HÅNDBOG EFTERSYN AF BYGVÆRKER HØRINGSBOG JANUAR 2016

Transkript

1 HÅNDBOG HØRINGSBOG JANUAR 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN 3 2 HØRINGSBREV 4 3 RESULTAT AF HØRINGEN 8 4 HØRINGSSVAR Transportministeriet Trafikstyrelsen Lokalbanen A/S Vejdirektoratet 14 5 SVAR TIL BEMÆRKNINGER 16 2 Januar 2016

3 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN Forslag til håndbog med tilhørende bilag om Eftersyn af bygværker blev udsendt til høring blandt parterne nævnt i afsnit 2 i perioden Høringsbrevet er vist i afsnit 2, mens de indkomne høringssvar er gengivet i deres oprindelige form i afsnit 4. Resultatet af vejregelgruppen Bygværkers behandling er givet for hver enkelt bemærkning eller ændringsforslag i afsnit 5. Markeringer i kolonnen Accept betyder følgende: + angiver at den indkomne bemærkning er imødekommet (+) angiver at den indkomne bemærkning stort set er imødekommet (-) angiver at den indkomne bemærkning kun i begrænset omfang er imødekommet - angiver at den indkomne bemærkning ikke er imødekommet () angiver at vejregelgruppen har taget den indkomne bemærkning til efterretning, men at der for så vidt ikke er behov for nogen ændringer (fx hvis der blot er givet en oplysning). Hvor en høringsbemærkning er imødekommet, er der i en parentes anført side eller afsnit i vejregelhæftet, hvor en eventuel konsekvensrettelse kan ses. Januar

4 2 HØRINGSBREV 4 Januar 2016

5 Januar

6 6 Januar 2016

7 Januar

8 3 RESULTAT AF HØRINGEN Der er modtaget høringssvar uden bemærkninger fra: Forenede Danske Motorejere Erhvervs- og Vækstministeriet NCC Roads A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen DSB Metroselskabet Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra: Transportministeriet Trafikstyrelsen Lokalbanen A/S Vejdirektoratet (Arne Henriksen, Kirsten Riis) Bemærkningerne har medført følgende ændringer: Betegnelsen for regionalbaner i bygværksfortegnelse er ændret til Regionalbane Henvisninger til sikkerhedsforskrifter er samlet i håndbogens kapitel 8.1, hvor Vejdirektoratets og Banedanmarks krav nævnes specifikt, og det anføres, at andre infrastrukturforvaltere kan have andre krav Ved omtale af regnemodeller og enhedspriser til beregning af trafikantgeneomkostninger omtales Vejdirektoratet og Banedanmark specifikt, og det anføres, at andre infrastrukturforvaltere kan vælge at bruge samme modeller og priser eller foreskrive andre modeller og priser Definitionerne af Bygværksbestyrer og Infrastrukturforvalter er præciseret. 8 Januar 2016

