Kognitiv adfærdsbehandling for mennesker med kroniske funktionelle lidelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kognitiv adfærdsbehandling for mennesker med kroniske funktionelle lidelser"

Transkript

1 Kognitiv adfærdsbehandling for mennesker med kroniske funktionelle lidelser Aesops fabel: Haren og Skildpadden Thomas Bewick 1811 Små skridt og vedholdenhed er vejen til succes 1

2 Foreløbig programoversigt over behandlingsforløbet 1. Møde: Onsdag den 7. marts 2007, fra kl Mødeemne: Introduktion til behandlingen (Kognitiv adfærdsbehandling, KAB) 1 uge 2. Møde Onsdag den 14. marts 2007, fra kl Mødeemne: Kroppens symptomer og fortolkning af disse 1 uge 3. Møde Onsdag den 21. marts 2007, fra kl Mødeemne: Sygdomsopfattelse. Stress og stressreaktioner. Mål for terapien. 3 uger! 4. Møde Onsdag den 11. april 2007, fra kl Mødeemne: Grundmodellen. Håndtering af symptomer. 1 uge 5. Møde Onsdag den 18. april 2007, fra kl Mødeemne: Kognitive forvrængninger. Alternative tanker. Følelser. 1 uge 6. Møde Onsdag den 25. april 2007, fra kl Mødeemne: Positive aktiviteter. Alternative handlinger. Livslinje. 2 uger! 7. Møde Onsdag den 9. maj 2007, fra kl Mødeemne: Sundhedsadfærd. 2 uger! 8. Møde Onsdag den 23. maj 2007, fra kl Mødeemne: (1) Sig selv som behandler, (2) Forebyggelse af tilbagefald 4 uger! 9. Møde Onsdag den 20. juni 2007, fra kl Mødeemne: Vedligeholdelse af mestringsstrategier

3 HAREN OG SKILDPADDEN!!"#$ # %! % # # &! ' $! ( ) ( #! )##! #!! (! % %! * +! %,! #! ' % #!! # #! -!! -! 3

4 1. Møde Introduktion til behandlingen Kognitiv adfærdsterapi Programoversigt Kl : Velkommen Introduktion af behandlere Navne på deltagere Programoversigt Boksskalaregistrering Spørgsmål vedr. boksskalaregistrering Rammer og regler Introduktion af deltagerne 2 & 2. Øvelse 1 Kl : Pause Kl : Introduktion af deltagerne i gruppen Forventninger til behandlingen Skema 1 Introduktion af Kognitiv Adfærdsbehandling (forkortet KAB). Undervisning 1 og 2 Faste punkter i hvert møde. Undervisning 3 Fysiske øvelser Øvelse 2 Kl : Pause Kl : Undervisningsmetoder og ordbog. Undervisning 4 og 5 Hjemmeopgaver til 2. Møde 1. Ugeskema. Skema 2 Afrunding Boksskalaregistrering 4

5 5

6 Rammer & regler for gruppen Rammer 1. Tidspunkt: Mandage kl Mødested: Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, 3.sal 3. Aflysning af deltagelse i gruppen pga. sygdom etc. skal ske senest før mødet starter og direkte til behandleren på telefon: eller Forplejning: Kaffe & te serveres kl (pause 1). 5. Der er rygeforbud på sygehuset. Rygning skal foregå udenfor Regler 1. Tavshedspligt: Dvs. at man ikke taler med andre om hvem, der deltager i gruppen og så vidt muligt ikke om, hvad der bliver sagt i gruppen. Såfremt man har brug for at tale med sine nærmeste om gruppen, vil vi henstille til, at det sker på en måde, så ingen kan genkendes. 2. Alle har ret til at sige fra mht. at tale om private oplysninger og deltagelse i øvelser, man ikke magter 3. Hver deltager er ansvarlig for at få det mest mulige ud af behandlingen, således at hun eller han giver sig selv chancen for at få det bedre 4. Behandlerne har ansvar for at tilbyde den bedst mulige behandling i trygge rammer 6

7 Hvad er kognitiv adfærdsbehandling (KAB) 1. Et aktivt samarbejde mellem en behandler og dig 2. Vi undersøger og udforsker sammen områder af din hverdag og dit liv, som er vanskelige for dig. Og sammen udvikler vi metoder, der kan hjælpe dig til at få mere kontrol over dine symptomer og ubehag 3. En struktureret behandling med en dagsorden for hvert modul 4. En behandling, hvor vi sammen udvikler en liste over dine problemer og sammen forsøger at finde realistiske løsninger på dine problemer 5. En behandling, hvor du udvikler korttidsmål, dvs. hvad vil du gerne opnå i de 3½ måned, behandlingen varer, indenfor: (1) Fysiske aktiviteter, (2) Arbejde / beskæftigelse, (3) Sociale aktiviteter / Fritid, (4) Andre mål 6. En behandling, hvor vi bruger undervisningsmetoder, dvs. du sidder ved et bord, der er en tavle, overheads, du har en mappe med papirer, du får skriftligt materiale, øvelser og hjemmeopgaver 7. En undersøgende og udforskende behandling, hvor du bliver uddannet i at stille dig selv undersøgende spørgsmål, og hvor du lærer, at du i enhver situation kan stille dig selv forskellige spørgsmål, og at du altid har mulighed for mange forskellige svar på dine spørgsmål, dvs. forskellige måder du kan tænke på og handle på i en specifik situation 8. En behandling, hvor du har mulighed for at træne nye måder at tænke og handle på gennem aktiv deltagelse i øvelser 9. En behandling, der er tidsbegrænset 7

8 Formålet med Kognitiv adfærdsbehandling (KAB) 1. I KAB lærer du nye metoder til at håndtere dine symptomer og gener på 2. I KAB lærer du nye måder at tænke på om dine symptomer og gener 3. I KAB lærer du at undersøge forholdene mellem dine symptomer og gener og dine tanker, handlinger og følelser i forskellige situationer og sociale sammenhænge 4. I KAB lærer du, hvordan du kan vedligeholde dine nye måder at tænke og handle på, så du kan blive ved med at formindske dine symptomer og gener 8

9 Faste punkter i hvert møde Faste punkter KAB er en struktureret behandling, hvor vi i hvert møde bruger følgende faste hovedpunkter til dagsordenen: 1. Boksskala registrering 2. Gennemgang af hjemmeopgaver 3. Undervisning i dagens emne 4. Øvelser 5. Hjemmeopgaver 6. Afslutning og afrunding 7. Boksskala registrering 9

10 Gennemgang af undervisningsmetoder I denne behandling bruger vi undervisningsmetoder, såsom tavle, overheads og flipover. Som du kan se, sidder vi rundt om et bord, så du kan arbejde med de øvelser, der bliver givet. Du får en flipover til at arbejde på og en Behandlingsmappe med information om baggrund for behandlingen, øvelser og arbejdspapirer. Til hver gang får du udleveret de papirer, der indgår i det pågældende møde. Som du ser har papirerne forskellige farver. Vi håber, at det vil gøre det lettere for dig at finde rundt i alle papirerne. Farvekoder til papirerne: Dagsorden til hvert modul: Gul Arbejdsskemaer: Hvid Rammer og regler: Orange Undervisning: Blå Øvelser: Rød Hjemmeopgaver: Grøn 10

11 Ordbog adfærd...handlinger, reaktioner på bestemte situationer afslapningsøvelser...øvelser hvor man lærer at slappe af i musklerne autonome nervesystem...de dele af nervesystemet som ikke er under viljens kontrol. Det forsyner den glatte muskulatur i de indre organer og blodkar og hjertets tværstribede muskulatur boksskala...en skala fra 0-10 til vurdering af styrke af fx symptomer, følelser, koncentration, hvor 10 er mest udtalt central nervesystemet...det nervesystem, der består af hjernen og rygmarven og som styrer hele nervesystemet flipover...type stor demonstrationstavle med foroven sammenhængende papirark, der efterhånden føres op og bagud over tavlens kant fortrolig....privat information, som ikke gives videre grundideer...hoved punkter, basale holdninger grundmodel...skematisk model brugt i KAB, hvori indgår grundideerne: fysiske symptomer, tanker, følelser, handlinger hjemmeopgaver...øvelser, der afprøves hjemme vedr. nye måder at tænke og handle på kognitioner...tanker, indre billeder, fortolkninger, forestillinger, indlæring kognitiv adfærdsbehandling...behandling, hvor man undersøger tanker og handlinger i forhold til fysiske reaktioner og følelser korttidsmål.mål, som udarbejdes præcist mht. tid, sted, varighed indenfor en kort tids periode kronisk...vedvarende mestringsstrategi...metode, der specifikt er designet til at mindske fysisk og følelsesmæssigt ubehag og gener metoder...en systematisk plan, teknik anvendt til et specifik formål mødemappe...folder med skriftligt indhold anvendt i modulerne målskema....papir med plan over hvordan man vil opnå specifikke mål opsummering... gentagelse af hvad der er gennemgået perifere nervesystem.det nervesystem, der styrer bl.a. skeletmuskler og sanser spørgeskema... en række trykte spørgsmål, som ofte indgår i undersøgelser tavshedspligt... betroet tillidsfuldhed ugeregistreringsskema... skema over døgnets 24 timer og over en uge 11

12 Vurdering af nuværende tilstand. Tillid til mulighed for ændring Tilstanden Hvordan vurderer du din nuværende tilstand som helhed? (sæt kryds) Hvad vil du gerne opnå? (sæt bolle) Hvad ville du stille dig tilfreds med? (sæt stjerne) Fuldstændig invalid 0 10 Helt rask Tillid til mulighed for ændring Hvor stor er din tillid til, at du vil kunne nå det mål, du kan stille dig tilfreds med? (sæt kryds) Hvad er det, der gør, at du sætter krydset der og ikke ved 10? Hvordan kan vi hjælpe dig med at komme derfra og hen til 10? Hvad kunne forhindre dig i at nå dit mål? Ingen tillid 0 10 Fuldstændig sikker 12

13 Uge-registreringsskema Dato: Nat kl. 1-3 Nat kl. 3-5 Nat kl. 5-7 Morgen kl. 7-9 Formiddag kl Middag kl Eftermiddag kl Eftermiddag kl Aften kl Aften kl Aften kl Nat kl Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Ingen smerte / gener / følelser Værst tænkelige smerte / gener / følelser 13

14 Introduktion af deltagerne 2 & 2 Introducer dig til din sidemand og udspørg hende eller ham om, hvem hun eller han er, ved for eksempel at stille følgende spørgsmål: 1. Hvad hedder du? 2. Hvad laver du? 3. Hvad er du god til? 4. Hvad holder du af at lave eller gøre? 5. Hvad vil du gerne have ud af behandlingen? Efter pausen vil vi bede jer om at introducere jeres sidemand til hele gruppen. Det kan måske være en hjælp at skrive lidt ned om din sidemand, så du bedre kan huske det til efter pausen. 14

15 Fysiske øvelser Nu har I siddet stille og lyttet i flere minutter. Stil jer selv følgende spørgsmål: 1. Hvordan har jeg det lige nu? 2. Hvad har jeg brug for lige nu? Bevæge mig i stolen? Rejse mig op? Strække mig? Trække vejret dybt? Gabe? Lave knæbøjninger? Løbe på stedet? Lægge mig ned? 15

16 Hjemmeopgave til 2. Møde Hvad er Hjemmeopgaver? En meget vigtig del af Kognitiv Adfærdsbehandling (KAB) er at lave hjemmeopgaver. Da KAB er et aktivt samarbejde mellem en behandler og dig, hvor vi kun kan være sammen i nogle få timer, og der er mange dage mellem at vi mødes, er tiden udenfor møderne en vigtig tid til at afprøve forskellige øvelser derhjemme. Så for at vi sammen kan arbejde hen imod dit mål om at få det bedre, kræver det en indsats fra os alle i tiden mellem vores møder, hvor vi hver især forbereder til næste møde. I næste møde starter vi med at gennemgå hjemmeopgaverne. Hvad består Hjemmeopgaverne af? De Hjemmeopgaver, du får, består i at afprøve nogle af de øvelser hjemme, som du har gennemgået og øvet herinde i dag. Hvordan kommer jeg i gang med Hjemmeopgaverne? Først lidt om hvad vaner er for noget. Formålet med at lave vaner er, at når en handling eller tanke er blevet til en vane, bruger vi mindre energi på at lave den handling eller tænke den tanke, der er blevet til en vane (fx når vi først lærer at cykle, bruger vi meget energi, men når vi har lært det og det er blevet til en vane, tænker vi ikke over det, og kroppen gør det helt automatisk, dvs. at vi bruger mindre energi). Vi har alle vaner, som vi synes er hensigtsmæssige (fx cykle, gå op ad en trappe, køre bil). Og andre vaner, som vi synes er uhensigtsmæssige (fx rygning, spise slik, drikke kaffe, ligge ned i mange timer af døgnet, tænke de samme ubehagelige tanker). Fordi vi alle har svært ved at lave om på os selv og vores vaner, er det små skridt og vedholdenhed, der skal til for at skabe forandringer. Som du kan se på forsiden af din Mødemappe, har vi anvendt billedet fra Aesops fabel om Haren og skildpadden, for at understrege at: Små skridt og vedholdenhed er vejen til succes Fortsætter næste side 16

17 Hjemmeopgave til 2. Møde Hvad er mine Hjemmeopgaver til næste Modul? At registrere styrken af mit mest generende symptom på Ugeregistreringsskemaet Vejledning: Vælg det symptom, du skrev på Boksskemaet og udfyld den første dag på Ugeregistreringsskemaet med styrken af dit symptom fra Derhjemme fortsætter du med at udfylde skemaet. Skriv for hver time det tal, der bedst passer til styrken af dit symptom. Du kan fx udfylde Ugeregistrerings-skemaet ved at gøre det 2 til 3 gange om dagen. Hjælp til at komme i gang med Hjemmeopgaverne: Her er nogle spørgsmål, du kan stille dig selv, og som måske kan hjælpe dig til at komme i gang og være vedholdende mht. til at lave Hjemmeopgaverne. 1. Hvad er det sværeste for mig, når jeg skal begynde på en Hjemmeopgave? Svar: 2. Hvilke problemer kan jeg forestille mig kommer i vejen, så jeg ikke får lavet Hjemmeopgaverne? Svar: 3. Hvad er det første skridt, jeg tager for at komme i gang med Hjemmeopgaverne? Svar: 17

18 18

19 2. Møde Kroppens symptomer og fortolkning af disse Programoversigt Kl : Velkommen Boksskalaregistrering Hjemmeopgaverne fra sidst. Øvelse 1 Gennemgang af Hjemmeopgaver i gruppen Kl : Pause Kl : Billede af kroppen med symptomer. Øvelse 2 Registrering af styrken af symptomerne. Øvelse 2 - fortsat Prioritering af symptomerne. Øvelse 3 Kl : Pause Kl : Forståelse af symptomerne. Øvelse 4 Hjemmeopgaver til 3. Møde Ugeregistrering Medicinregistrering. Skema 1 Afrunding Boksskalaregistrering 19

20 20

21 Hjemmeopgaverne fra sidst Gennemgang af, hvordan hjemmeopgaverne er gået. Gå sammen i grupper på 2 og interview hinanden Hvordan var det for dig? Hvad var svært? Hvad var godt? Hvad fandt du ud af mht. dit mest generende symptom? Hvis du ser på hele ugen, og på de 24 timer der er i døgnet, hvad ser du så af mønster mht. styrken af dit mest generende symptom? 21

22 Tegn din krop og dine symptomer 1. Tegn omridset af din krop på din flipover 2. Tegn eller skriv hvor i kroppen de symptomer er (fx maven, led, hoved), som du har haft de sidste 14 dage. 3. Skriv hvad symptomerne er (fx svimmelhed, træthed, smerte) 4. Skriv hvad styrken af dine symptomer her og nu (fra 0-10): Hvor 0 = "ingen smerte", svimmelhed, træthed etc. Hvor 10 = "værst tænkelige smerte", svimmelhed, træthed etc. I må meget gerne hjælpe hinanden 22

23 Prioritering af dine fysiske symptomer Skriv dine symptomer i rækkefølge efter hvilket symptom, der generer dig mest. 1. er dit mest generende symptom i hverdagen, 2. er dit næstmest generende symptom o.s.v

24 Din forståelse af dine fysiske symptomer Hvordan forklarer du for dig selv, at du har dette symptom eller gene? Brug den liste, du lavede i 3. Øvelse Symptom Forklaring

25 Hjemmeopgave til 3. Møde Hvad er mine hjemmeopgaver til næste Modul? 1. Ugeregistreringsskema Vejledning: Vælg dit mest generende symptom. Vurder på Boksskalaen styrken af dit symptom fra Skriv for hver 2. time, det tal der bedst passer til styrken af dit symptom. Du kan fx udfylde Ugeregistrerings-skemaet ved at gøre det 2 til 3 gange om dagen. 2. Medicinregistrering Vejledning: Brug skemaet: Medicinregistrering. Skriv navnet, styrken og hvor tit du tager medicinen på skemaet Hjælp til at komme i gang med Hjemmeopgaverne: 4. Hvad er det sværeste for mig, når jeg skal begynde på en Hjemmeopgave? Svar: 5. Hvilke problemer kan jeg forestille mig kommer i vejen, så jeg ikke får lavet Hjemmeopgaverne? Svar: 6. Hvad er det første skridt, jeg tager for at komme i gang med Hjemmeopgaverne? Svar: 25

26 26

27 3. Møde Sygdomsopfattelse Stress og stressreaktioner Mål for terapien Programoversigt Kl : Velkommen Boksskalaregistrering Hjemmeopgaverne fra sidst. 1. Problemer med at få det gjort? 2. Uge-registreringsskema Øvelse Medicinregistrering Kl : Pause med kaffe, te og kager Kl : Sygdomsopfattelse. Undervisning 1-5 Fysisk øvelse. Øvelse 2 Symptom- og sygdomsopfattelse Undervisning 6-7 Kl : Pause Kl : De vigtigste mål for terapien. Øvelse 3 De første skridt hen imod målet. Øvelse 4 Måltrappe. Øvelse 5 Hjemmeopgaver til 4. Møde. Ugeregistrering Målskema 1,2 og 3 Afrunding Boksskalaregistrering 27

28 28

29 Inddeling af Funktionelle symptomer = Medicinsk Uforklarede Symptomer = MUS A) Lettere og forbigående fysiske symptomer som reaktion på psykiske og sociale belastninger og stress. B) Funktionelle Somatiseringstilstand lidelser: = kroniske funktionelle symptomer, f.eks. medicinsk uforklarede smerter, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, irritabel tyktarm m.fl. Sygdomsangst (hypokondri). Dissociative tilstande: kramper, bevægelses- eller sanseforstyrrelser udløst af svær psykisk belastning. C) Fysiske symptomer ved psykisk lidelse, f.eks. angst og depressioner. D) Symptomforstærkning og overdreven sygdomsbekymring samt unormal sygdomsadfærd ved fysisk lidelse. E) Selvpåført sygdom (Factitious disorder = falsk sygdom = Münchhausens syndrom). Personen er bevidst om, at han påfører sig selv sygdom, men ikke om, hvorfor han gør det. Sjælden lidelse. Personen er psykisk syg. F) Manipulation (Malingering = simulering) Man er bevidst om, at man spiller syg og hvorfor man gør det. Sjælden tilstand. Personen er ikke psykisk syg. 29

30 Stressreaktioner 30

31 Reaktioner på stress og belastning 1 Kropslige reaktioner på stress og belastning Hjerte og kredsløb Mave og tarm Muskler og led (smerter) Almene symptomer Varm- eller koldsveden Rysten eller sitren Mundtørhed Hjertebanken eller uroligt hjerte Køren i maven eller sommerfugle Rødmen eller blussen Trykken i brystet Forpustethed uden anstrengelse Lufthunger med hurtig og dyb vejrtrækning Løse afføringer Mavesmerter Oppustethed, spændings- eller tyngdefornemmelse Diarre Opstød eller opgylpninger Forstoppelse Kvalme eller utilpashed Opkastninger Brændende fornemmelse i bryst eller toppen af maven Smerter i arme eller ben Muskel- og ledsmerter Følelse af lammelse eller svaghedsfornemmelse Rygsmerte Smerter der flytter sig Ubehagelig dødheds-fornemmelse eller snurren Hukommelsesbesvær Spændingshovedpine Svimmelhed Koncentrationsbesvær Træthed efter fysisk anstrengelse Træthed efter psykisk anstrengelse 31

32 Reaktioner på stress og belastning 2 Følelsesmæssige reaktioner på stress og belastning Depressiv reaktion Nedtrykthed Grådtendens Isolationstendens Tab af interesse og evne til at glædes Følelse af skyld Nedsat selvtillid Håbløshed med hensyn til fremtiden Tanker om selvmord og død Nervøs reaktion Bekymringstendens Rastløshed og indre uro Træthed Støjoverfølsomhed Irritabilitet Anspændthed og føle sig presset Muskelspændinger Spændingssmerter (eks. hovedpine, ryg) Kognitive reaktioner på stress og belastning Koncentration og tænkeevne Koncentrationsbesvær Vanskeligheder ved at tænke klart og tage beslutninger Tab af interesse Tab af energi Bliver overvældet af hverdagsopgaver 32

33 Den onde cirkel, der medfører kronisk træthed og invaliditet 33

34 Symptom- og sygdomsopfattelse Symptom- og sygdomsopfattelse 1 Layout: AV-gruppen, Århus Kommunehospital, Aarhus University Hospital Fornemmelse/ Symptom Ængstelse/bekymring Fortolkning/ Efterprøvning Beroligelse Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser. Forskningsenheden for Almen Medicin Symptom- og sygdomsopfattelse 2 Layout: AV-gruppen, Århus Kommunehospital, Aarhus University Hospital Fornemmelse/ Symptom Opmærksomhed på bestemte legemsdele/ kropsfunktioner Ængstelse/bekymring Fortolkning/ Efterprøvning Beroligelse Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser. Forskningsenheden for Almen Medicin 34

35 Symptom- og sygdomsopfattelse 3 Fysisk sygdom Fysisk alarmtilstand Andre Fornemmelse/ Symptom Layout: AV-gruppen, Århus Kommunehospital, Aarhus University Hospital Ydre stimuli Angst Fysisk alarmtilstand Opmærksomhed på bestemte legemsdele/ kropsfunktioner Ængstelse/bekymring Fortolkning/ Efterprøvning Beroligelse Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser. Forskningsenheden for Almen Medicin Symptom- og sygdomsopfattelse 4 Fysisk sygdom Fysisk alarmtilstand Andre Fornemmelse/ symptom Layout: AV-gruppen, Århus Kommunehospital, Aarhus University Hospital Ydre stimuli Angst Fysisk alarmtilstand Opmærksomhed på bestemte legemsdele/ kropsfunktioner Ængstelse/bekymring Fortolkning/ Efterprøvning Beroligelse Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser. Indre påvirknin ger Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre Forskningsenheden for Almen Medicin 35

36 Symptom- og sygdomsopfattelse 5 Fysisk sygdom Fysisk alarmtilstandl Andre Fornemmelse/ Symptom Layout: AV-gruppen, Århus Kommunehospital, Aarhus University Hospital Ydre stimuli Angst Fysisk alarmtilstand Opmærksomhed på bestemte legemsdele/ kropsfunktioner Ængstelse/bekymring Fortolkning/ Efterprøvning Beroligelse Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser Indre påvirkning Ydre påvirkning. Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre Læger Bøger, aviser, TV, etc. Lægmand (familie, venner, etc.) Forskningsenheden for Almen Medicin Symptom- og sygdomsopfattelse 6 Fysisk sygdom Fysisk alarmtilstand Andre Fornemmelse/ symptom Biologisk spændingstilstand Biologisk Arveligt Psykisk lidelse Fysisk lidelse Andre Layout: AV-gruppen, Århus Kommunehospital, Aarhus University Hospital Ydre stimuli Angst Fysisk alarmtilstand Opmærksomhed på bestemte legemsdele/ kropsfunktioner Ængstelse/bekymring Fortolkning/ Efterprøvning Beroligelse Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser Indre påvirkning Ydre påvirkning. Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre Læger Bøger, aviser, TV, osv. Lægmand (familie, venner, etc.) Forskningsenheden for Almen Medicin 36

37 Målskema 1 Hvad er dine vigtigste mål for terapien? Det kan for eksempel være et mål, der drejer sig om symptomer, om adfærd, om forholdet til andre, om forhold til arbejdsmarkedet eller hvad du selv synes er vigtigst

38 Målskema 2: Små skridt er vejen til succes 1. Hvilket mål er det vigtigste? 2. Hvordan kan du nå hen til dit mål? 3. Hvis du deler vejen hen til dit mål op i 5 skridt, hvad er så det første skridt? 4. Hvor vil du afprøve dit første skridt? (fx ude i haven, hjemme i køkkenet, i skoven, på arbejde) 5. Hvor lang tid vil du bruge på at afprøve dit første skridt? (dvs. hvor mange minutter, timer) 6. Hvor ofte vil du afprøve dit første skridt? (antal dage om ugen) 38

39 Måltrappe Vejledning: Udfyld selv nedenstående. 1. Skriv målet for din deltagelse i behandlingsprojektet på øverste trin. 2. På første trin skriver du det delmål, du har sat dig selv til næste gang på vej til målet. Husk, det skal være realistisk! 39

40 Løsning af problemer 1) Hvad er dit problem? 2) Hvad er det, du har opnået, når du har løst problemet? 3) Beskriv forskellige måder at løse problemet (du bliver nødt til at bruge din fantasi) 4) For hver måde overvejes for og imod Til sidst vælger du den bedste eller mest realistiske måde at løse dit problem på 5) Den måde, du har valgt at løse dit problem på, deler du op i små trin eller delmål. Det skal være realistisk, at du kan tage hvert eneste trin. (Se måltrappe) Beskriv, hvordan du tager det enkelte trin, hvornår du vil starte og hvornår du tror, at du har opnået dit mål 6) Du indgår en aftale med dig selv eller en anden om, hvordan og hvornår, du tager de enkelte trin. 7) Hvad kan forhindre dig i at tage de trin, du har planlagt? Hvad kan du gøre for at hjælpe dig selv med at få succes? 40

41 Hjemmeopgaverne fra sidst Gennemgang af Hjemmeopgave: Ugeregistreringen. Gå sammen i grupper på 2 og interview hinanden Er der et mønster for styrken af dit mest generende symptom i løbet af døgnet og i løbet af ugen? Kan du se, hvad der eventuelt har lettet dine symptomer? Kan du se, hvad der eventuelt har forværret dine symptomer? 41

42 Fysiske øvelser Nu har I siddet stille og lyttet i flere minutter. Stil jer selv følgende spørgsmål: 3. Hvordan har jeg det lige nu? 4. Hvad har jeg brug for lige nu? Bevæge mig i stolen? Rejse mig op? Strække mig? Trække vejret dybt? Gabe? Lave knæbøjninger? Løbe på stedet? Lægge mig ned? 42

43 Mål for hvad du gerne vil opnå i terapien Gå sammen to og to og interview hinanden om mål. Hvilke mål har du? (lav brain storm sammen) Nedskriv den andens mål for hvad han/hun gerne vil opnå i terapien. Det kan for eksempel være et mål, der drejer sig om symptomer, om adfærd, om forholdet til andre, om forhold til arbejdsmarkedet eller hvad den anden selv synes er vigtigst. For at opnå målene skal de være realistiske og specifikke (I har 3 måneder til at nå målet). Sæt derefter tal udfor dine mål i rækkefølge efter hvilket mål, der er det vigtigste, næstvigtigste o.s.v. 43

44 Hvad er det første skridt hen imod målet? Gå sammen to og to og interview hinanden om det første skridt eller delmål Brug ca. ½ time hver til at interviewe hinanden. 1. Hvilke mål har du? 2. Hvordan kan du nå hen til dit mål? 3. Hvis du deler vejen hen til dit mål op i 5 skridt, hvad er så det første skridt? 4. Hvor vil du afprøve dit første skridt? (fx ude i haven, hjemme i køkkenet, i skoven, på arbejde) 5. Hvor lang tid vil du bruge på at afprøve dit første skridt? (dvs. hvor mange minutter, timer) 6. Hvor ofte vil du afprøve dit første skridt? (antal dage om ugen) 44

45 Måltrappe Vejledning: Udfyld selv nedenstående. 3. Skriv målet for din deltagelse i behandlingsprojektet på øverste trin. 4. På første trin skriver du det delmål, du har sat dig selv til næste gang på vej til målet. Husk, det skal være realistisk! 45

46 Hjemmeopgave til 4. Møde Hvad er mine hjemmeopgaver til næste møde? 1. Ugeregistreringsskema Vejledning: Vælg dit mest generende symptom. Vurder på Boksskalaen styrken af dit symptom fra Skriv for hver time, det tal der bedst passer til styrken af dit symptom. Du kan fx udfylde Ugeregistrerings-skemaet ved at gøre det 2 til 3 gange om dagen. 2. Afprøvning af delmål Vejledning: Fortsæt arbejdet med at definere dine mål for terapien og hvilken vej, der kan føre derhen. Brug målskema 1-3 (de hvide). Afprøv dit første delmål, som du nåede frem til i terapien. Husk at målene skal være realistiske og konkrete og at du kun har 3 måneder til at nå dem. Giv mig sindsro til at acceptere, hvad jeg ikke kan forandre. Mod til at ændre det, jeg kan. Og visdom til at kunne se forskellen. Marcus Aurelius 150 e.kr. 46

47 47

48 4. Møde Grundmodellen Programoversigt Kl : Velkommen Boksskalaregistrering Hjemmeopgaverne fra sidst. 1. Ugeregistreringsskema Diskussion i 2 grupper 2. Afprøvning af delmål 3. Måltrappen Øvelse 1. Skema 1 Kl : Pause med kaffe og te Kl : Grundmodellen. Øvelse 2. Skema 2 Kl : Pause Kl : Hjemmeopgaver til 5. Møde. 1. Ugeskema NYT! Skema 3 2. Næste skridt på vej mod målet 3. Grundmodellen Skema 2 Afrunding Boksskalaregistrering 48

49 49

50 Grundmodel Tidspunkt: Situation: Handling Fysisk symptom /fornemmelse Handling Tanker Følelser 50

51 Grundmodel Tidspunkt: Situation: Handling Handling Tanker Følelser 51

52 Symptom / Problem registrering Ugeskema Du bedes notere for hver dag og tid på dagen hvor generende dine symptomer er på følgende skala: Ingen smerte/ gener/ følelser Værst tænkelige smerte / gener / følelser For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne. Det kunne for eksempel være: i bussen, på arbejde, hos svigermor el.lign. dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag Formiddag Eftermiddag Aften Nat 52

53 Symptom / Problem registrering Ugeskema Du bedes notere for hver dag og tid på dagen hvor generende dine symptomer er på følgende skala: Ingen smerte/ gener/ følelser Værst tænkelige smerte / gener / følelser For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne. Det kunne for eksempel være: i bussen, på arbejde, hos svigermor el.lign. dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag Formiddag Eftermiddag Aften Nat 53

54 Måltrappe Vejledning: Udfyld selv nedenstående. 5. Skriv målet for din deltagelse i behandlingsprojektet på øverste trin. 6. På første trin skriver du det delmål, du har sat dig selv til næste gang på vej til målet. Husk, det skal være realistisk! 54

55 Måltrappen 1. Brug Måltrappen fra din hjemmeopgave (skema 3 fra 3. Møde). Tag derefter Måltrappen fra denne gang (skema 1). 2. Skriv målet for din deltagelse i behandlingsprojektet på øverste trin. 3. På nederste trin skriver du det første skridt, som du allerede har foretaget. Skriv derefter det næste skridt på vej mod dit mål. Husk, det skal være realistisk! 4. På forskellige af trinene skriver du de delmål, der kan være på vej til målet. 5. Til sidst skriver du din trappe op på din Flip-over 55

56 Fysiske øvelser Nu har I siddet stille og lyttet i flere minutter. Stil jer selv følgende spørgsmål: 5. Hvordan har jeg det lige nu? 6. Hvad har jeg brug for lige nu? Bevæge mig i stolen? Rejse mig op? Strække mig? Trække vejret dybt? Gabe? Lave knæbøjninger? Løbe på stedet? Lægge mig ned? 56

57 Vejledning til grundmodellen i kognitiv adfærdsbehandling (KAB) 1. Vælg en situation fra dit ugeregistreringsskema, hvor du havde det det allerdårligst. Skriv tidspunkt og situation ind i skema Fysisk symptom eller fornemmelse i den situation Hvad oplevede du inde i kroppen? Skriv det ind i grundmodellen skema Følelser i den situation Hvad følte du? Skriv det ind i grundmodellen skema Tanker i den situation Hvilke tanker gjorde du dig? Skriv det ind i grundmodellen skema Handlinger i den situation Hvordan handlede du? Skriv det ind i grundmodellen skema 1. 57

58 Hjemmeopgave til 5. Møde Hvad er mine hjemmeopgaver til næste møde? 1. Ugeskema NYT! Vejledning: På skema 3 registrerer du for hver dag i ugen, hvor mange symptomer og hvilke symptomer, du har haft. Du kan aftale med din behandler, hvilke symptomer, du skal nøjes med at notere, hvis der er mange symptomer, der plager dig. For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne af den sværhedsgrad. Det kunne for eksempel være i bussen, på arbejdet eller lignende. Du kan fx udfylde Ugeskemaet ved at gøre det 2 til 3 gange om dagen. 2. Første skridt på vej mod dit mål Vejledning: Efter diskussionen om dine hjemmeopgaver til i dag, ved du mere om, hvad der er dine realistiske mål for terapien. Du er forhåbentlig også blevet klar over, hvad det første skridt kan være. Til næste gang skal du så afprøve dit første skridt. Mulige forhindringer og ting, der kan øge chancen for gennemførelse overvejes. Ved næste møde evalueres om dit delmål blev opnået og om der skal ske justeringer af mål og midler. 3. Grundmodellen Vejledning: Vælg en situation fra Ugeskemaet i denne uge. Udfyld dernæst skema 1 Grundmodellen efter vejledningen i øvelse 2. 58

59 59

60 5.Møde Kognitive Forvrængninger Alternative tanker og handlinger Programoversigt Kl : Velkommen Boksskalaregistrering Hjemmeopgaverne fra sidst. Diskussion i 2 grupper 1. Problemer med at få det gjort? 2. Ugeregistrering: Symptom/Problemregistrering 3. Første skridt på vej mod dit mål 4. Grundmodellen Kl : Pause med kaffe og te Kl : Kognitive forvrængninger. Undervisning 1. Øvelse 1. Skema 1 Følelse. Undervisning 2 Grundmodellen: Automatiske tanker. Øvelse 2. Skema 2 Kl : Pause Kl : Grundmodellen. Alternative tanker. Øvelse 3. Skema 3 Hjemmeopgaver til 5. Møde. 1. Ugeskema 2. Din egen vej til dine mål 3. Grundmodellen Afrunding Boksskalaregistrering 60

61 61

62 Kognitive forvrængninger Navn Forklaring Eksempel Alternativ tanke Alt eller intet = Sort/hvid tænkning Generalisering Hæften sig ved det negative En oplevelse placeres i enten det ene eller det andet yderpunkt uden mellemliggende nuancer. F.eks. ondt/godt; succes/fiasko. Vær opmærksom på ord som altid, aldrig, alle, ingen, intet, alt. Uberettiget, generel slutning på basis af en enkelt hændelse. Man udvælger de negative begivenheder og glemmer alt det andet i situationen. Hvis jeg ikke kan gøre det perfekt, er jeg en fiasko. Hvis jeg ikke kan gøre det lige så godt, som før jeg blev syg, kan jeg slet ikke gøre det. Jeg kunne ikke gøre det, jeg havde besluttet mig for i går. Jeg bliver aldrig rask. Min søn syntes ikke at maden smagte godt. Jeg dur ikke til at lave mad. Hvis jeg tager et skridt af gangen, vil jeg gradvis nå det niveau, jeg var på før. Krav om at gøre det perfekt, hindrer at jeg kommer i gang. En professionel sportsmand med en skade, vil også være nødt til at starte fra bunden. I går var en dårlig dag. Men jeg har faktisk gjort det, som jeg havde besluttet mig for mange andre dage og det går langsomt, men sikkert fremad. De andre kunne godt lide maden. Jeg kan godt lave god mad Spådomme Katastrofetænkning Legemlig overopmærksomhed Muligheden for at noget kunne ske, bliver til vished om, at det vil ske. Ufarlige hændelser opleves som katastrofer. Kropslige fornemmelser opleves som tegn på en alvorlig fysisk sygdom. Hvis jeg skal øve mig nu, er det helt sikkert, at jeg bliver syg. Mit hjerte banker. Jeg dør nok om lidt. Jeg har ondt i maven. Havde jeg ikke også kvalme i går? Det er nok kræft. Jeg kan ikke se ind i fremtiden og ved derfor ikke, om jeg bliver syg. Jeg er bekymret for det. Men det er noget andet end at vide det. Mit hjerte banker. Det har jeg oplevet mange gange uden at dø af det. Min mave er blevet undersøgt. De fandt ikke tegn på nogen sygdom. 62

63 Fire grundfølelser Angst Vrede Tristhed Lyst bekymret sur ligeglad tilfreds ængstelig frustreret ked af det glad urolig irriteret flov fornøjet bange gnaven skyldig ubekymret utålmodig arrig inkompetent lykkelig rastløs gal uduelig begejstret forvirret vred håbløs harmonisk forpint hidsig deprimeret rystet oprørt nedtrykt aggressiv 63

64 Kognitive forvrængninger Sæt kryds i skemaet ved de kognitive forvrængninger, du kender fra dig selv. Skriv eksemplet ind under rubrikken Eksempel. Prøv dernæst at finde en mere realistisk, nuanceret Alternativ tanke Navn Forklaring Eksempel Alternativ tanke Alt eller intet = Sort/hvid tænkning Man tænker kun i to yderliggående muligheder (f.eks.ondt/godt; succes/fiasko) og overser de mellemliggende. Generalisering forenklet, generel slutning på basis af en enkelt hændelse. Hæften sig ved det negative Spådomme Katastrofetænkning Man udvælger de negative begivenheder og glemmer alt det andet i situationen. Muligheden for at noget kunne ske, bliver til vished om, at det vil ske. Ufarlige hændelser opleves som katastrofer. Legemlig overopmærksomhed Kropslige fornemmelser opleves som tegn på en alvorlig fysisk sygdom. 64

65 Grundmodel med automatisk tanker eller handlinger Tidspunkt: Situation: Fysisk symptom / fornemmelse Automatiske handlinger Automatiske tanker Følelser 65

66 Grundmodel med alternative tanker eller handlinger Tidspunkt: Situation: Fysisk symptom / fornemmelse Alternative handlinger Alternative tanker Følelser 66

67 Symptom / Problem registrering Ugeskema Du bedes notere for hver dag og tid på dagen hvor generende dine symptomer er på følgende skala: Ingen smerte/ gener/ følelser Værst tænkelige smerte / gener / følelser For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne. Det kunne for eksempel være: i bussen, på arbejde, hos svigermor el.lign. dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag Formiddag Eftermiddag Aften Nat 67

68 Symptom / Problem registrering Ugeskema Du bedes notere for hver dag og tid på dagen hvor generende dine symptomer er på følgende skala: Ingen smerte/ gener/ følelser Værst tænkelige smerte / gener / følelser For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne. Det kunne for eksempel være: i bussen, på arbejde, hos svigermor el.lign. dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag Formiddag Eftermiddag Aften Nat 68

69 Kognitive forvrængninger og Grundmodellen 1. Øvelse: Kognitive forvrængninger Brug skema 1. Sæt kryds i skemaet ved de kognitive forvrængninger, du kender fra dig selv. Skriv eksemplet ind under rubrikken Eksempel. Prøv dernæst at finde en mere realistisk, nuanceret Alternativ tanke. Kig derefter på de forvrængninger, du ikke har sat kryds ved og se, om du kan komme i tanke om et eksempel på dem. 2. Øvelse: Grundmodellen med automatiske tanker Udfyld skema 2: Grundmodellen med automatiske tanker for dig selv med udgangspunkt i en situation fra den sidste uge, hvor du havde symptomer. 3. Øvelse: Grundmodellen med alternative tanker Udfyld skema 3: Grundmodellen med alternative tanker for dig selv med udgangspunkt i de alternative tanker og skriv derefter hvad de alternative tanker vil medføre af følelser, handlinger og symptomer. 69

70 Hjemmeopgave til 6. Møde Hvad er mine hjemmeopgaver til næste møde? 1. Ugeskema Vejledning: På dette skema registrerer du for hver dag i ugen, hvor mange symptomer og hvilke symptomer, du har haft. Du kan aftale med din behandler, hvilke symptomer, du skal nøjes med at notere, hvis der er mange symptomer, der plager dig. For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne af den sværhedsgrad. Det kunne for eksempel være i bussen, på arbejdet eller lignende. Du kan fx udfylde Ugeskemaet ved at gøre det 2 til 3 gange om dagen. 2. Din egen vej til dine mål Vejledning: Efter diskussionen om dine hjemmeopgaver til i dag, ved du mere om, hvad der er dine realistiske mål for terapien. Du er forhåbentlig også blevet klar over, hvad det næste skridt kan være. Til næste gang skal du så afprøve dit næste skridt. Mulige forhindringer og ting, der kan øge chancen for gennemførelse overvejes. Ved næste møde evalueres om dit delmål blev opnået og om der skal ske justeringer af mål og midler. 3. Grundmodellen Vejledning: 1. Vælg en eller flere situationer fra de sidste 2 ugeskemaer, hvor du havde det allerdårligst. Udfyld dernæst skema Grundmodellen med automatiske tanker. 2. Derefter finder du på nogle alternative tanker og fører dem ind på skemaet: Grundmodellen med alternative tanker. Med udgangspunkt i de alternative tanker forestiller du dig, hvad de ville vække af følelser i dig og hvilken ændring af dine symptomer og dine handlinger, det vil medføre. 3. Endelig finder du på nogle alternative handlinger og fører dem ind på skemaet: Grundmodellen med alternative tanker. Med udgangspunkt i de alternative handlinger forestiller du dig, hvad de ville vække af følelser i dig og hvilken ændring af dine symptomer og dine tanker, det vil medføre. 70

71 71

72 6. Møde Positive aktiviteter. Livslinje Programoversigt Kl : Velkommen Boksskalaregistrering Hjemmeopgaverne fra sidst. Diskussion i 2 grupper Ugeskema Afprøvning af delmål Grundmodellen Kl : Pause med kaffe og te Kl : Positive aktiviteter. Undervisning 1. Skema 1. Øvelse 1 Tegn din livslinje. Øvelse 2 Kl : Pause Kl : Grundmodellen. Skema 2-3. Øvelse 3-4 Hjemmeopgaver til 7. Møde. Ugeskema. Skema 4 Afprøvning af delmål. Skema 3 fra 4. møde Grundmodellen. Skema 2-3 Afrunding Boksskalaregistrering 72

73 73

74 Idéliste over mulige, positive aktiviteter 1. Læse skønlitteratur 2. Skrive dagbog 3. Dyrke aerobic 4. Ridning 5. Købe blomster til dig selv 6. Købe bøger 7. Gå i biografen 8. Løbe en tur 9. Rose dig selv for at have gjort et godt stykke arbejde 10. Huske på gode begivenheder, som du har været involveret i sammen med venner 11. Lytte til musik 12. Lægge dig i solen 13. Grine 14. Huske tidligere rejser du har været på 15. Lytte til andre 16. Læse en avis eller et ugeblad 17. Dyrke en hobby (frimærker / modelfly) 18. Være sammen med venner 19. Planlægge ferier eller andre aktiviteter, der gør dig glad 20. Møde nye mennesker 21. Spise noget lækkert/specielt 22. Øve karate/judo 23. Gå til Yoga 24. Lave huslige gøremål 25. Reparere din cykel eller din bil 26. Iklæde dig sexet eller smukt tøj 27. Nyde en stille aften 28. Passe dine planter 29. Gå i svømmehallen 30. Dyrke motion 31. Begynde at samle på gamle ting 32. Tage til en fest 33. Tænke på at købe en ting 34. Spille golf 35. Spille fodbold 36. Flyve med drage 37. Diskutere politik, film, bøger, filosofi osv. med venner 74

75 38. Gå til en familiefest 39. Køre på motorcykel 40. Dyrke sex 41. Gå/løbe en tur i skoven 42. Tage på campingtur 43. Synge i badet eller når du ordner andre ting i huset 44. Købe/plukke og arrangere blomster 45. Gå i kirke /moske/synagoge 46. Tabe dig 47. Tænke på de ting, du er god til 48. Holde en fridag 49. Arrangere en klassegenforening 50. Løbe på skøjter 51. Tage ud og sejle 52. Rejse til udlandet 53. Male eller tegne 54. Lave noget håndarbejde (strikke, hækle, sy) 55. Sove 56. Køre en tur i bil 57. Deltage i foreningsarbejde/møder 58. Gå på jagt 59. Gå til kor 60. Flirte 61. Spille på et musikinstrument 62. Være kreativ (perler, keramik el.lign.) 63. Lave en gave til en du holder af 64. Købe en CD med noget godt musik 65. Se boksning 66. Planlægge en fest 67. Lave mad 68. Tage på bjergbestigning 69. Skrive digte, noveller, bøger, artikler el.lign. 70. Købe tøj 71. Spise på restaurant 72. Arbejde 73. Tage på sightseeing 74. Lave havearbejde 75. Besøge en skønhedssalon/frisør 76. Spille tennis 77. Være sammen med dine/andres børn 78. Se et skuespil 79. Tage til koncert 80. Dagdrømme 75

76 81. Køre en tur 82. Lytte til radioen 83. Se TV 84. Lave lister over opgaver 85. Køre en tur på cykel 86. Gå en tur ved vandet 87. Køb og/eller giv en gave 88. Gå i zoologisk have, parker, botanisk have el.lign. 89. Gøre en opgave færdig 90. Gå til hestevæddeløb /motorcykelløb 91. Spise slik, kager, chips 92. Undervise nogen i dét du er god til 93. Tage billeder med digitalt eller alm. kamera 94. Tage på fisketur 95. Overholde en slankekur 96. Være sammen med dyr 97. Flyve i en flyvemaskine 98. Læse faglitteratur 99. Spille amatørteater/gå til drama 100. Være alene 101. Gå til badminton 102. Tage et langt og varmt karbad 103. Tage på ferie 104. Betale af på din gæld 105. Samle på ting (mønter, sten osv.) 106. Arrangere et stævnemøde 107. Slappe af 108. Skrive breve 109. Tage børnene med til forlystelser 110. Danse 111. Tage på picnic 112. Meditere 113. Spille volleyball 114. Spise frokost med en ven på en café 115. Spille kort /spil (backgammon, skak osv.) 116. Lave kryds og tværs 117. Spille rundbold 118. Se på og fremvise fotografier 119. Spille guitar 120. Spille pool 121. Købe lækre ting til dig selv (parfume, sko, tøj osv.) 122. Tale i telefon med venner 123. Gå på museum 124. Tænde stearinlys 76

77 125. Modtage eller give massage 126. Gå i sauna eller dampbad 127. Tage på skitur 128. Tage på kanotur 129. Gå til bowling 130. Lave snedkerarbejde 131. Fantasere om fremtiden 132. Gå til ballet, stepdans, salsa el. lign Passe fisk i akvarium 134. Engagere dig i politik 135. Lave frivilligt /velgørende arbejde 136. Lægge puslespil 137. Tage på stranden 138. Flytte om eller pynte op derhjemme 139. Gå til en sportsbegivenhed 140. Gå på diskotek /bar 141. Gå til et foredrag 142. Invitere venner på middag 143. Vaske hår og smør dig ind i creme 144. Stå på vandski 145. Se på butikker 146. Gå i cirkus, forlystelsespark, tivoli el.lign Gå på loppemarkeder 148. Surfe på internettet 149. Spille playstation 150. Chatte på internettet 151. Se på stjerner 152. Bage en kage 153. Tage et fodbad 154. Tilbringe tid med din ægtefælle, børn og/eller venner 77

78 Grundmodel med automatisk tanker eller handlinger Tidspunkt: Situation: Fysisk symptom / fornemmelse Automatiske handlinger Automatiske tanker Følelser 78

79 Grundmodel med alternative tanker eller handlinger Tidspunkt: Situation: Fysisk symptom / fornemmelse Alternative handlinger Alternative tanker Følelser 79

80 Symptom/Problem registrering Ugeskema Du bedes notere for hver dag og tid på dagen hvor generende dine symptomer er på følgende skala: Ingen smerte / gener / følelser Værst tænkelige smerte / gener / følelser For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne. Det kunne for eksempel være: i bussen, på arbejde, hos svigermor el.lign. dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag Formiddag Eftermiddag Aften Nat 80

81 Symptom/Problem registrering Ugeskema Du bedes notere for hver dag og tid på dagen hvor generende dine symptomer er på følgende skala: Ingen smerte/ gener/ følelser Værst tænkelige smerte / gener / følelser For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne. Det kunne for eksempel være: i bussen, på arbejde, hos svigermor el.lign. dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag dato: dag Formiddag Eftermiddag Aften Nat 81

82 Positive aktiviteter Nedskriv 10 positive, realistiske aktiviteter Der kan være tale om aktiviteter, der enten på nuværende tidspunkt er positive for dig eller som var positive inden du begyndte at være plaget af dine symptomer. For at komme i tanke om 10 aktiviteter, kan du lave en brainstorm, kigge på listen over positive aktiviteter og forestille dig, hvad du lavede i løbet af en typisk uge, inden du begyndte at være plaget af dine symptomer

83 Livslinje Vejledning: Skriv ind på figuren: Øverst skriver du det år, du blev født. Til venstre for linjen, skriver du dine symptomer i tidsmæssig rækkefølge. Det vigtigste er, hvornår symptomerne startede. Når du har skrevet dine symptomer op og sat årstal eller alder ud for dine symptomer, skriver du med stikord, hvilke nuværende eller tidligere sociale begivenheder, du tror kan have sammenhæng med dine symptomer. Endelig skriver du livslinjen ind på din flip-over 19 Symptomer Alder Årstal Sociale begivenheder 83

84 Grundmodellen 3. Øvelse: Grundmodellen med automatiske tanker Udfyld skema 2: Grundmodellen med automatiske tanker for dig selv med udgangspunkt i en situation fra den sidste uge, hvor du havde symptomer. 4. Øvelse: Grundmodellen med alternative tanker Udfyld skema 3: Grundmodellen med alternative tanker for dig selv med udgangspunkt i de alternative tanker og skriv derefter hvad de alternative tanker vil medføre af følelser, handlinger og symptomer. 84

85 Hjemmeopgave til 7. Møde Hvad er mine hjemmeopgaver til næste møde? 1. Ugeskema Vejledning: På dette skema registrerer du for hver dag i ugen, hvor mange symptomer og hvilke symptomer, du har haft. Du kan aftale med din behandler, hvilke symptomer, du skal nøjes med at notere, hvis der er mange symptomer, der plager dig. For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne af den sværhedsgrad. Det kunne for eksempel være i bussen, på arbejdet eller lignende. Du kan fx udfylde Ugeskemaet ved at gøre det 2 til 3 gange om dagen. 2. Din egen vej til dine mål Vejledning: Efter diskussionen om dine hjemmeopgaver til i dag, ved du mere om, hvad der er dine realistiske mål for terapien. Du er forhåbentlig også blevet klar over, hvad det næste skridt kan være. Til næste gang skal du så afprøve dit næste skridt. Mulige forhindringer og ting, der kan øge chancen for gennemførelse overvejes. Ved næste møde evalueres om dit delmål blev opnået og om der skal ske justeringer af mål og midler. 3. Grundmodellen Vejledning: 4. Vælg en eller flere situationer fra de sidste 2 ugeskemaer, hvor du havde det allerdårligst. Udfyld dernæst skema Grundmodellen med automatiske tanker. 5. Derefter finder du på nogle alternative tanker og fører dem ind på skemaet: Grundmodellen med alternative tanker. Med udgangspunkt i de alternative tanker forestiller du dig, hvad de ville vække af følelser i dig og hvilken ændring af dine symptomer og dine handlinger, det vil medføre. 6. Endelig finder du på nogle alternative handlinger og fører dem ind på skemaet: Grundmodellen med alternative tanker. Med udgangspunkt i de alternative handlinger forestiller du dig, hvad de ville vække af følelser i dig og hvilken ændring af dine symptomer og dine tanker, det vil medføre. 85

86 86

87 7. Møde Sundhedsadfærd: Søvn, Kost, Motion, Relationer til andre Programoversigt Kl : Velkommen Boksskalaregistrering Hjemmeopgaverne fra sidst. Diskussion i 2 grupper Afprøvning af delmål. Grundmodellen. Kl : Pause med kaffe og te Kl : Søvn. Undervisning 1-5. Øvelse 1-2. Skema 1 Kost. Øvelse 3 Motion. Øvelse 4 Relationer til andre. Øvelse 5 Kl : Pause Kl : Grundmodellen. Skema 2 og 3 Forberedelse af møde med socialrådgiver Hjemmeopgaver til 8. Møde. Symptom/Problem-registrering Afprøvning af delmål Hvad når jeg i terapien og hvad skal jeg arbejde videre med? Grundmodellen. Skema 2 og 3 Evt. søvnskema. Skema 1 Afrunding Boksskalaregistrering 87

88 88

89 Søvnløshed Udløsende årsag Psykisk eller social påvirkning Biologisk påvirkning Dårlig søvn Aktivering Dagtræthed Bekymring om søvnen 89

90 Årsager til søvnløshed Dårlig søvnhygiejne 1. Stimulanser (Kaffe, Tobak) 2. Lys 3. Lyd 4. Mad 5. Motion Indlært søvnløshed 1. Dårlige søvnvaner 2. Urealistiske forventninger 3. Manglende viden Psykiske sygdomme 1. Stress 2. Angst 3. Depression Medicin og alkohol Biologiske/ Medicinske sygdomme 1. Natlig vandladning 2. Smerter 3. Kronisk bronkitis 4. Nedsat hjertefunktion Døgnrytmeforstyrrelser 1. Skifteholdsarbejde 2. Jet lag 3. Kronisk sengeleje 4. Senilitet Uforklarlig søvnløshed 90

91 Søvnhygiejne 1. Stå op til samme tid hver dag uanset, hvor meget du har sovet 2. Læg dig kun til at sove, når du er søvnig 3. Brug kun sengen til søvn og sex 4. Stå op og gå ind i et andet rum, hvis du ikke er faldet i søvn indenfor 15 minutter. Gå i seng igen, når du føler dig søvnig (målet er at falde i søvn hurtigt) 5. Hvis du ikke kan falde i søvn, - gentag trin 4 (om nødvendigt flere gange) 6. Undgå at sove om dagen 7. Undgå tobak kaffe og alkohol 8. Sørg for daglig motion i løbet af dagtiden 9. Undgå sovemedicin over længere perioder 91

92 Søvnskema Uge: Kl Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Tegn: Gået i seng Bemærkninger: Stået op [----] Søvn M Medicin og stimulerende stoffer F Forstyrrelser 92

93 Søvnskema Udfyld selv søvnskema (Skema 1) for natten til i dag. 5 min. Betyder det tidspunkt, hvor du gik i seng Betyder det tidspunkt, hvor du stod op [----] Hermed angiver du, hvornår du faldt i søvn og hvornår du vågnede igen M Medicin og stimulerende stoffer F Forstyrrelser Bemærkninger: Andre vigtige begivenheder, tanker, følelser eller symptomer fra kroppen 93

Gode råd til mennesker med Bodily Distress Syndrome (BDS)

Gode råd til mennesker med Bodily Distress Syndrome (BDS) Gode råd til mennesker med Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Gode råd til mennesker med Bodily Distress Syndrom (BDS) Denne brochure giver dig nogle enkle råd,

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Identifikation af højrisikosituationer

Identifikation af højrisikosituationer Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.

Læs mere

!"!"! # $ %& '! # " & & % &

!!! # $ %& '! #  & & % & !"!"! # $%& '!#"& &% & "%!& (& ' ) %! "!%! % ( & *! +, - )", ""." %% / %" %!!", "00%%%%.& $!! Uge 03 mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Kl. 21-01-08 22-01-08 23-01-08 24-01-08 25-01-08

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialleuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

SCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND

SCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset). repeteres sammen] (fx brug af papir og blyant). [primært sengeafsnit] Fortæl,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat)

Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Spørgsmålene er beregnet til børn som dig, der har cystisk fibrose. Dine svar vil hjælpe os med at forstå, hvordan det er at have sygdommen, og hvordan behandlingerne

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Til dig der har hukommelsesbesvær Denne pjece er til borgere med hukommelsesbesvær. Pjecen er udarbejdet af Maja Ajslev med inspiration fra Løsninger

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Meningen med stress Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Gammelt kinesisk ordsprog Opmærksomhed du hører det du glemmer det du ser det du husker det du gør det du forstår det Cand. psyk. Hanne Fabricius 2 Formål

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Navn: Alder: Telefonnummer:

Navn: Alder: Telefonnummer: Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

GODE TANKER GODE FØLELSER

GODE TANKER GODE FØLELSER AKTIVITETSDAGBOG Før hver dag en dagbog over, hvad du har foretaget dig, og hvordan du har følt. Brug Følelsestermometeret på side 156 til at måle styrken af følelserne. Er der noget sammenhængende mønster

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere