I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Transkript

1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 0.0 ABSTRACT INDLEDNING HISTORIOGRAFI DEN ROMANTISKE VIDENSKAB OM NATURENS HARMONISKE INDRETNING7 3.0 CHARLES DARWINS EVOLUTIONSLÆRE DISKUTERENDE ANALYSE: CHRISTIAN FREDERIK LÜTKENS 'DARWIN'S THEORI OM ARTERNES OPRINDELSE' Distinktionen mellem videnskab og kristendom Kritik af artsbegrebet Evolution gennem naturlig selektion Kritik af den videnskabelige metode og den manglende empiri KONKLUSION...19 LITTERATURFORTEGNELSE...22 Side 1 af 22

2 0.0 Abstract This project is an examination of zoologist Christian Frederik Lütken s reception of Darwin s work The Origin of Species. Lütken s approach to Darwin s work is expressed in his review of Darwin in the Danish scientific periodical Tidsskrift for populære fremstillinger af naturvidenskaben. The disagreement between researchers with respect to Lütken s reception of Darwin s theory is the starting point of this project. Where MSc. Mike Robson and BCom. Torben Wolf have categorized Lütken as against Darwin because of his alleged idealistic-romantic view on nature, Heidi Funder has, on the other hand, argued that Lütken was indeed very open-minded towards Darwin s theory on evolution, but that Lütken s sole objection was Darwin s lack of evidence. In this project I start by outlining the characteristics of the idealistic-romantic view on nature in order to examine how these are present in Lütken s comments on The Origin of Species. I find that there is no ground for maintaining that Lütken was under the strong influence of the romantic way of thinking but that he shows certain obligingness towards the theory even towards the arguments which are inconsistent with some of the essential romantic convictions. This obligingness is probably rooted in the fact that, despite the fact that Lütken is critical towards the way Darwin defines and works around the concept of species and that he finds the theories hypothetical and therefore unscientific, the theory does solve some of the difficulties which the scientists of the time faced when trying to explain the evolution in nature. Side 2 af 22

3 1.0 INDLEDNING How I wished that you believed in evolution, for I have always honoured your many great services in the cause of natural history to which we have both devoted our lives in our own ways. 1 Således skrev Charles Darwin ( ) i 1881 til sin danske kollega, professor i zoologi, Japetus Steenstrup ( ). Korrespondancen mellem de to naturforskere opstod i 1849, da Darwin henvendte sig til Steenstrup med ønsket om at få lov til at låne nogle rankefødder fra Zoologisk Museum i København. 2 Den 1. januar 1860 modtog Steenstrup et signeret eksemplar af Darwins værk Origin of Species (1859) 3 og blev således for første gang præsenteret for Darwins evolutionsteori. 4 Steenstrup var skeptisk, og som ovenstående udsagn også antyder, fik Darwin aldrig overbevist ham om, at naturen skulle kunne være genstand for evolution. Denne holdning var Steenstrup ikke ene om at indtage. Faktisk var det kun enkelte naturvidenskabsmænd i Danmark, der i årene kort efter udgivelsen ( ) offentligt erklærede sig tilhængere af teorien. 5 Størstedelen forblev skeptiske. Steenstrup var en hovedskikkelse i 1800-tallets zoologi- og universitetsmiljø i København, og han havde stor indflydelse på udformningen af naturvidenskaben som undervisningsfag. Selv da han blev afsat af sin direkte elev og samarbejdspartner Christian Frederik Lütken ( ) 6, afveg undervisningen aldrig særligt indholdsmæssigt fra Steenstrups. 7 Begge zoologer var modstandere af nedstamningsteorien, og selv adskillige år efter at man på Københavns Universitet var blevet bekendt med Darwins evolutionslære, vedblev Lütkens lærebog 'Dyreriget' (1855) med at fungere som grundbog for zoologistuderende. Bogen tog sit udgangspunkt i mennesket og var helt blottet 1 Citat fra Japetus Steenstrup: Darwins brevveksling med Professor Japetus Steenstrup. Tilskueren (1909); Peter C. Kjærgaard, Niels Henrik Gregersen Darwinism comes to Denmark The Early Danish Reception of Charles Darwin's Origin of Species (2006) 3 Charles Darwins værk On the Origion og Species by means of Natural Selection, or the preservation favoured races in the struggle for life (1859), udkom i hele seks reviderede udgaver udkom Darwins andet værk, The Descent of Man in relation to Sex, hvori Darwin præsenterer sin teori om menneskets evolution (og hermed slægtskab med dyrene). På daværende tidspunkt har diskussionen om menneskets fælles nedstamning med dyr imidlertid længe været i gang, og værkets modtagelse i Danmark forløber uden særlig påstyr. 4 En måned efter (februar 1860) blev værket præsenteret for offentligheden, der i Illustreret Tidende kunne læse et kort referat af værket. 5 En af tilhængerne var Johannes Theodor Reinhardt. Hans overbevisning om Darwins evolutionslære kommer blandt andet til udtryk i: "Wallaces Iagttagelser om Maleoen paa Celebes", Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben, 2. rk., 3. bd., s (s. 84) 6 Professor i zoologi , magister i naturhistorie 1853, dr.scient. 1857, assistent (fra 1882 inspektør) ved Zoologisk Museum , specialist i marinzoologi, ekspert i pighuder (Echinodermata). 7 Torben Wollf, Københavns Universitet Det matematisk-naturvidenskablige fakultet 2 (1979) Side 3 af 22