9 4 HØRINGSSVAR 4.1 Transportministeriet Januar

10 4.2 Trafikstyrelsen 10 Januar 2016

11 4.3 Lokalbanen A/S Januar

12 12 Januar 2016

13 Januar

14 4.4 Vejdirektoratet 14 Januar 2016

15 Januar

16 5 SVAR TIL BEMÆRKNINGER Accept Høringssvar Bemærkninger Transportministeriet + Det fremgår af håndbog, at der skulle være et kap. Henvisninger tjekkes og rettes. (generelt) 0 (fx side 19, 42), der imidlertid ikke findes. + Vær opmærksom på sproglige forhold, herunder: Dokumenterne vil blive rettet (generelt) Kommatering (fx side 19, 32 i håndbogen) for sproglige forhold. Vi Brug af forkortelser (fx iht., jf. fx side 15, 42 i håndbogen; fx side 50 i Bilag) hhv. konsistent brug af forkortelser (fx mht., jf. side 48 i håndbogen). gennemgår dokumentet en ekstra gang med fokus på dette. Trafikstyrelsen + Trafikstyrelsen har modtaget Vejdirektoratets høring af håndbog i eftersyn af bygværker. Vi har ingen bemærkninger til håndbogens indhold. Vi vurderer dog, at håndbogen kan være relevant for jernbaneinfrastrukturforvaltere. Jernbaneinfrastrukturforvalterne er ikke oplyst på listen over faste høringsparter. Vi vil derfor foreslå, at høringen sendes til jernbaneinfrastrukturforvalterne, såfremt det ikke allerede er gjort. Der er følgende sikkerhedsgodkendte jernbaneinfrastrukturforvaltere: DSB Banedanmark Nordjyske Jernbaner Midtjyske Jernbaner Metro Service Regionstog Øresundsbro Konsortiet Arriva Lokalbanen Lokalbanen A/S (+) (Kap 3.2, side 12) Afsnit 3.2 Bygværkfortegnelse s. 12 Her står: P-bane: Privatbane (regionalbane) Lokalbanen foreslår dette ændres til: L-bane: lokalbaner (regionalbaner) På baggrund af høringssvar fra Trafikstyrelsen blev høringsperioden forlænget med 14 dage, hvor de angivne jernbaneinfrastrukturforvaltere blev opfordret til at komme med høringssvar. Banedanmark deltager i vejregelgruppen Bygværksgruppen, der står bag den opdaterede vejregel. DSB, Metroselskabet og Lokalbanen har indgivet høringssvar. Det foreslåede L-bane kan forveksles med Letbane, hvorfor P-bane i dokumenterne vil blive erstattet med Regionalbane. Endvidere tilføjes letbane og metro til listen, der herefter indeholder: o Bane: Banedanmark jernbanestrækninger o Regionalbane: Regionalbane (lokalbane) o Letbane: (Kommunale) letbaner i 16 Januar 2016

17 Accept Høringssvar Bemærkninger større byer o Metro: Metroen i København (Øvrige punkter i listen uændrede) (-) Afsnit 4 Rutineeftersyn, fra s 19. Generel kommentar til dette afsnit fra Lokalbanen: Hvis eksterne virksomheder (som fx fra vejdirektoratet) skal udføre bro eftersyn på broer som krydser Lokalbanens (infrastrukturens) areal, skal Lokalbanen informeres om dette, og først give tilladelse, før dette arbejde kan udføres. Det bør indskrives i dette afsnit at eksterne personer (som fx fra vejdirektoratet) skal have de nødvendige tilladelser fra Lokalbanen (infrastrukturforvalter) før de udføre bro eftersyn. Der skal anvendes SR - arbejdsleder Eksterne personer skal have de nødvendige tilladelser, godkendt af Lokalbanen (SR - arbejdslederkursus, Pas på, på banen) (-) Afsnit 5 Generaleftersyn, fra s 21. Generel kommentar til dette afsnit fra Lokalbanen: Hvis eksterne virksomheder (som fx fra vejdirektoratet) skal udføre bro eftersyn på Lokalbanens (infrastrukturens) areal, skal Lokalbanen informeres om dette, og først give tilladelse, før dette arbejde kan udføres. Det bør indskrives i dette afsnit at eksterne personer (som fx fra vejdirektoratet) skal have de nødvendige tilladelser fra Lokalbanen (infrastrukturforvalter) før de udføre bro eftersyn. Der skal anvendes SR - arbejdsleder Eksterne personer skal have de nødvendige tilladelser, godkendt af Lokalbanen (SR - arbejdslederkursus, Pas på, på banen) (-) Afsnit 6 Særeftersyn, fra s 35. Generel kommentar til dette afsnit fra Lokalbanen: Hvis eksterne virksomheder (som fx fra vejdirektoratet) skal udføre bro eftersyn på Lokalbanens (infrastrukturens) areal, skal Lokalbanen informeres om dette, og først give tilladelse, før dette arbejde kan udføres. Det bør indskrives i dette afsnit at eksterne personer (som fx fra vejdirektoratet) skal have de nødvendige tilladelser fra Lokalbanen (infrastrukturforvalter) før de udføre bro eftersyn. Det findes ikke hensigtsmæssigt at inkludere sikkerhedsforskrifter mv. i beskrivelsen af de enkelte eftersynsaktiviteter. Se også svaret vedr. afsnit 8 nedenfor. Det findes ikke hensigtsmæssigt at inkludere sikkerhedsforskrifter mv. i beskrivelsen af de enkelte eftersynsaktiviteter. Se også svaret vedr. afsnit 8 nedenfor. Det findes ikke hensigtsmæssigt at inkludere sikkerhedsforskrifter mv. i beskrivelsen af de enkelte eftersynsaktiviteter. Se også svaret vedr. afsnit 8 nedenfor. Januar

18 Accept Høringssvar Bemærkninger Der skal anvendes SR - arbejdsleder Eksterne personer skal have de nødvendige tilladelser, godkendt af Lokalbanen (SR - arbejdslederkursus, Pas på, på banen) (-) Afsnit Markundersøgelse, s 42 Her står: Ved arbejder ved jernbanelinjer har Banedanmark udgivet et regelsæt for arbejder ved spor i drift. Det findes ikke hensigtsmæssigt at inkludere sikkerhedsforskrifter mv. i beskrivelsen af de enkelte eftersynsaktiviteter. Lokalbanen foreslår dette ændres til: Ved arbejder ved jernbanelinjer har Banedanmark og lokalbanerne udgivet et regelsæt for arbejder ved spor i drift. Derfor tages nedenstående passage ud af afsnit I stedet behandles det sammen med øvrige sikkerhedsforhold i afsnit 8. Slettes: Ved arbejder på eller ved trafikerede arealer udføres afmærkning iht. et af infrastrukturforvalteren godkendt regelsæt. Ved arbejder ved jernbanelinjer har Banedanmark udgivet et regelsæt for arbejder ved spor i drift. (+) (Kap side 43) (+) (Kap. 8.1 side 46) Afsnit Dispositionsforslag, s 44 Her står: Hvis udbedringsarbejdet medfører gener for trafikken, skal den økonomiske opstilling indeholde samfundsmæssige omkostninger til trafikantgener som en kvantificering af disse gener. På den måde kan disse gener tages med i betragtning på en målbar måde ved prioritering mellem forskellige udbedringsstrategier. Banedanmark og Vejdirektoratet har udarbejdet regnemodeller for fastsættelse af trafikantgeneomkostninger for hhv. bane- og vejtrafik. Lokalbanen foreslår dette tilføres følgende bemærkning: Lokalbanerne kan vælge at beregne trafikantgeneomkostninger ud fra egne regnemodeller. Afsnit 8.1 Sikkerhed s. 46 Her står: Ved udførelse af disse aktiviteter skal eftersynsteknikeren følge de sikkerhedsforskrifter, som de relevante myndigheder udsteder. Såvel Der tilføjes følgende efter den nuværende citerede tekst: Andre infrastrukturforvaltere kan have valgt at bruge samme regnemodeller eller foreskrive andre modeller. Som generelt princip i vejreglen henvises specifikt kun til krav og retningslinjer fra de to store toneangivende 18 Januar 2016

19 Accept Høringssvar Bemærkninger Vejdirektoratet som Banedanmark stiller specifikke krav om, at alle, der arbejder på statsveje hhv. banestrækninger, skal have bestået obligatoriske sikkerhedskurser ( Vejen som arbejdsplads hhv. Pas på, på Banen ). infrastrukturforvaltere, Vejdirektoratet og Banedanmark. Det vil føre for vidt specifikt at nævne krav og retningslinjer fra individuelle øvrige infrastrukturforvaltere. Lokalbanen foreslår dette ændres til: Her står: Ved udførelse af disse aktiviteter skal eftersynsteknikeren følge de sikkerhedsforskrifter, som de relevante myndigheder udsteder. Såvel Vejdirektoratet som Banedanmark og Lokalbanerne stiller specifikke krav om, at alle, der arbejder på statsveje hhv. banestrækninger, skal have bestået obligatoriske sikkerhedskurser ( Vejen som arbejdsplads hhv. Pas på, på Banen ). Den citerede tekst rettes til: Ved udførelse af disse aktiviteter skal eftersynsteknikeren følge de sikkerhedsforskrifter, som de relevante myndigheder udsteder. Disse omfatter som minimum alle de infrastrukturforvaltere, hvis arealer er berørt af aktiviteterne. Såvel Vejdirektoratet som Banedanmark stiller specifikke krav om, at alle, der arbejder på statsveje hhv. banestrækninger, skal have bestået obligatoriske sikkerhedskurser ( Vejen som arbejdsplads hhv. Pas på på Banen ). Andre infrastrukturforvaltere kan have de samme eller andre krav. Tilsvarende kan der være krav om indhentning af tilladelse til at arbejde på infrastrukturforvalternes område og specifikke krav til afmærkning/afspærring af arbejdsområder (+) (Kap. D.2.1 side 57) Kommentarer til bilagshæfte: Afsnit D.2.1 Indledning s 57. Her står: For jernbanetrafik medtages evt. udgifter til trafikgeneomkostninger i den økonomiske opstilling, jf. punkt 6.2.7, idet udgifterne skal betales til banemyndighederne. Beregning udføres iht. oplysninger fra Banedanmark. Lokalbanen foreslår dette tilføres følgende bemærkning: Lokalbanerne kan vælge at have andre priser end Banedanmark. Teksten ændres til: For jernbanetrafik medtages evt. udgifter til trafikgeneomkostninger i den økonomiske opstilling, jf. punkt 6.2.7, idet udgifterne skal regnes betalt til banemyndighederne. Beregning for de statslige baner udføres iht. oplysninger fra Banedanmark. For øvrige baner indhentes oplysninger fra den pågældende infrastrukturforvalter. Januar

20 Accept Høringssvar Bemærkninger Vejdirektoratet + (forord, side 2 Side 2 Henvisning til vejlov kan udgå Da alle udbudsforskrifter mm. er inden for rammerne for gældende vejlovgivning er der ingen grund til at fremhæve dette i håndbogen. - Side 5 Synlig konstruktionshøjde bør hæves til 1 m (-) Side 6 Begrebet bygværksbestyrer / infrastrukturforvalter bør præciseres og betyde det samme, der henvises i øvrigt mellem de to begreber på denne side. ( Se også side 12) Dette er noget rod, der bør kun være en myndighed der har ansvaret for et bygværks: 1. Registreringsdata 2. Eftersynsdata 3. Arkivdata 4. Udtalelse om funktionstilstand, herunder også udtalelse om f.eks bygværkets aktuelle bæreevne m.v. En anden myndighed kan dog have ret til at kræve, at bygværksmyndigheden (bestyreren), dersom der foreligger en aftale om dette, eller i tilfælde af at der grundet manglende vedligehold kan opstå ulemper / fare for en anden myndighed Sætningen slettes. Det fastholdes, at håndbogen skal anvendes for støttemurer med en synlig konstruktionshøjde på 0,5 m og derover, dels fordi 0,5 m er grænsen for Arbejdstilsynets krav om afskærmning, dels fordi man i Banedanmark har en grænse ved netop 0,5 m for hvilke bygværker der administreres af Bro- og Konstruktionsafdelingen hhv. Forstafdelingen. Definitionen fastholdes med følgende begrundelse: Infrastrukturforvaltere har hver for sig ansvaret for sikkerheden på deres del af infrastrukturen. Der vil ofte være flere infrastrukturforvaltere involveret i et bygværk, fx Banedanmark og Vejdirektoratet. For hvert bygværk er udpeget én bygværksbestyrer, som er den af de involverede infrastrukturforvaltere der over for omverdenen har det fulde ansvar. Der kan så godt være en intern aftale mellem de involverede parter om fordeling af udgifter og driftsarbejder. Følgende rettes: Kapitel 1.3: Definitionen af Bygværksbestyrer rettes fra Den infrastrukturforvalter, der er ansvarlig for bygværkets funktion til Den af de evt. flere involverede 20 Januar 2016

21 Accept Høringssvar Bemærkninger infrastrukturforvaltere, der over for omverdenen er ansvarlig for det aktuelle bygværks funktion, sikkerhed og data + (Kap. 2.1 side 7) Side 7 Kronologi, historik bør nævnes som en vigtig del af registreringen og dennes opdatering Definitionen af infrastrukturforvalter : Første sætning rettes fra Den myndighed, der er ansvarlig for den aktuelle infrastruktur til En myndighed der har ansvaret for en specifik del af den danske infrastruktur. Fx er Vejdirektoratet infrastrukturforvalter for de statslige veje. Det står der allerede i følgende sætning, som dog godt kan præciseres: Registreringen skal løbende holdes ajour, idet der ud over ovennævnte data registreres oplysninger om de væsentligste begivenheder i bygværkets levetid. Teksten rettes til: Registreringen skal løbende holdes ajour, idet der ud over ovennævnte data registreres en kronologisk historik med oplysninger om de væsentligste begivenheder i bygværkets levetid. - Side 8 Det er ikke blot frihøjde og fribredde; men alle registreringsdata der skønsmæssigt vurderes Sætningen Ved generaleftersynet vurderes de passagemæssige forhold (frihøjde, fribredde m.m.) er ikke møntet på kontrol af registreringsdata, men mere på om de passagemæssige forhold er tilfredsstillende. Det er fornuftigt at foretage en skønsmæssig vurdering af om registreringsdata er korrekte, men det anses ikke for at være en del af generaleftersynet og omtales derfor ikke. Januar

22 Accept Høringssvar Bemærkninger Der foretages ingen rettelser - Side 11 Simpel fortløbende nummerering anvendes nok ikke længere Det anvendes i nogle kommuner. Der foretages ingen rettelser + (Kap 3.2 side 11) Side 11 Nederst, det er registreringsnummeret der aldrig ændres. Enig. En af begrundelserne for at indføre registreringsnummeret var netop at bygværksidentifikationen kan blive ændret, fx på grund af ændringer af strækningsidentifikation. Teksten: Den tildelte bygværksidentifikation bør principielt aldrig ændres. Hvis vejnummeret indgår i bygværksidentifikation og vejens nummer ændres, bør det dog overvejes at ændre identifikationen, således at den svarer til vejens nummer. rettes til Den tildelte bygværksidentifikation kan ændres, fx i tilfælde af at et strækningsnummer, der indgår i bygværksidentifikationen, ændres. - Side 19 Digital arkivering, ingen anvender det specielle TIF format som rigsarkivet ønsker; men men filer kan nogenlunde nemt konverteres til dette. Dog bør fil størrelsen på f.eks. PDF filer holdes på et rimeligt niveau, se VD`s arkivinstruks. - Der er ikke længere i afsnit Særeftersyn henvisning til Klorid Forskrift. Hvorfor er denne ikke med. Den var bilag 1 i tidligere udgave. Det vil føre for vidt i vejreglen at rådgive specifikt om digital arkivering. Der foretages ingen ændring Forskriften har ikke været en del af vejreglen, og der har ikke været henvist til den (alene af den grund at den eksisterende vejregel er fra 1994, kloridforskriften fra 2003). Den er indsat som bilag 1 i Vejdirektoratets manualserie for broforvaltningssystemet Danbro, Bind 5, Særeftersyn. Der er tale om et VD-dokument som ikke skønnes relevant at indsætte i vejreglen som 22 Januar 2016

23 Accept Høringssvar Bemærkninger generel forskrift. Rambøll + (Kap side 32) Side 8, Rapportering af øvrige uopfyldte funktionskrav : Manglende eller for svagt autoværn er en gentagelse fra rammen ovenover med krav vedr. rapportering af sikkerhedsmangler. (Den citerede tekst står på side 32, ikke side 8) Teksten Hvis det konstateres, at konstruktionselementer eller hele bygværket på grund af deres design ikke lever op til dagens krav (fx manglende eller for svagt autoværn, utilstrækkelig bredde eller lignende), noteres dette. Erstattes med: Hvis det konstateres, at konstruktionselementer eller hele bygværket på grund af deres design ikke lever op til dagens krav (fx passagemæssige forhold som utilstrækkelig bredde, frihøjde eller lignende), noteres dette. Januar

24 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk