende med at vores energiforbrug redu- 3 ceres ved en målrettet og langsigtet indsats, skal vi skabe en fleksibel og decentral energiforsyning baseret udelukkende på vedvarende energikilder. Dette er en udfordring, som kræver en sammenhængende planlægning, og det kan ikke ske på markedsøkonomiske betingelser, som tilgodeser de energikilder, der bedst kan betale sig på kort sigt. Den officielle målsætning bør strammes op, således at vi allerede i 2030 har udfaset de fossile brændsler i energiforsyningen og samtidig begrænset brugen af biomasse mest muligt, så vi helt undgår import af biomasse. En langsigtet energihandlingsplan skal sørge for, at der løbende er sammenhæng mellem reduktionen i energiforbruget og investeringer i nye energianlæg. Den skal desuden sikre, at der fra starten indbygges fleksibilitet og den sammenhæng mellem el- og varmeproduktion, som er nødvendig når hele energiforsyningen skal baseres på vedvarende energikilder. En energihandlingsplan skal også tage højde for, at landbruget i løbet de kommende årtier skal omlægges til økologisk landbrug, og at der både af klimamæssige og af miljømæssige årsager skal ske en kraftig reduktion af husdyrproduktionen. Derfor kan vi ikke regne med store mængder af biomasse fra landbruget til energiproduktion. Biomasse og energiafgrøder må ikke prioriteres på bekostning af omlægning af landbruget til klima- og miljøvenlige produktionsformer og på bekostning af naturgenopretning. Beskæftigelse Det er næsten umuligt at vurdere, hvor mange arbejdspladser, en total omlægning af energiforsyningen som den skitserede vil betyde, men der er tale om et meget stort antal fordelt på en lang række forskellige sektorer. Alene en gennemgribende klimarenovering af hele bygningsmassen vil betyde en merbeskæftigelse på ca mennesker årligt over en periode på ca. 10 år. Hertil kommer energibesparelser på andre områder samt opbygningen af et forsyningssystem baseret på vedvarende energi. Alene vindmøllesektoren vil give en merbeskæftigelse på ca arbejdspladser årligt over en 20-årig periode. Et forsigtig skøn giver en samlet beskæftigelseseffekt på mellem 40 og nye arbejdspladser årligt de næste 20 år.

