Hvorfor er der fred i verden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er der fred i verden?"

Transkript

1 J Mand;jg 7. september 2009 Dagbladet lnlormatiolt Redaktør: TIna SpHdsboel Debat l Mail: Tel: , Fax: , I i i ; I! \ '\ i ii l' I: "... i Hvorfor er der fred i verden? ii' i I det lange artshistoriske perspektiver vi mennesker blevet markant mindre voldelige i,, 'I l /I I, end vore forfædre, så vi må jo gøre et eller andet rigtigt. Præcis hvad ville det være rart at vide I I d ; sidste er frygtindgydende gennemsnitlig per grusomheder er faldet bety- proces', som har øget selv- Politoiogen James Payne Kronik nok. konflikt per år til mindre end dellgt-det er en psykologisk kontrollen, evnen tillangsig- fremfører en alternativ tese: Gamle tekster vidner også i indeværende årti. Si- proces, der ser ud til at fort- tetplanlægningogomtanken Atdenkritiskevariabelitole I. jti om en tid,damenneskelivik.- den Den Kolde Krigs afslut- sætte og løbe forud for æn- for andre menneskers følel- rancenoverforvoldersyne,i " ke var i høj kurs. I Bibelen, ningharviogsåoplevetfærre dringerne i den menneskeli- ser og holdninger. Det er på menneskelivs værdi. Hvis den påståede kilde for alle borgerkrige oget 90 procent ge adfærd. I dagblivermange præcis de funktioner, som smerte og tidlig er død er vore moralske værdier, for-, fald i antallet af folkemords- af os forarget - med rette - kognitive neuropsykologer dagligdags fænomener i ens,1", maner Gud f.eks. hebræerne dræbte. nåren morderhenrettes ite- tillægger den præfrontale liv, føler man mindre kvaler [I ),1 om at nedslagte alle indbyg Menhvorforervialligevel xas med engiftindsprøjtning hjernebark. Men det rejser ved at påføre andre dem. I ' af Steven Pinker gereieninvaderetby: : overbeviste om, at vi lever i efter en 15 årlang appelpro- igen det- spørgsmål, hvorfor Menefterhåndensom,tekno : (i, I.»Ryk nu ud og slå arnale- en voldelig og morderisk tid? ces, men vi tænker ikke på,.t mennesker i stigende grad logi og økonomisk effektivi!,i I i i' I Over det seneste århundred, kitterne og læg band p alt,, Den første grund til dette, for et par hundrede år siden gørbrug afdenne del afderes tet forlænger og forbedrer,ih har voldsomme billeder fra, hvad der tilhører dem. Skån : tror jeg, er, at vi har en bedre kunne man blive lagt på hjul hjerile.hererfire mulige for- vores liv, sætter vi også menverdenskrige, koncentra-: ikke nogen, men dræb både nyhedsdækning. Associated og stejle for at kritisere sin klaringer. neskeliv desto højere. tionslejre, Cambodja, Rwan- : mænd og kvinder, børn«. Bi- : Press er bedre til at rapporte-. kongeefterenretssag,derva-. Den første er, at 16oo-tals. da, Darfur, Irak mm. lejret sig : bien foreskriver også ste- re om krige verden over end : redeti minutter. : filosoffen Thomas Hobbes Hvad har ændret sig? dybtidenkollektivebevidst-. ningsdød som straf for sin, 1500-talsmunke.,.:havde ret: Livet i naturtilhed. Denne billedstrøm har, lange liste over ikke voldeli- Der er også en kognitiv il-, Kort og brutalt liv : standen erbeskidt, brutaltog En tredje teori knytter an til 10gikkeninulsumspil.Scenail \i 'I, ført til en udbredt antagelse, ge forseelser: afgudsdyrkel- : lusion pfærde her. Kogniti- : Hvorfor har volden aftaget? ' kort - ikke p grund af medaf, at moderne teknologi, na- : se, blasfemi, homoseksuali-, ve psykologerharpåvist, at jo : Ifølge socialpsykologer har, født blodtørst, men pågrund rier, hvor to aktører tilsarnmenkanfmereudafdetved 'I l' tionalstater og værdier har tet, utroskab osv. Og hebræ- nemmere det er at huske en mindst 80 procent af alle : af anarkiets indbyggede 10- at samarbejde såsom i han \.1 resulteret i hidtil usete ni-. ernevarselvfølgeligikkeme- : begivenhed, desto mere til- : mennesker haft fantasier om : gik. Dette anarki kan k\ln af- delsudvekslinger, arbejdsdeil veauer afvoldelig adfærd.,re morderiske end andre, bøjelige er vi til at tro, at den : at dræbe nogen. de ikke kan ' værges ved lade en statsmagt ling eller deling affredsdivi- Il Vores tilsyneladende for- : stammer - påkaldelse aftor- : vilgentagesig. De uhyggelige : lide. Og som moderne men-. tagemonpolpåvoø,ogma- denden kan blive virkelig li styrrede tid bliver rutine-, turogfolkemordfmdermani,krigsbilleder fra tv har: nesker har vi benlyst stor. nueleisnertilskrivetdaogså hed,nårvbnenenedlægges. mæssigtsatikontrasttilidyl-, mange andre folkeslags og : brændt sig ind i vores,erin- : glædeafatiagttagevold,hvis, faldet i Europas mordrate En fjerde forkiaring skitliske billeder af jæger-sam- : religioners tidlige legender. : dring, mens vi aldrig st re- man skal dømme efter krlmi- den overgang, der skete fra seres af filosoffen Peter Sinlersamfund, som angiveligt : levede i harmonitilstand, : Medierne og tolerancen portager om de mange rnen- : nesker, der dør afalderdom i nalseriers, Shakespearedra- : feudale krigsherresamfund maers, computerspils og is- til den tidlige modernitets ger. Evolutionen, tænker han sig, indgavmennesker en lille : l I'! med hinanden som med na- ; Men fra Middelalderen og : deres senge. Og i mediedis- hockeykampes popularitet.. centraliserede institutioner. : kerne af empati, Som i første, i turen. Doktrinen om 'den : frem til Moderniteten kan vi : kursen er der som bekendt Det,somharændretsig,er Der, hvor volden blomstrer: række rettede sig imod:den I, \ fredelige af natur, men kor-. socialt sanktionerede volds- at hente i at hævde, at alt bli- : bøjelighed til at udleve disse anarkizoner Som grænsere- : lie. Men i årtusindernes løb +--i-- " _,_,,;edlexllde'lltmennesker_er _ _iagttagellladigxedukliqni,;hellexille opmærksomhed"._se\yfø]ge!ig,jl1e!!!),l',sker,s_lil _me_slid.g,_enla ogsålypiskj_j'smalkreds_afxennexogfarni-.,

2 . portager om de mange mennesker, der dør afalderdom i deres senge. Og i mediedis kursen er der som bekendt heller ikke opmærksomhed at hente i at hævde, at alt bliver hedre og bedre. Endelig er der det faktum, atvores tolerancetærskel for vold, blodsudgydelser og nalseners, ShaJcespearearamaers, computerspils og ishockeykampes popularitet Det, somharændretsig, er selvfølgelig menneskers tilbøjelighed til at udleve disse fantasier. Sociologen Nobert Elias hævdede, at den euro. pæiske modernitet frem skyndede en 'civiliseringsfeuqale Kngsnerresamtuna til den tidlige modernitets centraliserede institutioner. Der, hvor volden blomstrer mest i dag, er da også typisk i anarkizoner som grænseregioner, mislykkede stater, kollapsede imperier og territorier, der beherskes afgangsterbander. lersainfund, som' a'i;giveligt :. t ancen levede i harmonitilstand, : Mediemeogtole 'med hinanden som med na- : Men fra Middelalderno turen. Doktrinen om 'den: fremtil Modernitet,:kv: ædle vilde l :,- at mennesker er iagttage-enstadig re : vlfredelige at natur, men kor socialt sanktionered. 'k kil rurnperes af moderne insti former. Mange historls e tutioner"'::dukkerjævn1igtop der afslører, at It:;Jlllæstel:e i det intellektuelle liv, f.eks. og tortur var ruhnemæsslg hos den spanske filosof Jose. straf for, hvad deri dag højest Ortega y Gasset, som hævde- : ville give en bøde. I Europa de,at»krigerikkeetinstink. før Oplysningen kunne bu ger..t::.voiu[lonen, læilker nan sig, indgav mennesker en lille kerne af empati, som i første række rettede sig imod den smal kredsafvenner ogfamilie. Men i årtusindernes løb udvidedes denne moralske cirkel til at omfatte stadig størreenheder: klanen, stammen, nationen, begge køn, andre racer, ja endog dyr. Uanset hvad grundene nu men en opfmdelse.«tikstyveri eller at køre med er, har den faldende voldelig Men nu er forskerne be sin kærre i kongens hjulspor hed vide implikationer. Ikke gyndt at optælle ligfund fra : haveresulteretatmanfiksi at vi skal hvile på laurbærreforskellige historiske perio ne hænder skåret af osv. ne. Vi nyder godt af relativ der, og deres resultater yen- Mange af disse afstraffelser freq i dag, fordi mennesker i der ganske den romantiske foregik som et offentligt tidligere generationer blev teori på hovedet. Langt fra at skue. Grusomhed var under frastødt af volden i deres tid have gjort os mere voldelige holdning. og satte deres kræfter ind på har et eller andet ved moder- Vi har også glimrende at bringe den til ophør. Ej hellerer niteten og dens kulturelle in- mordstatistikker, da mange der grund tiloptimisme stitutioner tværtimod gjort, europæiske bysamfund har os fredeligere. Faktisk har : bogført dødsårsager siden for den umiddelbare fremtid, eftersom verden aldrig tidli menneskehedensgradafvol- Middelalderen. Da kriminodelighed gere har haft nationale ledelange aftaget støt over logen Manuel Eisner genre, der kan kombinere præ histljriske stræk, og i nemgik store dele af dette moderne instinkter med moderne dag oplevervi måske den fre materiale, by for by, egn for våben. deligste tid i vor arts historie. egn, nation for nation, fandt Men fænomenet tvinger Hvis vi studerer de histo han, at mordraten i Europa ; os til at gentænke vores forriskebeviser,fmdervi,atvol- : var faldet fra 100 drab pr. ståelse af volden. Menneskets dens aftagen er vedvarende menneskeriMiddel umenneskelighed mod Vi kan konstatere dette fald alderen til mindre end' et meiulesket har længe være overårtusinder, århundreder drab pr i det moderog årtier. ArkæologenLaren ne Europa. Med bevidstheden om, at et : genstand for moralisering. ce Keleys opgørelser over Ogsiden194sharviiEuro eller andet har reduceret vodødelighed i jæger-samler pa og i Nord- og Sydamerika : res voldelighed dramatisk samfund for år siden kunnetkonstatere et bratfald ned, kan vi analysere fænoviser f.eks., at der dengang var mellem IS og 60 procents i antallet afdræbte somfølge afkrige, etniske konflikter og menet kausalt. I stedet for at spørge: Hvorfor er der krig, i fare for at dø for et andet militærkup. Glohalt er antal : kan vi spørge: Hvorfor er der 20. har hundred var det tilsvarende : forbedret sig så meget siden menneskes hånd. I det år- let af krigsdræbte faldet fra : fred? Hvis vores adfærd tal for europæere og ameri Biblens dage, må vi jo gøre et kanere under en procent og Kognitive psykologer har påvist, eller andet rigtigt. Præcis det i en periode, som omfat at jo nemmere det er at huske hvad ville det være rart at viter to verdenskrige! en begivenhed, desto mere Hvis dødsraten fra jæger tilbøjelige er vi til at tro, at den de. samlerkulturernes stamme vil gentage sig. De uhyggelige krige skulle have holdt sig krigsbilleder fra tv har brændt i" uforandret, skulle to milliar sig ind i vores erindring, mens vi Steven Pinker er professor i der mennesker i det 2-0. år aldrig ser reportager om de evolutionspyskologi på Harvard hundrede være myrdet i ste mange mennesker, der dør af Universitet det for loa millioner - en alderdom i deres senge. enorm forskel, om en d det FOTO: SCANPIX Oversat afniels Ivar Larsen t I i i', 11;. I' li,i, I l l' 1.., I, l n,

