Version 5.0. Godkendt af DASAIM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Version 5.0. Godkendt af DASAIM"

Transkript

1 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin s Rekommandation for udarbejdelse af udskrivningskriterier fra anæstesiafdeling til kirurgisk stamafdeling efter anæstesi i Danmark Version 5. Godkendt af DASAIM

2 . Del Introduktion Standarder for hyppigt anvendte procedurer er nødvendige, dels for at sikre en vis minimumskvalitet for alle behandlede patienter, dels for at beskrive hvordan og på hvilket kvalitetsniveau vi gennemfører de pågældende procedurer. Standarder kan udfærdiges, uanset at evidensgraden for den valgte standards indflydelse på outcome er lav. Denne rekommandation tager udgangspunkt i det forhold, at alle patienter efter anæstesi og operation skal udskrives til kirurgisk stamafdeling medmindre det besluttes, at patienten skal gennemgå intensiv terapi. Det er i denne rekommandation hensigten at beskrive de minimumskriterier DASAIM anser skal være opfyldte, før en sådan overdragelse af patienter fra anæstesiafdelingens varetægt til kirurgisk stamafdeling er anbefalelsesværdig. Populationen Alle patienter ældre end 4 år, som har gennemgået anæstesi og operation eller diagnostisk procedure på hospital og som skal udskrives til kirurgisk stamafdeling. Rekommandationen omfatter således ikke børn 4 år, sammedagskirurgiske patienter eller patienter i speciallægepraksis. Interventionen Scoring efter nedenstående scoringssystem (3. Del) og tilrettelæggelse af udskrivning til kirurgisk stamafdeling på baggrund af scoringsresultat. Outcomes I første omgang: Bevidsthedsgrad, cirkulatoriske og respiratoriske minimumsværdier / stabilitet, smertescore, kvalmescore, motorisk formåen, temperatur og diurese. På længere sigt, i forbindelse med indførelse af landsdækkende anæstesidatabase i Danmark (DAD), mortalitet og morbiditet indenfor 48 timer efter operation.

3 3 Formålet Formålet er at formulere en minimumstandard for udskrivning til kirurgisk stamafdeling af voksne patienter efter anæstesi på et hospital, i form af operationelle, generelle udskrivningskriterier med udgangspunkt i et scoringssystem. Konsekvensen heraf vil blive at postoperative / postanæstetiske ressourcer kan anvendes på de patienter, der har størst behov. Det må præciseres, at der som udgangspunkt for anvendelse af udskrivningskriterier i enhver sammenhæng skal foreligge en beskrivelse af anæstesiafdelingen / opvågningsafsnittets ressourcer (herunder især bemanding og grad af døgndækning), uddannelsesniveau, målbeskrivelse samt beskrivelse af de afdelinger, der skal modtage patienterne. Det er således hensigten at sikre en minimumskvalitet på vitale parametre for alle patienter, der udskrives fra anæstesiafdelingers varetægt i Danmark til kirurgisk stamafdelinger, subsidiært at sikre patienterne og stamafdelingen en medfølgende anæstesiologisk beskrivelse af, hvorfor disse minimumskriterier ikke kan forventes opnået ved yderligere ophold i anæstesiafdelingens regi indenfor overskuelig fremtid og herunder en plan for den nærmeste postoperative periode. Denne sidste gruppe, der altså ikke umiddelbart opfylder de generelle udskrivningskriterier, kan for en stor dels vedkommende beskrives som patienter, der efter kirurgisk indgreb vil have behov for ophold i et intermediær afsnit. Det er målet at udskrivningskriterierne kan være vejledende og målsættende for opvågningsafdelinger og anæstesipersonale i forhold til den postoperative terapi i timerne / døgnet umiddelbart efter anæstesi og operation. I scoringssystemet tages højde for muligheden for senere elektronisk registrering i Dansk Anæstesi Databases opvågningsmodul. Det er derimod ikke hensigten at scoringssystemer og udskrivningskriterier skal afløse en faglig stillingtagen til hver enkelt patient ej heller at mistanke om pågående komplikationer skal negligeres uanset opfyldelse af disse kriterier. Sluttelig er det ønsket at udskrivningsscoren kan medvirke til at tilvejebringe et fælles sprog mellem anæstesipersonale, opvågningspersonale, stamafdelingernes personale, anæstesilæger og kirurger ved håndteringen af postoperative patienter.