4 Fødevaresektoren: i arbejde i 20 år Energi Fødevarer

5 Landbrug og fiskeri Status Danmark var for få årtier siden et land med mange mindre landbrugsbedrifter og et stort antal andelsmejerier og andelsslagterier. Sådan er det ikke mere. De ca landbrug, som fandtes i 1960 er svundet ind til under landbrug. En tilsvarende udvikling er sket inden for fiskeriet, hvor ca kommercielle fartøjer er svundet ind til under 700. Samtidig er de mange små og lokalt forankrede forarbejdningsvirksomheder i fødevaresektoren svundet ind til nogle få meget store, globalt orienterede virksomheder. Udviklingen har ikke bidraget til, at vi har fået bedre fødevarer. Tværtimod er fødevarerne blevet mere standardiserede og er faldet i kvalitet samtidig med at de blevet billigere. Desuden er der stigende sundhedsrisici forbundet med de industrielt fremstillede fødevarer specielt fra landbruget. I kølvandet på landbrugets industrialisering har vi fået stigende miljøproblemer. Landbrugets udledninger af drivhusgasser står nu for procent af de samlede drivhusgasudledninger i Danmark. Udledninger af næringsstoffer har bidraget kraftigt til ødelæggelsen af fiskeriet i de indre danske farvande. Samtidig er både landbruget og fiskeriet dybt forgældede. Landbrugets gæld alene er på over 300 milliarder kroner. Udviklingen har gjort, at beskæftigelsen i både landbrug og fiskeri er faldet drastisk. I landbruget er beskæftigelsen faldet fra ca sidst i 1950 erne til ca i dag. I samme periode er beskæftigelsen i fiskerierhvervet faldet fra ca til under Bæredygtig omstilling En bæredygtig omstilling af den danske fødevaresektor kræver en kraftig omstilling af såvel landbruget som fiskeriet. Inden for landbruget kan det ske ved at omlægge de store, industrielt prægede landbrugsfabrikker til flere mindre og mellemstore bedrifter samtidig med, at der omstilles til miljø- og klimaskånsomme dyrkningsmetoder uden brug af kunstgødning og pesticider og uden udledning af drivhusgasser. Inden for fiskeriet indebærer en bæredygtig omstillingen en omlægning til passive fangstmetoder, der belaster havmiljøet mindst muligt og samtidig bruger langt mindre energi end i dag. Dette kan sammen med en kraftig reduktion af udledningerne af næringsstoffer fra landbruget betyde en genetablering af fiskebestandene i de indre danske farvande. Industrialiseringen af hele fødevaresektoren har betydet billige, masseproducerede fødevare af en ofte meget ringe kvalitet. Samtidig bliver både råvarer og færdigvarer transporteret over stadigt større afstande. En bæredygtig omstilling af fødevaresektoren kræver, at der igen skabes lokalt forankrede fødevarevirksomheder, hvor der er den tættest mulige sammenhæng mellem produktion, forarbejdning og afsætning. Det vil skabe en langt mere robust og mangfoldig fødevaresektor, hvor der satses på kvalitet frem for kvantitet. Organisationen Frie Bønder Levende land har fremlagt et fødevarepolitisk program, hvor der peges på en række tiltag, der kan fremme en omstilling som ovenfor skitseret. I den såkaldte Dalby-plan har Frie Bønder endvidere konkret vist, hvordan et storlandbrug på 600 hektar kan brydes op i 19 mindre brug. Det vil have som konsekvens, at der kan skabes mange nye, lokale arbejdspladser. Fiskeriorganisationen Levende Hav har på samme måde fremlagt visioner og ideer til udvikling af et naturskånsomt og kystnært fiskeri, der vil kunne skabe beskæftigelse i de nu hensygnende små fiskersamfund. Beskæftigelse Både landbrug og fiskeri har i de seneste årtier været præget af en omlægning til større og større enheder og en omfattende nedlægning af arbejdspladser. Denne udvikling kan vendes med en bæredygtig omstilling som den her skitserede. En genetablering af de mindre produktionsenheder i både landbrug og fiskeri vil skabe flere arbejdspladser og samtidig tjene som afsæt for etablering af nye, lokalt baserede forsynings- og forædlingsvirksomheder med fokus på kvalitet og lokal forsyning. En sådan udvikling skal ses i lyset af den nuværende ensidige fokus på konkurrence på det globale marked, som bliver mere og mere usikkert i takt med at energi- og transportpriserne stiger. Ud fra en grov vurdering vil der kunne skabes mindst nye, permanente arbejdspladser, som specielt vil komme det såkaldte udkantsdanmark til gode. 5

6 Transportsektoren: i arbejde i 20 år Energi Fødevarer Transport 6

7 Vores transport Status Den fremherskende doktrin har i mange år været, at øget transport skaber vækst og beskæftigelse. Det er rigtigt, at nye motorveje har givet mange mennesker mulighed for at flytte længere væk fra deres arbejdsplads med det resultat, at der er blevet skabt behov for endnu flere veje. Men der er ingen dokumentation for, at flere veje skaber vækst i andet end netop transporten og dermed også energiforbruget og udledningerne af drivhusgasser. Beskæftigelseseffekten er også mere end tvivlsom ud over den, der skabes netop ved bygning og vedligeholdelse af nye veje. Den kraftigt stigende transport udgør tværtimod et reelt samfundsproblem med stigende omkostninger for vores helbred, miljø og natur og for kvaliteten af livet i byerne. Bæredygtig omstilling En bæredygtig omstilling af transportsektoren er en nødvendighed, ikke bare for at standse udledningerne af drivhusgasser, men også for at reducere den negative virkninger af den vildtvoksende transport. En sådan omstilling må indeholde flere elementer: 1. Først og fremmest må transportforbruget reduceres. Det kræver dels en ændring af en adfærd, som på grund af mange års lave benzinpriser har gjort det overkommeligt og komfortabelt at bruge bilen i et næsten ubegrænset omfang. Men det kræver også en langt mere gennemtænkt samfundsplanlægning, hvor de senere års tendens til centralisering af både vigtige samfundsfunktioner og indkøbsmuligheder må standses og vendes til en decentralisering, som kræver langt mindre transport. Den teoretiske, samfundsøkonomiske gevinst ved at centralisere har vist sig at være meget ringe og ofte ikke-eksisterende. Tværtimod har centraliseringen medført et stigende transportbehov. Derfor bør udviklingen vendes, så vigtige samfundsfunktioner igen decentraliseres, så offentlige funktioner og service igen bliver tilgængelig også i mindre provinsbyer for mennesker, som ikke har bil. Både større og mindre byer bør indrettes med et minimum af transport mellem beboelsesområder, indkøbsmuligheder, offentlige funktioner og arbejdspladser for øje, og transporten mellem de forskellige funktioner skal kunne ske ved hjælp af offentlige transportmidler eller cykel. 2. Individuel transport skal i så vidt omfang som muligt overflyttes til kollektive transportformer og ikke-energiforbrugende transport som cykler. Det kræver bl.a., at der skabes langt bedre forhold for cyklister med bedre cykelstier i byerne og trafikadskilte cykelstier med læhegn imellem byområder. Det kræver også, at der laves en langsigtet investeringsplan for den kollektive transport med et forbedret og udbygget tognet, forbedret godstransport med godsterminaler i byer og havne, letbaner i alle større byer og forbedret bustrafik med telebusser i yderområderne. 3. Transportsektorens energiforbrug skal omstilles fra primært fossile brændsler som benzin og diesel til vedvarende energikilder. Men det er langt fra ligegyldigt, hvilke former for vedvarende energi, vi satser på. Biobrændstoffer er de mindst energieffektive drivmidler, vi kan bruge i transportsektoren. Produktion af biobrændstoffer vil medføre beslaglæggelse af meget store landområder til dyrknig af energiafgrøder. Derfor er det ikke nogen bæredygtig løsning på transportsektorens energibehov. Elektricitet derimod er langt det mest effektive drivmiddel og også det, der teknologisk set er mest veludviklet. Jernbamenettet kan umiddelbart omstilles til eldrift, mens det er mere kompliceret at omstille biler, busser og lastbiler, bl.a. fordi der stadig mangler et stykke vej med udvikling af lette og effektive batterier. Til gengæld kan batterier bruges til at oplagre el fra perioder med overskudsproduktion f.eks. fra vindmøller. Beskæftigelse En bæredygtig omstilling af hele transportsektoren vil betyde skabelsen af et stort antal arbejdspladser over en længere periode. En forsigtig vurdering er, at en omstilling som den her er skitseredevil betyde omkring flere arbejdspladser årligt over en periode på ca. 20 år. På længere sigt vil en omlægning af den fysiske planlægning betyde decentralisering af en række samfundsfunktioner og dermed en øget beskæftigelse i det, der i dag kaldes for udkantsområder. 7

8 Bæredygtig omstilling - vejen ud af krisen Bæredygtig omstilling betegner vejen til et samfund med et mindre forbrug, men til gengæld højere velfærd og livskvalitet. Den nuværende kurs undergraver vores miljø og vores velfærd, og den vil ikke skabe mere beskæftigelse. Bæredygtig omstilling er ikke en tilbagevenden til tidligere tiders fysisk hårde og nedbrydende arbejde for at få mere beskæftigelse. Bæredygtig omstilling betyder at udnytte nutidens teknologi til at stræbe mod højere kvalitet og mindre ressourceforbrug og til at bruge vores viden om naturens økologiske kredsløb til at indrette vores samfund til at være i harmoni med disse i stedet for at ødelægge dem. Dette hæfte handler om tre kerneområder i en bæredygtig omstilling. Men en bæredygtig omstilling vil selvfølgelig også kræve omstilling af andre samfundssektorer. Ikke mindst det økonomiske system. Det vigtigste er imidlertid ikke at have gennemanalyseret alle aspekter af en sådan omstilling, men at komme igang før det er for sent jobs Tekst og layout: Stig Melgaard Denne publikation er baseret på rapporten jobs med bæredygtig omstilling udarbejdet af en række enkeltpersoner tilknyttet Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig omstilling (GNBO). Publikationen findes kun som pdf-fil og kan frit printes og videredistribueres. Rapporten kan hentes som pdf-fil her: GNBO, marts 2013