4 for nedstamningsteoretiske betragtninger. 8 Både Lütken og Steenstrup var allerede bekendte med begrebet om evolution, da Darwins værk landede på Steenstrups skrivebord i Darwin var nemlig langt fra den første til at foreslå evolution i naturen. Naturens evne til at udvikle sig selv var allerede blevet præsenteret i 1801 i 'Philosophie zoologique' af franskmanden Jean Baptiste Lamarck ( ) 9. Det var derimod Darwins teori om evolutionens mekanisme, naturlig selektion, som var ny, og som både Lütken og Steenstrup tog afstand fra. 10 Modstanden fra Lütken og Steenstrup har cand.scient. Mike Robson og cand.mag. Torben Wolff begrundet i førstnævntes natursyn, som de mener på daværende tidspunkt var stærkt inspireret af romantikkens helhedsfilosofi om naturen som en teleologisk organisme, der stadig stræber efter større perfektion, og ikke efterlader plads til forskelligheder. Naturlig selektion, tilfældighedernes spil og kampen for arternes overlevelse bryder naturligvis med dette natursyn. Lütken var en fremtrædende skikkelse på Zoologisk museum og i Naturhistorisk forening. Han var centralt placeret i datidens naturvidenskabelige verden, og hans modtagelse af evolutionsteorien kan derfor betragtes som af stor betydning for det videnskabelige arbejde på Københavns Universitet og Zoologisk Museum. Det var først fra 1880 og med zoolog Johan Erik Vesti Boas' ( ) disputats11, at Darwins udviklingslære begyndte at blive implementeret i undervisningen.12 Omvendt stod det til hos fagfællerne i Darwins eget hjemland, England, som efter offentliggørelsen af Origins of Species hurtigt implementerede teorien på flere universiteter. Dette har Mike Robson blandt andet forklaret med, at man i England allerede før Darwin var klar til at forlade troen på en guddommelig indgriben i organismernes opståen. I sin introduktion til artiklen Darwinismens modtagelse i Norden skriver Robson således: Da Origin of Species udkom i 1859, var de nordiske lande slet ikke parate til at modtage de ideer, bogen indeholdt. Nordisk videnskab var stadigvæk fuldstændig domineret af romantikken, hvorimod 8 Wollf (1979) 9 Lamarck var således en af de første evolutionsteoretikere. Hans arbejde med dyr inspirerede ham til tanken om, at arterne ikke var uforanderlige. I sit værk fra1801 hævdede han således, at organismers organer og legemsdele erhverves og udvikles gennem livet for således at blive videreført til afkommet. Et populært eksempel på lamarckisme - som teorien senere er blevet kaldt - er giraffens lange hals og forben, som ifølge Lamarcks teori skulle være udviklet ved, at giraffen gennem mange generationer har måttet strække sig efter de højeste blade i træerne. Det skal i forlængelse heraf nævnes, at Lamarcks teori blev mødt med en heftig kritik ja endda latterliggørelse - fra flere vinkler, og at hans arbejde aldrig opnåede anerkendelse blandt samtidige fagfæller. 10 Heidi Funder begrunder Steenstrups afstand til naturlig selektion i hans afvisning af Boas' disputats optagelse i Videnskabernes Selskabs Skrifter (Funder; 2001) 11 Både Steenstrup (Boas underviser), Lütken og Darwintilhængeren Reinhardt forholdte sig afvisende overfor Boas' disputats (Wollf; 1979) 12 Wollf (1979); 69 Side 4 af 22

5 den engelske naturvidenskab, som Darwin repræsenterede, i længere tid havde fulgt en positivistisk retning, der forbød luftige spekulationer og forlangte en nøgtern, empirisk tankegang. 13 Det gik altså åbenbart lidt langsommere i Danmark, og i 1860'erne diskuterede naturforskerne teorien nøgternt. Diskussionerne blev afholdt til Naturhistorisk Forenings Søndagsmøder og blev formidlet i blandt andet Tidsskrift for Populære Fremstillinger i Naturvidenskaben, som Lütken var medredaktør på. 14 I 1863 fik danske abonnenter for første gang mulighed for at stifte bekendtskab med teorien i sin helhed, da Christian Lütken udgav 'Darwin's Theori om Arternes Oprindelse' i Tidsskrift for Populære Fremstillinger i Naturvidenskaben. Magasinet er af historiker Hans Henrik Hjermitslev blevet beskrevet som det første danske forsøg på at udgive et populærvidenskabeligt tidsskrift, og det appellerede til de dannede læsere som præster, læger og andre med naturvidenskabelige interesser. 15 Lütkens tekst er et 100 siders detaljeret referat af evolutionslæren, hvis delelementer herunder naturlig selektion - Lütken har kommenteret undervejs. På baggrund af Christian Frederik Lütkens kommentarer til Darwins teori om Arternes Oprindelse, ønsker jeg at undersøge, hvad Lütken kunne og ikke kunne acceptere ved Darwins evolutionslære. 2.0 Historiografi Forskningen i Darwinreceptionen i Danmark kan overordnet inddeles i tre hovedgrupper: Den første gruppe af forskere behandler den teoretisk-videnskabelige dimension af forløbet, det vil sige hvordan naturvidenskabsmændene forholder sig til Darwins teori i perioden umiddelbart efter værkets ankomst til Danmark. Den anden gruppe har behandlet de religiøse reaktioner, og endelig har en tredje gruppe beskæftiget sig med Georg Brandes' anvendelse af teorien i 1870'ernes kulturkamp. 16 Op til 1980'erne har historikere inden for den naturvidenskabelige tradition - som er nærværende projekts interesseområde - repræsenteret ved henholdsvis Poul Helveg Jespersen og Mike Robson, 13 Mike Robson, Darwinismens modtagelse i Norden i Naturens fortællere Fra Platon til Darwin (1985); Heidi Funder, En historie om foranderlighed Evolutionsteorien i Danmark (2001) 15 Hans Henrik Hjermitslev, Da videnskaben blev populær i Aktuel Naturvidenskab, bind 4 (2004; Peter C. Kjærgaard, Niels Henrik Gregersen Darwinism comes to Denmark The Early Danish Reception of Charles Darwin's Origin of Species (2006) Side 5 af 22

6 beskrevet Darwins introduktion i Danmark som genstand for en kamp mellem to videnskabssyn, hvor blandt andet Steenstrup og Lütken står som repræsentanter for den gruppe af videnskabsmænd, hvis idealistik-romantiske verdenssyn umuliggjorde en accept af Darwins lære. Ifølge Robson var de romantiske naturfilosoffers videnskabssyn så påvirket af deres tro på en almægtig skaber, at de ikke kunne imødekomme en teori om jordens selvstændige udvikling: Problemet for romantikerne var, at Darwin baserede sine teorier udelukkende på iagttagelser, fysiske kendsgerninger og logik. Der var ingen henvisninger til metafysiske love, ingen Anelser om overnaturlige love: Darwin forsøgte at opbygge en udviklingsmaskine, der kørte udelukkende ved hjælp af fysiske love. 17 I forlængelse heraf har Robson argumenteret, at inkorporeringen af Darwins evolutionslære fordrede det systemskifte i videnskabssynet, som først kom med den næste generation af naturforskere, der voksede op omkring 1880: Styrken af det romantiske verdensbillede bevises af det forholdsvis store antal romantiske forskere, der ikke kunne acceptere Darwins synspunkter, selv om de indrømmede styrken af hans argumenter. [ ] Det var den næste generation af forskere, en generation der var vokset op i tiden efter Origin of Species, der i Darwins teorier kunne finde et verdensbillede, der var lige så inspirerende og storslået som det romantiske. De ældre forskere kunne ikke se den nyere verden for ruinerne af den gamle.18 De eneste offentligt erklærede tilhængere var, som Robson forsætter, kun ganske få og ingen professionelle. 19 Modstanden mod Darwins lære som videnskabelig teori er således blevet forklaret med naturforskernes religiøse verdenssyn og den heraf følgende videnskabsopfattelse, som Robson har ment fuldstændigt blokerede for imødekommelsen af evolutionsteorien. Lütken er af både Wollf blevet kategoriseret som modstander af Darwins lære og baseret sin tolkning på det faktum, at Lütken lod sin bog 'Dyreriget' fungere som lærebog for zoologistuderende selv efter fremkomsten af evolutionsteorien, hvorimod Mike Robson har beskrevet Lütkens modtagelse som neutral, men i sidste ende afvisende. I de senere år er der imidlertid fremkommet en ny tolkning af Darwinreceptionen, som tager afstand 17 Robson (1985) 18 Robson (1985); Ibid.; 371 Side 6 af 22

7 fra den ovenstående tese om, diskussionen om teoriens validitet udtrykte konflikten mellem en gammel og ny generation af de danske videnskabsmænd 20. Senest Heidi Funder, der i sin afhandling En historie om foranderlighed om miljøet på KU i argumenterer for, at man på dansk grund hidtil har tegnet et misvisende billede af evolutionsteorien som en trussel mod naturforskernes bibelske natursyn. Gennem analyse af foredrag og formidlingsarbejde af samtidens førende naturvidenskabsmænd, argumenterer Funder i stedet for, at evolutionsteorien i overvejende grad blev vel modtaget, og at dens inkorporering faktisk forløb som en del af en videnskabelig dialog mellem forskere og andre lærde: I modtagelsen af den nye videnskabelige teori var der ikke almindeligvis tale om konfrontation, men snarere om en fredelig inkorporation kendetegnet ved en indre spændvidde og dialog blandt videnskabsmændene selv, samt en åben og konstruktiv videreformidling. 21 Det er i forlængelse heraf forfatterens pointe, at skeptikere over for Darwins lære ikke miskrediterede den for dens metafysiske implikationer, men snarere for dens manglende empiriske validitet. Derfor tolker hun også Lütken som en åben modtager af teorien, omend hun mener, at han havde svært ved acceptere tesen om naturlig selektion på grund af dens hypotetiske karakter: Lütkens modstand var ikke rettet mod udvikling, altså evolution, men imod de dele af den, der ikke var åbenbare, herunder evolutionens forårsager, naturlig udvælgelse, som han skønnede ikke var ordentligt underbygget Den romantiske videnskab om naturens harmoniske indretning Eftersom det ikke er nærværende projekts ambition at nå en udtømmende erkendelse af det idealistik-romantiske videnskabssyn i Danmark 23, er hensigten med dette afsnit det beskedne at belyse natursynets overordnede karaktertræk, sådan som de er blevet beskrevet af blandt andet Mike Robson, Niels Bonde og Sven L. Tuxen. Dette gøres for at kunne opretholde dialogen med 20 Ifølge Heidi Funder er selv Mike Robson blevet mere åben overfor en nuancering af sin konflikttolkning, som han i 2002 udtalte som en idemæssig smitte [ ] [Hvor] Forløbet i Danmark kan analyseres efter denne model og karakteriserer sig ved forholdsvis lang inkubationstid og moderat immunreaktion. (Funder; 2001). 21 Funder (2001); Ibid.; Romantikken er som tankestrømning mangetydig, hvorfor blandt andre Heidi Funder har pointeret vanskeligheden ved overhovedet at definere den danske romantiske videnskab i Danmark. Hun kritiserer i forlængelse heraf eftertidens behov for at fremstille romantikerne som de rene fantaster (Heidi: 2001; 311). Da mit hovedfokus imidlertid er evolutionslærens reception, skal jeg ikke bevæge mig nærmere ind på denne historiografiske diskussion. Side 7 af 22

8 den forskning, der har 1) kategoriseret Christian Lütken som den gamle generation af naturforskere på Københavns Universitet, og 2) begrundet modstanden mod Darwins evolutionslære i denne generations romantiske natursyn. Følgende præsentation er udarbejdet med hjælp fra særligt Robson og Tuxen. Romantikken er en filosofisk strømning, der opblomstrede i 19. århundredes Tyskland. Den betegnes som et opgør med oplysningstidens rationalisme og mekaniske verdensbillede. 24 Til forskel fra oplysningstanken, som betonede fornuften (og således også dens begrænsninger for erkendelsen), hævdede romantikerne, at man med den blotte anskuelse og umiddelbare intuition kunne nå til erkendelse af naturens indretning. 25 Naturen blev forstået som en (af Skaberen) frembragt, udviklet helhed. Filosofien er blevet døbt organismetanken, som synes at anskue alt værende som forbundet til hinanden, hvorved der ingen huller er at finde i skabelsesværket. Verden er fuldendt, og derfor kan arter hverken uddø eller opstå. Henrich Steffens ( ) 26 bragte den romantiske tankevirksomhed til Danmark i 1802, men dens største danske repræsentant er nok H.C. Ørsted ( ), der optog denne naturfilosofi som en egentlig livsanskuelse og således betonede det harmoniske forhold mellem videnskab, filosofi og kristendom. 27 Så hvilke implikationer havde romantikkens organismetankegang for naturvidenskabsmændene, deres natursyn og videnskabelige metode? Jo, blandt zoologer kom natursynet til udtryk i det videnskabelige arbejde, de foretog sig med dyrene. Tuxen eksemplificerer her med Carsten Hauch ( ), som på baggrund af sit arbejde med hvirveldyrs bevægelsesorganer, kunne udlede følgende naturfilosofiske betragtninger, nemlig at når dyret stræber efter at hæve sig fra vandet til landjorden, så uddannes forbenene mere end bagbenene, omvendt hvis det stræber nedad. 28 Disse refleksioner afspejler en teleologisk naturforståelse, nemlig ideen om, at udviklingen i organismerne allerede ligger som formål i arterne. Således blev organismers virksomhed og livsvilkår i naturen 24 Som videnskabshistoriker Peter Dear har påpeget, kan man forstå det mekaniske verdensbilledes system som en art urmetafor ; hele verden fungerer som en maskine, der kører af sig selv. Alting i denne verden er således maskiner, som ikke har nogen sjæl - selv dyr har ingen sjæl. De reagerer udelukkende på deres allerede indbyggede drifter. Kun fænomener med vilje og sjæl kan have et selvstændigt formål, og det er absurd at tænke dyr ind i sådan en sammenhæng. (Peter Dear, The Intelligibility of Nature How Science Makes Sense of the World (1996)) 25 Tuxen skriver i forlængelse heraf i øvrigt, at ideen med den umiddelbare anskuen, den anelsesfulde forståelse af naturens store sammenhænge, den levede længe hos de danske zoologer (S.L. Tuxen, Romantikken Fra Goethe til Owen i Naturens fortællere Fra Platon til Darwin (1985); Henrich Steffens ( ) var den første i Danmark til at gennemføre en naturvidenskabelig uddannelse. (Wolff; 1979) 27 Tuxen (1985); Tuxen (1985); 165 Side 8 af 22

9 altså forklaret ud fra deres plads og funktioner i helheden, idet helheden og delene blev anskuet som gensidige formål og midler for hinanden. Den videnskabelige metode gik ud på at indpasse ny viden i et skema, for derved at give den mening. Naturens orden gennem regelmæssigheder udtrykte således Skaberens hensigtsmæssige tanker og planer. Før udviklingstankens definitive gennembrud med Darwin i 1860'erne var det en udbredt antagelse blandt naturhistorikere, at den iagttagende orden i naturen afspejlede den almægtige skabers plan, og at denne plan kunne udforskes og efterhånden forstås gennem studiet af arterne og deres karakterer Charles Darwins evolutionslære Forinden jeg når til analysen af Lütkens reception af Arternes Oprindelse, er det nærliggende at præsentere Darwins evolutionslære samt de opdagelser, overvejelser og inspirationer, der afstedkom den. Paradoksalt nok skal det vise sig, at Darwins metodik var stærkt inspireret af den antievolutionære George Cuvier ( ). Cuvier var sin samtids førende komparative anatom og udførte et omfattende arbejde inden for systematisk zoologi og vertebratpalæontologi. 30 I sit mangeårige virke med at klassificere levende og fossile dyr på Muséum National d Histoire Naturelle i Paris, udviklede han både en ny taksonomi 31 og bidrog med sin viden om fossiler til en teori om Jordens historie. 32 På baggrund af tætte anatomiske undersøgelser af forskelle mellem kranier, samt de jordlag han fandt dem i, foreslog han den for samtiden markante antagelse, at arter faktisk kan uddø. I begyndelsen af 1800-tallet var Cuviers såkaldte katastrofeteori 33 blevet kendt i det videnskabelige miljø på tværs af Europas landegrænser, heriblandt Danmark. 34 Her er det imidlertid værd at 29 Robson (1985),??? 30 Niels Bonde, Fra revolution mod evolution 1800-tallets store anatomer og palæontologer i Naturens historiefortællere 1 Fra Platon til Darwin (1985); Taksonomi er inddelingen af organismer i et klassifikationssystem. Enhver enhed har et navn, hvis udformning bestemmes af rangen i det hierarkiske system Cuviers katastrofeteori antager, at jorden er genstand for en cyklisk udvikling med gentagne store oversvømmelser (katastrofer), som hver gang udrydder alt liv og på ny begynder med andre organismer. Men teorien implicerer ikke forestillingen om nye arters opståen, da Cuvier antog at disse katastrofer kun dækkede visse regioner. Når disse regioners dyreverden var udryddet, ville vandet trække sig tilbage og dermed tillade dyr fra andre regioner at indtage området. 34 Om Reinhardts indførelse af Cuviers arbejde i naturvidenskabsundervisningens curriculum Side 9 af 22

10 påpege, at på trods af at mange af samtidens romantikere 35 ingen problemer så i at harmonisere katastrofeteorien med Skabelsesretningen 36, tog den protestantiske Cuvier stærkt afstand fra at blande videnskab og religion sammen. Tværtimod lagde han stor vægt på de kendsgerninger, som opdagelser i naturen afslørede. 37 Ikke desto mindre var Cuvier teleologisk indstillet sådan, at han så dyrs funktioner i en formålsrettet natur, 38 på samme vis som vi så det med Carsten Hauchs refleksioner over hvirveldyrenes bevægelsesorganer. Hans ide var, at nye behov i dyrs livsbetingelser, skaber nye fysiologiske forandringer. Cuviers ide om tilpasning efter ydre livsbetingelser kom faktisk til at blive udgangspunktet for Darwins egen evolutionslære, 39 som han påbegyndte efter hjemkomsten fra den berømte Beaglesrejse til Galapagosøerne. Her havde han nemlig opdaget mindst 13 forskellige arter af finker, hvis egenskaber var specialiseret lokalt til at finde mad, der passede til omgivelserne. Disse variationer af arter fik ham til at stille spørgsmålstegn ved den ellers gængse antagelse om, at arter er uforanderlige kategorier skabt én gang for alle. I stedet, antog Darwin, må de foranderlige arter være resultatet af variationer hos individer, der gennem meget lang tid har udviklet sig til særskilte arter. Darwins antagelse om arters udvikling over tid (altså evolution) var ikke ny, men det var til gengæld hans forklaring på evolutionens mekanismer. Denne kom til ham i 1838 ved læsningen af økonomen Thomas Malthus ( ) skrift Essay on the Principle of Population om befolkningsproblemer fra Heri argumenterede Malthus nemlig for, at befolkningstal lod sig regulere af sygdom og sult. Denne tese applicerede Darwin nu på sine egne observationer og konkluderede, at alt levende er i en konstant kamp for at overleve, og kun de arter, der formår at tilpasse sig de naturlige omgivelser vil klare sig. 40 Kun et fåtal af individer der fødes, overlever og får mulighed for selv at forplante sig. Årsagen til at dette kun lykkes for fåtallet skyldes, at kun disse er i besiddelse af de egenskaber, som resten af individerne ikke har. Og eftersom det kun er et fåtal af individer, der fører deres egenskaber videre, vil der foregå et konstant udvælgelse. Darwin kaldte den mekanisme for naturlig selektion, hvor selektionen sker på baggrund af den variation i 35 Bonde (1985); Niels Bonde skriver, at Cuviers ideer var lige noget for de bibelske briter: i oversættelse ved Jameson ( , skots geolog) allerede 1813 blev tilføjet så mange noter, og fik teksten en sådan drejning, at Bibelens syndflod skulle fremstå som videnskabeligt bevist. Her skal det imidlertid tilføjes at forsøgene på at gøre Bibelens syndflod videnskabelig via Cuvier også mødte modstand fra religiøse forskere, som mente at forsøget satte både videnskaben og religionen i et dårligt lys. (Bonde (1985); Ibid. 38 Bonde (1985); Ibid 40 Ibid. Side 10 af 22

11 udseende, funktion og adfærd der kan være mellem individer i en bestand, og dermed indirekte på baggrund af de gener disse individer bærer. Hvis de individer som er bedst til at overleve og formere sig også bærer på gener, som er ansvarlige for deres succes, vil disse gener blive viderebragt i afkommet. Individer som bærer på nogle andre gener, der ikke giver dem den samme succes, vil få mindre afkom og deres gener vil derfor ikke blive viderebragt i samme grad. Denne proces vil over tid skabe en ændring i den genetiske sammensætning hos en bestand, og man taler om at der er sket evolution. Arter tilpasser sig lokale forhold - eller snarere - kun de tilpassede overlever! Darwins evolutionslære består derfor ikke blot af én enkelt teori, men snarere et sæt af argumenter og teser, som man overordnet kan inddele i to sammenhængende, nemlig 1) evolutionstesen som ikke var Darwins egen der hævder at alle arter har en fælles stamform, som over lang tid har undergået gradvise ændringer, og 2) selektiontesen som var Darwins originale bidrag der hævder at disse gradvise ændringer i arternes udvikling er 'naturlig udvælgelse' gennem tilfældige variationer. Med dette udviklingsprincip i selve naturen, der i sig selv er en af moderne videnskabs største revolutioner, tillod Darwin således naturen at operere med sin egen selvstændige udvikling, men ikke som en harmonisk og formålsrettet proces: Mekanismerne bag udviklingen er blot tilfældigheder, der passer til tidsmæssige og geografiske omstændigheder, og når disse to ting ændrer sig, ændrer arterne sig også - alt efter hvem der overlever bedst under de givne omstændigheder Diskuterende analyse: Christian Frederik Lütkens 'Darwin's Theori om Arternes Oprindelse' Jeg vil i det følgende undersøge, hvordan Lütken forholder sig til Darwins argumenter i 'Origins of Species'. Afslutningsvis vil jeg forsøge at portrættere Lütkens overordnede reception af Darwins lære, herunder dennes videnskabelige metode og ræsonnement. Lütken indleder 'Darwins Theori om Arternes Oprindelse' med en introduktion til samtidens naturfilosofiske diskussion om livets historie på Jorden samt de mekanismer, der driver den. Cuvier bidrog til denne diskussion med sin katastrofeteori, hvilket jeg har nævnt indledningsvist, og Lütken 41 Ibid. 42 På trods af teoriens åbenbare modstrid med bibellærens skabelsesberetning, udtalte Darwin sig aldrig afvisende over for religionen, men skabte faktisk plads til en almægtig Skaber bag naturens selvstændige udvikling. Man kunne ifølge Darwin heller ikke udvikle nogen moralsk lære i på baggrund af teori om naturlig selektion. Side 11 af 22

12 synes at have taget Cuviers teori til indtægt i nogen udstrækning, da den danner udgangspunkt for en del af hans kommentarer. Med Lütkens egne ord er det en vanskelig diskussion, som syv Vise ville have ondt ved at besvare.43 Dernæst præsenterer Lütken evolutionslæren afstamningsteorien om man vil som han længe har været bekendt med, men som han som nævnt mener aldrig har optrådt i egentlige seriøse videnskabelige skrifter. Således får Lütken bygget bro over til sin teksts formål, nemlig præsentationen af Darwins opsigtsvækkende evolutionslære i Arternes Oprindelse. Sideløbende med referatet af selve Darwins skrift - som i øvrigt er en meget nøjagtig gengivelse af Darwins egen komposition og argumentstruktur - har Lütken kommenteret indholdet, hvilket han efter sigende gør for at henlede Opmærksomheden på dets [teoriens] formeentlige svage Punkter.44 Det er på baggrund af disse kritiske kommentarer og af de indledende og afsluttende bemærkninger, at jeg i det følgende skal forsøge at portrættere Lütkens reception. Lütkens tekst er inddelt i 3 afsnit; først en indledning, dernæst en præsentation af Darwins lære og mulige indvendinger og endelig et efterskrift. I det følgende har jeg behandlet uddrag fra alle afsnit, men jeg har nu valgt at præsentere citaterne ud fra de holdninger, som de afspejler i højere grad end at følge Lutkens struktur slavisk. Jeg har struktureret analysen i fire hovedområder: Distinktionen mellem videnskab og kristendom, kritik af artsbegrebet, evolution gennem naturlig selektion og kritik af mangel på empiri. 4.1 Distinktionen mellem videnskab og kristendom Lütken synes at lægge skarpt ud med sin holdning til forholdet mellem religion og videnskab, og man fornemmer endda en vis sarkasme over for de fanatikere, der mener at kunne bruge bibelteksten som supplement til forklaringsmodeller af de videnskabelige opdagelser, Cuvier havde gjort sig: Ifølge den ene er der ved hver Jordperiodes Begyndelse, efter at den forrige Dyre- og Planteverden var uddød eller udryddet, en aldeles ny organisk Verden blevet skabt, uden nogen anden Forbindelse eller Sammenhæng med den foregaaende end den, der var en Følge af Skaberens Plan for Dyre- og Plantelivets successive Fremtræden paa Jordens Overflade, - hvad enten man nu vil 43 Christian Frederik Lütken, Darwin's Theori om Arternes Oprindelse i Tidsskrift for Populære Fremstillinger i Naturvidenskaben (1863); 1 44 Ibid.; 2 Side 12 af 22

13 tænke sig denne Nyddannelse ved en Selvdannelse, Ved Udvikling af selvdannede eller skabte Kim (Æg) eller skabt i Ordets egentlige Forstand ved Verdensherskerens umiddelbare Mirakelkraft tre Opfattelsesmaader, som kunne kappes om, hvilken af dem der er den mindst videnskabelige. Modstanden mod de bibelske udlægninger begrunder han altså i mangel på videnskabelighed, og at den forklarer egentlig intet og har kun det negative Fortrin ikke at meddele nogen positiv urigtig Forklaring. (2) Selv implikationer af Darwins teori, der jo placerer mennesket i nær relation til dyret og derfor bryder med den kristne forestilling om at mennesket er skabt i Guds billede synes han slet ikke at være forarget derover tværtimod forholder han sig passivt til spørgsmålet, og man fornemmer nærmest en opstillet distance mellem ham som videnskabsmand og lægmand: det vil synes de fleste galt nok at lade Mennesket nedstamme fra en Abekat, og det kunne de dog ikke slippe for, hvis de ville tiltræde D.s Anskuelser, men hvad vilde man da mene om at lade Mennesket nedstamme fra en eencellet Alge?45 I stedet, hævder Lütken, skal teorier om Jorden baseres på de videnskabelige fakta, naturen afspejler. Omend Lütkens personlige forhold til kristendommen aldrig kommer til udtryk, lægger han ingenlunde skjul på at tage afstand fra de teorier, der henter referencer i bibelens skabelsesberetning. Selvom man kan være uenig med definitionen af det romantiske natursyn på grund af dens mangesidighed, synes det i hvert fald klart at Lütken ikke udgør den gruppe af fanatiske naturforskere, hvis religiøse livssyn hindrede en skelnen mellem fakta og dogmer som mirakelkraft. 4.2 Kritik af artsbegrebet Lütken roser først og fremmest Darwin for sit grundige studie af kulturens avlsdyr. Hjemmeavlets resultater kunne godt nok ikke af sig selv overbevise om, at der skulle finde en naturlig udvælgelse sted, men det sandsynliggør det, og derfor fungerer den som en vigtig analogi til Darwins teori om artsudvikling i naturtilstanden: D.[arwin] har især studeret Racerne af Husduen, som ogsaa egner sig meget godt til dette Studium; de afvige ganske vist overmaade meget fra hinanden i Næb- og Fodform, Skeletbygning. 46 Men han kritiserer samtidig Darwins artsbegreb, som han mener, er udtryk for manglende erfaring med arbejdet med dyr (som Lütken jo som zoolog omvendt er godt bekendt med). Han er således ikke overbevist om at studiet af avlsdyrene i kulturtilstanden kan appliceres på avlsprincippet i naturtilstanden. Darwins manglende kendskab til zoologens og 45 Ibid.; Ibid.; 14 Side 13 af 22

14 botanikerens empiriske arbejde med artsafgrænsninger har for Lütken derfor de konsekvenser, at Darwins konklusioner om arters udvikling gennem individuelle afvigelser i arten er baseret på et alt for simpelt artsbegreb: Med denne magre Definition af Artsbegrebet vil man ikke kunne lade sig nøie. Hvor uenige Naturforskere en i mange Tilfælde ere om, hvor Artens Grændser skulle trækkes, vil dog ingen Zoolog eller Botaniker, der besiddere praktisk Øvelse i at udrede Arter, opgive Ævret i den Grad, som D. her gør det; tvertimod han vil paastaa, at har han blot Materiale nok til Spørgsmaalets Afgjørelse og tilstrækkelig empirisk Kjenskab til en omhandlende Dyregruppe, vil han altid kunne give et aldeles afgjørende uomtvisteligt svar. 47 Lütkens kritik af artsbegrebet er bestemt ikke irrelevant. En vigtig forudsætning for at tage Darwins lære seriøst, er jo i første omgang, at man deler hans metode til klassifikation af slægter, arter og underarter. Dette gør Lütken ikke, hvorfor jeg ikke stiller mig helt enig med Heidi Funder, som jo udelukkende begrunder Lütkens kritik i selektionstesens mangel på empirisk grundlag. 4.3 Evolution gennem naturlig selektion Ikke desto mindre mener han, at Darwins selektionstese uanfægtet dens nuværende upåviselighed - giver en god forklaring på den kendsgerning, at der er en sammenhæng mellem arters egenskaber og de levevilkår under hvilke de er betingede, en sammenhæng som skal sikre overlevelsen i kampen om tilværelsen: Vi fatte nu gjennem denne Theori den Overenstemmelse, som der ofte er mellem Dyrene og deres Farver f. Ex. Mellem grønne, og graae Insekter og Bladene eller Barken, på hvilken de leve [ ] Paa denne Maade kan man forklare sig mange af de Forskjelligheder, som findes mellem de to Kjøn af samme Art; netop gjennem Kaaringen af de Hanner, som i den stærkeste Grad besad visse kjønslige Fortrin i Henseende til Vaaben eller Prydelser af forskjellig Art.48 Også Darwins billede på arternes udvikling, naturen om man vil, som et stort træ, hvor hvert blad repræsenterer en art, grenen en slægt og de større grene klasser og så videre, synes Lütken er passende, og som han ligeledes mener Darwins forklaringer er i overensstemmelse med. Her ser jeg et tydeligt brud med Wollfs og Robsons tolkning af Lütken som styret af det romantiske syn på 47 Ibid.; Ibid.; 23 Side 14 af 22

15 naturen som en frembragt helhed, der ikke tillader teorier om, at arter er foranderlige kategorier med mulighed for både at uddø og opstå. Med Lütkens egne ord; det bedste billede, som man kan give Naturen, opfattet som et systematisk Hele, er som et Træ med sine større og mindre Grene [ ] hvor godt passer dette da ikke paa den her fremsatte Theori, der lader den hele Mangfoldighed af Arter ligesom udgrene fra en eneste. [ ] Jeg tror at dette Billede i høi Grad svarer til Sandheden. De grønne, knopskydende Grene forestille de nuværende, de tidligere Aarsskud den lange Række af uddøde Arter. 49 Ikke desto mindre er han teleologisk indstillet og opfatter på samme vis som mange af sine samtidige Jordens histories drivkraft som naturens stræben efter stadig større perfektion: En anden sag er det, at der utvivlsomt gjennem Jordelivets Udviklingshistorie gaaer en vis Stræben mod det fuldkomnere og en Fremgang mod det høiere, hvad enten man nu vil opfatte denne som en Følge af en indre eller af en ydre Nødvendighed eller af begge Dele i Forening.50 Men dette synes nu ikke at få ham til at modsætte sig Darwins lære, tværtimod giver han udtryk for fint at kunne harmonisere sin indstilling med evolutionstesen: At der kan paapeges et bestemt Fremskridt gjennem det organiske Livs udviklingshistorie fra det lavere til det høiere, fra det fuldkomne til det fuldkomnere, er også en simpel Følge af en stadigen fuldkomnere og fuldkomnere Uddannelse, som udgjør en saa væsentlig Deel af den D.,ske. Theori. Omend Lütken ikke er evolutionstilhænger, erkender han altså at Darwins evolutionstese kan forstås som formålsrettet mod noget stadig mere fuldkomment. Problemet for Lütken opstår imidlertid, når Darwin skal overbevise ham om evolutionens mekanisme, nemlig naturlig selektion og dette mener jeg ikke kun man kan finde begrundet i tesens manglende empiriske grundlag. Tværtimod finder han det direkte kontraintuitiv at studere naturen som andet end et teleologisk, kosmisk dyr : Det er maaskee det meest trøstesløse ved det D.ske Princip, at det aldeles giver Slip paa det lovmæsige og overlader alt til Tilfældighedens Indflydelser; og det er til visse ikke det Indtryk, som 49 Ibid.; Ibid.; 4 Side 15 af 22

16 man modtager ved at studere Naturen! 51 Det, at der er en form for teleologi, at tingene har et formål, er det, der for den kristne naturtænker gav verden formål. Et centralt karaktertræk ved det kristne natursyn var jo netop forestillingen om, at det højere kommer fra det lavere, og at naturens historie således er fremdrevet mod endnu højere perfektionstadier, hvilket udtrykte den almægtige skabers plan. Men med Darwin har tingene jo ikke et formål: Naturens tilstande er blot tilfældigheder, der passer til tidsmæssige og geografiske omstændigheder, og når disse to ting ændrer sig, ændrer arterne sig også - alt efter hvem der overlever bedst under de givne omstændigheder. For Lütken forekommer denne tilgang til mødet med naturen altså kontraintuitiv, og dette forhold synes at være i en vis samklang med Robsons tolkning om, at den gamle generation af naturforskere og heriblandt Lütken ikke formåede at slippe forestillingen om en fremskridtstanke i naturen. Hermed langt fra sagt, at Lütken ikke forholdt sig konstruktivt vurderende til Darwins måde at anskue naturens mekanismer på. Faktisk synes han slet ikke at være bleg for at præsentere fordelene ved den ny teori om end den vender tingene på hovedet fordi det står ham klart, at de Cuvieranske geologiske perioder repræsenterer meget lange tidsrum, og fordi han finder Darwins tese om Jorden skabt en eneste gang med en lang stamtavle af arter ligeså sandsynlig hvis ikke mere end teorien om, at der skulle være tale om en cyklus i naturens historie med ikke mindre end omgange af skabelsesakter: og dog indsees det ikke, at man kan lade sig nøie med mindre; det er i Virkeligheden ikke vanskeligere at tænke sig hundrede tusinde Arter skabte af nyt og Skabelsen gjentaget 30 til 40 Gange, end at tænke sig 4, 3, 2 eller 1 Art skabte af nyt og denne Nyskabelse kun at være foregaaet en eneste Gang. 52 [ ] På denne Maade vil man uden endnu at behøve at frygte for at gjøre sig skyldig i alt for store Urimeligheder kunne føre Spørgsmaalet om alle Arters dannelse tilbage til Dannelsen af lige saa mange Ur-Arter som der er Slægter. 53 Lütken tager imidlertid højde for de epokegørende implikationer af Darwins teori, som jo strider mod lange tiders forestilling om naturens teleologiske indretning, og dog synes dette ikke at tjene Darwin negativt tværtimod synes Lütken at spå store fremskridt inden for naturvidenskaben, netop fordi Darwins skelsættende arbejde og måden af forstå naturen helt anderledes på, åbner op 51 Ibid.; Ibid.; Ibid.; 240 Side 16 af 22

17 for den mulighed, at man vil få et dybere kendskab til artsafgrænsning og derfor et bedre studie af naturen også selvom man med tiden ville kunne afvise hans hypoteser: den gode Følge, at man bliver mindre tilbøielig til at opstille virkelige Afarter som egne Arter, og hvad mere er, at der bliver samlet en Skat af nye Iagttagelser og nye Sammenstillinger af bekjendte Ejendsgjerninger, der, selv om det endelige Resultat skulde blive,at D.s Theori blev opgivet som uholdbar, vilde have en særdeles befrugtende Indflydelse paa Videnskabens Udvikling. 4.5 Kritik af den videnskabelige metode og den manglende empiri Lütken roser Darwins for sit arbejde med avlsdyrene, og dette kan man sige er noget af et kompliment, da arbejdet med disse husduer er en vigtig analogi til hans teori om artsudviklingen. D[arwin] har især studeret Racerne af Husduen, som ogsaa egner sig meget godt til dette Studium; de afvige ganske vist overmaade meget fra hinanden i Næb- og Fodform, Skeletbygning (10) Som nævnt have måtte Darwin gøre jorden flere millioner år gammel, hvis hans teori skulle kunne lade sig gøre. Lütken anerkender styrken ved det argument, men kan godt se, hvorfor det umiddelbart kan virke kontraintuitivt for mange, omend geologiske fund for længst havde afvist forestillingen om, at Jordens alder skulle være 6000 år gammel: Naar man blot beregner en tilstrækkelig lang Tid dertil og lægger tilbørlig Vægt paa Afartningsevnen, saa foruroliger dette ved første Øiekast urimelige resultat En ikke længere; den successive Fremskriden fra det lavere til det høiere, som den embryologiske Hypothese stiller i Forgrunden, bliver nu ogsaa denne Vei let at forklare [ ] Det kan ikke undre os, at en slig Hypothese er bleven opstillet; i og for sig er en mere til behandlingtalene den ældre, og det er med en vis Sorg, at man erklærer sig imod den fordi den neppe kunde stå sin prøve. (5-6) Nok er Lütken ikke overbevist, fordi Darwins teori blot er en lang hypotese, men han anerkender i høj grad Darwin for at have søgt at give en videnskabelig forklaring på Jordens historie og fremgang, der tillige harmoniserer med de opdagelser i og studier af naturen, der er blevet foretaget - og som man hidtil ikke har kunnet give et tilfredsstillende og sammenhængende teoretisk indhold: Medens alt, hvad der henhørte til den uorganiske Verden, ganske var overladt til de døde Naturkræfters Spil, maatte Skaberens umiddelbare Optræden gjentagne Gange paakaldes for igjen at bringe Liv i Tingene og tilvejebringe en ny Dyre- og Planteverden istedenfor den gamle, der var gaaet under. En Theori, som bragte os ud over denne Vanskelighed og forresten lod sig forene med Side 17 af 22

18 Kjendsgjerningerne, kunde derfor have Krav paa at modtages med stort Bifald. Styrken ved argumentet er altså ifølge Lütken, at det forklarer nogle forhold som allerede eksisterende teorier ikke dækker over: Paa hvilken anden Maade end gjennem det Darwinske Princip vil man tilfredsstillende forklare dette Forhold? [ ] også dette forklares let af D.'s Theori; det er nemlig et Forhold, som Arten aabenbart har lagt sig til for ikke ret længe siden, og som kun kan være udviklet ved en temmelig stærk Variationstendens og det er derfor naturlig, at det endnu ikke kan have antaget nogen fast karakter. [ ] Det kan heller ikke nægtes, at den Darwinske Theori har noget meget tiltalende ved sige for saa vidt som den forklarer meget, som ellers synes at være uforklarligt, og forener til een Hovedlov mange af de Resultater, til hvilke man tidligere var kommet, men mellem hvilke det hidtil ikke var lykkedes at paavise nogen Sammenhæng. 54 (235) På trods af et par enkelte kommentarer til Darwins artsbegreb samt hans forsøg på at applicere kulturdyrenes avlsprincip på naturtilstandens, er årsagen til Lütkens tungeste kritik af evolutionslæren begrundet i Darwins argumenters manglende empiriske belæg: Saa længe dette ikke er skeet, forekommer det os, at D.s skarpsindigt udtænkte og genialt gjennemførte Theori ikke er traadt ud af Hypothesernes taagede Rige i Virkelighedens klare Lys [ ] Efter vor Anskuelse ere de af os fremhævede Vanskeligheder derimod tunge nok til i det mindste at holde Vægtskaalen svævende. 55 Alligevel synes han langt fra at udelukke, at man ikke med tiden vil kunne efterprøve teorien empirisk i den forbindelse forholder hans sig faktisk ganske optimistisk. Denne optimisme kommer til udtryk allerede i tekstens indledning, hvori han tilkendegiver, at han ikke selv endnu har muligheden for at tage stilling til spørgsmålet om lærens sandhed: Enhver vil da [med tiden] selv kunne bedømme om han med Meddeleren vil foretrække at lade hele Spørgsmaalet staae aabent og overlade det Afgjørelse til kommende Tider, erkjendende Nutidens Mangel paa Evne til at besvare det. 56 (6) 54 Ibid.; Ibid.; Ibid.; 6 Side 18 af 22

19 Vi antage derfor ogsaa, at D.s Skrift, selv om det større Arbeide, for hvilket det skulde være Forløberen, og hvortil han i 20 Aar har været beskjæftiget med at indsamle Stof, ikke skulde udkomme, hvorom der dog efter Forlydende skal være grundet Haab, vil gjøre i en vis Grad Epoke i Videnskaben; i en kortere eller længere Fremtid ville Naturforskerne have deres Opmærksomhed henvendt paa det og benytte enhver Leilighed til at undersøge, om Kjendsgjerningerne tale for eller imod det. At fælde nogen afgjørende Dom om D.s Theori forekommer os ikke at være muligt, i det mindste ikke for Tiden, dertil har den for meget Charakteren af en blot og bar Hypothese. (236) Nok er Lütken ikke overbevist, fordi Darwins teori blot er en lang hypotese, men han anerkender i høj grad Darwin for at have formuleret en teori, der harmoniserer med de opdagelser i og studier af naturen, der er blevet foretaget, men som man hidtil ikke har kunnet give en tilfredsstillende og sammenhængende videnskabelig forklaring på: Medens alt, hvad der henhørte til den uorganiske Verden, ganske var overladt til de døde Naturkræfters Spil, maatte Skaberens umiddelbare Optræden gjentagne Gange paakaldes for igjen at bringe Liv i Tingene og tilvejebringe en ny Dyre- og Planteverden istedenfor den gamle, der var gaaet under. En Theori, som bragte os ud over denne Vanskelighed og forresten lod sig forene med Kjendsgjerningerne, kunde derfor have Krav paa at modtages med stort Bifald. 5.0 Konklusion Nærværende projekt tog udgangspunkt i en interesse for den videnskabelige reception af Darwins evolutionslære i årene umiddelbart efter dens ankomst til Danmark. Ambitionen har imidlertid aldrig været at forsøge at give en udtømmende beskrivelse af den videnskabelige reaktion, da dette ville fordre en vidtgående undersøgelse, ikke kun af de videnskabsmændenes anmeldelser, behandler og kommentarer til 'Arternes Oprindelse', men ligeledes af deres undervisningsmateriale og indbyrdes faglige udvekslinger på området. For projektets omfangs skyld, var det derfor væsentligt at indkredse feltet. Mit analyseobjekt faldt på Christian Frederik Lütkens reception af to grunde. For det første fordi han var en så væsentlig skikkelse i det akademiske miljø i årene omkring modtagelsen af Darwins evolutionslære. For det andet fordi historiografien afspejler en uenighed i måden at forstå Lütkens reception. Uenigheden har som nævnt været grundet i en forskellig forestilling om den idealistik-romantiske tankestrømnings indflydelse på den gamle Side 19 af 22

20 generation af de danske naturvidenskabsmænd, herunder Lütken. Hvor Wollf og Robson foreslog en modstand fra Lütkens side og altså begrundede den i et alt for kristent natursyn, har Heidi Funder omvendt argumenteret for, at Lütken modstanden skyldes lærens manglende empirisk grundlag. Hun tolker derfor Lütkens reception som udtryk for tidens stigende professionalisering, hvor det i høj grad for naturvidenskaben var blevet relevant udelukkende at basere teorier om naturen på kendsgerninger, den rent faktisk kunne eftervise. Min undersøgelse af Lütkens tekst har vist en vis imødekommelse overfor Darwins evolutionslære. Lütkens stedvise kritiske kommentarer af teoriens delelementer, mener jeg derfor ikke kun er udtryk for modstand, men ligeså meget en erkendelse af de vanskeligheder, datidens biologer, zoologer og geologer måtte slås med for at forklare udviklingen i naturen. I den forbindelse synes Lütken at have et par indvendinger til Darwins metode, herunder hans definition og anvendelse af artsbegrebet, som han mener er baseret på for lidt empirisk arbejde med artsafgrænsning. Denne kritik er bestemt ikke irrelevant for Lütkens overordnede modtagelse af Darwins evolutionslære, fordi den stiller spørgsmålstegn ved nogle metodiske overvejelser, der har vigtige konsekvenser for de konklusioner, Darwin drager. Jeg deler derfor ikke helt Heidi Funders tolkning om, at kritikken fra Lütken udelukkende kan begrundes i den naturlige selektions svære påviselighed. Alligevel er jeg enig med hende i, at man ikke som Robson og Wolff kan kategorisere Lütken som spekulativ, konservativ romantiker, hvis natursyn pr definition hindrede en konstruktiv vurdering af Darwins arbejde. Nok mener jeg at kunne spore en hvis form teleologisk indstilling til naturens indretning, men samtidig tager Lütken stærkt afstand fra at basere teorier om Jordens historie og udvikling på andet end de kendsgerninger, som naturen afslører. I den forbindelse fremhæver han endda ofte fordelene i netop Darwins lære, som han mener i højere grad end andre teorier stemmer overens med de naturvidenskabelige data. Ganske vist påpeger Lütken, at den naturlige selektion bryder med den traditionelle opfattelse af naturens harmoniske indretning en opfattelse han selv erkender at have svært ved at slippe men dette synes for ham ikke at være ensbetydende med, at Darwins teori er fejlagtig. Snarere ser han faktisk muligheden for en verifikation af teorien, som han igen mener, vil åbne for nye muligheder inden for naturfaget - muligheder, som tidligere havde været vanskelige at tilgå på grund af det romantiske natursyns grundlæggende dogmer. Det lader altså til, at Robson og Wollf har taget for givet, at det traditionelle natursyn på Lütkens tid entydigt modarbejdede Darwins ideer på grund af dens metafysiske dogmer. Men studiet af Lütkens kritik viser i stedet en modstand begrundet i fraværet af empirisk dokumentation. Empirien var således i højsædet og af afgørende betydning for Side 20 af 22