Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005"

Transkript

1 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

2 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet Byens Tryk a-s UDGIVER: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej Århus N Tlf Fax

3 Forord Denne publikation omhandler de forventede økonomiske resultater i 2005 og 2006 for de tre mest betydende driftsformer i dansk landbrug. Resultaterne er baseret på fremskrivning af driftsresultater fra kalenderåret 2004 med den forventede udvikling i priser, høstudbytter, effektivitet, investeringer, gæld og renteniveau. Der er regnet på følgende bedriftseksempler: Planteavlsbedrifter med produktion af korn og frø med ha Planteavlsbedrifter med produktion af kartofler med ha Konventionelle kvægbedrifter med årskøer Konventionelle kvægbedrifter med årskøer Konventionelle kvægbedrifter med årskøer Konventionelle kvægbedrifter med årskøer Konventionelle kvægbedrifter med årskøer Økologiske kvægbedrifter med årskøer Smågriseproducenter med årssøer og produktion af fravænnede grise Smågriseproducenter med årssøer og produktion af 30 kg grise Smågriseproducenter med årssøer og produktion af 30 kg grise Smågriseproducenter med årssøer og produktion af 30 kg grise Slagtesvineproducenter med producerede slagtesvin Slagtesvineproducenter med producerede slagtesvin Slagtesvineproducenter med producerede slagtesvin Integrerede svinebedrifter med årssøer Integrerede svinebedrifter med årssøer Driftsresultaterne for disse brug er ikke dækkende for landbruget som helhed, men giver et indtryk af udviklingen på netop disse bedriftstyper. For konventionelle mælkeproducenter med årskøer og smågriseproducenter med årssøer er der foretaget en femdeling efter driftsresultat, og der er beregnet et forventet driftsresultat i 2005 og 2006 for hver af grupperne. Prisgrundlaget for fremskrivningerne stammer for hovedpartens vedkommende fra Dansk Landbrugs Afdeling for Økonomi, Statistik og Analyse på Axelborg. Beregningerne vedrørende prognosen samt udarbejdelse af pjecen er foretaget af konsulent Hans Fink Pedersen, konsulent Martin Wegge (Dansk Kvæg) og afdelingsleder Torben Wiborg. Opsætning og layout er foretaget af sekretær Lene Larsen. Redaktionen er afsluttet den 23. november Skejby, november 2005 Niels Peter Skrubbeltrang 3

4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammendrag... 6 Planteavlsejendomme... 8 Kartoffelavlere i Kartoffelavlere i Korn- og frøavlere i Korn- og frøavlere i Lønningsevne Følsomhedsberegninger Produktionsgrundlag Forudsætninger for beregningen Ejendomme med malkekøer Prognoser for kvægbrug for Baggrund Små bedrifter klarer sig udmærket Fint resultat for bedrifter med køer Afdæmpede resultater i mellemstore bedrifter Dynamik - ikke lig profit Store bedrifter - moderat resultat Fem konventionelle kvægbrug Økologi giver godt overskud - igen Følsomhedsberegninger Forudsætninger Mælkeydelse og grovfoderudbytter Priser Bytteforholdet Sammenligning af alle kvægbrug Svineejendomme Driftsresultater Driftsresultater for producenter med salg af fravænnede grise Producenter med salg af 30 kg grise Integrerede brug Slagtesvineproducenter Følsomhedsberegninger Variation i driftsresultaterne Produktionsgrundlag Forudsætninger for beregningen Effektivitetsniveau for søer og slagtesvin Sammenligning af alle svinebrug Kapacitetsomkostninger Regnskabsgrundlag og forudsætninger for fremskrivningen Regnskabsmaterialet Priser Høstudbytte og effektivitetsniveau Renteudgifter Normtimer Lønningsevne Fremskrivningen