4 4 Rekommandationen er udarbejdet af Arbejdsgruppe nedsat under DASAIM s anæstesiudvalg bestående af: Overlæge ph.d. Jørn Wetterslev, Opvågningsafdelingen, Anæstesiologisk afd. KAS Herlev Praktiserende Speciallæge i anæstesiologi Allan Horn. Overlæge Bente Dyrlund Pedersen, Opvågningsafdelingen, Anæstesiologisk afd. R, BBH, H:S Overlæge Anders Beck, Anæstesiologisk afd. Centralsygehuset Holbæk. Overlæge Jens Ole Dich, Anæstesiologisk afd. Centralsygehuset Viborg. Hvem henvender rekommandationen sig til? Anæstesilæger der arbejder på hospital. Opvågningssygeplejersker / Intensivsygeplejersker. Anæstesisygeplejersker. Sygeplejersker på kirurgiske stamafdelinger. Kirurger på hospital.. Del Søgestrategi for litteratursøgning Den gennemgåede litteratur er tilvejebragt gennem elektronisk søgning på Medline med følgende søgestrategi:. Recovery Room[MESH]. Anesthesia Recovery Period[MESH] 3. Postanesthetic Recovery Score 4. Discharge Criteria AND (Surgery[MESH OR Anesthesia and Analgesia[MESH] OR Perioperative Care) 5. Recovery Score AND (Surgery[MESH OR Anesthesia and Analgesia[MESH] OR Perioperative Care) 6. # OR # OR #3 OR #4 OR #5 Søgningen er foretaget med begrænsning til voksne mennesker ( human / 8 +) men uden begrænsning i sprog eller tidspunkt for publikation. Dette resulterer i ca. 7 publikationer.

5 5 Herefter er på titel og abstract udvalgt de artikler, der decideret beskæftiger sig med udskrivningsscore fra anæstesiafdeling / opvågningsafdeling til kirurgisk stamafdeling eller hjemmet (sammedagskirurgiske patienter). Herefter er der håndsøgt på baggrund af de fundne referencers referenceliste. Endelig er referencer omhandlende perioperativ oxygenering, hjertefrekvens, temperatur og perioperativ diurese tilføjet, resulterende i den endelige referenceliste. Kritisk litteraturgennemgang Det har i realiteten været muligt, at formulere mere eller mindre almengyldige udskrivningskriterier for patienter efter anæstesi og operation, såkaldt early recovery, siden J.A. Aldrete publicerede A Postanaesthetic Recovery Score (PARS). Denne bygger på vurderingen af 5 delscores af vitale tegn:. Motorisk aktivitet,. Respirationsmønster, 3. Blodtryk, 4. Bevidsthedsgrad og 5. Hud eller slimhindefarve, alle scoret med værdierne --. Siden da er en række andre parametre bragt i forslag for at sikre og højne kvalitetsniveauet ved udskrivningen: Pulsoximetri 3, puls, smertescore, kvalme / opkastning og temperatur. Endvidere har andre ønsket at raffinere udskrivningsscore også på den enkelte delscore, således at det blev muligt at monitorere hvorvidt patienten bevægede sig hen imod eller væk fra udskrivning til stamafd. Aldretes s scores anvendelighed 4 byggede på iagttagelsen af en cohorte på 35 patienter af meget blandet karakter omfattende alle typer af kirurgi, inklusiv hjerte-/ thoraxkirurgi, hoved-/halskirurgi etc., ASA -4, alder -9 samt adskillige typer af bedøvelser og anæstetister (læger-sygeplejersker) (evidensgrad IIb). Ved studiet af denne cohorte af opvågningspatienter fremgik det at patienter med score 7 eller derunder ikke var egnet til udskrivelse fra stamafdeling mens score 8,9 eller var foreneligt med udskrivning. Det fremgik ligeledes at patienterne opnåede tiltagende højere scores i løbet af -3 timers ophold i opvågningsafdelingen og at patienter hvor der var indgivet muskelrelaxantia under anæstesien havde klart lavere scores indenfor den. times ophold i opvågningsafd. end patienter der ikke havde fået muskelrelaxantia. Allerede Aldrete forudså at udskrivningsscore og kriterier ville ændre sig efterhånden som man indhentede erfaring med denne evalueringstype. Indførelsen af pulsoximetri ændrede scoringen af respirationen fra den enkle vurdering af respirationsmønsteret i PARS til delscores, hvor både respirationsfrekvensen /- mønstret og SpO evalueres 3. Denne udvikling byggede på erfaringer med bl.a en cohorte på 3 patienter hvor man observerede at % havde SpO < 95 trods høje PARS scores 5 (evidensgrad IIb). Senere har flere undersøgelser 6;7 specielt den store Pulsoximtri undersøgelse 8 9 fra København forestået af J.T Møller et al. ikke kunnet dokumentere pulsoximetris positive effekt på perioperativ morbiditet og mortalitet

6 6 (evidensgrad Ib). Ikke desto mindre gav et stort flertal af implicerede anæstesiologer, adspurgt i denne undersøgelse 9, udtryk for at pulsoximetri havde forhindret adskillige utilsigtede hændelser i.f.b.m. det perioperative forløb. Både USA s, Sverige s og Danmark s videnskabelige anæstesiologiske selskaber har vedtaget såkaldt Minimal Monitoring Standards ;- for det perioperative forløb hvori pulsoximetri anses for obligatorisk (evidensgrad IV). Hypoxæmi i både svær og mild grad anses fortsat for uønskelig perioperativt og nyere undersøgelser tyder da også på at rigelig oxygenering, 8% oxygen på ikke genåndingssystem, i den perioperative periode (per- og timer postoperativt) kan nedbringe antallet af sårinfektioner ved kolorektal kirurgi 3 (evidensgrad Ib) samt mindske postoperativ kvalme og opkastning (PONV) 4 (evidensgrad Ib). Dertil kommer at tilrettelæggelsen af og valg af oxygentilskud samt administrationsvej (maske ell. nasalkatheter / fugter ell. ej ) oftest træffes på baggrund af SpO værdier målt i den umiddelbare postoperative periode eller på opvågningsafdelingen. SpO bør derfor indgå i generelle minimumsudskrivningskriterier sammen med respirationsfrekvens /- mønster. Den oprindelige hæmodynamiske evaluering i Aldretes s score indskrænkede sig til systolisk BT måling, men bør efter vores vurdering inkludere hjertefrekvensen og udskrivningskriteriet afgrænse sig fra brady- og tachycardi (arrytmi). I tilfælde med abnorm hjertefrekvens bør patienten som minimum vurderes af anæstesilæge, før patienten overdrages til kirurgisk stamafdeling. Dette var også konklusionen fra H:S arbejdsgruppe i rapporten vedr. Udskrivningskriterier fra Opvågningsafdelinger (evidensgrad IV). Det skal tilføjes at flere studier har vist (evidensgrad Ib), at den postoperative kardiale iskæmibyrde er tiltagende ved tiltagende hjertefrekvens, og at f.eks perioperativ beta-blokade formentlig har gunstig effekt netop via begrænsningen af hjertefrekvensen 5;6. Regulering af patienternes væske- / volumenbalance udgør en stor del af anæstesi- og opvågningspersonalets arbejdsopgave og Time Diuresen (TD) udgør ofte et væsentligt element i vurderingen af patientens volumenstatus og hæmodynamiske tilstand. At forskellige strategier 7 (evidensgrad IIIa) for væskebalancen kan være afgørende for incidensen af postoperative komplikationer og mortaliteten viser et nyligt dansk multicenter studie 8 (evidensgrad Ib) hvor antallet af kardiopulmonale komplikationer tilsyneladende halveres ved restriktiv perioperativ væskeindgift, i.f.h.t. væsketab. Hertil kan indvendes at rundhåndet anvendelse af diuretika per- og postoperativt kan udgøre en confounder for TD en betydning for netop volumenstatus og hæmodynamik. KAD anvendes ved operationer med aktuelle eller potentielle store volumenskift f.eks stor abdominal, thorakal eller ekstremitetskirurgi, derfor må det anses for et minimumskrav at

7 7 patienter med KAD, der trods indgift af diuretika, enten har TD = eller svær oliguri ( < TD <.5 ml/kg/time) bliver lægeudskrevet med plan for postoperativ væskebehandling eller indlagt på Intermediærafsnit eller Intensiv afdeling efter anæstesi og kirurgisk indgreb (evidensgrad IV). En af de senere års bedst dokumenterede risikofaktorer for udviklingen af postoperative komplikationer er perioperativ hypothermi 9 ; og det er derfor naturligt at medtage kriterier og dokumentation for temperatur i udskrivningskriterierne (evidensgrad Ib). Postoperativ smerte- og kvalmebehandling anses for et af anæstesiafdelingernes/ opvågningsafdelingernes ekspertområder, og patienternes postoperative kvalme- smertebehandling initieres og planlægges herfra. Det er derfor naturligt og vigtigt at en scoring af netop disse kvaliteter indgår i udskrivningskriterierne efter anæstesi og kirurgi (evidensgrad IV). Der anvendes Verbal Rate Scale (VRS) m.h.p. den ensartethed i registreringen af alle områder af den postoperative funktion, som dette giver. Denne gennemgang af de enkelte delscores og litteraturen / argumenterne for disse er naturligvis ikke i sig selv argument for at anvende hele pakken af udskrivningsscores og de dertil knyttede pointkriterier for udskrivning. Endnu mindre er der evidensbaserede overvejelser og argumenter for at en bestemt pakke er en anden og anderledes pakke overlegen m.h.t. indflydelse på især postoperativ mortalitet og morbiditet. Dog må det på baggrund af erfaringer fra brug af algoritmer og checklister i anæstesiologien, og andre erhverv, forventes at systematisk vurdering ud fra checkliste reducerer risikoen for fejl og øger ensartetheden i vurderingerne d.v.s. øger patientsikkerheden. På baggrund af ovennævnte overvejelser er det vurderingen at der er et behov for at formulere, hvad den anbefalede status for patienters udskrivning fra opvågnings- / anæstesiafdelinger er på et givet tidspunkt. Fremtidige evt. ændringer af udskrivningskriterierne og disses virkning på komplikationsfrekvens, mortalitet og patienttilfredshed vil herefter kunne relateres hertil.

8 8 3. Del Forslag til generelle regler Alle patienter skal som minimum scores ved ankomsten til opvågningsafdelingen (begyndelse af opvågningsperioden) og gange, med min mellemrum, umiddelbart inden udskrivelsen fra Opvågnings- / anæstesiafdelingen: Patienter som opfylder flg. betingelser kan udskrives fra anæstesi- / opvågningsafdeling til kirurgisk stamafdeling: Af sygeplejerske hvis flg. 5 kriterier er opfyldt: ) ASA < III (A) eller ASA III (B) * (se følgebrev holdning A eller B) ) Ukompliceret kirurgisk indgreb 3) Ukompliceret anæstesi og forløb i opvågningsafdelingen 4) Blodtab 5 ml hos pt. Med normal Hgb præoperativt 5) Voksne patienter (>4 år) hvor alle delscores og summeret score 4 ved på hinanden følgende målinger med min min mellemrum kan udskrives af sygeplejerske. Af læge hvis et af flg. kriterier er opfyldt: ) Patienter med ASA > 3, langvarige (mere end 5 timer) eller komplicerede pereller postoperative forløb i opvågningsafdelingen eller blodtab større end 5 ml eller delscore eller summeret score > 4 skal udskrives af anæstesilæge med notat i stamjournalen med plan for de kommende timer i kirurgisk stamafdeling. ) Patienter med epiduralkatheter skal udskrives af anæstesilæge med angivelse af dosishastighed og seponeringstidspunkt efter gældende retningslinier.

9 9 Forslag til scoringssystem Område Point Kriterium Ank. min. Sedation 3. Respiration 3 3. SpO Uden Ilttilskud e. min 4. Blodtryk (Systolisk) Uden Inotropika Puls (HR) 3 6. Smerter I Hvile 3 7. Kvalme 3 8. Motorik 3 9. Time Diurese 3. Tp 3 Sover hele tiden, kan ikke vækkes Sover hele tiden vækkes ved fysiske stimuli Sover en del af tiden, vækkes verbalt Vågen og klar Apnøperioder eller obstruktivt mønster RF < eller RF > 3 Snorker < RF < 3 Normal RF < SpO < 9 9 SpO < < 8 8 BT < 9 eller BT > 9 BT < < 4 eller > 3 < 5 eller > 5 HR 5 < HR Udtalte eller VAS 7 mm Moderate eller 3 mm VAS < 7 mm Lette eller VAS < 3 mm Ingen eller VAS = mm Udtalt Moderat Let Ingen Bevæger ikke UE Kan kun bevæge fødder Kan kun bevæge fødder og bøje knæ Bevæger bg. UE frit Anuri < TD <.5 ml/kg /time.5 TD <. ml/kg /time. TD eller uden KAD Tp < 35, 35, Tp < 35,5 35,5 Tp < 36, Tp 36, før udskr. Udskr. Total Sum Sum af delscores.. Som omtalt under litteraturgennemgangen er der ikke evidensbaserede argumenter for den ene samlede scoringsmodel frem for den anden, men der er evidensbaserede argumenter for at

10 hjertefrekvens, temperatur og TD hver især har betydning for den postoperative morbiditet og dermed for at medtage dem i det endelige, samlede scoringssystem. Som nævnt bliver det i den ikke al for fjerne fremtid muligt også at registrere kvalitetsparametre fra opvågningsforløbet elektronisk i DAD (Dansk Anæstesi Database) og her vil det formentlig blive dette scoringssystem, der bliver taget i anvendelse. Under alle omstændigheder er det væsentligt at der udarbejdes standarder for de enkelte delscores i afdelingen til brug for harmonisering af scoringsmåden. Som eksempel kan anføres nedenstående angivelse af under hvilke forhold og hvordan scoringen af de enkelte kvaliteter / delscores skal foretages: Sedation. Sygeplej. oplevelse af patientens sedationsniveau: -3 i relevante rubrikker. Respiration. Hvis pt. scorer -3 under sedation skal RF noteres, SPO /RF noteres, ex. 98/. O, der noteres mængde, metode noteres i spl.dok. Smerter. Patientens selvoplevede operationssmerter. -3 i relevante rubrikker. Epidural. Ordination vedr. epipumpe noteres og dato for seponering. Motorisk blokade. Sygeplej. Vurdering af motorisk blokade: -3 i relevante rubrikker Kvalme. Patientens selvoplevede kvalmegrad:-3 i relevante rubrikker. Hæmodynamik. Noninvasivt eller invasivt BT og puls scores. I særdeleshed er det vigtigt at pointere hvorvidt der er tale om en subjektiv patientkvalitet eller en personalevurderet værdi hos patienten. For at kunne følge hvorvidt patienterne nærmer sig eller fjerner sig fra de generelle udskrivningskriterier også hvad angår de enkelte delscores er der valgt en 4-punktsskala for alle scoringsområder. Dette betyder tillige at evt. opgørelser over patientens aktuelle status over tid kan gøres op med samme statistiske mål (median og kvartiler) og i samme grafiske afbildning og der kan fremstilles såkaldte fingerprints for bestemte operationstypers / patienttypers opvågningsforløb. Det er arbejdsgruppens vurdering at såfremt en patient, der indtil et bestemt tidspunkt har nærmet sig de generelle udskrivningskriterier, pludselig begynder at fjerne sig fra disse (stiger i delscore eller summeret score) skal tilses af anæstesilæge m.h.p. afklaring og optimering af opvågningsforløbet. Anbefalingerne er minimumskrav og forhindrer naturligvis ikke at afdelinger indgår aftaler / kontrakter med de kirurgiske afdelinger om f.eks overnatning, intermediærafsnit og avanceret postoperativ terapi der rækker ud over disse minimumskrav og dermed stiller skrappere krav til udskrivning til stamafd.

