HOVEDRAPPORT UNDERVISNINGS MILJØ VURDERING DESIGNSKOLEN KOLDING 2006 DESIGNSKOLEN KOLDING ÅGADE 10 DK-6000 KOLDING

Transkript

1 : HOVEDRAPPORT UNDERVISNINGS MILJØ VURDERING DESIGNSKOLEN KOLDING 2006 DESIGNSKOLEN KOLDING ÅGADE 10 DK-6000 KOLDING BS TEL FAX

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indhold Side. Kortlægning, baggrund og metode. 3 Æstetik, faciliteter og funktionalitet. 5 Sociale forhold. 10 Ergonomiske forhold. 11 Sikkerhedsforhold. 12 Indeklima og gener. 14 Undervisning, indhold, omfang og form. 16 Information, planlægning og indflydelse. 18 Vejledning. 21 Handlingsplan. 23 Undersøgelsen er udarbejdet af Morten Cramer. Designskolen Kolding. SIDE 2

3 KORTLÆGNING,BAGGRUND OG METODE: LOVPLIGTIG VURDERING Undersøgelsen har sit udgangspunkt i lov nr. 166 af , om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Heri fremgår det, at alle uddannelsesinstitutioner skal gennemføre en undervisningsmiljøvudering, der som minimum skal omfatte en vurdering af de fysiske, psykiske og æstetiske forhold, herunder sikkerheds- og sundhedsforhold. KORTLÆGNING Undersøgelsen omfatter alle studerende ved Designskolen Kolding ved hjælp af en kvantitativ skemaundersøgelse, med det formål at identificere positive og negative forhold, og disses omfang. Undersøgelsen er opbygget i spørgeskemaundersøgelsesprogrammet SurveyXact, og omfatter spørgsmål i kategorierne: Baggrund, æstetik, faciliteter og funktionalitet, sociale forhold, ergonomiske forhold, indeklima og gener, sikkerhedsforhold, undervisning, information, planlægning og indflydelse, og vejledning. RESPONDENTER Svarprocenten anses for at være tilfredsstillende og repræsentativ. Spørgeskemaet er udsendt samtlige studerende på Designskolen Kolding i alt 362 studerende. 166 studerende har valgt at besvare spørgeskemaet, hvilken svarer til en svarprocent på 45,8 %. Undersøgelsen har været åben for besvarelse fra den 5. december 2005 og til den 22. december BESVARELSESFORDELING Ujævn besvarelsesfordeling. Analyseresultatet viser en fordeling af besvarelser på Institut for Visuel Kommunikation på 40 %, Institut for Mode og Tekstil på 30 %, Institut for Industrielt Design og Interaktive medier på 28 % og Afdelingen for Keramik på 2 %. Den meget lave besvarelsesprocent på Afdelingen for Keramik kan til dels begrundes med, at afdelingen er under afvikling, og derfor kun har studerende på 4. og 5. årgang. SIDE 3

4 KORTLÆGNING,BAGGRUND OG METODE: STUDERENDES TIDANVENDELSE Analyseresultatet viser, at studerende på designskolen er meget engageret i deres studium, og at det hovedsagelig foregår ved brug af designskolens faciliteter. 17 % bruger 50 timer eller derover på designskolen. 31 % timer. 31,3 % 30 til 40 timer. 40 % er på designskolen 5 gange om ugen og 47 % er her 6 eller 7 gange om ugen. 75 % af studerende benytter designskolens faciliteter i weekenden. Desuden bruger 38 % af studerende timer ugentlig på deres studium hjemme. UDVALGTE KOMMENTARER Mine venner synes jeg er her for meget!!! Om jeg er på skolen afhænger lidt af om der er undervisning eller ej, nogle uger bor jeg nærmest på skolen og er kun hjemme for at sove, andre er jeg her næsten ikke fordi jeg arbejder så meget derhjemme, afhænger af projekt og mit humør. SIDE 4

5 ÆSTETIK, FACILITETER OG FUNKTIONALITET: ARKITEKTUR Arkitekturen bidrager positivt til designuddannelsen. 61 % af respondenterne anser arkitekturen for god eller særdeles god. 12 % anser den for dårlig eller særdeles dårlig. UDSMYKNING Studerende synes generelt, at udsmykningen er uinspirerende, og at der udstilles for få skoleprojekter. 47 % mener at udsmykningen på designskolen generelt er dårlig eller meget dårlig. 30 % synes hverken eller. Kun 20 % vurdere den som god eller særdeles god. Billedet er det samme på alle institutter. Studerende fra Institut for Mode og Tekstil og Institut for ID og IM, er de mest kritiske. Lidt mere positiv holdning til, hvad der hænger på væggene og udstillede genstande, findes hos studerende fra Institut for Visuel Kommunikation og fra Institut for Form og Teori. VEDLIGEHOLD Studerende bedømmer Designskolen til at have en høj vedligeholdelsesstandard. Den generelle vedligeholdelse på Designskolen bedømmer 67 % af respondenterne med karakteren god eller meget god. Det samme billede tegner sig på institutterne. RENGØRINGSSTANDARD Høj standard. Over 70 % af respondenterne anser den for at være god eller meget god. Det samme billede tegner sig på institutterne. OPRYDNING Studerende synes selv, de er gode til at rydde op! Omkring 40 % synes, at de er gode til at rydde op i fælles arealer. Omkring 37 % synes oprydningsstandarden er hverken eller. Omkring 18 % den for dårlig eller meget dårlig. Over 50 % af de studerende fra Institut for Visuel Kommunikation vurderer oprydningsstandarten som god eller særdeles god. Kun 8 % den som dårlig eller meget dårlig. Større selvkritik findes blandt studerende fra de tre andre institutter hvor 17 % til 23 % anser oprydningen for dårlig" eller særdeles dårlig. SIDE 5