6 Sammendrag I sidste års prognose var forventningen til 2004, at det skulle blive et rigtig skidt år for kvægbruget og give en pæn fremgang for svinebrugene. Samtidig skulle planteavlerne gå en grum tid i møde. Resultaterne blev i sidste ende knap så dramatiske. Kvægbrugerne fandt skjulte reserver frem, og fik en mindre nedgang end forventet. Svineproducenterne trak ligeledes på hidtil ukendte ressourcer, og formåede at øge resultatet endnu mere end forventet. Og planteavlerne fik regnskabsmæssigt solgt meget af den gode 2003 høst til gode priser i starten af 2004, og fik dermed reddet skindet. I 2005 siger prognosen, at kvægbrugene fastholder det nuværende niveau, endda med en lille pil opad. Prognosen er dog meget følsom over for skønnet af grovfoderlagrene fra 2004 høsten - slog de til eller har man måttet snitte korn i sommeren 2005? Vi har baseret prognosen på viden fra Landscentret, Planteavl og Dansk Kvæg, som mener at lagrene slog til. Mælkeprisen er faldet 6 øre i år, men produktionen er udvidet en smule og mælkeydelsen er steget ca. 2 pct. Derfor er bruttoudbyttet mælk øget. Omkostningerne er også steget - ikke mindst på energi - og det der redder resultatet er stigningen i afkoblet mælkepræmie og enkeltbetalingsordningen, der fra 2005 giver støtte til alle arealer. Der er i beregningen kompenseret for, at udbetalingen pr. ha er reduceret. For 2006 ved vi at renten bliver højere, men Arla har lovet samme mælkepris i 2006 som i 2005, og samtidig stiger den afkoblede mælkepræmie 8,7 øre før modulation. Tilsammen giver det grundlag for en pæn stigning i resultatet, som dog kan få ben at gå på, hvis resultatet i 2004 var baseret på kortsigtede besparelser. En væsentlig usikkerhedsfaktor er betydningen af de nye regler for kvotekøb mælkeproducenter som i maj 2005 var blokeret for yderligere kvotekøb, kan i dag købe ubegrænsede mængder. En del af disse producenter har stalde med uudnyttet kapacitet, og kan dermed billigt udvide produktionen, hvis man da ellers kan kalde de nuværende kvotepriser for billige. Svineproducenterne får i 2005 en fremgang, på 10 øre pr. kg svinekød. Vurderingen er imidlertid, at ændringen i den beregnede notering betyder, at fremgangen kun kommer slagtesvineproducenterne til gode, mens smågriseprisen bliver den samme som i Det betyder en forvridning i resultaterne, så slagtesvineproducenterne får en pæn fremgang, mens smågriseproducenterne kun får den fremgang, der skyldes almindelig effektivisering og stigning i produktiviteten. I 2006 forventes svinenoteringen at falde 5 øre - en melding der er noget mere positiv end på svinekongressen i oktober. Forklaringen er stigende dollarkurs, fugleinfluenza og større tillid til de danske slagteriers evne til at matche de tyske noteringer. Endnu har vi til gode at se, hvordan det reelt vil gå. Planteavlerne fik som nævnt ovenfor overført noget af 2003 resultatet til 2004 regnskabet, men i 2005 er det endegyldigt slut. Nu er virkeligheden salg af korn til omkring 80 kr., og der forventes kun små stigninger i Samtidig påvirkes kartoffelproducenterne massivt af EU-reformen, som giver prisfald og øgede hektarstøtter. Resultaterne bliver at de to eksempelbrug forventes at få dårlige resultater i både 2005 og især i I år er der regnet på ganske mange forskellige brug, og til gengæld regnes der ikke på de såkaldte heltidsbrug. Det skyldes et ønske om at kunne give den enkelte landmand et godt grundlag for at sammenligne sine egne resultater med prognosens, og samtidig er heltidsbrugene som gruppe relativt 6

7 ubrugelige for den enkelte landmand, som er målgruppen for arbejdet på Landscentret, Økonomi og Jura. I prognosen regner vi ikke med at produktionen står stille på bedrifterne. Mange af bedriftseksemplerne har massive investeringer, og derfor lader vi produktionen og arbejdsproduktiviteten udvikle sig ud fra en vurdering af hvilke investeringer der foretages. 7

8 Planteavlsejendomme I årets prognose regner vi på to planteavlsbedrifter. Den ene er en traditionel planteavlsbedrift på 189 hektar med hovedafgrøderne korn og frø. Den anden bedrift driver 136 hektar, hvoraf ca. 40 hektar er med kartofler. Ingen af bedrifterne investerer ret meget i landbrugsaktiver og udvider dermed ikke produktionen markant. Kartoffelavlere i 2005 På bedriften med kartoffelavl opnåede man i 2004 et driftsresultat på kr., som det fremgår af tabel 1. I 2005 forventer vi et driftsresultat på ca kr. Faldet skyldes helt overvejende, at prisen på kartofler falder med 23 pct. fra 2004 til 2005, fordelt med et fald på 31 pct. på kartofler til konsum og 14 pct. på industrikartofler. Arealtilskuddet påvirker resultatopgørelsen på to måder. For det første redder den afkoblede støtte driftsresultatet fra at blive negativt. Arealer med kartofler, der til og med 2004 ikke har været støtteberettigede, kan i 2005 opnå det samme tilskud på kr. pr. hektar som de øvrige omdriftsarealer. På bruttoudbytteniveau er der i tabellen en tilbagegang i 2005 på kr. Det skyldes i nogen grad, at arealtilskuddet er afkoblet fra produktionen, og derfor ikke indgår i bruttoudbyttet. I stedet er det flyttet ned efter resultat af primær drift. Renser man bruttoudbyttet for tilskud i 2004, opnår bedriften faktisk kun en tilbagegang i bruttoudbyttet på kr. Kartoffelavlere i 2006 Driftsresultatet falder med kr. til kr. Bruttoudbyttet stiger en anelse pga. et stigende produktionsomfang og stort set uændrede priser i forhold til Til gengæld stiger udgifterne til gødning og foder til slagtesvinene. Alt i alt stiger stykomkostningerne kr. Kapacitetsomkostningerne stiger med kr. Det er de kontante kapacitets- Tabel 1. Driftsresultater for kartoffelavlere Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent

9 Tabel 2. Driftsresultater for korn- og frøavlere Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent omkostninger, der vokser, primært vedligeholdelsesomkostningerne. Historisk set har disse bedrifter stort set ikke udvidet landbrugsarealet og investerer kun meget lidt i landbrugsproduktionen. Strategien er at vedligeholde, frem for at investere i dyrere maskiner, der vil øge afskrivningerne. Resultatet før renter viser en stigning på kr. Men fordi finansieringsomkostningerne stiger med kr., bliver driftsresultatet dårligere. Med en gæld på ca. 7 mio. kr. kan selv en lille renteændring gøre store indhug i driftsresultatet. Gældsprocenten vokser, selvom vi regner med en stigning i ejendomsværdien på 5 pct. Korn- og frøavlere i 2005 Tabel 2 viser udviklingen i driftsresultaterne på bedriften med korn- og frøavl. Resultatet i 2005 viser et fald på kr. til kr. Det skyldes i høj grad effekten af konjunktur i 2004 regnskaberne, hvor en del af bedrifterne solgte korn i starten af 2004 til højere pris end sat i status. På brug hvor dette ikke er tilfældet vil der ikke være dette fald, men i den udtrukne gruppe er der nogen af regnskaberne, der indregner konjunktur. Styk- og finansieringsomkostningerne stiger kun med og kr. Desuden stiger kapacitetsomkostningerne med kr. Energiomkostningerne alene stiger kr., afskrivningerne med kr. og resten er jævnt fordelt på de øvrige poster. Bruttoudbyttet falder umiddelbart markant, men meget af faldet skyldes, at den afkoblede støtte i 2005 er taget ud og placeret efter resultat af primær drift. Renses bruttoudbyttet for støtte, går det kun tilbage med ca kr. i 2005 takket være en produktion af slagtekalve og -svin, som begge har kunnet sælges til højere priser i 2005 end i Korn- og frøavlere i 2006 I 2006 falder bruttoudbyttet i marken med godt 4 pct., eller kr. Denne gang skyldes faldet, at der på ejendommen drives 7 hektar med sukkerroer. Til gengæld stiger den afkoblede støtte, da sukkerroearealet vil give et øget tilskud i 2006 ifølge de foreløbige udmeldinger om sukkerreformen. Driftsresultatet falder med kr. til kr. Faldet skyldes det lavere bruttoudbytte, stigende kapacitetsomkost- 9

10 ninger med kr. og stigende finansieringsomkostninger med kr. som følge af et stigende renteniveau og gældsætning. Lønningsevne Tabellerne 1 og 2 viser også udviklingen i lønningsevnen på bedrifterne. For en præcis definition af lønningsevne, se afsnittet Regnskabsgrundlag og forudsætninger for fremskrivningen. På bedriften med kartofler forventer vi en negativ lønningsevne i år, så der slet ikke er nogen aflønning til arbejdet på bedriften. Dette er vel at mærke efter at landbrugskapitalen er forrentet med 4 pct., så selvom driftsresultatet er positivt, kan lønningsevnen godt være negativ. På bedriften med korn- og frøavl bliver lønningsevnen også negativ. Fra reelt at have været 0 kr. i 2004 til -47 og -82 kr. pr. time i 2005 og Forklaringen skal udover et stort fald i driftsresultatet findes i, at man i beregningen af lønningsevnen forrenter landbrugsaktiverne med 4 pct. Når bedriftens værdi så stiger med 11 pct., bliver der 1,75 mio. mere, der skal forrentes. Ved en forrentning på 4 pct. svarer det til kr. mindre at aflønne timerne med. Med de stigende jordpriser er der skabt store værdier på bedrifterne, men skal disse værdier give en rimelig forrentning på 4 pct., er bedriften ikke rentabel. Det er med andre ord den lave gældsprocent, der gør, at bedriften giver et positivt driftsresultat i Følsomhedsberegninger 2006 Tabel 3 viser ændringen i driftsresultat på de to planteavlsbrug ved forskellige ændringer i forudsætningerne. Sker der en generel prisændring på 10 pct. på alle salgsafgrøder vil det få meget store konsekvenser for indtjeningen på planteavlsbrugene. Ser man isoleret på kartofler, vil en ændring på 10 pct. ændre driftsresultatet med kr. på bedriften med kartoffelavl. Ændring i frøpriser eller udbytter på 10 pct. vil få en relativt beskeden effekt på bedriften med korn og frø, nemlig kr. Som nævnt er værdien af bedriften med kornog frøavl i udgangsåret ca. 16 mio. kr. og værdien stiger til næsten 19 mio. i Gældsprocenten er på det tidspunkt kun 54, men det giver alligevel en gæld på omkring 10 mio. kr., hvoraf omkring 60 pct. er variabelt forrentet. Derfor er dette brug meget følsomt overfor ændringer i renten, set i forhold til niveauet af driftsresultatet. Tabel 3. Følsomhedsberegninger for 2006 Kartoffelavl Korn- og frøavl kr. Pris eller udbytte på alle salgsafgrøder, 10 pct Pris eller udbytte på kartofler, 10 pct Pris eller udbytte på frø, 10 pct Variabel rente, 1 procentpoint

11 Tabel 4. Produktionsgrundlag planteavlsbrug Kartoffelavlere Korn- og frøavlere Antal regnskaber Arealanvendelse 2004 Ha Korn Markfrø 5 20 Raps 2 13 Ærter 1 5 Kartofler 39 0 Andre afgrøder 6 15 Brakareal Areal i alt Kapitalindsats ultimo 2004 mio. kr. Fast ejendom 7,7 13,8 Besætning og beholdninger 0,8 0,9 Inventar 1,4 1,3 I alt 9,9 16,0 Normtimer Normtimer Arbejdsforbrug i normtimer Produktionsgrundlag Hovedtallene for produktionsomfanget i 2004 er vist i tabel 4. Ejendommen med frø- og kornavl er fundet ved at udtrække 121 konventionelle heltids planteavlsbedrifter med hovedproduktion af korn og frø, som har jordtilliggende mellem 150 og 250 hektar. Landbrugskapitalen udgør ca. 16 mio. kr. ultimo Bedriften med kartoffelavl er fundet ved at udtrække 79 konventionelle bedrifter med et standarddækningsbidrag fra kartofler på mindst en tredjedel af det samlede standarddækningsbidrag. Kartoffelbedrifterne har mellem 100 og 200 hektar og er også heltidsbedrifter. Her er landbrugskapitalen ca. 10 mio. ved udgangen af Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier 11

12 Tabel 5. Salgspriser på planteprodukter - - Forventet Afgrøder Kr. pr. hkg, ekskl. tilskud Byg Hvede Alm. rajgræs Raps Ærter Indeks 2004 = 100 Salgspriser Vejet gennemsnit Forudsætninger for beregningen Priserne på planteprodukter er vist i tabel 5. Priserne opgøres af Afdelingen for Økonomi, Statistik og Analyse hos Dansk Landbrug på Axelborg. Vi bruger salgspriserne i fjerde kvartal ud fra en forventning om at høsten afsættes i fjerde kvartal eller sælges til lager til markedsprisen i fjerde kvartal. Samtidig korrigerer vi for indtjening ved salg i 1. og 2. kvartal til højere priser end i status, men kun i år, hvor der er særligt store prisudsving. Salgspriserne på korn viser, at vi i både 2004, 2005 og 2006 har et meget lavt niveau, og det er uhyre vanskeligt at sikre en fornuftig indtjening på planteavlsbedrifterne med disse priser. Til gengæld har planteavlerne nu i en årrække nydt godt af stigende ejendomspriser, så selv om driftsresultaterne er mindre gode, er egenkapitalen høj. Høstudbytterne har i år ikke været lige så gode som sidste år. Næste år forventes stort set udbytter på niveau med i år - udbytterne i 2006 er fremkommet som et simpelt gennemsnit af de seneste 6 høstår. De historiske høstopgørelser stammer fra Danmarks Statistik og høstopgørelsen fra i år stammer fra Landscentret, Planteavl. Det er nogle år siden vi har set reelle udbyttestigninger, hvilket tyder på at kvælstofkvoterne er stærkt hæmmende for ud- Tabel 6. Høstudbytte pr. ha for salgsafgrøder Afgrøder - - Forventet Hkg pr. ha Vårbyg Hvede Alm. rajgræs Vinterraps Ærter

13 Figur 1. Priser på udsæd, handelsgødning og planteværn Indeks 115 Indeks 2000 = skøn Planteværn Gennemsnit Udsæd Handelsgødning Kilde: Dansk Landbrug, Afdeling for Økonomi, Statistik og Analyse viklingen. Dette i kombination med vigende priser gør det vanskeligt at drive og umuligt at købe et planteavlsbrug ud fra en forretningsmæssigt synspunkt, med mindre man satser på stigninger i ejendomsværdierne. De variable omkostninger i planteavl stiger generelt ca. 5 pct., som figur 1 viser. Det er primært handelsgødningsprisen, der stiger voldsomt. Forklaringen er, at prisen på gødning stiger, når energiprisen stiger. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier 13

14 Ejendomme med malkekøer Prognoser for kvægbrug for 2006 Uændret mælkepris i forhold til 2005, en stigning i den afkoblede mælkepræmie og en stigende mælkeydelse er medvirkende til at driftsresultaterne for 2006 kan gå hen at blive helt pæne. Baggrund Danske mælkeproducenter er inde i en rivende udvikling. Kun ganske få andre lande har et kvægbrug med en struktur- og teknologiudvikling som i Danmark. Set i det lys bliver nærværende prognose ikke mindre interessant. I det følgende beskrives de forventede driftsresultater for 2005 og 2006 for en række forskellige kvægbrug. I år er der væsentlig flere bedriftstyper med end tidligere. Prognosen indeholder følgende bedrifter: Konventionelle kvægbrug: årskøer årskøer årskøer årskøer årskøer Økologiske kvægbrug: årskøer Årsagen til, at så mange bedrifter er taget med, er et ønske om at få et så nuanceret billede af kvægbruget som muligt, og at den enkelte bedre kan finde et relevant bedriftseksempel at sammenligne sig med. Prognosen er udarbejdet på baggrund af driftsresultater for 2004, samt forventede prisændringer for 2005 og Det er stadig vigtigt at huske på, at en Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier 14

15 Tabel 7. Driftsresultater for konventionelle kvægbrug 2004 Antal årskøer Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomk., landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent prognose er en forudsigelse eller strømpil for, hvordan det formentligt eller mest sandsynligt vil gå. Den dynamik, der er i erhvervet kan være vanskelig at forudsige, og derfor er resultaterne behæftet med usikkerhed. Små bedrifter klarer sig udmærket Gruppen af bedrifter med køer ser ud til at klare sig rimelig godt i 2006 (tabel 9). Denne gruppe er karakteriseret ved lille udvikling, lav gældsprocent og negative nettoinvesteringer. På sigt vil mange bedrifter i denne gruppe sælge kvoten og forlade erhvervet. Resultatmæssig stabilitet er meget kendetegnende for denne gruppe mælkeproducenter. Således ser 2006 ud til at blive lidt bedre end 2005 med et driftsresultat på kr. mod kr. Lønningsevnen er dog stadig ret lav med 35 kr. pr. time i Til trods for, at denne gruppe som gennemsnit ikke udvikles men rettere afvikles, er der udsigt til resultatfremgang i Resultatet viser, at bedrifterne i denne gruppe kan fortsætte nogle år endnu med en stabil indtjening, afhængig af hvor længe anlægget holder. På længere sigt vil der dog være behov for større investeringer for at sikre bedrifternes overlevelse. Fint resultat for bedrifter med køer Gruppen af bedrifter med køer er den mest almindelige i Danmark. Langt de fleste af disse mælkeproducenter står ved et vadested; Skal der udvides? - eller skal bedriften afhændes indenfor de næste ti år? Måske er beslutningen om at accelerere bedriften op i et højere gear allerede taget. Økonomien ser i 2005 og 2006 ud til at blive forbedret, når der kigges på driftsresultaterne. Driftsresultatet i 2006 er beregnet til kr., hvilket er en fremgang på ca kr. i forhold til For at opnå dette stiger antallet af køer med 4 i 2005 og yderligere 3 køer i Ydermere er der indlagt en stigning i mælkeydelsen på 2 pct. om året. Disse bedrifter investerer ganske meget. I 2004 investeredes der netto for godt 1,25 mio. kr., mens tallet for 2005 forventes at være 1,5 mio. kr. og i 2006 stiger det til 1,8 mio. kr. 15

16 Tabel 8. Driftsresultater for konventionelle kvægbrug 2005 Antal årskøer Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomk., landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent Bruttoudbyttet stiger med over kr. som følge af, at besætningen stiger med 4 pct., ydelsen med 2 pct. og mælkeprisen forventes at være uændret. Stykomkostningerne bliver holdt på et meget lavt niveau, og foderomkostningerne falder med 5 pct. frem til Giver investeringerne ikke den forventede stigning i produktionsomfanget, eller stiger foderomkostningerne bare 10 pct., vil bedriften få faldende resultat i Se følsomhedsanalysen for at se, hvor meget forskellige effekter påvirker driftsresultatet i Afdæmpede resultater i mellemstore bedrifter Efter et absolut moderat resultat i 2004 på konventionelle bedrifter med mellem 110 og 149 køer ser det ud til, at der er forbedringer på vej i 2005 og Resultatmæssigt peger pilen mod klar fremgang i 2005 og 2006 i forhold til Lønningsevnen forventes at blive på 64 kr. Resultaterne i denne gruppe er formentlig behæftet med usikkerhed idet vi ved, at der er meget dynamik i disse bedrifter. Denne dynamik er svær at fange systematisk. Desuden er der en høj andel af disse bedrifter, der var forhindrede i at købe kvoter i 2004 og 2005 i det omfang, som de ønskede som konsekvens af mængdebegrænsningen. Børsstatistikker fra Mælkeudvalget viser, at disse bedrifter har en nettovækst i kvoten på ca. 60 mio. kg i løbet af de seneste 18 mdr., svarende til kg pr. bedrift. Pr. maj 2005, hvor de gamle børsregler virkede for sidste gang, var mælkeproducenter forhindret af kvotereglerne i at købe kvote. Blandt producenter med over 1 mio. kg mælk var 60 pct. ude af stand til at købe. Dynamik - ikke lig profit I gruppen med konventionelle bedrifter med årskøer er der masser af udvikling. Driftsresultatet for denne gruppe blev kr i 2004, hvilket på ingen måde imponerer, men der investeres kraftigt blandt denne gruppe af mælkeproducenter. Forventningen til investeringerne i 2006 er 2,3 mio. kr. 16