11 4. Del Implementering Når den enkelte anæstesiafdeling ønsker at indføre anvendelsen af udskrivningskriterier ved hjælp af scoringssystem, er det afgørende at markere dette effektivt i.f.h.t. alle brugerne og ikke mindst personalet på de kirurgiske stamafdelinger, som i modsat fald kan opleve at udskrivningskriterierne er markant ændrede fra tidligere. Det kan være relevant før og efter indførelsen af de nye udskrivningskriterier at indhente informationer om de postoperative patienters status i sengeafdelingerne i.f.h.t. de enkelte områder i pointsystemet. Herunder er det nødvendigt at undersøge personalets oplevelse af andre problemer i.f.b.m. modtagelse af patienter før og efter indførelsen af udskrivningskriterierne og for at fremme forståelsen af disse, må indførelsen forudgås af grundig information om hvordan systemet skal anvendes, forstås og evt. justeres, så det matcher den enkelte afdelings behov og rutiner. Perspektiver Perspektivet er en harmonisering af minimumstandarden for hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at tilbageflytte patienter efter anæstesi til kirurgisk stamafd. samt hermed fremover at monitorere virkningen på outcome af evt. ændringer heri. Dette forsøges gjort via den landsdækkende anæstesidatabase, der bl.a. vil monitorere mortalitet indenfor 48 timer efter anæstesi samt udviklingen i vitale parametre omfattet af udskrivningsscoringerne under opholdet på opvågningsafdelingen. Konklusion Arbejdsgruppen anbefaler ovenstående generelle udskrivningskriterier i.f.b.m. udskrivning til kirurgisk stamafd efter anæstesi / operation på hospital på basis af en 4 punkts scoring af vitale funktioner og en beskrivelse af de postanæstetiske ressourcer som anført i. Del under formålet. Anbefalingerne inkluderer de generelle regler for udskrivning ved sygeplejerske (ved opfyldelse af alle kriterier -5) subsidiært ved anæstesilæge (hvis blot et af kriterierne 6-7 er opfyldt) som anbefalet i Del 3 Opdatering

12 Arbejdsgruppen anbefaler at nærværende rekommandation tages op til revision senest år efter at mindst afdelinger har været tilmeldt DAD inkl. det fremtidige Opvågningsmodul. DASAIM s anæstesiudvalg kan på ethvert tidspunkt beslutte at rekommandationen skal undergå revision. Referenceliste. Chung F: Are discharge criteria changing? J.Clin.Anesth. 993; 5: 64S-8S. Aldrete JA, Kroulik D: A postanesthetic recovery score. Anesth.Analg. 97; 49: Magboul MM, Odugbesan C, el Dawlatly AA, al Saud S: Pulse oximetry: an added criterion for discharge from the post-operative care unit. Middle East J.Anesthesiol. 998; 4: Quinn CL, Weaver JM, Beck M: Evaluation of a clinical recovery score after general anesthesia. Anesth.Prog. 993; 4: Naimark TM: A comparison study of the post anesthesia recovery score and pulse oximetry. J.Post Anesth.Nurs. 99; 5: Moller JT, Svennild I, Johannesen NW, Jensen PF, Espersen K, Gravenstein JS, Cooper JB, Djernes M, Johansen SH: Perioperative Monitoring With Pulse Oximetry And Late Cognitive Dysfunction. British Journal of Anaesthesia 993; 7: 7. Moller JT, Wittrup M, Johansen SH: Hypoxemia in the Postanesthesia Care Unit: An Observer Study. Anesthesiology 99; 73: Moller JT, Pedersen T, Rasmussen LS, Jensen PF, Pedersen BD, Ravlo O, Rasmussen NH, Espersen K, Johannesen NW, Cooper JB, Gravenstein JS, Chraemmer-Jorgensen B, Wiberg- Jorgensen F, Djernes M, Heslet L, Johansen SH: Randomized Evaluation of Pulse Oximetry in.8 Patients: I. Design,Demography, Pulse Oximetry, Failure Rate and Overall Complication Rate. Anesthesiology 993; 78: Moller JT, Pedersen T, Rasmussen LS, Jensen PF, Pedersen BD, Ravlo O, Rasmussen NH, Espersen K, Johannesen NW, Cooper JB, Gravenstein JS, Chraemmer-Jorgensen B, Wiberg-

13 3 Jorgensen F, Djernes M, Heslet L, Johansen SH: Randomized Evaluation of Pulse Oximetry in.8 Patients: II. Perioperative Events and Postoperative Complications. Anesthesiology 993; 78: Dansk Anæstesiologisk Selskab. Målsætning for Anæstesiologi i Danmark & Rekommandation for anæstesi 995. Anesthesiology Ref Type: Journal (Full). Eichhorn JH: Effect of monitoring standards on anesthesia outcome. Int.Anesthesiol.Clin. 993; 3: Lake CL: American monitoring: standard and state of the art. Infusionsther.Transfusionsmed. 993; : 4-3. Greif R, Akca O, Horn EP, Kurz A, Sessler DI: Supplemental perioperative oxygen to reduce the incidence of surgical-wound infection. Outcomes Research Group. N.Engl.J.Med. ; 34: Akca O, Sessler DI: Supplemental oxygen reduces the incidence of postoperative nausea and vomiting. Minerva Anestesiol. ; 68: Wallace A, Layug B, Tateo I, Li J, Hollenberg M, Browner W, Miller D, Mangano DT: Prophylactic atenolol reduces postoperative myocardial ischemia. McSPI Research Group. Anesthesiology 998; 88: Mangano DT, Layug EL, Wallace A, Tateo I: Effect of atenolol on mortality and cardiovascular morbidity after noncardiac surgery. Multicenter Study of Perioperative Ischemia Research Group. N.Engl.J.Med. 996; 335: Brandstrup B, Engquist A: [Is postoperative mortality affected by liberal intravenous fluid therapy? Presentation of a Cochrane analysis and a literature review] Pavirkes postoperativ mortalitet af liberal intravenos vaeskebehandling? Praesentation af en Cochrane-analyse og litteraturgennemgang. Ugeskr.Laeger 3; 65: 34-5

14 4 8. Brandstrup, B., Tønnesen H, and Beier-Holgersen R. The Danish Study Group on Perioperative Fluid Therapy. Effects of intravenous fluid restriction on postoperative complications: comparison of two perioperative regimens. Annals of Surgery In Press Sessler DI: Complications and treatment of mild hypothermia. Anesthesiology ; 95: Sessler DI, Kurz A, Lenhardt R: Re: Hypothermia reduces resistance to surgical wound infections. Am.Surg. 999; 65: Rosenberg J, Sessler DI: [Mild intraoperative hypothermia. Another risk factor for postoperative complications] Intraoperativ let hypotermi. Endnu en risikofaktor for postoperative komplikationer. Ugeskr.Laeger 999; 6: Dexter F, Penning DH, Traub RD: Statistical analysis by Monte-Carlo simulation of the impact of administrative and medical delays in discharge from the postanesthesia care unit on total patient care hours. Anesth.Analg. ; 9: -5. Saar LM: Use of a modified Postanesthesia Recovery Score in phase II perianesthesia period of ambulatory surgery patients. J.Perianesth.Nurs. ; 6: 8-9. Knoerl DV, McNulty P, Estes C, Conley K: Evaluation of orthostatic blood pressure testing as a discharge criterion from PACU after spinal anesthesia. J.Perianesth.Nurs. ; 6: -8. Tessler MJ, Mitmaker L, Wahba RM, Covert CR: Patient flow in the Post Anesthesia Care Unit:an observational study. Can.J.Anaesth. 999; 46: Chung F: Discharge criteria-a new trend. Can.J.Anaesth. 995; 4: Papadakos PJ, Earley MB: Physician and nurse considerations for receiving a "fast-track" patient in the intensive care unit. J.Cardiothorac.Vasc.Anesth. 995; 9: -3

15 5 5. Alexander CM, Teller LE, Gross JB, Owen D, Cunningham C, Laurencio F: New discharge criteria decrease recovery room time after subarachnoid block. Anesthesiology 989; 7: Burden N: Post-anesthesia-nursing your patient to safety (continuing education credit). RN. 988; 5: Landow L: The recovery room in the 98's. Can.Anaesth.Soc.J. 986; 33: Suh KK: Care of infants and children. Int.Anesthesiol.Clin. 983; : Hartwell PW: Discharge criteria. Int.Anesthesiol.Clin. 983; : Sheehan MK, Baker WH, Littooy FN, Mansour MA, Kang SS: Timing of postcarotid complications: a guide to safe discharge planning. J.Vasc.Surg. ; 34: Patterson P: "Fast tracking" of patients through PACU: is it safe? OR.Manager. 998; 4:, 8-, 9 3. Twersky RS: Ambulatory surgery update. Can.J.Anaesth. 998; 45: R76-R9 33. White PF: Criteria for fast-tracking outpatients after ambulatory surgery. J.Clin.Anesth. 999; : Chung F, Mezei G: Adverse outcomes in ambulatory anesthesia. Can.J.Anaesth. 999; 46: R8-R Marshall SI, Chung F: Discharge criteria and complications after ambulatory surgery. Anesth.Analg. 999; 88: 58-7

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

ALPE Essential - Mermaid Care A/S

ALPE Essential - Mermaid Care A/S Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser

Læs mere

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR ANÆSTESISYGEPLEJERSKER

FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR ANÆSTESISYGEPLEJERSKER FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR ANÆSTESISYGEPLEJERSKER SI- SK EJER ER I D A INTENSIV- OG IN VÅGN GSSYG L EP OP A NM RK ANÆS T E Funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout:

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Rekommandationer Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Resume Titel: Nonfarmakologisk forebyggelse af perioperativ utilsigtet hypotermi Forfattergruppe Anæstesiologisk Afdeling Z, Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospitaler står for opdatering og revidering

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

KUUL-Udveksling - Children's Hospital, Boston d. 13-17/9-2010

KUUL-Udveksling - Children's Hospital, Boston d. 13-17/9-2010 KUUL-Udveksling - Children's Hospital, Boston d. 13-17/9-2010 Children's Hospital, Boston et af verdens førende hospitaler inden for børnehjertekirurgi og cardiologi. Da vi fik den fantastiske mulighed

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Sikker Kirurgi erfaringer fra danske sygehuse

Sikker Kirurgi erfaringer fra danske sygehuse Sikker Kirurgi erfaringer fra danske sygehuse Overlæge Hans Trier, Dansk Selskab for Patientsikkerhed 1. marts 2010 Baggrund Initiativet Safe Surgery Saves Lives (Sikker Kirurgi) er i 2008 lanceret af

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i anæstesi. Anæstesiologisk afdeling Herlev sygehus

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i anæstesi. Anæstesiologisk afdeling Herlev sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i anæstesi Anæstesiologisk afdeling Herlev sygehus Indledning Anæstesiologi omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og understøttelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus 1 Indledning Anæstesiologi og Intensiv Medicin omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Til stede: Ole Mathiesen (OM), Stephan Alpiger (SA), Thomas Enggaard (TE), Carsten Tollund (CT) Fraværende: Eske Aasvang (EA) Søndag d.

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Årsberetning 2007 for LAKK

Årsberetning 2007 for LAKK Årsberetning 2007 for LAKK 1. Baggrund Denne årsberetning beskriver de aktiviteter, som har været omfattet af LAKK s virksomhed i 2007. De beskrevne aktiviteter skal ses i lyset af, at jeg først pr. 1/3

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Kirurgisk korrektion af Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Denne patientinformation er udarbejdet med henblik på, at du bedre skal kunne forstå din planlagte kirurgiske korrektion af kæbedeformitet.

Læs mere

EVALUERINGSCENTER FOR SYGEHUSE. Rapport nr. 5. Dagkirurgi i Danmark. Status og udviklingsmuligheder. Lisberg

EVALUERINGSCENTER FOR SYGEHUSE. Rapport nr. 5. Dagkirurgi i Danmark. Status og udviklingsmuligheder. Lisberg EVALUERINGSCENTER FOR SYGEHUSE Rapport nr. 5 Dagkirurgi i Danmark Status og udviklingsmuligheder Af Lisberg Indholdsfortegnelse Forord...5 Sammenfatning...9 1. Indledning...23 1.1 Indledning...23 1.2 Formål...23

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Pensumliste Modul 11

Pensumliste Modul 11 Pensumliste Modul 11 Geriatrisk Afdeling Udarbejdet feb. 2013 af Klinisk vejleder Inge Taasti Uddannelsesansvarlig Karin R. Laugesen 1 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Tid til forandring Systematisk observation

Tid til forandring Systematisk observation ORIGINAL ARTIKEL Tid til forandring Systematisk observation Time for change Systematic observation Klinisk Sygepleje 26. årgang nr. 1 2012 45 uu Background: Several studies conclude that lives can be saved

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Rapport Opgørelse af 30 konsekutive patientforløb ved stor rygkirurgi

Rapport Opgørelse af 30 konsekutive patientforløb ved stor rygkirurgi Rapport Opgørelse af 30 konsekutive patientforløb ved stor rygkirurgi Oktober 2009 - marts 2010 Indhold: Indledning Vurdering af resultater fra retrospektiv opgørelse Forslag til ny smerteplan Resultater

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

SEDASJON OG MONITORERING

SEDASJON OG MONITORERING SEDASJON OG MONITORERING Jacob Rosenberg (DK), Kirsti Myre (N), februar 2014. Den teknologiske udvikling indenfor radiologi og minimal invasiv kirurgi har de senere år været næsten utrolig. Procedurer

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Brystløft - Amalieklinikken i København Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men som regel er det en følge af graviditeter og amning eller en følgevirkning til stort vægttab. Et

Læs mere