Funktionsgrammatik med fokus på kasusfunktioner og verbalflektion
|
|
- Gabriel Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sven Erik Bruun Funktionsgrammatik med fokus på kasusfunktioner og verbalflektion en genvej til sproglig forståelse til styrkelse af kommunikation på tysk - såvel mundtligt som skriftligt den, der udfører handlingen gør/er/har noget Kasuscirklen udtrykker enhver handling eller tilstand genstanden for handlingen den, der tilføres noget nyder godt ± af handlingen den, handlingen rettes mod
2 Motivationsstimulerende tyskundervisning Indholdsfortegnelse/oversigt: funktionsgrammatik indledning kasussprog - funktionsgrammatik Funktionsgrammatik del 1 side 1-2 kasuscirklen og 3. person side 3-5 objektiv kasus, maskulinum side 6 metodisk, didaktisk øvelse side 7 opstilling - genitivs funktion side 8 kasusfølelsen, tre forskellige ord side 9-10 introduktion af femininum og neutrum side 11 artiklernes og substantivernes/navneordenes flertal side logik omkring verber med dativ side manglende klarhed side 17 ordstilling side 18 sammenskrivning af kasusopstillingen side 19 nutid/præsens - verbalgalgen side 20 hjælpeverber i præsens/nutid sammensatte verber side præpositioner/forholdsord og kasus side 23 adverbiel anvendelse af kasus Funktionsgrammatik del 2 side 24 kasuskabale side 25 datid/præteritum side 26 verbalsyntaks i nutid og datid side 27 hjælpeverber - oversigt Side 28 førnutid/perfektum og førdatid/plusquamperfektum side 29 fremtid/futurum og modalverber side 30 passiv side 31 verbalsyntaks i sammensatte tider og former side stedord/pronominer - oversigt side 33 spørgeord side 34 tillægsord/adjektiver Tavler side foto af kasuskabale - kasuscirkler omslag oversigt over kasus og tider Lærebogssystemet Unterwegs er opbygget, så det følger fremstillingen i funktionsgrammatikkens del 1, side Version 6.9 okt i
3 Indledning Et kasussprog Tysk er et kasussprog, dvs. man har mulighed for at udtrykke særlige betydninger ved at markere et kasusmærke i tilknytning til navneordet; fx på en artikel. På dansk har vi kun fragmentariske rester af kasus; fx genitiv -s og i forbindelse med stedordene du - dig, han - ham, m.fl. og i faste vendinger som han er ikke til stede.. Kasus - et sprogligt mærke, som giver navneordet funktion og understøtter dets betydning m f n pl NOM r e s e AKK n e s e GEN s +s r s +s r DAT m r m n +n Kasus optræder i tre forskellige grundstrukturer 1. objektiv kasus kasus relaterer direkte til handlingen 2. præpositionel kasus kasussammenhængen styres af præpositionen 3. adverbiel kasus kasus relaterer til særlige udtryksforhold Når en udlænding (i relation til tysk) begår en kasusfejl, behøver den ikke nødvendigvis at udløse en misforståelse (men muligheden foreligger). Korrekt anvendelse af kasus gør forståelsen entydig og overlader ikke samtaleparterne til gætterier og kommunikationsvanskeligheder. Værst af alt er, når udlændingen forsøger at sløre sin sproglige usikkerhed ved at tale for hurtigt, utydeligt eller bevidst endelsesløst. Funktionsgrammatik - en anderledes indfaldsvinkel til tysk I min oprindelige indgangsvinkel til nye tanker om tyskundervisningen indgik inspiration fra valensteorien og den generative transformationsgrammatik og mest af alt: et ønske om at gøre den sproglige struktur optisk synlig, så den studerende får mulighed for at se den sproglige struktur for sit indre øje. Den menneskelige stemme bygger på en refleks, idet vi sætter stemmebåndene i gang og danner lyd, som vi efterfølgende formulerer gennem artikulationen. Modersmålet er baseret på en følelse, som i sin kompleksitet former lyden og styres fra hjernen. Dette uanset om vi taler dansk eller tysk. Kan man i læringsprocessen tale direkte til følelsen, vil der være skabt en genvej. Men ikke mindst følelsen har behov for et styringsværktøj, en funktionsgrammatik, for ikke at risikere at køre af sporet. Her vil et optisk synligt hjælpemiddel, kasuscirklen, gøre det lettere at navigere i den sproglige proces end en teoretisk, ressourcekrævende belastning af hjernen ved en sproglig analyse efter en klassisk grammatisk struktur. Funktionsgrammatikken er et indføringsværktøj, som sætter fokus på sætningens kernestrukturer og skaber en genvej til den sproglige forståelse. Den bygger således bro til den klassisk grammatiske tankegang. ii
4 Funktionsgrammatik del 1 Objektiv kasus - en beskrivelse af et navneords umiddelbare forhold til handlingen Kasuscirklen Kasuscirklen illustrerer subjekts og objekters indbyrdes relationer og dermed det enkelte navneords forhold til handlingen. Kasuscirklen gør det muligt for det indre øje at se, hvorledes sætningen er skruet sammen. Kasus før køn Navneordenes køn lader sig ikke umiddelbart forklare og forårsager derfor ofte frustration. Af pædagogiske og ikke mindst psykologiske årsager er det væsentligt at skabe tryghed i indlæringsfasen. Kasus kan man ved en intelligent proces forholde sig til. Derfor gælder det om at skabe en sikker basis for kasus, inden man kaster sig over kønsproblematikken; og når den tid kommer: at man forholder sig pragmatisk til kønsvalget. Kønsvalget indeholder kun i de færreste tilfælde et klart signal for en dansk sprogstuderende og skaber derfor hurtigt frustration. Kasus kan han/hun derimod hurtigt forholde sig til med basis i funktionsgrammatikken. Når hyppighedsfaktoren tages med i betragtning, har hankønsord den største frekvens i almensproget. Derfor præsenteres hankønsord først. Det først indlærte er typisk den sikre bastion, man griber til i tvivlstilfælde. Samtidig er hankønsartiklerne kasusentydige. En fejlplacering i relation til køn vil sjældent skabe anledning til misforståelse eller forvirring omkring budskabet. En kasusfejl udsender derimod signalforvirring. Handlingen Budskabets/sætningens kerne er handlingen. Til dette element knytter sig en række medspillere/ord. Handlingen illustreres med en cirkel, idet alle medspillerne dermed kan placeres udenom og derfor med samme nærhed forholder sig individuelt til handlingen. henter skriver bringer forklarer køber ser tænker viser løber giver kører 1
5 Handlingen vælges afhængigt af, om der er en eller flere, som udfører den aktuelle handling: kauft kaufen holt holen bringt bringen erklärt erklären zeigt zeigen gibt geben läuft laufen ist sind De tre sidste cirkler giver anledning til en kommentar om vokalskift og uregelmæssighed: En række udsagnsord får vokalskift i ental: a ä au Enkelte udsagnsord e i/ie har ændringer i stammen; o ö der Chef fx ist/sind og hat/haben der Lehrer der Mitarbeiter der Techniker der Schüler der Chef und der Mitarbeiter der Lehrer und der Schüler der Schulleiter der Vertriebsleiter Symbolforklaring der Bruder der Vater und der Onkel = ental der Meister = flertal kommt kommen äu [udtales øj ] Tredje person Tredje person er frekvensmæssigt den form, som anvendes hyppigst. Ved at dyrke tredjepersonsbøjningerne, inden man introducerer 1. og 2. personformerne, skabes en bedre fornemmelse for entals-/flertalsfunktionen i udsagnsordet og det formmæssige samspil mellem udsagnsled og grundled. Herom følger et særskilt afsnit (side 19). 2
6 Objektiv kasus - sætningens bærende funktion I tyskerens optik: En følelse for betydning, der udvikles sammen med sproget i barndommen I danskerens optik: 1. en ligegyldighed (vi klarer os jo fint på dansk uden nogen objektiv kasus på navneord) 2. en teknik, der skal oversættes ved analyse 3. kasuscirklen skaber et optisk felt Den objektive kasus bygger i høj grad på en følelse, der hos tyskeren er opbygget i barndommen, en følelse, som man som dansker ikke umiddelbart kan følge. Derfor bør spor 3 følges: kasuscirklen skaber en genvej til følelsen for betydningen. Dyrkes denne følelse, skabes en genvej til en umiddelbar forståelse af kasusbetydningen. I undervisningen anvendes en række kort (hentet fra med cirkler/verber og farvede kort/farvet skrift (relaterende til køn) med substantiver til at etablere den fysiske funktion af kasus. På dansk er det helheden og ordstillingen der bærer betydningen; fx A: Boghandleren forklarer medarbejderen kundeønsket. B: Medarbejderen forklarer boghandleren kundeønsket. På tysk er det primært artiklerne/artikelslutbogstavet, som oplader navneordene med betydning i forhold til den aktuelle handling. Se nedenstående eksempler A1, A2 og A3. Kasuscirklen anvendes til illustration af sætningens sammenhæng. Med handlingen i centrum knytter alle omkringstående navneord sig lige nært, men som regel med forskellig funktion i forhold til handlingen. Den fysiske placering illustrerer artiklens funktion. Man kan med fordel begynde med at tegne en sætningsstruktur på dansk. Kulturhistorisk bestemt læser vi fra venstre mod højre, oppefra og nedefter. Den, der udfører handlingen, forekommer os som danskere nærmest tilknyttet handlingen. Derfor indtager grundleddet naturligt sætningens første plads. Dette gør sig ikke umiddelbart parallelt gældende for tysk. Her kan man udmærket bytte om på ordstillingen uden det får konsekvens for betydningen; eks.: A1: Der Buchhändler erklärt dem Mitarbeiter den Kundenwunsch. A2: Dem Mitarbeiter erklärt der Buchhändler den Kundenwunsch. A3: Den Kundenwunsch erklärt der Buchhändler dem Mitarbeiter. Netop dette forhold illustreres tydeligt via kasuscirklen, der fremstår således: Den, der udfører handlingen eller gør / er / har noget boghandleren forklarer Genstanden for handlingen kundeønsket medarbejderen Den, der tilføres noget eller nyder godt± af handlingen, den, som handlingen er rettet mod 3
7 Artiklerne udtrykker navneordenes funktion i forhold til handlingen der -t erklärt den dem der Buchhändler erklärt den Kundenwunsch dem Mitarbeiter Der Buchhändler erklärt dem Mitarbeiter den Kundenwunsch Dem Mitarbeiter erklärt der Buchhändler den Kundenwunsch Man kan altså ændre ordstillingen, uden det får konsekvenser for betydningen, når blot artiklen følger med navneordet. Anderledes forholder det sig, hvis man rokerer rundt med artiklerne, så følger betydningen med: fx Der Mitarbeiter erklärt dem Buchhändler den Kundenwunsch der Mitarbeiter erklärt den Kundenwunsch dem Buchhändler 4
8 Artiklen er et mærke, som giver/oplader navneordet med betydning i forhold til handlingen. Dette forhold kan illustreres ved placering omkring kasuscirklen: Buchhändler Lehrer Mitarbeiter Techniker Wagen Schüler Chef und Mitarbeiter Brief Meister Vater und Onkel Freund Azubi Plan Lehrer und Schüler Schulleiter Vertriebsleiter Mitarbeiter Chef Lehrer Sohn Techniker Freund Käufer Schüler Buchhändler Vater Schulleiter Vertriebsleiter Mechaniker Opa Bruder Verkäufer der ein dem einem -t -en den einen Schlüssel Bericht Wunsch Stuhl Plan Chef Begriff Wein Mitarbeiter Lehrer Bleistift Schüler Brief Zusammenhang Wagen Buchhändler Kaffee Kundenwunsch Indsæt forskellige udsagnsord/verber (fx fra side 2), så navneordene kan sammenkædes til sætninger. 5
9 Metodisk, didaktisk øvelse: Udlevere to kortsæt fra øvelsesmappen til de studerende. Det ene sæt med et udvalg af verber (Ordkort - Funk., Verber p2), skrevet ind i en cirkel. Det andet sæt med udvalgte navneord (Ordkort - Funk., Subst.mask p5) som lægges rundt om cirklerne. De studerende udvælger ord og lægger dem op på bordet som sætninger. Først i cirkelstruktur, som sidenhen trækkes ned på en linje. Vater Eksempel: zeig Wagen Freund der ein -t -en den einen dem einem der Vater zeigt dem Freund den Wagen 6
10 Opstilling og rækkefølge Opstillingen af kasuscirklen og de omkringstående navneord er på ingen måde tilfældig. Cirklen symboliserer en kerne, som alle andre ord bevæger sig omkring og betydningsmæssigt forholder sig til. I undervisningen taler vi ikke om grundled/subjekt og objekter men beskriver placeringen med kl. 11, kl. 3 og kl. 7 med reference til uret og navneordenes fysiske placering på cirklen. Psykologisk virker det stimulerende for motivationen, at budskabet ikke kompliceres med sprogligt tekniske termer: Denne placering er valgt med udgangspunkt i den klassiske kasusopstilling efter dansk tradition: NOMINATIV NOMINATIV AKKUSATIV AKKUSATIV --- DATIV DATIV Således kan kl. 3 positionen trækkes til venstre, på linje med nominativ og dativ, hvorved man får den klassisk danske kasusopstilling. Havde man derimod foretrukket den tyske kasusopstilling, ville kasuscirklen se således ud: NOMINATIV NOMINATIV --- DATIV DATIV AKKUSATIV AKKUSATIV Genitivs funktion Genitiven, har i moderne sprogbrug ingen funktion i forhold til handlingen- /udsagnsordet. Den tjener primært til nærmere at beskrive/definere et foran stående navneord/sætningselement: Der Sohn leiht den Wagen eines Freundes. Links und rechts des Weges Am Gipfel des Berges fliegen die Adler. 7
11 Kasusfølelsen Gennem træning bemærker den studerende hurtigt handlingens muligheder for at tilknytte sig et, to eller tre elementer/navneord, samt disses indbyrdes forhold. Via den fysisk optiske opfattelse optrænes dermed et følelsesmæssigt forhold til sætningsstrukturen. Dette forhold skal dyrkes gennem et utal af øvelser. Navneordet bærer i sig selv en betydning. Artiklen/kasusmærket tilføjer navneordet en funktion i forhold til handlingen og sammenbinder dermed sætningen. Der opstår således spontant en fornemmelse om tre forskellige ord med hvert sin betydning: der Freund vennen gør noget den Freund vennen er genstand for handlingen dem Freund vennen tilføres noget nyder godt± af handlingen den, som handlingen er rettet mod Eksempel: Der Freund kommt zu Besuch Der Bruder holt den Freund vom Bahnhof ab Der Bruder reicht dem Freund den Kuchenteller der Freund den Freund dem Freund = vennen gør noget. = vennen er genstand for handlingen. = vennen tilføres noget, nyder godt± af handlingen, den som handlingen er rettet mod. Dativ kan beskrives på flere måder. Tyskerne har gennem den sproglige opvækst udviklet en følelse for dativ, som er vanskelig at gengive på dansk, hvor vi ikke har en tilsvarende klar form. Ofte erstatter vi på dansk dativen med et forholdsordsled. 8
12 Introduktion af femininum og neutrum Køn/genus. Til den sproglige helhed hører også hunkøn og intetkøn. I nogle tilfælde synes ordets køn at være forbundet med en vis logik. For den indfødt tysktalende er kønnet en naturlig substans af ordet, som etableres fra barnsben og som kun sjældent er forklarlig. Hovedretningslinjer for kønsbestemmelse: Kønsbestemmelsen beror på 1. en naturlig indikation der Mann die Frau das Kind der Stier die Kuh das Vieh Der er skrevet meget om navneordenes kønsbestemmelse, og man kunne få den opfattelse, at det er grammatikerne, som har indført kønsbestemmelsen efter særligt udtænkte regler. I virkeligheden er det lige omvendt. Navneordene har altid båret deres køn som en iboende del, skabt af de indfødte. Efterfølgende har grammatikerne søgt at sætte kønsbestemmelsen i system. Siden reformationen har den evangeliske kirkes virke støttet den sproglige indsats. Grammatikerne har påvirket sproget; men den sproglige grundstruktur er over årtusinder skabt af 2. navneordets klangfylde der Baum die Farbe das Haus kønnet er ikke forklarligt der Tisch die Hose das Zimmer der Zahn die Milch das Holz der Käse die Butter das Bier der Satz die Zeile das Wort suffixer..ei die Brauerei..heit die Freiheit..keit die Tätigkeit..schaft die Eigenschaft..ung die Wohnung..ur die Kultur..ät die Intensität..ion nz 3. formelle dannelser, fx die Station die Konkurrenz die Toleranz afledninger af et verbums stamme: der Kauf, der Anspruch, der Ruf diminutiver: das Mädchen (afledt af die Magd ), das Fräulein, das Häuschen navneord afledt af infinitiver: das Versprechen, das Bestehen, das Rauchen Ved sammensatte navneord retter kønnet sig efter sidste del af sammensætningen: die Wagentür der Wagen die Tür die Autobahn die Bahn das Auto der Uhrzeiger der Zeiger die Uhr das Weizenbier der Weizen das Bier Med navneordenes køn følger også artiklen. Dermed får kasuscirklen følgende udseende: Det er ikke artiklen, der giver ordet køn; artiklen er blot med til at markere kønnet og positionerer samtidig navneordet i forhold til handlingen. Kønnet skal opfattes som en del af navneordet - det ligger så at sige inde i navneordet. Artiklen ændrer sig i takt med navneordets position i forhold til handlingen. Artiklen afspejler navneordets køn og dets funktion i sætningen. der die das ein eine ein NOMINATIV dem der dem einem einer einem DATIV -t -en den die das einen eine ein AKKUSATIV 9
13 Kortsamlingen suppleres med et antal kort med blå, røde og grønne navneord fra Ordkort - Funk., Subst. p10 og Ordkort - Funk., Verber p10. Herefter opbygger de studerende sætningsstrukturer for hinanden. En lægger kortene op på cirklen, en anden fra gruppen siger sætningen. Mann Käufer Zeitung Verkäuferin Auto Fahrkarte Wahrheit Kind Plan Zelt Milch Boot Bruder Vater Freundin Lied Inserat der die das ein eine ein dem der dem einem einer einem Saft Freund -t -en zeig.. kauf.. erklär.. hol.. bring.. trink.. druck.. Weg Zusammenhang Mutter den die das einen eine ein Rechnung Mitarbeiter Eltern Buch Wagen Haus Quittung Beweis Schwester Erfolg Freude Wein Brief Frau Geldschein Bier Fahrrad Udleverer blanke cirkler og kort til navneord. Efter fri fantasi og ordbogsopslag skriver de studerende med blå, rød, grøn og sort skrift egne ord og lægger kortene op i sætningsstrukturer. 10
14 Artiklernes og navneordenes flertal/pluralis Navneordene betegner personer, ting og begreber. Langt hovedparten har såvel en entals- som en flertalsform, idet de er tællelige. Flertalsformens dannelse beror på et klangfænomen og finder sted ved endelsestilføjelse og/eller omlyd. Enkelte navneord har dog samme form i ental og i flertal; de markeres ved ordbogsopslag med -. På tysk skelner vi i ental mellem de tre køn/genus. I flertal er de tre køn derimod smeltet sammen i en fælles artikel: der die das die ein eine ein NOMINATIV -t -en den die das die einen eine ein AKKUSATIV dem der dem den +n einem einer einem DATIV Læg mærke til flertalspositionen i dativ ( kl 7 ). Her tilføjes der et ekstra -n på flertalsnavneordet, hvis flertalsformen ikke i forvejen ender på -n. Dette er i praksis en sikkerhedsventil, for at der ikke skal opstå forveksling mellem akkusativ/hankøn og dativ/flertal som følge af artikelsammenfaldet. Hovedlinjer for navneordenes flertalsendelser: mask. fem. neut. der Hof/die Höfe die Blume/die Blumen das Zelt/die Zelte ( )-e -e der Stuhl/die Stühle die Regel/die Regeln das Haus/die Häuser -er -(e)n -er der Brief/die Briefe die Frau/die Frauen das Kind/die Kinder der Mann/die Männer die Tür/die Türen das Lied/die Lieder sg. pl. sg. pl. -el -el } } der Spiegel/die Spiegel das Siegel/die Siegel -en ( )- -e -en der Wagen/die Wagen die Maus/die Mäuse -er -er - der Bruder/die Brüder die Hand/die Hände das Zimmer/die Zimmer -chen der Lehrer/die Lehrer das Mädchen/die Mädchen -(e)n * - -lein *der Kunde/die Kunden die Mutter/die Mütter das Fräulein/die Fräulein *der Soldat/die Soldaten die Tochter/die Töchter fremmedord -s *der Herr/die Herren das Auto/die Autos * n-bøjning tilføjer -(e)n i alle bøjede former. Det drejer sig om: Hankønsord, der ender på -e og udtrykker levende væsner: der Kunde, der Kollege, der Däne, der Junge Hankønsord med tryk på sidste stavelse og som er af fremmed oprindelse: der Lieferant, der Soldat En gruppe enstavelsesord/hankøn: der Herr, der Bär, der Fürst 11
