NR. 7 JULI ÅRGANG. PO-bladet BERIGENDE STÆVNE VED VEJLE FJORD SIDE 4 & 12

Transkript

1 NR. 7 JULI ÅRGANG PO-bladet BERIGENDE STÆVNE VED VEJLE FJORD SIDE 4 & 12

2 PRÆLUDIUM ARBEJDSTIDSREGLER Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen I min mundtlige beretning ved generalforsamlingen i maj måned sagde jeg sammenfattende om forløbet af de netop overståede overenskomstforhandlinger (OK13), at man kunne frygte, at angrebet på folkeskolelærernes arbejdstidsregler var en indledning til et angreb på arbejdstidsreglerne for alle offentligt ansatte, herunder også på folkekirkens område. Nogle kommentatorer mente under konlikten, at lærerne blot havde svært ved at indse, at de nødvendigvis måtte afgive gamle velerhvervede rettigheder. Men hvad enten de er gamle og velerhvervede eller nye og hårdttilkæmpede, så kan visse rettigheder under alle omstændigheder være værd at kæmpe for at bevare. Således vore arbejdstidsregler. Arbejdstidsreglerne sætter jo grænser for hvornår og hvor længe arbejdsgiveren kan gøre krav på vores tilstedeværelse og arbejdskraft. Det er altså netop arbejdstidsreglerne, der gør, at vi kan have en fritid, vi kan udnytte til familiens og egen gavn og glæde, fordi vi kender den i forvejen med et rimeligt varsel. Men det er ikke først om to år ved OK15, at vi skal til at kæmpe for vores rettigheder. Også i det daglige må vi stå vagt om overenskomsten og se til, at den overholdes. Brud på arbejdstidsreglerne bør straks påtales overfor arbejdsgiveren, og i gentagne tilfælde må tillidsrepræsentanten inddrages. Men vi må samtidig holde egen sti ren. Vi kan ikke forlange, at modparten skal overholde overenskomsten til punkt og prikke, hvis vi selv iler nogle hjørner af hist og her, hvor det passer netop én selv. 2 PO-bladet

3 FORENINGSNYT NYHEDER INDHOLD OG KOLOFON STÆVNE 2013 SIDE 4 SIDE 8 SIDE 12 GENERALFORSAMLING Organistforeningens vigtigste årlige begivenhed forløb også i år fredeligt, hvilket afspejler sig i referatet fra sekretariatet. ANMELDELSE NYT FRA PRÆSTHOLM To nye bind i Christian Præstholms tour de force gennem koralbogen anmeldes af Per Rasmus Møller, der ser de nye orgelkoraler som et særdeles frisk pust. STUDIEPLAN MM. Læs i dette nummer om kirkemusikskolernes reviderede studieplaner foruden kort nyt om blandt andet en ny graik-værktøjskasse fra Folkekirken.dk. INSPIRATION 5 FAVORITTER Pia Sander Thøgersen giver tips til børnekor-repertoiret, og desuden bringer vi et forspil til Nu rinder solen op skrevet af Jens Mathiasen, Løkken og Furreby Kirker. REPORTAGER Vi dækker maj måneds stævne i Brejning med seks artikler: reportager fra søndagens og mandagens oplæg, anmeldelse af Astner & Gaston samt deltagererfaringer fra de to workshops. STILLINGER SIDE 26 SIDE 28 SIDE 34 3 ORGANISTER SØGES Ranum-Malle-Vilsted Kirker, Himmerland Karlebo Sogn, Nordsjælland Østofte Kirke ved Maribo Foto: Bococo /Wikimedia Commons PO-BLADET REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , po-bladet@organistforeningen.dk. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren (normalt) senest den 5. i måneden før. Stillings annoncer sendes til sekretariatet på sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. OBS: Sommer-deadline for materiale til PO-bladet nr. 8 er mandag d. 25. juni. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, Vibeke Astner spiller J.S. Bachs Præludium & Fuga i Eb-dur som opvarmning til duokoncert med slagtøjsspilleren Sarah Gaston i Nørremarkskirken, Vejle, ved Organistforeningens stævne i maj. Foto: Filip Graugaard Esmarch PO-bladet 3

4 GENERALFORSAMLING 2013 ORGANISTFORENINGENS GENERALFORSAMLING Foto: Filip Graugaard Esmarch Organistforeningens ordinære generalforsamling fandt sted den 13. maj 2013 på Comwell Hotel Kellers Park, Brejning. Referent: Inge Bech Hansen, sekretariatsmedarbejder Formand Anders Thorup (AT) startede med at byde velkommen til alle fremmødte medlemmer og inviterede gæster. Ulrik Søborg fra CO10, Charlotte Muus Mogensen fra DOKS, Merete Brautsch Sand fra Dansk Kirkemusikerforening, Esther Jensen fra Sognemedhjælperforeningen, Helene Devantié fra Danmarks Kirketjenerforening, Elisabeth Jensen fra Landsforeningen af Menighedsråd, Ivar Mæland fra Vestervig Kirkemusikskole, Hans Christian Hein fra Løgumkloster Kirkemusikskole og sidst, men ikke mindst velkommen til æresmedlem Egon Mortensen. AT udtrykte stor glæde over at Egon havde valgt at deltage i årets generalforsamling, da ingen vel har større indfødsret til denne begivenhed end netop Egon. 1. VALG AF DIRIGENT AT foreslog rådgivningschef Elisabeth Jensen fra Landsforeningen af Menighedsråd som dirigent. Hun blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet, indkaldt og beslutningsdygtig. Hun gav derefter formanden ordet til alæggelse af beretning. 2. FORMANDENS BERETNING AT begyndte beretningen med at afdøde medlemmer siden sidste generalforsamling Jørgen Korp Jensen, tidligere Nexø kirke og foreningens tillidsrepræsentant på Bornholm, og Poul Hansen, Grejsdal og Hover kirker blev mindet med et minuts stilhed. AT supplerede herefter den skriftlige beretning, der var trykt i PO-bladets maj-nummer med en mundtlig beretning, hvor han kom ind på følgende emner: OK13 generelt OK13 decentrale arbejdstidsaftaler OK13 Kompetencefonden OK13 hensigtserklæringer, herunder et nyt lønsystem for tjenestemandsansatte organister, aftale om arbejdstid for tjenestemandsansatte organister, udarbejdelse af en vejledning om det ny lønsystem samt tillidsrepræsentanters transportudgifter m.m. Arbejdsmiljøundersøgelsen Tillidsrepræsentanter. 4 PO-bladet

