Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Side 1 af 8 Generationsskifte med succession trods alt? TfS 2001, 318 Af skattekonsulent Bent Zimmermann og skattekonsulent Jesper Boesen, Deloitte & Touche Skat I TfS 2001, 119 har Skatteministeriet, Departementet redegjort for indholdet i de fire nye ordninger, som indgår i regeringens Erhvervsskattepakke. Budskabet i artiklen er, at der er tale om forbedringer af erhvervslivets skattemæssige rammevilkår, herunder også forbedring af vilkårene for generationsskifte. Disse lovinitiativer er efter forfatternes opfattelse positive, men med til billedet hører, at Folketinget samtidig har vedtaget lovforslag L 36, hvorved man har strammet og vanskeliggjort betingelserne for generationsskifte af selskabsdrevne virksomheder betydeligt. I artiklen redegøres for de indførte skærpelser af betingelserne for overdragelse af aktier med succession. Herunder påpeges centrale tvivlsspørgsmål til forståelsen af reglerne og deres rækkevidde. Den 7/12 sidste år vedtog Folketinget lovforslag L 36. Der er tale om vidtgående ændringer af reglerne om overdragelse af aktier med succession i levende live og ved død. Som det vil fremgå af nedenstående, er der mange uklarheder i regelsættet. Disse uklarheder bør efter vores opfattelse afklares, hvis reglerne skal fungere som de objektive retningslinjer, som skatteministeren har lagt op til. Vi er herudover af den opfattelse, at de nye regler bør justeres og suppleres med en dispensationsbestemmelse, hvorefter Ligningsrådet kan tillade, at aktier overdrages med succession, hvis det skønnes, at der ikke er tale om aktier i et pengetankselskab. Lov nr af 20/ Med vedtagelsen af lovforslag L 36 er muligheden for at overdrage aktier med succession i familieforhold i levende live eller ved død indskrænket betydeligt, med virkning for overdragelser, der foretages den 4/ eller senere, og udlodninger fra dødsboer efter personer, hvor dødsfaldet er indtruffet den 4/ eller senere, samt på skifter af uskiftede boer, hvor anmodningen om skifte er indgivet denne dag eller senere. Med de nye regler afskæres muligheden for at overdrage aktier med succession i familieforhold efter aktieavancebeskatningslovens 11, henholdsvis dødsboskattelovens 29, hvis der er tale om aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Det ovennævnte væsentlighedskriterium er efter lovændringen opfyldt og overdragelse/udlodning med succession dermed udelukket, hvis mindst 25 pct. af selskabets indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår forud for overdragelsen/udlodningen stammer fra udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, eller mindst 25 pct. af selskabets aktiver, opgjort til handelsværdier, udgøres af de ovennævnte aktivtyper målt ud fra forholdene på overdragelsestidspunktet eller som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår. Er 25-pct.s-grænsen overskredet i blot én af relationerne, kan aktierne ikke overdrages med succession. Aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets forskellige indtægtskilder eller ved bedømmelsen af dets aktivsammensætning. I stedet medtages en til ejerforholdet svarende andel af datterselskabets indtægter og aktiver ved væsentlighedsbedømmelsen af selskabets indtægter og aktivtyper. Sådan som væsentlighedskriteriet er blevet objektiveret i loven, er det klart blevet vanskeligere at rådgive om og tilrettelægge generationsskiftet af en række selskaber, således at successionsreglerne kan anvendes. Dette skyldes, at 25-pct.s-grænsen skal iagttages i forhold til aktivmassen på overdragelsestidspunktet og i de foregående 3 regnskabsår. Endvidere er loven ikke særlig klar eller informativ med hensyn til, hvilke værdiansættelser der skal benyttes ved opgørelsen af fordelingen mellem egentlige erhvervsmæssige aktiver, og det, der i lovforslaget kaldes pengetankaktiver og passiv pengeanbringelse.