17 Ligesom det er tilfældet for mælkeproducenter med årskøer, er der også i denne gruppe en høj andel, der ikke havde den ønskede kvotemængde i Dette betyder, at driftsresultatet i dette år formentligt har været mindre, end det burde have været, hvis der havde været frit kvotekøb, og dermed muligt at udnytte produktionskapaciteten. Derfor kan det vise sig, at resultaterne for 2005 og 2006 skyder for lavt, idet de er fremskrevet med udgangspunkt i et lavt resultat i Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Store bedrifter - moderat resultat Der ikke meget, der tyder på, at store bedrifter er lig store driftsresultater. Selvom bruttoudbyttet er på over 5 mio. kr., er driftsresultatet i den meget moderate ende. Ganske vist er det udmærket, hvis prognosen holder stik og driftsresultatet bliver på ca. kr , men set i forhold til størrelsen af aktiver på omkring 30 mio. kr. er resultatet ikke imponerende. Resultatet kan måske aflønne ejerfamilien, men der er intet til forrentning af en egenkapital på 9,5 mio. kroner. Tabel 9. Driftsresultater for konventionelle kvægbrug 2006 Antal årskøer Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomk., landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent

18 Det forventes, at der investeres godt 2,5 mio. kr. i gennemsnit pr. bedrift i både 2005 og Der er usikkerhed forbundet med resultaterne i denne gruppe, fordi der kun indgår 23 bedrifter som grundlag. Fem konventionelle kvægbrug I det følgende bringes en oversigt over hvorledes bedrifter med årskøer klarer sig, hvis de opdeles i femtedele efter driftsresultat. Der er vandring mellem grupperne fra år til år. Således vil bedrifter, der et år klarer sig godt, ofte rykke over i en gruppe, der klarer sig mindre godt året efter, eller omvendt. Tendensen er dog, at der sjældent rykkes længere end én gruppe pr. år, og at over halvdelen af ejendommene i en given gruppe kan findes i samme gruppe året efter. I denne beregning er det antaget, at bedrifterne bliver i deres gruppe i årene Forskellen mellem den bedste femtedel og den dårligste femtedel målt på driftsresultat var i 2004 trekvart mio. kr. Prognosen viser, at de næste to år vil denne forskel vokse. I 2006 vil forskellen være knap kr. Dette sker fordi de bedste har en produktionsstruktur, som sætter dem i stand til at udnytte de forventede prisændringer. Den dårligste femtedel af bedrifterne vil uændret have et driftsunderskud på omkring kr. Omkostningen ved at være i dårligste gruppe tre år for længe er dermed omkring 2,5 mio. kr., selv for bedrifter med omkring 100 årskøer. I en fremtid hvor stigende ejendomspriser ikke automatisk sikrer en god forrentning af egenkapitalen, sætter det skarpt fokus på behovet for forandringer på bedrifterne i de dårligste grupper. Der er masser af muligheder for at forbedre sig, men det kræver både overblik og vedholdenhed. Figur 2. Kvægbedrifter opdelt efter driftsresultat Driftsresultat, kr Bedrifter med årskøer Dårligste femtedel Næstdårligste femtedel Mellemste femtedel Næstbedste femtedel Bedste femtedel 18

19 Tabel 10. Driftsresultater for økologer henholdsvis konventionelle ejendomme med årskøer Konv. Økologisk Konv. Økologisk Konv. Økologisk kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomk., landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent Økologi giver godt overskud - igen 2004 blev et meget fornuftigt år for økologiske mælkeproducenter. Det ser ud til, at de gode resultater vil bide sig fast og således forventes der i 2005 og 2006 driftsresultater på henholdsvis kr. og kr. for gruppen årskøer, hvilket er et lille fald fra 2004-resultatet på kr. Årsagen til faldet i driftsresultatet i sammenligning med de øvrige grupper er især, at økologerne i forvejen kunne få hektarstøtte til arealerne med omdriftsgræs. Nu er de sidestillet med de andre bedrifter i enkeltbetalingsordningen. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Der er godt gang i investeringerne blandt de økologiske mælkeproducenter. I 2006 forventes det, at de investerer ca. 2 mio. kr. Sammenlignes de økologiske mælkeproducenter med de konventionelle er der ingen forskel i de forventede resultater i

20 Tabel 11. Følsomhedsanalyse Konventionelle Økologer Antal årskøer Mælkeydelse +500 kg EKM Oksekødspris 20 pct Renteniveau +0,5 procentpoint Foderpris, kraftfoder +15 pct Følsomhedsberegninger Bedrifterne er meget følsomme overfor ændringer i mælkeydelsen, som det fremgår i tabel 11. På de store bedrifter med årskøer kan driftsresultatet i 2006 hæves med over kr., hvis mælkeydelsen stiger med 500 kg EKM pr. ko. På grund af den store gæld vil en rentestigning tydeligt kunne ses i resultaterne i Resultaterne i 2006 er baserede på at renten stiger med ca. 0,2 procentpoint. Stiger renter med yderligere 0,5 procentpoint vil driftsresultatet mindskes med kr. for bedrifter med køer, hvilket vil betyde mere end en halvering af resultatet. Forudsætninger Denne prognose er udarbejdet på baggrund af bedrifternes opnåede driftsresultat i 2004 som fremskrives til 2005 og 2006 ud fra prisændringer i 2005 i forhold til 2004 og forventede ændringer i 2006 i forhold til Desuden er der taget højde for den historiske udvikling på hver enkelt bedriftsgruppe inden for de sidste tre år. Bedrifternes udvikling er tilpasset de forventede investeringer i stalde, kvote og jord. Desuden bygger fremskrivningen på en forventning om, at arbejdsproduktiviteten forbedres med 5 pct. årligt, opnået som konsekvens af de store investeringer der foretages. Der er ikke taget højde for, at mange mælkeproducenter i forbindelse med investering ikke udnytter eller ikke har kunnet udnytte det nye produktionsanlæg fuldt ud pga. manglende mulighed for at købe mælkekvote. Bortset fra de helt små bedrifter og de økologiske bedrifter er der i alle grupper regnet med samme procentvise ændringer i de enkelte poster frem til driftsresultatet. Se mere om forudsætningerne for beregningerne i afsnittet Regnskabsgrundlag og grundlag for fremskrivningen og afsnittet om kapacitetsomkostninger. Produktionsgrundlag Vi regner på 5 konventionelle og en økologisk kvægbedrift, deres produktionsgrundlag ses i tabel 12. I alt indgår der regnskaber i beregningerne, hvilket svarer til godt en tredjedel af de danske mælkeproducenter. Den øverste linie viser, hvordan grupperne er udtrukket. F.eks. er den mindste gruppe med 64 køer udvalgt ved at udtrække bedrifter med mellem 50 og 79 årskøer fra Dansk Landbrugs regnskabsdatabase. De største bedrifter har flest køer pr. hektar, nemlig 1,11. Økologerne har brug for et større foderareal end en tilsvarende konventionel besætning. På den økologiske bedrift med køer er der 0,79 køer pr. 20

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Juni 2014 1 / 14 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 4 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 4 Konventionelle

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015 December 2013 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin 8000 12000 Slagtesvin Slagtesvin Over 12000 Slagtesvin Antal 704 146 270 159 129 Antal vejet 1.121,17 214,54 405,02 261,03 240,57 Landbrugsareal, ha 171 93 138 200 263

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Køb af svineejendom 1. søer Udarbejdet d. 16.12.29 at onsulent Bent Kloster, Tinglev Tit: 7364 39 Mail: b@lhn.d

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Sønderjysk landboforening Økonomiorienteringsmøde 22. marts 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncenter for Landbrug Landbrugets

Læs mere

Den finansielle sektors eksponering mod landbruget

Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 24. november 29 Eksp.nr. /ara-dep Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 1. Sammenfatning og konklusion Danske pengeinstitutter har spillet en central rolle i finansieringen af landbrugets

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Internt regnskab. Det interne regnskab er ikke omfattet af revisors erklæring

Internt regnskab. Det interne regnskab er ikke omfattet af revisors erklæring Internt regnskab 27 Intern regnskab Bemærkninger 28 Produktionsgrundlag 29 Virksomhedens nøgletal 30 Resultatopgørelse - intern 31 Balance - intern 33 Egenkapitalforklaring 34 Pengebinding 35 Specifikationer

Læs mere

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Ved Storkundechef Rasmus Østergaard 1 Dagsorden Hvem er Nykredit Økonomi i dansk landbrug Hvordan er landbruget belånt nu Hvad anbefaler Nykredit Hvad

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark

Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen, Alex Dubgaard, Lars-Bo Jacobsen og Hanne Marie L. Jespersen 16. august 2010 Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Plantedirektoratet

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99. Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen

Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99. Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99 Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen SJFI Working Paper no. 5/2000 'ULIWVJUHQV NRQRPLIRU NRORJLVNMRUGEUXJ Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere