Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om"

Transkript

1 Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst

2 2 Foto:

3 Hvad er et panikanfald? Man går rundt i supermarkedet eller sidder foran tv-avisen, og pludselig sker der noget! Panikanfaldet er en pludseligt indsættende svær angstfølelse (psykisk angst) kombineret med svære kropslige angstsymptomer (fysisk angst), som opstår i en situation, hvor andre mennesker normalt ikke ville blive bange. Det er derfor ikke umiddelbart forståeligt, hvorfor angsten kommer, og hvad man egentlig skal være bange for. Derfor bliver man bange for angstsymptomerne! Man går gennem skoven og skal passere nogle togskinner. Foden sidder fast, og man hører pludselig toget komme! Ja, så får man også et panikanfald (med de samme symptomer). Det er imidlertid til at forstå, for angsten er rettet mod toget! Det, der sker i hjernen og i kroppen, er det samme, men de to situationer opleves alligevel meget forskelligt. Hvilke symptomer? Panikanfald kan indeholde alle eller nogle (mindst fire) af nedenstående symptomer: Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed Åndedrætsbesvær Kvælningsfornemmelse Smerter eller trykken i brystet Kvalme eller maveuro Svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Frygt for at miste selvkontrollen Dødsangst Kuldegysninger eller hedeture Dødhedsfornemmelse eller prikken i huden Samtidig har man en stærk trang til at komme væk (flugttrang). 3

4 Navnet er Helle Helle er 43 år gammel. Hun er gift og har tre børn i alderen 9 17 år. Hun er uddannet inden for handel og kontor og arbejder som sekretær i en større produktionsvirksomhed. Helle føler nogle gange, at hun ikke kan få luft og oplever, at hjertet slår så voldsomt, at hun tror, hun skal dø. Helles første panikanfald kom en dag, hvor to af hendes kolleger blev fyret pga. nedskæringer. Fyringen kom ikke helt uventet, men var alligevel et chok. Helle blev nervøs for, hvordan hun skulle klare det ekstra arbejdspres, der ville blive lagt på hende, når kollegerne skulle stoppe. Hun kunne heller ikke slippe tanken om, at hun måske selv ville blive ramt af sparekniven på et senere tidspunkt. På vej hjem fra arbejdet var bussen propfuld og meget varm. Helle fik kraftig hjertebanken og følte, at hun ikke kunne få luft. Hun var sikker på, at hun skulle dø. Hun styrtede ud af bussen, så snart den stoppede og ringede til sin mand, der måtte komme og køre hende direkte på skadestuen. På skadestuen fik Helle undersøgt hjertet, som ikke fejlede noget. Næste morgen, da Helle stod ved busstoppestedet, begyndte hendes hjerte at slå voldsomt igen, og hun turde ikke stå på bussen, da den kom. I stedet for ringede hun efter en taxa.» Helle føler nogle gange, at hun ikke kan få luft og oplever, at hjertet slår så voldsomt, at hun tror, hun skal dø «Helle har flere gange efterfølgende været til lægen, som hver gang forsikrer hende om, at hun ikke fejler noget med hjertet. Alligevel går Helle i panik med jævne mellemrum, og hendes mand må følge hende på skadestuen. Helle vil ikke have antidepressiv medicin, da hun er bange for at tage piller. Hendes mand må bruge en time ekstra for at køre hende til og fra arbejde hver dag. Helle venter på at komme med i et kognitivt gruppeterapiforløb, som lægen har skrevet en henvisning til, men der er flere måneders ventetid, så i mellemtiden er hun startet i en selvhjælpsgruppe. Det hjælper lidt at mærke, at hun ikke er alene i verden om at have angst, og så er det rart at kunne dele sine tanker med andre, der forstår nøjagtig, hvordan hun har det. 4

5 5

6 6

7 Navnet er Niels Niels er 56 år gammel, uddannet mekaniker og fraskilt. Han har to voksne børn, som han ser med jævne mellemrum. Børnenes mor har han ikke noget godt forhold til efter en hård skilsmisse, som bl.a. var forårsaget af hans tiltagende forbrug af alkohol og hans ustabile tilknytning til arbejdsmarkedet. Niels er ellers en dygtig mekaniker, men nogle dage kan han ikke tvinge sig selv uden for døren. Mens han var gift, kunne hans kone ikke forstå, at han ikke bare kunne tage sig sammen og gå på arbejde i stedet for at lægge sig på sofaen og drikke øl. Niels har haft angst, lige siden han var barn. Lige nu er Niels arbejdsløs igen. Han tager jævnligt på skadestuen, fordi han oplever svimmelhed og ekstra hjerteslag og er sikker på, at han er alvorligt syg. Men hver gang får han at vide, at der ikke er noget fysisk galt med ham. Niels har også svært ved at komme ud at handle, fordi han hele tiden er bange for, at han skal besvime og falde om, når han står i køen i supermarkedet. Derfor drikker han altid en øl, før han skal handle og tager af sted om formiddagen, hvor der ikke er så mange mennesker. Gennem mange år har Niels taget benzodiazepiner (beroligende medicin) regelmæssigt. I starten syntes han, at de hjalp på symptomerne og gjorde ham mere rolig, men efterhånden er det, som om de ikke mere har nogen virkning. Alligevel har han fået det rigtig dårligt, de gange han selv har prøvet at stoppe med at tage dem.» Mens han var gift, kunne hans kone ikke forstå, at han ikke bare kunne tage sig sammen og gå på arbejde i stedet for at lægge sig på sofaen og drikke øl «Niels er nu startet hos en psykiater, hvor han har været et par gange. Psykiateren har ordineret antidepressiv medicin, og når den begynder at virke om nogle uger, skal der laves en udtrapningsplan til Niels, så han kan komme langsomt ud af de beroligende piller uden for mange abstinenssymptomer. Han er rimeligt fortrøstningsfuld. Niels har for nylig fundet en dejlig kæreste, som bakker ham op i, at behandlingen nok skal lykkes, og det har motiveret ham til at stoppe med de ekstra øl. 7

8 Hvilken funktion har de fysiske angstreaktioner? Hvad skal panikanfald bruges til? Panikanfald skal bruges til at redde livet! Det er vores overlevelsesberedskab en flygt-eller-kæmp-alarm. Mentalt sikrer angstfølelsen, at vi fokuserer intenst på den pludselige fare (fx toget). Fysisk er angstsymptomerne udtryk for, at vores organisme indretter sig på at give os maksimal styrke til at flygte eller kæmpe (fx få foden fri af skinnerne). Angsten er således en naturlig kropsfunktion, der har til formål at beskytte os, og som derfor er ufarlig! Hvilken funktion har de fysiske angstreaktioner? Øget hjerteaktivitet med øget puls og blodtryk forsyner musklerne hurtigere med ilt og druesukker. Åndedrættet øges, og der føres ilt til de arbejdende muskler. Samtidig udåndes kuldioxid dannet ved muskelarbejdet. Blodet omdirigeres væk fra hud, fingre og tæer og hen til de store muskelgrupper, hvor der er behov for energi til at kæmpe eller flygte. (Vi bliver blege af skræk, føler isnende kulde eller en dødheds- eller prikkende fornemmelse). Musklerne spændes op, så de er klar til hurtig reaktion. (Vi ryster, hvis de ikke bruges). Sveden springer frem for at køle kroppen, så temperaturen ikke stiger på grund af muskelarbejdet. Fordøjelsesaktiviteten nedsættes, så der ikke bruges unødig energi. Følgerne er mundtørhed, kvalme og manglende aktivitet i mavetarmsystemet. Der sker talrige andre omstillinger i hele organismen med det ene formål at beskytte os. 8

9 Sand alarm: En sand alarm er det panikanfald, man får i en pludselig opstået livstruende situation (fx på togskinnerne). Falsk alarm: Nogle mennesker har en forkert indstillet tærskel for udløsning af panikanfald. Det medfører, at de (under visse omstændigheder) nærmest kan få panikanfald ud af den blå luft. (Det svarer til, at en fejlindstillet røgalarm aktiveres, hvis man tænder en cigaret). Hvorfor falske alarmer? Personlighed Nogle mennesker har bl.a. via arvelige anlæg en indbygget tendens til at få udløst falske alarmer i hvert fald i perioder i livet. Disse mennesker har tillige ofte en særlig tilbøjelighed til at bekymre sig (om alt muligt) og til at blive bange for egne legemlige stress- og angstsymptomer eller for symptomer udløst af hyperventilation. (Angstfølsomhed = angst for angstsymptomerne). Stress: Ofte opstår det første panikanfald i en periode med øget stress: det kan være psykisk stress som fx konflikter hjemme eller på arbejdet, øgede krav, dødsfald eller sygdom i familien. Eller det kan være fysisk stress med baggrund i fx egen fysisk sygdom, misbrug af alkohol eller stoffer, søvnmangel, udmattelse mm. Stress fører hos nogle til angstsymptomer, som hos disponerede kan udløse panikanfald. 9

10 Panikangst sygdom og forløb Omkring hvert 5. menneske oplever et enkelt eller nogle få panikanfald i løbet af livet. Hos mindre end 2 % af befolkningen optræder panikanfald så hyppigt, at man taler om en angstsygdom: Panikangst. De fleste mennesker med panikangst udvikler på baggrund af panikanfaldene to nye angsttyper: Forventningsangst og agorafobi (situationsangst). Forventningsangst Efter de første panikanfald opstår der hos de fleste en mere eller mindre vedvarende angst eller bekymring for at få et nyt panikanfald. Er man udtalt angstfølsom, kan denne forventningsangst i sig selv bidrage til at udløse nye panikanfald. Er forventningsangsten svær og vedvarende, udgør den i sig selv et langt alvorligere problem for panikpatientens daglige funktion end selve panikanfaldene. Agorafobi Agorafobi (situationsangst) er en komplikation til panikangst. (Agora markedspladsen i det antikke Athen, hvor der var menneskemylder). Den situation, man har oplevet et af sine første panikanfald i, vil naturligt nok også fremover vække bekymring for, om et nyt anfald kunne opstå der. Påfaldende ofte udvikler de fleste panikpatienter dog angst for og undgåelse af den samme type situationer, hvad enten de nu har oplevet et panikanfald i disse eller ej. Fælles for disse situationer er, at man ikke umiddelbart kontrollerer dem (må fx vente), eller at man ikke hurtigt kan få hjælp, hvis man bliver dårlig. Eller at det ville være pinligt at få et panikanfald. Hvilke situationer undviges? Menneskemængder fx supermarkedet fredag aften, bankospil, fodboldstadion Fastlåste situationer fx kødannelser, trafikpropper, offentlige transportmidler Være helt alene fx i hjemmet, på strande, på motorveje Være langt væk hjemmefra rejser, evt. bare få kilometer væk fra egen bopæl 10

11 Nogle har skjult undgåelse. Medicin og alkohol undgås af angst for at blive påvirket og miste kontrollen over sig selv. Nogle undgår anstrengelse, at blive vred, se følelsesmæssige film eller være udenfor på varme dage, fordi symptomerne kan ligne angstsymptomer. En del bruger afledning og medbringer læsestof i toget, MP3-afspiller på gaden, eller de skal have én at tale med undervejs. Hvordan forløber panikangst? Angstsygdommen begynder i de minutter, man er om at udvikle det første panikanfald. Det kommer selvsagt uventet. Mange udvikler hurtigt angst for nye anfald (forventningsangst) og begynder at undvige situationer, hvor de har fået panikanfald eller kunne forestille sig at få ét (agorafobi). Undvigeadfærden begrænser muligheden for at fungere normalt i dagligdagen, og i de sværeste tilfælde bindes patienten til hjemmet uden at kunne lades alene. Nogle får fortsat uventede anfald, mens andre overvejende får forventede i de nu frygtede situationer. Nogle får kun lettere forventningsangst, og omkring 20 % udvikler slet ikke agorafobi og undvigeadfærd. Da panikangst opstår på baggrund af en i personligheden indbygget disposition (bl.a. arvelige anlæg) og kan udløses af en række stressfaktorer af meget forskellig natur, vil der livet igennem være risiko for perioder med tilbagefald af angstsymptomer. 11

12 Hvad er hyperventilation? Hyperventilation er et for stort luftskifte (åndedræt) i forhold til organismens aktuelle behov. Angste mennesker er tilbøjelige til at ånde for hurtigt eller for dybt. Da blodet normalt er helt mættet med ilt, optager man ikke mere ilt ved at hyperventilere, men man udånder mere kuldioxid, hvorved blodet mister syre. For lille surhedsgrad i blodet bevirker bl.a., at blodkar i hjernen trækker sig lidt sammen, og blodets hæmoglobin bliver mere trægt til at afgive ilt til hjernevævet. Resultatet er, paradoksalt nok, at man ved hyperventilation får mindre ilt til hjernen. Dette giver nogle karakteristiske symptomer: hyperventilationssymptomer. (Vi kender dem fra børnefødselsdagen, hvor vi skal puste mange balloner op) Se infoboks th. Hyperventilationssymptomer Åndenød Ørhedsfornemmelse Svimmelhed Fjernhedsfølelse Hjertebanken Fugtige hænder Sovende og prikkende fornemmelser Sløret syn Stivhed i hænderne Symptomerne er ubehagelige, men helt ufarlige. Er man i forvejen angstfølsom, skaber hyperventilationssymptomerne et yderligere ubehag, som kan vække angst og bidrage til udløsning af et panikanfald. Hyperventilation skal derfor beherskes ved vejrtrækningskontrol. Hyperventilation er en af de vigtigste årsager til udløsning af panikanfald. Mange panikangstpatienter hyperventilerer kronisk uden at bemærke det. Dette er årsagen til den osteklokkefornemmelse, som mange føler det meste af tiden. 12

13 Sådan undgår du at hyperventilere 1. Sid ned eller læn dig tilbage. 2. Træk vejret gennem næsen og med mellemgulvet. 3. Hold vejret i ti sekunder. 4. Styr så din vejrtrækning i en seks sekunders rytme: tre sek. ud (slap nu af) tre sek. ind (slap nu af) - ingen dybe åndedrag, hverken ud eller ind! Er der herefter fortsat symptomer på hyperventilation (hyppigst følelse af åndenød og ørhedsfornemmelse) gentages proceduren. Da hyperventilation ofte sker ved brystkassevejrtrækning, kan det give kronisk træthed, spændinger omkring brystkassen og eventuelt smertende muskelknuder i bryst- og ribbensmuskler. Disse brystsmerter kan af patienten fejltolkes som hjertesmerter og give anledning til angst og dermed bidrage til nye panikanfald. Foto: 13

14 Panikangst kan behandles Der findes i dag både psykologisk og medicinsk behandling. Psykologisk behandling Mange vil umiddelbart være tilbøjelige til at opfatte de skræmmende og uforståelige panikanfald som udtryk for en påvirkning fra ubevidste traumer i fortiden. Kunne de få hjælp til at finde traumerne og bearbejde dem, ville panikangsten måske forsvinde, og alt blive godt igen. Panikangst skyldes imidlertid et kompliceret samspil af mange meget forskellige faktorer herunder arvelige anlæg. Og selvom det virkelig var muligt at kortlægge alle faktorer, kunne man ikke være sikker på, at angstlidelsen ville forsvinde, når den først er brudt ud. Kræfterne bør i stedet bruges på at lære angstsygdommens natur at kende og blive fortrolig med behandlingen ikke mindst, hvordan man selv kan lære at beherske symptomerne. Man kan derved sikre sig, at eventuelle fremtidige tilbagefald ikke får helt så stor betydning for funktion og livskvalitet, som første gang angstsygdommen ramte. samtaleterapi at gennemdrøfte de aktuelle belastninger og samtidig undersøge, om det er muligt at ændre følelses- og handlingsmønstrene, så de bliver mere hensigtsmæssige. Endelig kan det være nyttigt, at de pårørende, sammen med patienten, orienteres om angstlidelsens natur og rådgives om, hvordan de bedst forholder sig til patientens angstproblemer. Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi er den videnskabeligt dokumenterede terapiform, som giver de bedste resultater ved panikangst. Kognitiv refererer til det tanke- eller erkendelsesmæssige og adfærd refererer til det handlemæssige. Terapien går ud på at undersøge, om de overbevisninger man har (om at noget er farligt) bygger på fakta eller på forkerte antagelser. Desuden træner man i at være i de angstfremkaldende situationer og håndtere dem, så man gradvist bliver mindre og mindre angst. Hos nogle panikangstpatienter ses perioder med panikanfald provokeret af en bestemt type stressende livsbegivenheder. Det vil ofte være nyttigt i 14

15 Hvordan tænker jeg rigtigt ved panikanfald? Jeg mærker, jeg får et panikanfald, (jeg kender jo godt symptomerne!) Det er mit overlevelsesberedskab men det er falsk alarm, der er jo ikke noget tog! Jeg kan hverken dø, besvime eller blive sindssyg. (Det er ubehageligt, men helt ufarligt! Og det går over igen.) Andre kan ikke se det på mig, (så det bliver ikke pinligt!) Det kan gå over om få minutter, (hvis jeg ikke bliver bange for det!) Jeg skal passe på ikke at hyperventilere, (så får jeg bare flere symptomer!) Jeg skal prøve at fortsætte mine gøremål, (hvis jeg flygter, lader jeg angsten vinde!) Hvordan handler jeg rigtigt ved agorafobi? Flygter du, er slaget tabt men der er altid tid til at vinde et nyt. Opsøg bliv gentag! Opsøg den frygtede situation. (fx supermarkedet fredag aften). Gå derind og lad bare angsten komme. Bliv derinde til angsten trækker sig. (Kommer angsten i køen gå tilbage i forretningen, afvent kontrol over angsten, gå hen til køen igen). Ved hyperventilationssymptomer: Vejrtrækningskontrol. Jf. side 13 Gentag udfordringen helst dagligt Ved rigtig og systematisk gennemført kognitiv adfærdsterapi kan man lære at afbryde et panikanfald og overraskende hurtigt overvinde agorafobien.»»» 15

16 Panikangst kan behandles (fortsat) Medicin mod panikangst Det lette tilfælde af panikangst kan ofte kontrolleres med kognitiv adfærdsterapi alene. Ved sværere tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med medicin, der kan blokere panikanfald ved at hæve den for lave tærskel for udløsning af falske alarmer. Hvilken type medicin? I dag vil medicin af typen SSRI ofte være førstevalget. SSRI (specifikke serotonin-genoptagelses-hæmmere) er medicin, der fremmer virkningen af serotonin et af hjernens signalstoffer. Denne type medicin, som også kaldes antidepressiv medicin, får i medierne ofte den misvisende betegnelse lykkepiller. Bivirkninger Almindeligvis kan SSRI hos nogle give bivirkninger i form af kvalme, uro i maven, løs mave, let hovedpine og eventuelt lettere søvnbesvær. Disse bivirkninger kan optræde i starten af behandlingen og svinder som regel efter nogle få dage. Panikangstpatienter er imidlertid ofte særligt følsomme over for nye legemsfornemmelser, og mange har i forvejen medicinfobi (angst for at blive påvirket ). I starten kan derfor ses en forværring af angsten, indtil effekten på panikanfaldene sætter ind efter to til fire ugers behandling, og man begynder at føle sig tryg ved medicinen. Bivirkningerne i starten af behandlingen kan næsten fuldstændig afhjælpes ved at anvende mindst mulig startdosis (fx 1/2 tablet dagligt) den første uge og derefter stige med mindst mulige dosistrin afpasset efter eventuelle gener. Det er tit hensigtsmæssigt, at patienten selv styrer medicinoptrapningen. Den effektive dosis er af samme størrelse eller mindre end den dosis, der skal anvendes til behandling af depression. Nogle oplever nedsat seksuel interesse og forsinket udløsning. Hos mænd med for tidlig sædafgang opleves denne bivirkning som positiv. Påvirkningen af seksualiteten kan stå på i hele behandlingsperioden og normaliseres igen, når den medicinske behandling stopper. Hvor længe skal jeg have medicin? Det anbefales, at medicinen tages, til man har været helt eller næsten symptomfri i et til halvandet år. 16

17 Hvordan stopper jeg med medicinen? Medicinen bør udtrappes langsomt, fx med 1/2 tablet om måneden. Når man ophører med medicinen, udgør den ikke længere et værn mod nye panikanfald. Man kan så håbe, at det, man har lært af den kognitive adfærdsterapi eller de erfaringer, man har fået i perioden med medicin kan bidrage til helt at holde panikanfald væk. Skulle de alligevel vende tilbage, kan det blive nødvendigt med en ny medicinperiode. Kan jeg blive afhængig af SSRI? Man kan ikke sælge én eneste SSRI-tablet på det sorte marked! SSRI er nemlig ikke afhængighedsskabende, som man fx kender det fra morfinpræparater (narkomaner), alkohol (alkoholikere) og visse typer af angstdæmpende medicin (medicinafhængige). Der opstår derfor heller ikke egentlige abstinenssymptomer ved ophør. Man kan imidlertid undertiden se såkaldte ophørssymptomer i dagene efter brat ophør af medicinen. Da disse kan bidrage til at provokere ny angst, bør dosis, som anført, udtrappes over et par måneder. En del panikangstpatienter vil have brug for langtidsbehandling med SSRI ligesom sukkersygepatienter kan have behov for løbende insulinbehandling. Angstdæmpende medicin og panikangst Mange panikangstpatienter får i starten ordineret almindelig angstdæmpende medicin (benzodiazepiner), som for nogle kan opleves nødvendige for at udholde angsten. Benzodiazepiner dæmper forventningsangsten, men kan sjældent blokere panikanfaldene (med mindre de indtages i meget stor dosis). De virker ofte lettere sløvende, og på længere sigt medfører de tilvænning og afhængighed. Endvidere menes de at kunne forstyrre effekten af adfærdsterapien. Benzodiazepiner bør derfor om muligt søges udtrappet, så snart en bedring i angsttilstanden indtræffer ved hjælp af SSRI og/eller kognitiv adfærdsterapi. Hvor godt hjælper behandlingen? Kvalificeret kognitiv adfærdsterapi, SSRI eller en kombination af disse metoder vil i langt de fleste tilfælde føre til frihed for panikanfald og genvunden fuld bevægelsesfrihed dvs. at man bliver rask.»»» 17

18 Panikangst kan behandles (fortsat) Hvad kan jeg selv gøre? Alkohol Nogle panikangstpatienter søger akut hjælp i alkohol. Alkohol virker hurtigt angstdæmpende, men virkningen er kortvarig, og når en større mængde alkohol forbrændes i organismen, kan angstniveauet øges og friste til ny alkoholindtagelse. Resultatet bliver ofte et løbende højt alkoholforbrug, mere angst end man ville have haft uden alkohol og risiko for at udvikle alkoholafhængighed. Overforbrug af alkohol bør derfor udgås, hvis man vil have kontrol over angstlidelsen. Kaffe og cola Vær opmærksom på, at koffeinholdige drikke kan give søvnbesvær og symptomer, der minder om angstsymptomer. Blodsukker Sørg for at holde dit blodsukker stabilt ved at spise fornuftigt og regelmæssigt. Falder blodsukkeret, kan du få symptomer, der minder om angstsymptomer. Motion Regelmæssig motion i form af fx en løbe-, trave- eller svømmetur kan få dig til at føle dig bedre tilpas. (Nogle bryder sig ikke om motion, fordi de får symptomer, der minder om panikangstsymptomer. Her er udfordringen at lære at skelne, hvad der er hvad og blive fortrolig fx med, at hjertet slår kraftigt, når man er fysisk aktiv.) Åndedræts- og afslapningsøvelser Der findes forskellige kurser, dvd er, cd er osv. som kan hjælpe dig med åndedræts- og afslapningsøvelser. Hvis du trækker vejret rigtigt og træner metoder til hurtigt at kunne slappe af, kan du undgå eller tage toppen af mange panikangstanfald, jf. litteraturlisten side

19 Få hjælp og støtte i Angstforeningen Rådgivning Du kan henvende dig til Angstforeningens TelefonRådgivning for at få hjælp til, hvordan du kommer videre. Du kan også ringe til AngstTelefonen, hvis du bare har brug for at tale med en person, der selv kender til at have angst. Selvhjælpsgrupper Måske kan du have glæde af en selvhjælpsgruppe. Her kan du opleve, at der er andre, der har det som dig, få sat ord på din situation, få feedback og arbejde med selvhjælpsmateriale. En selvhjælpsgruppe erstatter ikke behandling. Du finder kontaktinfo på bagsiden af denne pjece. Denne pjece er sponsoreret af: Selvhjælpsmaterialer Fri af angst med kognitive metoder (bog) Henrik Tingleff, Maja Schou. Kognitivt Forlag 2010 Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi en vejledning for klienter og behandlere (bog) Esben Hougaard. Dansk Psykologisk Forlag 2006 Afhjælp angst og nervøsitet (cd) Bobby Zachariae. Rosinante 2010 Mindfulness-kursus (dvd) Morten Hecksher, Panikangstkursus (web-baseret) Kim Mathiasen, Panic Relief (app) Marianne Breds Geoffroy, 19

20 Denne pjece er udgivet af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst 2. udgave august 2014 Grafisk design og layout af underdogs.dk / Trykt hos LaserTryk.dk A/S Sponsor: Lundbeck Angstforeningen udgiver også pjecer om: Socialfobi Generaliseret angst Helbredsangst Børn og unge kan også have angst At være pårørende til et menneske med angst Kognitiv / Medicinsk behandling af angst Grafisk design og layout: Angstforeningen, Peter Bangs Vej 1, 2000 Frederiksberg TelefonRådgivningen (dag) AngstTelefonen (aften) Generel info: Ang. selvhjælpsgrupper: / Angstforeningen er en landsdækkende patientforening. Teksten i denne pjece må gengives i uddrag eller i sin helhed ved angivelse af kilde: Oplysning til patienter og pårørende om panikangst / Angstforeningen

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen Panikangst Panikangst En vejledning for patienter og pårørende Udarbejdet af Stig Rasmussen Hvad er et panikanfald? Man går rundt i supermarkedet eller sidder foran TV-avisen og pludselig sker der noget!

Læs mere

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst Hvad er et panikanfald?

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014

ANGST OG OCD. Hedensted 24. September 2014 ANGST OG OCD Hedensted 24. September 2014 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Grundlæggende om angst Angstens

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber At leve med panikangsten Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber Lidt om mig og min angsthistorie Om mit første møde med angsten og om mit liv med panikangst Mig og min historie med ledelse

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag ANGST Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle nedenfor). Først følger

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Socialfobi. Oplysning til patienter og pårørende om

Socialfobi. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Socialfobi Udarbejdet af: Marianne Breds Geoffroy, Speciallæge i Psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst 2 Angst i samvær

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

Oplysning til patienter og pårørende om Helbredsangst

Oplysning til patienter og pårørende om Helbredsangst Oplysning til patienter og pårørende om Helbredsangst Indhold Forord............................. 3 Navnet er Mikkel...................... 4-5 Hvad er helbredsangst?.................. 6-8 Følgesygdomme.........................

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Hvad er naturlig stress?

Hvad er naturlig stress? Hvad er naturlig stress? Stress i dag? 2 Hvordan opstår problemet? Ressourcerne Den berømte dråbe.. 3 Kroppens reaktion på stress -Aktivering af kroppen Puls og blodtryk stiger Mere intenst åndedræt Større

Læs mere