2 Side 2 af 8 Ifølge loven omfatter begrebet pengetankaktiver eller passiv pengeanbringelse udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget omfatter eller lignende alle passive pengeanbringelser såsom kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser m.v. Begrebet pengetankaktiver eller passiv pengeanbringelse er efter vor opfattelse misvisende, da det uvilkårligt leder tanken hen på likvider og værdipapirer. Som det fremgår af ovenstående, skal begreberne, som vi også anvender i det følgende, forstås bredere i relation til aktieoverdragelse med succession i familieforhold. Endelig efterlader reglerne efter vores opfattelse også tvivlspørgsmål med hensyn til, hvilke disponeringsmuligheder selskabet har for at nedbringe sine pengetankaktiver. Vi har i nedenstående søgt at anskueliggøre nogle af de problemstillinger og åbentstående tvivlspørgsmål, som de nye regler efter vores opfattelse vil give anledning til i praksis. 25-pct.s-grænsen Det fremgår af skatteministerens svar til Advokatrådet i forbindelse med folketingsbehandlingen, at der i relation til indtægtssiden og vurderingen af, om 25-pct.sgrænsen er overskredet, bør tages udgangspunkt i årsregnskabet, som antages at give det mest retvisende billede af virksomhedens indtjening frem for skatteregnskabet. Dette kan man vanskeligt være uenig i. I relation til aktivsiden fremgår det af skatteministerens svar, at det ikke kan fastlægges, om det er årsregnskabet eller skatteregnskabet, der bør anvendes, da aktiverne bør indgå til handelsværdierne. Skatteministeren anerkender i sit svar til Advokatrådet, at opgørelsen af handelsværdien på nogle områder er forbundet med stor usikkerhed, og henviser her til de vejledende hjælperegler, som er udstukket af Ligningsrådet (goodwill, ejendomme og aktier), TSS-cirkulære , og Her skal det dog fastslås, at der alene er tale om vejledende anvisninger, som også er kendetegnet ved en vis grad af usikkerhed specielt med hensyn til værdiansættelsen af goodwill og aktier. Dette er ikke hensigtsmæssigt i en situation, hvor værdiansættelsesspørgsmålet har altafgørende betydning for, om successionsreglerne kan anvendes. At det ikke er muligt at tage endegyldig stilling til værdiansættelsen indebærer, at der i mange situationer kan opstå efterfølgende diskussion med skattemyndighederne om, hvorvidt det er muligt at overdrage en aktiebeholdning med succession, eller om aktieoverdragelsen er skattepligtig for den sælgende aktionær. Skatteministeren oplyste under folketingsforhandlingerne, at formålet med indgrebet var at skabe nogle anvendelige objektive regler. Resultatet er efter vores opfattelse, at der med de nye regler er skabt en retsusikkerhed, idet man i mange situationer ikke kan vide sig sikker på, at en aktieoverdragelse med succession kan opretholdes, før skattemyndighederne har lignet selvangivelserne endeligt for de indkomstår, som indgår i 3-års-vurderingen. Gennemsnitsvurderingen Ifølge ministeren er formålet med gennemsnitsprincippet at sikre, at selskaber, som ligger inde med større likvide beholdninger i en kort periode, ikke bliver urimeligt ramt ved væsentlighedsvurderingen. Dvs. at skatteministeren anser det som en form for sikkerhedsventil for skatteyderne. Efter vores opfattelse er der snarere tale om en bremseklods. Selv om selskabets aktivsammensætning på overdragelsestidspunktet tilsiger, at en aktieoverdragelse kan gennemføres med succession, kan inddragelsen af gennemsnitstal i form af regnskabstallene for de seneste 3 regnskabsår meget vel føre til, at der alligevel ikke kan ske overdragelse med succession. Indtægtssiden I et svar til Advokatrådet oplyser skatteministeren, at indtægterne af pengetankaktiverne skal sammenholdes med den samlede bruttoomsætning frem for resultatet af den primære drift. Alene af den grund vil indtægtsvurderingen derfor næppe i sig selv volde større problemer. Dette skyldes, at indtægterne af pengetankaktiverne normalt ikke vil udgøre 25 pct. eller mere af omsætningen, medmindre der er tale om egentlige pengetank- eller ejendomsselskaber. At

3 Side 3 af 8 aktier i disse selskaber ikke kan overdrages med succession vil typisk være givet allerede ved aktivernes sammensætning. Men gennemsnitsvurderingen i relation til fordelingen af selskabets indtægter på erhvervsindtægter og indtægter fra pengetankaktiver m.v. indebærer, at det kan blive nødvendigt at omdisponere selskabets aktiver flere år, før aktierne skal overdrages, hvis man ønsker at bruge successionsmuligheden. Endvidere kan gennemsnitsvurderingen føre til et misvisende resultat i en situation, hvor selskabets driftsvirksomhed først er opstartet kortere tid før eller evt. umiddelbart forud for den pågældende aktieoverdragelse. Særligt urimeligt vil situationen kunne være, hvis overdragelsen skyldes et dødsfald. Aktivsiden Opgørelsen af selskabets aktiver rejser derimod en række spørgsmål i relation til opgørelsesmetode og værdiansættelse. Hertil kommer, at det er centralt for hele regelsættet at finde ud af, hvilke aktiver der kan henføres til den egentlige erhvervsvirksomhed, og som derfor skal medregnes til de driftsmæssige aktiver ved opgørelsen af bruttoaktiverne. Når vi i ovenstående bruger betegnelsen bruttoaktiver frem for aktiver skyldes det, at skatteministeren i sit svar til Advokatrådet oplyser, at selskabets aktiver skal opgøres brutto uden hensyntagen til passivsiden. Som begrundelse herfor anføres, at det ofte er vanskeligt at vurdere, om et passiv vedrører drifts- eller pengedelen. Nedenstående gennemgang baserer sig på en række udvalgte aktivposter, hvor vi forudser, at der kan være praktiske problemer mht. opgørelsesmetode og/eller værdiansættelse og/eller tilhørsforhold til erhvervsaktiver eller pengetankaktiver. Ejendomme Med udgangspunkt i anvisningerne i TSS-cirkulære vil det næppe være muligt at komme uden om den officielle ejendomsvurdering som udtryk for en ejendoms værdi i handel og vandel også selv om der måtte foreligge anden vurdering fra en uvildig sagkyndig. Dette skal ses i lyset af, at Told Skat relativt let kan affærdige et synspunkt om, at ejendomsvurderingen er fejlagtig med henvisning til, at vurderingen ikke er påklaget. Begrebet udlejningsejendom skal her defineres i overensstemmelse med genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og de gængse successionsregler i kildeskatteloven. Udlejningsejendomme betragtes efter disse regler som passiv virksomhed og derved som passiv pengeanbringelse i relation til væsentlighedsvurderingen. Det er her uden betydning, om der er tale om udlejning til erhverv eller beboelse. Bortforpagtning af jord eller ejendom omfattet af vurderingslovens 33 stk. 1 og 7, betragtes dog som erhvervsvirksomhed og derved som erhvervsaktiver i relation til væsentlighedsvurderingen. (Dette er ikke overraskende). Mere overraskende er det derimod, at der også anses at være tale om en passiv udlejningsejendom, selvom der er tale om et selskab, som udøver ejendomsnæring med køb og salg af fast ejendom. Om ejendomme, som anvendes delvist i selskabets egen virksomhed og delvist til udlejning, anfører ministeren i sit svar til advokat Jan Toft Olesen under folketingsbehandlingen, at der vil kunne ske en opgørelse af værdien af den del af ejendommen, som anvendes af selskabet selv henholdsvis udlejes. Her kan det vel fastslås, at der ikke bare kan, men også skal foretages en fordeling af ejendommen, og at det her vil være nærliggende at tage udgangspunkt i etagemeterarealet. Muligt vil vurderingsmyndighedernes fordeling dog skulle anvendes, hvis en sådan foreligger. Under behandlingen i Folketinget blev der vedtaget et ændringsforslag, hvorefter en ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, betragtes som domicilejendom, forudsat at ejendommen anvendes i datterselskabets egen drift. Som følge heraf er det uden betydning, hvor i en koncern domicilejendommen er placeret. Sådan intern ejendomsudlejning anses som erhvervsaktivitet i relation til 25-pct.s-grænsen og ejendommen tilsvarende som et erhvervsaktiv. Ændringsforslaget er en direkte følge af, at der ses igennem aktierne i det pågældende datter-/søsterselskab. Derfor forekommer det også logisk at antage, at der her skal være tale om udlejning til et datterselskab, som direkte eller indirekte er mindst 25 pct. ejet. Det følger direkte af loven, at der anses at være tale om en domicilejendom, blot

4 Side 4 af 8 ejendommen udlejes mellem et selskab og et datter- eller søsterselskab. Dette indebærer, at hele ejendommen må betragtes som domicilejendom, uanset at der måske er tale om udlejning til et selskab, som er delvist ejet og eventuelt kontrolleres af en udenforstående tredjemand. Der ses ikke at være lovmæssig hjemmel til at kræve, at der skal ske en forholdsmæssig vurdering i denne situation. Betingelsen om, at ejendommen anvendes af et af selskaberne i koncernen, er således opfyldt for hele ejendommen som helhed. Igangværende arbejder Foreningen af statsautoriserede revisorer, FSR, anbefaler generelt, at igangværende arbejder i årsregnskabet optages til den forventede salgsværdi, hvor der er tale om længerevarende arbejder. Dvs. at der ud over kostprisen og en andel af de indirekte produktionsomkostninger også indregnes en andel af den forventede avance opgjort ud fra færdiggørelsesgraden på statusdagen. Endvidere anbefales det, at værdien af igangværende arbejder opgøres brutto. Dvs. at modtagne acontobetalinger ikke modregnes i værdien af de igangværende arbejder, men optages som særskilte passivposter i årsregnskabet. Ved at tage udgangspunkt i FSR s anbefalinger opnås, at de igangværende arbejder kommer til at vægte mest muligt ved væsentlighedsvurderingen. En opgørelse til salgsværdi giver den højeste værdiansættelse af de igangværende arbejder, som indgår ved opgørelsen af driftsaktiverne. En bruttoopgørelse medfører, at der fremkommer en højere værdi end den reelle restværdi, som de igangværende arbejder repræsenterer for selskabet, idet der ikke tages højde for, at virksomheden har fået delvis betaling for en del af arbejderne i form af de løbende acontobetalinger. Sidstnævnte er en følge af, at det udelukkende er selskabets bruttoaktiver, der indgår i væsentlighedsvurderingen. Opgøres igangværende arbejder efter FSR s anbefalinger, vil det efter omstændighederne kunne påvirke driftsaktivsiden mere positivt end rimeligt er. Dette er en følge af, at der ved væsentlighedsvurderingen ikke henses til passivsiden, herunder passiverede acontobetalinger, vedrørende igangværende arbejder. Goodwill I sit svar til Advokatrådet anfører ministeren, at goodwill bør optages til handelsværdi også i relation til de 3 regnskabsår, som anvendes ved gennemsnitsberegningen. Ministeren henviser i den forbindelse til Ligningsrådets vejledende anvisninger mht. værdiansættelse af goodwill. Svaret kunne umiddelbart læses sådan, at der bør foretages en værdiansættelse af goodwill for hvert af de 3 regnskabsår, som danner grundlag for gennemsnitsvurderingen. For at undgå at væsentlighedsberegningen bliver for teoretisk og kompliceret, forekommer det dog mest logisk at lægge den aktuelle handelsværdi af goodwill til grund for alle 3 regnskabsår. Efter anvisningerne i TSS-cirkulære skal indtjeningsevnen efter forrentning af de driftsfremmende aktiver kapitaliseres med en faktor, som fastsættes på grundlag af goodwills levetid. Det er vores opfattelse, at det i praksis er lige så vanskeligt at fastlægge den forventede levetid som at fastsætte værdien af goodwill efter de tidligere regler. Vi vurderer derfor, at skattemyndighederne med de nye anvisninger i hånden vil kunne føre lige så mange skattesager vedrørende goodwill, som vi har set med de tidligere anvisninger. Hvis myndighederne vil være lige så nidkære i disse situationer, hvor det skal vurderes, om aktierne kan overdrages med succession, vil det føre til betydelig usikkerhed i mange generationsskifter. Driftsmidler Under kategorien driftsmidler hører bl.a. også biler, herunder biler, som er stillet til rådighed for medarbejdere og aktionærer. Det grundlæggende princip i selskabsretten er, at der altid set med selskabets øjne er tale om erhvervsmæssig anvendelse, selv om et driftsmiddel stilles til rådighed for ansatte eller aktionærer. Det betyder blot, at der er grundlag for beskatning af de ansatte/aktionæren. Der bortses her fra de situationer, hvor selskabet har erhvervet et aktiv eller afholdt en udgift, som rettelig påhviler aktionærerne og derfor anses at være maskeret udbytte eller udlodning til disse. Leasingaktiver Leasingaktiver falder også ind under driftsmiddelbegrebet. Under udvalgsbehandlingen bad

5 Side 5 af 8 Folketingets Skatteudvalg ministeren forklare, hvorfor der i generationsskiftesammenhæng skal være forskel på, om et selskab udlejer biler eller fast ejendom, hvis der i øvrigt lægges en betydelig arbejdsindsats i begge virksomheder. Ministeren oplyste i den forbindelse, at udlejning af fast ejendom er en form for passiv anbringelse af kapital, hvilket ikke gør sig gældende for et biludlejningsfirma. Ovenstående rejser spørgsmålet om, hvordan der skal forholdes, hvor der er tale om, at et selskab udlejer et eller flere enkeltaktiver. Sådan leasingaktivitet er jo netop kendetegnet ved en forholdsvis begrænset arbejdsindsats og kan derfor meget vel sammenlignes med de forhold, som kendetegner ejendomsudlejning. At udleasing ud fra omfanget af arbejdsindsatsen kan betragtes som passiv virksomhed og evt. som passiv anbringelse af kapital ændrer efter vores opfattelse ikke ved, at der er tale om driftsaktiver i relation til væsentlighedsvurderingen. Også selv om der er tale om såkaldt finansielle leasingaktiver. Som bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens 11, stk. 1, nr. 4, og 11, stk. 9, er formuleret, kan de ikke udstrækkes til at omfatte anden form for passiv udlejningsvirksomhed end udlejning af fast ejendom. Dette underbygges også af, at begrebet passiv virksomhed alene finder anvendelse på personligt ejede virksomheder, jf. anpartsreglerne i personskatteloven. Det samme gør sig gældende vedrørende arbejdsindsatskriteriet, jf. de nu ophævede bestemmelser i investeringsfondsloven. Koncerninterne tilgodehavender Koncerninterne tilgodehavender figurerer alene i årsregnskabet for det pågældende kreditorselskab. Set for koncernen som helhed er koncerninterne tilgodehavender en nullitet, som elimineres i koncernregnskabet med den tilsvarende passivpost i det koncernforbundne skyldnerselskab. At skatteministeren i sit svar til Advokatrådet har fastholdt, at aktiverne skal opgøres ud fra et bruttoprincip, må umiddelbart tages som udtryk for, at det ikke er muligt at eliminere koncerninterne tilgodehavender, og at disse derfor skal indgå i væsentlighedsvurderingen på lige fod med alle andre tilgodehavender. Efter vores opfattelse vil dette give et skævt billede af koncernens samlede bruttoaktiver, og vi mener, at problemet bør løses ved, at det i et efterfølgende cirkulære afklares, om koncerninterne tilgodehavender skal eller i hvert fald kan elimineres. Hvor der er tale om delvist ejede selskaber, bør det være muligt at eliminere en til ejerforholdet svarende andel af det koncerninterne tilgodehavende. Øvrige tilgodehavender Der ses ikke at være taget stilling til, om forudbetalte omkostninger og periodiseringsposter skal henføres til driftsaktiverne eller pengeaktiverne. Det samme gør sig gældende med hensyn til tilgodehavende skat og moms. Aktiverede forudbetalinger og periodiseringsposter er udtryk for nogle indtægts- eller udgiftsposter, som først skal udgifts/indtægtsføres i et efterfølgende regnskabsår. Ud fra den betragtning forekommer det mest nærliggende helt at bortse fra disse aktiver ved væsentlighedsvurderingen. Samme synspunkt kan fremføres med hensyn til tilgodehavende skat, idet det samlede skattetilsvar vedrører såvel driftsindtjeningen som afkast af pengetankaktiverne. Derimod er der en formodning for, at selskabets momstilsvar primært vedrører driftsindtjeningen, når der bortses fra indtægter af ejendomsudlejning. Vi bortser her fra omgåelseslignende situationer, hvor der bevidst foretages store forudbetalinger eller frivillige indbetalinger af acontoskat med det ene formål at lovliggøre en aktieoverdragelse med succession i form af en minimering af selskabets likvider og aktivmasse op til overdragelsesdagen eller status. Likvider og bankindestående Det fremgår klart af ministersvarene, at der ikke kan bortses fra likvider, som indgår i virksomheden på overdragelsestidspunktet eller i status for de seneste 3 regnskabsår. Endvidere fremgår det, at der ikke tages hensyn til, om likviderne alene er tilvejebragt ved lånoptagelse. Selskaber, som står over for at skulle generationsskiftes, vil derfor nøje skulle overveje at få

6 Side 6 af 8 deres likvide beholdninger nedbragt umiddelbart op til status. Dette kan eksempelvis ske ved førtidig betaling af kortfristet gæld og fremskyndelse af påtænkte anlægsinvesteringer. At det på denne måde kan være nødvendigt at lade andet end driftsmæssige hensyn være afgørende for virksomhedens likviditetsstyring og investeringspolitik synes uheldigt og har næppe været tilsigtet med de nye regler. Værdipapirer Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at begrebet passiv pengeanbringelse ud over kontanter og bankindeståender omfatter aktier, anparter, andelsbeviser, obligationer, konvertible obligationer, investeringsfondsbeviser, finansielle kontrakter m.v. Her bør det dog nævnes: at andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens 2 B betragtes som driftsaktiver, jf. det vedtagne ændringsforslag herom, at finansielle kontrakter følger det underliggende aktiv. Dette konkluderer vi på baggrund af ministerens tilkendegivelse om, at finansielle instrumenter, der erhverves med henblik på risikoafdækning af varehandel, anses at udgøre en del af varelageret og derved er et driftsaktiv i relation til væsentlighedsvurderingen, at aktiebesiddelser altid betragtes som driftsaktiver, hvor der er tale om selskaber, som driver næringsvirksomhed med aktier. Efter vores opfattelse kan dette dog næppe udstrækkes til også at omfatte aktier, der beskattes efter aktieavancebeskatningslovens 3, fordi de er modtaget som led i næring. Bemærkningerne til lovforslaget kan kun læses sådan, at unoterede aktier og anparter altid betragtes som passiv investering, når der er tale om ejerandele på under 25 pct. Når ejerandelen er under 25 pct., er der ikke transparens til det pågældende selskabs aktiviteter ved vurderingen af, om holdingselskabets aktiv- og indtægtsfordeling opfylder væsentlighedskriteriet i de nye regler i aktieavancebeskatningslovens 11. Det hjælper således ikke noget, at de unoterede aktier i denne situation er i et rent erhvervs- eller produktionsselskab. Når ejerandelen overstiger 25 pct. af det pågældende selskab, indregnes derimod en til ejerandelen svarende andel af det pågældende selskabs erhvervs- og pengetankaktiver og -indtægter ved vurderingen af, om holdingselskabets aktier kan overdrages med succession. Dette er efter vores opfattelse meget misvisende. For en erhvervsdrivende, som driver virksomhed i selskabsform og ejer aktierne i driftsselskabet gennem et holdingselskab, er der tale om aktiv erhvervsvirksomhed, hvad enten der er 4 eller 5 deltagere i driftsselskabet. En objektiv vurdering i denne situation bør alene tage udgangspunkt i, om den pågældende deltager aktivt i driften eller alene er med som passiv aktionær/investor. I værdiansættelsesmæssig henseende er det alene unoterede aktier og anparter, der giver anledning til overvejelser. Her er det umiddelbart nærliggende at tage udgangspunkt i bogført værdi med regulering for oparbejdet goodwill m.v., jf. TSS-cirkulære Det er dog værd at være opmærksom på, at der er tale om ikke omsættelige minoritetsaktier, jf. at der her er tale om ejerandele på under 25 pct. Der bør derfor kunne skeles til Ligningsrådets praksis i de såkaldte 19/ sager vedrørende fastsættelse af indgangsværdier. Her viser praksis, at der også ved værdiansættelsen bør henses til, om aktionærerne er underlagt begrænsninger i form af vedtægtsmæssige eller aktionæroverenskomstmæssige forkøbsretsbestemmelser. Disse komponenter indgår ikke i TSS-cirkulære Værdiansættelsescirkulæret, nr. 185 af 17/ til brug for beregning af arve- og gaveafgift kan stadig anvendes En aktieoverdragelse med succession i familieforhold kombineres typisk med en afgiftspligtig gave. Dette sker ikke mindst for at kompensere erhververen for den skatteforpligtelse, som følger med erhvervelsen af aktierne. Kompensationen sker ved inddragelse af reglerne i kildeskattelovens 33 D om beregning af passivposter. Skattemyndighederne er her bundet af anvisningerne i ovennævnte cirkulære, medmindre der foreligger andre konkrete holdepunkter for værdiansættelsen. En værdiansættelse af unoterede aktier efter anvisningerne i arve- og gaveafgiftscirkulæret sker på baggrund af en skattekurs, som beregnes med udgangspunkt i selskabets

7 Side 7 af 8 regnskaber og skattebilag for de seneste 3 indkomstår med hjælp af kapitaliseringsfaktorer fastsat af Ligningsrådet. Der er i vidt omfang tale om en værdiansættelse, som sker med udgangspunkt i selskabets skattemæssige værdier. Afhængig af, om skattekursen skal beregnes som en halvdelskurs eller en tredjedelskurs, beregnes kursen som et gennemsnit af den kapitaliserede værdi af selskabets indtjeningsevne, indre værdi og evt. deklarerede udbytter. De nye regler i aktieavancebeskatningslovens 11 indebærer, at der skal foretages en værdiansættelse af selskabets aktiver til brug for væsentlighedsvurderingen, som er afgørende for, om aktierne kan overdrages med succession. Dette forhold rejser spørgsmålet, om skattemyndighederne med udgangspunkt i denne værdiansættelse kan anfægte, at aktierne er overdraget til en skattekursværdi baseret på anvisningerne i gaveafgiftscirkulæret. Begrundelsen skulle i givet fald være, at der herved er frembragt et konkret holdepunkt for værdiansættelsen, som medfører, at anvisningerne i cirkulæret ikke kan anvendes. Efter vores opfattelse er dette dog ikke tilfældet. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens 11 omhandler alene successionsprincippet og kan ikke udstrækkes til også at omfatte værdiansættelsesspørgsmålet på bo- og gaveafgiftsområdet. Tilsvarende kan væsentlighedsvurderingen ikke tages som udtryk for andet end en vurdering af, om selskabet kan betragtes som et driftsselskab eller et pengetankselskab. Dette underbygges også af, at den værdiansættelse, som lægges til grund for væsentlighedsvurderingen, alene omfatter selskabets aktiver og derved ikke umiddelbart kan anvendes som udtryk for aktiernes handelsværdi. Endvidere at der er lige så stor usikkerhed knyttet til denne som til en værdiansættelse efter bo- og gaveafgiftscirkulæret. Alene af den grund kan der ikke siges at være frembragt et konkret holdepunkt for værdiansættelsen, som kan begrunde en fravigelse af anvisningerne i bo- og gaveafgiftscirkulæret. Told Skat skal i bo- og gaveafgiftsmæssig henseende tage stilling til den afgiftspligtige værdi af de overdragne aktier inden for 3 måneder regnet fra tidspunktet for modtagelsen af gaveanmeldelsen. Den afgiftspligtige værdi, som Told Skat anerkender, er også bindende for de lignende myndigheder i skattemæssig henseende. Ved udlodning fra dødsboer skal skatteforvaltningen kontrollere boets værdiansættelse i boopgørelsen inden samme frist. Spørgsmålet om succession og passivpostberegning er derimod ikke et værdiansættelsesspørgsmål, og 3-måneders-fristen gælder derfor ikke dette centrale spørgsmål. Som nævnt ovenfor er denne usikkerhed med hensyn til myndighedernes standpunkt til, om selskabet opfylder 25-pct.s-kriterierne, meget generende for beslutningsprocessen omkring generationsskifte af selskaber efter lovændringen. Men det ligger dog efter vores opfattelse fast, at værdiansættelsescirkulærets skattekursregel med hensyn til unoterede aktier fortsat kan anvendes ved opgørelse af avance og passivpost, når aktieoverdragelsen sker med succession. Afsluttende bemærkninger I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at indførelsen af en objektiv væsentlighedsbedømmelse fjerner en usikkerhed hos skatteyderne, der nemmere kan konstatere, om der kan ske overdragelse med succession eller ej. Vi er ikke enige i denne betragtning. Efter vores opfattelse indebærer de nye regler netop, at det i mange situationer vil være særdeles vanskeligt at vurdere, om en given aktieoverdragelse kan gennemføres med succession. Denne usikre retsstilling kalder på udstrakt brug af skatteforbehold, hvilket ikke er tilfredsstillende. At der stilles samme krav til virksomhedens eller selskabets erhvervsmæssige aktivitetsniveau m.v., for at man kan benytte de ellers fordelagtige regler i lov nr af 20/ om kapitalafkastordning for aktier og anparter samt lov nr af 20/ om pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl., nævner vi kun for fuldstændighedens skyld. Hertil kommer, at der er tale om en meget subjektiv væsentlighedsbedømmelse, idet bedømmelsen udelukkende tager udgangspunkt i selskabets bruttoaktiver. Resultatet er, at skærpelserne af successionsreglerne er blevet mere vidtgående, end det formentlig har været formålet med loven, idet selv traditionelle driftsselskaber vil blive betragtet som pengetankselskaber, blot de er en smule velkonsoliderede. Sådanne virksomheder vil, for fremdeles at kunne bruge successionsreglerne, kunne blive

8 Side 8 af 8 tvunget til at foretage nogle investeringer, som ikke er direkte erhvervsmæssigt betonede, for at nedbringe de samlede likvider og pengetankaktiver. Sidst, men ikke mindst, fremstår reglerne efter lovændringen meget uklare og uigennemtænkte, hvad ovenstående gennemgang viser. Her skal vi specielt fremhæve den usikkerhed, der er forbundet med en værdiansættelse af goodwill efter de nye vejledende anvisninger. Denne usikkerhed gør, at det i mange situationer vil være skattemyndighederne, og i sidste instans Landsskatteretten og domstolene, som afgør, om aktieoverdragelser kan gennemføres med succession og vel at mærke aktieoverdragelser, som allerede er gennemført. Dette er efter vores opfattelse klart utilfredsstillende og ikke i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige grundsætninger. Ovenstående problemstillinger vil, som nævnt indledningsvist, kunne løses ved, at der indsættes en dispensationsbestemmelse, hvorefter Ligningsrådet kan tillade, at aktier overdrages med succession, hvor det, ud fra friere overvejelser, skønnes, at der ikke er tale om aktier i et pengetankselskab. I modsat fald må det påregnes, at der i mange selskabsejede virksomheder, som står over for et generationsskifte, vil blive ført en kunstig stram likvidititetspolitik, hvorved man får en række mere sårbare og mindre konkurrencedygtige virksomheder. Endvidere kan det ikke udelukkes, at lovforslaget kan få en afsmittende virkning for selskabernes regnskabsaflæggelse, idet regnskabspraksis kan tænkes tilrettelagt med henblik på at opnå de mest optimale forhold for væsentlighedsbedømmelsen. Endelig kan vi konstatere, at man tilsyneladende har glemt at regulere passivpostberegningen i kildeskattelovens 33 D og boafgiftslovens 13 A, da man skærpede aktieindkomstbeskatningen for personer og dødsboer ved lov nr af 20/ Den passivpost, som kan beregnes i de situationer, hvor selskabet opfylder de ny betingelser, og overdragelsen sker med succession ved hel eller delvis gave eller arveudlodning, er altså blevet endnu ringere end tidligere. Det er derfor berettiget at spørge generationsskifte med succession trods alt?

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaveoverdragelse - unoterede anparter - værdiansættelse - vurdering efter pengetankreglen og anvendelse af 1982- værdiansættelsescirkulæret - SKM2015.57.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 Af Tax partner Per Randrup Mikkelsen og Cand.merc.(jur.) Peter Schmidt På baggrund af skatterådets afgørelse offentliggjort

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Page 1 of 10 Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Skatteministeriet J.nr.11.2002-511-0189 Den Skatteudvalget (2. samling) (L 194 - bilag 19) (Offentligt) Til Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

PASSIV VIRKSOMHED. Advokat, ph.d. Bent Ramskov Dir. tlf. 88 91 92 57 Mobil 20 12 08 30 BRA@dahllaw.dk www.dahllaw.dk. kursus\passiv virksomhed.

PASSIV VIRKSOMHED. Advokat, ph.d. Bent Ramskov Dir. tlf. 88 91 92 57 Mobil 20 12 08 30 BRA@dahllaw.dk www.dahllaw.dk. kursus\passiv virksomhed. PASSIV VIRKSOMHED UNDERVISER Advokat, ph.d. Bent Ramskov BRA@dahllaw.dk www.dahllaw.dk kursus\passiv virksomhed.docx 2 af 24 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 LOVENS KRAV... 5 3 SÆRLIGE VIRKSOMHEDSTYPER...

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status De fleste virksomhedsejere vil med fordel kunne stille sig

Læs mere

Side 1 af 5 Skattefri aktieombytning TfS 2001, 394 en kommentar Af skattekonsulent Bent Zimmermann, Deloitte & Touche Skat I en artikel i TfS 2001, 182 har Anette Fenger og Gitte Filthuth, Told- og Skattestyrelsen,

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Fakta og baggrund om formueskattekursen

Fakta og baggrund om formueskattekursen Regeringen har ophævet reglerne om værdiansættelse efter den såkaldte formueskattekurs. Dette er sket med virkning fra den 5. februar 2015. Reglerne er hidtil blevet brugt i forbindelse med overdragelse

Læs mere

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 37 Offentligt SkatErhverv J. nr. 2005-511-0048 Oktober 2005 Udkast 4 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering NYT Nr. 8 årgang 7 AUGUST 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering Værdiansættelse unoterede

Læs mere

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE - generationsskifte i levende live GENERATIONSSKIFTE HVAD ER DET? Traditionelt Overdragelse af en virksomhed i levende live eller ved død til yngre slægtning og/eller én

Læs mere

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST

ANPARTSHAVEROVERENSKOMST 315667 AML/CM 2. marts 2010 ANPARTSHAVEROVERENSKOMST Mellem Mobile Climbing ApS, cvr-nr. 30738632 og fremtidige anpartshavere i Copenhagen Boulders ApS er der dags dato indgået følgende aftale vedrørende

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 13 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 3. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

Skatteministeriet har d. 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskadm@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S Årsregnskabet for moderselskabet NNE Pharmaplan A/S er en integreret del af årsrapporten 2009 for NNE Pharmaplan NNE Pharmaplan A/S Resultatopgørelse

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport 2014 Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport for perioden 31. juli 2014 31. december 2014 CVR 36 05 53 83 (1. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og

Læs mere

VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER

VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER UNDERVISER Advokat, ph.d. Bent Ramskov BRA@dahllaw.dk www.dahllaw.dk O:\jurist\BR\kursus\værdiansættelse af aktier.docx 2 af 43 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER...

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 Af advokat Niels Schiersing, Advokaterne Grønningen 17, København Af momsvejledningen 1995, pkt. G.1.6.1, fremgår, at momsfradrag vedrørende uerholdelige

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Skattefri spaltning når din virksomhed står ved en skillevej Indhold Når din virksomhed står ved en skillevej Forord Når din

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Næringsvirksomhed med fast ejendom - etablering af næring - smitte - SKM2012.432.BR. Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V.

Næringsvirksomhed med fast ejendom - etablering af næring - smitte - SKM2012.432.BR. Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Næringsvirksomhed med fast ejendom - etablering af næring - smitte - SKM2012.432.BR. Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Københavns Byret fandt ved en dom af 30/4 2012, at et selskab havde

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009.

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. NYT Nr. 9 årgang 6 SEPTEMBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering LOVGIVNING MV. Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. SKATs vejledning om værdiansættelse

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Generationsskifte Omstrukturering. Lovforslag L 40 om udbytte fra skattefrie porteføljeaktier er

Generationsskifte Omstrukturering. Lovforslag L 40 om udbytte fra skattefrie porteføljeaktier er December 2014 N y t Generationsskifte Omstrukturering Nyheder og kommentarer Indhold Lovforslag L 76 om ejendomsvurderinger i 2015 og 2016 er Lovforslag L 40 om udbytte fra skattefrie porteføljeaktier

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Generationsskifte af virksomheden Poulsen Totalentreprise ApS

Generationsskifte af virksomheden Poulsen Totalentreprise ApS Generationsskifte af virksomheden Poulsen Totalentreprise ApS Udarbejdet af: Søren Nielsen 311085-xxxx (SN) Camilla Sørensen 010887-xxxx (CAS) Vejleder: Henrik Nielsen Indholdsfortegnelse Indledning (Fælles)...

Læs mere

Kreds Nordea. Årsregnskab 2012

Kreds Nordea. Årsregnskab 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Kreds Nordea CVR-nr. 10 51

Læs mere