15 Logik omkring verber med dativ I den klassisk grammatiske fremstilling opererer man med en række verber, som knytter objektet til sig i dativ, eller som det ofte udtrykkes på dansk: styrer dativ. Denne egenskab anses i almenhed som en afvigelse, der bør læres udenad. Opstiller man disse verber på kasuscirklen ud fra et kriterium, som den, der nyder godt± af handlingen eller den, som tilføres noget, forekommer strukturen alment ganske logisk og udgør dermed ikke nogen undtagelse fra en analyseregel: der Mitarbeiter hilft Der Mitarbeiter hilft dem Buchhändler Dem Buchhändler hilft der Mitarbeiter dem Buchhändler der Freund antwortet Der Freund antwortet dem Chef Dem Chef antwortet der Freund dem Chef der Sohn dankt Der Sohn dankt der Tante Der Tante dankt der Sohn der Tante 12
16 Tilsvarende udtrykker nedenstående handlinger et forhold som nyder godt ±/tilføres : der Einsatz Ehrlichkeit dient nützt einem Zweck der Liebe Geldmangel der Bruder droht (se side 15) begegnet dem Fortbestehen einem Freund Rauchen das Haus schadet gefällt der Gesundheit dem Freund der Wagen die Kamera folgt gehört der Straβe dem Bruder die Leistung imponiert dem Vater 13
17 Manglende klarhed I nogle tilfælde er det som dansker vanskeligt at vurdere, om objektet knytter sig til kasuscirklen i positionen kl. 3 eller kl. 7. Dette skyldes, at vi ikke altid har helt fat i den betydning, tyskeren føler for handlingen. Vi har en fejlagtig opfattelse af ordets betydning på tysk. I nogle tilfælde tillægger vi ordet en human-funktion og falder derfor for en kl. 7 position. I disse tilfælde må man affinde sig med, hvordan der reageres spontant på tysk, og notere sig, at sådan forholder tingene sig. Eksempler: die Mutter Die Mutter tröstet den Sohn Den Sohn tröstet die Mutter tröstet den Sohn der Abteilungsleiter Der Abteilungsleiter fragt den Mitarbeiter Den Mitarbeiter fragt der Abteilungsleiter fragt den Mitarbeiter der Vater Der Vater beruhigt das Kind Das Kind beruhigt der Vater beruhigt das Kind Den sproglige struktur fungerer primært teknokratisk/non-humant; fx Es schmerzt mich. Es freut den Vater, dass der Freund kommt. Undertiden skaber det klarhed, hvis man i stedet for et humant ord indsætter et tingord: fx Der Vater besucht den Freund. Der Vater besucht das Museum. Men ikke alle verber kan forbindes med tingord, fx trösten, fragen og beruhigen. I disse tilfælde må man bemærke sig, hvorledes sætningskonstruktionen ser ud. 14
18 Den manglende klarhed finder man ofte begrundelse for i en upræcis/uklar opfattelse af ordenes betydning hos danskeren; fx verberne treffen og begegnen, der begge oversættes til dansk med møde. Men denne opfattelse af ordene er utilstrækkelig: treffen dækker bedst den danske opfattelse af betydningen at møde, aftalt eller hændeligt. trifft treffen Eksempler: Der Vater trifft den Freund am Bahnhof Peter und Ingo treffen den Torwart im Sportverein begegnen indebærer hos tyskeren betydningen af det tilfældige, det skæbnesbestemte møde. Dermed kobler det naturligt op til dativen: den, der tilføres noget, nyder godt ± af situationen. begegnet begegnen Eksempler: Der Schüler begegnet dem Lehrer im Park Er begegnet dem Chef auf dem Weg zur Arbeit 15
19 Den manglende parallelitet i opfattelsen af ordenens betydning slår også igennem på verbet fehlen : fehlen Som danskere opfanger vi hurtigt og let betydningen mangle. Her er vores oversættelse upræcis. Tyskerne forstår ordet fehlen som er ikke til stede. Vater fehlt fehlen Kind Eksempler: Dem Kind fehlt der Vater. Er arbeitet ständig im Ausland. Dem Schüler fehlt ein Bleistift. Dem Bruder fehlt das Geld. Dem Chef fehlt leider die Zeit. Was fehlt Ihnen? - Kann ich irgendwie behilflich sein? Kontroltjekket er klart, jfr. det første eksempel: Der Vater fehlt. Faren mangler = faren er ikke til stede dem Kind er altså den, for hvem faren mangler, den handlingen er rettet imod. Ud fra en traditionel dansk analyse opfatter vi barnet som grundled og faren som genstandsled; idet vi på mundret dansk ville sige barnet mangler/savner faren. Her kan de grammatiske strukturer altså ikke overføres parallelt mellem sprogene. Vi må som sprogbrugere tage det korrekte afsæt i verbernes betydning på det aktuelle sprog; her tysk. 16
20 Ordstilling I princippet opfattes navneordene via artiklen/kasusmærket som faktorer, og rækkefølgen burde derfor ud fra en matematisk tankegang være ligegyldig. I praksis gør dette sig ikke helt gældende. Der er gennem sprogets rytme opstået hovedretningslinjer for sætningens ordstilling. Den kan grafisk beskrives således: Pilenes tykkelse og størrelse er udtryk for den indbyrdes hyppighed. Ordstillingen er afhængig af den kontekst, hvori ordvalget indgår. 17
21 Sammenskrivning af kasusopstillingen Af praktiske årsager, begrundet i anvendelse af alment tilgængelige grammatikker og opslagsværker, må vi ombryde kasusopstillingen fra cirkelform til den klassisk kendte rektangulære opstilling og tilføje de latinske kasusbenævnelser: I stedet for kl. 11 : nominativ; i stedet for kl. 3 : akkusativ; og i stedet for kl. 7 : dativ. der die das die ein eine ein NOM den die das die einen eine ein AKK dem der dem den +n einem einer einem DAT NOM AKK GEN DAT der die das die ein eine ein den die das die einen eine ein des +s der des +s der eines +s einer eines +s dem der dem den +n einem einer einem Genitiven er den beskrivende kasus GENITIV beskriver/definerer det foranstående ord/led nærmere og har således ikke nogen direkte relation til kasuscirklen Og frem til den klassiske struktur: DEFINIT/bestemt INDEFINIT/ubestemt NOM der die das die ein eine ein AKK den die das die einen eine ein GEN des +s der des +s der eines +s einer eines +s DAT dem der dem den +n einem einer einem Kasusstrukturen kan med fordel trænes ved at oplægge en kasuskabale (se nedenfor, side 24) på det blanke bord. Dermed opnås en teknisk grundfærdighed. Opfattelsen af kasus skal gerne bero på en forståelse og en følelse for betydning - ikke alene på grammatisk teknik. 18
22 Nutid/præsens Tider og udsagnsordets personbøjninger For at skabe tryghed i sprogindlæringen er det vigtigt, at man ikke komplicerer læringsprocessen unødvendigt. Passivkonstruktioner, tider, former og uregelmæssige bøjninger kan man udmærket udskyde til et senere tidspunkt i den sproglige proces, når den studerende føler overskud, behov og motivation til også at gå på oplevelse i denne dimension af sproget. I opstartsforløbet har vi fokuseret på tredje personformerne. Disse generelle former gør det overskueligt at finde forståelse for funktionen i entals- og flertalsformerne: -t -en schreibt schreiben geht gehen betyder: der er én, der skriver betyder: der er flere, der skriver betyder: der er én, der går betyder: der er flere, der går * ist der er én, der er * sind der er flere, der er * Disse former er ganske vist uregelmæssige, men vi finder dog tydeligt entals- og flertalsmærkerne, -t og -n. Verbalgalgen De generelle entals- og flertalsformer (tredje person) dækker ikke alle sproglige behov. I ental har vi de unikke former, der forbindes med jeg og du. NUTID svag bøjning/ingen stammeændringer -t -en -*t -en stærk bøjning/muligt vokalskift i stamme* ich -e ich -e du -st ihr -t du -*st ihr -t Der er kun én ich, og jeg står inde for mine handlinger/tilsagn. Dette udtrykkes tydeligt med endelsen -e som knytter jeg tæt sammen med handlingen ; fx Ich komme gleich. Du er en speciel tiltaleform til vore nærmeste. Den understreger den nære relation mellem personer, hvilket udtrykkes gennem endelsen -st på verbet; fx Du kommst also mit? *Mulige vokalskift: a - ä au - äu e - i/ie o - ö I flertal har vi på dansk tiltaleordet I - på tysk ihr. Handlinger, forbundet med tiltaleordet ihr får endelsen -t ; fx Wann kommt ihr? Tiltaleformen ihr anvendes kun over for grupper/forsamlinger, hvor man individuelt tiltaler alle tilstedeværende med du ; ellers anvendes tiltaleordet Sie. På tysk er den almindelige tiltale mellem voksne Sie. Denne form opfattes som en flertalsform og udløser således endelsen -en på handlingen/verbet. Hvor vi som moderne danskere almindeligt tiltaler hinanden med du, skal vi på tysk være opmærksomme på at anvende Sie ved tiltale af en voksen, med mindre andet er aftalt eller situationen lægger meget klart op til det. Tiltaleformen Sie er at opfatte som en almen flertalsform (en dagligdags respektform). Samtidig er der anledning til at understrege betydningsforskellen mellem: -t sie kommt -en sie kommen Sie kommen 19
23 Hjælpeverber i nutid Hjælpeverber anvendes bl.a. til at danne forskellige tider og former. Hjælpeverberne har en høj anvendelsesfrekvens, hvorfor de bøjningsmæssigt har været udsat for en stærk påvirkning/slitage. NUTID/præsens sein haben ist sind hat haben ich bin ich habe du bist ihr seid du hast ihr habt werden wird werden ich werde du wirst ihr werdet Sammensatte verber Verber med tryk i forstavelsen deles i helsætninger: 'aufstehen bestehen verstehen 'anfangen überzeugen da'beihaben Jeden Morgen steht er sehr früh auf. Uwe besteht die Prüfung mit einem guten Ergebnis. Er versteht den Text. Die Besprechung fängt um 14 Uhr an. Die Mitarbeiterin überzeugt die Interessenten von den Vorteilen des Produkts. Der Geschäftspartner hat alle Unterlagen dabei. Se også eksemplerne 5-8 på side 26. ' Trykstregen forekommer naturligvis ikke i skriftsproget, men tjener her (som i gloselister og ordbøger) til at tydeliggøre udtalen. Nogle opslagsværker (fx DUDEN Rechtschreibung) markerer den trykstærke stavelse med en prik under det betonede bogstav i stavelsen. 20
24 Forholdsord og kasus Præpositionel kasus en beskrivelse af præpositionernes indflydelse på navneordenes kasus Forholdsordene forbinder de fleste med remser, som mange gennem tiderne har elsket at hade, eller i det mindste har gjort ligegyldig grin med - fordi man med udgangspunkt i dansk fuldstændig har glemt forholdsordenes sproglige sammenhæng. Forholdsordene har en magisk kraft. Det/de navneord, der knytter sig til forholdsordet, styres kasusmæssigt af forholdsordet. Forholdsordene opdeles i to grupper: 1. dem, der obligatorisk (og uden nærmere forklaring) knytter en kasus til sig - akkusativ, genitiv eller dativ 2. dem, der afhængigt af situationen (de dobbeltregerende) udløser akkusativ, når der udtrykkes en ændring/noget dynamisk eller dativ, som udtrykker en tilstand/status quo/noget statisk. Kortfattet oversigt af forholdsordene: se næste side. Remselæren må anses som ulykkelig, for den skaber ingen sammenhæng, som afspejles i virkeligheden. Forholdsordene bruges enkeltvis og bør individuelt udløse en kasusreaktion, en refleks som hos den fødte tysker. I stedet for remser kan man med fordel udbygge kasuskabalens* artikelkort med forholdsord. Hent udskrift på forlagets hjemmeside. Under opbygningen af kasuskabalen lægges forholdsordene i bunker til venstre ud for den kasus, som de forbindes med. Forholdsordene, der knytter sig til såvel akkusativ som dativ, lægges i en bunke længst til venstre. I sammenhæng med forholdsordene spiller den objektive kasus (cirkelstrukturen) ingen rolle; sagt med andre ord: Er der et forholdsord, styrer det navneordets kasus. Er der intet forholdsord, træder kasuscirklen i funktion. Ved hjælp af kasuskabalen* lægger den studerende ind på rygraden, hvilken kasus det enkelte ord knytter til sig. Med regelmæssig og rigelig træning kan der opbygges en refleksfunktion, som spontant leder sprogbrugeren på det sprogligt rette spor. Således opstår gennem en modningsfase en reaktion på linje med det forhold, som den tysk indfødte har til emnet; en struktur som gennem barndommens mange gentagelser har fæstet sig som en refleks/fast udtryksform med forankring i en betydning. Omtale af sammensatte forholdsord som an. entlang, an. vorbei og an vorüber, efterstillede forholdsord og sjældnere forekommende forholdsord anses ikke som tilhørende de sproglige grundelementer. De må derfor overlades til omtale andetsteds. * se nedenfor stående afsnit om kasuskabalen, side
Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereFunktionsgrammatik med fokus på kasusfunktioner og verbalflektion
Sven Erik Bruun Funktionsgrammatik med fokus på kasusfunktioner og verbalflektion en genvej til sproglig forståelse til styrkelse af kommunikation på tysk - såvel mundtligt som skriftligt den, der udfører
Læs mere1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe.
sein i nutid sein i datid haben i nutid haben i datid ich bin ich war ich habe ich du hatte. werden i nutid ich werde werden i datid ich wurde 1 20 eins zwei drei 10 tabellen zehn zwanzig dreißig.. tal
Læs mereDer, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.
r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/
Læs mere1. sein i nutid (præsens)
Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir
Læs meresein = at være Nutid Datid Førnutid
GRAMMATISK OVERSIGT Hjælpeudsagnsordene (Øvelse nr. 1, 2, 3, 4 og 5) sein = at være 1. person ich bin war bin gewesen 2. person du bist warst bist gewesen 3. person er/sie/es ist war ist gewesen 1. person
Læs mere1. SEIN i nutid (præsens)
1. SEIN i nutid (præsens) 1. Er ist in der Stadt. 2. Wir oft in Österreich. 3. du morgen zu Hause? 4. Jan und Lara im Wald. 5. Das Wetter meistens schön in Italien. 6. Die Familie dieses Jahr in England.
Læs mereGrammatiske oversigter
Grammatiske oversigter HJÆLPEUDSAGNSORDENE at have = haben Nutid Datid Ental 1. person ich habe hatte 2. - du hast hattest 3. - er/sie/es hat hatte 1. person wir haben hatten 2. - ihr habt hattet 3. -
Læs mere6. Navneord i ental (substantiver i singularis)
6. Navneord i ental (substantiver i singularis) M = Maskulinum (hankøn) F = Femininum (hunkøn) N = Neutrum (intetkøn) Ubestemt kendeord ein eine ein Bestemt kendeord der die das Sæt følgende navneord i
Læs mereTYSK. Funktionsgrammatik med fokus på kasusfunktioner og verbalflektion
Sven Erik Bruun TYSK Funktionsgrammatik med fokus på kasusfunktioner og verbalflektion en genvej til sproglig forståelse til styrkelse af kommunikation på tysk - såvel mundtligt som skriftligt den, der
Læs mereScreening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind
Screening i tysk Navn: Vejledning Start med at læse teksten på side 1. Lav herefter de efterfølgende opgaver. Du skal lave alle opgaver. Du har 75 minutter til at lave screeningen. Tilladte hjælpemidler
Læs merehaben = at have Nutid Datid Førnutid Ental: 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt sie/es
GRAMMATISK OVERSIGT Hjælpeudsagnsordene haben = at have Nutid Datid Førnutid 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt 1.p. haben hatten haben gehabt
Læs mere1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger
5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne
Læs mereandre kort lægges i bunden af bunken. Den, der har flest rigtige, når alle kort er taget, har vundet.
instruktioner til kopiark G2, G3 og G4 s.175-180 Wir spielen Grammatik - bestemt form (G2) og ubestemt form (G3) Kopiér arbejdsblad a og b, så de bliver for- og bagside på et ark karton. Du har nu et arbejdsblad
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs merePeriodemål 7.-9. klasse
Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene
Læs mereTYSK GRAMMATIK Basisoversigt
TYSK GRAMMATIK Basisovsigt () SEIN (at være) (var) ich bin war du bist warst sie ist war wir sind waren ihr seid wart sie/sie sind waren HABEN (at have) (har) (havde) hatte du hast hattt sie hat hatte
Læs mereKlaus blieb ihr bester Freund. Klaus blev ved med at være (forblev) hendes bedste ven.
KASUSBRUG Nominativ 507 Grundleddet (se 2) i en sætning står i nominativ: * Vor mir stand ein alter Mann. Foran mig stod en gammel mand. Hvis der i en sætning findes både et foreløbigt og et egentligt
Læs mereRejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk
- Essentielle Können Sie mir bitte helfen? At spørge efter hjælp Sprechen Sie Englisch? At spørge efter om en person snakker engelsk Können Sie mir bitte helfen? Sprechen Sie Englisch? Sprechen Sie _[Sprache]_?
Læs mereDer goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN
Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen
Læs mereÅrsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16
Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk
Læs mereDie ersten Schritte. Das bin ich. Ich heiße und ich. wohne in. Ich bin Jahre alt und. ich gehe in Klasse. Mein Hobby ist. Meine besten Freunde heißen:
Das bin ich Ich heiße und ich wohne in. Ich bin Jahre alt und ich gehe in Klasse Mein Hobby ist Meine besten Freunde heißen: Sæt streger imellem de sætninger der betyder det samme. Jeg bor i Berlin. Hvor
Læs mereÅrsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2018/19
Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2018/19 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk
Læs mereTALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien
TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare
Læs mereÅrsplan for Tysk i 8. klasse for skoleåret 2013-14
Materiale: Tekstbog: Alles Klappt! 2, Forlag Gyldendal Arbejdsbog: Alles Klappt! 2, Forlag Gyldendal Tysk Øvehæfte 3: Forlaget Sprogbøger Film: Operation Walkyrie Sophie Scholl Lærer: Eva Suhr Årsplan
Læs mereÅrsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15
Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale
Læs mereNeonweiß. Kopiark 28. Die Jahreszeiten
Kopiark 28 Neonweiß Lyt til sangen og syng med. Skriv, hvilken årstid sangen foregår. Skriv, hvilke ord der bruges til at beskrive årstiden: Neonweiß gießt sich die Sonne übers Eis. Schattenlos eiskalte
Læs mereLOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning
LOLA RENNT Et undervisningsforløb til film og bog Lærervejledning LOLA RENNT handler om Lola, der løber for livet, nærmere bestemt kæresten Mannis liv. Han skal bruge en masse penge meget hurtigt, ellers
Læs merePræsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx
Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning
Læs mereHovedudsagnsord i datid
Hovedudsagnsord i datid Hvis du engang før har skullet lære at bøje tyske udsagnsord i datid, har du måske lært, at der fandtes "svage" og "stærke" verber, som i datid havde hver sit sæt endelser, som
Læs merePå dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse
Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:
Læs mereTysk grammatik. Navn. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Tysk grammatik Navn Ole Due Nørre Nissum Skole 1 Det bestemte kendeord 2 Det ubestemte kendeord + ejestedord 3 Det personlige stedord 4 Det henførende stedord 5 sein 6 werden 7 haben
Læs mereLGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse
LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext
Læs mereMODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5. Modul 1 Trine Evald
MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5 MODUL 1 Modul 1 1. Præsentation af mig 2. Præsentation af en time: remser, oplæg, opgave eller spil 3. Hvordan bliver man dygtig? 1. Mod 2. Kunne finde rundt i skemaer
Læs mereSoul Kitchen Die Bruderbeziehung
Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias
Læs mereKarin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico
Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,
Læs mereRejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk
- Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? At spørge efter om en person snakker engelsk Können Sie mir bitte helfen? Sprechen Sie Englisch? snakker du _[language]_?
Læs mere1 A. In Ulm, um Ulm und um Ulm herum. 1 ei og ie. 2 u og ü. ei udtales som ai ie udtales som i (langt i)
1 A 1 ei og ie ei udtales som ai ie udtales som i (langt i) auf Wiedersehen sieben Lieblingsfarbe Radiergummi vier ich heiße weiß eins zwei drei mein deine Bleistift Wenn Fliegen hinter Fliegen fliegen,
Læs mereBegrüßung auf dänisch. Verabschiedung auf dänisch. Persönliche Vorstellung auf dänisch. Wichtige Sätze auf dänisch.
e Wörter Die dänische Sprache gehört zu den skandinavischen. Sie wird vor allem in Dänemark und Grönland gesprochen und hat einige Anglizismen in Phrasen und Redewendungen. So heißt z.b. Hallo auf dänisch
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereDer Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana
Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk DEUTSCHE TAGESZEITUNG IN DÄNEMARK 30. JUNI 2011 Wir lieben Fußball Paulina(14) aus Ghana Es gibt nichts Besseres als Fußballspiele anzuschauen! Naja, außer man
Læs mereDER GRAMMATIK AUF DER SPUR 1
DER GRAMMATIK AUF DER SPUR 1 ARTIKLER OG KASUS 1 Nominativ Tegning. Vælg et emne du kan tegne eller hente billeder til i et program på computeren. Fx et menneske, et værelse eller et landskab. Tegn/hent
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug. Gut gemacht 2. Indhold. Forord
Indhold Side Emne Gut gemacht 2 Side Emne 1 Forord 2 Steckbrief 3 Die Familie 4-5 Sein i nutid og datid 6-7 Sein i førnutid og førdatid 8 Ordstilling 9 Rätselseite 10-11 Haben i nutid og datid 12-13 Haben
Læs mereTYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD
CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen
Læs merePeriode Emne Mål, metode, grammatik og materialer Uge 34 37 Du und ich
Periode Emne Mål, metode, grammatik og materialer Uge 34 37 Du und ich Overordnet mål: UVM fællesmål kunne præsentere sig selv skriftligt og mundtligt (navn, alder, Wie heisst du adresse ) Wir grüssen
Læs mereDen tyske sætningsanalyse
Den tyske sætningsanalyse KASUS SYMBOL SPØRG MED... LATINSK (DANSK) BETEGNELSE O Jeg...? (at...) Verballed (Udsagnsled) Nominativ X Hvem eller hvad + O? Subjekt (Grundled) Akkusativ (Nominativ) Δ Hvad
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2018 Institution Herning HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF netundervisning Tysk (netundervisning)
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereMindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.
Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin
Læs mereTysk årsfagplan 7. Klasse Privatskolen Nakskov 2016/2017
Periode Emne Mål, metode, grammatik, evaluering og materialer Uge 34 37 Du und ich Wir grüssen Simone interviewt Eine Reise durch Deutschland Overordnet mål: UVM fællesmål kunne præsentere sig selv skriftligt
Læs mereWallstickers Wandsticker
Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers
Læs mere4. Ich komme aus Dänemark. 5. Meine Telefonnummer ist 217 55 66. 6. Mein Lieblingsfach ist Englisch. 9. Ich spiele gern Handball.
repetition Kapitel 1, 2, 4 A Skriv et passende spørgsmål til hvert svar. 1. Ich bin 14 Jahre alt. 2. Ich heiße Miriam. 3. Danke gut. 4. Ich komme aus Dänemark. 5. Meine Telefonnummer ist 217 55 66. 6.
Læs mereBydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark
Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-
Læs mereALFABETISK GLOSELISTE
ALFABETISK GLOSELISTE A: af: von, aus + dativ aftensmad: Abendessen (n) alderdomshjem: Altersheim (n) alle: alle allerede: schon alt: alles annonce: Anzeige (f) -e arbejde: Arbeit (f) -en arbejde: arbeiten
Læs mereTYSK GRAMMATIK Ordklasser Udsagnsord Navneord Dansk: Tysk: Tillægsord Stedord Biord Bindeord Forholdsord Talord
TYSK GRAMMATIK A. ORD & ORDBOG 1. Ordklasser 1. Ordklasse & ordbog 2. Udsagnsord 1. Former 2. Tider 3. Udsagnsled, sammensat tid, hjælpeudsagnsord 4. Passiv 5. Mådesudsagnsord 6. Ordbog: navneform 7. Ordbog:
Læs mereGrammatikken skal automatiseres
Grammatikken skal automatiseres Af Hanne Lisbeth Pedersen, lærer emerita 66 Durch, für, gegen, ohne, wider, um. De fleste husker denne remse fra deres barndoms tyskundervisning. Mange steder lærer eleverne
Læs mereTYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD
CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen
Læs mereMeget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne
- Åbning Dansk Tysk Kære Hr. Direktør, Sehr geehrter Herr Präsident, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn
Læs mereMeget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne
- Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,
Læs mereTv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster.
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Rechtsradikalismus, Familie, Freundschaft, Zugehören Tysk 9.-10. klasse QR-kode Fører til posten i mitcfu Alle fotos er fra tv-filmen Tv-film, ZDF, 31.01.2017, 42 min, med danske
Læs mereTysk grammatik. klasse 6 af Trine Evald evald.dk
Navn: Tysk grammatik klasse 6 af Trine Evald www.trine evald.dk Grammatikark, hjælp til substantiver og kongruens, samt oversigt over uregelmæssige verber findes på hjemmesiden DETTE ER VERSION 3 Forord
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herning HF og VUC Hf - enkeltfag Tysk C fortsætter
Læs mereAmoklove. Pædagogisk vejledning www.cfufilmogtv.dk. Temaer: Kærlighed, forelskelse, ungdom Themen auf Deutsch: Liebe, verliebt sein, jung sein
Temaer: Kærlighed, forelskelse, ungdom Themen auf Deutsch: Liebe, verliebt sein, jung sein Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10 klasse SVT2, 2012, 10 min. Kortfilmen kan anvendes i forbindelse med temaer som jung
Læs mereTysk grammatik. for 6. årgang af Trine Evald evald.dk
Tysk grammatik for 6. årgang af Trine Evald www.trine evald.dk Grammatikark, hjælp til substantiver og kongruens, samt oversigt over uregelmæssige verber findes på hjemmesiden DETTE ER VERSION 3 Forord
Læs mereLübecker Weihnachtsmarkt
Lübecker Weihnachtsmarkt Was? Lübecker Weihnachtsmarkt Wann? 3. Dezember 2015 von 7.30 Uhr bis 21.00 Uhr Wo? Treffpunkt: Skolen på la Cours vej Læringsmål 1. At få et indblik i den tyske julekultur og
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for tysk 8.
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk I tysk i 8. klasse vil vi arbejde med følgende fem temaer: Mit Musik geht alles besser Familie
Læs mereMidlertidig lærervejledning til Momos Spätkauf
Midlertidig lærervejledning til Momos Spätkauf Denne vejledning indeholder de allermest nødvendige lærerinformationer til bogens første tre kapitler. Dokumentet består af en side til side-vejledning og
Læs mereLæringsmål: Ordforråd, kulturforståelse, kommunikative opgaver, grammatik.
Til læreren Niveau: udskoling Fag: Tysk Læringsmål: Ordforråd, kulturforståelse, kommunikative opgaver, grammatik. Værk: Der gestiefelte Kater, ARD 2009 (kan streames/lånes på MitCFU) 60 min. Spillefilmsudgave
Læs mereTysk grammatik. for 6. årgang af Trine Evald evald.dk. Grammatikark, oversigt over uregelmæssige verber findes på hjemmesiden
Tysk grammatik for 6. årgang af Trine Evald www.trine evald.dk Grammatikark, oversigt over uregelmæssige verber findes på hjemmesiden DETTE ER VERSION 2 Forord Tysk grammatik for 6. årgang Dette grammatikhæfte
Læs mereFranzi hat Geburtstag
Franzi hat Geburtstag Niveau 5. klasse Varighed 4-5 lektioner Om forløbet Forløbet tager afsæt i en kort film fra Goethe Institut London om anden Franzi, der fejrer sin fødselsdag. Med udgangspunkt i filmens
Læs mereAktionskette (side 4 i bogen)
Aktionskette (side 4 i bogen) Lærervejledning + nummererede instruktionsark til læreren på s. 2-3 + instruktioner til eleverne på s. 4-5 Formål Der er en række formål med denne øvelse. For det første er
Læs mereWeinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder
Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder MÅL: At styrke mit ordforråd i tysk At kunne lave en quiz om jul på tysk At kunne skrive og indtale en samtale om jul på tysk INDHOLD: Indhold 4 Find juleord
Læs merePersonlig Brev. Brev - Adresse. Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY 92926
- Adresse Herrn Peter Müller Falkenstraße 28 20140 Hamburg Deutschland Standard engelsk adresse format: modtagerens navn vejnummer + vejnavn bynavn + region/stat + postnummer. Jeremy Rhodes 212 Silverback
Læs merePersonlig Brev. Brev - Adresse. Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY Herrn Peter Müller Falkenstraße Hamburg Deutschland
- Adresse Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY 92926 Standard engelsk adresse format: modtagerens navn vejnummer + vejnavn bynavn + region/stat + postnummer. Jeremy Rhodes 212 Silverback Drive
Læs mereÅrsplan. Mundtlig kommunikation. Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik.
Årsplan Materialer: Grundbog: Du bist dran-fang an Emner:Das bin ich, Schule, Der Stadtbummel, Tierwelt, Freunde für das Leben, Blick auf Deutschland Diverse kopiark. Arbejdsbog: Pirana, Gut gemacht. Klasse:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk niveau B Thomas Steenbjerg
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR TYSK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR TYSK 015 Undervisningen følger de forenklede nye fælles mål for undervisningen i faget tysk - dog foretages undervisningen kun i 7., 8. og 9. klasse. Formål Formålet med undervisningen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Herning HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF netundervisning Tysk (netundervisning)
Læs mereDanske vejrudsigter i modtagervind
Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:
Læs mereSkriv den rigtige fom af det ubestemte kendeord (ein, eine, einen). Læg mærke til, om ordet er
G 1 a Kopiark Grammatik grundled og genstandsled A Ubestemt kendeord Skriv den rigtige fom af det ubestemte kendeord (ein, eine, einen). Læg mærke til, om ordet er grundled eller genstandsled, og hvad
Læs mereEin deutsches Requiem SANG
15 16 Ein deutsches Requiem SANG Johannes Brahms: Ein deutsches Requiem I Chor: Selig sind, die da Leid tragen, denn sie sollen getröstet werden. Die mit Tränen säen, werden mit Freuden ernten. Sie gehen
Læs mere13. Genstandsled (objekt) i akkusativ
13. Genstandsled (objekt) i akkusativ Når et navneord i hankøn er genstandsled, skal dets kendeord stå i akkusativ (einen/den) (Når et substantiv i maskulinum står som objekt, skal artiklen stå i akkusativ)
Læs mereSprogtilegnelse: Være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer
Fag: Målgruppe: Tysk 9.-10- klasse ARD, 2011 år, 90 min. Billederne i vejledningens bilag er fra tv-udsendelsen. Filmen omhandler den unge Liz, som pga. uoverensstemmelser med sin mor er bosat på en kostskole.
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereFredagsnyt d. 2. juni, Kære alle. Tillykke til årets konfirmander!
Fredagsnyt d. 2. juni, 2017 Kære alle Tillykke til årets konfirmander! I sidste weekend, på Kr. Himmelfartsdag, blev de sidste af de 13 elever i 7. klasse konfirmeret og sammen de havde en dejlig Blå mandag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Tysk valgfag HF Tysk fortsættersprog
Læs mereÅrsplan. Mundtlig kommunikation. Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt sprog. Deltage i samtale
Årsplan Materialer: Grundbog: Der Sprung 1 Emner: Hallo- Ich bin zwölf-mein Lielingssport- Meine Familie- Ein Länderquiz- Im Januar habe ich Geburtstag- Die Wochentage- Wer ist das- Ich sehe gern Fern-
Læs mereRejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk
- Essentielle Können Sie mir bitte helfen? At spørge efter hjælp Sprechen Sie Englisch? At spørge efter om en person snakker engelsk Can you help me, please? Do you speak English? Sprechen Sie _[Sprache]_?
Læs mereÅrsplan Tysk. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Tysk 6./7. klasse 2013-2014. Du bist dran 1 Textbuch
Årsplan Tysk Tysk 6./7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget tysk er et aktivt fag med en forventning om høj elevdeltagelse. Eleverne skal lære et helt nyt sprog og det kræver en del strukturering. Derfor vil
Læs mereFIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE
FIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE Program Præsentation af den nye skriftlige prøves opbygning og opgavetyper Bedømmelseskriterier Opgavetyper Eksempler på træningsopgaver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog
Læs mere14. Forholdsord med dativ
ØVELSE 5 Lav sætninger efter følgende mønster. (Husk at aus og bei styrer dativ!) ❿ Ich - die Schweiz - ein Rechtsanwalt. Ich stamme aus der Schweiz und arbeite bei einem Rechtsanwalt. 1. Jochen - das
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Karen Nylev
Læs mereFORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle
FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker
Læs mereProf. Dr. ABC Ordbog/Wörterbuch
Prof. Dr. ABC Ordbog/Wörterbuch VORWORT Eine kleine grammatische Anmerkung: Im Professor Dr. ABC Projekt soll es Spaß machen und leicht sein Sprachen zu lernen. Wir möchten die Schüler am Anfang nicht
Læs mereSauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen
& Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein
Læs merecollection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen
collection 2007 2008 søren holst Erik Ole Jørgensen fredericia.com collection 2007 2008 collection 2007 2008 collection 2007 2008 Børge mogensen hans j. wegner rud thygesen & johnny sørensen nanna Ditzel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Handelsgymnasiet i Roskilde, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereSpørg og svar. Navneord (substantiver) Kopiark 45a. Grammatik auf eigene Faust
Navneord (substantiver) Spørg og svar Alle personer har brug for 2 ting. Spørg hinanden, hvad personen har brug for. Din partner har svaret. Sæt en streg mellem personen og den rigtige genstand. Husk at
Læs mere