Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om"

Transkript

1 Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst

2 2 Foto:

3 Hvad er et panikanfald? Man går rundt i supermarkedet eller sidder foran tv-avisen, og pludselig sker der noget! Panikanfaldet er en pludseligt indsættende svær angstfølelse (psykisk angst) kombineret med svære kropslige angstsymptomer (fysisk angst), som opstår i en situation, hvor andre mennesker normalt ikke ville blive bange. Det er derfor ikke umiddelbart forståeligt, hvorfor angsten kommer, og hvad man egentlig skal være bange for. Derfor bliver man bange for angstsymptomerne! Man går gennem skoven og skal passere nogle togskinner. Foden sidder fast, og man hører pludselig toget komme! Ja, så får man også et panikanfald (med de samme symptomer). Det er imidlertid til at forstå, for angsten er rettet mod toget! Det, der sker i hjernen og i kroppen, er det samme, men de to situationer opleves alligevel meget forskelligt. Hvilke symptomer? Panikanfald kan indeholde alle eller nogle (mindst fire) af nedenstående symptomer: Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed Åndedrætsbesvær Kvælningsfornemmelse Smerter eller trykken i brystet Kvalme eller maveuro Svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Frygt for at miste selvkontrollen Dødsangst Kuldegysninger eller hedeture Dødhedsfornemmelse eller prikken i huden Samtidig har man en stærk trang til at komme væk (flugttrang). 3

4 Navnet er Helle Helle er 43 år gammel. Hun er gift og har tre børn i alderen 9 17 år. Hun er uddannet inden for handel og kontor og arbejder som sekretær i en større produktionsvirksomhed. Helle føler nogle gange, at hun ikke kan få luft og oplever, at hjertet slår så voldsomt, at hun tror, hun skal dø. Helles første panikanfald kom en dag, hvor to af hendes kolleger blev fyret pga. nedskæringer. Fyringen kom ikke helt uventet, men var alligevel et chok. Helle blev nervøs for, hvordan hun skulle klare det ekstra arbejdspres, der ville blive lagt på hende, når kollegerne skulle stoppe. Hun kunne heller ikke slippe tanken om, at hun måske selv ville blive ramt af sparekniven på et senere tidspunkt. På vej hjem fra arbejdet var bussen propfuld og meget varm. Helle fik kraftig hjertebanken og følte, at hun ikke kunne få luft. Hun var sikker på, at hun skulle dø. Hun styrtede ud af bussen, så snart den stoppede og ringede til sin mand, der måtte komme og køre hende direkte på skadestuen. På skadestuen fik Helle undersøgt hjertet, som ikke fejlede noget. Næste morgen, da Helle stod ved busstoppestedet, begyndte hendes hjerte at slå voldsomt igen, og hun turde ikke stå på bussen, da den kom. I stedet for ringede hun efter en taxa.» Helle føler nogle gange, at hun ikke kan få luft og oplever, at hjertet slår så voldsomt, at hun tror, hun skal dø «Helle har flere gange efterfølgende været til lægen, som hver gang forsikrer hende om, at hun ikke fejler noget med hjertet. Alligevel går Helle i panik med jævne mellemrum, og hendes mand må følge hende på skadestuen. Helle vil ikke have antidepressiv medicin, da hun er bange for at tage piller. Hendes mand må bruge en time ekstra for at køre hende til og fra arbejde hver dag. Helle venter på at komme med i et kognitivt gruppeterapiforløb, som lægen har skrevet en henvisning til, men der er flere måneders ventetid, så i mellemtiden er hun startet i en selvhjælpsgruppe. Det hjælper lidt at mærke, at hun ikke er alene i verden om at have angst, og så er det rart at kunne dele sine tanker med andre, der forstår nøjagtig, hvordan hun har det. 4

5 5

6 6

7 Navnet er Niels Niels er 56 år gammel, uddannet mekaniker og fraskilt. Han har to voksne børn, som han ser med jævne mellemrum. Børnenes mor har han ikke noget godt forhold til efter en hård skilsmisse, som bl.a. var forårsaget af hans tiltagende forbrug af alkohol og hans ustabile tilknytning til arbejdsmarkedet. Niels er ellers en dygtig mekaniker, men nogle dage kan han ikke tvinge sig selv uden for døren. Mens han var gift, kunne hans kone ikke forstå, at han ikke bare kunne tage sig sammen og gå på arbejde i stedet for at lægge sig på sofaen og drikke øl. Niels har haft angst, lige siden han var barn. Lige nu er Niels arbejdsløs igen. Han tager jævnligt på skadestuen, fordi han oplever svimmelhed og ekstra hjerteslag og er sikker på, at han er alvorligt syg. Men hver gang får han at vide, at der ikke er noget fysisk galt med ham. Niels har også svært ved at komme ud at handle, fordi han hele tiden er bange for, at han skal besvime og falde om, når han står i køen i supermarkedet. Derfor drikker han altid en øl, før han skal handle og tager af sted om formiddagen, hvor der ikke er så mange mennesker. Gennem mange år har Niels taget benzodiazepiner (beroligende medicin) regelmæssigt. I starten syntes han, at de hjalp på symptomerne og gjorde ham mere rolig, men efterhånden er det, som om de ikke mere har nogen virkning. Alligevel har han fået det rigtig dårligt, de gange han selv har prøvet at stoppe med at tage dem.» Mens han var gift, kunne hans kone ikke forstå, at han ikke bare kunne tage sig sammen og gå på arbejde i stedet for at lægge sig på sofaen og drikke øl «Niels er nu startet hos en psykiater, hvor han har været et par gange. Psykiateren har ordineret antidepressiv medicin, og når den begynder at virke om nogle uger, skal der laves en udtrapningsplan til Niels, så han kan komme langsomt ud af de beroligende piller uden for mange abstinenssymptomer. Han er rimeligt fortrøstningsfuld. Niels har for nylig fundet en dejlig kæreste, som bakker ham op i, at behandlingen nok skal lykkes, og det har motiveret ham til at stoppe med de ekstra øl. 7

8 Hvilken funktion har de fysiske angstreaktioner? Hvad skal panikanfald bruges til? Panikanfald skal bruges til at redde livet! Det er vores overlevelsesberedskab en flygt-eller-kæmp-alarm. Mentalt sikrer angstfølelsen, at vi fokuserer intenst på den pludselige fare (fx toget). Fysisk er angstsymptomerne udtryk for, at vores organisme indretter sig på at give os maksimal styrke til at flygte eller kæmpe (fx få foden fri af skinnerne). Angsten er således en naturlig kropsfunktion, der har til formål at beskytte os, og som derfor er ufarlig! Hvilken funktion har de fysiske angstreaktioner? Øget hjerteaktivitet med øget puls og blodtryk forsyner musklerne hurtigere med ilt og druesukker. Åndedrættet øges, og der føres ilt til de arbejdende muskler. Samtidig udåndes kuldioxid dannet ved muskelarbejdet. Blodet omdirigeres væk fra hud, fingre og tæer og hen til de store muskelgrupper, hvor der er behov for energi til at kæmpe eller flygte. (Vi bliver blege af skræk, føler isnende kulde eller en dødheds- eller prikkende fornemmelse). Musklerne spændes op, så de er klar til hurtig reaktion. (Vi ryster, hvis de ikke bruges). Sveden springer frem for at køle kroppen, så temperaturen ikke stiger på grund af muskelarbejdet. Fordøjelsesaktiviteten nedsættes, så der ikke bruges unødig energi. Følgerne er mundtørhed, kvalme og manglende aktivitet i mavetarmsystemet. Der sker talrige andre omstillinger i hele organismen med det ene formål at beskytte os. 8

9 Sand alarm: En sand alarm er det panikanfald, man får i en pludselig opstået livstruende situation (fx på togskinnerne). Falsk alarm: Nogle mennesker har en forkert indstillet tærskel for udløsning af panikanfald. Det medfører, at de (under visse omstændigheder) nærmest kan få panikanfald ud af den blå luft. (Det svarer til, at en fejlindstillet røgalarm aktiveres, hvis man tænder en cigaret). Hvorfor falske alarmer? Personlighed Nogle mennesker har bl.a. via arvelige anlæg en indbygget tendens til at få udløst falske alarmer i hvert fald i perioder i livet. Disse mennesker har tillige ofte en særlig tilbøjelighed til at bekymre sig (om alt muligt) og til at blive bange for egne legemlige stress- og angstsymptomer eller for symptomer udløst af hyperventilation. (Angstfølsomhed = angst for angstsymptomerne). Stress: Ofte opstår det første panikanfald i en periode med øget stress: det kan være psykisk stress som fx konflikter hjemme eller på arbejdet, øgede krav, dødsfald eller sygdom i familien. Eller det kan være fysisk stress med baggrund i fx egen fysisk sygdom, misbrug af alkohol eller stoffer, søvnmangel, udmattelse mm. Stress fører hos nogle til angstsymptomer, som hos disponerede kan udløse panikanfald. 9

10 Panikangst sygdom og forløb Omkring hvert 5. menneske oplever et enkelt eller nogle få panikanfald i løbet af livet. Hos mindre end 2 % af befolkningen optræder panikanfald så hyppigt, at man taler om en angstsygdom: Panikangst. De fleste mennesker med panikangst udvikler på baggrund af panikanfaldene to nye angsttyper: Forventningsangst og agorafobi (situationsangst). Forventningsangst Efter de første panikanfald opstår der hos de fleste en mere eller mindre vedvarende angst eller bekymring for at få et nyt panikanfald. Er man udtalt angstfølsom, kan denne forventningsangst i sig selv bidrage til at udløse nye panikanfald. Er forventningsangsten svær og vedvarende, udgør den i sig selv et langt alvorligere problem for panikpatientens daglige funktion end selve panikanfaldene. Agorafobi Agorafobi (situationsangst) er en komplikation til panikangst. (Agora markedspladsen i det antikke Athen, hvor der var menneskemylder). Den situation, man har oplevet et af sine første panikanfald i, vil naturligt nok også fremover vække bekymring for, om et nyt anfald kunne opstå der. Påfaldende ofte udvikler de fleste panikpatienter dog angst for og undgåelse af den samme type situationer, hvad enten de nu har oplevet et panikanfald i disse eller ej. Fælles for disse situationer er, at man ikke umiddelbart kontrollerer dem (må fx vente), eller at man ikke hurtigt kan få hjælp, hvis man bliver dårlig. Eller at det ville være pinligt at få et panikanfald. Hvilke situationer undviges? Menneskemængder fx supermarkedet fredag aften, bankospil, fodboldstadion Fastlåste situationer fx kødannelser, trafikpropper, offentlige transportmidler Være helt alene fx i hjemmet, på strande, på motorveje Være langt væk hjemmefra rejser, evt. bare få kilometer væk fra egen bopæl 10

11 Nogle har skjult undgåelse. Medicin og alkohol undgås af angst for at blive påvirket og miste kontrollen over sig selv. Nogle undgår anstrengelse, at blive vred, se følelsesmæssige film eller være udenfor på varme dage, fordi symptomerne kan ligne angstsymptomer. En del bruger afledning og medbringer læsestof i toget, MP3-afspiller på gaden, eller de skal have én at tale med undervejs. Hvordan forløber panikangst? Angstsygdommen begynder i de minutter, man er om at udvikle det første panikanfald. Det kommer selvsagt uventet. Mange udvikler hurtigt angst for nye anfald (forventningsangst) og begynder at undvige situationer, hvor de har fået panikanfald eller kunne forestille sig at få ét (agorafobi). Undvigeadfærden begrænser muligheden for at fungere normalt i dagligdagen, og i de sværeste tilfælde bindes patienten til hjemmet uden at kunne lades alene. Nogle får fortsat uventede anfald, mens andre overvejende får forventede i de nu frygtede situationer. Nogle får kun lettere forventningsangst, og omkring 20 % udvikler slet ikke agorafobi og undvigeadfærd. Da panikangst opstår på baggrund af en i personligheden indbygget disposition (bl.a. arvelige anlæg) og kan udløses af en række stressfaktorer af meget forskellig natur, vil der livet igennem være risiko for perioder med tilbagefald af angstsymptomer. 11

12 Hvad er hyperventilation? Hyperventilation er et for stort luftskifte (åndedræt) i forhold til organismens aktuelle behov. Angste mennesker er tilbøjelige til at ånde for hurtigt eller for dybt. Da blodet normalt er helt mættet med ilt, optager man ikke mere ilt ved at hyperventilere, men man udånder mere kuldioxid, hvorved blodet mister syre. For lille surhedsgrad i blodet bevirker bl.a., at blodkar i hjernen trækker sig lidt sammen, og blodets hæmoglobin bliver mere trægt til at afgive ilt til hjernevævet. Resultatet er, paradoksalt nok, at man ved hyperventilation får mindre ilt til hjernen. Dette giver nogle karakteristiske symptomer: hyperventilationssymptomer. (Vi kender dem fra børnefødselsdagen, hvor vi skal puste mange balloner op) Se infoboks th. Hyperventilationssymptomer Åndenød Ørhedsfornemmelse Svimmelhed Fjernhedsfølelse Hjertebanken Fugtige hænder Sovende og prikkende fornemmelser Sløret syn Stivhed i hænderne Symptomerne er ubehagelige, men helt ufarlige. Er man i forvejen angstfølsom, skaber hyperventilationssymptomerne et yderligere ubehag, som kan vække angst og bidrage til udløsning af et panikanfald. Hyperventilation skal derfor beherskes ved vejrtrækningskontrol. Hyperventilation er en af de vigtigste årsager til udløsning af panikanfald. Mange panikangstpatienter hyperventilerer kronisk uden at bemærke det. Dette er årsagen til den osteklokkefornemmelse, som mange føler det meste af tiden. 12

13 Sådan undgår du at hyperventilere 1. Sid ned eller læn dig tilbage. 2. Træk vejret gennem næsen og med mellemgulvet. 3. Hold vejret i ti sekunder. 4. Styr så din vejrtrækning i en seks sekunders rytme: tre sek. ud (slap nu af) tre sek. ind (slap nu af) - ingen dybe åndedrag, hverken ud eller ind! Er der herefter fortsat symptomer på hyperventilation (hyppigst følelse af åndenød og ørhedsfornemmelse) gentages proceduren. Da hyperventilation ofte sker ved brystkassevejrtrækning, kan det give kronisk træthed, spændinger omkring brystkassen og eventuelt smertende muskelknuder i bryst- og ribbensmuskler. Disse brystsmerter kan af patienten fejltolkes som hjertesmerter og give anledning til angst og dermed bidrage til nye panikanfald. Foto: 13

14 Panikangst kan behandles Der findes i dag både psykologisk og medicinsk behandling. Psykologisk behandling Mange vil umiddelbart være tilbøjelige til at opfatte de skræmmende og uforståelige panikanfald som udtryk for en påvirkning fra ubevidste traumer i fortiden. Kunne de få hjælp til at finde traumerne og bearbejde dem, ville panikangsten måske forsvinde, og alt blive godt igen. Panikangst skyldes imidlertid et kompliceret samspil af mange meget forskellige faktorer herunder arvelige anlæg. Og selvom det virkelig var muligt at kortlægge alle faktorer, kunne man ikke være sikker på, at angstlidelsen ville forsvinde, når den først er brudt ud. Kræfterne bør i stedet bruges på at lære angstsygdommens natur at kende og blive fortrolig med behandlingen ikke mindst, hvordan man selv kan lære at beherske symptomerne. Man kan derved sikre sig, at eventuelle fremtidige tilbagefald ikke får helt så stor betydning for funktion og livskvalitet, som første gang angstsygdommen ramte. samtaleterapi at gennemdrøfte de aktuelle belastninger og samtidig undersøge, om det er muligt at ændre følelses- og handlingsmønstrene, så de bliver mere hensigtsmæssige. Endelig kan det være nyttigt, at de pårørende, sammen med patienten, orienteres om angstlidelsens natur og rådgives om, hvordan de bedst forholder sig til patientens angstproblemer. Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi er den videnskabeligt dokumenterede terapiform, som giver de bedste resultater ved panikangst. Kognitiv refererer til det tanke- eller erkendelsesmæssige og adfærd refererer til det handlemæssige. Terapien går ud på at undersøge, om de overbevisninger man har (om at noget er farligt) bygger på fakta eller på forkerte antagelser. Desuden træner man i at være i de angstfremkaldende situationer og håndtere dem, så man gradvist bliver mindre og mindre angst. Hos nogle panikangstpatienter ses perioder med panikanfald provokeret af en bestemt type stressende livsbegivenheder. Det vil ofte være nyttigt i 14

15 Hvordan tænker jeg rigtigt ved panikanfald? Jeg mærker, jeg får et panikanfald, (jeg kender jo godt symptomerne!) Det er mit overlevelsesberedskab men det er falsk alarm, der er jo ikke noget tog! Jeg kan hverken dø, besvime eller blive sindssyg. (Det er ubehageligt, men helt ufarligt! Og det går over igen.) Andre kan ikke se det på mig, (så det bliver ikke pinligt!) Det kan gå over om få minutter, (hvis jeg ikke bliver bange for det!) Jeg skal passe på ikke at hyperventilere, (så får jeg bare flere symptomer!) Jeg skal prøve at fortsætte mine gøremål, (hvis jeg flygter, lader jeg angsten vinde!) Hvordan handler jeg rigtigt ved agorafobi? Flygter du, er slaget tabt men der er altid tid til at vinde et nyt. Opsøg bliv gentag! Opsøg den frygtede situation. (fx supermarkedet fredag aften). Gå derind og lad bare angsten komme. Bliv derinde til angsten trækker sig. (Kommer angsten i køen gå tilbage i forretningen, afvent kontrol over angsten, gå hen til køen igen). Ved hyperventilationssymptomer: Vejrtrækningskontrol. Jf. side 13 Gentag udfordringen helst dagligt Ved rigtig og systematisk gennemført kognitiv adfærdsterapi kan man lære at afbryde et panikanfald og overraskende hurtigt overvinde agorafobien.»»» 15

16 Panikangst kan behandles (fortsat) Medicin mod panikangst Det lette tilfælde af panikangst kan ofte kontrolleres med kognitiv adfærdsterapi alene. Ved sværere tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med medicin, der kan blokere panikanfald ved at hæve den for lave tærskel for udløsning af falske alarmer. Hvilken type medicin? I dag vil medicin af typen SSRI ofte være førstevalget. SSRI (specifikke serotonin-genoptagelses-hæmmere) er medicin, der fremmer virkningen af serotonin et af hjernens signalstoffer. Denne type medicin, som også kaldes antidepressiv medicin, får i medierne ofte den misvisende betegnelse lykkepiller. Bivirkninger Almindeligvis kan SSRI hos nogle give bivirkninger i form af kvalme, uro i maven, løs mave, let hovedpine og eventuelt lettere søvnbesvær. Disse bivirkninger kan optræde i starten af behandlingen og svinder som regel efter nogle få dage. Panikangstpatienter er imidlertid ofte særligt følsomme over for nye legemsfornemmelser, og mange har i forvejen medicinfobi (angst for at blive påvirket ). I starten kan derfor ses en forværring af angsten, indtil effekten på panikanfaldene sætter ind efter to til fire ugers behandling, og man begynder at føle sig tryg ved medicinen. Bivirkningerne i starten af behandlingen kan næsten fuldstændig afhjælpes ved at anvende mindst mulig startdosis (fx 1/2 tablet dagligt) den første uge og derefter stige med mindst mulige dosistrin afpasset efter eventuelle gener. Det er tit hensigtsmæssigt, at patienten selv styrer medicinoptrapningen. Den effektive dosis er af samme størrelse eller mindre end den dosis, der skal anvendes til behandling af depression. Nogle oplever nedsat seksuel interesse og forsinket udløsning. Hos mænd med for tidlig sædafgang opleves denne bivirkning som positiv. Påvirkningen af seksualiteten kan stå på i hele behandlingsperioden og normaliseres igen, når den medicinske behandling stopper. Hvor længe skal jeg have medicin? Det anbefales, at medicinen tages, til man har været helt eller næsten symptomfri i et til halvandet år. 16

17 Hvordan stopper jeg med medicinen? Medicinen bør udtrappes langsomt, fx med 1/2 tablet om måneden. Når man ophører med medicinen, udgør den ikke længere et værn mod nye panikanfald. Man kan så håbe, at det, man har lært af den kognitive adfærdsterapi eller de erfaringer, man har fået i perioden med medicin kan bidrage til helt at holde panikanfald væk. Skulle de alligevel vende tilbage, kan det blive nødvendigt med en ny medicinperiode. Kan jeg blive afhængig af SSRI? Man kan ikke sælge én eneste SSRI-tablet på det sorte marked! SSRI er nemlig ikke afhængighedsskabende, som man fx kender det fra morfinpræparater (narkomaner), alkohol (alkoholikere) og visse typer af angstdæmpende medicin (medicinafhængige). Der opstår derfor heller ikke egentlige abstinenssymptomer ved ophør. Man kan imidlertid undertiden se såkaldte ophørssymptomer i dagene efter brat ophør af medicinen. Da disse kan bidrage til at provokere ny angst, bør dosis, som anført, udtrappes over et par måneder. En del panikangstpatienter vil have brug for langtidsbehandling med SSRI ligesom sukkersygepatienter kan have behov for løbende insulinbehandling. Angstdæmpende medicin og panikangst Mange panikangstpatienter får i starten ordineret almindelig angstdæmpende medicin (benzodiazepiner), som for nogle kan opleves nødvendige for at udholde angsten. Benzodiazepiner dæmper forventningsangsten, men kan sjældent blokere panikanfaldene (med mindre de indtages i meget stor dosis). De virker ofte lettere sløvende, og på længere sigt medfører de tilvænning og afhængighed. Endvidere menes de at kunne forstyrre effekten af adfærdsterapien. Benzodiazepiner bør derfor om muligt søges udtrappet, så snart en bedring i angsttilstanden indtræffer ved hjælp af SSRI og/eller kognitiv adfærdsterapi. Hvor godt hjælper behandlingen? Kvalificeret kognitiv adfærdsterapi, SSRI eller en kombination af disse metoder vil i langt de fleste tilfælde føre til frihed for panikanfald og genvunden fuld bevægelsesfrihed dvs. at man bliver rask.»»» 17

18 Panikangst kan behandles (fortsat) Hvad kan jeg selv gøre? Alkohol Nogle panikangstpatienter søger akut hjælp i alkohol. Alkohol virker hurtigt angstdæmpende, men virkningen er kortvarig, og når en større mængde alkohol forbrændes i organismen, kan angstniveauet øges og friste til ny alkoholindtagelse. Resultatet bliver ofte et løbende højt alkoholforbrug, mere angst end man ville have haft uden alkohol og risiko for at udvikle alkoholafhængighed. Overforbrug af alkohol bør derfor udgås, hvis man vil have kontrol over angstlidelsen. Kaffe og cola Vær opmærksom på, at koffeinholdige drikke kan give søvnbesvær og symptomer, der minder om angstsymptomer. Blodsukker Sørg for at holde dit blodsukker stabilt ved at spise fornuftigt og regelmæssigt. Falder blodsukkeret, kan du få symptomer, der minder om angstsymptomer. Motion Regelmæssig motion i form af fx en løbe-, trave- eller svømmetur kan få dig til at føle dig bedre tilpas. (Nogle bryder sig ikke om motion, fordi de får symptomer, der minder om panikangstsymptomer. Her er udfordringen at lære at skelne, hvad der er hvad og blive fortrolig fx med, at hjertet slår kraftigt, når man er fysisk aktiv.) Åndedræts- og afslapningsøvelser Der findes forskellige kurser, dvd er, cd er osv. som kan hjælpe dig med åndedræts- og afslapningsøvelser. Hvis du trækker vejret rigtigt og træner metoder til hurtigt at kunne slappe af, kan du undgå eller tage toppen af mange panikangstanfald, jf. litteraturlisten side

19 Få hjælp og støtte i Angstforeningen Rådgivning Du kan henvende dig til Angstforeningens TelefonRådgivning for at få hjælp til, hvordan du kommer videre. Du kan også ringe til AngstTelefonen, hvis du bare har brug for at tale med en person, der selv kender til at have angst. Selvhjælpsgrupper Måske kan du have glæde af en selvhjælpsgruppe. Her kan du opleve, at der er andre, der har det som dig, få sat ord på din situation, få feedback og arbejde med selvhjælpsmateriale. En selvhjælpsgruppe erstatter ikke behandling. Du finder kontaktinfo på bagsiden af denne pjece. Denne pjece er sponsoreret af: Selvhjælpsmaterialer Fri af angst med kognitive metoder (bog) Henrik Tingleff, Maja Schou. Kognitivt Forlag 2010 Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi en vejledning for klienter og behandlere (bog) Esben Hougaard. Dansk Psykologisk Forlag 2006 Afhjælp angst og nervøsitet (cd) Bobby Zachariae. Rosinante 2010 Mindfulness-kursus (dvd) Morten Hecksher, Panikangstkursus (web-baseret) Kim Mathiasen, Panic Relief (app) Marianne Breds Geoffroy, 19

20 Denne pjece er udgivet af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst 2. udgave august 2014 Grafisk design og layout af underdogs.dk / Trykt hos LaserTryk.dk A/S Sponsor: Lundbeck Angstforeningen udgiver også pjecer om: Socialfobi Generaliseret angst Helbredsangst Børn og unge kan også have angst At være pårørende til et menneske med angst Kognitiv / Medicinsk behandling af angst Grafisk design og layout: Angstforeningen, Peter Bangs Vej 1, 2000 Frederiksberg TelefonRådgivningen (dag) AngstTelefonen (aften) Generel info: Ang. selvhjælpsgrupper: / Angstforeningen er en landsdækkende patientforening. Teksten i denne pjece må gengives i uddrag eller i sin helhed ved angivelse af kilde: Oplysning til patienter og pårørende om panikangst / Angstforeningen

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen Panikangst Panikangst En vejledning for patienter og pårørende Udarbejdet af Stig Rasmussen Hvad er et panikanfald? Man går rundt i supermarkedet eller sidder foran TV-avisen og pludselig sker der noget!

Læs mere

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst Hvad er et panikanfald?

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Socialfobi. Oplysning til patienter og pårørende om

Socialfobi. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Socialfobi Udarbejdet af: Marianne Breds Geoffroy, Speciallæge i Psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst 2 Angst i samvær

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du psykiske lidelser Kend symptomerne Sådan bliver du rask 16 sider Psykiske lidelser INDHOLD: Hver tiende er syg

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Angstkursus Efterår 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 1: Præsentation, forskellige angstformer, perspektiv på

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5 De forskellige

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl.

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl. Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl. Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere