NR. 07 SEP 2011 UDGIVET AF HØREFORENINGEN. Tema: STUDIE- START. Stort jubilæumslotteri Mød en førstegansgbruger

Transkript

1 NR. 07 SEP 2011 UDGIVET AF HØREFORENINGEN Tema: STUDIE- START Stort jubilæumslotteri Mød en førstegansgbruger

2 lær dig selv at kende og mød andre unge med høretab tema Af MereTe engel fotos christian grønne før du Begynder på en uddannelse, er det en rigtig god idé at Lære dit HøreTaB godt at Kende. det Lyder MÅsKe KedeLigT, Men det BeHøVer det ikke at Være. Læs artiklerne i dette TeMa Med nicolai og ninna, så forstår du, HVad du får igen på selvtillidskontoen. start med at overveje 5 ting det handler om dig: i hvilke situationer har du svært ved at høre, og hvad kan du eventuelt selv gøre? Har du undersøgt, om nye hjælpemidler kunne være en idé? Hvor meget søvn har du brug for, og hvor meget støj kan du klare? Hvordan og hvornår vil du fortælle nye kammerater og lærere om dit høretab? skal du begynde på en videregående uddannelse, er det selvfølgelig også vigtigt, at du overvejer, hvordan du høremæssigt vil have det med de jobmuligheder uddannelsen giver. du kan evt. søge professionel hjælp hos en specialrådgiver (se artiklen sådan får du, hvad du har brug for i dette tema. Har du overvejet disse ting og talt med familie eller fagpersoner om det, er du allerede godt på vej til at blive en glad studerende, og det bliver nemmere at acceptere tingenes tilstand og få øje på alle mulighederne forude. selve det at acceptere høretabet kan være svært, en af måderne er at gøre som ninna. Hun tog med på Høreforeningens ungdomslejr og mødte andre unge med høretab. nicolai fik en masse ud af et år på frijsenborg efterskole. og husk. det er aldrig for sent. ninna var et godt stykke henne i sine studier, før hun blev bevidst om, at hun både havde brug for andre unge at identificere sig med og for nye hjælpemidler, så du kan sagtens gøre noget ved tingene, selv om du allerede er i fuld gang med dine studier bedre sent end aldrig. God fornøjelse med læsningen. Du kan evt. tage dette temablad ud af Hørelsen og gemme det 21

3 da Ninna blev ven Med SIt høretab i TeenageÅrene Var ninna engelbrecht VoLdsoMT frustreret over sit Høre- TaB. i dag har hun lært At leve med det. Hun elsker sit studie og ser Masser af MuLigHeder i fremtiden. Det har taget Ninna Engelbrecht (i midten) lang tid at opdage de muligheder, hun har for støtte til sit jurastudie Jeg kan godt stadig blive vred over, at det lige skulle være mig, der skal leve med et middelsvært høretab, siger ninna med et stort smil. Men vreden kommer efterhånden sjældent, og jeg finder hurtigt vej ud af den igen. Jeg har fået meget mere selvtillid, end jeg have for få år siden. Vi sidder med to store glas kaffe hos paludan en hyggelig café og boghandel midt i København lige over for universitetet, hvor ninna læser jura på 4. år. Jeg sidder over for en ung kvinde på 26 år, der udstråler ro, overblik og imødekommenhed. det er umiddelbart svært ved at forestille mig, at hun for bare få år siden havde problemer med selvtilliden. nogle at identificere sig med Men sådan var det altså. Jeg var virkelig frustreret i mange år, slår ninna fast. Både hendes mor og hendes meget ældre bror har også et høretab, men det hjalp ligesom ikke ninna. Jeg manglede nogle på min egen alder at identificere mig med, siger hun. i løbet af gymnasietiden blev ninnas hørelse markant dårligere, og hun var efterhånden tvunget til at bruge de høreapparater, som hun længe havde haft liggende hjemme i skuffen. Men selv med dem på var der en del, hun ikke fik med. Jeg har efterfølgende spurgt min mor, hvorfor hun ikke talte med lærerne om det. Hun svarede, at jeg havde så svært ved at acceptere mit høretab, så hun var bange for, at jeg gik helt i baglås, hvis hun skubbede på. det måtte ske i mit eget tempo. Men selv om ninna ikke fik alt med, så klarede hun sig godt i gymnasiet. derfor fik hun aldrig andre hjælpemidler end høreapparaterne. kunne ikke høre spørgsmålene efter gymnasiet flyttede ninna fra Thisted til Købehavn for at læse jura på universitetet. Hørelsen gik det fortsat støt ned ad bakke med, men hverken hun selv eller hendes familie tænkte over, at hun måske kunne få nogle hjælpemidler og andre former for støtte ganske gratis. da jeg fyldte 18 år stoppede kontakten til ppr jo, som den gør for alle. nu var det pludselig mit eget ansvar at søge om eventuelle hjælpemidler. Men det faldt mig ikke ind, siger ninna. i dag, hvor hun ikke for noget i verden ville undvære sit fm-anlæg og er rigtig glad for at have fået søgt om sekretærhjælp til det kommende semester, kan hun godt ærgre sig lidt over, at hun heller ikke brugte hjælpemidler det første år på jura-studiet. Jeg er da helt klart gået glip af meget. Til forelæsningerne satte jeg mig helt op foran og mundaflæste, men jeg forstod ikke spørgsmålene fra de andre elever. det betød, at jeg aldrig selv spurgte om noget. Jeg var jo bange for at komme til at gentage et spørgsmål, som underviseren allerede havde svaret på, siger ninna. ungdomslejr og hestehale Men hvad fik ninna til at ændre holdning til hjælpemidler? efter det første år på jura var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet havde valgt det rigtige studie, så jeg tog orlov og rejste ud og boede hos min bror, som arbejdede i Kina på det tidspunkt. da jeg kom hjem fortsatte jeg på jura, men på et nyt hold. Jeg tænkte stadig ikke i hjælpemidler, og jeg fik ikke fra starten fortalt mine nye medstuderende om mit høretab. det var dumt, siger ninna. Men så skete der pludselig noget. ninna meldte sig lidt presset af sin mor ind i Høreforeningen og tog med på ungdomslejr. det var første gang, jeg mødte andre unge med høretab. de læste og arbejde med interessante ting og have hørende kærester. det var virkelig en øjenåbner for mig. Man kunne altså godt blive til noget, selv om man havde et middelstort høretab, fortæller hun. Tilbage på jura igen, mødte ninna op med håret i hestehale, så høreapparaterne kunne ses, og med en følelse af at være ung med en masse spændende fremtid foran sig. nå, du har høreapparater. det skulle du da bare have sagt. Vi troede du var lidt arrogant. sådan sagde nogle af mine kammerater. siden den tid har jeg ikke skjult apparaterne, smiler ninna. sps hvad er det? da ninna først havde været på ungdomslejr og hørt om, hvordan de andre unge, der læste, brugte fm-anlæg og havde forskellige former for hjælp, tog hun med det samme kontakt til sps (specialpædagogisk støtte) på Københavns universitet. det er underligt, at jeg skulle læse på universitetet i to år, før jeg fandt ud af, at der var noget der hed sps, men sådan var det, siger ninna. Hun efterlyser mere synlighed omkring sps fra de danske læreranstalters side. Kunne fx godt tænke sig at sps, som jo kan formidle hjælpemidler til studerende med alle slags handicaps, var at finde på forsiden af universitets hjemmeside. ninna har bl.a. på et halvt års studieophold i skotland oplevet, hvordan skotterne meget tydeligere kommunikerer om muligheden for hjælpemidler og tager det som en selvfølge, at tingene skal være i orden. det er som om danmark er lidt bagud på det område. det vil jeg gerne arbejde på at gøre noget ved i Høreforeningens ungdomsudvalg, siger ninna, som er blevt formand for udvalget. derfor skotland studieopholdet på et halv år i skotland var fra ninnas side en måde at teste sig selv på. Menneskerettigheder og udlændingeområdet er det, der interesserer mig mest inden for jura. derfor vil det være naturligt for mig at skulle arbejde internationalt, så det måtte prøves af, siger hun. fordi det hele foregik på engelsk, fik hun fra starten sekretærhjælp i skotland, og det fungerede så godt, at hun nu har søgt om at få det herhjemme. det kommende semester bliver meget debatorienteret. det kan være svært for mig at følge med i, så derfor kunne det være rigtig nyttigt med sekretærhjælp (en medstuderende, der bliver betalt for at tage noter til ninna), siger hun. Eksamenstip fra Ninna Fortæl med det samme censor, at du har et hørehandicap. Det virker som en icebreaker, der får dig selv til at slappe af, fordi I lige småsnakker om noget andet end det, du skal eksamineres i. Og så er det praktisk, at han ved det. Jobs og det sociale ninna kunne også have søgt om Handicaptillæg, som er et pengebeløb hver måned til studerende, der på grund af et handicap ikke magter at arbejde ved siden af studierne. Men for ninna er det studierelevante arbejde meget vigtigt, både fordi hun kan lide det, og fordi det tæller, når hun efter studieafslutningen skal ud og søge arbejde. Lige nu arbejder hun i flygtningenævnets sekretariat, tidligere har hun arbejde i blandt andet indenrigsministeriet. det er altafgørende for mig at kunne have studierelevante jobs, derfor valgte jeg i stedet for handicaptillægget at søge om et ekstra su-klip, som giver mig lidt mere luft, siger ninna. socialt har hun altid taget med på alle rus-ture og sociale arrangementer. i dag er hun meget sammen med sine gamle gymnasieveninder fra Thisted, som er flyttet til København, et par andre jurastuderende, vennerne fra Høreforeningen og kæresten og hans venner. Jeg har fundet en god balance med det sociale og det faglige, så jeg får sovet mine 8 timer hver nat. det har jeg brug for, siger ninna. Ninnas ekstrahjælp FM-anlæg, som hun bruger både til gruppearbejde og til forelæsninger. E t halvt års ekstra SU betyder at hun kan tage 2 fag pr. semester i stedet for 3 for at undgå stress, der forværrer den tinnitus, hun også har. Sekretærhjælp til at tage noter fra næste semester Høreapparater naturligvis

4 NIcolAI tager det helt afslappet Jeg har ikke noget imod mit høretab. det kan selvfølgelig godt være irriterende, men jeg er aldrig sur over det. Jeg er bare vant til det, Jeg møder ham på nærum gymnasium lidt nord for København. Han viser rundt, hilser på de få ældre elever med helt nye studenterhuer, der går rundt og nyder, at de nu kan holde sommerferie. nicolai føler sig godt tilpas her, kan man mærke. i går var det ham og resten af 2.g erne, der var til translokation efter et År på frijsenborg efterskole Har ModneT nicolai neumann. Han KLarer gymnasiet Med Masser af HJæLpeMidLer, får fine karakterer og nyder det sociale liv Med KaMMeraTerne. at være færdige med årets eksaminer. i morgen er det 3.g erne, og skolen gør klar til fest. med én Ci nicolai er 18 år og har ci (cochlear implant) på begge ører, men lige nu bruger han kun det gamle, som han siger. det har han haft, siden han var 6 år og et af de første børn i danmark, der blev opereret og fik ci. det andet har han fået for nylig, og det fungerer ikke optimalt endnu, derfor ligger det hjemme i skuffen her i eksamensperioden. det skratter, hvis der fx kommer hår ind i det, og lyden bliver meget voldsom i løbet af en dag. det duer ikke, at jeg ikke kan høre lærerens spørgsmål til eksamen, så reelt hører han kun med det ene øre lige nu, men det går fint. når du interviewer mig, så mundaflæser jeg. Men jeg hører også det meste, siger han. det er nemlig gået meget fremad med nicolais hørelse, siden han fik sin første ci for 12 år siden og især året på frijsenborg efterskole har givet en masse lyttetræning. Jeg bruger stadig mit fm-anlæg i nogle timer og skrivetolk i alle andre, men hvis jeg fx har glemt mit fm-anlæg, så kan jeg faktisk godt følge med alligevel. det er noget nyt, siger nicolai og ser meget tilfreds ud. Han mener, at det både er årene på døveskolen på Kastelsvej, hvor han efter operationen kom i en klasse, hvor man brugte tale og støttetegn, men nok især året på frijsenborg efterskole, der har trænet hans evne til at lytte. på efterskolen skulle jeg jo lytte hele tiden, selv om jeg selvfølgelig også havde mit fm-udstyr. Men der var ingen tegn, så jeg fik virkeligd trænet, over forventning faktisk har nicolai kunnet høre mere og mere i de senere år, og her ligger nok en af grundene til, at han har det så afslappet med sit høretab. den anden grund er måske hans rolige temperament og hvilen i sig selv. Jeg er ret doven, siger han om sig selv. Men det er nok ikke hele sandheden, når man som nicolai er bedst til matematik og fysik og så alligevel får 12 og 10 til de afsluttende mundtlige eksaminer i henholdsvis engelsk og tysk. det gik over forventning, siger han med et smil. Hans resultater viser, at han har valgt rigtigt ved at tage imod de hjælpemidler, han synes, han har brug for og takke nej til andet, som han ikke synes, er nødvendigt. Jeg blev tilbudt støttetimer i engelsk og tysk, men jeg ville hellere have fagene sammen med mine klassekammerater, og jeg synes ikke, jeg havde de store problemer, men det er da klart et godt tilbud, siger han. skrivetolk til debatfag skrivetolk og fm-anlæg bruger nicolai til gengæld meget flittigt. inden han startede i gymnasiet, kom en ansat hos ppr hjem til ham, og sammen med forældrene snakkede de mulighederne for hjælpemidler igennem. nicolai kan stadig tegnsprog, som han jo udelukkende kommunikerede med, de sidste år inden han som 6-årig fik sin første ci. Men han valgte skrivetolk i stedet for tegnsprogstolk i gymnasiet. det handler om, at jeg er bedre til at læse hurtigt end til at aflæse en tolk hurtigt, siger han. sammen med kvinden fra ppr blev nicolai og familien enige om at afprøve en ordning, hvor han har skrivetolk i alle de humanistiske fag som dansk, samfundsfag, historie og sprogfag, mens han bruger fm-anlæg i de naturvidenskabelige fag som matematik og fysik. det fungere rigtig godt. i naturvidenskabelige fag er det mest læreren, der taler, og han har så en mikrofon om halsen. i de humanistiske fag er der meget mere samtale og debat, og det er nemmere at fange med en skrivetolk, forklarer nicolai. vær åben Men hvordan var det at starte i gymnasiet med en masse nye kammerater og så skulle skille sig ud ved at have hjælpemidler med? på frijsenborg havde vi snakket en del om, hvor vigtigt det er at få fortalt lærere og kammerater om høretabet helt fra starten. Jeg havde ikke rigtig mod til at fortælle om skrivetolkningen den første dag, men så fik jeg tolken til at stille sig op og gøre det, fortæller nicolai. fm-anlægget var han mere vant til at forklare nye lærere og elever om. Mine lærere her i gymnasiet vidste jo ikke, at jeg havde et høretab, så jeg skulle lige vise dem, hvordan de skulle have fm-mikrofonen om halsen og tale i den, siger han. i begyndelsen krævede det altså lige en indsats af ham selv, men i dag er det ikke noget, der fylder. nu spørger lærerne selv: skal jeg ikke have den der om halsen?, siger nicolai. Nicolai Neumann bruger bl.a. skrivetolk flittigt i sit studie. tag med til festerne også på det sociale område er det nicolais erfaring, at det betaler sig at være åben og komme til festerne helt fra begyndelsen. allerede i den første uge var der to fester. den ene kunne jeg ikke komme til, men den anden var jeg med til ligesom de fleste af de fester, der siden har været, Han tror, det er vigtigt at være med til så meget som muligt, når man begynder på en ny uddannelse. det er her man lærer hinanden at kende, siger han. nicolai har flest normalthørende venner fra gymnasiet og fodboldklubben, men han har også en del venner med høretab helt tilbage fra skolen på Kastelsvej og både normalthørende og kammerater med høretab fra frijsenborg efterskole. Jeg føler mig ikke isoleret på nogen måde. der er nogle caféaftner på gymnasiet, som jeg ikke går til, fordi der er for meget støj. Men det er ok, der er så mange andre muligheder for at mødes med vennerne, 24 25

5 de mest brugte Hjælpemidler og ordninger for studerende samtaler med specialrådgiver: Hvis du føler dig usikker på, hvilken uddannelse du skal vælge og i det hele taget har meget svært ved at acceptere tingenes tilstand eller gerne vil have hjælp til at fortælle din nye klasse om det at have et høretab, så kan du søge om hjælp fra en specialrådgiver. en specialrådgiver er uddannet socialrådgiver og har desuden specialiseret sig inden for høreområdet. optimale høreapparater: sørg altid for at have høreapparater, der fungerer godt og ikke generer dig. tolk: der er både mulighed for at søge om skrivetolkning og tegnsprogstolkning. sekretærhjælp: Hvis du har svært ved selv at tage noter, måske fordi du ikke kan mundaflæse samtidig med at du skriver noter, kan du søge om, at en medstuderende bliver betalt for at gøre det for dig. fm-anlæg: forelæseren eller læreren kan få mikrofonen om halsen, og du får lyden trådløst direkte ind i dit høreapparat. du kan også sætte en mikrofon på bordet ved gruppearbejde og pege mikrofonen hen imod den, der taler. du slipper helt for udenomsstøj. Andre former for tekniske hjælpemidler: Teleslyngeanlæg osv. studiestøttetimer 1: Hvis du har problemer med at følge fremmedsprogsfagene på din uddannelse, så kontakt din sps-vejleder. i kan søge om støttetimer. studiestøttetimer 2: Hvis du har behov for at få mere struktur på opgaveskrivning, hjælp til strategisk læsning af fagtekster m.m., kan du søge om studiestøttetimer. ekstra forberedelsestid til eksamen: Hvis du kan dokumentere, at du har brug for mere tid end dine medstuderende til eksamen, kan du søge om ekstra forberedelsestid. (Lige omkring dette skal ansøgningen sendes til dit uddannelsessted og ikke til uddannelsesstyrelsen, som de øvrige.) ekstra su-klip: Hvis dit høretab gør, at du skal bruge ekstra tid på studierne, eller du er syg i en periode, kan du søge om ekstra klip. handicaptillæg: er et månedligt beløb, som du kan søge, hvis du på grund af dit høretab ikke kan have studierelevant arbejde på en videregående uddannelse. det er ikke let at få handicaptillægget. det kræver meget dokumentation. Læs evt. ninnas overvejelser omkring handicaptillægget i artiklen i dette tema. (flere oplysninger på www. spsu.dk eller uddannelsesstyrelsen har nogle pjecer om tolkebistand, som du finder på www. spsu.dk/eud/vejledning/doeve.html sådan søger du: se artiklen: sådan får du, hvad du har brug for i dette tema. hjælpemidlerne er ikke dine egne Hjælpemidlerne hører til den enkelte uddannelsesinstitution. derfor skal du fx efter folkeskolens afslutning søge om nye hjælpemidler, når du starter på en ungdomsuddannelse og ligesådan, når du senere går i gang med en videregående uddannelse. det kan lyde lidt tosset og være lidt besværligt, men det sikrer også, at du får det nyeste udstyr og det du har behov for her og nu, som måske ikke er det samme som det, du havde behov for for to år siden. du har ret til støtte og hjælpemidler Husk på at den støtte og de hjælpemidler, som du har behov for at kunne studere på lige fod med alle andre unge, er noget du har ret til. Har du lyst til at kigge nærmere på de love, der giver dig de rettigheder, finder du dem lettest på Kilder side 6 og 7: Specialrådgiver Inger Riisager, Joan Klindt Johansen fra Høreforeningen og Stina Kjær Madsen fra Uddannelsesstyrelsen. Tips og tricks til undervisere Høreforeningen har kontaktet landets univer siteter og uddannelsesstyrelsen med gode råd til undervisere, som har elever med høreproblemer. Du kan læse rådene på hoereforeningen.dk under særligt for dig/undervisere. Sådan får du, hvad du har brug for du er under 18 år: du hører under ppr (pædagogisk psykologisk rådgivning). du bliver automatisk indkaldt til samtaler og tjek omkring høreapparater og hjælpemidler. du har en hørepædagog, som kender din hørekurve og dine behov. Men ændrer din hørelse sig, er det altid en god idé selv at tage kontakt til ppr. og er dit høretab nyt eller har du af en eller anden grund ikke kontakt med ppr, så spørg på din skoles kontor. de ved altid, hvordan du få fat i den lokale ppr. skal du i gang med en ungdomsuddannelse er det en god idé at tage din hørepædagog med til et møde med din uu-vejleder. uu-vejlederen ved en masse om, hvad der findes af ungdomsuddannelser og muligheder for dig men intet om høretab. din hørepædagog ved en masse om dit høretab, og du selv ved en masse både om dit høretab og om, hvad du kunne tænke dig at beskæftige dig med senere i livet. Tilsammen kan i lægge en plan for, hvordan du får indfriet dine uddannelsesdrømme og samtidig er realistisk i forhold til din hørelse og som ikke skader din hørelse yderligere på grund af for meget støj. når du skal ansøge om hjælpemidler, så få din hørepædagog til at hjælpe dig og ansøg altid i god tid, før du starter på en ny uddannelse. desuden er det altid en god idé at ringe til studievejlederen på de uddannelser, hvor du har søgt ind og fortælle, at du har et hørehandicap. det giver skolen mulighed for at forberede sig. Hvis du føler dig meget i tvivl om det hele, kan du ansøge om at få nogle timer hos en specialrådgiver, som ved en masse om, hvad det vil sige at være ung og have et høretab. du er over 18 år: du er voksen og skal selv sørge for at få tjekket, om din hørelse ændrer sig, selv sørge for at få udskiftet dine høreapparater og være opsøgende i forhold til andre hjælpemidler, som du får behov for. du skal altså selv være aktiv på en helt anden måde, end da du var barn. det er studievejlederen eller sps-vejlederen på uddannelsesstedet (sps står for specialpædagogisk støtte), du nu skal henvende dig til, og som skal hjælpe dig med at ansøge om nye hjælpemidler. studievejlederen og sps-vejlederen vil ofte være den samme person. Kontakt altid studievejlederen så tidligt som muligt inden studiestart. selv om du endnu ikke ved, hvilket fag du er optaget på, kan du godt prøve at henvende dig til studievejledningen og forberede dig ved fx at anskaffe et print af din seneste hørekurve og en frisk udtalelse fra en audiologisk afdeling eller din hørepædagog om dit høretab samt en beskrivelse af, hvad du tidligere har haft af støtte og hjælpemidler. dem, der i sidste ende skal bevilge hjælpemidler, ekstra su-klip eller anden form for støtte er uddannelsesstyrelsen (de hed tidligere su-styrelsen). de har meget travlt omkring studiestart, så det er vigtigt at få sendt de nødvendige oplysninger med ansøgningsblanketten med det samme, at få udfyldt den rigtigt sammen med sps-vejlederen samt ikke mindst at få sendt den af sted så hurtigt som muligt. Her skal du igen selv være aktiv, ellers risikerer du ikke at have hjælpemidlerne til studiestart, og det er ærgerligt. søger du fx om tolkebistand, kan det være en god idé at bede uddannelsesstedet om en forhåndsgodkendelse af, at du er optaget. Med den i hånden kan du nemlig sammen med din studievejleder/ sps være tidligere ude med din ansøgning om tolk og være mere sikker på, at det kommer i orden til studiestart