6 ÆSTETIK,FACILITETER OG FUNKTIONALITET: AKUSTIK OG STØJ Dårlig akustik og problemer med støj. Over 60 % af respondenterne har en oplevelse med dårlig akustik og støj på designskolen generelt, og på alle institutter. Under 10 % af respondenterne har ingen eller få problemer med akustikken eller støj. De største problemer findes blandt studerende fra studerende de tre faginstitutter, hvor 40 % til 67 % vurderer spørgsmålene om akustik og støj med karakteren dårlig eller særdeles dårlig INDRETNING, PLADSFORHOLD OG PRAKTISK FUNKTION Forskellige holdninger til indretningen. Omkring 30 % af respondenterne, mener at indretningen på designskolen generelt er god eller særdeles god. Omkring 30 % synes hverken eller, og omkring 30 % mener den er dårlig eller særdeles dårlig. Markant negativ holdning findes blandt studerende fra Institut for Visuel Kommunikation og Institut for ID og IM. Her vurderer 38 % til 45 % af respondenterne, indretningen som dårlig eller særdeles dårlig. Kun17 % til 27 % bedømmer den som god eller særdeles god. Studerende fra Institut for Mode og Tekstil vurderer deres instituts indretning som vurderingen af designskolen generelt. Den mest positive holdning findes blandt 1. års studerende ved Institut for Form og Teori, hvor 50 % giver bedømmelsen god eller særdeles god. Kun 22 % dårlig og 0 % særdeles dårlig. BELYSNING Generel tilfredshed med belysning, dog med undtagelse af Institut for Mode og Tekstil. Markant negativ holdning findes blandt studerende fra Institut for Mode og Tekstil. 64 % vurderer belysningen som dårlig eller meget dårlig, og kun 13 % vurdere den som god eller særdeles god. Institut for Visuel Kommunikation, Institut for ID og IM, Institut for Form og Teori, vurderes med karakteren god eller særdeles god af 40 til 46 % af respondenterne. Vurderingen dårlig eller særdeles dårlig gives af mellem 20 og 25 %. SIDE 6

7 ÆSTETIK, FACILITETER OG FUNKTIONALITET: KANTINEN, ADMINISTRATIONEN, BIBLIOTEKET OG PLADSFORHOLD Trange forhold på institutterne. Der er en markant oplevelse af mangel på plads på alle institutter. Værst ser det ud på Institut for ID og IM, hvor 57 % af respondenterne giver karakteren dårlig eller særdeles dårlig. Kun 24 % karakteren god eller særdeles god. På Institut for Visuel Kommunikation giver 48 % af respondenterne karakteren dårlig eller særdeles dårlig. 38 % giver karakteren god eller særdeles god. På Institut for Mode og Tekstil giver 44 % af respondenterne karakteren dårlig eller særdeles dårlig. 32 % giver karakteren god eller særdeles god. Blandt 1. års studerende ved Institut for Form og Teori holdningen til dette spørgsmål den samme. 37 % vurderer pladsforholdene som dårlig eller særdeles dårlig. 30 % den som god eller særdeles god. AUDITORIET KUC Positiv respons til kantinen, administrationen, biblioteket og auditoriet KUC. Over 55 % udtrykker tilfredshed med indretning, pladsforhold og praktisk funktion i kantine, administrationen, biblioteket og auditotiet KUC. Især auditoriet KUC må anses for at være forbilledligt med 96 % positive tilkendegivelser. Auditorierne på institutterne anses for mangelfulde med over 50 % vurderinger som dårlig eller meget dårlig. Kun 5 % bedømmer disse auditorier som gode, og 11 % dem som særdeles gode. VÆRKSTEDSFACILITETER Markant tilfredshed med værkstedsfaciliteter. 59 % af alle respondenter vurderer værkstedsfaciliteterne som gode eller særdeles gode. Anerkendelsen er helt i top blandt studerende fra Institut for Mode og Tekstil, hvor hele 87 % giver karakteren god eller særdeles god. På de to andre faginstitutter vurderer omkring 50 % forholdene med karakteren god eller særdeles god, % giver karakteren hverken eller % giver vurderingen dårlig eller særdeles dårlig. SIDE 7