3 20 II Fredag 13. flovember 2009 Dagbladet Inforillillion l Redaktør: Debat Tina Splidsboel I Mail: Tel: , fax: Vil Homo stupiligentsyndromet afgøre vores fremtid? Vores gængse opfattelse afselverkendelse bygger på liberale idealer: frihed til at udfolde sig og realisere sig selv. Men den opfattelse afselverkendelse er ude aftrit med de realiteter, vi står over for. Mennesket må lære, at vores privilegerede, men hensynsløst udnyttende livsstil ikke kan bevares længere. Vi må udvikle en ny selverkendelse Kronik godt udtryk for menneskers det kommer til konkret og Gud som en garant for ret- rer. Denne abelignende og ter' til det hinsides ener jagkortsigtede og irrationelle selvstændig handllng. I en færdighed på jorden ogfrel- miljøskadelige adfærd er ter flygtig berømmelse., Vi adfærd baseret på grådighed nyere udersøgelseerklærer ser fra nazisterne, havde de umådelig udbredt, og de al opfmder alverdens snedige og akut vinding. Vores fysiske sundhed lifiie ud af fem danskere sig villige til at afhjælpe globale måske haft en chance.for at overleve ved at flygte eiler lerfleste af os kan genkende denhossigselv. Dette stupilimåder at føle os vigtige på og udfylde vores ganske ordider også: flere og flere men- problemer, men ikke såfremt kæmpe. gent-træk, konsumerismen, nære liv med 'mening'. nesker skades afde hormon- det medfører, at de må slæk- 4. Verden vil bedrages, er- truer vores fremtid. Vores individuelle, belignende stoffer, som stadig ke på deres levestandard. go bedrages den:homostupi- 6. Homo stupiligent er en grænsende mentale mekafindes af Benjamin Katz i vores mad, drikke, Der er talrige eksempler ligent er underlagt denne støjsender- og producent, nismer skaber det, jeg kalder emballage, shampoo og cre- påvaliditeten afdenne trage- præmis. Vi besidder et fanta- som fordummer sig selv. Vi 'stupiligent syndrom'. De flemer. Samtidig bruger dansk die-dennæstevilviallerede stisk talent for at legitimere harskabtogvedligeholderen ste moderne mennesker er på vores breddegrader er vi landbrug flere og flere pesti- se ved Københavns klima- vores absurde handlinger for sludderkultur med umådelig inficerede af det, og det matilbøjelige til at overvurdere cider. Dette blot et par ek- konference 1december 2009, osselv.ogdermedførervifri- mange forvirrende, bedrage terialiserer sig som en instimenneskets rationalitet, fri sempler på områder, hvor hvor nationernes særinteres- villigt os selv ind i fælder og riske og fordummende infor tutionel stupiditet, hvi5 glovilje og kapacitet til at lære af Homo stupiligents blanding ser med sikkerhed vil trium- blindgyder. Ligeså kritisk mationer og signaler. Man bale, samfundsmæssige konegne og andres erfaringer og af kynisme, laden stå til og fere over en bæredygtig løs somreligiøs eskapisme er of- behøver blot lytte til nyheds- sekvenser vi har bevidnet i refleksioner. Det ligger i vo- kortsigtede dumhed eller ning til vores fælles bedste. te vores selvdyrkelse ogfore- og debatprogrammer en en- stor skala de senere årtier. resbarnetro-voreshumani- grådige interesser får lovat. stillinger om almagt, vores kelt aften for atkonstatere, at stisk-individuelt fokuserede vinde. DluslOn og selvdyrkelse tllflugti drukogstoffer, over- mange deltagere enten er Opgør med etparadigme prægning. Det er tid til et op- 2. Homo stupiligent er un- 3. Homo stupiligent er under- spisning osv. Vi forllerliger tungnemme eller tror, at vi er Mainstreampsykologi forgør med dette blinde ogumå- derlagt The Tragedy af the lagt en tvangsmæssig søgen vores samfund.som det bed- det. Med en sådan strøm af midler en selverkenclelse, -deligt--skadelige- numanistiske menneskesyn og i stedet nræceptere ",,:l-_nvt h""",...,.h,rr_ -e-ommons, dvs.-at--ethv-ert.in., divid vil varetage egne kort- ";... "..-I,, :... "_"n_ +_ +_ efter. årsagssammdhi1ge, hvor tilfældigheder ikke må _Ir:_" r\_ l_._l.l.... _ tej "-t:.d, JP.!c!'p1inalitet og antallet af kriminelle '..J_.. '-.,.' banaliteter og uvæsentlighesom de-ikandetik1ceundre,:itfle-... ikke konfronterer de syv -Ihetlta1e cl.efekten.ller roeka

4 refleksioner }Jet ugger l vores barnetro', "CIes humanistisk-individ"eit oserede prægning. Det: ti d til et 0J; gør.meddett< blmde ogumadeligt skadelige humanistiske mennesk-e5yn ug i stedet præsentere et nyt, bæredygtigt paradign1e Alle psykologer med lang erfaring kender ti! den irrationelle zigzagkurs, som præger mange individer, grupper og institutioner. Vi opfører 05 kortsigtet og dumt i forhold til ktige, klima, befolkningstilvækst, økonomi, folkesundhed ogdermed vores børnebør!ls fremtid. Vi gørdet retkonseievent, ogdet gør os - i minoptik -tilhomo stupiligent snarere end Ho, IDa sapiens. Homo stupiligeru kendetegnes vedkortsigtet adfærd, idet han besidder en besværlig og Ustabil blanding af intelligens og formørkende stupiditet. En mental defekt, - som meget vel kan resultere i vores arts undergang. Denne defekt ved os burde vi have erkendt for længe siden, og vi burde have præsenteret en strategi for, hvordan man kan reducere dens virkning. Herunderpræsenterer jeg de syv væsentligste psykologiske mekanismer, som kendetegner Homo stupiligent, ogsom vi målære atbekæmpe hos individe.t, grupper, institutioner og Samfund, hvis vi ønskerat sikrevore børnebørns fremtid. Syv kendet<ogn 1. Homp stupiligent har umådelig svæ.r! Ved Jangtidsper SJ?cktlvcrmg og -planlægnmg. Han vcelg-er den kortsigtede gevi%t, selvom det medfører 'kæmpemæssige langsigtede Problemer. Den nuværende finanskrise er et Korrslgteae aulnhea eller grådige interesser får lov at vinde. z. Homo srupiligent er underlagt The Trugedy of the commons, dvs. at ethvert individ vil varetage egne kortsigtede interesser frem for fællesskabets langsigtede interesser, og derved skaber vi store kollektive katastrofer. Garret Hardin fik øje på denne psykologiske mekanisme og dens skræmmende lovmæssighed i 196o'erne. I vores civilisation er vi ved at degenerere til en tagselv-bords-mentalitet. Vi konsumerer uhæmmet af verdens begrænsede ressourcer somgriseved truget. Fra fældningen afamazonas til udtømning og forurening af vores drikkevandsreserver opfører mennesker sig grådigt og hensynsløst i forhold ti! vores fælles fremtid. Kun et mindretal af befolkningen ervillige til at ofre egne særinteressertil fordel for en bedre fælles fremtid, når mngnl vores tælles beaste. Illusion og selvdyrkelse 3. Homo stupiligent er underlagt en tvangsmæssig søgen efter årsagssammenhænge, hvor tilfældigheder ikke må eksistere. Den har skabt grundlaget for alle religioner og dere!'> transcendentale, manifeste forklaringer, som milliarder af mennesker stadig godtager. Sådan finder vi mening og begrænser behovet for spørgsmål for derved at kunne klare livets uforndselighed og uoverskuelighed bedre. Problemet er, at ds denne tankegang ofte er baseret på en illusion, kan den ikke være kompatibel med den komplekse og dunkle virkelighed, vi lever i og skaber. Vores eskapisme og manglendejysttilatkonfrontere virkeligheden me4fører, atvi bliver ved med atsnuble over egne ben igen og igen. Hvis mine familiemedlemmer i Polen ikke havde været troende, og sat deres lid til le \lurt::::> ):>t:!yuyu\.""'" vet..u.l... stillinger om almagt, Vores tilflugt i druk og stoffer, overspisning osv. Vi forherliger vores samfund som det bedste i verden, mens kriminalitet og antallet af kriminelle bander vokser stærkt i vores midte. Vi er blevet mestre i at bedrage os selv og fornægte vores problemer. Forbrllg og bll.llshit 5. Homo stupiiigent er underkastet iøjnefaldende forbrug. Dettefænomenblevpræsenteret af økonom TIlOrstein Veblen ibogen The 1'heOJ'Y af theleisure Class. Denerkendetegnet ved at: a) mennesker køber og bruger statussymboler for at skabe opmærksomhed omkring sig selv, fremstå som rige og succesfulde og overgå andre; b) mennesker med denne adfærd udviser ligegyldighed med spild og forurening. Man er parat til at smide brugbare varer ud til fordel for nye J prestigegivende va...b... -.r-o--- " kelt aften for at konstatere, at mange deltagere enten er tungnemme ellertror, atvi er det. Med en sådan strøm af banaliteter og uvæsentligheder kan det ikke undre, at flere og flere mennesker bliver deprimerede. Tilstrækkelige mængder bullshit forvirrer ognedbryder hjernen. Søgenefter 'Mening' 7. Homo stupiligent søger transcenderenderneningisit liv, men følger eskapismens veje mod den. Grundlæggende stræber vi efter opnå en form for 'Sjælens Storhed', ved at transcendere vores jordiske liv. Mendavi er kraftigt bundet af de psykologiske mekanismer nævnt ovenfor, har vi umådelig svært ved at fokusere på den egentlig vej til at gøre netop det: Attagefat påtidens langsigtede udfordringer for vores overlevelse og trivsel. I stedetfokuserer mange menneskerpå religiøse 'transpor- Opgør med etparadigme Mainstreampsykologi formidler en selverkendelse, somikke konfrdnterer de syv mentale defekter eller mekanismer nævnt ovenfor. Vores gængse opfattelse af selverkendelse bygger på liberale idealer: frihed til at udfolde sig og "realisere sig selv. Men den opfattelse af selverkendelse er ude af trit med de realiteter, vi stir over for. Når vi har accepteret, at vores trygge paradigme ikke duer og ikke står til at redde, og at vores privilegerede, men hensynsløst udnyttende livsstilikke kan bevares længere, må vi nu lære mennesket en ny selverkendelse. Den bygger på tidens presserende nødvendigheder, bæredygtighed, selvkontrol- og disciplin og en vis offervilje i forhold til konkrete projekter som fremmer det langsigtede fælles vel. Kun ved et opgør med vores (sc!v)-ødelæggende konsumprægede værdier og vores fallerede version af humanismen, kan vi lære mennesker at styre uden om den afgrund, som stupiligent adfærd fører os imodog give dem reel mulighed for-gennemderes handlinger - at opnå en ægte sjælens storhed. Benjamil1Katzer klinisk psyko!og Vi opfører os kortsigtet og dumt i forhold til krige, klima, befolkningstilvækst l økonomi, folkesundhed og dermed VOI"es børnebørns fremtid. FOTO: SEPPO 5IRKfr!J5(;ANPIX

5 18anda9 16. november 2009 Dagbladet Ihlo,mation Debat Redaktør: Tina Splidsboel Mai!: Tel: , fax: Den løsslupne Prometheus Vi gennemlever et unikt øjeblik i menneskehedens historie: Øjeblikket, hvor vi som art for første gang støder på biosfærens grænser International kronik sagde:»antiglobalisteme Hans Jonas, som formulerede det berømte ansvarsprin tionere deres tankegang. samme prometheuske inspi nnder det legitimt at påtvindårligt rustede til at revolu beralt demokrati. øser af de og den modernitet, som vi klager måske over forure : ning, sweatshops og miljø cip. Meheust er den mest Som endnu e.'l pessimistisk rationskilder. ))Og da dette geandrekulturer«. Viernødt ødelæggelser, men de har ik pessimistiske afde tre, der al økofilosof, Isabelle Stengers, kulturelle grundlag er alle tilatopfindeenikke-promet ke forstået, hvor mange inde le frygter, at markedet er ude bemærker: "Socialt bliver vi stedsnærværende,erdetble heuskfremskridtstækning., re, deridag har råd til atkøbe af stand til at kontrollere, afrettede til at tro på indivi vetusynhgtogharbragto.tll sig et par Ray-Bans«. Ekspe : hvad det selv har sluppet løs. dets overhøjhed. Hvor er den vort nuværende fald«. Dysten med guderne, ditionen blev ingen succes. ; Den rådende verdensordens aktive nytænkning, som kan Dette er foruroligende, da Heri er Stengers enig. Hun : Han blev måske overbevist inerti gør det umuligt for os gøre det muligt og ønskeligt vi normalt søger at skabe en påberåber sig arven fra Opaf Mona Chollel om, at Bangalore kunne blive : at vende menneskehedens for os at handle på en anden barriere imellem nazismen lysningstiden, men stiller et nyt San Francisco, men så : skib: Vi undgår ikke isbjer måde, at handle sammen for og den moderne æra, således spørgsmålstegn ved,.hvor En rnorgen- i 2006 vågnede længedetikkevarsket,havde get. og med hinanden? IIvorerde at vi kan forkaste nazismen.dan vi kan 'overtage' denne den tidligere radiojoulnalist han ikke lyst til igen at sætte Disse og andre fuosoffer : konkrete og kollektivt for som en anomali og bevare arv. Flahault betegner pro- Laurence Shorter som sæd sine ben der. enige om, at vi gennemle handlede valg? Hvor er dehi moderniteten ubesmittet. metbeismen som»den overvanlig er ved motorlarid, da ; ver et unikt øjeblik i menne storier, som kan fodre vores Luc Ferry forklarede os, at bevisning, at mennesket er i Kosmisk postordre hans naboer kørte til arbejde i deres BMW'er og Mercedeskets historie, øjeblikket, fantasier med fælles succes- Shorter gav sig nu til at læse hvor VL som art støder på. er og læreprocesser? Hvor i nazismen var en degenere ringafdetmoderne liv, en tilstand til at rivaliseremed gu derne og dyste med dem om ser. Hvad var der galt? Hvor bøger om 'personlig udvik : bio.færensgrænser. Tekni skolen erde metoder, som gi bagevenden til nostalgiske magt, en tro på, at ban ikke er for kunne han ikke komme ling' og 'positiv tænkning'. ske løsninger kan ikke hånd verbørnappetitpåsamarbej og arkaiske værdier. Dette del af naturen, men står over : art for radioen og indså som i et : misk postordreservice (»Du )den største krise, menne at opleve samarbejdets fælsammenkoble økologi ogna sator, og hans kald er at ville ud af sin seng? Han tændte Her opdagede han en kos teredet, som Meheust kalder de og gør det muligt for dem gjorde det muligt for ham at den. Mennesket eren koloni glimt, hvad der var årsag til skal blot bede universet om : skeheden har stået over for«. les succes frem for de evalue zisme ud fra deres fælles op- begrænse natuten, dominere hans nedtrykte sindstilstand: det, du ønsker, så skal du nok. Vi er nødt til at revidere hele ringer, som skal opdele og tagethed af naturen. Me den og omforme den«. Men Detvardendagligemedieop få det<) og stiftede bekendt dømmer den måde, hvorpå vi tænker : individer?< heust derimod insisterer på, som Meheust siger, er»biosdatering om krige, epidemier. og økologiske katastrofer. Og skab med forestillingen om et winwin-partnerskabmed menneskets kald og plads i verden. I sin Petite Metaphy. StorhedsvanVId at nazismen var»et moderne barbari, en forstærket form færen mere kompleks end den inteliigens, den har så var det, han tog en beslut Gud.»Tænk, hvordan alt sique des Thunamis sammen Filosoffen Franois Flahault modemitet«, hvis naturbe skabt«. les ning: Det skal blive løgn. Jeg vil rehabilitere optimismen, kunne ændre sig, hvis Israel og Palæstina satte sig ned ligner den åndsbeslægtede : går skridtet længere og ud- Jean-Pierre Dupuy vor tids. fordrer vores nedarvede visgejstring kun var overfiadepynt på en fundamental pro Flahault analyserer de ju Verne-romaner, som fajegvil være dens nye missio sammen og prøvede at be menneske med en person, heder. Han sporer Promet metheusk impuls om at om scinerede ham som barn, denr,jegvil skrive en bog og kræfte hinanden positivt og som for første gang skal un heus-mytens virkningshi skabe verden med magt. For : res uforfærdede helte med give den titlen Optziriisiiien. l1gesomforsøgteatvisualise <lergåpsykoanalyse,og som: st9rieives_tligjcujturogviser, 1\1eeust_ var det nazismen, deres naturlige autoritet, Nu skulle han tage hævn over re fred, harmoni" og;!ive«. trods sin akut eksistentielle hvordan moderne plomel " o.l".l" n"_ -som»k1arest foregreb vores' -somgav-dem ubestr-idtleder..1 :...,. "l,..h."cv +;11,," "'...,,+ h),,,,,.._

6 sa var aet, nan tog en beslutning: Det skal blive løgn. Jeg vil rehabilitere optimismen, jeg vil være dens nye missio næ"r, jeg vil skrive en bog og give den titlen Optimismen. Nu skullehan tagehævn over pessimisterne og de kynikere, som havde læst flere bøger end han selv og ydmyget barn ved middagsselskaber. Shorter følte, at tiltroen til neoliberalismens, videnskabens og teknologiens evner til at føre menneskeheden mod en glorværdig fremtid var slemt eroderet. Det var den tiltro. hanville genoprette. Han var ikke interesseret i deprimerende problemer,.. kun i spændende udfordringer og løsninger,»som helst. skulle omfatte yerdensomspændende udbygni:ng med cafekaeder, økologiske supermarkeder og internetvirksomheder med. gratis drikkeautomater i åbne kontorlandskaber«. Hvad han jagtede, var visheden om, at alt grundlæggende vatunder kontrol»ien afhistoriens lykkeligste epoker«. Derfor gav han sig til at opsøgesin tidsstore optimister. Kedeligt nok blev rum ofte ført på vildspor. En gang blev han sendt hen til en mand, som»trak opgivende på skuldrene, og da var det, at jeg indså, at jeg var spadseret direkte ind i kontoret hos en fuldtidslølmet pessimist, måske endda enmarxist«. Shorter kontaktede Bjørn Lomborg, men Lomborg havdefor travlt. Istedetmødte Shortcr en engelskforsker, som hævdede at kunne stoppe aldring og gøre mennesker udødelige, en fransk buddhist, en californisk surferrabbiner og et kvindeligt medlem af Googles bestyrelse. Herefter drog han til Den Tredje Verden, for SOl!l han Gud. )}lænk, hvorelan alt kunne ændre sig, hvis Israel og Palæstina satte sig ned sammen og prøvede at bekræfte hinanden positivt og ligesomforsøgte atvisualisere fred, harmoni ogtrivsel«. Shorters selvtilfredshed og blindhed for det menneskelige vilkårs realiteter gør det ulideligt at læse hver en side i hans bog. Jeg begyndte at fantasere om at låse ham inde i et rum sammen med den berygtede pessimistiske økofllosof Bertrand Meheust, elev af Gunther Anders ( , en tidlig kritiker afteknologiens rolle i det moderne.liv) sammen med slque des "1 sunamzs sammenligner den åndsbeslægtede Jean-Pierre Dupuy vor tids menneske med en person, som for første gang skal undergå psykoanalyse, og som trods sin akut eksistentielle krlse ikke bør træffe overilede beslutninger.»det ville være fornuftigt, hvis menneskehedenefter at have indset omfanget af de forestående katastrofer og panik kunne stoppe op og tænke grundigt over sin nuværende situation: At den er blevet bevidst på et hlstorisk tidspunkt, hvor selve dens overlevelse stårpå spil.«desværre er mennesker tllosotten trany0l3 rli1j.lduhgår skridtet længere og udfordrer vores nedarvede visheder. Han sporer Prometheus-mytens virkningshistorieivestlig kultur ogviser, hvordan moderne prometheisme er en form for storhedsvanvid, der bygger på troen.på, at mennesket evner at erobre og underlægge sig naturen.det,somdupuykalder 'selvisk humanisme' har gennemsyret kunsten, videnskaberne, teknologi og ideologier. Alle ideologier, selv»d.iametralt modsatrettede som marxismeleninisme ogarnerikail.'.ikhøjre-iaissez-faire, eller nazisme og lill.i.uu\:...l..lll"", J...l>... U... _L_ gejstring kun var overfladepynt på en fundamental promctheusk impuls om at omskabe verden med magt. For Meheust var det nazismen, som»k1arest foregreb vores modernitet«. Flab.ult hævder, at når vi tilskriver det 20. århundredes katastrofer de totalitære ideologier, så glemmer vi, at_»den koloniale ekspansionisme og FørsteVerdenskrig ikke var udløst af totalitære regimer«. Prometheismener blandet sammen med»de værdier, vi er mest stolte af, idealet om frihed og fremskridt, individets frigørelse, Flahault analyserer de Ju ge les Verne-romaner, som fa sc.inerede ham som barn. deres uforfærdede helte med HL R deres naturlige autoritet, tilt somgavdemubestridt leder br skab og tillod dem at beher Jo> ske elementerne med deres n} fantastiske maskiner. Indbe lu grebetafprometheisme. Ifølge Flahault levede disse karakterer videre. Efter Vernes død gav deres virile image genlyd blandt»soldater, spejdere og fascister«. Og selv i dag ser man rigmænd ogvirksomhedsledere begejstres for bjergbestigninger og ballonfart. For nu at vende tilbage til Shorters bog slår det mig. at det, som jegførst fandt såpatetiskubehjælpsomti den, på en måde samtidig var dybt. For det, han prøver at rehabilitere med sin 'optimisme', er intet andet end prometheismen. Shorter er et eksempel på»den puerile megalomam«, som prometheismen indgyder i os alle. Mona Chollet er schweizisk journalist og redaktørfor webtidsskrijtet peripheries.net LeMonde Diplomatique/ Agence Global og Information. OversatafNiels Ivar Larsen Ifølge filosoffen Franois Hah.ult levede Jules Vemes hejtefigurer videre efter hans død og gav inspiration til 'soldater, spejdere og fascister'. Og selv i dag ser man rigmænd og virksomhedsledere begejstres for bjergbestigninger og ballonfart. FC-:-J: NUNO VEIGA!EPA!SCANlIX

7 18 I Torsdaq 12. november 2009 Dagbladet Information Debat TRedaktør: Tina Splidsooel I Mail: Tel: , fax: Er 'danskhedens' profeter de nye mestertænkere? Danmarks islamofober opererer med præcis den samme tankefigur somvulgærmarxisterne i 70'erne Kronik af Paul Smith Da jeg sidst i 7o'erne som små-aktiv i Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer, SABAE, talte om )o>lønarbejdets forbandelse«, oplevedejegadskillige gange, at argumenter blev affærdiget affolkfra denyderstevenstrefløj på følgende måde:»ja, ja, men er dine forældre nu også rigtige arbejdere?«tidens vulgærmarxister behøvede ikke at diskutere medenperson,somikke havde klassepapirerne i orden. Sådan var stemningen i visse kredse dengang. Det var -umuligt -at før-e- en- samtale med revolutionens boghul.j,- _.,.. \ :I, l... i lavkurs. Ligesom detfortsat ertijfældet i f.eks. mange tidligere Sovjetrepublikker. Aristote!es Islamofoberne stopper ikke op og tænker over, at store dele af Letlands kristne befolkning ville sympatisere varmt med bøllerne fra Ting : bjerg, hvis de hørte om præ. stechikanen. Det rejser. spørgsmålet: Kan islamofober overhovedet tænke? Svaret må være et meget forbeholdent ja, og her kan Aristoteles kaste lidt lys over f.eks. Lars Hedegaards, Ralf Pittelkows, Sven Ove Gades, PeterSkaarups,KatrineWinkel Holms, Søren Pinds og Søren Krarups begrænsede åndsevner, jvf. Jens-Martin Eriksens glimrende kronik i Information den 31. oktober. Hedegaard var godt nok ikke nævnt, men det må være en forglemmelse.. Det var nemlig Aristoteles' fortjeneste, at han påvi..."" ",.. H...""... l "n..no""'t (+/+), der sælter betydningerne - ikke som adskilte størrelser i egen ret - men som forbundne par (0/1). Eksempler er der nok af: Mand-kvinde, barn-voksen, troende-ateist, natdag, sorthvid, liv-død, osv. Dybest set rar mange ord og begreber kun betydning, når de er spændt op mod en tydelig modsætning (høj/lav) - ellersomf.eks. ordet 'grå' er placeret mellem to kendte og klare modsætninger. Denne struktur er ok, når det drejer sig om spørgsmålet: Er Morten Olsen stadig landstræner? Daersvaretetenten/eller. Men de førnævnte personer fra Jens-Martin Eriksens kronik kender åbenbart ikke den anden - og lige så vigtige -filosofiske grundstruktur: Både/og.DerforerderestænkeeVlIer stærkt begrænsede. De fatter ikke, atman kan være muslim:" olfdansker'--elle-r <:.Y::llrlpt _ 0"" h"tupr :i :mtikikke deres enkle verdensbillede: Alle muslimer er ens. Bastal Derfor kan de operere med begrebsparret 'danskhed-islam' og gør det gerne, som var det et enten/eller og ikke et både/og.selvomflere af de ovennævnte damer og herrer gerne smykker sig med, at de har læst SørenKierkegaard, har de åbenlystikke faltet et ord afden danske filosof. Begrebet 'danskhed' er et udmærket eksempel. Med Kierkegaards assessor Vilhelm som autoritet vil jeg fastslå, at 'logisk viden' er rilnærmeisesviden. som alene knyttersig til voreserkendelse afverden. Den kan flyttes i små og større ryk. 'Sandheden' knytter sig derimod til den subjektive sandhed, eksistensen. Den flytter sig i spring. Assessor Vilhelms begrebsudredning er samtidig et leis "i røven til-beget --som neton ville trække den 'lol!:ine 'danskhed'. Men disse eksistentielle følelser er - når de undersøges - vidt forskellige og kan ikke sættes på en simpel sociologisk formel. Martin Heidegger Det kan ikke helt afvises, at der med afsæt i f.eks. Martin Heidegger eller K.E. Løgstrup kan laves en fænomenologisk bestemmelse af 'danskhed', men jeg tvivler, selvom det selvfølgelig kunne være skægt, hvis Søren Krarup blev en Løgstrup-klakør! Men inden I kommer for godti gang, så husk lige hvordan det gik for Heidegger med hans 'tyske ånd'! Han blev nazist, inden han blev klogere. Resultatet bliver snarere som på venstrefløjen i 7o'erne, hvor man formerede sig ved knopskydning og splittelser, fordiman aldrig kunne bllve enige om, hvad et 'rigtigt r-evolut-ionært- parti' var for noget. sammenkogt gryderet blander begreberne 'objektiv viden' med 'subjektiv eksistens', Hokus pokus er 'danskheden' en videnskabelig kendsgerning ligesom f.eks. vands molekylesammensætning. Det er dårlig filosofi og dermed darlig tænkning. PerStigMøller Vi er ikke individerellerpersoner i de damer og herrers optik. Vi er grupper, vulgærsociologiske størrelser, og uden,atspørges puttes viindi kasser som i 7o'erne, og ligesom dengang er (eks)trotskistenlarshedegaardenflittig mærkatsidd<er. Engang glædede han sig ovr Trotskijs massemord pa Kronstadt-matrosetne i Nu serhanfrem til, atnye forbrydelser kan begås i kasse- og klassetænknirjgens navl?-' d d et gumnu G IV en majl- li"1farlig! stempel, og hnerssetne har Men sely <JIU)<l' "r.t Alfået nye etikette!' ef., p. -æ -

8 LJl::UIOVl::Ut: LKKt: al Ul:sKULere med en person, som ikke havde klassepapirerne i orden... Sådan var stemningen i visse kredse dengang. Det var umuligt at føre en samtale med revolutionens bogholdere, SOm gnubbede skuldre med folk som RaifPittelkow, Karen Jespersen og Lars Hedegaard. Mange af disse folk er siden blevet klogere, men det gælder Ikke for det nævnte trekløver, som nu i stedet spørger danske statsborgere, om de nu også er rigtige danskere. Der 'tænkes' fortsat i de mest firkantede kasser fra totalitarismens mørkeste fjernlager: Der er dem, og så er der os. Engang var de andre onde kapitalistermed høje hatte. Nu er de andre onde muslimer med u-dansk hovedbeklædning. Helt forrykt ses det i forbindelse med unge utilpassede bøllers chikane mod en præst, som Tingbjergs bysladder havde udråbt til at være bøsse. Chikanen puttes ind i en kassesom kaldes islam, og det hele ses af Lars Hedegaard som et»udtryk for et ønske omaterobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning«. Ja, ja, engangså hans åndsfælle Pittelkow enhver strejke - f.eks. den på pornotrykkeriet Uniprint - som et varsel om den kommende sodalistiske revolution. Fint skulle det være. Jeg boede en del af min barndom godt tre kilometer fra Tingbjerg. Hvis vi rødder på Lersø Parkalie i 1950'erne havde hørt rygter om, at præsten i Grundtvig"sklrken var homo, havde vi sikkert også r..n.ksens glunrenue icronlk l Information den 31. oktober. Hedegaard var godt nok Ikke nævnt, men det må være en forglemmelse. Det var nemlig Aristoteles' fortjeneste, at han påviste, at det ligger i sprogets elementære logik, at det 'tvinger' samtalepartnere frem mellem ordene så at sige. Hvordan det? Jo, sprogets polære (+/) og binære (= to-ledede (0/1) grundstruktur holder de betydningsgivende grundbetegnelsersammen. Det er modsætningerne Ill.K Kt:llUt:r aueuuan llui..t:: UCH anden - og lige så vigtige -filosofiske grundstruktur: Både/og. Derforerderes tænkeevner stærh.i: begrænsede. Defatter ikke, at man kanvære muslim - og dansker. Eller skaldet - og borger i antikkensathen. så enkelt er det. Tak, Aristoteles! Søren Kierkegaard Blandt islamofober er ordet 'danskhed' en fast størrelse. Ligesom islam er det. At forskellige muslimske grupperinger myrder hinanden på livet løs i Leks. Irak, anfægter oja.,uuhicu...u r>..j.1l LL... "' derimod til den subjektive sandhed, eksistensen. Den flytter sig i spring. Assessor VIlhelms begrebsudredning er samtidig et los i røven til Hegel, som netop ville trække den ;logiske erkendelse' ned over alt og alle. Vedrørende 'danskhed' kan vi erkende, at der fmdes etdanmark med danskere og danskhistorie,kuitur etc.det er en del afvores 'logiske' viden omdet danske. Vedrørende 'sandheden' eksistensen- kanvihver især føle os danske. Kald det gersom på venstrefløjen i 70'erne, hvor man formerede sig ved knopskydning og splittelser, fordi man aldrigkunne blive enige om, hvad et 'rigtigt revolutionært parti' var for noget. Samme skæbne venter danskhedens tapre krigere, hvis de får 51 pctafstemmer _ne. Den danske revolutions fortrop vil snart begynde at æde sine egne børn, når Robespierres 'folkevilje' bliver til 'danskhed' istedet. Dette triste fremtidssyn fordi Søren Krarup, Trykkefrihedsselskabet,DFm.fl.i en h";;-i;;til, atnye'forbrydelser kan begås i kasse- og klassetænkningens navn. Giv den mand et gummistempel, og han er livsfarlig! Men selvom kasserne har fået nye etiketter, er det aldrig faldet disse mestertænkere ind, at hovedet er rundt, for at tanken kan skifte retning. Hos dem skal der tænkes ens. Alt andet er 'udansk'. Ogat være dansker er for dem Ikke længere et juri : diskbegreb.det eren følelse. : Afstanden til nazisternes Niirnberg-love er kort. Her blev tyske jøder pludselig til : 'ikke-tyskere'. Vi skal alle underlægges : DF-tl.okkens sælsomme seminarist-sociologi, jvf. : danskhedstesten, hvor ny danskere skal vide noget or. : kvindehåndbold(!), før de kanfå det eftertragtede stats : borgerskab.isarnmenligning : med dette eksempel var vul gærmarxisterne nærmest -genier. Men dumhed er som altid farlig. Danskerne skal ofres for danskheden, ogdesværre tror jeg ikke, at V og K aner, : hvor meget de leger med il den. De ser Ikke, at legekammeraterne i DF allerede med deres begrebsfuskeri sysler med tanken omat lovgive om folks sindelag. De ser heller Ikke, at Gulag er den logiske : konsekvens af disse hujende skydebanebrødres totale tankeforvirring. Det burde i hvert fald Per Stig Møller spekulere over. Han kan nemlig godt tænke. Paul Smith er cand.mag. i historie ogfilosofi og har net baldret hans ruder. Det gjor Karen Jespersen og Ralf Pittelkow m.fl. har fået nye fjendebilleder siden 1970'ernes vulgærmarxisme, hvor de onde kapitalister var udgivet kriminalromanen 'I de man dengang. Homoervar hovedrjenden. FOTO: MORTEN JUHUSCANPIX passionerede lejemordr

9 _.., 14 i Torsdag ZZ. oktober 2009 _.. "" Dagbladet Inrornt.atic: _. L_..... _ / Redaktør: Tino Splidsboel Mail: Tel: , Fax: Debat Skarp debat skader integrationen De seneste år har været prægetafen skærpet udlændingepolitik og en dertil hørende skærpet udlændingedebat, en debat, der efterhånden er blevet så radikal, atden måske snarere er blevet en del afproblemet el1,d en del afselve løsningen Tidende den 20. september Kronik 2003). 4. Skadelig retorik Denne korte liste af eksempier på antagelser og holdnmger til udlændinge er langtfra udtømmende, ogder. findesihundredvisaftilsvaafanna Vibe Onsberg Hansen rende udsagn af både mere ellermindre radikal ka,akte,.!j968 fremlagde den arneri- : MillPåstand er, at retorikken kanske pykoogrobert Ro- ; i den danske udiændingesenthal SID undersøgelse om debat skader integrationen, sammenhængen mellem. hvilket bl.a. kommer til udskolelæreres forudindtage- : tryk i kraft af omtalte selvde forventninger til deres opfyldendeprofeti. elever og elevernes faglige Et modargument mod kunnen. denne påstand kunne natur- Undersøgelsen viste, at. ligvis findes med henvisning lærerens orventninger blev : til diskussionen omhønenog 0:rerf,;,rt til eleven, som ube- ægget. Forhvad kom egentlig VIdst Identificerede sig med først: antagelserne om indvandreres negative adfærd? dlsse projektioner på en sådan måde, at forventningerne udmøntede sig som en adfærd blandt udlændinge, Eller var det netop ennegativ selvopfyldende profeti. De der afstedkom harme og negative opfattelser? eever.som læreren på forhand var blevet informeret At besvare dette spørgs om var fagligt svage, viste sig omdrejningen afhj1llet mere usmidigogtræg. Vi måfjerne et af disse led. hvis vi skal kunne sprænge denne rustne kæde. Og dette led kunne passende være den negative tone i udlændingedebatten. der hæmmer integrationen samt fører til marginalisering og radikalisering. Når man som ikke-etnisk danskerfødes og vokser op i et land, hvor man allerede i fødselsgave udstyres med prædikater som»problem«,»kriminel«og»samfundsnasser«er forhindringerne for en ellykketintegration allerede godt i gang med at blive opbygget. Man tvinges konstant til at skulle modbe- Yisedepåforhåndetablerede fordomme om den gruppe,, "Når udsagn som 'indvandrere og andre k'. II'k h. 4 rimine e an øres I mål tenderer til det umulige, ; radioen, uden at nogen man er kategoriseret i. Tvin- sig skuffet, utilstrækkeligt og ges til at skulle overbevise frustreret. Dette kan ifølge omgivelserne om, at lige Honneth presse individet ud præcis 'jeg' ikke er som det i radikaliteter. idet man vil generelt tegnede billede af : have tilbøjelighed til at søge indvandrere, men faktisk har nye grepper, der (ormår at en uddannelse, tror på demokratiet og ikke har til hensigt se - noget radikale og ekstre forsyne en med anerkendel at sprænge Nørreport i luften. Og man tvinges til igen re har en skræmmende tenmlstiskebevægelserdesvær ogigen at skulle stå til regnskab for og forbindes medra De tre aspektereksplicitedens til at kunne levere. dikale udøvere af den kultur rer, at anerkendelsen såvel er og religion, man tilhører. noget, der skal opfyldes i nære ansigt-til-ansigt relatio Detleerenenormbelastning for ens selvopfattelse samt ner, men samtidig også er et identitetsdannelse. der ud samfundsanliggende.ogderfor er det både noget, som 9u over at være spændt over to kulturer således også befinder sig under et pres som føl har et ansvar for. og jeg såvel som samfundet ge afmanglende anerkende! En helt central pointe hos se. Honneth er, at anerkendel':' dning sen nødvendigvis må være Anerkendelsensbety. gensidig for at kunne lykkes. lade eksemplet konstituere den gode holdning og ikke de negative forventninger konstituere eksemplet.. Et socialtfænomen. En indvending mod dn.?e, påstand kunne dog Feo"':at:'; hvis der vitterligt,:1r gt'f indholdsmæ$6igt".anqjf",-",.: g.igtiudtale1j;emel)jlludlæjl' dingene, må dette...lhdhqld nødve"ndjg\js ytr,1:.dej:1:"of-.;. fentligtt debt, Til dette kan jeg ikke andet end at svare ja!4aturlig..:. vis skal faktuelle' forhord. frem i lyset, og jeg er ikke så blåøjet, at jeg blot llegliger' de faktiske forhold. oi11k5! indvandreres ove.rtpt tation i f.eks. krlgllncij statistikkerne. Jeg overbevist om, al.\-; hold ikke lader st':"t':;%._::, udlændingesk.1.tjtrp.q;:f." mæssieidentiteti m rere er udtryk tor et SOCIalt fænomen.,; _:'... Sociologen Axel Honneth; og man må således både selv har udviklet en teori om anerkende og anerkendes for anerkendelsens betydning at udvikle en stabil selvidenfor identitetsudviklingen. I titet og positiv selvopfattelden sondrer han mellem tre.se. Dette relaterer sig til disformer for anerkendelse, der kussionen om udskiftningen Der l)t>fjlstorjsk ;_..alleljenersomforudsætning :.afetafde rustne ledikæden, -været en everrep eft:et. år ui1d.e_vigat. ogetgan_ym:villgiyetog= :napt-noktager-notit5 udvls_ennefghenda- s_å vr:e ire.leva.nt,idet fjrti: f.det_ arjtet-då tide at fo;.,s_uccesfuld identitets-. e:.=r!j_ r;?-_ii::, '.'

10 ...u.'''''''''-, "' J.U1. VC:ULJ.llllbt:r- : llervaraet netop en negativ : " '. Sociologen Axel Honneth og man-må således både selv hold ikke lade;.'if;!." ne udmøntede sig som en : adfærd blandt udlændinge, ' 'indvandllllre Når udsadn som andre har udviklet en teori om anerkende og anerkendes for udlændinges l seljfopfyldende profetj. De : de afstedkqm barme og ne-, og anerkendelsens betydning at udvikle en stabil selviden- mæssieident!l:"l{l1 elever, som læreren pa for- : gallve opfattelser? kr" " elle' kan hil i for identitetsudviklingen. I titet og positiv selvopfattel- rere er udftrersi1'å1t hånd var blevet informeret At besvare dette spørgs-,. In, res r '4en sondrer han mellem tre.se. Dette relateret; sig til dis fænon. omvar fagligt svage,,viste sig. måitenderer til detumullge, : radioen, uden at nogen former for anerkendelse, der kussionen om udskiftningen Der._ efte et.års undrvisningat ' oetsåd.ansvarvillglveto!?- :...napt nok tager notits alle tjener som.forudsætning afet afde rustne led i kæden, været en --o'. -:-',: -- -c: udvisoermgefagllgekundska- : sa være Jrrelev,,? Idet forll- "af"det -er det på tide at for en succesfuld identitets- idet man nemlig behøver non i, kriniinal1ttsshltitik ber pa trods af; at de forud for, den ikke lader SIg forandre. I:. ' " udvikling., smørelse for at kunne få kæ- ker afsamfundets laveste soundersøgelsen ikke var ble- ' stedet børvi sepåde forhold, : rabevagtlgeværog Der er tale om den følel den til at glide gnidningsfrit, dale l:;g, ligesom disse grupvet vurderet som dårligere!i:ii"'ar at gøre med nu og her, : sigefra over for tonen i sesmæssige kontakt i intime en smørelse, der netop til- : per ogsåhar_figureret h0jtpå end l?ennmsnittet. : hvor vi bemderos i ensitua- : udlændingedebatten socialerelationer, de:n retlige kendegiver sig som engensi- listerne. over _-modtagere åf :1 Tilsvarende klarede de: ttonmedbadeen'høne'oget anerkendelse og endelig den diganerkendelse.således må : sociale ydelser, lav uddan' elever, somlærerenantogvar : 'æg'. En situation, hvor årsag sociale værdsættelse af indi såvel politikere og øvrige. nelse etc. p er ikke'-noget intelligente, sig beøre end : virkning-kæden kommer til viduelle præstationer og ev meningstilkendegivere i den : nyt fænomen. net nye ligger (' gennemsnittet samt deres udtryksomenpåsigselvføl ner. offentlige deb:;t som udlæn- : :;t deno"iålesammen- 3' hidtidige præstationer. For- : gende kæde af negativt selv Oplever individet ikke dinge _de 'hinanden med : h)dantl:larkhar skiftet ) søget sætter fokus på et fæ- : forstærkende og gentagende anerkendelse inden for alle anerkendelse og gensidigre- : Ogh.".:qriI.e.,tti...dli..gere -. nomen, der siden er blevet : led, der til stadighed, gør disse tre aspekter, vil det føle spekt, for på denne m4de :;t : arbe,jder.: "C <'il;;.der ud-. '" benævnt Rosenthal-effek-' : i- ti gjor:des --:-- -- '''::--_'-' so- J ten, og det illustrerer ikke. ' :cialgrupper,'.,;"nnyi blot nogle væsentlige for- ' : gener"ti?n af ;tl.td\ljjilørere l. hold i relationen mellem læ : samteiiligeforsete,dette rer og elev; men udtrykker : er.afvitalbetydn:jnårman I også en generel tendens hos : diskuterer kririiinblitet, somennesket; nemlig at man : dale problemer\ inie- I s'om person er og handler i : gratf()p,ogrtf"'llolnen,der,i kraft afsine omglvelser.'. ikke' ipå undervurderes, da, Med Rosenthal-effekten " detnuancererdebtt!;1l.! in mente vil jeg bede læseren Når udsagn som.)dvanoverveje, hvad følgende anta- ' l;irere og andre irqjnelle«hansen er gelser og forventninger kan : : kan høres i radioen, 'uden at have af betydning for de ' : nogen \cnapt nok t"giii no!its mennesker, de er rettede : af det, er det på tide' at r:;be imod: vagt i'gevær og sigejra over»hvad er det for en styrke,. for toneniudlændjngedebat muslimerne bidrager med? : ten. VimågentæI!kedenmå- Lavere uddannelsesgrad, 00- :, de, vi omtaler hinanden på,,jere sygdomsfiekvens, lav: ': og de fordomme, vi møder deltageise på arbejdsmarke- : : hinanden med. Dels fordi redet, høj kriminalitet. C..)Vier ', torik\<en kan have en selvforikke interesserede i den: 'stærkende virkning som mangfoidighed, som består i ': selvopfyldende profti,og parallelsamfund af tabere.«: delsfordiviskylderosselvog (Mogens Camre i Jyllands 'hinanden den gensidige Posten den 3. oktober 2007). anerkendelse.»indvandrere og andre kri Hvis bemærkningen minelle.«(sagt i nyhedsud»kvi.nder og andre kriminelsendelsepå'!'3 i marts 2009). ' le«blev sagt i radioen, tror»de [udlændinge] lever i en : : jeg nok, der vilklyde' et rasubkultur uden for den dan- : maskrig fra opre- porgere! ske stanune. Derfor er de me- ; get hurtige til at tillære sig ; mulighederne for at få penge : --. t allerede i fødselsgav udstyres med rædlka er 'blem' pro, Når man som ikkeetnisk dansker fødes og vokser op i etland, hvor man som uden at gøre en indsats.«'kriminel' og 'samfundsnasser', er forhindringerne for en vellykke!ntegration allerede godt I ga.ng med at blive opbygget., AT\ria Vi_De Onsberg (Bertel Haarder i Berlingske FOTO:ULRIKJANTZEN/SCANPIX stud.scient.pol.

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

2. søndag i fasten. Salmevalg

2. søndag i fasten. Salmevalg 2. søndag i fasten Salmevalg Som tørstige hjort monne skrige, 410 Dommer over levende og døde, 276 Kvindelil, din tro er stor, 158 De dybeste lag i mit hjerte, 28 Til himlene rækker din miskundhed, Gud,

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere