a. Mødet åbnes af repræsentantskabets ordfører Meddelelser fra ordføreren Præsentation af de tilstedeværende

Transkript

1 AAs repræsentantskabsmøde den 12. juni 2009 den 4. juni 2009 DAGSORDEN for repræsentantskabets årsmøde jf. AAs love 10: Fredag den 12. juni kl Valg af repræsentantskabets ordfører Bestyrelsen foreslår Lars Juel Thiis og Lone Backs som stedfortræder a. Mødet åbnes af repræsentantskabets ordfører Meddelelser fra ordføreren Præsentation af de tilstedeværende Godkendelse af referater af repræsentantskabsmødet den 30. maj og de ekstraordinære repræsentantskabsmøder den 27. august og den 7. november 2008 Bilag s Beretninger 3.a. 3.b. Bestyrelsens beretning v/formand Rikke Krogh Godkendelse af de skriftlige beretninger fra udvalg Beretning og institutioner under AA Retsudvalget s. 17 Kvalifikations- og Optagelsesnævnet s. 17 Understøttelsesfondet s. 18 Arkitekternes Pensionskasse s Godkendelse af bestyrelsens indstilling om AAs fremtidige kommunikation Bilag s kaffepause

2 AAs repræsentantskabsmøde den 12. juni Godkendelse af årsregnskab 2008 Godkendelse af budget 2010/estimat 2011 v/næstformand Bo Boje Larsen Beretning s Valg Bestyrelsen Bilag s Kvalifikations- og Optagelsesnævnet s. 24 Retsudvalget s. 25 Voldgiftsretten, liste I s. 26 Understøttelsesfondet s Indkomne forslag 7.1. Forslag om ændring af dagsordenens rækkefølge Bilag s Forslag om det fremtidige Arkitekten s Forslag til ændring af vedtægter 7.3.a. Forslag om optagelse af ekstra medlemmer for et år i lokalledelserne med ret til at deltage i og tale ved rep. møderne 7.3.b. Forslag om selvsupplering af lokalledelserne s. 31 s Forslag til registreringsordningen s Forslag vedr. faste udvalg 7.5.a. miljøpolitiske spørgsmål 7.5.b. udvalg vedr. arkitektkonkurrencer s. 33 s Eventuelt 9. Fastsættelse af tid og sted for repræsentantskabets årsmøde 2010

3 Bilag punkt 2: Godkendelse af referater af repræsentantskabsmøder 2008 Referat fra repræsentantskabsmøde 30. maj 2008 Mødet blev afholdt på Klarskovgaard, Korsør. Til stede: AA København Anders Bak, Andreas Lauesen (leder), Ann Christiansen (stud.), Charlotte Hyldahl, Hasse Traberg-Andersen, Helge Sommer, Louise Steffensen, Marco Berenthz (stud. medhjælp), Peter Leuchsenring, Sophus Søbye. AA Østifterne Anders Hulgaard, Claus Boelsmand, Jean-Pierre van Tittelboom (leder), Kirsten Sander, Knud Erik Holst, Lone Backs (suppl., stedfortræder for ordføreren), Rikke Cora Larsen, Torben Wissing (suppl.). AA Østjylland Anne Winther Pedersen (stud. medhjælp), Bente Melgaard (leder), Henrik Bisp (stud.), Jesper Laursen, Julie Krogsgaard (stud.), Klaus Petersen, Johnny Christensen (suppl.), Thomas Møller Ørum (suppl.), Trine Lybech Madsen (stud. medhjælp). AA Vestjylland Bjarke Danvig, Carsten Maegaard. AA Nordjylland Carsten Dyreborg (suppl.), Eva Møller Sørensen (leder, bestyrelse). AA Sydjylland Ingen repræsenteret. AA Bornholm Gugga Zakariasdottir. Øvrige medlemmer af repræsentantskabet Bo Boje Larsen (næstformand, bestyrelse), Bo W. Frederiksen, Carsten Rasmussen (bestyrelse), Dan Ljungar, Ebbe Thyge Wæhrens, Irene Lønne (bestyrelse), Lars Juel Thiis (ordfører), Lisbet Snoager Sloth, Martin Bak, Poul Jorsal, Rasmus Kierkegaard, Rikke Krogh (formand, bestyrelse), Sara Asmussen, Suzanne Eben Ditlevsen (bestyrelse), Torben Hjortsø (bestyrelse), Vibeke Lydolph Lindblad (bestyrelse) Udvalgsledere / kandidater på valg til Retsudvalget Gregers Sten Gregersen (Kvalifikations- og Optagelsesnævnet, Voldgiftsretten liste I), Lars Krogh (Retsudvalget), Flemming Andersen, Ole Holst. Endvidere deltog Jeppe Debois Baandrup, Mind Switch, Nana Reimers, fotograf, Johan Galster (aftenens festtale). AAs sekretariat Annette Blegvad (vicedirektør), Henrik Dreiager (regnskabschef), Jane Sandberg (direktør), Lena McNair (projektleder), Mai Fuhrmann (direktionssekretær), Thomas Lauterbach (kommunikation, referent). Afbud AA København Lars Peter Hammel (suppl.), Poul Høilund (stud.), Pernille Faber (stud.), Sallie Vangsøe (suppl.), AA Østjylland Ann-Gerd Rasmussen, Hans Jørgen Vesthardt, Nina Walsh Holmboe, AA Vestjylland Aksel Fyhn, Anette Winther, Therese Agerkilde, Tyge Lundøe Dahl (leder), AA Nordjylland Karin Thuesen Pedersen, Nicolai Steinø, Nils Pagh Andreasen, Thina Pernille Wallin Jensen, AA Sydjylland Christian Hyldgaard, Henrik Stjernholm (leder), Kurt Ankjær, Nikola Jerosch, Poul Dørflinger, Rikke Thohøj Martinusen, AA Bornholm Birgit Stoltz Andersen (leder), Charlotte Algreen 1

