Budget FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE.

Transkript

1 Budget FORSLAG TIL EFFEKTIVISERINGER PÅ SUNDHEDS OG SENIORUDVALGETS OMRÅDE. Vi er midt i budgetfasen, hvor der sker en sammenholdelse mellem ønsker fra det løbende strategiarbejde og det realiserbare mulige inden for en kort årrække. Den nuværende opgave opfattes som en bunden opgave, hvor der uanset ovenstående skal ske en reduktion/effektivisering i den løbende drift, med virkning for en 3 årig periode. Netop den 3 årige sigt kunne måske kalde på en større knytning til de strategiske tanker i år 2 og 3 (ud over sundhedshus), så der blev signaleret en større udvikling frem for alene at se på den ordinærer drift i form af en passiv fremskrivning. Fra offentlig pleje til selvhjulpen??, vil der blive psykiske følgeudgifter?, hvilket vedrører flere punkter i oplægget. Forslag til dagsorden Kort opridsning af projektorienterede tiltag/afvikling (bl.a. pkt. 10) Kort opridsning af anlægsønsker (af og tilgang, bl.a. pkt. 2 sundhedshus) Gennemgang af effektiviseringsoplæg. Efterfølgende kommentarer om de enkelte punkter

2 Politikområde 7.01 Pleje og Omsorg Ad nr. 1, 2 og 3: Forslagene er teknikaliteter og udgør i effektiviseringerne kun et beløb på kr. går på ingen måde ud over servicen, såfremt planlægningsværktøjerne lever op til forventningerne. Ad nr. 4/Plejecentre ny budgettildelingsmodel: Effektivisering = afskaffelse af tomgangspladser vil få mærkbare konsekvenser for den daglige service, da plejecentrene fremover kun får afregning for belagte pladser (budgettet/penge følger borgerne). Forudsætning for at opnå en besparelse/effektivisering er, at der fragår 5 mio. kr. til en central pulje til særligt plejekrævende beboere har tidligere været finansieret af uforbrugte midler fra tomgangsboligerne. Den forventede effektivisering/besparelse = kr.. Problematik: Der vil være stor forskel mellem plejecentrene med tomgangspladser, hvilket de kvartalsvise ventelisteopgørelser klart illustrerer de enkelte plejecentre er i denne sammenhæng afhængig af den centrale planlægning og visitation, og de er desuden afhængig af boligselskabernes effektivitet med hensyn til at få genudlejet plejeboligerne. Alternativ: Ældrerådet kan foreslå, at der gøres noget effektivt ved de mange ledige ældre/plejeboliger, hvilket på årsbasis vil kunne give en besparelse på ca. 9 mio., hvis indtægtstabet fuldstændigt kunne elimineres (dette er ikke muligt p.g.a. dødsbobehandlingen, som måske også kunne gøres mere enkelt i relation til boligen). På lang sigt: Sammenhæng i boområder mellem ældreboliger og plejeboliger med stor grad af lokal tilknytning, og ikke flytning til lokale områder, hvor man ikke har historie. Blomstergården er en glimrende mulighed for at tænke i indtægtsdækket virksomhed. Ad nr. 5/Mad ved terapeut: Effektivisering = tilbud om rehabiliteringsforløb på kr. Hvis det er muligt, er det helt fint, men vil kræve, at 10% af hjælpsmodtagerne bliver selvhjulpne, hvad koster det i hjælpemidler Ad nr. 6/Pleje ved terapeut: Effektivisering = tilbud om rehabilitering, så flere bliver selvhjulpne effekt på kr.. Hvor stort sammenfaldet er med effektiviseringen under ad nr. 5 fremgår ikke, men det forudsættes, det er den samme terapeut til begge områder/opgaver. Hvordan sammenhæng er til, at alle fremtidige hjemmehjælpsmodtagere skal igennem et rehabiliteringsforløb, før de bevilges varig hjælp fremgår ikke af skemaerne.

3 Hvis rehabiliteringsforløbene ved tilkendelse af hjemmehjælp er effektive, vil det alt andet lige influere på mulighederne for på ny gennem rehabilitering at opnå nye effektiviseringsgevinster (der er nok grænser for, hvor tit disse gevinster kan hjemtages). Ad nr. 7/Omlægning af praktisk bistand: Effektivisering = træning før hjælp ved målrettet rehabiliteringsforløb, så flere bliver selvhjulpne. Effekt på kr. Det er ikke muligt i forslaget at se, hvad der er kalkuleret med ved lovændringen pr. 1. januar 2015, hvor alle ansøgere om hjemmehjælp skal gennem et rehabiliteringsforløb. Derfor er spørgsmålet det samme som nævnt under ad 5 og 6, om effektiviseringsgevinsterne kan hjemtages flere gange og er det de samme borgere, der er tale om? En hurtigere opfølgning efter f.eks. midlertidig rehabilitering er sikkert et område, hvor det at tage ydelser væk er problematikken. AD nr. 8/Visiteret nat,tilsyns og tryghedsbesøg Tryghed og egen stolthed er helt afgørende for ingen følgeudgifter, det var måske en ide med et opfølgningsskema før og efter, og en vurdering af følgeudgifter, hvis niveauet falder Ad nr. 9/Etablering af flexteam i plejen: Effektivisering = omlægning fra fastansatte til vikarkorps fra 92% til 70% fastansatte = effektiviseringsgevinst på kr. Overgang til flexteamet kan sikkert også være en fastansættelse, men grundkernen i personalestaben bliver markant reduceret. Umiddelbart skulle det give flere medarbejdere hos modtagerne, men det mener lederen ikke bliver tilfældet, måske tværtimod. Hvis størstedelen af effektiviseringsgevinsten fremkommer ved fx mindre brug af dyre vikarer fra bureauerne og en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse, er det selvfølgelig naturligt at hjemtage denne gevinst, men det kræver nogle helt specielle kontrakter for Flexteamansatte, specielt i relation til weekend, helligdage og ferier. Forslaget er ikke gennemskueligt og herunder hvilken virkning, det vil få for den enkelte bruger, men det kan vi spørge ind til i dialogmødet. Ad nr. 10/administrativt niveau: Effektivisering = etablering af nyt supersekretariat i CSO = effektiviseringsgevinst = kr. Denne centralisering medfører, at de decentrale enheder mister kompetencer og bliver mere sårbare, da både ledere og medarbejdere ikke fremover vil have medarbejder nært tilknyttet med administrative kompetencer. Serviceringen fra en central enhed til de decentrale enheder bliver på koncernens præmisser og ikke på de decentrale enheders præmisser trenden i flere effektiviseringsforslag i kommunen er, at centralisering giver de største resultater ved effektivisering, men er det rigtigt?

4 Politikområde 7.02 Sundhed og forebyggelse Ad nr. 1. Sundhedsområdet: Ud fra hvilken prioritering kan skæres årligt, der er ingen forklaring og det er derfor ikke muligt at kommentere. Ad nr. 2 Sundhedshus: Dette projekt er muligvis beskrevet og vi har senest fået høring om Aktivitetscentrene, som indgår i dette projekt, men det synes meget på skitseplan i forhold til en effekt allerede i Vi kan ikke bedømme effekten af et sådan sundhedshus. Ad. nr. 3 og 4 Tandpleje og sundhedstjeneste Generelt er det billigere at forebygge end reparerer, uden vi skal kommentere i øvrigt Ad nr. 5 Gangtest 5 timer pr. borger i gennemsnit virker effektivt og betryggende for borgerne. Kan der blive højere grad af interessesammenfald? Ad nr. 6 Selvafhentning For en gangbesværet er det nok ikke muligt men familie og bekendte kan hjælpe, og det er et lempeligt forslag når riget skal spare Ældrerådet John Robert Christensen Næstformand Eftertanke Tak for sidst (23. april 2015 på Torvegade) Jeg skrev i oplæg: Vi er midt i budgetfasen, hvor der sker en sammenholdelse mellem ønsker fra det løbende strategiarbejde og det realiserbare mulige inden for en kort årrække. Den nuværende opgave opfattes som en bunden opgave, hvor der uanset ovenstående skal ske en reduktion/effektivisering i den løbende drift, med virkning for en 3 årig periode. Netop det 3 årige sigt kunne måske kalde på en større knytning til de strategiske tanker i år 2 og 3 (ud over sundhedshus), så der blev signaleret en større udvikling frem for alene at se på den ordinære drift i form af en passiv fremskrivning.

5 Mødet med forvaltning og politisk udvalg. Vi var velforberedte og endnu engang mødte vi en anden dagsorden. I må undskylde at jeg afbrød forvaltningen, men igen begyndte vi på højtlæsning, på trods af vores fremsendte materiale, og ikke nok med det, men både vi og politikerne fik i sidste øjeblik (dagen før) fremsendt ekstra besparelser og nu også ønsker. Vi fik hurtigt fokuseret på vores punkter: Plejecentre ny budgetteringsmodel Flexteam Sundhedshus Aktivitetscentre med henvisning til bl.a. vores høringssvar og jeg må undres over kvaliteten i de fremsendt besparelsesforslag. Der kan effektiviseres for 17 mio. uden nedgang i service og med antagelse om en del brug af frivillige samt fra pleje til selvhjulpen, hvor der nok har været kontakt med frivillige, men intet er aftalt konkret om muligheder. At der i øvrigt spares 2,5 % i 2016 kan undre, når kravet er 1,5 % og først fra ,5 %. Ældrerådets rolle Vi kommer som dialog partner og inspirator og ikke som kritisk revisor. Vi skal ikke og har ikke kompetence på den forvaltningsmæssige drift. Derfor står vi noget alene, når den politiske side er meget lidt repræsenteret, det var måske hensigtsmæssigt, at have dialogmøde både på det politiske/visionære og det driftsmæssige plan. Vi kan se frem til stadig faldende indtægt til kommunen og stadig stigende udgifter til sundhed, grundet demografisk og aldersmæssig udvikling. Det kræver en meget meres visionær tilgang til opgaveområdet, så vi ikke blot bliver "salami"sparegruppe. Sparringspartner Hvis ældrerådet skal have en aktiv rolle i dialogen, må vi have et dokumentations materiale i form af Almen drift /antal ansatte Projekt drift / antal ansatte / åremål Anlægs drift og investering Disse fokusområder er skjult i en stor ugennemskuelig rapportering. Budget 2017 Lad os starte nu, hvordan ser budgethjulet ud, det kan godt være det bliver mindre, men vi kan påvirke de enkelte områder. At vi friholder ledelsen i 2016, er accepteret, men personale siden er også et budgethjul, hvor vi må se på leder, antal fast ansatte, konsulenter og projektansatte. Vi skal ikke bestemme over driften, men politisk må der opstilles nogle ønsker til sammensætningen. Ældrerådet

6 John Robert Christensen Næstformand