Konfliktløsning, der styrker fællesskabet

Transkript

1 Konfliktløsning, der styrker fællesskabet Dét var titlen på konferencen i anledning af Center for Konfliktløsnings 20 års jubilæum. Konferencen blev holdt på Borups Højskole i København lørdag den 15.nov Der deltog mellem personer dagen igennem. I denne indledende tale gives et overblik over, hvilke temaer der tages fat om, og hvordan konferencen er tænkt. Konfliktløsning, der styrker fællesskabet Det er en lovende titel og den giver et signal om, hvordan vi ser konflikter. Konflikter opstår mellem to eller flere parter, men de svæver ikke frit i luften, parterne er en del af en større virkelighed og de påvirkes af mange hensyn og krav. Konflikter opstår ikke i et tomrum, men i et samspil mellem mennesker er udgangspunktet. Det er derfor ikke nok at se på symptomerne spændingerne i og mellem mennesker men også nødvendigt at tænke på den sammenhæng konflikten indgår i. Hvad er konteksten? Hvor ligger mulighederne? Er der en struktur og et magtregime, der sætter grænser for de individuelle handlemuligheder? Det er nødvendigt, at vi ser konflikter som mere end det enkelte menneskes problem. Det er ikke nok, at en enkelt person gør sig umage og ændrer adfærd det kan naturligvis være godt nok og helt nødvendigt, hvis der er tale om en uhensigtsmæssige adfærd i forhold til andre mennesker men det må ikke føre til, at vi glemmer de større og mere forgrenede relationer. Vi har alle potentiale for både det gode og onde alt efter omstændighederne. Så vi må se på, om løsningen af konflikten styrker eller svækker det gode fællesskab. Når en konflikt optrappes inddrager vi for det meste flere personer eller trækker på stereotyper, dvs. karikerede udsagn om en gruppe. Ofte betror den ene af parterne eller begge sig til flere i deres netværk, måske inddrages større grupper, måske spredes konflikten også til flere geografiske områder, regioner eller nationer. I dag er den erkendelse udbredt, at det både er det enkelte menneske og fællesskabet det gælder, hvis vi skal have konfliktløsningen til at virke i praksis. F.eks. indledes de fleste forebyggelsestiltag med sætninger som Vold og trusler om vold på arbejdspladsen opstår lokalt, men skal løses i fællesskabet på arbejdspladsen, og et kampagneudsagn om stress lyder således Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab.

2 Det betyder ikke, at den enkelte ikke har et ansvar for egne handlinger. Men det betyder, at den enkelte ikke skal og kan bære hele ansvaret hvis man gør det, bliver det for meget - stress, afmagt, sygdom som er symptomer på et dårligt arbejdsmiljø. Konflikter kan ikke løses alene med en selvhjælpsbog; der skal i stedet nogle kollektive læringssituationer og genoprettende processer til. Praksisser, hvor man ser på hvad der sker mellem os, og ser på hvordan man kan styrke fællesskabet, så der bliver sat gang i en udvikling, der er konstruktiv og bæredygtig på sigt. Men fællesskabet, hvad er det? Er det dine kollegaer, der udgør arbejdsfællesskabet eller tæller ledelsen også med, og hvad med ejerne af virksomheden tæller de med i fællesskabet på en arbejdsplads? Er alle fællesskaber forenelige i et større fællesskab? Ofte er det fællesskaber, der er i konflikt med hinanden politiske partier er fællesskaber. Islamisk Stat er et fællesskab. Stærke fællesskaber kommer i konflikt med andre stærke fællesskaber, og minoritets-fællesskaber kommer i konflikt med majoritets-fællesskaber. Man kunne spørge sig selv, om det netop ikke er fællesskaberne, der bærer brændstof til konflikten mellem parterne. Er alle fællesskaber gode næppe det afhænger af øjnene, der ser. Så det er vanskeligt at tale om fællesskabet i ental. Det problem har vi ikke løst med dagens titel og det er netop den kompleksitet, vi i dag vil forsøge at give nogle bud på. Anledningen til konferencen Anledningen til vi holder konferencen er, at Center for Konfliktløsning (CfK) fylder 20 år. Centeret blev etableret i 1994, i en global set ny situation, en verden i opbrud den kolde krig klingede af, apartheid regimet i Sydafrika klingede af og sandheds- og forsoningsprocesserne var i gang. - Centrets mål var på den baggrund at finde nye veje til fredelig konfliktløsning blandt andet via mægling og forsoning. CfK var en del af tidsånden, og der opstod lignende centre andre steder i verden bl.a. i Cape Town. - CfK satte sig for at blive en vigtig aktør i Danmark i forhold til at fremme fredelig konfliktløsning gennem uddannelse i konfliktløsningens teorier og metoder. - CfK ønskede at bidrage til et nyt paradigme, hvor hævn, aggression og krig skulle erstattes af konstruktive og bæredygtige fredelige metoder. - Flere hundrede mennesker har deltaget i CfKs grunduddannelser i konfliktløsning og mægling gennem de seneste 20 år. Der er sideløbende etableret en masteruddannelse på Københavns Universitet i mægling, i straffesager er der skabt mulighed for at supplere med mægling 2

3 mellem offer og gerningsperson i de såkaldte Konfliktråd, i Statsforvaltningen stiller man mæglere til rådighed for forældre, der efter en skilsmisse har brug for deleordninger for deres børn og endelig er der indført Retsmægling. - CfKs tilknyttede undervisere og mæglere er blevet kaldt ud på arbejdspladser, i foreninger, boligselskaber og har mæglet i mange konflikter både i privat og offentligt regi gennem de seneste 20 år. De rekvirerede opgaver fra kommuner, regioner og store organisationer er stadig en vigtig del af vores arbejde. - Den åbne konfliktrådgivning, som drives af frivillige konfliktvejledere, der er uddannet i Center for Konfliktløsning kom til for 10 år siden, og i dag er der gratis rådgivning i København, Gentofte, Hillerød, Birkerød og Århus. Senest er CfK Ung kommet til med gratis workshops i konfliktløsning og rådgivning af unge. - En af metoderne eller modellerne vi bruger er konflikttrappen I har måske set den, da I satte jer ned den ligger på alle stolene. Og det gør den, fordi modellen er enkel og helt central til forståelse af konflikters eget liv mønstret for konfliktoptrapning er enkelt og virksomt. Men arbejdet med at nedtrappe konflikten og dermed skabe grobund for løsning er ikke helt så enkelt. - I kender sikker alle sammen modellen og har erfaring med, hvor nemt det er at trappe op, og hvor svært det er at trappe ned retfærdighed, ære, erindringer, dæmoner, kultur og meget andet kommer i vejen. Trappen er hentet fra Nordirland hvorfra vi i øvrigt stadig bliver inspireret af deres narrative metoder og balancerede modeller for genoprettende retfærdighed. - CfKs opgave er ikke afsluttet. Konflikter er og bliver en del af hverdagen og endda vigtig del. Konflikter kan være med til at skabe udvikling og positiv forandring, hvis der tænkes i vi i stedet for os og dem, og hvis der arbejdes med relationerne mellem os på en konstruktiv måde, der peger fremad frem mod styrkelse af fællesskabsfølelsen. Målet er at vi alle sammen erkender, at vi er gensidigt afhængige af hinanden lokalt, nationalt og globalt. Programmet er baseret på tidsånden i 1994 og i CfK startede med et stærkt internationalt engagement derfor er de globale konflikter også med i dagens jubilæums program. Kunstneren Simone Aaberg Kærn giver os nye vinkler på krig og illustrer hvordan kreative kunstprocesser kan skabe fællesskab. 3

4 - CfK startede med at udvikle læringsmodeller, pædagogiske og didaktiske metoder derfor er bæredygtig pædagogik med i dagens program. Hans Månsson fra Center for Bæredygtighed vil tale om bæredygtig pædagogik! - CfK startede med praktisk konflikthåndtering på arbejdspladser derfor er udfordringerne på arbejdspladsen også i centrum i dag. Anders Petersen fra Aalborg Universitet vil tale om arbejde, selvrealisering og fællesskab. - CfK startede som et nyt fællesskab for 20 år siden og nu kaster vi så blikket ud i det danske samfund for at se på, hvilke nye fællesskaber, der er dukket op. Vi har bedt Silas Harrebye fra Roskilde Universitet fortælle, hvad han ved om aktivisme og sociale fællesskaber. Efter mellemspillet med musikduoen SVØBSK slutter Liviafonden af med en prisuddeling. Modtageren af den internationale Livia pris er Mobaderoon, som er et netværk af sociale aktivister i det krigshærgede Syrien, og modtageren af den danske Livia pris er bydelsmødrene, som arbejder på at bygge bro mellem etniske grupper lokalt i Danmark. Hvordan er konferencen blevet til Vi lagde ud med en CfK arbejdsgruppe, der skulle indfange tidsånden her 20 år efter start, og når vi havde fundet den, ville vi se på, hvordan vi kunne gribe tidsånden, knytte an til den og være med til at påvirke fremtiden i en mere bæredygtig og fredelig retning. Dét, vi indfangede, var flere strømme: A) Internationalt Danmark er i krig krigen er blevet en del af vores identitet - vi lever i et krigsførende land. Krig, aggression os og dem tænkning er udbredt samtidig er der oprørsbevægelser, forår, nye bevægelser både lokalt, nationalt og internationalt. B) På arbejdspladserne er der et relativt højt konfliktniveau i form af trusler om vold og voldelige episoder specielt er personale med borgerkontakt udsatte. Vi kender det tragiske mord på en ansat inden for psykiatrien, og vi ved, at jobcentre og socialkontorer øger sikkerhedsforanstaltningerne. Samtidig er arbejdspladserne udviklet i en positiv retning. Mange har job med stor selvbestemmelse, antallet af teamledere er steget i det hele taget er der mere projektarbejde og flere lokale fællesskaber på arbejdspladserne end tidligere. C) I samfundet opstår der nye fællesskaber omkring historiefortælling, folkekøkkener, politiske projekter, sunde fødevarer, genbrug, asylansøgere m.fl. Nye organiseringsformer opstår 4

5 herunder de socialøkonomiske virksomheder, som Center for Konfliktløsning er en del af. Nye netværk baseret på bytte- og genbrug spirer frem, og deleøkonomien slår igennem inden for blandt andet transport og boligbytte. Det simple varebytte afløser på nogle områder det traditionelle lønarbejde og udfordrer dermed skattegrundlaget og de kendte arbejdskontrakter. Dét, vi indfangede i forberedelsesgruppen, kan med Bo Ørsnes ord samles i følgende udsagn: Noget af det stærkeste i tidsånden er for mig at se, det øgede fokus på fællesskabet eller vi dimensionen. Vi farer vild i al den individorienterede valgfrihed og har tilsyneladende behov for igen at gøre den gensidige forbundenhed og forpligtelse tydelig. Resultatet blev udmøntet i et stort og tæt pakket program, som vi håber I finder inspirerende tanken er i hvert tilfælde, at vi skal gå berigede herfra. Der er altså ikke lagt op til debat om hvilken sandhed eller hvilket fællesskab, der er bedst; men lagt op til at være modtagelig for skæve vinkler, at hente inspiration til egen refleksion og udveksling med andre i dag og mange dage fremover. Jeg håber, vi kommer godt gennem dagen jeres opgave er naturligvis at være til stede, lytte, udveksle, tænkte, og hjælpe med det hele, så konferencen forløber godt, maden bliver spist, pauserne overholdt, og der er god energi. Velkommen. 15.november 2014, Aase Rieck Sørensen, centerleder, Center for Konfliktløsning 5