5 GENERALFORSAMLING 2013 Den fulde ordlyd af nævnte punkter i den mundtlige beretning kan ses på Organistforeningen.dk under Organistforeningen > generalforsamling. Formand Anders Thorup rettede i sin mundtlige beretning blandt andet en kraftig opfordring til alle aktive medlemmer af foreningen om at overveje at stille op ved efterårets valg af tillidsrepræsentanter. AT sluttede den mundtlige beretning med igen at takke samarbejdspartnere, specielt konsulent i CO10, Ulrik Søborg Petersen, der er Organistforeningens guide, vejleder og skytsengel i den arbejdsmarkedspolitiske jungle, samt DOKS, som takket være vores fælles erhverv og ikke mindst fælles overenskomst, er den faglige organisation, Organistforeningen har langt mest samarbejde med. Ligeledes takkede AT igen foreningens ansatte. John Poulsen og Inge Bech Hansen på sekretariatet, Hans Henrik Brok-Kristensen for hans arbejde ude i marken i Ribe Stift, og Filip Esmarch, PO-bladets utrættelige redaktør. På egne vegne takkede AT den øvrige bestyrelse, hvor alle har trukket et stort læs, og ikke mindst stævneudvalget for endnu en gang at have sat et fantastisk årsmøde i værk. Ligeledes udtrykte AT en stor tak til resten af de tilstedeværende for deres opbakning til bestyrelsens arbejde. Dirigenten spurgte, om der var spørgsmål til beretningen (den skriftlige og mundtlige). Anne-Lise Quorning kunne oplyse, at også organist Anette Sørensen, tidligere Søften og Foldby Kirker, var død i årets løb. Lene Gudnasson efterlyste lønstatistikker. De eneste, vi har, er en årlig statistik over gennemsnitslønnen for organister på provstiniveau. Denne indes på Organistforeningen.dk under For medlemmer. Vedrørende OK13 og evt. ny løn for tjenestemænd gjorde AT opmærksom på, at ny løn er tænkt til belønning af egen indsats. Ved overgang til ny løn vil den samlede lønsum være uændret, men vil blive fordelt på en basisløn og på en løndel der fordeles efter konkret individuel ansøgning. Og så vil der være en sikring af, at ingen går ned i løn ved overgang til ny løn. For så vidt angår foreningens tillidsrepræsentanter er der nye materialer, arbejdsredskaber og uddannelser på vej. Der var ikke yderligere spørgsmål, og beretningen i sin helhed blev godkendt. 3. VALG TIL BESTYRELSEN Dirigenten konstaterede, at Helle Zederkof og Thilde Madsen var på valg, og at Helle Zederkof ikke modtog genvalg. Bestyrelsen genopstillede Thilde Madsen og opstillede Maren Frost Nielsen, og da der ikke var indkommet forslag om modkandidater, blev de to valgt. 4. VALG AF SUPPLEANTER Tommy Schmidt Bülov og Nils Henrik Wyke blev af bestyrelsen foreslået som suppleanter. Begge blev valgt. 5. REGNSKAB TIL GODKENDELSE Kasserer Poul Mørk-Hansen gennemgik kort regnskabet for 2012, som udviser et overskud PO-bladet 5

6 GENERALFORSAMLING 2013 på kr Regnskabet er godkendt uden kommentarer fra revisoren. Regnskabet er trykt i PO-bladets majnummer. Uden spørgsmål blev regnskabet enstemmigt godkendt. 6. FASTLÆGGELSE AF KONTINGENT Bestyrelsen forslag til kontingent i 2014 er en bibeholdelse af kontingentsatser gældende pr Bestyrelsens forslag til kontingent blev uden spørgsmål vedtaget. Satserne fremgår af PO-bladets majnummer. 7. INDKOMNE FORSLAG Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet forslag, og at punktet derfor bortfaldt. 8. EVENTUELT AT bad igen om ordet for at rette en meget stor tak til Helle Zederkof, som af personlige årsager er udtrådt af bestyrelsen. AT takkede hende for det store arbejde og den energi, hun igennem 5½ år i bestyrelsen, heraf 2½ år som næstformand, har ydet. Han overrakte hende en gave, idet han samtidig sagde, at hun vil være hjerteligt velkommen til at komme tilbage når hun igen har tid. Helle takkede rørt for de pæne ord og den opbakning, hun havde fået i en svær tid. Herefter bad Mette-Lise Skov Bennedsgaard om ordet. Mette-Lise stopper arbejdet som Organistforeningens tillidsrepræsentant ved udgangen af maj måned. Hun takkede foreningen for mange spændende opgaver, udfordringer og nye bekendtskaber igennem hendes tid som tillidsrepræsentant i Haderslev Stift. Mette-Lise opfordrede andre til at tage udfordringen op, for det kan være rigtigt interessant man får lov til at hjælpe kollegaerne og man kan være med til at skabe en god stemning. Hun sluttede af med at takke bestyrelsen og sekretariatet og ønskede held og lykke. AT takkede Mette-Lise for hendes store arbejde som tillidsrepræsentant og som tidligere bestyrelsesmedlem. Karen Margrethe Madsen spurgte, hvor stor organisationsprocent foreningen har. AT oplyste at ca. 10 procent af PO-erne ikke er medlemmer, og samtidig opfordrede han til at skubbe lidt på, hvis man møder en glemsom. Der var ikke lere, der ønskede ordet, og dirigenten konstaterede herefter, at generalforsamlingen kunne afsluttes. Som afslutning takkede AT for god ro og orden samt dirigenten for en effektiv og korrekt gennemførelse af generalforsamlingen. I bestyrelsen har Maren Frost Nielsen (billedet) afløst Inger Marie Riis, der i efteråret 2012 trådte til i stedet for Helle Zederkof. Bestyrelsen holder konstituerende møde den 25. juni. Herefter følger en oversigt over fordeling af poster i næste nummer af PO-bladet. 6 PO-bladet

7

8 NYHEDER PO-TITLEN AFSKAFFES MED NYE STUDIEPLANER Kirkemusikskolerne har nu fået den ministerielle godkendelse af deres nye studieordninger, og i den forbindelse har de udsendt følgende pressemeddelelse. Når i alt mere end 100 nye studerende ved folkekirkens tre kirkemusikskoler påbegynder deres uddannelse i august 2013, vil det ske efter reviderede studieplaner. Kirken og kirkemusikken udvikler sig til stadighed, og der stilles i dag andre krav til de kirkemusikalske medarbejdere end tidligere. På den baggrund har det været helt naturligt for kirkemusikskolerne at gennemarbejde de eksisterende studieplaner, der gennem de seneste 15 år kun har undergået mindre justeringer. FLERE GENRER OG MERE KIRKE Grundlæggende er uddannelsernes omfang fastholdt, ligesom kravene til optagelsesprøve og afsluttende eksamen er fastholdt. Det er således de samme uddannelser i henseende til omfang og niveau, men der er justeret på de indre linier i indholdet og i beskrivelsen af uddannelserne. Uddannelsernes indhold er justeret så de i højere grad matcher nutidens krav om stilistisk bredde, og forventninger til et omfattende samarbejde om de kirkemusikalske opgaver i folkekirken. Rigdommen af musikalske genrer og stilarter, der inder anvendelse i folkekirken, inddrages i højere grad og fremstår synligt i beskrivelserne af uddannelserne. Folkekirken favner mere end 1000 års musik, og kirkemusikere sikres med de nye studieplaner bedre redskaber til såvel at forvalte den rige musikalske arv som til at være medarbejdere på fremtidens kirkemusik. Gennem en opgradering af de kirkelige fag som f.eks. salmekundskab får de kommende kirkemusikere større ballast til at kunne samarbejde ude i kirkerne med præster, andre ansatte, frivillige og hele menigheden som sådan, om tilrettelæggelse af det kirkemusikalske arbejde. IKKE PO MEN KIRKEMUSIKER Den større bredde i uddannelserne og uddannelsernes øgede fokus på samarbejdet i kirkerne om det kirkemusikalske har gjort det naturligt at ændre uddannelsernes navne. De nye navne understreger, at kirkemusikskolerne uddanner kirkemusikere. Fremover vil man således med eksamen fra en kirkemusikskole være uddannet kirkemusiker, med tilføjelse henholdsvis orgel og korledelse (tidligere Præliminær organisteksamen), eller sang (tidligere Kirkesangereksamen). Uddannelserne beskrives i de reviderede studieplaner i en tidssvarende form med en kvantitativ beskrivelse med ECTS-point ud fra international standard. I øvrigt beskrives uddannelserne i udgangspunktet som fuldtidsstudier. Der foreligger tillige planer for deltidsstudier, og det forventes at det mange steder stadig vil være det mest almindelige. PO-bladets tilføjelse: En sammenligning af de nye og gamle studieplaner fra Kirkemusikskole. dk, viser, at opnormeringen af kirkefagene og de praktiske fag sker via en udvidelse af det samlede antal undervisningstimer fra 396 til PO-bladet