8 ÆSTETIK, FACILITETER OG FUNKTIONALITET: IT VÆRKSTEDER Blandet tilfredshed med IT værksteder med hensyn til med indretning, pladsforhold og praktisk funktion. Respondenterne fordeler sig således at cirka 1/3 anser forholdene for gode eller meget gode, cirka 1/3 anser forholdene for hverken eller, og cirka 1/3 anser forholdene for dårlige eller meget dårlige. STUDIEAREAL Blandet tilfredshed med studiearealer. Studerende på Institut for Visuel Kommunikation er meget delte i deres vurdering af deres studiearealer. 29 % af respondenterne giver karakteren god eller særdeles god. 34 % karakteren dårlig eller særdeles dårlig, og 37 % synes hverken eller eller ingen mening herom. På Institut for Mode og Tekstil er tilfredsheden med studiearealerne større. 45 % af respondenterne giver karakteren god eller særdeles god. 34 % karakteren dårlig eller særdeles dårlig, og 21 % synes hverken eller eller ingen mening herom. Blandt 1. års studerende ved Institut for Form og Teori holdningen til dette spørgsmål markant mere positiv. 56 % af respondenterne giver karakteren god eller særdeles god. Kun 18 % karakteren dårlig eller særdeles dårlig, og 26 % synes hverken eller eller ingen mening herom. Værst ser det ud på Institut for ID og IM, hvor 48 % af respondenterne giver karakteren dårlig eller særdeles dårlig. Kun 26 % karakteren god eller særdeles god. 26 % synes hverken eller eller ingen mening herom. FREDAGSBAR Barbar men hvor? Indretning og plads af fredagsbaren får følgende skudsmål af studerende: 29 % af respondenterne giver karakteren god eller særdeles god, 38 % synes hverken eller eller ingen mening herom. 32 % giver vurderingen dårlig eller særdeles dårlig. SIDE 8

9 ÆSTETIK, FACILITETER OG FUNKTIONALITET: UDVALGTE KOMMENTARER Vil gerne se flere af elevernes ting udstillede... Det vil gøre miljøet på skolen meget interessant at være i... Det er meget beklageligt, at en designskole ikke hele tiden har elevernes ting hængende uanset æstetik. Der bør hele tiden være projekter på væggen, uanset kvalitet. Dette viser, at der sker noget på skolen. De mange åbne arealer fungerer godt rent æstetisk men giver mange problemer mht. støj/undervisning Nogen gange larmer fredagsbaren lidt.. men det er til at leve med, fordi man selv nogengange er der nede og larme. Biblioteket er jo fantastisk. Auditorierne på afdelingerne er rigtigt dårlige med hensyn til lyd, luft og indretning. Jeg syndes det er utroligt vigtigt, at skolen ikke bliver en klinisk kasse i det smarte Apple design, men mere et sted hvor man ikke er bange for at klatte på gulvet. SIDE 9

10 SOCIALE FORHOLD: ARKITEKTUR OG INDRETNING Markant tilfredshed med arkitektur og indretning. Arkitekturen, indretningen og kantinen får karakteren god eller særdeles god af % af respondenterne. INSTITUTTERNE Det sociale fungerer på Institutterne % vurderer det sociale miljø på Institut for Form og Teori, Institut for Mode og Tekstil, og Institut for Visuel Kommunikation som godt eller særdeles godt % bedømmer det med karakterene dårlig eller særdeles dårlig, og % synes hverken eller eller ingen mening herom. En mere negativ holdning findes blandt studerende fra Institut for ID og IM, hvor 35 % af respondenterne giver karakteren dårlig eller særdeles dårlig. 37 % karakteren god eller særdeles god. 27 % synes hverken eller eller ingen mening herom. FREDAGSBAR Fredagsbaren er vigtigt socialt omdrejningspunkt. 50 % af respondenterne har dette synspunkt. Mange skriver i deres kommentarer, at fredagsbaren mangler bedre forhold. STUDERENDE Over 70 % anser deres medstuderende og deres klasse/hold som vigtige. Dog har 8 af respondenterne det dårligt med deres medstuderende.10 studerende angiver at de har det dårligt i deres klasse/hold. UDVALGTE KOMMENTARER Jeg synes at skolens opbygning er perfekt i en social sammenhæng - den store, åbne kantine bringer alle institutter sammen. Jeg synes de sociale forhold på skolen er overordentlig gode da det er en flok af entusiastiske elever der går der. Desuden er der ikke så meget andet at lave i Kolding, end at hænde ud på skolen med de andre studerende. På skolen er næsten alle tilflyttere derfor er næsten alle meget afhængige af skolen som netværk, og det faktum skaber noget helt unikt socialt. SIDE 10

11 ERGONOMISKE FORHOLD: STOLE Blandet tilfredshed med sidekomforten. Der er en generel tilfredshed med stolene i kantinen, på studiepladserne, i it-værkstederne, og især med KUC auditoriet. Institutternes auditorier bedømmes sidekomforten af % af respondenterne som dårlig eller meget dårlig. Stolene i faginstitutteternes værksteder får blandede karakterer. 34 % bedømmer stolene som gode eller særdeles gode, mens 22 % bedømmer dem som dårlige eller meget dårlige. BORDE Et bord er et bord? Tilfredshed med bordene i kantinen, i it- og i faginstitutternes værksteder. Bordene ved studiepladserne vurderes meget forskelligt. Vurderingen varierer institutterne imellem. Størst tilfredshed findes blandt studerende fra Institut for Visuel Kommunikation, og modsat er studerende fra Institut for ID og IM mest kritiske. Vurderingen god eller særdeles god gives af henholdsvis 53 og 35 %. 27 % henholdsvis 35 % synes hverken eller eller ingen mening herom.19 henholdsvis 35 % synes dårlig eller særdeles dårlig UDVALGTE KOMMENTARER Ville være dejligt med justerbare borde flere steder på skolen. Det kunne nu være rart, om man kunne stå ved bordet, i stedet for at sidde hele dagen. SIDE 11

12 SIKKERHEDS FORHOLD: BRAND Brandalarm??? 50 % af respondenterne har i ringe eller meget ringe grad kendskab til sikkerhedsregler og procedurer ved brand. 47 % af respondenterne har i ringe eller meget ringe grad kendskab til hvordan brandalarmen lyder. 35 % af respondenterne har i ringe eller meget ringe grad kendskab til flugtveje. UHELD Stor uvidenhed hvis uheldet indtræffer. Over 40 % af respondenterne ved ikke hvordan de skal handle eller hvor de finder en førstehjælpskasse, hvis de selv eller en med studerende kommer til skade. 49 % har ikke kendskab til førstehjælp. 44 % har i ringe eller meget ringe grad kendskab til hvorfra på skolen de kan ringe 112. SIKKERHEDSREGLER Stor ukendskab til sikkerhedsregler. 70 % af respondenterne har i ringe eller meget ringe grad kendskab til generelle sikkerhedsregler på skolen. 59 % har i ringe eller meget ringe grad kendskab til sikkerhedsregler på faginstitutterne. 37 % har i ringe eller meget ringe grad kendskab til sikkerhedsregler på de værksteder de benytter. 63 % har i ringe eller meget ringe grad kendskab til hvor de kan finde viden om sikkerhed. 60 % har i ringe eller meget ringe grad kendskab til arbejdspladsbrugsanvisning/sikkerhedsdatablad på de værksteder de benytter. SIKKERHEDSREGLER VED INSTITUT FOR VISUEL KOMMUNIKATION Stort ukendskab. På spørgsmålet om sikkerhedsregler i de benyttede værksteder besvarer 72 % af studerende på instituttet med vurderingen i ringe grad eller meget ringe grad. På spørgsmålene om hvor de kan finde viden om sikkerhedsregler eller arbejdspladsbrugsanvisning/ sikkerhedsdatablade besvarer 82 % med vurderingen i ringe grad eller meget ringe grad. SIDE 12

13 SIKKERHEDSFORHOLD: SIKKERHEDREGLER VED INSTITUT FOR MODE OG TEKSTIL Udbredt ukendskab til arbejdspladsbrugsanvisninger. På spørgsmålet sikkerhedsregler i de benyttede værksteder besvarer 22 % af studerende på instituttet med vurderingen i ringe grad eller meget ringe grad. 20 % svarer delvis, og 58 % svarer i nogen grad eller i høj grad. På spørgsmålene om hvor de kan finde viden om sikkerhedsregler eller arbejdspladsbrugsanvisning/ sikkerhedsdatablade besvarer henholdsvis 56 og 61 % af studerende på instituttet med vurderingen i ringe grad eller meget ringe grad. SIKKERHEDREGLER VED INSTITUT FOR ID OG IM. Udbredt ukendskab til arbejdspladsbrugsanvisninger. På spørgsmålene om sikkerhedsregler i de benyttede værksteder besvarer 10 % af studerende på instituttet med vurderingen i ringe grad eller meget ringe grad. 33 % svarer delvis, og 56 % svarer i nogen grad eller i høj grad. På spørgsmålene om hvor de kan finde viden om sikkerhedsregler eller arbejdspladsbrugsanvisning/ sikkerhedsdatablade besvarer 32 % af studerende på instituttet med vurderingen i ringe grad eller meget ringe grad. UDVALGTE KOMMENTARER Førstehjælps kursus ville være godt. Kunne godt tyde på, at der er brug for lidt orientering her Kunne se på min egen besvarelse, at jeg måske burde overveje, at finde ud af det. Det er svært at vide hvor man kan få en uvildig vurdering af visse kemiske stoffers giftighed. HJELP!! SIDE 13

14 INDEKLIMA OG GENER: TEMPERATUR Nogle steder for høj temperatur, andre for lav. På spørgsmålet om, at være generet af for høj temperatur på designskolen generelt, svarer 28 % dagligt eller flere gange ugentlig. 34 % svarer af og til. 38 % svarer sjældent eller aldrig. Tendensen er den samme ved spørgsmålet om oplevelse af for lav temperatur. På Institut for Visuel Kommunikation er billedet det samme som på designskolen generelt. En gruppe studerende er generet af både for høj eller lav temperatur. Studerende ved Institut for ID og IM er oftere generet af for høj end for lav temperatur. Modsat oplevelse har studerende ved Institut for Mode og Tekstil. 1. års studerende ved Institut for Form og Teori synes er ikke så plaget af enten for høj eller lav temperatur. TRÆK Studerende ved Institut for Mode og Tekstil og ved Institut for Visuel Kommunikation synes mest udsat for træk. Over 25 % ved de to institutter svarer dagligt eller flere gange ugentlig. Majoritet af studerende angiver dog, at de ikke er generet af træk. 38 % svarer sjældent eller aldrig. 35 % svarer af og til. FODKULDE Ganske få plaget af fodkulde. 62 % svarer sjældent eller aldrig. 24 % svarer af og til. 14 % dagligt eller flere gange ugentlig. LUFT Dårlig luft. Dagligt eller flere gange om ugen er 67 % af respondenterne generet af dårlig luft på skolen generelt. Tilsvarende er 47 % af respondenterne generet af tør luft. Tendensen med dårlig eller tør luft kendetegner forholdene på alle institutter. STATISK ELEKTRISITET/STØD Ganske få er generet af statisk elektricitet. 65 % har ingen gener heraf. Dog angiver 16 ud af 166, at de oplever denne gene dagligt eller flere gange ugentlig. SIDE 14

15 INDEKLIMA OG GENER: STØV OG SNAVS Høj rengøringsstandart. På spørgsmålet om støv og snavs på designskolen generelt, besvarer 50 % af respondenterne sjældent eller aldrig. 30 % svarer af og til. 20 % svarer dagligt eller flere gange ugentlig. Studerende ved Institut for Mode og Tekstil er oftest generet af støv og snavs. UDVALGTE KOMMENTARER UDLUFTNING UDLUFTNING UDLUFTNING hvor svært kan det være. I Mayarummet er der et forfærdeligt klima. Ulideligt varmt om sommeren og helt stillestående elektrisk luft. Dette højner ikke koncentrationen. Det kan ikke undgås at det støver, og at der er tør luft, når man arbejder med garn. Alle skal blive bedre til at rydde op efter sig og gulvene bør vaskes oftere. SIDE 15

16 UNDERVISNING,INDHOLD, OMFANG OG FORM: STUDIET SAMLET SET Stor tilfredshed med indlæring på studiet. På spørgsmålet om, at vurdere det indlæringsmæssige udbytte af studiet samlet set, giver 59 % af respondenterne karakteren stor eller meget stor. 37 % vurdere den som middel. Kun 6 ud af 152 respondenter bedømmer den som lille. FORELÆSNINGER Mange studerende har lavt udbytte af forelæsningerne. På spørgsmålet om læringsmæssigt udbytte af forelæsningerne besvarer 26 % af respondenterne lille eller intet udbytte. 38 % har et middel udbytte, og 33 % har et stort eller meget stort udbytte af denne undervisningsform. Skepsis til forelæsningerne er især udbredt blandt studerende ved Institut for Visuel Kommunikation og Institut for ID og IM. Markant er det, at 57 % af alle respondenter vurderer antallet af forelæsninger som tilpas. 29 % vurderer der er for få. KLASSE/HOLDUNDERVISNING Attraktiv indlæringsform. På spørgsmålet om læringsmæssigt udbytte af klasse/holdundervisning vurderer 55 % at de har et stort eller meget stort udbytte. 26 % har et middel udbytte 12 % har et lille eller intet udbytte. 48 % vurdere mængden af klasse/holdundervisning som tilpas. 41 % synes, at der er for lidt klasse/holdundervisning. GRUPPEARBEJDE Markant tilfredshed med gruppearbejdsmodellen. På spørgsmålet om læringsmæssigt udbytte af gruppearbejde besvarer 47 % at de har et stort eller meget stort udbytte af denne undervisningsform. 34 % har et middel udbytte. 10 % af respondenterne lille eller intet udbytte. 48 % vurdere mængden af gruppearbejde som tilpas, og 41 % synes at der er for lidt gruppearbejde. KONSULENTVEJLEDNING Stor tilfredshed med konsulentmodellen. På spørgsmålet om læringsmæssigt udbytte af konsulentvejledning, besvarer 41 % af alle respondenter, at de har et stort eller meget stort udbytte af denne undervisningsform. 34 % har et middel udbytte. Dog angiver15 % af respondenterne lille eller intet udbytte. 31 vurdere antallet af konsulent-vejledninger som tilpas. Hele 55 % synes, der er for få. SIDE 16

17 UNDERVISNING,INDHOLD, OMFANG OG FORM: VÆRKSTEDSINTRODUKTION Værkstedsintroduktioner efterspørges. Studerende på Institut for ID og IM svarer på spørgsmålet om omfanget af værkstedsintroduktion således, at 30 % bedømmer dem som tilpas. Vurderingen for lidt gives i 47 %, og ikke tilstede gives af 17 % af respondenterne. Den samme tendens findes hos Institut for Visuel Kommunikation. På Institut for Mode og Tekstil er tilfredsheden med værkstedsintroduktionerne større. Her vurderer 61 % af respondenterne omfanget som tilpas og 32 % som for lidt. TEORETISK FAGLIGT OG PRAKTISK INDHOLD Kritiske studerende. Studerende på Institut for Visuel Kommunikation er meget delte i deres vurdering af det teoretiske, faglige og praktiske indhold i studiet. Vurderingen tilpas give af henholdsvis 49 %, 56 % og 65 % af respondenterne. Vurderingen for lidt gives af henholdsvis 32 %, 39 % og 32 %. 4 ud af 40 respondenter bedømmer det teoretiske indhold som ikke tilstede. En mere kritisk holdning findes hos studerende på Institut for ID og IM. På spørgsmålet af det teoretiske, faglige og praktiske indhold i studiet gives vurderingen tilpas i henholdsvis 30 %, 44 % og 44 % af respondenterne. for lidt synes henholdsvis 52 %, 54 % og 51 %. 5 ud af 40 respondenter bedømmer det teoretiske indhold som ikke tilstede. En mere positiv holdning findes hos studerende på Institut for Mode og Tekstil. På spørgsmålet af det teoretiske, faglige og praktiske indhold i studiet gives vurderingen tilpas i henholdsvis 61 %, 64 % og 72 % af respondenterne. for lidt synes henholdsvis 32 %, 26 % og 16 %. UDVALGTE KOMMENTARER Mere undervisning. Flere gæstelærere. Flere konsulenter. Til dem der stadig har chancen. Er generelt godt tilfreds, med kan til tider være lidt ærgerlig over, at der er skåret i timestillingerne. Især ved afsluttende projekter, hvor det er ønskværdigt, at linielærerne deltager. SIDE 17

18 INFORMATION,PLANLÆGNING OG INDFLYDELSE: INFORMATION Mails, opslagstavler og institutmøder fungerer som informationsveje, men alligevel hopper kæden af. 96 % af respondenterne læser mails fra DK. Ligeledes svarer 79 % at de i høj eller nogen grad læser information på opslagstavlerne. Hjemmesiden er dog et sted som de færreste bruger som informationskilde. 82 % giver svaret i ringe eller meget ringe grad. På spørgsmålet om studerende går til institutmøder, er billedet det samme for alle institutter. Samlet set besvares spørgsmålet med i høj grad af 57 %. I nogen grad af 29 %. delvis af 10 %. i ringe grad af 5 %. i meget ringe grad af 0 %. På spørgsmålet om det er let at få informationer, svarer 23 % i ringe eller i meget ringe grad. 29 % svarer delvis. Dog angiver 47 % i nogen eller høj grad. Værre ser det ud, når der spørges til information om praktiske forhold eller vigtig information. 24 % svarer i ringe grad. 9 % og henholdsvis 15 % i meget ringe grad. Over 30 % svarer delvis. Tendensen er den samme på alle institutter. Eksempelvis svarer 17 ud af 38 respondenter på Institut for ID og IM i ringe eller meget ringe grad på spørgsmålet om information om vigtige beslutninger. PLANLÆGNING Meningsfulde uddannelser på DK. Sammenlagt vurderer 83 % af de studerende uddannelsen som meningsfuld. 14 % giver vurderingen delvis. Kun 4 ud af 150 respondenter svarer i ringe grad. Ingen svarer i meget ringe grad. FORVENTNING Forventninger er som en tåge over havet. Til spørgsmålet om, hvordan uddannelsen lever op til de studerendes forventninger, besvarer 29 % af respondenterne delvis, 43 % i nogen grad og 21 % i høj grad. Studerende oplever en vis uklarhed til de forventninger designskolen har til dem. Til dette spørgsmål svarer hele 17 % i ringe eller meget ringe grad. 27 % svarer delvis. 55 % svarer i nogen eller i høj grad. Billedet er det samme for alle institutter. SIDE 18

19 INFORMATION,PLANLÆGNING OG INDFLYDELSE: PLANLÆGNING Overvejende tilfredshed med planlægningen af studiet. Fælles for alle institutter er det, at hovedparten af respondenterne svarer i nogen grad eller delvis, til spørgsmålet om institutledere og lærere er gode til at planlægge studiet. Dog er der på Institut for Visuel Kommunikation 9 ud af 55 studerende der giver bedømmelsen i ringe eller meget ringe grad. Tilsvarende er der på Institut for ID og IM 8 ud af 39 studerende, der har samme pessimistiske holdning. Når spørgsmålet går på om det er mulig at få en diskussion om undervisningens kvalitet med institutledere, synes hovedparten af studerende ved alle institutter, at det er muligt. Bemærkelsesværdigt er det dog, at 13 ud af 39 studerende på Institut for ID og IM giver bedømmelsen i ringe eller meget ringe grad. 18 ud af 55 studerende på Institut for Visuel Kommunikation har samme negative oplevelse. Billedet er det samme, når spørgsmålet omhandler lærerne. En mere positiv holdningenstilkendegivelse til disse spørgsmål, findes hos studerende ved institut for Mode og Tekstil og 1. års studerende ved Institut for Form og Teori. INDFLYDELSE DSR har ikke nok indflydelse. 42 % bedømmer DSR indflydelse som ringe eller meget ringe. 37 % mener delvis. 19 % vurderer den som i nogen grad. Kun 3 ud af 139 studerende bedømmer den som høj. STUDIENÆVN Studerende oplever at de ikke har nok gennemslagskraft i studienævnene. Tendensen er den samme ved alle institutter. De studerende har en oplevelse af delvis, ringe eller meget ringe indflydelse. Mest negative holdninger findes hos studerende på Institut for ID og IM, hvor12 ud af 37 studerende bedømmer de studerendes indflydelse som delvis, og18 ud af 37 studerende den som ringe eller meget ringe. SIDE 19

20 INFORMATION,PLANLÆGNING OG INDFLYDELSE: INTRODUKTION TIL STUDIET EFTER SOMMERFERIE En lunken affære! Studerende ved alle institutter synes at have den samme oplevelse af manglende introduktion. Eksempelvis svarer 22 ud af 44 studerende ved Institut for Mode og Tekstil Delvis, og 6 studerende svarer i ringe eller i meget ringe grad. Den dårligste introduktion oplevede studerende ved Institut for Visuel Kommunikation at have modtaget. Her giver 13 vurderingen delvis, 18 vurderingen ringe, og 4 meget ringe ud af 55 studerende. DEN ENKELTE STUDERENDES STUDIUM Studerende oplever deres studium som meget meningsfuldt. Hele 77 % giver karakteren tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende på spørgsmålet om deres studie, alt taget i betragtning. Til spørgsmålet om sværhedsgrad finder 76 % det tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Kun 14 ud af 150 studerende finder sværhedsgraden utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. FREMTIDSUDSIGTER Exciting times ahead! 61 % anser deres arbejdsmæssige fremtidsudsigter som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Dog er der en gruppe som giver udtryk for en vis nervøsitet. 24 % besvarer spørgsmålet med hverken eller. 13 ud af 150 respondenter vurderer deres fremtidsudsigter som dystre med besvarelsen utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. JOBMULIGHEDER Ansat, selvstændig - who knows? Halvdelen satser på en ansættelse, og 4 ud af 10 satser på at blive selvstændige. En tredjedel aner ikke hvad fremtiden bringer. UDVALGTE KOMMENTARER Hvad angår mail, er det ikke alle der tjekker sin mail dagligt, og det er rart hvis det bliver skrevet sig bag øret af jer. Spændende spørgsmål hvad angår forventninger. Mit indtryk er at eleverne brokker sig uforholdsvis meget her på stedet. Spørgsmålet om DSR kan jeg ikke besvare, da jeg ikke aner hvad de laver, og hvad de står for. Først ansat, så selvstændig. SIDE 20

21 VEJLEDNING: INSTITUTLEDERNE Overvejende tilfredshed! Studerende ved alle institutter udtrykker en positiv attitude til den rådgivning og støtte de får fra deres institutledere. Vurderingen tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende gives af 39 til 61 % af respondenterne. Dog afgives vurderingen Hverken eller af cirka hver fjerde respondent. Markant er det især ved Institut for Mode og Tekstil, hvor 9 ud af 44 vurdere denne som meget tilfredsstillende, og 18 ud af 44 som tilfredsstillende. Ved Institut for Visuel Kommunikation bedømmer13 ud af 56 studerende rådgivningen utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Det samme er tilfældet ved Institut for ID og IM. Her bedømmer 6 ud af 39 studerende rådgivningen utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. LÆRERNE Overvejende tilfredshed! Tendensen fra institutlederne går igen. Majoritet af de studerende udtrykker tilfredshed, omkring hver fjerde giver vurderingen hverken eller. Ganske få studerende på faginstitutterne udtrykker utilfredshed. VÆRKSTEDSASSISTENTERNE Overvejende tilfredshed! Majoritet af de studerende udtrykker tilfredshed med den rådgivning og støtte der gives. STUDIEVEJLEDNING OG -ADMINISTRATION Kompetent rådgivning. 68 % af alle respondenter, giver studievejledning og studieadministrationen karakteren tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Hverken eller mener 20 %, og kun 3 ud af 150 respondenter finder de den utilfredsstillende. ØVRIGE PERSONALE Overvejende tilfredshed! På spørgsmålet om rådgivning og støtte, vurderer 56 % af respondenterne, at de svar de får fra designskolens øvrige personale, som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Kun 5 uf af 150 respondenter giver svaret utilfredsstillende på dette spørgsmål. MEDSTUDERENDE Studerende anser hinanden som et væsentligt aktiv. Hele 86 % svarer tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende på spørgsmålet om rådgivning og støtte fra deres medstuderende. Kun 5 uf af 148 respondenter giver svaret utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. SIDE 21

22 VEJLEDNING: UDVALGTE KOMMENTARER Institutleder og lærer har for lidt tid til rådgivning og støtte. Det er vigtigt at der er tid til denne type rådgivning. Der er simpelt hen for mange studerende der mangler denne rådgivning - specielt vigtigt i denne type uddannelse. Synes at folk er indstillet på at svare på et spørgsmål eller andet. SIDE 22

23 HANDLINGSPLAN: DESIGNSKOLEN KOLDING Aktivitet Ansvar Tidshorisont Udsmykning. DK s ledelse. Akustik og støj. Skolerådet. Pladsforhold. DK s ledelse. It værkstedernes It udvalget. indretning. Fredagsbar. DSR. DSR rum. DSR. Manglende kendskab til sikkerhedsregler. Luft/dårlig indeklima. DSR indflydelse tydeliggøres. Optimere udbytte af forelæsninger. Sikkerhedsudvalget. Skolerådet. DSR. Skolerådet. SIDE 23

24 HANDLINGSPLAN: INSTITUT FOR FORM OG TEORI Aktivitet Ansvar Tidshorisont Udsmykning og udstilling af projekter. Udstillingsplan. Akustik- og støjproblemer på instituttet. Pladsforhold. Informationsflow på Instituttet. Intro efter sommerferie Bevidstgørelse af mål i lyset af uklare forventninger hos studerende. Indeklima. Hvad kan vi gøre? Studerende indflydelse i Studienævn tydeliggøres. Intro sikkerhedsregler. beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning Og sikkerheds-udvalget. SIDE 24

25 HANDLINGSPLAN: INSTITUT MODE OG TEKSTIL Aktivitet Ansvar Tidshorisont Udsmykning og udstilling af projekter. Udstillingsplan. Akustik- og støjproblemer på instituttet. Pladsforhold. Informationsflow på Instituttet. Intro efter sommerferie Bevidstgørelse af mål i lyset af uklare forventninger hos studerende. Sikkerhedsregler og arbejdspladsbrugsanvisninger. Indeklima. Hvad kan vi gøre? Intro til værkstederne. Studerende indflydelse i Studienævn tydeliggøres. Belysning. It værkstedernes indretning. i Studienævnet. SIDE 25

26 HANDLINGSPLAN: INSTITUT FOR INDUSTRIEL DESIGN OG INTERAKTIVE MEDIER Aktivitet Ansvar Tidshorisont Udsmykning og udstilling af projekter. Udstillingsplan. Akustik- og støjproblemer på instituttet. Pladsforhold. Informationsflow på Instituttet. Intro efter sommerferie Bevidstgørelse af mål i lyset af uklare forventninger hos studerende. Sikkerhedsregler og arbejdspladsbrugsanvisninger. Indeklima. Hvad kan vi gøre? Intro til værkstederne. Studerende indflydelse i Studienævn tydeliggøres. It værkstedernes indretning. i Studienævnet. SIDE 26

27 HANDLINGSPLAN: INSTITUT FOR VISUEL KOMMUNIKATION Aktivitet Ansvar Tidshorisont Udsmykning og udstilling af projekter. Udstillingsplan. Akustik- og støjproblemer på instituttet. Pladsforhold. Informationsflow på Instituttet. Intro efter sommerferie Bevidstgørelse af mål i lyset af uklare forventninger hos studerende. Sikkerhedsregler og arbejdspladsbrugsanvisninger. Indeklima, herunder træk hvor? Hvad kan vi gøre? Intro til værkstederne. Studerende indflydelse i Studienævn tydeliggøres. It værkstedernes indretning. beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning beslutning i Studienævnet. SIDE 27