behovsanalyse hovedkonklusioner

Transkript

1 29. februar 2012 behovsanalyse hovedkonklusioner - hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

2 cuneco.dk center for produktivitet i byggeriet Rapportens navn behovsanalyse hovedkonklusioner - hvilke standarder efterspørger Byggebranchen? Redaktion Mette Øbro Foto Peter Troest cuneco en del af bips bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk 2 konklusioner på behovsanalysen cuneco

3 1 indhold indhold 1 indhold indledning Baggrund og formål Metode Deltagere Analyseteam Konklusioner Branchens behov Målgruppe Målgruppens behov Væsentligste behov Barrierer Ønsker til cunecos designprincipper cunecos løsningsforslag Værdiskabelse cunecos forretningsmodel Baggrundsmateriale Bilag: Bilag 1: Behovsområder og input til løsninger Bilag 2: Procesmodeller Bilag 3: Brugerscenarier Læsevejledning Denne rapport beskriver konklusionerne på en behovsanalyse, som cuneco har gennemført i efteråret I indledningen beskrives analysens formål og metode, mens konklusionerne følger behovsanalysens forløb, idet der tages afsæt i deltagernes oplevede behov for standarder, hvorefter cunecos løsningsforslag gennemgås. Rapporten afrundes med et afsnit om værdiskabelse og fremtidig forretningsmodel. konklusioner på behovsanalysen cuneco

4 2 indledning 2.1 Baggrund og formål cuneco ønsker som udgangspunkt for sit arbejde at afdække byggebranchens behov for standardisering som grundlag for udveksling og genbrug af data. cuneco har derfor igangsat en behovsanalyse, der skal give cuneco viden om brugernes ønsker og behov i forhold til at udveksle data på en struktureret, digital måde. cuneco ønsker således med behovsanalysen overordnet at få svar på følgende spørgsmål set inden for rammen af cunecos fire givne indsatsområder: klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler: 1. Hvad er behovet for standardisering som grundlag for digital udveksling af information? 2. På hvilke områder kan sådanne standarder skabe størst værdi? 3. Hvilke løsningsscenarier efterspørger markedet? 4 konklusioner på behovsanalysen cuneco

5 cunecos og behovsanalysens fokus er hele byggeprocessen fra programmering til drift, jf. modellen nedenfor: Værdiperspektiv Fokus på at definere og realisere værdi DRIFT PROGRAMMERING UDFØRELSE PROJEKTERING Byggeperspektiv Fokus på at fastholde værdi Kilde: Afrapportering fra udredningsprojektet byg- og driftsherrers digitaliseringsbehov, Bygherreforeningen Metode Behovsanalysen er udført som en kvalitativ analyse i form af i alt 13 mindre workshops og fokusgrupper. Den kvalitative metode giver mulighed for at komme i tæt dialog med målgruppen og opnå en nuanceret forståelse af dens behov, handlemønstre og motivationer. Ulempen ved en kvalitativ analyse er, at den som udgangspunkt ikke er statistisk repræsentativ, hvilket dog i nogen grad opvejes af analysens omfang, idet i alt 72 personer på tværs af byggebranchen har deltaget. konklusioner på behovsanalysen cuneco

6 Behovsanalysen er gennemført i form af tre trin, som bygger oven på hinanden, hvor de to første trin handler om behov, og det sidste handler om løsninger, jf. figuren nedenfor: Trin 1 er gennemført som en række workshops for de enkelte aktører, dvs. hhv. byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og materialeproducenter. Trin 2 og 3 er derimod gennemført som fokusgrupper på tværs af værdikæden inden for de traditionelle hovedfaser: programmering, projektering, udførelse og drift. Der er gennemført to runder om behov (trin 1 + 2) for at facilitere en diskussion af behov både internt mellem fagfæller og eksternt mellem samarbejdspartnerne i de enkelte faser for at afdække grænsefladeproblematikker. Behovsanalysen indeholder enkelte erfaringsbaserede vurderinger af resultaternes forretningsmæssige værdiskabelse. En egentlig kvantitativ værdianalyse samt prognoser for resultaternes samlede forretningsmæssige perspektiver har ikke været et led i udarbejdelsen af behovsanalysen. Arbejdet med sådanne kvantitative værdianalyser påbegyndes pba. cunecos afprøvningsprojekter med opstart i efteråret Deltagere Deltagerne til trin 1 workshops er udvalgt af organisationerne, suppleret med deltagere fra cunecos faglige styregruppe. Deltagerne til trin fokusgrupper er sammensat pba. organisationernes netværk, bips netværk og cunecos kompetencekortlægning ud fra en række overordnede kriterier om, at deltagerne skulle være virksomhedsrepræsentanter og herudover repræsentere en relevant spredning i forhold til aktørtype, virksomhedsstørrelse, brug af værktøjer og erfaring i bips-regi. I trin 3 suppleredes desuden med it-repræsentanter for at inkorporere itbranchens vurdering af cunecos løsningsforslag. 6 konklusioner på behovsanalysen cuneco

7 I alt har 72 personer deltaget i behovsanalysen, jf. oversigterne nedenfor. Trin 1: Workshops blandt aktører Byg- og driftsherrer Arkitekter Rådgivende ingeniører Clars Danvold Slots- og Ejendomsstyrelsen. John Corell Nilsson Slots- og Ejendomsstyrelsen Michael Friis Ørsted Københavns Lufthavn. Torben Trampe KAB Lars Holmsgaard Landsbyggefonden Bryan Karlqvist Københavns Ejendomme. Markus Lampe DTU Campus Service. Per Schultz Eeg Devoteam Henrik L. Bang Bygherreforeningen Peter Hauch Bygherreforeningen. Peter Hyttel Sørensen C.F. Møller. Marianne Friis smith hammer lassen architects Jakob Lindberg Wad RH Arkitekter. Søren Nielsen Vandkunsten Rasmus Grandelag Schønherr Sara Asmussen Tværsnit Arkitekter Jørn Lindinger Arkitema Per Jansen COWI Michael Porskær Søren Jensen Rådg. Ing. Stig Brinck NIRAS. Troels Hoff Rambøll Christian Lundstrøm Grontmij Morten Zimmermann EKJ Michael Blom Søefeldt ALECTIA Bent Feddersen Rambøll. Inge Ebbensgaard FRI Udførende Per Lauridsen Kaj Bech Jørn Johansen Jørn Johansen a/s Lars Kjærulf YIT Anders Kudsk NCC Peter Hauch Arkidata Flemming Grangaard Dansk Byggeri Byggematerialeleverandører Klaus Birk Saint-Gobain Isover Scandinavia Preben Nielsen Bygma Peter Bo Olsen MT Højgaard Magnus Sommer Cembrit Elly Kjems Hove DI Byggematerialer konklusioner på behovsanalysen cuneco

8 Trin 2 og 3: Fokusgrupper på basis af faser Programmeringsfasen Projekteringsfasen Udførelsesfasen Driftsfasen Marianne Kaae Nielsen Universitets- og Bygningsstyrelsen Peter Birk Hansen Universitets- og Bygningsstyrelsen Stine Tarhan Gentofte Ejendomme. Ann-Marie Jensen Gentofte Ejendomme Mette Stokholm Region Hovedstaden. Gert Munksgaard Thorsøe Emcon David Fink smith hammer lassen architects. Leif Kaare Jensen Rambøll. Christine Kalhauge COWI. Markus Lampe DTU Campus Service. Charlotte Degn Århus Universitetshospital Ole Kristian Kvarsvik Nosyko Bent Dalgaard Larsen Dalux Mette Carstad Universitets- og Bygningsstyrelsen Lars Reimar CRH Concrete Birte Bæk Henning Larsen Peter Hyttel Sørensen C.F. Møller. Per Jyllnor JYRO architects Claus Dyrlund Rambøll Gert Jespersen NCC Martin Birk Tekla. Nicolai Karved Betech Data Allan Løvgreen Kemp & Lauritzen Kenneth Asbjerg Jakon Stefan Brandt Johansen E. Pihl & Søn Claus Erik Nielsen NCC Jakob Brysting Rockwool Thomas Gregersen Linkcon Claus Johannesen PLH Arkitekter Jens Kristian Lund Birkmose COWI Magnus Therkildsen CodeGroup Lars Holmsgaard Landsbyggefonden Torben Trampe KAB John Corell Nilsson Slots- og Ejendomsstyrelsen Bryan Karlqvist Københavns Ejendomme Michael Ørsted Københavns Lufthavne Henrik Carlsen B. Nygaard Sørensen Bjarne Christensen YIT Stefan Brorsen Gottlieb Paludan Christian Lundstrøm Grontmij Christian Overgaard Grontmij Ellena Lee Jakon. Jørgen Abildgaard Jakon Nicolai Karved Betech Data Torben Dalgaard Dalux 8 konklusioner på behovsanalysen cuneco

9 2.4 Analyseteam Analyseteamet bag behovsanalysen består af følgende personer: cuneco/bips: Torben Klitgaard, Søren Spile, Gunnar Friborg, Mette Øbro. DTU Management: Lars Hvam, Signe M. Olsen, Svend-Erik Hansen. Qualiware: Kuno Brodersen, Anette Prindahl cuneco og bips har stået for design, rekruttering, mødefacilitering, analyse og afrapportering af behovsanalysen. DTU Management har bidraget med procesmateriale i form af en caseanalyse, mens Qualiware har bidraget med procesmodellering. konklusioner på behovsanalysen cuneco

10 3 konklusioner 3.1 Branchens behov Målgruppe Målgruppen for cunecos produkter, som repræsenteret ved de 72 deltagere i behovsanalysen, er meget bred og differentieret i forhold til en lang række parametre såsom branche, virksomhedsstørrelse, virksomhedsrolle, opgaveportefølje, it-niveau og personlige holdninger, fx hvorvidt man ser standarder som et middel til øget effektivitet eller som en hindring for kreativiteten. Der udtrykkes således meget forskellige opfattelser af behov, og hvordan disse bedst muligt kan indfris, hvilket skaber et heterogent frem for et homogent løsningsrum Målgruppens behov Behovsanalysen indikerer, at digitaliseringen er godt i gang. Der tegner sig dog et heterogent billede, hvor forskellige aktørgrupper arbejder på meget forskellige niveauer. Anvendelsen af bygningsmodeller bliver mere og mere udbredt især på større byggerier og ikke i form af fulde modeller mens mindre byggeprojekter, ombygning og renovering stadig typisk foregår vha. 2D. Brugen af bygningsmodeller åbner op for nye muligheder, men giver også store udfordringer i form af ændrede arbejdsmetoder, der kræver nye kompetencer i den enkelte virksomhed og i høj grad også en ændret samarbejdskultur på tværs af branchen. Udvekslingen med samarbejdspartnerne opleves således ofte som problematisk både pga. samarbejdskulturen, aftalegrundlaget og inkompatible it-systemer, og fordi der mangler standarder, der understøtter og ensarter udvekslingen. På tværs af aktørerne i værdikæden er der således en klar efterspørgsel på mere struktur, større ensartethed, samt flere og mere brugbare standarder. Samlet set peges der i trin 1 og 2 på følgende overordnede behov i relation til cunecos arbejdsfelt: Informationsniveauer 1 Deltagerne savner et fælles sprog, som gør det lettere for parterne at forstå hinanden og afstemme forventninger og krav til ydelser og leverancer. Der er således generelt uklare og uensartede forventninger til, hvilke data der skal udveksles hvornår og i hvilken detaljeringsgrad. Dette gælder for udveksling af data på tværs af hele værdikæden, lige 1 Informationsniveauer skal forstås som et kommunikationssystem, der på en simpel måde afdækker hvilke informationer et projekt rummer på et givent tidspunkt, således at det ved fx overdragelser mellem aktører er klart, for såvel den der afleverer som den der modtager, hvilke informationer der er og på hvilket niveau disse befinder sig. 10 konklusioner på behovsanalysen cuneco

11 fra bygherre og bygherrerådgiver, arkitekter og ingeniører over entreprenører, underentreprenører, materialeproducenter og - leverandører til driftsherrer og slutbrugere. Eksempelvis er der forskellige forventninger til, hvilke informationer bygningsmodellen skal indeholde i de enkelte faser af byggeriet. Klassifikation DBK er ikke færdigudviklet. Det er tungt at lave DBK-kodningen. Der savnes en enklere klassifikation af bygningsdelene. Klassifikationen burde kunne bruges uafhængigt af referencesystemet. Der er ikke sammenhæng mellem klassificeringen/bygningsmodellen og bygningsdelsbeskrivelserne. Byggeriets tidlige faser Der mangler en struktur for opsamling af driftserfaringer og brugerkrav til programmeringen. Der er uensartede opfattelser af arealbegreberne, fx bruttonettofaktor. Grundlaget for tidligt i processen at lave beregninger på fx arealer, energi og totaløkonomi, er uklart. Der mangler grundlag for struktureret arbejde med rumprogrammer. Udbud/tilbud Bygherrekravet om digitalt udbud tager ikke højde for de forskellige udbudsformer, der findes. Der er uensartede opfattelser af funktionsudbud og de mængder, der knytter sig til dette. Mængdeudbud er svært at gennemføre i praksis. Det er uklart, hvad det operationelle niveau for mængdeudbud skal være. Udbudsmængderne i bygherrekravene under Det Digitale Byggeri er for overordnede til at dække de udførendes behov. Der er uensartede opmålinger branchen bruger ikke de samme opmålingsregler. Strukturen i udbudsmaterialet, herunder tilbudslisterne er uensartet. Udbudsmaterialet er som oftest uredigerbart, så de bydende skal starte forfra i deres egne it-systemer. De bydende bruger meget tid på manuel opmåling og optælling af mængder. Det er rart for alle parter at få en afstemning af, hvad man forventer Hvis vi skal kunne sammenligne konkurrenceprojekter, kræver det en standardiseret opfattelse af, hvad et rum er, hvordan laver vi energiberegninger, og hvor specifikke skal de være? En standard for tilbudslister er en simpel fællesnævner konklusioner på behovsanalysen cuneco

12 Udførelse De udførende kan som regel ikke genbruge data fra udbudsmaterialet til produktionsplanlægningen, da data er uredigerbare, og bygningsmodellen ikke udleveres. Materialer Rådgiverne og de udførende vil gerne modtage mere struktureret produktinformation, som kan indgå direkte i bygningsmodellen, produktionskort, afleveringsmateriale osv. Byggematerialer er ikke entydigt defineret. Der mangler unikke specifikationer (egenskabsdata). Der mangler en metode til at beskrive unika produkter. Aflevering og drift Der er uensartede krav til aflevering af digitalt materiale til driften. Driftsherrerne kan ofte ikke bruge de afleverede data, da de ikke er redigerbare eller ikke er tilstrækkeligt strukturerede. Det er uklart præcis hvilke data, driftsherrerne har behov for både mht. as built-data til dokumentation ( døde data ) og data til brug for bygningsforvaltning og den daglige bygningsdrift ( levende data ). Der mangler driftsobjekter og egenskabsdatasæt, der kan knyttes FMfunktioner til. Der er lav kobling mellem driftsafdelingen og byggeafdelingen driftens (data)behov indarbejdes ikke tilstrækkeligt i byggeprogrammet. Hvordan kan man digitalisere dokumentationen af den eksisterende bygningsmasse? Med standarder skal vi ikke selv opfinde den dybe tallerken hver gang. Det giver effektivitet og bedre grundlag for samarbejde Genbrug af data kan hjælpe de udførende til at lave i processerne i den rigtige rækkefølge og gøre det nemmere at se konsekvenserne af ændringer i projektet 12 konklusioner på behovsanalysen cuneco

13 De diskuterede behov og inputs til løsninger er mere uddybende beskrevet i bilag 1: Behovsområder og input til løsninger, hvor de sættes i relation til cunecos fire indsatsområder: klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler. I bilag 2 kan desuden ses eksempler på procesmodeller, der illustrerer, hvordan standarder kan understøtte dataudvekslingen. Eksempel på en mulig afleveringsproces baseret på standarder: Hvis man fik en standard for aflevering, kunne leverandøren komme med brugbar information. Tit skal man klippe og klistre, eller man afleverer noget, hvor det er 4 linjer, der skal bruges, men det fylder 10 sider i en pdf-fil Hvis data ikke afleveres til os i en struktureret form, kan vi ikke bruge dem Der mangler en IDM, der kan fortælle, hvordan data skal lægges ned i 3D-modellen, for at det kan bruges i et D&V-system to år senere konklusioner på behovsanalysen cuneco

14 3.1.3 Væsentligste behov Gennemgangen ovenfor viser en lang række behov i forhold til forbedret dataudveksling, som cuneco principielt kunne bidrage til at løse ved at udvikle og implementere de rette standarder og klassifikationer. Som gennemgangen illustrerer, er der imidlertid mange forskellige behov, og løsningen er ikke én omfattende fælles bygningsmodel, der kan anvendes på tværs af hele bygge- og driftsprocessen, ligesom det heller ikke vil være praktisk muligt at udarbejde informationsniveauer, der beskriver samtlige overgange mellem samtlige aktører. I stedet må for hvert enkelt funktionsområde afgøres, hvad de primære behov er, og hvordan disse bedst muligt løses. Hvad de primære behov er, afhænger imidlertid af hvem man spørger, idet de enkelte aktører naturligt nok fokuserer på deres egne problemer og arbejdsfelter. Dog træder nogle områder frem som områder, hvor der mere entydigt udtrykkes et behov enten fordi de forskellige aktører, der er aktive i udvekslingen, er enige om behovet, eller fordi enkelte aktørgrupper meget påtrængende oplever et behov. Det drejer sig om følgende områder: Der mangler en struktur for opsamling af driftserfaringer og brugerkrav til programmeringen. Ensartede opfattelser af arealer og rum. Ensartede funktionsudbud og de mængder, der knytter sig til dette. Ensartede forståelser af opmålingsregler og mængdeudtræk. Standardisede tilbudslister med mængder, som de udførende kan anvende i deres kalkulationsproces og senere i produktionsplanlægningen. Standardiseret produktinformation på basis af egenskabsdata. Ensartede krav til afleveringsmaterialet, så det afleveres i en struktureret, redigerbar form, er let at indsamle og kan genbruges i driftssystemerne. Fælles egenskabsdatasæt til driftsbrug. Hvert projekt indebærer udviklingen af et rumprogram med information på forskellige måder og i forskellige formater. Et fælles sprog i form af en standard vil give de projekterende et meget bedre grundlag, så de kan bruge mere tid på at udvikle projektet end på at oversætte det Visionære standarder kan hjælpe med at drive byggebranchen fremad og det er nødvendigt i forhold til den internationale konkurrence 14 konklusioner på behovsanalysen cuneco

15 3.2 Barrierer Behovsanalysen peger ud over de ovenfor gennemgåede behov på en række væsentlige barrierer for bedre dataudveksling i værdikæden, som ikke har at gøre med standarder og dermed ligger uden for regi af cuneco men som er nødvendige at bearbejde, hvis visionerne skal indfries. Det drejer sig om følgende: Branchens samarbejdskultur, organisering og processer: Der er behov for større åbenhed, mere tillid, tidligere inddragelse mm. Ydelsesbeskrivelserne matcher ikke den modelbaserede arbejdsproces. Ansvarsfordelingen i forhold til opmåling, mængdeudtræk og bygningsmodeller: Rådgiverne har forbehold mht. det juridiske ansvar for opmåling og mængder samt bygningsmodeller, der videregives til samarbejdspartnerne. Udbudsreglerne: EU-udbudsreglernes blokering for produktspecifikation hindrer genbrug af data, idet rådgiverne er nødt til at fjerne evt. produktspecifikke objekter i bygningsmodellen før udbuddet. Virksomhedernes interne processer og organisering (fx kan bygningsejerne have behov for en tættere kobling mellem sine driftsog byggeafdelinger og for en større brugerinvolvering i værdiprocesserne). Branchens viden og kompetencer i forhold til en modelbaseret arbejdsproces og andre digitale arbejdsmetoder/værktøjer. Branchens motivation for it-investeringer. It-værktøjernes inkompatibilitet: Dette omtales dog mere som et bump på vejen end som en stopklods for udveksling og genbrug af data. Disse emner skal bæres videre til de parter, der har mulighed for at bearbejde dem, fx byggeriets organisationer, staten og uddannelsesinstitutionerne. Det er en forudsætning for cunecos succes, at der igangsættes aktiviteter på disse områder. Standarder gør byggeprocessen mere strømlinet og mindsker behovet for jurister konklusioner på behovsanalysen cuneco

16 3.3 Ønsker til cunecos designprincipper Deltagerne i behovsanalysen giver udtryk for, at de ønsker, at cuneco skal udvikle standarder og produkter, som: Er enkle og brugervenlige Kan anvendes i praksis Skal fungere nu og her (men også give mening om 5 år) Hjælper branchen med at tage de små skridt fremad Er relevante for og kan anvendes af hele branchen: o Både store og små virksomheder o Både it-frontløberne og den brede masse o Både bygherrer, der selv drifter og bygherrer, der udlejer o Både til offentligt og privat byggeri Kan hentes via internettet Er integreret i den anvendte software Fungerer i en international sammenhæng Ligeledes ønskes det, at cuneco i sin udviklingsproces: Kommunikerer bredt og åbent og taler et sprog, som alle forstår Løbende inddrager branchens erfaringer Relaterer udviklingen til andre, parallelle udviklingsprojekter (som fx Værdibyg og Bygherreforeningens strategiprojekter) Løbende afprøver sine produkter Har blik for de barrierer, som ligger uden for cunecos eget arbejdsfelt, men som skal bearbejdes, hvis visionen om en bedre informationsudveksling skal indfries (jf. afsnittet ovenfor) 16 konklusioner på behovsanalysen cuneco

17 3.4 cunecos løsningsforslag cuneco planlægger at stille sine kommende standarder og produkter som benævnes Byggeriets Digitale Stamdata til rådighed for branchen vha. en cloudbaseret løsning, hvor brugerne enten kan tilgå materialet direkte på en server, eller ved at det er indbygget i softwareleverandørernes programmer, jf. figuren nedenfor. Byggeriets Digitale Stamdata bliver dermed et supplement til branchens softwareleverandører frem for en konkurrent. Der er generelt opbakning blandt deltagerne til den beskrevne tilgangsform under forudsætning af, at cuneco ikke sætter sig i en konkurrencesituation med softwareleverandørerne. konklusioner på behovsanalysen cuneco

18 cuneco har på baggrund af de udpegede behov udarbejdet otte brugerscenarier, der er præsenteret for deltagerne i trin 3, og som viser eksempler på, hvordan brugerne i en konkret situation kan tænkes at arbejde med cunecos kommende standarder og produkter. 2 Det drejer sig om følgende scenarier: 1. Bygherrerådgiver udarbejder rum- og arealprogram for konkurrenceprojekt 2. Bygherrerådgiver verificerer krav vedr. arealer og økonomi i konkurrenceprojekt 3. Rådgiver laver mængdesat tilbudsliste til digitalt udbud 4. Rådgiver laver udtræk til bygherren til verifikation af opfyldelse af krav 5. Entreprenør modtager digitalt udbudsmateriale som grundlag for tilbud 6. Entreprenør opretter produktionsgrundlag ud fra kalkulation 7. Driftsherre modtager digitalt materiale som grundlag for drift 8. Driftsherre registrerer driftsinformation som grundlag for programmering I figuren nedenfor er vist ét af de otte scenarier. De øvrige scenarier kan ses i bilag 3. 2 Der kan udarbejdes mange forskellige brugerscenarier. Formålet med de otte udvalgte scenarier er således på ingen måde at give et fuldt billede af, hvordan cunecos produkter vil kunne anvendes men blot at vise eksempler på mulige brugssituationer, som kan konkretisere cunecos meget abstrakte produkter. For at gøre brugerscenarierne så konkrete som muligt er der anvendt traditionelle aktørbetegnelser (såsom entreprenør og bygherrerådgiver ), men de beskrevne processer skal forstås generisk og kan udføres af mange forskellige aktører, afhængigt af det enkelte projekts organisering. 18 konklusioner på behovsanalysen cuneco

19 Formålet med præsentationen af brugerscenarierne har været at skabe en diskussion af mulige løsninger samt teste, om deltagerne mener, at cunecos produkter vil kunne indgå i deres hverdag på en meningsfyldt og værdiskabende måde. Deltagerne kan generelt godt se for sig ud fra brugerscenarierne, at cunecos produkter vil kunne skabe værdi i hverdagen. Der er dog forskel på, hvor positivt de enkelte scenarier modtages. Scenarierne har således både mere kortsigtede og langsigtede perspektiver, og deltagerne foretrækker generelt de scenarier, der på kort sigt kan realiseres og skabe en gevinst ud fra devisen: cuneco skal starte med at plukke de lavthængende frugter. Der er på denne baggrund størst tilslutning til scenarie 5 og 7. Ligeledes indikerer diskussionen, at cuneco skal være meget opmærksom på, hvor langt man skal bevæge sig hen mod at levere en it-service frem for blot at stille en standard til rådighed på en intelligent facon. 3.5 Værdiskabelse Deltagerne i behovsanalysen vurderer klart, at de beskrevne cuneco standarder og produkter kan skabe værdi for branchen ved at spare tid i den fase, de omhandler, men i høj grad også ved at spare tid i de efterfølgende faser og ved generelt at løfte kvaliteten af byggeprojekterne. Brugen af cunecos produkter vurderes således både at have direkte, indirekte og afledte effekter, hvor de indirekte og afledte effekter vurderes at være de største. Fx vil digitalt udbud med mængder, som cunecos produkter vil kunne gøre teknisk muligt, spare de udførende for meget tid i tilbudsfasen, men har sin største gevinst i den efterfølgende fase, hvor det forbedrede datagrundlag kan bruges til at optimere produktions- konklusioner på behovsanalysen cuneco

20 planlægningen, så der opnås en mere effektiv byggeproces med bedre logistik, færre fejl og mangler, lavere materialeforbrug o.lign. Blandt byg- og driftsherrerne betones det, at der samfundsøkonomisk ligger flest penge i driftsfasen, så de strukturerede data, der skabes i projekterings- og udførelsesfasen, skal bæres videre til driftsfasen, hvis de for alvor skal skabe værdi. Entreprenøren har mange underentreprenører, og de spørger alle sammen forskellige forhandlere, som konkurrer indbyrdes, og alle forhandlerne spørger producenterne om priser. Så der er et enormt potentiale i, at alle ikke skal lave det samme minimum 30 gange! Aflevering af byggeriet er en engangsforeteelse, mens bygningen står i mange år. Guldet ligger i at optimere driften 20 konklusioner på behovsanalysen cuneco

21 3.6 cunecos forretningsmodel cuneco ophører i 2014, hvorefter ansvaret for at drifte og vedligeholde de udviklede standarder og produkter overgår til bips. Deltagerne i behovsanalysen har delvis forståelse for, at bips efter cunecos ophør vil have behov for en brugerbetaling for at kunne drifte og videreudvikle cunecos produkter. Nogle af deltagerne mener dog enten af principielle eller pragmatiske årsager at det må være en statslig opgave at stille standarderne frit til rådighed for branchen, såfremt man ønsker, at branchen samlet set skal benytte sig af disse standarder. En mulighed kunne iflg. deltagerne være at opdele cunecos materiale i en gratis del med basisstandarder og en betalingsdel, hvor der tilbydes ekstra services af forskellig art. Projektspecifikke ydelser kunne være en mulighed, hvor man dog skal være opmærksom på, om cuneco/bips pådrager sig rådgiveransvar. Uanset hvilken model cuneco vælger, bør der iflg. deltagerne tilbydes en pallette af betalingsformer, som tilgodeser forskellige brugeres behov i forskellige situationer. Det skal fx være muligt for virksomheder, der ikke er medlem af bips såsom fx mindre entreprenørvirksomheder eller udenlandske virksomheder at få adgang til materialet på anden vis. Bygherrerne kan ses som en særlig vigtig målgruppe, idet man kan forestille sig, at bygherrerne stiller krav om brugen af cunecos produkter og samtidig stiller disse til rådighed for byggeprojektets parter. konklusioner på behovsanalysen cuneco

22 4 baggrundsmateriale Rapporten er baseret på følgende delrapporter og procesmateriale, som kan hentes på Bølge 1 Konklusioner fra bølge 1 workshops Referat af workshop for byg- og driftsherrer Referat af workshop for arkitekter Referat af workshop for rådgivende ingeniører Referat af workshop for de udførende Referat af workshop for byggematerialeindustrien Bølge 2 Referat fra programmeringsfasegruppen bølge 2 Referat fra projekteringsfasegruppen bølge 2 Referat fra udførelsesfasegruppen bølge 2 Referat fra driftsfasegruppe bølge 2 Case præsenteret i bølge 2 Bølge 3 Konklusion og resultater for bølge 3 Udpegede standarder præsenteret i bølge 3 Procesmodeller præsenteret i bølge 3 Scenarier præsenteret i bølge 3 22 konklusioner på behovsanalysen cuneco