9 NYHEDER På det treårige deltidsstudium i orgel og korledelse er liturgik og salmekundskab lyttet til første år og har fået fordoblet timetallet. Derudover er der som noget nyt indført et lille ni-timers kursusfag ved navn kirke- og bibelkendskab. På basislinjen er gudstjenestelære samtidig erstattet af det kortere kursusfag gudstjenestepraksis, men det vil under visse omstændigheder være muligt at følge liturgik og salmekundskab allerede på basislinjen, hvormed gudstjenestepraksis vil udgå som fag. Redskabs- og musikforståelsesfagene har samme timetal som før. Teori hedder nu i stedet satslære, og fagene musikkundskab og kirkemusikorientering er slået sammen til musik- forståelse. I den praktisk-musikalske fagrække har korfagene fået hele 18 undervisningstimer mere (nu i alt 108 timer), og både orgel og klaver har fået ni mere (nu hhv. 72 og 36 timer). For klaverfagets vedkommende er især becifringsspillet opnormeret. Ord som rytmisk eller populærmusikalsk er ikke nævnt nogen steder i den nye studieplan men under eksemplerne på kor-eksamensopgaver nævnes C.-B. Agnestigs bearbejdelse af Swing Low, og under klaver er selvvalgte stykker af Chick Corea og Oscar Peterson angivet som muligheder. Generelt stiller studieplanen ikke speciikke krav om færdigheder inden for den såkaldte rytmiske musik. Filip DE SIDSTE NYE PO ERE Fra de tre kirkemusikskoler har i alt 41 bestået PO-eksamen i juni FRA VESTERVIG Chulpan Christiansen, Bækmarksbro, Birgit Lynge, Knebel; Elena Vas Andersen, Gedsted; Henrik Tjagvad Madsen, Herning; Joen Peter T. Ludvig, Ikast; Jonas Nørbygaard Rasmussen, Århus C; Jørgen Kleon Jeppesen, Herning; Kim Preussler, Holstebro; Niels Jørgen Tranberg, Østbirk; Niels Peter G. Frandsen, Århus C; Thue de Cros Dich, Brædstrup; Anders Steen Sørensen, Brabrand; Gunda Hansen, Århus C; Tove Barret, Århus V; Branko Djordjevic, Århus C; Brian Stenger Poulsen, Risskov, og Elin Marie Trankjær, Haderup 11 FRA LØGUMKLOSTER Mette Bredthauer, Nordby, Fanø; Kåre Brønserud, Odense M; Lars Gegersen, Fredericia; Rikke Ethelberg Gudnason, Rugjerg, Rødekro; Mikaela Bang Jakobsen, Haderslev; Morten Pedersen, København S, Anne Marie Raakjær Stidssen, Tarm; Camilla Svanberg, Sønder Omme; Kamilla Hellesøe Sørensen, Odense C; Vagn Egon Jørgensen, Odder; og Lisette Helen Vestergaard, Hedensted. 13 FRA SJÆLLAND Klaus Ib Munk-Nielsen, København; Martin Seier Pedersen, København; Maria Vildenfelt Nielsen, Frederiksberg; Jeanette Holst, Hvalsø; Merete Ørting Lahey, Frederiksberg; Allan Andersen, København; Tatiana Evgenievna Volgina, Rødby; Lene Kristiansen, Frederiksberg; Amanda Marie Mortensen, Roskilde; Simon Enig, København; Anders Sparre Conrad, Albertslund; Anja Stampe Sørensen, Slagelse; Anne-Mette Møllegaard Jensen, Hørsholm. Organistforeningen ønsker alle tillykke! PO-bladet 9

10 NYHEDER KORT NYT Ved Filip Graugaard Esmarch NY ARBEJDSMILJØ-RAPPORT Som tidligere omtalt i PO-bladet blev kirkeministeriets undersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø iværksat november, og den 17. juni (efter redaktionens afslutning) blev resultaterne så offentliggjort. Vi vil omtale rapporten nærmere i PO-bladets august-nummer, men på Organistforeningen.dk kan man orientere sig allerede nu. Selve rapporten kan hentes via ministeriets hjemmeside, Miliki.dk. Se også på s. 12, hvad arbejdsmiljøkonsulent Hans Hjerrild på Organistforeningens stævne afslørede om resultaterne. Og se formand Anders Thorups kommentere nogle af resultaterne i sin mundtlige beretning, som indes på Organistforeningen.dk under Organistforeningen > generalforsamling. EN PRÆCISERING FRA KODA Vi skrev i juni om Kodas nye abonnementsordning for kirker, at prisen for 1-3 årlige arrangementer med musik er 1050 kr. Der skulle have stået 1150 kr. I artiklen fortæller markedsudviklingschef Jens Carlsen desuden, at Koda vil skrive til et repræsentativt udvalg af kirker og bede dem indsende rapportering via . Han oplyser nu, at det faktisk er alle de kirker, som Koda ligger inde med mail-adresser til, som i den sammenhæng vil høre fra dem. Og når en kirke indgår abonnementsaftale via koda.dk/ kunde/priser-aftaler/kirker, skal mail-adressen angives. Vi vil halvårligt sende en reminder til kirkerne om at huske rapporteringen. Koda har naturligvis fortsat brug for rapporteringsmateriale for at kunne afregne til de involverede komponister og autorer, forklarer Jens Carlsen. Han oplyser desuden, at rapportering i fysisk form vil blive indstillet for alle kirkers vedkommende. I stedet kan man sende sin rapportering til koncertrapportering@koda. dk eller eventuelt aftale med de optrædende, at de selv rapporterer via Mit Koda, hvis de er medlem af Koda som komponister. NY GRAFISK VÆRKTØJSKASSE Ifølge Folkekirken.dk vil der i juni være åbnet en ny online-ressource, som gør det nemt at fremstille koncertplakater, annoncer eller sangark med en professionelt udsende graisk linje. Man vil kunne lave individuelt tilpassede elementer med udgangspunkt i designet fra folkekirkens nye logo og/eller bare bruge logoet, som det er. Der er også en funktion, som gør det muligt at indsende dokumentet direkte til tryk med hurtig levering. Folkene bag programmet lover, at det er særdeles enkelt at bruge. Man vil kunne arbejde ud fra en skabelon, som passer til det aktuelle kommunikationsmiddel. Læs mere på Folkekirken.dk/graik. 10 PO-bladet

11 MERETE KUHLMANN PSALME Exsultate Domino - Bryd ud i fryderåb for Herren NYT FRA FUK & FORLAGET MIXTUR Merete Kuhlmann har komponeret to nye satser over Psalme 100. De er skrevet til brug 1. søndag i advent, men tekstmæssigt passer de til enhver festlig lejlighed i kirkeåret. Mange børne- og ungdomskor vil få stor glæde af at synge disse satser. De er lette at gå til, er primært énstemmige med enkelt tostemmighed og har gode effektfulde orgelstemmer. Udgivet i samarbejde mellem Folkekirkens Ungdomskor og Forlaget Mixtur. marcato Merete Kuhlmann 2012 Tekst fra Psalme 100 leggiero unis. Merete Kuhlmann 2012 Tekst fra Psalme unis. Se flere nodeeksempler på noder.dk 5 5 ped. 5 5 FUK 132 MERETE KUHLMANN PSALME SIDER 1-2-STEMMIGT KOR, ORGEL 45,00 kr. 20% rabat på korsæt BESTILLING INFO@NODER.DK. BUTIK I ESBJERG. STORMGADE ESBJERG AARHUS MUSIK NODER.DK

12 STÆVNE 2013 ITALESÆTTER VI FOLKEKIRKEN RIGTIGT? Søndag den 12. maj handlede stævnets første egentlige programpunkt om arbejdsmiljø. Det var folkekirkens arbejdsmiljøkonsulent, Hans Hjerrild, der holdt oplæg. Af Filip Graugaard Esmarch Hans Hjerrild fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd holder sig ikke tilbage fra at sige sin mening. Han blev i foråret 2012 ansat til blandt andet at være sekretariat for dette råd, der som han siger består af stort set samtlige, der har noget med folkekirken at gøre. Desværre har ministeriet og stifterne valgt at stå udenfor. Ministeriet vil gerne have lov at bestemme, og det kan de ikke rigtig, hvis de sidder og har et lertal imod sig. Men arbejdsmiljø handler i høj grad om at kunne sætte sig ned og blive enige om tingene, så jeg synes måske, at det er en lille smule dumt af dem, sagde Hans Hjerrild til organistforsamlingen. Med ham ved roret er arbejdsmiljørådet kommet godt i gang med dets egentlige arbejde efter nogle mere vanskelige år siden starten i Rådet mødes to gange om året og prøver at sætte en dagsordenen for folkekirkens arbejdsmiljøarbejde. Samtidig er det rådets opgave at få sat gang i nogle konkrete tiltag, der kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, fortalte Hans Hjerrild. POSITIVT OVERRASKET De konkrete tiltag skal udmønte sig i både oplysnings- og uddannelsesaktiviteter, udarbejdelse af information og vejledninger omkring arbejdsmiljø og så også at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer. Det sidste er et stykke ad vejen sket med den store undersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, som er betalt af Ministeriet for Ligestilling og Kirke, men som Hans Hjerrild har insiderviden om, i og med at han sidder i det sekretariat, der har været tovholder for styregruppen bag undersøgelsen. Dens resultater skulle først præsenteres godt en måned efter arbejdsmiljøkonsulentens oplæg på PO-stævnet, så han måtte forsøge at give sig selv mundkurv på. Jeg ville meget gerne have kunnet fortælle mere om rapporten her i dag. Men jeg vil sige, at der er meget læring i den. Hans Hjerrild fortalte, at han i løbet at sit første år som arbejdsmiljøkonsulent har hørt mange negative historier om folkekirken som arbejdsplads, så hans forventninger til undersøgelsens resultater var ikke specielt positive. Men det ser faktisk rimelig positivt ud, og det overraskede mig meget. Gennemsnitligt er det lige så positivt som på det danske arbejdsmarked generelt og på nogle områder bedre. Ansatte i folkekirken har blandt andet bedre tid til at udføre deres arbejdsopgaver, afslørede han. Jeg ved godt, at der indes steder, hvor det psykiske arbejdsmiljø har det rigtig skidt, og at der også er nogle ting, som halter generelt. Eksempelvis er der jo en ledelsesproblematik. Alligevel tror jeg, vi gør klogt i at redeinere, hvordan vi taler om os selv som arbejdsplads. Vi skulle prøve at italesætte 12 PO-bladet

13 STÆVNE 2013 Foto: Filip Graugaard Esmarch Arbejdsmiljøkonsulent Hans Hjerrild folkekirkens som arbejdsplads på en anden måde, foreslog Hans Hjerrild. Han ser med positive forventning på de anbefalinger, som følger med rapporten, og som sammen med resultaterne skal drøftes på en stor konference den 7. oktober. BEDER OM HJÆLP Hans Hjerrild fortalte desuden om forskellige vejledningsmaterialer, han arbejder på at at få udarbejdet i selve Folkekirkens Arbejdsmiljøråds regi. Noget af at det, som er oplagt at lave en vejledning til, er hvordan man samarbejder omkring geograisk leksibilitet, sagde Hans Hjerrild og refererede til det møde med Arbejdstilsynet, som PO-bladet fortalte om i januar. Han spurgte, om nogen af de, der er ansat med geograisk leksibilitet, har noget om arbejdsmiljø nævnt i deres samarbejdsaftale. Det var der ikke. Arbejdsmiljøkonsulenten ville ellers meget gerne inde eksempler på, hvordan man rundt omkring arbejder konstruktivt med arbejdsmiljø i forbindelse med etablering af geograisk leksibilitet men ind til videre har han ingen, fortalte han. Vi har i rådet besluttet os for, at vi vil have lavet en vejledning, som vi vil dele op i tre dele, så den fortæller om, hvad arbejdsmiljøkravene ved geograisk leksibilitet er, hvad det betyder i praksis, og desuden beskrive nogle mulige modeller, sagde han. Hvis man får nys om nogen steder, som har arbejdsmiljøet tænkt med i samarbejdsaftaler, vil han rigtig gerne, at man ringer eller skriver til ham. TIPS OM SKIMMELSVAMP Det samme gælder i øvrigt for løsninger i forhold til skimmelsvamp, som er et andet område, Hans Hjerrild håber at få lavet en vejledning om. Det kan være steder, hvor man har fundet nogle gode lavteknologiske løsninger, som viser sig at fungere godt så må I meget gerne melde det til mig, appellerede Hans Hjerrild. Vejledningen om forebyggelse og håndtering af skimmelsvamp har dog væsentlig længere udsigter end den anden, for den er dyrere at producere og er stadig på fundraising-stadiet. Jeg har for to uger siden sendt en ansøgning til Omprioriteringspuljen om kr. til at udarbejde vejledningen for. Jeg regner med, at ministeren melder ud d. 1. november, om vi kan få pengene, og så håber jeg på at kunne have vejledningen klar i løbet af PO-bladet 13

14 STÆVNE 2013 HÅB OM EN STÆRK UDDANNELSES-KULTUR Der er brug for mere efter- og videreuddannelse, som ruster danske kirkemusikere til de stigende krav, mener Knud Damgaard Andersen. Af Filip Graugaard Esmarch Knud Damgaard Andersen er kirkemusikskolelærer og organist i Thy og fungerer desuden som projektleder for det omfattende pilotprojekt med overskriften Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere. I sit stævneoplæg fortalte han om processen for projektet fra den tidligste idéudvikling til den kommende evalueringsfase samt de videre visioner. Håbet med projektet har egentlig hele tiden været, at det på sigt kunne udvikle sig til en individuelt sammensat kompetencegivende videreuddannelse noget man dog ikke har kunnet sige højt, for de nødvendige projektmidler har været øremærket til efteruddannelse. Men den tanke får nu en fornyet næring med kirkemusikskolernes nye studieordning, som hægter sig på det internationale ECTSsystem, der beskriver vægtningen af de enkelte fag. Indtil videre er der ikke knyttet ECTSpoint til efter-/videreuddannelses-kurserne, men det kunne være en mulighed i fremtiden. Tanken med efteruddannelsesprojektet er, at man på et tidspunkt kan få en overbygning, sådan at man kan bygge moduler oven på sin PO og så faktisk ende med at have en professions-bachelor. Her kan man så have speciale i eksempelvis korledelse eller som musikformidler, sagde Knud Damgaard Andersen. Han forestiller sig, at dette vil kunne være med til at vække en efteruddannelseskultur blandt organister i Danmark. Man vil stille og roligt kunne samle ECTS-point sammen og på den måde se, at der sker noget. Og der kan samtidig være en økonomisk motivation, idet man med en professions-bachelor i kirkemusik vil have gode kort på hånden ved lokallønsforhandlingerne. BEHOV FOR NOGET NYT Det var oprindelig FPO, der fostrede idéen. Bestyrelsen så et behov for en formaliseret efteruddannelse, som imødekommer de nye udfordringer, organister stilles over for. Preben Berg og jeg, som dengang begge sad i bestyrelsen, havde lavet en undersøgelse, hvor vi læste gamle og nye stillingsannoncer. Vi kunne se en kolossal udvikling i efterspørgselen af aktiviteter og særlige kompetencer inden for rytmisk musik, korledelse, babysalmesang og formidling. Det brugte vi som baggrundsmateriale for at sige, at her er der behov for noget nyt, fortalte Knud Damgaard Andersen. Herefter strukturerede de tankerne og udarbejdede en model og en uddannelsesbeskrivelse som baggrund for en projektansøgning. Vi ik knap en million til hele det toårige projekt: Omkring til det, der har med det liturgiske og musikfaglige at gøre, og og godt til it-delen. Opdelingen var strategisk der er for tiden vældig fokus på det at bruge it på statslige arbejdspladser, begrundede Knud Damgaard Andersen. 14 PO-bladet

15 STÆVNE 2013 Foto: Filip Graugaard Esmarch De kurser, der virkelig er slået an, er dem i den søjle her, bemærkede Knud Damgaard Andersen og pegede på Det musikalske håndværk. Man kan så måske beskylde folk for at tænke traditionelt. Men én ting er, at de selv oplever, at det her er lige præcis det, jeg sidder og bøvler med, og noget andet er de tanker, vi har haft, om at organisten skal kunne tænke med i liturgien og samarbejde med præsten som ligeværdig partner, sagde Knud Damgaard Andersen med henvisning til den knap så populære søjle ved siden af. FORTÆL HVAD I MANGLER Nu er man så trekvart henne i afviklingen af projektet og har allerede høstet en del erfaringer, som Knud Damgaard Andersen kom ind på: Projektet er tænkt som en undersøgelse af, hvad der virker i praksis, og hvad der er brug for sådan at vi kan få det hele stykket rigtigt sammen. Og der er behov for tilretning, for at få tilbudene til at korrespondere med det, der sker i mulden. Her er det også vigtigt, at vi får respons, når I andre ser kursusopslagene og ikke inder det, I søger altså at I spørger til, om vi ikke kunne udbyde det. Knud Damgaard Andersen gennemgik herefter de seks kompetenceområder i modellen (den kan studeres nærmere på Organistforenen.dk under Organistfaget > Efter- og videreuddannelse ). Han rundede af med en direkte opfordring. Tag din kontaktperson med til informationsmøde i dit stift. Vi kommer rundt til alle ti stifter. Der indes ikke rigtig nogen kultur for egentlig efteruddannelse blandt organister, så det er vigtigt at sætte parterne sammen og får dem begge til at se vigtigheden af det. PO-bladet 15

16 STÆVNE 2013 ET FESTFYRVÆRKERI AF SKABELSE Fortæller Majken Wessberg og organist Vibeke Astner KONCERTANMELDELSE: De musikalske legekammerater Vibeke Astner og Sarah Gaston gjorde et stort indtryk med en sprudlende og usædvanlig instrumentkombination. Af Lene Gudnason Med opvakte øjne og øren var jeg med Helt fra begyndelsen i duoen Astner og Gastons fortryllende børnekoncert af samme navn i Nørremarkskirken, Vejle. Helt fra begyndelsen gennemspillede på mesterlig vis skabelsesberetningen i ord, musik og forunderlige lyde. Ganske så man tydeligt fornemmede, at der var mørke, at der kom lys, et mylder af liv, fuglekvidder, alle slags svømmende isk og mennesker. Alt sammen gengivet i lydmalerier for besætningen orgel, marimba, alskens slagtøj og oplæsning af Ingrid Schrøder-Hansens fortolkning af skabelsesberetningen. Værket er skabt af organisten Vibeke Astner og perkussionisten Sarah Gaston, hvis tætte musikalske samspil var forbilledligt. 16 PO-bladet

17 STÆVNE 2013 Foto: Filip Graugaard Esmarch NYDELSE PÅ FLERE NIVEAUER Først var ordet ved oplæser og skuespiller Majken Wessberg, som introducerede tilhørerne for koncerten. Så kom orgelet med Lille Peter Edderkop på pedal. Så skulle der laves stemmeopvarmning med publikum, og så kunne koncerten starte. Men hov, en tredje medspiller, Sarah Gaston ville være med på sin imponerende marimba og slagtøjssamling og så måtte de starte forfra, Helt fra begyndelsen. En in introduktion. Forestillingskoncerten var tilrettelagt, så både børn og voksne kunne nyde spillet på lere niveauer. Undervejs i læsningen blev de omtalte scenerier illustreret i musikalske billeder. De forskellige musikalske igurer fortættedes og blev for eksempel til limrende lys og duft af lysegrønt! Langsomt samledes motiver til fællessalmer om skabelse, som således udgjorde fem søjler i koncertens handling. Af disse var Måne og sol et sandt festfyrværkeri på orgel og perkussion. KROPSPERKUSSION Mod koncertens slutning instruerede Sarah Gaston publikum i at agere rytmegruppe med tramp, knips, benløft (pause) og klap til Se, hvilket menneske. Det var både underholdende og aktiverende. Målgruppen er selvsagt børn i skolealderen og ikke gamle organister. Men da vi gamle blev spurgt om, hvad der i løbet af organisternes årsstævne havde gjort størst indtryk, svarede mange: Helt fra begyndelsen. Ditto her! Sarah Gaston imponerende på marimaen. PO-bladet 17

18 STÆVNE 2013 PROTOKOLLATER OG TIDSAFTALER RAGER DET MIG? I sit oplæg mandag eftermiddag om OK13- resultaterne gjorde John Poulsen mest ud af det punkt, der handler om lokale arbejdstidsaftaler. Først var han omkring funktionstillæg og rammetid. Af Filip Graugaard Esmarch Hvilke konkrete forbedringer for organister rummer dette forårs overenskomstforhandlinger? Det var som bekendt heller ikke denne gang, der blev anledning til at grine hele vejen til banken. Men der kom da i det mindste tre aftaler i stand, som for nogle medlemmer kan vise sig som en fordel i visse tilfælde. Dem gennemgik sekretariatsleder John Poulsen i sit oplæg på stævnet. En af de ting, vi blev enige om, var at ændre protokollatet for, hvordan man forhandler løntillæg. De midlertidige tillæg, altså funktionstillæg, har man ikke tidligere kunnet forhandle på andre tidspunkter end i den periode fra 15. september til 15. november, hvor man kan søge om kvaliikationstillæg, begyndte han. Systemet har med andre ord været for uleksibelt. Hvis man påtager sig en bestemt opgave fra første januar, men først kan forhandle prisen for det, når man kommer hen i september, så er forhandlingsvilkårene i mellemtiden blevet noget vanskeligere, lyder argumentet. Nu kan man forhandle tillægget for en funktion, inden man siger ja til at tage den og det er vel også rimeligt nok, pointerede John Poulsen. Lidt senere spurgte en stævnedeltager, om ikke kvaliikationstillægget i nogle tilfælde kan forhandles hele året også. Jo, hvis der sker væsentlige ændringer i stillingen, så opsiges man i princippet fra stillingen og laver en aftale om ansættelse i en ny stilling og så er det jo muligt at forhandle tillæg i den forbindelse, svarede John Poulsen. Foto: Filip Graugaard Esmarch Sekretariatsleder John Poulsen forklarer 18 PO-bladet

19 STÆVNE 2013 RAMMETID GIVER SIKKERHED Den anden overenskomstændring, sekretariatslederen trak frem, var præciseringerne omkring rammetid. Problemet for de deltidsansatte har været, at rammetiden først var noget, man diskuterede, når man skulle udforme ansættelsesbeviset. Det er ret uhensigtsmæssigt, hvis man først kender rammerne for sin bruttoarbejdstid, efter at man er startet. Hvis man også har andet arbejde, kan de rammer jo være helt afgørende for, om man rent faktisk er i stand til at påtage sig det nye arbejde, pointerede John Poulsen. Det nye er her, at rammetiden skal aftales i forbindelse med selve ansættelsen. Faktisk bør det drøftes allerede ved ansættelsessamtalen. Hvis man får tilbudt ansættelse, anbefaler Organistforeningen, at man straks får sin tillidsrepræsentant på banen, så vedkommende kan hjælpe med at få lavet en god aftale. UD AF REGEL-SPÆNDETRØJEN Herefter kom John Poulsen til det punkt, han anser for at være den væsentligste ændring, som organisternes OK13 har kastet af sig. Den handler om overenskomstens grundlæggende regler omkring arbejdstid regler som beskytter organisten mod hendes arbejdsgivers mulige krav om, at hun skal stå til rådighed på ethvert tidspunkt. Alligevel har Organistforeningen accepteret, at man lokalt skal kunne aftale at fravige de fælles regler ( 11 og 12). De lokale arbejdstidsaftaler kan bruges til at forhindre utilsigtede konsekvenser af overenskomsten. Men det er kun aktuelt, hvis begge parter er enige om, at overenskomstens bestemmelser begrænser organistens muligheder for at gennemføre det, organisten er ansat til, understregede John Poulsen. Han kom med eksempler på den type situationer: Nogle steder har man mange sæsonbetonede aktiviteter, som gør det aktuelt, at organisten arbejder lere timer i nogle perioder af året end andre. Eller man ønsker at ansætte en organist på halv tid, undtagen i hovedorganistens ferie, hvor det i stedet er fuld tid. Sådanne aftaler levner overenskomstens regler ikke mulighed for, men nu er det altså blevet muligt at aftale noget andet lokalt. En aftale kan også komme på tale i meget små stillinger, hvor der er behov for noget mere rådighedstid. Hvis det er en stilling på timer, vil der som udgangspunkt være et ganske snævert tidsrum at lægge begravelserne i. Og måske synes begge parter, at det vil være int nok at bløde lidt op på det. Vi har også eksempler på nogle, der gerne vil dele en stilling mellem to personer. Den ene kan kun arbejde i weekenderne og den anden kun på hverdage. Det har i praksis heller ikke kunnet lade sig gøre, hvis man kigger på overenskomstens bestemmer om rådighedstid. Men nu kan man med en lokal arbejdstidsaftale få enderne til at nå sammen. AFTALER FREM I LYSET Aftalen skal for PO-organistens vedkommende godkendes hos Organistforeningen, men ifølge John Poulsen står det stadig uklart, hvorvidt det på arbejdsgiversiden er provstiet, stiftet eller Landsforeningen, der skal godkende. Proceduren vil være den, at organisten kontakter sin tillidsrepræsentant, som hjælper med at sikre fornuftige vilkår for den lokale arbejdstidsaftale. Aftalen skal endelig godkendes af sekretariatet. John Poulsen appellerede til, at hvis man enkelte steder har lavet overenskomststridige lokumsaftaler, så handler det om at få dem legaliseret nu. > PO-bladet 19

20 STÆVNE 2013 Vi vil fremover være rimelig opmærksomme på, at man rent faktisk får lavet de her lokale arbejdstidsaftaler, fordi det andet vil være overenskomstbrud, og det vil vi gå efter, advarede John Poulsen. Han understregede samtidig, at det kun kan være en aftale, som indgås mellem ligestillede parter. Derfor er det også klart, at der skal være en pris for det, som man skal blive enige om. Kan man ikke blive enige, vil man falde tilbage på overenskomsten. SKAL ANVENDES SJÆLDENT PO-bladet skrev i april, at Organistforeningens bestyrelse og tillidsrepræsentanter ville drøfte, hvordan man bedst udnytter de nye regler, og at det ville ske på et møde i samme måned. Dette blev imidlertid alyst, fordi overenskomsten som følge af af lærerkonlikten endnu ikke var trådt i kraft. Bestyrelsen kommer ikke nødvendigvis til at udstikke retningslinjer for, hvad Organistforeningen vil gå med til. Der vil i de enkelte tilfælde være helt individuelle forhold at tage højde for, men spørgsmålet skal i hvert fald drøftes på det principelle plan, fortalte John Poulsen. Han forventer som udgangspunkt, at den nye aftalemulighed kun skal bruges i sjældne situationer, hvor man ellers ikke kan få tingene til at hænge sammen. Hvis vi taler om en almindelig halvtidsstilling, hvor menighedsrådet efterspørger mere tid at placere begravelserne i, så vil det sandsynligvis bunde i menighedsrådets problemer med at få præsten til at acceptere de planlægningskrav, der ligger i overenskomsten. Og det grundlag vil vi ikke indgå en lokal arbejdstidsaftale på, med mindre menighedsrådet vil betale rigtig godt for det, erklærede John Poulsen. VIL FINDE ALTERNATIVER TIL FYRING Kirkelukninger skal håndteres med forsigtighed, lød det fra ministeriet på Organistforeningens stævne. Programpunktet Nyt fra Ministerium for Ligestilling og Kirke blev i år udfyldt af fuldmægtig Christa Hector Knudsen. De ire emner, hun gav mest plads, var det aktuelle udvalgsarbejde med folkekirkens struktur, debatten om folkekirkens udgifter, lukning af kirker samt undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålet om kirkelukninger er ind til videre noget, der præger København, hvor biskoppen nu har indstillet 14 kirker til lukning. Men som ministeriets afdelingschef Steffen Brunés gjorde opmærksom på ved sidste års PO-stævne, skal man som kirkeansat i andre dele af landet ikke nødvendigvis vide sig tryg. Han lovede ved samme lejlighed, at ministeriet ville nedsætte et udvalg med repræsentanter fra de faglige organisationer, som skal lave en manual for, hvad der kan og skal ske med personalet, når en kirke tages ud af brug. Og Christa Hector Knudsen fulgte op med at fortælle, at der nu er blevet udsendt invitationer til at deltage i det arbejde. 20 PO-bladet

21 STÆVNE 2013 EN VANSKELIG PROCES Den kommende vejledning om medarbejdersituationen ved kirkelukninger skal handle om alternativer til at afskedige. Man kan måske inde andre stillinger i provstiet eller i stiftet. Det kan dreje sig om et øget fokus på samarbejde mellem menighedsrådene, etablering af team-samarbejder og endelig kan man se på muligheden for at lave aftaler om frivillig fratrædelse, sagde Christa Hector Knudsen. Hun lagde ikke skjul på, at sagen om kirkelukninger hører til de rigtig vanskelige opgaver for ministeriets embedsfolk. Dels har der været mange spørgsmål af principel karakter, som også stadig gør det usikkert, hvornår hele processen vil ende, og dels er der de menneskelige hensyn. Det er ikke nemt at lukke en kirke, som der er frivillige, der føler sig knyttet til, og hvor de ansatte måske i en årrække har haft en god og tryg arbejdsplads. Så det er et område, hvor man skal fare med stor forsigtighed. Filip DET ER O.K. MED EN ETTER Foto: Carsten Engstrøm Den velanskrevne dirigent Signe Sørensen gav sine workshop-deltagere nogle nye ting at arbejde med i børneog/eller ungdomskoret. Af Henrik Møller Jensen 2013-stævnets sidste dag stod i pædagogikkens navn. Til at instruere i korpædagogik havde stævneudvalget hentet Signe Sørensen. Signe Sørensen og nyudsprungne bøgetræer. Signe arbejder til daglig med børne- og ungdomskorene i Mariagerjord Kommune og har tydeligvis både praktisk erfaring og en pædagogisk-teoretisk baggrund. De to poler arbejder hos hende tæt sammen på en frugtbar måde. Det oplevede man som stævnedeltager. VÆR BEVIDST OM ROLLEN Signe understregede, at hun kommer fra en rytmisk korpraksis og deinerede meget præcist forskellen på det rytmiske og det klassiske : I den rytmiske korpraksis ligger pulsen i beatet, i luften, mens den i den klassiske, rubato-bårne ligger i dirigentens hænder. Det har betydning for koropstilling: I den klassiske er dirigenten nødt til at være i centrum, mens han i den rytmiske kan træde fysisk i baggrunden. Dette har også betydning for koristernes ansvarsfølelse: Opstillingen ved rytmisk korledelse gør det lettere at få koristerne til at påtage sig ansvar for resulta- PO-bladet 21

22 STÆVNE 2013 tet. Og ansvar øger den enkeltes engagement. Engagement gør, at man bliver en bedre sanger og korist. Derfor skal man som rytmisk korleder droppe den klassiske dirigentrolle. Og man er nødt til ved klassisk korledelse at relektere over, hvordan man kan give koristerne ansvar på trods af den mere autoritære opstilling. GØR KORSANGERNE BEVISTE Signe arbejder med at gøre koristerne bevidste om deres egen aktuelle psykiske tilstand (opstillet på en skala fra ét til fem) og få dem til at bruge denne bevidsthed i arbejdet med musikken. Hun skaber en atmosfære, hvor det er i orden i udgangspunktet at være i meget dårligt humør og uden energi (ét) eller det modsatte (fem). Ved at bevidstgøre koristerne om deres aktuelle tilstand og italesætte det, kan hun bruge disse tilstande aktivt i skabelsen af udtryk og dynamik: Giv mig en etter (meget stille og indadvendt), eller Giv mig en femmer (højeste engagement). Vi ik på os selv demonstreret denne metode og dens øjeblikkelige indvirkning på sangen. Skalaen bruger hun i øvrigt også, når hun gerne vil kende holdninger/stemninger i koret, eventuelt evaluere. EFFEKTIV EGALISERING AF KLANG Tre nøglebegreber er ifølge Signe grundlaget for rytmisk korarbejde: Time/groove, klang/ blend og intonation. I deres samvirken danner de musikkens frasering. Signe fortalte om groove. Hun demonstrerede (med os som instrument) begreberne før, på og efter beatet, og hvorledes det inluerer på frasering. I stedet for med øjnene at følge dirigenten (som i den klassiske korsang) skifter man efter fælles overenskomst mellem at Foto: Carsten Engstrøm Opvarmningsøvelse eller entusiastisk koroptræden? 22 PO-bladet

23 STÆVNE 2013 lægge sig før, på eller efter beatet. Ved at lægge sig bag får man en meget tilbagelænet stil, mens før beatet giver fremdrift. Signe demonstrerede derefter, hvordan man kan arbejde med egalisering af korklangen, blend. Vores kor blev delt op i grupper på ire-fem sangere. Inden for gruppen skal man lægge sig op ad/efterligne et af gruppemedlemmernes klang. Derefter skifter man til en anden sangers klang. Indtil man har prøvet at lægge sig op ad alle i gruppen. Resultatet var en øget følsomhed for omgivelserne og et bedre beredskab til at skabe et kollektivt udtryk. De tilstedeværende oplevede faktisk metoden som mirakuløs. En anden metode var, at hele koret skiftevis skulle afprøve eksempelvis en twang-klang (stærkt nasaleret klangideal), en klang med svage konsonanter osv. Det øger bevidstheden om forskellige måder at bruge stemmen på, og det øger følsomheden over for omgivelserne. TÆNK PÅ KOREOGRAFIEN Signe opfordrede også til at arbejde intenst med koreograien (som, ved vi jo alle godt, ikke kommer af sig selv ved en koncert!). I rytmisk musik styrker kropslig bevægelse det musikalske udtryk og det er en naturlig del af traditionen. Dette kan ikke overføres direkte, men sikkert inspirere den klassiske korudøvelse på en eller anden måde. Et forbilledligt eksempel på korkoreograi havde vi fået dagen forinden med vokalgruppen SONO s optræden i Brejning Kirke. De var også et eksempel på, hvorledes korister individuelt kan blive i stand til at tage ansvar. NØGLER TIL DEN GODE KLASSELEDELSE Finn Andsbjerg Larsen gav et indblik i pædagogiske veje til at skabe opmærksomhed og læring hos konirmander eller andre unge. Af Dorthe Kodal Udsigten var bedårende, og man kunne fristes til blot at sidde og falde i staver og kigge ud over den smukke Vejle Fjord. Men man nåede knap at opdage udsigten, for man var så optaget af, hvad Finn Andsbjerg Larsen havde at fortælle om undervisning af konirmander. Han er leder af Folkekirkens Konirmandcenter og tidligere lærer og skoleleder. Selvom det ikke er os alle, der deltager i konirmationsforberedelse, så labrede vi alle ord i os, for de leste af os kender til den store udfordring, det er at arbejde med teenagere, hvad enten det er til konirmationsforberedelse, i koret eller i andre sammenhænge. FINTER FLYTTER FOLKS FOKUS En af de ting, jeg hæftede mig ved, var begrebet fokusinter, denne inte, der til tider bliver brugt ihærdigt mod os, når de unge ønsker at jerne fokus fra selve undervisningen. Finn Andsbjergs Larsen kom selv med eksemplet om konirmanden, der abryder bibellæsningen med spørgsmålet indes der ikke en ilm om den historie, hvortil præsten svarer: jo, men nu skal du høre fortællingen. Mon ikke vi alle har prøvet at stå i det dilemma: Skal jeg tage snakken nu, eller kan det PO-bladet 23

24 STÆVNE 2013 vente? Det var i hvert fald en befrielse for mig at få sat ord på, at der jo nok mest af alt er tale om et ønske om en lytning af fokus fra undervisningen til konirmandens egen verden et godt redskab, når jeg næste gang skal forholde mig til, om jeg skal ignorere et spørgsmål, som kommer på et upassende tidspunkt. Men når det så er sagt, gjorde Finn os det også klart, at vi ikke må overse de unge mennesker, faktisk er det meget vigtigt, at vi ser dem. Forudsætningen for al undervisning er ifølge Finn Andsbjerg, at eleven kan lide den person, der står og underviser. Hvis ikke eleven har tillid til underviseren, er der slet ingen grund til at eleven er til stede, for han vil intet få ud af undervisningen. Tilstedeværelsen i sig selv er ingen garanti for læring. Det er altså ikke nok, at vi kommer med vores faglighed og blot ønsker at levere det og det til de unge mennesker. Vores faglighed skal selvfølgelig være på plads, men derudover skal vi kunne formå at være sociale med den enkelte samtidig med, at vi skal kunne lede hele klassen og ikke mindst have en god struktur for selve undervisningen. HUSK AT HILSE Pludselig kan man godt føle, at det er lidt en uoverkommeligt opgave at skulle lære unge mennesker noget, men fat mod: Finn Andsbjerg gav os heldigvis helt konkrete anvisninger til en god måde at få undervisningen til at fungere på. Man skal sørge for at være til stede, når ti- Foto: Carsten Engstrøm Den gode klasseledelse forudsætter blandt andet en stærkt tilstedeværelse i lokalet. Det havde Finn Andsbjerg Larsen, Folkekirkens Konfirmandcenter, selv denne onsdag på stævnet. 24 PO-bladet

25 STÆVNE 2013 men begynder, hilse på konirmanderne og tjekke, at de er mødt op. Derved ser man den enkelte, der møder op, og giver også opmærksomhed til dem, der ikke er mødt op. Det er underviseren, der har ledelsen af timen, og som derfor skal sørge for, at fokus forbliver på det mål, man har med timen. Det er vigtigt at fortælle i starten af timen, hvad der skal foregå i løbet af timen, og henvendelser til konirmanderne skal ske til hele holdet kollektivt i et klart og enkelt sprog. Man skal være opmærksom på fokusinterne og huske, at det er underviseren, der bestemmer, hvornår timen slutter. Dog skal man skal også vide, at en 7. klasses-elev nok ikke kan koncentrere sig i mere end syv minutter ad gangen. Værsgo`, det er bare om at gå i aktion, og har du brug for yderligere viden og ideer, kan du gå ind på hjemmesiden Konirmandcenter.dk. At få sat en masse ting på plads og føle, at jeg blev meget klogere på, hvad der sker i klasselokalet, var jeg vist ikke ene om. Da jeg gik ind til foredraget, blev jeg mødt af bemærkninger som Han er helt fantastisk og Du kan virkelig glæde dig. Og det var meget berigende at få del i Finn Andsbjergs viden. En viden, vi nok ikke havde taget med os, hvis ikke det var fordi, Finn på så elegant vis forstod at vinde vores tillid og se os. Find også de slides og videoer, Finn Andsbjerg Larsen viste, ved at gå ind på Organistforeningen.dk under Organistforeningen > Stævne. SÆT KRYDS I KALENDEREN Næste års stævne inder sted den 4., 5., 6. og eventuelt den 7. maj Det er endnu ikke afgjort, hvor stævnet skal aholdes, men reserver allerede nu dagene, så du kan være med. - ET KONCERTSHOW PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG STILARTER FATHER AND SON Musik af bl.a. Bach, Paganini, Cat Stevens, Sebastian, Jochen og Tristan Brusch Den tyske koncertveteran Jochen Brusch (violin) med en lang fortid i Danmark og rockmusikeren Tristan Brusch (guitar og sang) markerer deres 25-års far-og-søn-forhold med et festligt koncertshow. En koncert i ord og toner med poesi, charme og virtuositet jochen.brusch@gmx.de tlf fra DK: Pris: DKr alt inkl. PO-bladet 25