4 (rep.suppl.), Christina Huth Panduro, Niels-Holger Larsen, Repræsentantskab Margrete Grøn, Palle Bo Rasmussen (rep.), Søren Øllgaard Pedersen. 1. Valg af ordfører Lars Juel Thiis valgt som ordfører, Lone Backs valgt som stedfortræder. 1.a Mødet åbnes af ordføreren Ordføreren erklærede mødet for åbent og konstaterede, at mødet var lovligt indkaldt. Derefter præsenterede alle tilstedeværende kort sig selv. Ordføreren oplæste navnene på afdøde medlemmer siden repræsentantskabsmødet i juni Repræsentantskabet mindedes de døde med ét minuts stilhed. 2. Godkendelse af referat af repræsentantskabsmødet 1. juni 2007 Referatet fra mødet den 1. juni 2007 blev godkendt uden bemærkninger. 3. Beretninger 3.a. Bestyrelsens beretning Rikke Krogh supplerede den skriftlige beretning og fortalte om AAs opfølgende arbejde i forbindelse med, at Danmark fik en officiel arkitekturpolitik i I relation til projektet Arkitekturpolitik i de nye kommuner har AA med artikler i Arkitekten og i Nyhedsbrevet skabt synlighed i 2007 om MAAernes betydning for kommunerne. AAs sociale engagement er kommet til udtryk bl.a. i projekterne Billige boliger, BOLIG+ og Arkitektur i udsatte boligområder. AA var med til at stifte Fonden for Billige Boliger, og de første beboere er allerede flyttet ind i det første hold billige boliger. BOLIG+ samarbejdet retter sig mod opførelsen af energineutrale boliger af høj arkitektoniske kvalitet på baggrund af en projektkonkurrence. Aalborg Kommune har udbudt en grund til salg til projektet, som forventes skudt i gang i løbet efteråret. Konferencen om Fremtidens arkitektur i udsatte boligområder trak mange interesserede deltagere, og de udenlandske oplægsholdere, som også var rundt i landet, gav meget tankevækkende inspiration til den hjemlige debat. Der afholdes endnu en konference og udgives en bog i løbet af efteråret. Vækstlaget har også fokus i arkitekturpolitikken, og her har AA været på forkant med deltagelsen i Europan 9, der blev offentliggjort i januar Der forhandles i øjeblikket med Dansk Arkitektur Center om Europan 10. Wild Card Ordningen lanceres den 11. juni af kulturminister Brian Mikkelsen. Med ordningen inviteres alle unge tegnestuer, der er under fem år, til at præsentere sig selv på en hjemmeside, således at de kan findes af potentielle bygherrer. Ordningen er lavet i et samarbejde mellem AA, Dansk Arkitektur Center, Danske Arkitektvirksomheder, Bygherreforeningen og Konkurrencestyrelsen. RK nævnte AAs årskonference i efteråret 2007, der havde konkurrencer som tema. Et af resultaterne af konferencen er, at der blev nedsat en task force med fokus på udviklingen af fagdommerinstitutionen, et andet er, at der er udarbejdet en oversigt over de mange forskellige konkurrenceformer, som AA opererer med, og endelig er der i overensstemmelse med ønsket om større synlighed udarbejdet en brochure til de kommunale bygherrer, der viser, hvad AA Konkurrencer tilbyder. Det lokale engagement er hovedhjørnestenen i foreningens arbejde, og det gør AA synlig i hele landet. RK udtrykte bestyrelsens taknemmelighed og stolthed over det engagement, der bliver vist af medlemmerne i alle lokalafdelingerne. Det høje aktivitetsniveau fremgår med al tydelighed af lokalafdelingernes fyldige beretninger. 2

5 AA har fået ny direktør pr. 1. marts 2008, hvor Jane Sandberg tiltrådte og dermed overtog stillingen efter Henning Thomsen, som rejste pr. 1. december Den økonomiske situation er god, og regnskabet udviser et overskud i Der var følgende bemærkninger til beretningen: Poul Jorsal spurgte til, om det er bevidst, at AA har holdt sig tilbage i debatten om de billige boliger. BBL svarede, at AA er medstifter og bestyrelsesmedlem i Fonden for Billige Boliger, og at det derfor er vanskeligt at blande sig i den daglige debat. Andreas Lauesen mente, at Wild Card Ordningen ikke var ambitiøs nok og foreslog, at der blev lavet en ordning på flere niveauer, således at også ældre tegnestuer kunne være med. Med disse bemærkninger blev bestyrelsens beretning godkendt. 3.b. Godkendelse af skriftlige beretninger fra udvalg samt institutioner under AA Optagelsesnævnet. Carsten Maegaard havde en bemærkning vedrørende proceduren for optagelse af kandidater fra Aalborg Universitet. GSG, leder af Optagelsesnævnet, svarede, at kandidater fra Arkitektur og Design ingeniøruddannelsen ved Aalborg Universitet har muligheden for at søge optagelse via Optagelsesnævnet, fordi Aalborg-uddannelsen ikke er anerkendt som arkitektuddannelse iht EU's Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Retsudvalget. Ingen bemærkninger Understøttelsesfonden. Ingen bemærkninger. Arkitekternes Pensionskasse. Ingen bemærkninger. Herefter godkendtes de skriftlige beretninger. 4. Godkendelse af årsregnskab 2007 og budget for 2009/estimat 2010 BBL gennemgik regnskabet, der viser, at AA har overholdt budgettet for Der har været en lidt mindre tilgang af nye medlemmer end forventet, men til gengæld har antallet af kontingentreduktioner ikke været så højt som forventet, da ledigheden ikke har været så høj. Årets positive resultat skyldes primært lavere lønudgifter, fordi der har været ubesatte stillinger i sekretariatet. Regnskabet blev godkendt. BBL gennemgik herefter budgettet for 2009, hvor bestyrelsen forventer en lavere organisationsgrad samt en inflation på 4 pct. Bente Melgaard bemærkede, at foreningens midler ikke kun skulle uddeles i København. BBL svarede, at der er taget højde for den fordeling mellem lokalafdelingerne. 3

6 Jean-Pierre van Tittelboom nævnte, at han havde erfaring med, at bestyrelsen kunne bevilge penge udover det budgetterede til en lokalafdeling, hvilket BBL bekræftede. Budget 2009 og estimat 2010 blev godkendt. 5. Godkendelse af forslag 5.a. Forslag om ændringer vedr. Optagelsesnævnet Bestyrelsen har stillet forslag om vedtægtsændringer, der vedrører foreningens optagelsesregler, fordi Optagelsesnævnet har fået nye opgaver med Bekendtgørelse om bygningskonstruktører uddannet før 31. december 1988 og med Bekendtgørelse om anerkendelse af eksamensbeviser på arkitekturområder, der er udstedt i et EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz, samt personer, der har eksamen fra et tredjeland, og som har opnået deres erhvervskvalifikationer i et EU eller EØS-land. Endvidere skal nævnet fremover kunne bedømme, om et medlem har opnået de tilstrækkelige kompetencer til at bevare medlemskabet i forbindelse med Professionaliseringsordningen. Dan Ljungar spurgte, om den nye 8 indebærer, at det alene er Nævnet, der godkender ansøgninger. RK bekræftede, at kun i tvivlsspørgsmål vil sagen blive fremlagt for bestyrelsen til beslutning. RK tilføjede, at der fremover ikke vil blive tilbagebetalt gebyr, hvis en ansøgning om optagelse bliver afvist. Et synspunkt, som et enkelt repræsentantskabsmedlem var uenig i. RK erklærede forslaget for godkendt. 5.b. Forslag om vedtægtsændringer På baggrund af kommunalreformen har bestyrelsen indstillet forslag om vedtægtsændringer i administrationsvedtægten, som indebærer, at de syv lokalafdelinger, som tidligere har været geografisk defineret i forhold til de gamle amtsgrænser, nu defineres i forhold til kommunegrænserne samt øvrige mindre konsekvensrettelser. I økonomivedtægten foreslås ændringer i forhold til beregningen af medlemskontingentet, herunder ændring i procentsatsen i forbindelse med kontingentreduktion ved ledighed. I Vedtægt for Retsudvalget foreslås det, at udvalgets forpligtelse til at videregive oplysninger til Optagelsesnævnet udgår. Bemærkninger: Dan Ljungar med flere mente, at det var en forringelse for f.eks. ledige medlemmer at det ikke længere fremgik af vedtægterne med hvilken procentsats, kontingentet blev nedsat ved ledighed. RK svarede, at oplysningerne altid fremgår af AAs hjemmeside, og BBL tilføjede, at forslaget skulle muliggøre en større fleksibilitet, således at procenten også kunne være højere end de 50% som nu er anført, hvis det skulle være nødvendigt. I det netop vedtagne budget er der vedtaget en reduktion på 50%. Forslaget indebærer, at vedtægterne ikke fastlåser den økonomiske ramme. Forslaget blev vedtaget efter afstemning. 4

7 5.c. Konsekvensrettelse i AAs love 2, stk. 1 og 2. RK orienterede om to konsekvensrettelser i AAs love som følge af vedtægtsændringerne vedtaget i pkt. 5.b., idet der i 2, stk. 1 skal henvises til det nye direktiv 2005/36/EF som trådte i kraft den 20. oktober 2007 og som erstatter direktiv 85/384/EØF og der i 2, stk. 2 skal konsekvensrettes, så Optagelsesnævnets navn ændres til Kvalifikations- og Optagelsesnævnet. 6. Valg Bestyrelsen: Der var ikke valg til bestyrelsen i år. Kvalifikations- og Optagelsesnævnet: Mathilde Petri, Susanne Hansen, Lars Henriksen og Lene Dammand Lund blev valgt. Retsudvalget: Alexandra Thygesen, Flemming Andersen, Jan Sander Frederiksen, Ole Holst, Finn Sørensen, Kaj Terkelsen og Anne Mikkelsen blev valgt. Voldgiftsretten, liste I: Per Kyed blev valgt. Understøttelsesfondet: Jørgen Raaschou-Nielsen og Otto Käszner blev valgt. Arkitekternes Pensionskasse: Der var kampvalg mellem Lisbet Snoager Sloth og Jean- Pierre van Tittelboom. Jean-Pierre van Tittelboom blev valgt. 7. Status og next steps Vision og strategi v/rikke Krogh RK indledte denne del af repræsentantskabsmødet med at orientere om eftermiddagens program, som handlede om de projekter og initiativer, der allerede var i gang og om de planer, der er for det næste år. Ambitionen er, at AA skal være høringspart og samarbejdspartner i alle mulige sammenhænge og være repræsenteret i alle hjørner af landet for, at medlemmerne dermed kan få fuld værdi for kontingentet. En af arbejdsopgaverne for den nye direktør er netop at arbejde for at give AA denne større synlighed og gennemslagskraft. Derudover er der indført et nyt begreb, nemlig formandens task force som med denne formand har til opgave at se på, hvordan vi får de unge, nyuddannede med i foreningen. AA begynder i den forbindelse med at uddele et bachelorlegat på ,- kr. i forbindelse med diplomoverrækkelsen på både Kunstakademiets Arkitektskole og AAA. I det hele taget er de stående udvalg blevet erstattet af task forces, hvor medlemmerne rekrutteres ved hjælp af annoncering i nyhedsbrevet, og hvis arbejde er begrænset til 2-3 møder. Afrapportering fra den første task force om AA Konkurrencer kommer senere. AA Konkurrencer har som målsætning at være den mest kompetente konkurrencerådgiver i Danmark, og der er så travlt nu, at der er ved at blive ansat endnu en konkurrencerådgiver. 5

8 AA vil skabe den bedste og mest kompetente efteruddannelse for vores medlemmer gennem hele deres arbejdsliv. En kursusportal er under udarbejdelse, hvor målsætningen er, at alle udbydere af relevant efter- og videreuddannelse for arkitekter kan lægge deres materiale ind, således at det bliver muligt at søge på emner, udbydere, tid og sted. Politiske projekter har stor betydning i en politisk organisation, og derfor skal AA fortsat indsamle ny viden til gavn for medlemmerne og den brede offentlighed. Et godt eksempel er projektet om Arkitektur i udsatte boligområder, som vil kunne få vidtrækkende politiske konsekvenser i form af ændret lovgivning. Tilsvarende vil et projekt som BOLIG+ kunne ændre den energistandard, som man skal arbejde ud fra i fremtiden. Kommunikationen kommer i AA som alle andre steder til at fylde rigtig meget. Bestyrelsen har vedtaget en kommunikationsstrategi, der skal sikre, at AA altid får kommunikeret resultaterne klart og forståeligt ud til medlemmerne og til den brede offentlighed. RK viste en repræsentation af den organisatoriske muskel, der viste AAs igangværende politiske projekter: Arkitekturpolitik i kommunerne, BOLIG+, Billige Boliger, Arkitektur i Udsatte Boligområder, Europan, Wild Card Ordningen foruden de to forretningsområder AA Konkurrencer og AA Kompetence. Der er i øjeblikket 20 personer i AAs sekretariat. Alle medarbejdere har gennemgået et projektledelsesforløb i efteråret 2007/foråret 2008, og sekretariatet vil fremover arbejde mere i projektgrupper på tværs af arbejdsområder. Der er i den forbindelse blevet nedsat et idéforum, som betyder at alle medarbejderne også kan komme med ideer til områder, hvor AA kan vælge at engagere sig. Der var spørgsmål til, hvornår AA går ind i en politisk debat. RK svarede, at det bliver der taget stilling til i hvert enkelt tilfælde. Thomas Ørum sagde, at Arkitektforbundet og andre spiser sig ind på AAs områder, og at AA bør være mere synlige som afsender af AAs projekter, da det giver anledning til mange misforståelser for dem, der ikke er tæt på AA. RK svarede, at vi skal finde ud af, hvad vi er gode til, og hvem vi gerne vil samarbejde med, og om spørgsmålet ikke snarere er, hvordan vi deler kagen frem for at byde ind på det hele. Thomas Ørum ønskede, at lokalafdelingen AA Østjylland kunne få en forhåndsorientering om bestyrelsens beslutninger, så afdelingen kan blive bedre til at præge tidligt i processen. Bente Melgaard supplerede, at det ville være en god ide at sikre, at det ikke altid er i København at projekterne rodfæstes. BM ville også gerne have information om rammerne for, hvordan lokalafdelingerne kan få indflydelse på valg af tema til årskonferencen og ønskede i øvrigt at se bestyrelsens kommunikationsstrategi. Suzanne Eben Ditlevsen kommenterede, at AA har været gennem en stor organisatorisk forandring som kræver tid til, at organisationen kan lande, men nye projekter udspringer af de gamle, og andre vil vise sig efterhånden. Det vigtigste er at fokusere på MAAernes faglighed. AA Konkurrencer og Wild Card Ordning v/torben Hjortsø Der er stor efterspørgsel efter konkurrencer, og det er udfordringen for AA, at der kommer flere og flere konkurrenter på markedet. Det var derfor naturligt at bruge årskonferencen i 2007 på at diskutere temaet. 6

9 På konferencen kom der en række input fra deltagerne, som resulterede i fire konkrete anbefalinger til AA: 1: styrkelse af fagdommerinstitutionen, 2: udvikling af nye konkurrenceformer, 3: større synlighed og 4: øgede muligheder for vækstlaget. TH gennemgik task forcens arbejde, som har taget udgangspunkt i disse anbefalinger. I forhold til fagdommerinstitutionen er der nu åbnet op for, at alle løbende kan melde sig som fagdommer, og at der blive etableret en egentlig obligatorisk fagdommeruddannelse. Der er foretaget en registrering af de mange konkurrenceformer, der allerede nu eksisterer, og en fortsat videreudvikling er sikret i forbindelse med, at forretningsplanen løbende bliver revideret. Den større synlighed opnås bl.a. ved at fagdommerhvervet udbydes via nyhedsbrevet, at konkurrenceformerne lægges på hjemmesiden, at der udsendes brochurer til offentlige og private bygherrer, at der løbende skrives om de gennemførte konkurrencer samt at konkurrenceprojekterne i videst muligt omfang udstilles. Endelig vil vækstlaget blive tilgodeset bl.a. ved den føromtalte Wild Card Ordning, som lanceres den 11. juni. (se tidligere kommentar under punkt 3.a.) og deltagelse i Europansamarbejdet. Der var ros fra flere sider til task forcens arbejde. Det blev nævnt, at det er vigtigt at sikre, at fagdommere har forskellige specialer, f.eks. skal en fagdommer til byplankonkurrencer besidde andre kvalifikationer end en fagdommer til en bygningskonkurrence. Der blev også spurgt til, om AA Konkurrencer kunne lave mere opfølgning på konkurrencerne, og om der kunne være tale om at levere delydelser. TH svarede bekræftende på begge spørgsmål. Sophus Søbye foreslog en undersøgelse af, hvor stor en del af markedet, AA faktisk har. Arkitekturpolitik i kommunerne v/suzanne Eben Ditlevsen AA samarbejder med KL, Plan09, Bygningskultur Danmark og DAC om at udvikle redskaber til en kommunal arkitekturpolitik som en del af regeringens arkitekturpolitik. I arbejdsgruppen arbejdes der med forskellige tiltag, der skal udruste embedsmænd og politikere med værktøjer til at kunne lave en arkitekturpolitik. Der udvikles en værktøjskasse på et website, som lanceres i løbet af efteråret. En værktøjskasse er imidlertid ikke nok. Der skal også være et værksted, dvs. det skal undersøges, hvem der skal være i det værksted for at værktøjskassen kan fungere. Det er vigtigt at få fat i politikerne, for det er dem, der lægger budgetterne. Hovedargumentet er, at hvis man sætter noget i værk med arkitekturen i kommunerne, så vil det skabe merværdi i kommunerne. Der har været afholdt en række arrangementer om emnet, og AAs årskonference til efteråret, har arkitekturpolitik i kommunerne som tema. SED svarede på et spørgsmål, at det er vigtigt at arkitektstanden sidder på området byplanudvikling, men arkitektskolerne oplever, at det er svært at tiltrække de studerende til dette område. RK føjede til, at denne holdning deles af bestyrelsen og i øvrigt hænger sammen med valget af temaet for årskonferencen, fordi det er problematisk, at der næsten ikke er nogen arkitekter i kommunerne. Gugga Zakariasdottir spurgte til, om der kunne komme arkitekter ud til at understøtte og forklare værktøjskassen i kommunerne. SED svarede, at der endnu ikke er taget stilling. 7

10 Miljøpolitik v/eva Møller Sørensen Den nedsatte Miljø task force har med Vibeke Grupe Larsen som leder udarbejdet både en miljøpolitik og en handlingsplan for 2008 til I januar 2008 blev miljøpolitikken vedtaget af bestyrelsen. Politikken består af en vision, en strategi og en handlingsplan. Visionen er, at fremtidens MAAer har bæredygtighed som et fuldt integreret og ligeværdigt parameter i alle faser. Målet er, at MAAere skal opfattes som uundværlige samarbejdspartnere i udarbejdelsen af bæredygtige løsninger. Blandt handlingsplanens punkter er, at der skal gøres en særlig indsats i forbindelse med FNs klimatopmøde, der afholdes i København i december 2009, og at AAs Grønne Nål skal uddeles i forbindelse med Arkitekturens Dag. Kirsten Sander roste oplægget og gjorde opmærksom på, at lokalafdelingerne gerne vil inddrages i det videre arbejde. Bo W. Frederiksen efterlyste standens fingeraftryk på disse spørgsmål, og EMS svarede, at AA er repræsenteret i Teknologirådet, Erhvervs- og Byggestyrelsen og i flere andre sammenhænge, og i øvrigt skaber indflydelse gennem at være høringspartner i forbindelse med lovforslag etc. Carsten Maegaard roste også oplægget og efterlyste en vidensbank for MAAerne med gode praktiske eksempler, så det var muligt at få input til fremtidens boligområder. EMS henviste foreløbig til den database, som Dansk Center for Byøkologi lavede, og som nu videreføres af Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger. Professionaliseringsordning v/irene Lønne og Lena McNair LM orienterede kort om baggrunden for ordningen, som der har været arbejdet på i mange år, og som løbende har været præsenteret for og drøftet med repræsentantskabet. Ordningen, som den ser ud lige nu, er en privat dokumentationsordning, hvor alle medlemmer har en mulighed for at kunne gemme og dokumentere deres faglige videreudvikling. Alle nye medlemmer vil fra januar 2009 som en naturlig del af deres medlemskab blive en del af ordningen, som indebærer at der stilles krav om minimum 20 timers dokumenteret kompetenceudvikling om året. Kompetenceudvikling forstås meget bredt og omfatter både egentlige kurser, men også deltagelse i konferencer, studierejser, censorarbejde, deltagelse i fagligt arbejde osv. Det er målsætningen, at alle de nuværende medlemmer over en treårig periode bliver en del af ordningen. Ordningen understøttes med bl.a. af en CV-skabelon, som er udviklet i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder, en kursusportal, og en massiv karriererådgivningsindsats. Hensigten har været i første omgang at skabe en ordning, der kunne dække hele standens bredde, dvs. være til gavn for alle typer af arkitekter, der arbejder i arkitekturens tjeneste i Danmark, derfor er ordningen endnu ikke kompatibel med modeller i udlandet. De udenlandske ordninger retter sig primært mod bygningsarkitekter, og der skal derfor videreudvikles på de enkelte områder for at etablere denne kompatibilitet. Der blev udtrykt bekymring for, om faget udvandes, når der ikke stilles krav om bestemte kompetencer, der skal opretholdes. Hertil svarede RK, at AA har intentionen om at være en rummelig forening, som ikke er interesseret i at ekskludere over halvdelen af medlemmerne. 8

11 På spørgsmålet om AA stadig ønsker at opnå offentlig autorisation, svarede RK, at ordningen er et tilbud om et fagligt løft og livslang læring, og at det absolut vil være et ønske at få en egentlig autorisationsordning, hvis og når det bliver muligt. Styringsgruppen ser på kommentarerne, og lokalafdelingerne opfordres til at afholde høringer i løbet af efteråret, så de sidste detaljer kan drøftes inden ordningen går i gang den 1. januar RK sagde, at arkitektidentiteten er noget, som ingen kan tage fra MAAerne, og at ordningen skal være et redskab og en gulerod ikke formynderi. Måske er efteruddannelseskravet sat for lavt, men det kan tages op til revision efterhånden. Nu sætter vi det i gang, og så bliver der givetvis behov for justeringer undervejs 8. Eventuelt Bo W. Frederiksen spurgte til, hvorfor AA ikke er repræsenteret i Kunstrådet. RK orienterede om Akademirådet, AA og Danske Designeres brev til Kulturminister Brian Mikkelsen, om at Kunstrådsloven bør revideres. Jean-Pierre van Tittelboom takkede for valget til Arkitekternes Pensionskasse. Bente Melgaard bad om en opdatering på MAA Netværk og foreslog desuden, at forbindelsen mellem lokalafdelingerne og sekretariatet bliver opgraderet. Lokalafdelingerne vil gerne have bestyrelsens referater og ønsker mere kommunikation lokalafdelingerne imellem end det årlige møde mellem bestyrelsen og lokalafdelingslederne giver mulighed for. RK svarede, at bestyrelsens referater er forbeholdt bestyrelsen, da det er arbejdsdokumenter, men nævnte, at kvartalsrapporterne, der udsendes via MAA Netværk, giver et godt indblik i bestyrelsen og sekretariatets arbejde. Sara Asmussen svarede på spørgsmålet om MAA netværk, at der faktisk var 10% af medlemmerne, der var aktive med blogs etc. og at det svarer meget godt til det forventelige og det gennemsnitlige aktivitetsniveau på den slags communitysites. SA opfordrede til at repræsentantskabets medlemmer kunne fortsætte debatten i repræsentantskabets netværksgruppe. Det er på den anden side klart, at nye community sites som Facebook og Linkedin stiller nye krav til MAA Netværk. EMS erindrede om, at lokalafdelingerne på sidste møde var blevet pålagt at komme med et bud på, hvad lokalafdelingernes rolle er, og hvordan man kan sikre samarbejde mellem afdelingerne. EMS foreslog, at lokalafdelingsledelserne holdt et strategimøde sammen. RK var velvilligt indstillet over for at finde midler til et sådant møde. Da debatlysten var stor, foreslog Lone Backs, at fremtidige repræsentantskabsmøder strakte sig over to dage, og RK lovede at se på formen til næste gang. 9. Fastsættelse af dato for repræsentantskabets årsmøde 2009 Der afholdes repræsentantskabsmøde den juni 2009 Ordstyreren takkede forsamlingen for god ro og orden og erindrede om årskonferencen den 7. november 2008 i Århus. 9

12 RK takkede derefter Lars Juel Thiis for ordførerskabet og den gode ledelse af mødet og opfordrede repræsentantskabet til at tage kontakt, hvis man har noget på hjertet, også imellem møderne. Lars Juel Thiis Ordfører Thomas Lauterbach/Mai Fuhrmann Referent 10

13 Referat fra ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 27. august 2008 Mødet blev afholdt i Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, København 1. Velkomst og valg af ordfører RK bød velkommen til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde og til ordfører Lars Juel Thiis. Lars Juel Thiis overgav imidlertid ordførerskabet til Lone Backs, som var stedfortrædende ordfører, fordi Lars Thiis selv var part i sagen som medlem af redaktionsudvalget. Lone Backs konstaterede herefter, at det ekstraordinære repræsentantskabsmøde var lovligt indkaldt. 2. Indledning og baggrund for mødet RK ridsede baggrunden for mødet op, som er den, at Arkitektens Forlag havde opsagt aftalen til ophør fra 1. januar 2009 med AA om udgivelsen af bladet Arkitekten. AA og Forlagets advokater arbejder pt på at afklare spørgsmålet om rettighederne til navnet Arkitekten. AA har i den mellemliggende periode på baggrund af opsigelsen arbejdet med forskellige scenarier for en ny kommunikationsplatform. Der er arbejdet med tre forskellige scenarier, som skal danne grundlag for bestyrelsens arbejde og efterfølgende beslutning på repræsentantskabsmødet. RK har i mail til alle medlemmer bedt om reaktioner på situationen og i særdeleshed udbedt sig medlemmernes tanker omkring nye scenarier. Omkring 60 medlemmer har reageret og givet udtryk for meget forskellige holdninger. Generelt kan det konstateres, at medlemmer i provinsen har en stærkere tilknytning til det trykte medie end medlemmerne i hovedstadsområdet. Mange har således givet udtryk for, at den eneste årsag til, at de er medlemmer af AA er, at de modtager Arkitekten. Men lige så mange medlemmer har givet udtryk for, at de i bæredygtighedens navn ikke ønsker et modtage et trykt magasin. Mange efterlyser en web-model, som dels signalerer bæredygtighed, dels sikrer en hurtigere nyhedsformidling. AA har brug for en flermedial platform for at sikre den mest tidssvarende og relevante kommunikation med medlemmerne og med omverdenen. I erkendelsen af, at AAs medlemmer ønsker debat, medbestemmelse og lydhørhed over for alle fagets facetter, har grundlaget for alle tre scenarier været, at der skal være mange muligheder for, at medlemmerne kommer til orde og kan anvende platformen dels som informationskanal, dels som debatorgan og en måde at sikre, at man som medlem altid kan være opdateret på den faglige udvikling i Danmark som i udlandet. Det har ligeledes været et vilkår, at der også er plads til en human touch vinkel i redigeringen af stoffet for at sikre, at man som medlem kan få direkte identifikationsmulighed og følge kollegaer og hele tiden have adgang til en personlig faglig udvikling, hvad enten man ønsker at deltage i efteruddannelse, eller man blot vil være opdateret på produktudvikling, nye sider af faget etc. AA har brug for at kommunikere følgende til medlemmerne: - Medlemsaktiviteter centralt og i lokalafdelingerne - Medlemsfordele - AAs politiske projekter - Konkurrencer - Efteruddannelse 11

14 - Dialogforum for AA til medlemmer / Medlemmer til AA og medlemmer til medlemmer samt omverdenen til AA / AA til omverdenen - Netværksmuligheder AA skal for medlemmerne være mere end et blad. BBL gennemgik derefter det historiske forløb, hvor Arkitekten fra 1898 oprindelig lå som en del af AA. Efterhånden udviklede bladet sig til egentlig forlagsdrift, og Arkitektens Forlag blev stiftet i I 1989 blev Forlaget til en selvstændig fond og en egentlig juridisk adskillelse fra foreningen blev startet. I 2004 blev AA og Arkitektens Forlag to helt selvstændige juridiske enheder, dog således at de to sæt formålsparagraffer ligger meget tæt op ad hinanden, og at AA stadig udpeger to bestyrelsesmedlemmer i Forlagets bestyrelse. Der er således nu tale om en ren forretningsmæssig relation. 3. Præsentation af scenarier for AAs kommende kommunikationsplatform JS gennemgik de 3 scenarier for medieplatformen, nemlig 1) en nyhedsbaseret webside, 2) en kombinationsløsning med både et trykt blad og en opgraderet website og 3) et trykt blad eller magasin. RK orienterede om bestyrelsens syn på scenarierne. Bestyrelsen mener ikke, at AA skal konkurrere med Forlaget, AA skal ikke være forlag og skal ikke gå Forlaget i bedene og anbefaler derfor ikke scenarie 3. Til gengæld mener bestyrelsen, at det er rigtigst at satse på webmediet, eventuelt i en kombination med et trykt medie. AAs site skal være levende og førende med masser af blogs og aktivitet. Der skal ansættes en webredaktør, men spørgsmålet er, om AA er klar til det. 4. Diskussion af oplæg til medlemskommunikation RK orienterede om den nye situation, hvor Forlaget pludselig d.d. har valgt at acceptere det forhandlingsoplæg, som AA har fremsendt den 4. juli. RK gennemgik forhandlingsoplægget, herunder om Forlagets ønske om 100 % redaktionel frihed til bl.a. at gen bedømme konkurrencerne og om forslaget om, at AA stof kunne indgå som et indstik i Arkitekten. Arkitektens Forlag havde ønsket 4.7 mio. for 12 numre af Arkitekten og 6 numre af Arkitektur.dk, og AA havde afsat 2.7 mio. til Arkitekten. Forlaget ønskede ikke at forhandle beløbet. Spørgsmålet er nu, om AA ønsker at fortsætte samarbejdet efter de uoverensstemmelser, som AA og Forlaget har været igennem. Lone Backs præciserede herefter, at de fremmødte, der har taleret, i første omgang taler en gang pr. styk for at give plads til at alle kan nå at ytre sig. Carsten Maegaard nævnte, at repræsentantskabet måtte se realistisk på ambitionen i forhold til økonomien og på magtforholdet. Det er nødvendigt at se på, hvad bladet skal indeholde, for at det kan være nærværende og interessant for både de 7000 medlemmer og de 2000 andre abonnenter. Det skal sammenholdes med den pris, man gerne vil betale. Endelig er det redaktørens ret at vælge det redaktionelle stof. Samtidig er det svært med den lange produktionstid, fordi det ikke er medvirkende til at gøre debatten levende. Et trykt medie er ekstrovert i forhold til offentligheden, et website er langt mere introvert. Lisbet Snoager Sloth mente, at den nuværende hjemmeside var god og meget velegnet som startside med nyheder. Et magasin ville være godt, evt. en kombination af Arkitekten og Arkitektur.dk, men der behøvede ikke at komme 15 numre om året. BBL gjorde opmærksom på, at der havde været en ophedet diskussion på repræsentantskabsmøde i 2006 om dette emne. Reklameindtægterne på bladet må være 12

15 så store, at bladet burde være gratis for medlemmerne. Ud af 900 g blad udgør annoncesiderne ca. 800 g. IDA tjener penge på Ingeniørens Ugeblad, og ud fra disse betragtninger kunne og burde scenarie 3 være indtægtsgivende. Både scenarie 1 og 2 kunne være billigere end det, AA betaler nu. BBJ mente, at Arkitekten er en væsentlig del af AAs medlemsservice, og at det er vigtigt, at bladet bevarer sin uafhængighed. Der er kommet en ny chefredaktør, som ønsker at levere et skarpere blad. Det drejer sig om 10 % af kontingentet, og det er et spørgsmål om AA foretrækker at bruge midlerne på politiske formål. Bo Wermuth Frederiksen fandt, at Arkitekten er et meget vigtigt blad, og at AA skal støtte den nye chefredaktør, men at det var fint med 12 numre. Samtidig kunne webben jo udvikles. BWF mente ikke, at det kunne være et problem at løse problemet med konkurrencestoffet. LJT bruger nettet hele tiden, men er alligevel glad for at modtage Arkitekten. Det er vigtigt at udvikle egne medier i et lille land med en relativt lille stand. Foreslår en kombination af alle tre scenarier, nemlig AAs blad og AAs website. Hasse Traberg: Der er forskellige måder at bruge medierne på. Det er Ok med 12 numre eller færre, men kvaliteten skal være i top. Også fint med et supersted på nettet. Hvis det ikke er vores blad, så må vi gøre det til vores. Gugga Zakariasdottir: 15 numre er alt for meget. Kvartalsvis er fint nok, og så kan resten være på webben, både nyheder og konkurrencer etc. Sara Asmussen. Vi har brug for Arkitekten, og det vil være sørgeligt med et brud. Der er ingen, der gider læse 3 fagblade fra 3 forskellige foreninger. Samtidig skal en webplatform udvikles. BBL kommenterer, at der ikke er nogle, der ønsker sig dårlig kvalitet, og at den nye chefredaktør er rigtig god garant for kvaliteten. Det er ikke AAs blad, og der må skabes nogle rammer, der sikrer en form for indflydelse. Vi kan risikere, at vi bliver sagt op igen, hvis vi ikke betaler, hvad de ønsker. Dan Ljungar siger, at medlemmerne tror, at det er AAs blad. Natalie Mossin (medl. af redaktionsudvalget): Redaktionen er IKKE en del af Forlagets forretning, og at det er nødvendigt at hjælpe hinanden med at fremme formidlingen af både AA og arkitektur i det hele taget. Det skal være alle arkitekters blad ligesom det er alle arkitekters forening. Det ville være skønt, hvis alle kunne arbejde sammen. BBL: Hvad skal vi købe? AA er storkunde og det er vores fagblad, men det er ikke vores medlemsblad. Hvordan opnår vi så det? Bente Melgaard: Hvad skal der til for at indgå i samarbejde med de andre arkitektorganisationer. Hvor er Danske Ark og Arkitektforbundet? Kunne man ikke slå dem sammen igen? Claus Boelsman: Har vi overhovedet behov for et uvildigt medie? Der er jo så mange måder at kommunikere på blogs, breve, tidsskrifter osv. Igennem AA får MAAerne en identitet, som vi gerne vil kommunikere udadtil. Derfor skal vi have redaktionel indflydelse. AA har jo nogle mærkesager, som AA gerne vil ud med. AA kunne jo forhandle med alle mulige forlag om udgivelse af Arkitekten. Bestyrelsesposterne er ikke interessante, men det er redaktionelt samarbejde. Udpegningen til redaktionsudvalget er klart det vigtigste. 13

16 Johnny: Det vil være rigtig dårligt med et hul i kommunikationen netop nu, når rollerne endnu ikke er faldet helt på plads i arkitektverdenen. Det vil være bedst med en løsning med Forlaget. IDA går ud med ét blad og en glimrende webside. LTJ: Arkitekten skal være skarpt og snævert i forhold til fagligheden. Websiden klarer det nyhedsorienterede og populære. Mikael Koch, Danske Ark, orienterede om, at Aller pr. 1. januar 2008 har opsagt aftalen om udgivelsen af Danske Ark Byg. Danske Ark har ikke ønske om at starte eget blad, men er åben for dialog om distribution. VLL: Vi synes, at vi samarbejder rigtig meget. Vi giver økonomisk støtte, og vi leverer 7000 faste aftagere, hvilket giver kæmpe annonceindtægter. AA giver derfor Forlaget alle muligheder for at lave et rigtig godt blad. BBJ: Bladet kan ikke køres på kommercielle vilkår. RK nævnte, at AA p.t. leverer konkurrencestof og politisk stof samt, at AA skriver og redigerer 4-6 sider pr. nummer. Vi synes ikke det er rimeligt, at AA Konkurrencer beklikkes på konkurrenceresultaterne. Vi skal på medlemmernes vegne tage stilling til mange forskellige facetter af standen, som alle skal afspejles i spalterne. Vi vil gerne have et mandat til både at forhandle og til at udvikle en website. J-P van T: Det er vigtigt at opgradere websiden. Skal det udbydes? Hasse: AAs sider burde være længere fremme i bladet. Det er vigtigt at gentænke både Arkitekten og webben. Det er ikke afgørende at samarbejde med Forlaget, men det er nødvendigt at se på behovet. Kunne man også indtænke Byplan og Landskab? Thomas Ørum: Vi vil formidle vores stof på vores måde. Mette Carstad: AF har opsagt aftalen, så det er ikke vores blad. Særskilt betaling for Arkitekten. Forlaget må gå konkurs, hvis der ikke er nogen, der vil betale for bladet. Arkitektforbundet vil gerne indgå i samarbejdet ligesom tidligere. Arkfokus er et 100 % medlemsblad, som koster 2 mio. om året samt egen tid. Søren Bøgh: Arkitektens Forlag skal levere et tilbud. Start forfra og se på fremtiden. Hvad er bedst for Forlaget? Hvad er bedst for AA? Lav et forum for diskussion. Det er dejligt at høre forsamlingens veneration for Arkitekten og Forlaget. Carsten Rasmussen: Vi skal fortsat have et fagligt tidsskrift, kan vi høre. Arkitekten må være en god forretning, det er ikke beløbets størrelse, der er afgørende. Vi vil gerne være med til at drive et bæredygtigt Arkitekten, hvor skribenterne også får løn, men vi vil ikke give tilskud til Forlaget. Susanne PS: En skilsmisse er nogle gange det bedste. Det blev fra flere sider foreslået, at der nedsættes et samarbejdsudvalg med repræsentanter fra AF og AA til udvikling af fælles blad. 5. Opsamling og beslutning Efter den indledende diskussion blev samtalen ledt over på en håndtering og viderebearbejdning af scenarie 2, eftersom det var det mest naturlige udfald af 14

17 diskussionen, således at der ønskes en opdatering af webben, og at der stadig udgives et magasin. RK bad derefter på bestyrelsens vegne om 1) mandat til udvikling af AAs website, herunder at tære på formuen (3 mio. over 2 år) 2) mandat til at holde bladbudgettet på 2,75 mio næste år og fortsætte udgivelsen af et magasin. Repræsentantskabet ønskede at se et mere udbygget økonomisk forslag vedrørende AAs website, før en bevilling kunne gives. Der var enighed om at fastholde bladbudgettet på 2.75 mio i år til udgivelse af et magasin. Man fandt, at det var en god ide med et samarbejdsudvalg, og det blev besluttet at udpege to repræsentanter fra AA, og to repræsentanter fra Forlaget og en opmand, som med udgangspunkt i det viste forhandlingsoplæg skal se på, hvad der skal til for at få et samarbejde op at stå. Det blev besluttet at afholde et ekstra, ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 7. november i forlængelse af årskonferencen i Århus, hvor det nedsatte samarbejdsudvalg aflægger en indstilling til vedtagelse. 6. Eventuelt Intet Ordføreren takkede forsamlingen for god ro og orden under mødet. RK takkede ordføreren for ledelsen af mødet. Lone Backs Stedfortrædende ordfører Thomas Lauterbach / Lea Olsson Referent 15

18 Referat fra ekstra, ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 7. november 2008 Mødet blev afholdt i Studenterhuset, Vejerboden, 8000 Århus C i umiddelbar forlængelse af Årskonferencen. 1. Mødet åbnes af ordføreren Stedfortrædende ordfører Lone Backs konstaterede, at det ekstra, ekstraordinære repræsentantskabsmøde var lovligt indkaldt. 2. Indledning RK takkede repræsentantskabet for endnu en gang at møde talstærkt op for at drøfte samarbejdsforummets anbefalinger samt for at godkende projekt og budget for udviklingen af AAs website. Samarbejdsforummet har haft til opgave at forsøge endnu en forhandling mellem AA og Arkitektens Forlag med det formål at indgå en toårig aftale om levering af Arkitekten. Udvalget har af repræsentantskabet fået mandat til at afsøge andre muligheder, såfremt en aftale ikke er mulig. 3. Arkitekten Afrapportering fra samarbejdsforummets arbejde v/ Lars Thiis: Samarbejdsforummet har haft følgende medlemmer: Carsten Rasmussen, Thomas Ørum udpeget af AA og Natalie Mossin og Boris Brorman Jensen udpeget af Arkitektens Forlag med Lars Thiis som opmand. Grundlaget har været en samarbejdsaftale, som man anser for at være en nødløsning, fordi vi ellers ville have stået i en situation, der var utilfredsstillende for begge parter. Aftalen indebærer også en forpligtelse til at arbejde videre på et forlig for at opnå en fremtidig samarbejdsaftale. Af afrapporteringen fremgik det bl.a., at AA har brug for et tidssvarende website samt, at der er behov for, at der stadig udkommer et trykt tidsskrift. Desuden fremhævede Lars Thiis, at: Der skal være åbne regnskaber for Arkitekten Rettighedsspørgsmålet i forhold til ejerskabet til navnet Arkitekten bør først afklares, når udviklingsarbejdet er færdigt. Redaktionen har fuld redaktionel frihed inden for den aftale, der er indgået Redaktøren bør åremålsansættes I takt med en større webindsats bør der være færre årlige udgivelser af Arkitekten Der kunne være mulighed for, at AA kunne være gæsteredaktør i særlige anledninger, og at de særlige AA-sider dermed kunne udgå. Samarbejdsforum indstiller derefter følgende: Det indstilles, at der nedsættes et medieudvalg og at AA bemander opgaven med en projektleder samt at gruppen refererer til bestyrelsen. Pladserne i medieudvalget skal udbydes blandt samtlige medlemmer. Bestyrelsen sammensætter udvalget på baggrund af indkomne ansøgninger. Bestyrelsen kan supplere med yderligere medlemmer. Udvalget skal så vidt det er muligt afsøge samarbejdsmuligheder med Arkitektens Forlag som skitseret i samarbejdsforummets fremlagte roadmap, men udvalget skal også forholde sig til, hvorvidt Arkitekten skal leveres af en anden leverandør end Arkitektens Forlag, 16

19 Efter nogen debat konkluderede Rikke Krogh, at et enigt repræsentantskab følger samarbejdsforummets indstilling. RK gjorde rede for den aftale, der er indgået med Forlaget om køb af Arkitekten i perioden 1.1. til Aftalen vedlægges referatet. 4. AAs webkommunikation Website, tidsplan og beslutning JS redegjorde for forslaget om udviklingen af foreningens fremtidige website. Indholdet af sitet og økonomien blev gennemgået, hvorefter forslaget blev vedtaget, således at der gives en underskudsgaranti på i alt ,- kr. i 2008 og Opsamling og konklusion RK opsummerede mødet og lovede, at medieudvalget ville blive nedsat hurtigst muligt. Udvalget refererer til bestyrelsen og et oplæg til mediekommunikation forelægges til vedtagelse på næste repræsentantskabsmøde. Ordføreren takkede herefter repræsentantskabet for god ro og orden. RK takkede herefter ordføreren for den gode ledelse af mødet. Lone Backs Stedfortrædende ordfører Mai Fuhrmann Referent 17

20 Bilag punkt 4: Bestyrelsens indstilling til AAs repræsentantskab til en samlet kommunikationsstrategi Baggrund AA har, siden Arkitektens Forlag sidste sommer opsagde aftalen om at levere Arkitekten, arbejdet målrettet på at modernisere AAs kommunikation. I februar nedsatte AA på repræsentantskabets beslutning et medieudvalg som fik til opgave at udstikke retningslinier for AAs kommunikation. Udvalget har analyseret AAs kommunikationsbehov og forholdt sig til flermedial kommunikation. Medieudvalgets indstilling til AAs samlede kommunikationsstrategi er efterfølgende blevet behandlet af AAs bestyrelse, som på baggrund af indstillingen stiller følgende forslag til AAs repræsentantskab. Bestyrelsens anbefalinger er dels af politisk karakter, dels af faglig karakter. AA skal virke til fremme for arkitektonisk kvalitet og arkitektfagets udøvelse. Det er bestyrelsens indstilling, at denne mission skal understøttes af foreningens kommunikationsstrategi. Strategien dækker politisk påvirkning af beslutningstagere, fremme af interesse for arkitektur i offentligheden samt understøttelse af den frie faglige debat mellem arkitekter og byggeriets øvrige parter. Indstillingen skelner skarpt mellem den kommunikation, for hvilken AA er en klar og tydelig afsender, og de uafhængige formidlingsprojekter, som AA fremmer eller støtter sammen med andre. AA egen kommunikation Faglig kommunikation: Det overordnede formål med den faglige kommunikation er at styrke faget og gøre relevante informationer tilgængelige for medlemmerne, så de får det bedst mulige udbytte af deres AA-medlemskab og den fælles brain-pool, som AA er. Politisk kommunikation: De overordnede mål er at påvirke lovgivningsarbejdet og i øvrigt pleje de rammevilkår, som arkitekter arbejder under. Formuleringen af politiske budskaber tager sit afsæt i formulering af holdninger blandt medlemmerne. I forhold til omverden og beslutningstagere er afsenderen klart defineret i form af AAs politiske lederskab. De politiske udmeldinger skal gøre AA til en del af samfundsdebatten og dermed politisk relevant. For at opnå tilstrækkelig gennemslagskraft er det væsentligt, at AA opnår at blive citeret i de danske medier. Kommunikation i samarbejde med andre Faglig formidling: Arkitektfagligheden skal styrkes internt, og arkitekturen gøres relevant for en bredere kreds. Det er med til at styrke fagets udøvere og fagets anseelse. Afsenderen kan være forskellig fra projekt til projekt, men skal altid være fagligt begrundet og respekteret. Projekterne kan sikres gennem støtte fra AA i samarbejde med en eller flere relevante faglige organisationer. Indstillingens disposition Indstillingen hviler på tre ben: printmedier 1:1 aktiviteter 18

21 elektroniske medier Printmedier Bestyrelsens indstilling vedr. kommunikation på print AA som afsender: at AA kun bruger trykt kommunikation i det omfang, at den understøtter AAs hovedbestræbelse på at være en synlig aktør, AAs trykte kommunikation skal altid være kendetegnet af højeste visuelle kvalitet og dermed afspejle fagets fokus på form, kvalitet og æstetik og endelig, at trykt kommunikation skal bruges strategisk til at understøtte den gode historie at AA fortsat støtter projekter baseret på trykt kommunikation, hvor det giver mening i forhold til projektet Blad sammen med andre: Organisationerne skal samles om ét blad Bladet hedder Arkitekten og leveres, så vidt det er muligt af Arkitektens Forlag Bladet skal være et samarbejde mellem så mange arkitekt- og designfaglige organisationer som muligt Bladet skal være renset for politiske budskaber fra organisationerne Bladet redigeres uvildigt af en skarpt profileret chefredaktør, som ansættes af en styregruppe sammensat af repræsentanter fra de samarbejdende organisationer Bladet skal udkomme 6-10 gange om året For bladet skal nedsættes et tværfagligt redaktionsudvalg, således at feltets bredde sikres repræsenteret i bladet Publicering i bladet skal være pointgivende for ansatte ved danske vidensinstitutioner Bladet er et fagblad med åbenhed mod omverdenen Bladet skal i særlig grad beskæftige sig med, hvad danske arkitekter, planlæggere og designere frembringer, og hvad udenlandske arkitekter, planlæggere og designere frembringer i Danmark Bladet kan udkomme som temanumre Bladets økonomi forsøges hold relativt konjunkturuafhængig gennem en veldefineret annoncepolitik Økonomi for blad: Der skal sikres midler til eksterne leverandører af artikler, tegninger og billedmaterialer. Skribenterne skal have en ordentlig betaling Der skal tilknyttes en billedjournalist som sikrer en høj visuel standard AA bidrager med max. kr. 2,75 mil. om året Økonomi for trykte medier i øvrigt: AAs egen trykte kommunikation afholdes allerede inden for AAs eksisterende budget 19

22 1:1 aktiviteter Bestyrelsen indstiller vedr. 1:1 aktiviteter at AA fortsætter aktiviteter, der understøtter de sociale møder mellem medlemmerne at disse aktiviteter kan understøttes af AAs webkommunikation, hvor aktiviteterne synliggøres og gives et længere liv end det konkrete, fysiske møde at AA fortsat støtter aktiviteter, der fokuserer på de sociale møder mellem fagfæller og andre at initiativet med en årlig konference fortsættes at de enkelte lokalafdelinger sikres en synlig profil på nettet, og at der udpeges en lokal presseansvarlig, som kan sikre, at der løbende kommunikeres også om lokale aktiviteter Økonomi Aktiviteterne afholdes allerede inden for AAs eksisterende budget Elektroniske medier Bestyrelsen indstiller vedr. AAs kommunikation på web: at AA fortsat indgår samarbejder på web-løsninger, hvor det giver mening for medlemmerne og de enkelte projekter at arkitektforeningen.dk ændres til det skarpe politiske site at net.arkitektforeningen.dk nyudvikles og åbnes op for offentligheden, dog stadig med mulighed for lukkede områder kun for medlemmer at AA konkurrencer får sit eget site at nyhedsbreve kan differentieres, enten i form af et basis-nyhedsbrev, som kan tilføjes en række tilvalg, eller som tre forskellige nyhedsbreve at hovedsitet versioneres til engelsk, hvor det giver mening at lokalafdelinger og deres aktiviteter bliver langt tydeligere på hovedsitet Økonomi at de kr., som allerede er afsat til udvikling af webmedier, anvendes på at udvikle ovennævnte at der afsættes et årligt budget til drift og fortsat udvikling på kr. p.a. 20