Det tværprofessionelle Bachelorprojekt Move i Virksom Dialog

Transkript

1 Det tværprofessionelle Bachelorprojekt Move i Virksom Dialog - Rehabilitering med Borgerinddragelse i det tværprofessionelle samarbejde. Vores navne og studienr: Karina Nielsen , Nanna Aas Nielsen Vejleder: Charlotte Jørgensen Censor: Birgit Oest Boelskov BA periode og årstal: 4/ / Antal tegn: anslag med mellemrum og noter Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCL 1

2 Indholdsfortegnelse PROBLEM BAGGRUND... 4 INDLEDNING... 4 BAGGRUNDSINFORMATION OM PROJEKTET OG ODENSE KOMMUNE:... 4 SAMFUNDSNIVEAU... 5 INSTITUTIONSNIVEAU... 6 ÆHF BRUGERINDDRAGELSE... 7 INDIVIDNIVEAU... 7 Informant... 8 Informant i dialog... 8 Deltager i proces... 8 Selvbestemmende... 8 Selvbestemmende og Udførende... 9 AFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING FÆLLES BEGREBSAFKLARING TVÆRFAGLIGHED Hvad kan vi hver især og hvad kan vi fælles Pædagog Ergoterapeut Fysioterapeut Tværfaglige kompetencer BORGERINDDRAGELSE REHABILITERING/HABILITERING METODE/TEORI VIDENSKABSTEORI PRAKSISFORSKNING KRITISK PSYKOLOGI CASE STUDIE KVALITATIVT FORSKNINGSINTERVIEW METODEAFSNIT Interview Hvordan Hvornår OBSERVATION Hvordan Hvornår Hvorfor INTERVIEW OG OBSERVATIONS DESIGN INFORMANTER

3 METODE TIL ANALYSE AF INTERVIEW OG OBSERVATION AFGRÆNSNING ETIK HVORDAN TVÆRPROFESSIONELT PROJEKT HVORDAN VIL VI OPBYGGE OPGAVEN TEORI ETIK OG MAGT KRAP SOM METODE TIL BORGERINDDRAGELSE Det kognitive Den ressourcefokuserede Anerkendelsen TVÆRFAGLIGHED DE TRE P ER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE LEAVITT S ORGANISATIONSANALYSE MODEL HVOR SKAL EJERSKABET STÅ?... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BEARBEJDNING AF DATA MENINGSKODNING MENINGSKONDENSERINGEN MENINGSFORTOLKNING I ANALYSE HERMENEUTISK TILGANG TIL ANALYSE KRITIK ANALYSE DISKUSSION...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. KONKLUSION OPSAMLING LITTERATURLISTE

4 Problem baggrund Indledning Der er i disse år stor fokus på rehabilitering og inddragelse af borgerne. Dette gøres med henblik på, at gøre alle så selvhjulpne, som muligt og styrke deres autonomi. En definition af rehabiliteringsbegrebet, på tværs af professioner, er nyt i Danmark, hvorimod det har været en del af den norske og svenske lovgivning, gennem en længere periode. Rehabilitering foregår på tværs af faggrupper. Det er centreret om borgeren, dvs. det er et tværfagligt samarbejde for et fælles mål, hvor borgeren er hovedpersonen. Baggrundsinformation om projektet og odense kommune: University College Lillebælt har i samarbejde med Odense Kommune udviklet det tværfaglige bachelorprojekt, Operation MOVE med undertitlen: Udvikling af rehabilitering - og uddannelsespraksis, i et partnerskab mellem University College Lillebælt og Ældre- og Handicapforvaltning ( herefter nævnt som ÆHF) i Odense Kommune (ÆHF, University College Lillebælt 2013). Vores problemstilling ligger i Virksom Dialog, som er en ny betegnelse for porten til hjælp ved ÆHF. Det betyder, at der skal være en fælles dialog mellem borgeren og forvaltningen. Den bliver virksom, fordi borgeren skal være i centrum af eget liv. Dette betyder at borgeren selv skal komme med deres forventninger til fremtiden og ÆHF skal arbejde ud fra disse forventninger. Det første møde mellem borger og ÆHF sker i virksom dialog. I virksom dialog forventningsafstemmes der mellem borgerens ønsker og kommunens tilbud. Alt afhængig af borgerens problemstilling og kompleksitet går borgeren derfra med en straksafgørelse eller en henvisning til rehabiliterings rådgiver. Odense kommune er i gang med en omstrukturering, hvor de bl.a. også skal vurdere om visitationssamtalen foregår på den mest optimale måde. Vores interesse for projektet begyndte med et oplæg fra Odense kommune, hvor vi blev præsenteret for en række problemstillinger. Herunder hvordan arbejder man med borgerens mål?. Efter samtaler med vores kontaktperson i ÆHF, er vi blevet opmærksomme på, at der er brug for viden omkring, hvordan borgeren oplever den første visitationssamtale i ÆHF. Da de i ÆHF ikke har nogen viden om, hvordan borger eller pårørende oplever deres inddragelse i målsætningsprocessen for rehabiliteringsforløbet. Vi har valgt at fokusere på unge med nedsat funktionsevne, fordi ÆHF har præsenteret en åbning indenfor dette område. 4

5 Rehabiliteringsbegrebet, der arbejdes med i Danmark, er defineret ud fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (her efter nævnt som Hvidbog), dette vil blive uddybet i teori/metode afsnittet. Grund tanken i rehabilitering er at give den enkelte borger størst mulig autonomi og selvstændighed. Dette opnås ved samarbejde mellem borgeren, pårørende og faggrupper 1. Samfundsniveau Der findes ikke en lovgivning om rehabilitering. Det betyder at de forskellige professioner, der arbejder med rehabilitering, ikke har et fælles grundlag og en fælles forforståelse for arbejdet med rehabilitering. Men at der skal arbejdes og iværksættes på tværs af flere ministeriers lovgivning. I Norge har regeringen udarbejdet en lov, der bl.a. fastlægger kommunens ansvar inden for rehabilitering og habilitering, som er med til at sikre sammenhæng og tilgængelighed for borgerne 2. Da der ikke findes en egentlig lovgivning om rehabilitering, har indenrigs- og sundhedsministeriet, socialministeriet, beskæftigelsesministeriet og undervisningsministeriet udarbejdet en vejledning til kommunerne, om hvordan de kan arbejde med rehabilitering 3. Denne vejledning har mødt en del kritik 4, da den opsummerer den i forvejen eksisterende lovgivning. Kritikken kommer bl.a. fra nogle af de faggrupper, der arbejder med rehabilitering. Desuden går kritikken på, at vejledningen fokuserer for meget på vigtigheden af de pårørendes inddragelse og ikke så meget på borgerinddragelse. På samfundsplan kan dette have en negativ betydning, da borgeren vil mister ejerskab i sin rehabilitering og derfor ikke er motiveret på samme måde. Dette kan betyde at borgeren ikke bliver mest mulig selvhjulpen og derfor vil koste samfundet flere penge, end ved ejerskab i rehabiliteringsforløbet. Menneskers muligheder for at skabe sig et godt liv fremmes, når de har indflydelse på udformningen af eget liv, og når de indgår i anerkendende sociale relationer, der medvirker til opbygning af selvværd. Indsatser, der ikke indeholder disse aspekter, har ingen eller minimal effekt 5. Det der er fokus på, er hvordan borgeren kan fungerer i systemet, fremfor hvordan systemet fungerer for borgeren og dennes mål. Trods disse kritikpunkter er alle faggrupperne enige om, at en fælles vejledning, er godt at arbejde ud fra. Det vil give et fælles grundlag og en kap %20Publikationer_i_pdf/2011/Kommunal%20rehab/rehab.ashx side 28 5

6 kontinuerlighed i rehabiliteringsforløbene, med borgeren i centrum, for den tværfaglige proces 6. Rammerne for borgerinddragelse er, via lovgivningen, lagt ud til kommunerne. Dog er det et ønske fra regeringens side, at der fortsat er øget fokus på borgerinddragelse. I starten af afsnittet skriver vi om problematikken i, at der ikke er en fælles lovgivning. I høringssvaret fra socialrådgiverforeningen udtrykkes der tilfredshed med den fælles vejledning. Dette undre os, da disse informationer er modstridende. Vi tænker, at det er godt med fælles retningslinjer. Vi tænker der kunne være fordele i en egentlig lovgivning. På den måde vil alle borgere blive sikret ved lov et bedre og mere målrettet rehabiliteringsforløb, med borgeren i centrum. Serviceloven er udarbejdet af Social-, Børne-og Integrationsministeriet. Det er kommunerne, og dels regionerne, der har ansvaret for udførelsen af rehabiliteringen, samt at sikre borgerne et sammenhængende og kvalitetssikret forløb. Social- Børne- og integrationsministeriets mål er at sørge for, at kommunerne og regionerne får udnyttet deres ressourcer til fulde. Derved får de mere ud af mindre, men stadigvæk sørger for at de udsatte borgerer i samfundet får de tilbud, der har den største reelle betydning for dem 7. Regionerne har ansvaret for sundhedsvæsenets overordnede opgaver, herunder det regionale sygehusvæsen og de almen praktiserende faggrupper 8. Regionerne har ansvaret for, at sørge for rehabiliteringsforløb til borgeren under indlæggelse på sygehus, efter udskrivelse overgår ansvaret til kommunen. Institutionsniveau Som nævnt tidligere, har kommunerne ansvaret for den egentlige udførelse af rehabiliteringsforløbene. De skal ligeledes sørge for finansiering til tilbuddene og at de rette tilbud er til stede. De har mulighed for, at inddrive skatter, samt at stå for hoveddelen af finansieringen. Der udover får de et bloktilskud fra staten, som tildeles på baggrund af indbyggertal i kommunen. Det er derfor i kommunens interesse, at rehabilitere sine borgere så godt som muligt til en selvstændig livsførelse, og samtidig at få mest effekt for pengene. Odense kommune har defineret deres rehabiliteringsbegreb ud fra Hvidbogen 9, og arbejder ud fra pjecen sådan tænker vi rehabilitering. Der beskriver hvordan de arbejder/ tænker ud fra otte punkter: Borgerens deltagelse, Individuel og fleksibel tilrettelæggelse, Helhedsorienteret tilgang, Målorientering og tidsperspektiv, Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, Koordinering, Videns basering og kvalitetsorientering, Planlægning

7 ÆHF brugerinddragelse ÆHF har fokus på brugerinddragelse. ÆHF har udarbejdet en rehabiliteringsmodel, som de anvender i Virksom Dialog. Odense kommune står overfor store økonomiske udfordringer og er i den sammenhæng nået frem til, at med et større samspil mellem borgere, frivillige og foreninger, kan der udvikles en anden service og tilbud, som vil lette økonomien. Dette tænker vi kan blive en udfordring. Vi mener ikke faglig indblanding, for enhver pris, kan erstattes af frivillige. Dette kan blive en alvorlig problemstilling, hvis ikke man er meget kritisk i vurderingen af, hvad der kan bruges frivillige til og hvem der er frivillige. Inden for den sociale sektor er det dog - i modsætning til den overordnede tendens i den frivillige sektor - særligt de ældre og folk med et lavere uddannelsesniveau, der er frivillige 11. Borgerinddragelse, i Odense kommune, er tænkt ud fra implementering i forvaltningerne, som er en strategi for, hvordan man bedst inddrager borgere, foreninger og frivillige. Implementering af offentlig politik kan være en iværksættelse af lovgivning og andre politiske beslutninger, som kan lægges ud til kommunalbestyrelser. En politisk proces foregår ofte i samspil med mange forskellige aktører og interesser, implementering af politik er ikke en let opgave. Når politikken skal ud til borgeren, bliver den præsenteret af markarbejderen, som kan være ergoterapeuten, fysioterapeuten, pædagogen eller andre professioner 12. Odense kommunes mål med visitationssamtalen er, at borgerne selv skal mestre deres liv. Det vil sige, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt. Målsætningen foregår i samarbejde mellem borger og visitator, for at opretholde borgerens livskvalitet i hverdagslivet. En problemstilling i dette kunne være, hvis kommunens økonomiske udfordringer bliver årsag til borgerens mestring. Fokus skulle gerne, set ud fra et pædagogisk perspektiv, være at borgeren opnår motivation og færdigheder til at opnå øget mestring af eget liv. Individniveau Odense Kommune har, i oktober 2010, udviklet en Medbestemmelsestrappe, som en metode til at få afstemt, på hvilket niveau og med hvilke formål i processen borgeren skal inddrages. Det trin, på medbestemmelsestrappen, som borgeren befinder sig på, er med til at forventningsafstemme, samt påvirke tilrettelæggelsen af visitationssamtalen Vi vil i dette afsnit kigge på, hvad det betyder for borgerne. Dette vil vi gøre, da vi mener dette har en stor relevans ifht. vores problemformulering, da vi netop vil undersøge, om borgerens egne mål kommer til udtrykke i visitationssamtalen orvaltningen/om%20forvaltningen/vision%20og%20strategi/rehabilitering/rehab%20og %20saerlig%20indsats/rehab/definition 13 rinddragelse/borgerinddragelsesstrategi2010.ashx s. 5 7

8 Informant Bidrager med oplysninger og synspunkter på et afgrænset område, defineret af kommunen. Kommunen træffer beslutninger ud fra disse. Borgeren er passiv i bestemmelsesprocessen. Tilrettelægges eksempelvis ud fra spørgeskemaer eller interviews. Informant i dialog Bidrager med oplysninger og synspunkter i dialog med andre borger og kommunen. Kommunen kommer med opmuntrende spørgsmål og viden. Kommunen træffer beslutninger ud fra dette eller stille supplerende spørgsmål. Typisk ved borgerhøringer, chatrooms eller temadage. Deltager i proces Medvirker til at fremsætte forslag og bidrager med løsninger. Borger deltager aktiv på møder, ved høringer, fokusgrupper og på fremtidsværksteder. Målet er at borgeren kommer med sit bud på løsninger og fremsiger sine behov. Kommunen er medspiller og angiver evt. begrænsninger og muligheder. Selvbestemmende Bestemmer selv hvad han/hun vil beskæftige sig med. Prioriterer brugen af ressourcerne og udformningen af de tiltag, der måtte være. Kommunen hjælper med at realiserer borgerens ønsker. Dette er typisk gældende for foreninger, hvor borgeren selv vælger opgaver og selv finder løsninger, dog indenfor for rammer, som for eksempel økonomi. 8

9 Selvbestemmende og Udførende I denne, gælder det samme, som ovenstående, dog er det borgeren selv, der her gennemfører initiativer og aktiviteter. Det kan være kortsigtede såvel som langsigtede. I nogle tilfælde er borgeren også med til selv at skaffe midlerne. Disse trin, kan give et indblik i, på hvilke niveauer, man vælger at inddrage borgeren. Dette kan give os et godt indblik i, hvad der kan ligge til grund, for en evt. mindre borgerinddragelse. Ud fra denne trappe, kan vi konkluderer, at der er gjort nogle tanker ifht. at dem, der kan tage mere ansvar for deres eget liv, også får større indflydelse. Dog skal vi være opmærksomme på, at dette er teori og vi skal observer, om vi kan se denne i praksis. Der kan være udfordringer i, hvis den pårørende er borgernes talerør. Den pårørende er som oftest forældre. Forældre har ofte et andet syn på deres børn end udefrakommende. I et interview med en leder på ÆHF, siger Leder: Hos forældre med børn med særlige behov handler det meget om at give slip. Og det er der, vi også skal gå ind og hjælpe, for det handler ikke om penge. Vi kan, på forskellige vis, hjælpe med at have fokus på, at den selvstændighed som de unge mennesker med særlige behov har krav på, at den skal vi nogen gange hjælpe med til at de får lov at have, samt hjælpe forældrene med at turde give slip (Se bilag nr. 5) Derfor kan det blive forældrenes behov frem for borgerens. Ligeledes kan der være en udfordring, at udforme en skriftlig handleplan, som giver mening for de som har en kognitiv funktionsnedsættelse, men stadig er i stand til at udtrykke sig. En leder fra ÆHF fortæller om hvordan man i ÆHF, på forsøgsbasis, har lavet en handleplan i billeder. Dette var for at tilgodese borgere, der ikke kunne læse. Dette ser vi, som pædagoger nogle gode muligheder i. Vi tænker at billeder på handleplaner, i flere henseender, ville kunne give borgeren bedre mulighed for at forstå handleplanens indhold. Mange mennesker med en kognitiv funktionsnedsættelse og/eller ringe forestillingsevne kan have behov for konkreter og visuelt støtte. Dette er en velkendt faktor inden for det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne. Borgerinddragelse er i vores tilgang til den rehabiliterende tankegang, ud fra Hvidbogs begreb, et vigtigt element til at få lavet en fælles målsætning. Der udover bruges borgerinddragelsen til at sørge for at rehabiliteringen bliver klientcentreret, motiverende og meningsfuldt for den enkelte borger. Dette har en stor betydning, da vi i vores forskellige fagprofessioner, arbejder med borgerinddragelse som en essentiel metode. Vores arbejde med borgerne bygger på målsætninger- med borgerens mål i centrum, både mono- og tværfagligt

10 Afgrænsning Vi har i de tre niveauer: Samfund, Institution og Individ, belyst flere problemstillinger, som kan have indflydelse på vores problemformulering. Vi har valgt en problemstilling, der hvor institution og individ mødes. Dette har vi valgt, da det er her vi har mulighed for at samle empiri i praksis, samt vi har en indgang hertil, grundet vores samarbejde med Virksom Dialog, ÆHF. Det er også, på dette område, vi har mulighed for at videregive viden til Virksom Dialog, ÆHF, omkring praksis. Vi har i vores indledning begrundet vores afgrænsning, valget af fokus på den første visitationssamtale, samt vores valg af borger. Vi har alle tre faggrupper fokus på borgeren og arbejdet med målsætninger, derfor er det interessant at arbejde tværprofessionelt med en problemformulering, som lyder således: Problemformulering Hvordan sikre man, med tværprofessionelt perspektiv, at det er borgerens egne mål der kommer frem på visitationsmødet, ud fra en rehabiliterende tilgang? Hvordan arbejder ÆHF med den rehabiliterende tankegang i visitationssamtalen? Hvilken betydning har det for borgerne og de pårørende, at visitationssamtalen, stemmer overens med ÆHF intention? Hvilke betingelser skal være opfyldt, for at man kan betegne det som borgerinddragelse? Ud fra hvilken begrundelse arbejder ÆHF med Rehabilitering og Borgerinddragelse? Fælles begrebsafklaring Vi har alle arbejdet ud fra disse begreber. I slutningen af vores projekt, går vi ud i monofaglige grupper. Her kan opstå yderligere begreber, men disse vil vi afklare i forbindelse med de inddrages. Dette er valgt ud fra at vi, rent tværfagligt, havde behov for nogle fælles begreber og forståelsesrammer. Dette for at få et fælles sprog, med fælles forståelser. 10

11 Tværfaglighed Vi har valgt, at afklare hvad vores bekendtgørelse indeholder, for at give en forståelse af professionerne, der har arbejdet i denne opgave. Dette for at give indblik i hvad kan vi hver især og hvad kan vi så fælles. Hvad kan vi hver især og hvad kan vi fælles For at kunne arbejde tværfagligt er det vigtigt at være bekendt med sin egen profession, samt vide hvad andre kan byde ind med. Man skaber dog en ny professionsidentitet i takt med det tværfaglige samarbejde tager form. Når professionerne samarbejder tværprofessionelt, er det for at kunne løse den fælles opgave bedst muligt med inddragelse af deres forskellige fagligheder, og målet er fremadrettet at bringe den nye viden og færdighed i spil i opgavevaretagelsen 15. Vi har udvalgt disse udpluk fra bekendtgørelsen fra vores respektive uddannelser, hvor de kompetencer vi hver især har inden for tværfagligt- og rehabiliterende samarbejde beskrives. Dette beskrives som følgende i bekendtgørelsen, om uddannelsen til professionsbachelor som: Pædagog 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog. Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne(...) 5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og 6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitetsog udviklingsarbejde 16. Ergoterapeut 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som ergoterapeut og til at indgå i et fagligt og tværprofessionelt samarbejde. Stk. 2. Den studerende skal kunne: (...) 3) indgå i samarbejde med borgeren, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund, 15 Højholdt, Andy, Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis, s

12 4) evaluere, dokumentere og udvikle ergoterapi, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge og følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde inden for sundhedssektoren 17. Fysioterapeut 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde(...). Den studerende skal kunne: 2) vurdere, begrunde og udvikle professionsudøvelsen ud fra et analytisk perspektiv, 3) indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund 18. Tværfaglige kompetencer De tværfaglige kompetencer er vores fælles faglige fundament for arbejdet med unge borgere med funktionsnedsættelser, der er tilknyttet ÆHF. Vi er med til at skabe relationer. Vi er samfundsformidler, omsorgspersoner som kan arbejde reflekterende, udfører og evaluerer pædagogisk, ergoterapeutisk og fysioterapeutisk begrundede aktiviteter. Vi kan arbejde tværprofessionelt, analysere, evaluere, dokumentere og udvikle. Interessen for et tværfagligt samarbejde kommer fra vores erfaringer med praksis, hvor vi som henholdsvis ergoterapeut, fysioterapeut og pædagog har fundet ud af vigtigheden af at kunne arbejde tværfagligt og have en fælles forståelse for hinandens kompetencer. Definition på flerfagligt samarbejde: to eller flere fag arbejder parallelt med fælles udfordring, men arbejder separat på alle niveauer. Definition på tværfagligt samarbejde: Professionelle udveksler viden og beslutninger, men disse implementeres med brug af forskellige fag, som ikke overlapper hinanden. Definition på tværprofessionelt samarbejde: Samarbejde, som overskrider den enkelte professionsforståelse, og fag, som arbejder sammen mod fælles mål uanset fag og profession Højholdt, Andy, Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis, s

13 Borgerinddragelse Borgerinddragelse forstås med udgangspunkt i hvidbogs beskrivelse af begrebet. Ud fra hvidbogs definition af borgerinddragelse forstås borgerinddragelse, som at borgeren skal inddrages, så fagfolk og borger kommunikerer ligeværdigt. Dette for at fagfolk kan få bedre forståelse for borger og de pårørendes situation, værdier og leveforhold. På denne måde kan fagfolk bedre fremme mulighederne for, at borgeren tager aktivt del i rehabiliteringsprocessen med det som har en værdi for borgeren. Borgeren er den eneste der har erfaringer omkring, hvordan givne udfordringer påvirker borgers liv. Borgeren er derfor centrum i rehabiliteringen. I hvidbog står der også beskrevet vigtigheden af de anerkendende sociale relationer, samt udformningen af eget liv. Disse faktorer er med til at øge borgers selvværd og giver borger ejerskab i processen. Inddragelsen af borger i rehabiliteringsprocessen er ligeledes en kvalitetssikring. Hvidbog tager udgangspunkt i empowermentsbegrebet. Arbejdsmetoderne til dette er b.la.: Ligeværdig samarbejdsform med gensidig respekt basis af borgerens egen oplevelse af sin situation. Borgeren betragtes som et unikt menneske og ekspert sit eget liv At borgeren har ansvar for sig selv og sin familie og tager del i alle beslutninger. Borgernes valg skal være omdrejningspunkter i rehabiliteringsprocessen. Valgene tages baggrund af information og støtte fra fagfolk, som stiller deres kompetencer til rådighed for borgeren. Borgeren skal således kende sine rettigheder, hvad systemet har at byde, og hvor grænserne går. A n n m v n m y, at han eller hun har ret til at bestemme, om et problem eksisterer, at definere problemet, at afgøre om der skal gøres noget ved problemet, vælge mellem forskellige former for indsatser 20 Hvidbog benævner også motivation og læring, som en del af opnå borgerinddragelse. Dette er vigtigt, da borgerens motivation for forandring er udgangspunkt for en rehabilitering. Motivationen fremmes kun ved at inddrage borgeren og give borgeren rådighed over sit eget rehabiliteringsforløb. Det er vigtigt at borgeren inddrages fra starten. Dette kan være en længere eller kortere proces, alt efter borgerens funktionsniveau. I borgerinddragelsen skal borgeren støttes i en konstruktiv læreproces, da borgeren skal finde sine egne ben i en ændret hverdag s

14 I borgerinddragelsen er det vigtigt, at der er dialog omkring borgerens deltagelse i rehabiliteringen. At der er klarhed omkring præmisserne for deltagelse, hvor stort omfang kan borgeren inddrages (ud fra borgerens funktionsniveau), er der andre måder at deltage på, sammen med hvem kan evt. man deltage, så det fremmer inddragelsen, osv. Dette er vigtigt, da borgeren ikke kan være aktivt deltagende uden at kunne vurderer, hvad borger selv deltager i. Borgers deltagelse kan vanskeliggøres af evt. krisetilstand og/eller en funktionsnedsættelse. Her er det yderst vigtigt at fagfolk og pårørende virker som støtte til borgerens inddragelse, samt er lydhør overfor de behov borger evt. kan udtrykke. Dette da fagfolk og/eller pårørende, i nogle tilfælde, bliver beslutningstager. Rehabilitering/Habilitering Rehabiliteringsbegrebet i ÆHF er defineret ud fra Hvidbog: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 21. Vi tager udgangspunkt i Hvidbogs definition, da det er den Odense kommune arbejder ud fra. Det er derfor de retningslinjer, vi vil undersøge om bliver opfyldt. Hvidbog er udgivet på baggrund af et samarbejde mellem en række eksperter og organisationer, hvor man har lavet en definition på et begreb eller problemstilling. Hvidbog bruges som kilde, definition og udgangspunkt til rehabilitering i Danmark, på alle niveauer i samfundet. I vores problemformulering rejser vi spørgsmål omkring borgerinddragelse i målsætningen. Da målsætningen i ÆHF er ud fra en rehabiliterende tilgang, vil vi se på om borgerne bliver bedst muligt inddraget ud fra rehabilitering s

15 Metode/Teori Videnskabsteori Vi har en subjektvidenskabelig tilgang, da vi arbejder med praksisforskning som metode. Dette har vi valgt, da vi er med i det tværfaglige bachelorprojekt MOVE, som samarbejder med Odense Kommune, Virksom Dialog. Vi vil dog i vores interview og i vores casestudie have en fænomenologisk tilgang, da vi er interesseret i at undersøge et fænomen, inden for et bestemt afgrænset område. Vi vil kun være interesseret i de udtalelser vores informanter kommer med og dette vil være en del af at kortlægge subjektets syn på visitationsmødet. I vores analyse vil vi have et hermeneutisk syn, da vi i vores fortolkning vil være åbne for flere mulige fortolkning af samme sag. Praksisforskning Praksisforskning er en tilgang, hvor man inddrager både professionelle og brugere. I praksisforskning betragtes teori og praksis som nært forbundne og hensigten, er både at forandre praksis og søge ny viden 22. Vi har anvendt praksisforskning, som metode til at se på praksis i ÆHF. Vi vil søge ny viden omkring de nye tiltag, der bliver iværksat i forbindelse med opstarten af virksom dialog. Kritisk psykologi Kritisk psykologi betegnes, som en subjektvidenskablig tilgang, der tager udgangspunkt i de enkelte menneskers perspektiv. De informanter, der tales om i kritisk psykologi, er i praksisforskning betegnes som medforskere. Formålet med at studere det subjektive er at medforskerene har forskellige perspektiver. De forskellige perspektiver dannes ud fra den enkeltes historie, der ud fra den enkeltes interesser, som igen er forbundet med de sammenhænge mennesket lever i. Menneskers forskellige perspektiver bidrager til de fælles vurderinger og beslutninger som ligger bag al social praksis 23. Det er derfor vigtigt, at afveje de forskellige perspektiver i forhold til hinanden, når man vil udvikle praksis. Vi vil tage udgangspunkt i informanterne som subjekter, med forskellige betingelser, betydninger og begrundelser. Og derudfra belyse vores problemformulering fra flere forskellige 22 Borg, Tove, Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, s Borg, Tove, Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, s

16 informanter med forskellige betingelser, betydninger og begrundelser. Informanterne er en leder fra ÆHF, en Konsulent fra ÆHF, en visitator fra ÆHF, samt en borger med nedsat funktionsevne, som skal have første visitationsmøde på ÆHF. Case studie Definitionen på hvad et casestudie er i vores projekt, er defineret således : Casestudiet er en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i sin naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der kan anvendes i en bevisførelse 24 Vi har i vores opgave anvendt casestudiet, da vi ønsker at belyse vores problemformulering, som case. Dette hænger godt sammen med vores forskningsmetode, som er praksisforskning. Dette begrunder vi med, at praksisforskning tager udgangspunkt i betingelser, betydninger og begrundelser. Det vil sige alle involverede i visitationssamtalen, og i rammerne omkring, har nogle betingelser, betydninger og begrundelser, der er relevante at belyse. Dette for at få et så realistisk billede på praksis, som muligt. Casestudier passer rigtig godt sammen med praksisforskning, da de begge arbejder ud fra hvordan og hvorfor spørgsmål. Disse åbne spørgsmål er gode, til at informanterne til at komme med eget virkelighedsbillede på spørgsmålene, samt er med til at danne dette casestudie. Kvalitativt forskningsinterview Det vi ønsker at afdække gennem vores empiri, er et glimt af den daglige livsverden for en leder i ÆHF, en konsulent fra ÆHF, en visitator fra ÆHF, samt en borger med nedsat funktionsevne. Denne form for forskning kaldes kvalitativ, og optages her via interview. Vi har valgt denne metode, da den er opbygget med henblik på, at indhente kvalitativ data af vores empiri. Kvalitativ forskning betyder, at man prøver at indhente viden, der er deskriptiv om et aspekt i informantens livsverden. Livsverdenen er noget, der møder informanten i dagligdagen. Det er deres oplevelse og synspunkter, der er vores empiri. I vores bearbejdelse af empirien tolker vi på de informationer, vi får under vores interview. Dette bliver til vores kvalitative produkt. Fortolkningen giver et billede af hvordan visitationssamtalen opleves og hvilken betydning det har for vores informanter. Kvalitativ forskning er personlig, den laves i ord og måles ikke i tal, som kvantitativ forskning. Et kvalitativt forskningsinterview skal forsøge at afdække på både faktuelt- og meningsplan. Dette er interviewerens opgave at fører informanten frem til at afdække dennes oplevelse. 24 Rainmain, Knud, Casestudiet i praksis, Academica, Århus, s

17 Selv om det er en samtale, skal man være sig bevidst at der altid vil være et skævt magtforhold, dette behøver ikke påvirke negativt. Der vil altid være magtforhold i en samtale, men man skal som interviewer være opmærksom på dette, for at kunne handle korrekt og retmæssigt 25. Grunden til at vi i vores studie, har valgt en kvalitativ studie form, er at der mangler generelt viden om, hvordan visitationssamtalen opleves af borgerne. Effekten af et kvalitativt studie er en større forståelse og viden, samt vi har valgt at komme hele vejen rundt om borgerene og deres oplevelse. Metodeafsnit I dette afsnit vil vi begrunde vores valg for vores metodiske fremgangsmåde. Vi har praksisforskning som metode. Denne arbejder vi ud fra igennem hele vores opgave, da hele vores opgave er bygget op omkring vores samarbejde med ÆHF. Vi belyser vores problemstilling ud fra borger, visitator, konsulent samt fra leders synspunkt. Dette gør vi gennem kvalitativt interview. Derefter anvender vi casestudie, som en metode til at analysere vores kvalitative interview. Vi har valgt, at se på visitationssamtalen med fokus på borgerinddragelse og ud fra den rehabiliterende tankegang, som vi beskriver i vores afsnit om fælles begreber. For at få besvaret vores spørgsmål, analyserer vi vores empiri, for at få svar på vores problemstilling. Vores interview af praksis vil blive belyst ud fra kritisk psykologi, som metode. Vi tager afsæt i bogen Interview Introduktion til et håndværk, der er en kvalitativ metode 26, som passer godt til vores praksis formål. Interview Vi har valgt at lave et semistruktureret interview med borger og/eller evt. pårørende, visitator, konsulent og leder. Kun udsnit af denne vil blive lagt som bilag. Dette da databearbejdningen er meget fyldestgørende og lang, derfor vil kun det der er brugt af citater, blive vedlagt som billede af databearbejdning, samt dokumentation for vores empiri. Der er udarbejdet interviewguide for leder, visitator og borger/pårørende(se bilag 10). Da interview af konsulent ved ÆHF pludselig opstod, som en mulighed, er der ikke udfærdiget interviewguide til denne informant. Vi har taget udgangspunkt i de samme spørgsmål som til visitator. Da konsulent og visitator funktion under et visitationsmøde har mange fælles træk. 26 Kvale, Steinar, InterView: introduktion til et håndværk, s

18 Vi har valgt disse informanter, for at komme hele vejen rundt om en visitation, samt de tanker og formål der ligger bag. Men også for at se på hvordan disse hensigter modtages og opfattes af borgeren. Det er selve oplevelsen vi er interesseret i og ikke hvilken problemstilling borgeren kommer med til mødet. Derved kan data gøres alment anvendeligt i afdelingen, da det ikke er afhængigt af den enkelte problemstilling, men mere på borgerens oplevelse i visitationssamtalen. Altså hvordan borgeren føler sig inkluderet, hørt, modtaget og behandlet. Hvordan Interviewet foretages af 2 studerende og lyd optages til transskription. En er interviewer og en anden er observatør. Ved det efterfølgende interview af borgeren, byttes der roller, så interviewer nu bliver observatør og omvendt. Dette har vi valgt, for at interviewer ikke skal være præget af visitationssamtalen. Observatøren laver noter med pen og papir undervejs, og har fokus på, hvordan informanterne agere under visitationssamtalen, samt under interview. Vi har udarbejdet interviewguide, for at få svar på lige nøjagtig de spørgsmål, som er relevante for vores problemformulering. Ligeledes bliver interviewguiden fremvist inden mødet, så informanter kan gøre indsigelser. Hvornår Vi har afsat uge , for at have en ramme for dataindsamling. Dette er for at vi tidsmæssigt, kan nå at bearbejde dataindsamlingen. Vi har sat en bred tidsramme, for at vores kontaktperson kan nå at arrangere de interviews vi ønsker. Observation Ligger i Interviewguiden (Bilag 10) Hvordan To af os observere visitationssamtalen - Vi har valgt at det kun skal være to, fordi vi ikke vil fylde for meget til samtalen. Det er ikke os, der er fokus på. Lydoptagelse - vi vælger at lydoptage første visitationssamtale, fordi vi gerne vil vide hvad der bliver snakket om til samtalen og tonelejet, da det ikke er muligt at nå at skrive og høre det hele. 18

19 Hvornår Vi har afsat uge , for at have en ramme for dataindsamling, så vi tidsmæssigt kan nå at bearbejde dataindsamlingen. Vi har sat tidsrammen bredt, for at vores kontaktperson kan nå, at arrangere vi kommer med til visitationssamtalen. Hvorfor Vi har valgt at begynde med at observere visitationssamtalen, fordi vi gerne vil have en forståelse for hvordan samtalen foregår. Vi vil gerne være med til visitationssamtalen, fordi vi vil se på hvordan borgerinddragelse bliver brugt til målsætningen i praksis, med baggrund i den rehabiliterende tankegang som Odense Kommune arbejder ud fra. Interview og Observations design ( se bilag 5 og 7) Interviewet optages af én gang. Vores mål er en beskrivelse af borgerens oplevelse af visitationssamtalen, med fokus på inddragelse i målsætningsprocessen. Vi bygger det op over indledende spørgsmål, fulgt af opfølgende spørgsmål. Spørgsmål kan uddybes ved at intervieweren laver en opfølgning på det borgeren lige har sagt: så du føler at, din oplevelse er at etc. Vi har tænkt, at det kan være en fordel, at starte med en opsummering af grunden til interviewet, inden hv`spørgsmålene. Det giver et klart billede af, hvad interviewet går ud på og det er en mindre aggressiv tilgang. I udarbejdelsen af vores transskription, kigger vi på meningen i interviewet og ikke på den sproglige stil. Det der ikke handler om interviewet skal ikke tages med. Hvis noget udelades, markeres det ved (...). Hvis der er noget der er utydeligt på båndet, så skriver vi det i parentes(..?min:) og sætter tidspunkt på. Dette gøres, fordi vi kun er interesseret i besvarelserne, da vi senere i vores databehandling vil opdele svarene i temaer, for at give et større overblik over besvarelserne. Dette bliver uddybet mere i vores databearbejdning. Vores observationsguide ligger i vores interviewguide. Da vores observationer kun skal være supplement til vores interview. 19

20 Informanter Vores informanter er, Leder, konsulent, visitator i virksom dialog, ÆHF, samt borger og pårørende. Vi vil gerne interviewe en af lederne, for at få ledelsens perspektiv. På den måde kan vi se, hvilke tanker der ligger til grund for visitationssamtalen, med fokus på borgerinddragelse, rehabilitering og målsætning. Vi er blevet opmærksomme på, at det vil være godt at tale med en konsulent, der kan give os nogle mere bredere svar, da konsulenten er bindeleddet mellem leder og visitator. Vi vil ligeledes interview en visitator, for at undersøge om de har samme forforståelse og intentioner, som leder og konsulent. Vi vil gerne interviewe to borgere med nedsat funktionsevne, og evt. borgerenes pårørende, fordi at vi gerne vil høre borgerens egen oplevelse af visitationssamtalen. Vi vil gerne se om det stemmer overens med ledelsens visioner. Pårørende inddrages kun, hvis de deltager i mødet. Vores udvælgelseskriterier er en borger med nedsat funktionsevne, der er reflekterende, som vi kan interviewe efterfølgende. Samt en borger der er ikke er så reflekterende. Dette har vi valgt, da vi vil se om disse to borgere får lige mulighed, for borgerinddragelse. Vores interview finder sted i Virksom dialogs lokaler, når vi snakker med ledelse, konsulent og visitator. Vi vil give borgeren og de pårørende valgmulighed for, om interviewet skal foregå i ÆHF eller hjemme ved dem privat, et par dage efter visitationsmødet. Vores begrundelse for dette er at give dem mulighed for, at bearbejde afgørelsen for visitationsmødet først. Samt at de kan være i deres vante omgivelser, hvis de føler at de har behov for dette. Metode til analyse af interview og observation Vores interviewspørgsmål er, som nævnt tidligere, bygget op omkring problemformuleringen. Tema valget er tværfaglighed, borgerinddragelse og rehabilitering i målsætningsprocessen. I vores analyse af data bruger vi kritisk psykologi, og analyser på informanternes mening, vi får derved en hermeneutisk i bearbejdelsen af data. Inden vi laver den egentlige analyse af vores data, skal den koges ned og tematiseres ud fra de ovennævnte hovedpunkter. Dette er for at skabe orden, overblik og koge data ned til det essentielle. Vi starter med at lave meningskodning og meningskondensering, hvor dette munder ud i et referat af data, som vi derefter fortolker på. 20

21 Analysen begyndte allerede, da vi lavede interviewguide og selve interviewet, da interaktion, forforståelse og hensigter vil smitte af og påvirke, når mennesker mødes. Vi har haft en hensigt og nogle spørgsmål, vi ønskede besvaret. Vi har søgt disse svar og allerede under interviewet gjort os tanker, samt dannet en mening om de svar vi har fået. Dvs. analysen er allerede i gang, men nu skal det systematiseres og synliggøres 27. Afgrænsning Vi har valgt udelukkende at bruge de data, der omhandler hensigten og oplevelsen af visitationssamtalen. Vi vil belyse og behandle data. Dette skal give os indsigt i og forståelse af borgerens perspektiv, samt give overblik over, hvor der er grobund for udvikling af visitationssamtalen. Dette bliver et helhedsorienteret databillede, som vi kan bearbejde i vores analyseafsnit, hvor vi vil inddrage forskellige indgangsvinkler. Etik Vi vil være bevidste som interviewer, at der er en skæv magtfordeling i forhold til en almindelig samtale. Intervieweren har et ønske om at få svar på bestemte spørgsmål og skal gøre sig bevidst på spørgemetode, både verbale og nonverbale signaler. Man kan dog aldrig undgå en vis prægning, så snart der er en interaktion mellem personer, men man skal som interviewer/ forsker være sig bevidst om disse og have dem med i sin tolkning. Det er udelukket intervieweren, der tolker på den viden de får. Uden måske at være bevidst om det, er det dog borgeren der har den største magt, da det er dem der sidder med svarene. Uden dem, er det kvalitative studie ikke muligt. Interviewer skal tilpasse sin spørgemåde og sprog til den der bliver interviewet 28. Vi har udarbejdet en samtykkeerklæring til informanterne, hvor vi informerer dem om projektets formål. Vi har undersøgt retningslinjerne vedr. samtykkeerklæring og vi skal ikke indberette det til nogen offentlige instanser. Men vi har fået den godkendt af vores vejleder fra UCL. 27 Kvale, Steinar, InterView: introduktion til et håndværk, kap Kvale, Steiner, InterView: introduktion til et håndværk, kap.2 og 7 21

22 Hvordan tværprofessionelt projekt Der er en sammenhæng mellem det tværfaglige arbejde i ÆHF og vores gruppes sammensætning af flere faggrupper, som giver en tværfaglig bearbejdning af en tværfaglig problemstilling. Vi vil arbejde Intraprofessionelt i vores tværprofessionelle samarbejde. Intraprofessionelt samarbejde er, når forskellige faggrupper samarbejder, men dog har uddannelse i det tværprofessionelle samarbejde 29. Dette gør sig gældende for os, da vi er forskellige professioner, men alle har det tværprofessionelle, som krav i vores bekendtgørelse. Hvordan vil vi opbygge opgaven Vi vil systematisk udrede, hvordan borger oplever visitationssamtalen og om Kommunens intention stemmer overens med det. Vi vil gøre dette ved hjælp af interviews, som skal danne grundlag for teorien. Dvs. Vi vil først indsamle informationer om borgerens, visitators og konsulentens oplevelse og til sidst Leders intention. Derefter vil vi belyse evt. problemstillinger i visitationssamtalen med velvalgt teori. I så fald der ikke er problemstillinger, vil vi undersøge, hvad der er medvirkende til det fungerer så godt. Dette vil vi sammenfatte i en konklusion. Vi vil anvende følgende teori: Teori Etik og magt For at mennesket får mulighed for myndiggørelse, er det nødvendigt at undersøge begreberne, autonomi og magt. Dannelsen hos det enkelte menneske, er med til at øge mestring i tilværelsen. Den tyske professor i sociologi, Jürgen Habermas, har beskrevet tre fundamentale livsressourcer, der er nødvendige for at mestre tilværelsen. De tre livsressourcer er: kulturel mening, solidaritet og personlig identitet, som er med til at danne menneskets selvbestemmelse, som er at kunne drøfte, dømme, vælge og handle. Autonomi betegnes som en medfødt evne, hvor mennesket selv kan være med til at udvikle indflydelse på eget liv. Dvs. at mennesket selv kan leve i harmoni med sine egne følelser og behov, som er med til at give en identitet og et selvværd. Her skal det selvfølgelig nævnes, at det ovenstående er underlagt den store afhængighed som mennesket har til andre mennesker, samfund, biologi og andre faktorer. 29 Låvas, Kirsten og Per, tværfagligt samarbejde- perspektiv og strategi, s

23 Kommer alle følelser i spil gennem ens opvækst er det med til at gøre mennesket myndig. Dvs. at mennesker der ikke har haft alle følelser i spil, har en begrænsning i deres myndiggørelse. Mennesker med nedsat funktionsevne kan ligeledes have en begrænsning i deres myndiggørelse, hvis hjernens funktioner er beskadiget. Ved en psykisk funktionsnedsættelse kan borgeren kognitivt være på et lavere intelligens niveau end deres egen alder. De kan have svært ved at forstå hvad der bliver sagt og/eller hvad der bliver besluttet. Dette kan have indflydelse på deres mulighed for at kunne træffe selvstændige valg. Nogle der har en fysisk funktionsnedsættelse som hæmmer deres tale, kan have svært ved at komme til udtrykke. Det kan påvirke deres mulighed for at kommunikere egne ønsker og behov 30. Mennesker med nedsat funktionsevne, har brug for støtte til mange af hverdagens gøremål, det er her, at vi som fagpersoner, møder den enkelte borger. Her er det vigtigt for den enkelte fagperson, at man er bevidst om ens magtposition i forhold til den borger man er sammen med. Her er det at de to helt grundlæggende værdier og etiske forestillinger kommer i spil, i de borgerlige og politiske menneskerettigheder. Værdierne ses som frihed og selvbestemmelse. Mens det politiske ses som aktiv deltagelse i samfundsanliggender, for at sikre alle mennesker får gode muligheder for frihed og medbestemmelse. Det er her de borgerlige rettigheder kommer i spil, som betegnes som at alle har ret til, at have et privatliv, en bolig (ejendom) og politiske rettigheder. Sidst nævnte omfatter ens retssikkerhed. I de professioner vi repræsenterer, arbejder vi med mennesker med nedsat funktionsevne og der står vi ofte i etiske dilemmaer. På den ene side skal vi hjælpe og støtte, på den anden side skal vi give frihed og deltagelse til den enkelte borger 31. Eks. i vores interview med konsulent, beskriver konsulenten et dilemma, hvor hun sidder til en visitationssamtale, hvor borgeren har ønske om at flytte i egen bolig. Men pårørende er bekymret og ønsker at borgeren kunne komme i et botilbud med støtte. Borgeren insisterer på at det skal være egen bolig fra starten. Her er det at konsulent kommer med et forslag om et konkret tilbud med bo støtte. Konsulent er opmærksom på, at det er borgeren der er bestemmende her. Men vælger at oplyse borgeren om, at borger kan henvende sig senere til virksom dialog, hvis borgeren fortryder sit valg om egen bolig. Konsulent fortalte i samme ombæring at det er meget sjældent, at hun står i tilsvarende dilemmaer. (se bilag nr.1) KRAP som metode til borgerinddragelse KRAP står for Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. KRAP er lavet ud fra mange års praksiserfaring. KRAP er udsprunget af de kognitive behandlingsformer og det ressourcefokuserede menneskesyn. Der udover er der hentet inspiration fra b.la. den systemiske teori, adfærdspsykologier, den positive psykologi og marte meo. Dette da KRAP tager det fra praksis der virker og gør det til en teori Jerlang, Esben, Myndiggørelse- i den professionelle praksis, s Zagal, Ruth, Mach, Nøhr, Kirsten, Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde, s d.7/ kl

24 Jeg vil nu beskrive det kognitive, den ressourcefokuserede og anerkendelsen iflg. KRAP Det kognitive 33 Har sine rødder i den kognitive revolution. Den kognitive revolution har været i gang i Danmark siden engang i 1990 erne. Ordet Kognition betyder tænkning/erkendelse. Det forstås på den måde, at man gennem samtale og ved at belyse den andens tanker, kan igangsætte tanker i det andet menneske og der igennem justere på dette menneskes tænkning. Når man arbejder kognitivt er det vigtigt at stole på sine tanker og følelser. Det bliver kompasset som sætter retningen. Man arbejder altid med udgangspunkt i den person, man arbejder med. Altså med udgangspunkt i deres måde at opleve, tænke, føle, handle og forstå verden på. Derefter har man sit eget perspektiv, som tager udgangspunkt i ens faglige viden og erfaringsgrundlag. Den ressourcefokuserede 34 Ressourcefokuseret pædagogik er essentiel i KRAP. Da det at tage udgangspunkt i det der virker, giver bedst mening. I KRAP tages der udgangspunkt i alle ressourcer og selv de knap så konstruktive ressourcer er dog en ressource. F.eks. et menneske som er impuls styret, kan fremstilles som værende støjende, svær at fastholde og en forstyrrende faktor. I den ressourcefokuserede pædagogik vil pædagogen fokusere anderledes. Her vil mennesket være f.eks. impulsiv, opfindsom og udadvendt. Der ud fra skal pædagogen forsøge at finde en god måde at udnytte disse ressourcer. På den måde opnår mennesket en følelse af at være rigtig, i stedet for forkert. I ressourcefokuseret pædagogik indenfor KRAP taler man også om snublemål, som en vej til målet. Kort sagt vil det sige, at sætte målsætningen så lavt, at man snubler over målstregen. Dette gøres for at mennesket opnår hurtig succes ved sit arbejde mod målet. Dette giver blod på tanden og fremmer motivationen. Dette, da de små mål viser mennesket, at der er en udvikling, selv i de lange træk som udviklingen fra punkt A-B kan være. 33 Metner, Lene, Storgård, Peter, KRAP- kognitiv, ressourcefokuseret og anerkende pædagogik, kap Metner, Lene, Storgård, Peter, KRAP- kognitiv, ressourcefokuseret og anerkende pædagogik, kap.3 24

25 Anerkendelsen 35 KRAP mener at man gennem anerkendelse altid kan forbedre et selvværd. Det er fundamentet for selvfølelse, socialkompetence, faglig- og forandringskompetence og livskvalitet. Anerkendelse må dog aldrig kun være knyttet til en præstation. Hvis dette er tilfældet vil selvfølelsen blive, at man kun duer, hvis man præsterer. I stedet skal anerkendelse bygges på det, man indeholder som menneske. Validering er en del af anerkendelsen, samt i det kognitive arbejde. Validering og anerkendelse er nært forbundne. Anerkendelse er det menneskelig grundlag og validering, er det vi tager afsæt i, når vi vil skabe en forandring. I Krap s forståelse er validering, at man tager udgangspunkt i det andet menneskes perspektiv. Man forsøger at anerkende og forstå det perspektiv mennesket har taget, ud fra de livsbetingelser mennesket har haft. Validering betyder dog ikke at man beskæftiger mennesket i, at deres perspektiv er det eneste rigtige. Tværprofessionelt samarbejde Ifølge Andy Højholt, skal der være tale om et erhverv, hvis man skal leve op til begrebet profession. Der skal her være tale om: En selvstændig uddannelse med basis i en videnskabelig institution. En organisering af professionens medlemmer og en faglig og etisk arbejdsfunktioner. De professionelles personlige identifikation med faget og ansvarlighed for almenuelt. De professionelles evne til at mestre og virke gennem deres respektive fag.(tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis 36. Der er delte holdninger i professions litteraturen, om hvorvidt mellemlang videregående uddannelser, som er lærer, ergoterapeuter, sygeplejesker, fysioterapeuter, pædagoger m.fl; lever op til at være at være en profession. Kritikken går på at de ikke opfattes som rigtige videnskabelige professioner. De professioner der måles med er advokater, læger, præster m.fl. Forskellen på disse professioner er, at professioner med en mellemlang videregående uddannelse, som varer ca. 4 år, er blevet informeret i forskning. Hvor læger m.fl. er universitetsuddannet, deres uddannelse er forskningsbaseret og varer op til 7 år. Da der er forskelle på den videnskabelige tilgang, kunne kritikere ønske at samarbejdet imellem bachelor professionerne skal være delt op. Så mellemlang videregående uddannelse bliver kaldt for 35 Metner, Lene, Storgård, Peter, KRAP- kognitiv, ressourcefokuseret og anerkende pædagogik, kap.2 36 Højholdt, Andy, Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis, s

26 semividenskabelige og videnskabelige uddannelser er primærvidenskabelige. På den måde mener man det tværprofessionelt samarbejde vil være mere intakt 37. Begrebet, tværprofessionelt samarbejde kommer op på et andet niveau end det professionelle samarbejde. Med begrebet forsøger at man at klarlægge, at man som professionel er socialiseret til at begå sig, virke og have forskellige ansvarsområder som er væsentlige i det tværprofessionelle samarbejde. Der er fokus på både faglighed og på de normer, vaner, værdier og holdninger. Som munder ud i det ansvar, den involverede professionelle har ift. At få et tværprofessionelt samarbejde til at fungere. I et tværprofessionelt samarbejde kommer den enkeltes faglighed og professionsidentitet i spil. Der skal være en fælles forståelse omkring gennemførelsen af opgaven, samt hver enkelt profession skal tage ansvar ift. Deres faglighed, for at komme i mål med opgaven. Her er det den enkelte professions deltager, der kommer med inddragelse af sine egne fagligheder og der ved skabes der fælles begreber, der arbejdes ud fra. I det tværprofessionelle samarbejde anvendes begrebet analytisk, der fanger, har blik for, at mere end fagligheden har betydning, når professionelle skal samarbejde.(s.56) De tre P er i det tværprofessionelle samarbejde Når man samarbejder med andre professioner, bruger man sin egen menneskelighed, som arbejdsredskab. Her er det en stor fordel for samarbejdet, at man har kontakt til sine egne reaktioner i forskellige situationer og relationer i det tværprofessionelle samarbejde. PPP - modellen deles op i private, personlige og det professionelle felt. Lad os starte med det private felt. Her er det de ting vi går med, som kan gøre en sårbar. F.eks. hvis man fortæller noget privat til en, som man ikke kan vil have bliver inddraget i sit professionelle liv. I det personlige felt, er det ens personlighed, der kommer til udtryk, altså hvordan man bære sin profession. Der er ikke to fra samme profession, der vil udfører det samme arbejde ens. Havde vi ikke personligheden, ville vi være kolde og ikke føle empati for nogen. Det er her der er forskel på, hvordan vi agerer i vores private liv og i det tværprofessionelle samarbejde. Det er vores menneskelige egenskaber vi bidrager med. Indlevelsesevne og kommunikationsevne er vigtigt at besidde i alle professioner. Det professionelle felt, er alt det man har tilegnet sig i sin respektive professionsuddannelse og alle ens erfaringer fra praksis, samt eget liv. Kommunikationsdelen rigtig vigtig at være bevidst om. Især ift. hvis man får uoverensstemmelser i samarbejdet. I et fælles arbejdsmiljø er det en fordel, at hver deltager er bevidst om at sætte grænser, når ens grænse er ved at blive overskredet eller er overskredet. 37 Højholdt, Andy, Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis, s

27 Her er det en fordel at arbejde ud fra PPP - modellen, og derigennem bliver man bevidst om at være sin egen grænsevogter. Dertil bliver hver deltager, i det tværprofessionelle samarbejde, også mere bevidst på ens egen og hinandens personligheder. PPP - modellen er en metode, der er rigtig god at tilegne sig, når man arbejder med mennesker, da det kan have betydning, hvis man oftest agere ud fra sit private felt. Her vil man ofte stå over for en række dilemmaer, der berører etik og magt. Det er også vigtigt, at tilegne sig PPP - modellen og andre tilsvarende metoder. Dette for at blive bevidstgjort ift. Det der sker i relationen, om det er i personalegruppen, ude ved borgeren, de pårørende og i det tværprofessionelle samarbejde 38. Leavitt s Organisationsanalyse model H.J Leavitt er amerikansk professor, der har forsket i organisation. Leavitt fremlagde sin organistionsanalysemodel i juni 1962, på en konference i Pittsburgh, USA. Der blev der belyst nye perspektiver i organisationsforskning. De efterfølgende år, udarbejder Leavitt et kapitel i James Marchs bog: Handbook og Organizations. Leavitts ønske var at samle forskellige teorier til en enkelt model, som var mere omfattende, end der tidligere var lavet af andre organisationsteoretikere. I 1960 erne var strukturændringer, teknologiændringer og menneskeændringer det primære fokus for daværende teoretiker. Men det var strukturændringer, der var et af de mest omtalte og nærmest synonym ved alt organisationsteori. Den gamle organisationsteori bygger op om industrisamfundet, Det er Leavitts organisationsanalyse model også bygget op om, men er tilpasset til vidensamfundet. Leavitt mente at strukturændringer havde konsekvenser for opgavevaretagelse og det stiller krav til aktørerne, teknologien og vice versa. Leavitt mente, at der er en sammenhæng mellem teknologi, struktur, mennesker og opgaver. Leavitts organisationsmodel findes stort set i alle bøger om organisationsteori og forandringsledelse. Nutidens organisationsforskere har siden tilføjet kulturbegrebet og andre begreber. Vi vil til vores oplæg anvende Leavitts organisationsmodel Popp, Marianne, Hansen, Michael Munch, Forstå og forebyg vold, s ( Organisationsanalyse-model/ )d

28 Bearbejdning af Data Meningskodning For at sikre vi får besvaret problemformuleringen, starter vi analysen med at lave meningskodning for henholdsvis: Tværfaglighed i visitationssamtalen Borgerinddragelse Den rehabiliterende tankegang Målsætning Dette sikrer endvidere at vi behandler al data ud fra samme model og skaber overblik, hvorefter vi kan begynde på meningskondenseringen af afsnittene 40. (interview s ) Meningskondenseringen Meningskondenseringen er med at sammenfatte længere afsnit. Det er med til at anonymisere og her begynder analysen af meningen, da den bliver omskrevet. Dermed er vi allerede i gang med at lave meningsfortolkning af temaerne. Meningsfortolkning i analyse Dvs. gå dybere i det sagte og hermed tolke på, hvad der er ment og hvordan vi som interviewer forstår det sagte. Det går altså fra strukturering af data over i fortolkning, og vi får en rekontekstualisering. Dette vælger vi at gøre ud fra en hermeneutisk tilgang 41. Hermeneutisk tilgang til analyse Den hermeneutiske tolkning tillader at komme med flere former for fortolkning. Denne frihed til forståelse og anvendelse er implementeret i tanken, i kvalitative forskning 42. Hvor der ikke måles et gennemsnit, men en holdning og mening, som måske kan munde ud i en diskurs for et emne, på et givet tidspunkt. Dette kunne optimalt ende med en generalisering. Men denne del kan vi kun gisne om pga. vores data- og tidsbegrænsning. Vores mål er at fortolke på hvorledes spørgsmålene i problemformuleringen bliver opfyldt og forholde os kritisk til dette. Vi analysere ud fra den direkte mening i teksten, og kan efterfølgende forholde os kritisk til hvorvidt disse opfyldes i praksis- ud fra vores observationer Kvale, Steinar, InterView: introduktion til et håndværk,, s Kvale, Steinar, InterView: introduktion til et håndværk, s Kvale, Steiner, InterView: introduktion til et håndværk, s Kvale, Steinar, InterView: introduktion til et håndværk, s

29 Kritik Vi har i vores bachelor periode ikke kunne få et interview af en borger, som har deltaget i det første visitationsmøde. Der har været vanskeligheder ved at få lov til at deltage til visitationsmødet, grundet at visitator var ny og ikke følte sig parat til vi deltog. Vi var med til to visitationssamtaler. Der var dog nogle misforståelser ift. vores deltagelse på det første møde, der gjorde, at borger ikke ønskede vi anvendte nogen former for viden, vi fik på mødet. Vi var deltagende til den anden samtale, men valgte, grundet situationen, ikke at spørge borger om et interview efterfølgende. Dette undlod vi fordi borger, aftenen før havde haft uro i hjemmet. Borger var tydeligt påvirket af hele situationen og havde en aftale om en tur i Bilka med sin kontaktpædagog efter mødet. Vi ville ikke kunne nå at bearbejde data, hvis vi skulle interviewe hende en anden dag, da samtalen lå sidst i vores forløb. Borger var dog meget reflekterende og sagde klart, da mødet var slut, at borger synes det var gået godt. Vi valgte heller ikke at lydoptage, da borger var nervøs i starten af mødet. Hun virkede overrasket over de mange tilstedeværende og vi valgte ikke at gøre visitationssamtalen svære for borger. Vi har ikke nået et interview med visitator, da vi brugte tiden på at forsøge at få interview med borger. Det blev dog fyldestgørende nok med konsulent og leder. Kritik af denne visitationssamtale kunne være, at borger og ÆHF var enige ift. handleplanen. Borger ønskede at komme på et bestemt støttecenter og det var det, ÆHF havde tænkt var passende til borger. Hvis der havde været en uenighed i mellem ÆHF s tanker om fremtiden og borgers, havde det måske givet et bedre billede af, hvor meget borger blev inddraget og hørt. Vi er ud fra ovenstående kommet frem til, at selve interview af borger måske ikke er nødvendig, for at kunne analyserer på borgernes oplevelse af, om de bliver inddraget i målsætningen. Vi vælger at arbejde ud fra socialministeriets kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og borgerinddragelse og sammenholde med vores empiri fra Leder og Konsulent fra ÆHF, samt den visitationssamtale vi observerede. Dette vil give et billede af, om betingelserne, som er opstillet i socialministeriets kortlægning, er opfyldt ift. om borgerens oplevelse af inddragelsen er positiv, ud fra de tanker og tiltag ÆHF gør sig ift. borgerinddragelse i rehabilitering. Vi har i vores bachelorprojekt arbejdet tværprofessionelt. Vi var fire i gruppen, hvilket nok var for mange, til et projekt af så kort varighed. Beslutningsprocesserne har været lange, vi havde meget forskellig skrivestil fra hver vores uddannelse og forskellige opfattelser af hvordan man har et tværprofessionelt samarbejde. Vi har dog lært meget i processen. 29

30 Analyse Konsulent, der er med til visitationssamtalen, fortæller under interviewet, at hun har et skema med, for at få et overblik over, hvad der borgerens egentlige ønsker og mål. Men det at blive inddraget som borger, kræver nogle borgerkompetencer for overhoved at kunne og turde udtrykke egne ønsker og mål. (se bilag 2) De kompetencer har Social Ministeriet kortlagt i deres veje til reelt medborgerskab-en kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse. De nævner bl.a. at borgeren skal være vant til en kultur, hvor de er blevet inddraget, samt være bevidst om deres rettigheder som borger. Der udover kræver det mod og selvværd, at komme med alternativer og kunne udtrykke sine ønsker og viden. Hvis man tager udgangspunkt i KRAP s forståelse af selvværd, så vil det sige at borger skal have et fundament, som er bygget op på anerkendelse. Der skal altså være en anerkendende dialog fra konsulent, visitator og andre evt. tilstedeværende. Det var det vi oplevede under vores observation. Leder af ÆHF fortæller i vores interview d , at der er mere fokus på at medarbejderne i ÆHF og i driften, skal være sparringspartner og ikke skal yde den store omsorg. Her fortæller Leder, at det er de frivillige, der skal varetage den sociale omsorgsrolle. Uanset hvor stor funktionsnedsættelsen er hos borgeren, skal der arbejdes ud fra en rehabiliterende tankegang. Der vil allerede på første visitationsmøde blive fortalt til borgeren, hvad ÆHF kan tilbyde af hjælp og medarbejderne skal være mere direkte i tonen, hvis borgers ønske ikke kan tilgodeses. Der skal informeres om, at det er borgeren og pårørende der skal være deltagende omkring den sociale samvær i borgerens liv. Visitator kan gå i dialog med borger om, hvor der er frivillig hjælp at hente til de sociale og mere personlige aspekter i borgers liv. Med andre ord, borgeren skal ikke have besøg af en konsulent, hvis det er for at hygge. Så kan en besøgsven være resultatet i stedet (Se bilag 6). Dette vil vi gerne, ud fra vores egen praksis erfaring, stille os kritiske i forhold til. Dette da vi ved at nogen mennesker med nedsat funktionsevne, kan have svært ved at være den opsøgende part. Der udover ligger en hel masse relations arbejde i udviklingsarbejdet, som faktisk bunder i den anerkendende dialog. Denne dialog er netop er vigtig ift. at give borger selvværd, så borger har større chance for at klare rehabiliteringsforløbet ude i driften. I KRAP taler man om relations kompetence og relation som vejen til at anerkende. Relation er vejen til anerkendelse, da det er i mødet mellem mennesker, at anerkendelsen finder sted. I driften er det især vigtigt med relations dannelsen. Da man jo ikke kan hjælpe, hvis der ikke er en relation og ikke skabe selvværd uden anerkendelse. og hvis der ingen selvværd er, så er der 30

31 ikke grobund for udvikling 44. Derfor er den sociale omsorg i form af relations arbejde bestemt en vigtig faktor ifht. rehabilitering. I KRAP bogen har de citeret Søren Kierkegaards berømte citat: A m n, n n y én ø m nn n m d, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er mm n æ un (S. Kierkegaard: Synspunktet for min forfatter - Virksomhed, SV3 18, s ) 45 Dette beskriver det så godt. Man er nød til at tage udgangspunkt i hvor mennesket er. Dette indebærer både at anerkende, danne en relation samt give mennesket troen på det lykkes. Så hvis vi sparer på relationen og de bløde værdier ift. Denne sårbare gruppe i vores samfund, så vinker vi også farvel til udviklingen. Lidt sat på spidsen, men det vil i hvert fald give ringere kår for det udviklingsarbejde vi udfører. Leder af ÆHF udtrykker et stort ønske om borgerinddragelse i hans interview med os d. 19/ Men han rejser også nogle udfordringer, som kan vanskeliggøre borgerinddragelsen. Han fortæller, hvordan borgerinddragelse kan blive vanskeliggjort af velmenende forældre. Borgerens forældre er, som oftest, dem der vil blive inddraget hvis borgeren, går fra børn og ungeforvaltningen, over i Ældre og handicapforvaltning og ikke selv er i stand til at udtrykke sine ønsker og meninger. Forældrene kan dog have en tendens til at udtrykke egne ønsker, med alle de bedste intentioner, på barnets vegne, som måske ikke stemmer overens med den nu voksne borgers intention og ønske. Leder taler om en evt. socialisering eller opdragelse af forældrene kunne afhjælpe denne situation(se bilag 3.) Dette oplevede vi også på et visitationsmøde, som vi har været ude og observere. På visitationsmødet var en borger, der selv havde et klart ønske om at komme til at bo i eget hjem. P.T. Boede borger ved sin far. Faderen var dog ikke interesseret i at borger skulle flytte. Dette havde tidligere gjort at borger var sprunget fra, når egen bolig blev en realitet. Ud fra Socialministeriets kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse er dette et problem, som gør sig gældende mere generelt 46. Her taler Socialministeriet om, at der er store forskelle i hvordan man arbejder med borgerinddragelse og derfor er der store forskelle i resultatet af arbejdet. Det har gjort Socialministeriet har lavet en kortlægning og kommet med bud på hvordan man arbejder med 44 Metner, Lene, Storgård, Peter, KRAP- kognitiv, ressourcefokuseret og anerkende pædagogik, kap Metner, Lene, Storgård, Peter, KRAP- kognitiv, ressourcefokuseret og anerkende pædagogik, kap. 2 s skab.pdf 31

32 borgerinddragelse, samt hvilke udfordringer der kan være. I kortlægningen skriver de om forældrene kan være en udfordring, samt de er med til præge borgers udvikling af evne til borgerinddragelse. Evnen til borgerinddragelse hænger sammen med borgerens autonomi 47, altså deres udvikling til at være selvstændige. Denne kan være beskadiget, hvis borger op gennem sit liv, har været vant til at forældre eller pædagoger der af bedste mening, har været beslutningstagere, uden at være opmærksomme på borgers egen interesser i den givne sag. Borger får en erfaring der hedder, at borger ikke selv er kompetent til at være beslutningstager eller at borgers egne interesser i sagen er forkerte. Det kunne være en løsning med en socialisering af forældrene ift. at de blev forberedt på borgers kommende voksenliv inden det 18. år. På den måde vil en selvstændiggørelse kunne ske gradvist i takt med udviklingen mod voksenlivet. Forældrene ville også have mulighed for at udvikle sig med deres børn, frem mod at de skal til at trække sig og lade den unge tage styringen. På den måde vil borgers betingelser for at opnå borgerinddragelse var forbedret. Man kan sige, at betingelserne for borgerinddragelse ikke kun ligger ved ÆHF, men også ved pårørende, samt borger selv. Men for at borger overhoved kan opfylde det at tage borgerindflydelse som ansvar, er borger nødt til at have en udviklet autonomi. Leder fra ÆHF udtrykker, at han håber borger er i centrum og at borger kommer endnu mere i centrum. Han siger, at måske skal formen på dialogen være anderledes til en gruppe af borger, der har brug for en anderledes form, for at kunne inddrage borger. Han fortæller om et forsøgsprojekt, hvor man har prøvet at lave handleplanen i billeder. Dette var for at imødekomme borger der ikke kunne læse. Dette synes vi er spændende idé og det vil helt sikkert kunne gøre at borger følte sig mere anerkendt, hørt og inddraget. På visitationsmødet oplevede vi, at borger var meget nervøs i starten. Hvilket selvfølgelig er naturligt inden et, i denne sag, enormt betydningsfuldt møde. Vi oplevede også, at borger i starten spurgte ind til hvad borger måtte sige og ikke sige på mødet. Dette tolker vi som værende, fordi borger var usikker på rammerne. Dette kunne måske også gøres mere tydeligt ved en mere forståelig dagsorden med en stram struktur, som blev sendt ud til borger inden mødet. (se bilag 7) I Social Ministeriets kortlægning skriver de således: Det kognitive funktionsniveau er med til påvirke borgerens evne til at udvikle borgerkompetence. Ligeledes kan kommunikative funktionsnedsættelser og manglende evne til at begribe sammenhænge i samspillet være med til, at borgeren ikke har normal udviklet borgerkompetence Jerlang, Esben, Myndiggørelse, i den professionelle praksis, kap skab.pdf s

33 Det er her vigtigt, at man får givet dem med nedsat kognitivt funktionsniveau mulighed for, at blive inddraget i størst mulig omfang. Dette vil med største sandsynlighed kræve flere pædagogiske støttesystemer i ÆHF s udsendte dagsordener, handleplaner og andre former for informationsmateriale. Til gengæld vil man ikke på visitationsmødet skulle gøre ekstra meget, for at skabe trygheden til at borger kan udtrykke ønsker, behov og drømme. Vi har i vores samarbejde oplevet, at der er store forskelle i, hvordan man tænker det tværprofessionelle ind i ÆHF og i visitationen. Dette vil vi uddybe nærmere under det i diskussionen og i vores mundtlige oplæg mundtlige oplæg. Diskussion Vi vil gerne diskutere forandringerne i ÆHF, ud fra den organisatoriske model til den mundtlige eksamen. Inden vil vi diskuterer nogle problemstillinger i ÆHF. Vi vil inddrage James March og Leavitt, som vores teoretiske fundament 49. Vi gjorde os mange observationer til møderne med leder, konsulent og visitatorer på ÆHF. Der er ved at ske en stor forandring i ÆHF, hvor medarbejderne skal til at arbejde tværfagligt sammen og der sker en omstrukturering, hvor medarbejder skal forflyttes til nye personalegrupper. Ledelse og alle medarbejder er lige nu skiftevis på kursus, for at opkvalificere egen kompetence til de nye arbejdsopgaver. Vi har oplevet en forskel på leders, konsulents og visitators syn på forandringerne i ÆHF, vi kommer nærmere ind på dette til vores mundtlige oplæg. I følge James March, kan ledelse have store intentioner med de beslutninger, der træffes under forandringer og har et ønske om at de skal være rationelle, dvs. at de handler optimalt, for at nå det ønskede mål. Men denne rationalitet af både menneskelige og organisatoriske forhold, kan være med til at begrænse det ønskede mål. Det er her at Leavitt siger, det er nødvendigt at have flere aspekter med i det teoretiske grundlag. Her kan man sige, at ledelsen skal tænke helt ned i detaljer vedr. overleveringen af forandringerne til medarbejderne. Er der ikke en helt klar kommunikation fra ledelsen, kan det give uklarhed ift. Arbejdsgangen og dette kan medfører til at mødet med borgeren bliver uden struktur og der skal bruges ekstra kræfter af borgeren med nedsat funktionsevne. Dette kan også forsage uklarhed ift. hvilken retningen forandringen er på vej i. På sigt kan det gøre, at der ikke bliver en ensrettet strategi i arbejdet, som kan medfører at medarbejderne arbejder ud fra hvad de synes er bedst, i stedet for en fælles strategi. March er også inde på, at store forandringer i industrielle organisationer oftest skal virke i praksis hurtigt, da der er økonomiske fordele ved at lave strukturændringer. Ifølge Leavitt er det bedre at forandringerne får lov til at lagre som erfaringer, at medarbejderne bliver trygge ved det, de synes er svært. Så vil de på længere sigt komme helt i mål med forandringerne. Altså den 49 March, James G; Fornuft og Forandring- Ledelse i en verden beriget med uklarhed, s

34 korte arbejdsgang, inden for organisatoriske struktur ændringer, vil på sigt blive dyrere end den mere langsommelige. Vi oplevede til den første visitationssamtale, at visitator og vores kontakt indenfor ÆHF var gået helt skævt af hinanden. Det er visitators ansvar, at invitere mange parter til visitationssamtalen. Vi kan se, at informationer vedr. visitationssamtalen skal kommunikeres ud til tre, fire led og med en travl hverdag, kan sådanne episoder ikke undgås. Vi oplevede at visitator havde glemt at informere om vores deltagelse, samtidig med troede visitator ikke at pårørende var deltagende i mødet. Dette fik visitator italesat, men pårørende gjorde da opmærksom på sig selv. Dette var en meget uheldig situation og viser, at der er rod i strukturen for et sådanne møde. Dette kan måske skyldes at visitatoren og hele visitationssamtalen også i gang med en strukturændring. Vi oplever også en Leder, som har mange visioner omkring en omstrukturering i ÆHF. Samtidig oplever vi at medarbejdernes forventninger og leders forventninger til omstruktureringen ikke stemmer overens. Vi oplever især dette indenfor det tværprofessionelle element. Samtidig er vi bevidste om at ÆHF er en stor organisation og det er nødvendigt med en klar og tydelig leder. Samt at Leder også er omfattet af nogle økonomiske vilkår, der gør at han er nød til at tænke i måder at spare på. Disse forslag, som har besparelse i sigte, vækker måske ikke så stor begejstring ved medarbejderne. Samtidig kan vi se at de tiltag, som der overvejs, kan have indflydelse på driften, hvor borger har sin hverdag. På den måde finder vi det aktuelt at diskuterer hvilken ledelses og forandringsstrategi, der er bedst for ÆHF ift. de udfordringer de står overfor. Her oplever vi at leder og medarbejdernes incitament for en omstrukturering er forskellig. Vi oplevet en forskel på leders, konsulents og visitators syn på forandringerne i ÆHF, vi kommer nærmere ind på dette til vores mundtlige oplæg. Konklusion Vi har konkluderet at ÆHF s omstrukturering indeholder mange aspekter ift. borgerinddragelsen. Vi har fundet ud af, at for man overhoved kan igangsætte en borgerinddragelse kræver det noget af borgeren. Det kræver at borgeren har borgerkompetencer. Man kan sige at det kræver meget af borger at blive inddraget, men vi vil dog sige det kræver endnu mere af ÆHF. Dette grundet at ÆHF må, for at opnå deres mål vedr. borgerinddragelse, være indstillet på at være kreative i deres udvikling af materiale til visitationssamtalen, for at kunne inddrage borger i størst muligt omfang. Hvis man skal se på dette, sat i forhold til det vi tidligere har skrevet om rehabilitering ud fra Hvidbogs definition (se borgerinddragelse i afsnittet om fælles begreber), så er det et spørgsmål om en fælleshed ift. målsætningen. Og for at man kan være fælles i denne målsætning kræver det af ÆHF, at de er sig meget bevidste, at hvis de vil opnå borgerinddragelse ift. rehabilitering, er det dem til at hente sig ind på borger og tilpasse deres tilgang. Derudover er borgerinddragelsen med til at sørge for, at rehabiliteringen bliver motiverende og meningsfyldt. Men for det bliver resultatet, kræver det overvejelser omkring borgerkompetence hos mennesker med nedsat funktionsevne. Det kan godt være man står 34

35 overfor en borger, der er i stand til at udtrykke sine ønsker og behov. Men er de i stand til at kende konsekvensen af de valg de træffer. Og forstår borger nu egentlig vigtigheden af mødet, hvad der skal foregå og hvorfor borger egentlig skal deltage. Vi kunne godt tænke os, at ÆHF i fremtiden måske ville komme til at eksperimentere mere med differenceret materiale til deres visitationssamtaler. De har forsøgt sig med handleplan lavet med billeder, men et forsøg er sjældent nok. Samtidig tænker vi, at måske socialrådgiveren skal have materiale, der er udarbejdet af pædagoger. Da vi er uddannet til netop at kommunikere på flere planer. Vi kender til arbejdet med borger ude fra driften og har erfaring i at arbejde med støttesystemer. I den sammenhæng tænker vi at det giver god mening at tænke tværprofessionelt ift. at sikre borgerens egne mål kommer til udtrykke. Hvordan kan man F.eks. udforme en mødeindkaldelse, som kan forstås af mennesket med en kognitiv funktionsnedsættelse. Vi har oplevet, som tidligere nævnt i diskussionen, at der er uoverensstemmelser mellem leder, konsulent og visitators tanker omkring omstruktureringen. Vi ved at leder er underlagt nogle økonomiske vilkår, men vi kan dog frygte, at hvis disse vilkår bliver bestemmende for den rehabiliterende tilgang, så kan det have konsekvenser for det der kommer til at ske ude i driften og den vej påvirke borger. Bl.a. kan vi være bange for, at man kommer til at lade borger sætte en for høj målsætning. Vi mener det er vigtigt, da unge mennesker med funktionsnedsættelser, kan være i høj risici for dette. De vil måske gerne ud og stå på egne ben, men kender ikke konsekvensen af at flytte i egen bolig. Dette kan gøre at borger, når vedkommende er flyttet, må sande at det ikke var lykken. Måske oven i købet få et knæk, som rykker borger tilbage i sin udvikling. Vi er bange for at den korte, billigere vej kommer til at være den dyreste i flere henseender. Vi kunne godt ønske os, at man for disse unge mennesker, ville sætte nogle snublemål. Det ville give dem succesoplevelser med i rygsækken og ruste dem bedre, til på sigt at kunne klare sig i egen bolig. Et andet forslag, som vi drøftede med Leder, kunne være at oprette konsulentstillinger til rådgivning om mål ift. på sigt at kunne klare sig i egen bolig. Denne indsats skulle sættes i gang når den unge fyldte 15 år. Konsulentens rolle ville være at rådgive forældrene i, at få lært den unge færdigheder, som tøjvask, økonomistyring, hygiejne og andre relevante færdigheder. Dette ville ruste den unge bedre til et liv i egen bolig. En anden faktor der bekymre os, er snakken omkring frivillighed. Vi kan her konkludere, ud fra KRAP, at relations arbejdet altså er grundlæggende for udviklingsarbejdet. Og hvis man tager relations arbejdet væk, da man mener at pædagogiske samtaler blot er snik snak, så sker der altså noget ift. vores relations arbejde. Og derved også med det stykke udviklingsarbejde, vi bestemt skal udfører som pædagoger. 35

36 Opsamling Alt i alt må konklusionen lyde, at vi er stærkt tilhængere af mere tværfaglighed i visitationen og også i omstruktureringsprocessen. Vi mener at der skal tænkes kreativt ift. at opnå borgeren får egne mål udtrykt og med i sin handleplan. Ud fra den rehabiliterende tilgang ser vi, at ovenstående er af allerstørste vigtighed, hvis borgeren skal opnå den motivation, som beskrives i hvidbog. Vi er bekymrede for, at den billige korte vej vil blive den dyreste og at borgeren bliver taberen. 36

37 Litteraturliste Bøger: Borg, Tove, Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, 2 udgave, Munksgaard Danmark, Kbh, 2007 Hjortbak, B.R; Udfordringer til rehabilitering i Danmark, 1. Udgave, Rehabiliteringsforum Danmark, Århus. kapitel 9 Højholdt, Andy, Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis, 1. Udgave, Forfatteren og Hans Reitzels Forlag, Kbh, 2013 Jerlang, Esben, Myndiggørelse, i den professionelle praksis, 1. Udgave, Hans Reitzels forlag, Kbh, 2011, kap. 2 Kvale, Steiner, InterView: introduktion til et håndværk, 2. Udgave, Hans Reitzels Forlag, Kbh, 2009 kap.11 Låvas, Kirsten og Per, tværfagligt samarbejde- perspektiv og strategi, 2 udgave, Klim, 2006 March, James G. Fornuft og Forandring- Ledelse i en verden beriget med uklarhed, 2. Udgave, Forlaget Samfundslitteratur, 2008 Metner, Lene, Storgård, Peter, KRAP- kognitiv, ressourcefokuseret og anerkende pædagogik, 1. Udgave, Dafolo Forlag og Forfatterne, Frederikshavn, 2008, kap.1, 2,3 Popp, Marianne, Hansen, Michael Munch, Forstå og forebyg vold, 1. Udg. 2005, Munksgaard Danmark, kap. 20, s Rainmain, Knud, Casestudiet i praksis, Academica, Århus, s. 10 Zagal, Ruth, Mach, Nøhr, Kirsten, Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde, s

38 Web: 12/ kl stitutionelt_monarki/hvidbog kl / kl Organisationsanalyse-model/ d.13/ kl n/om%20forvaltningen/vision%20og%20strategi/rehabilitering/rehab%20og%20saerlig%20indsa ts/rehab/definition 14/ kl / kl d.7/ kl (lokaliseret ). d.14/ d.14/ d.14/ ab.pdf 7/ kl d.7/ kl %20Publikationer_i_pdf/2011/Kommunal%20rehab/rehab.ashx d. 6/ kl

39 d. 6/ kl Bilag 1 Meningskodning og meningskondensering med konsulent ÆHF D. 21/ k: ja..altså det der er lige præcis det, det er ved den måde visitationsmødet foregår på. Det er egentligt at, i virkeligheden synes jeg mere, det lige så meget en udredning, fordi vi kalder det et visitationsmøde og dybest set kommer der jo så en afgørelse efterfølgende..altså, hvor man siger borgeren får et referat, for det forstår de, altså det der med at kalde det afgørelse.. jeg siger de får et referat for mødet og jeg vil sige, det er meget sjældent jeg går fra et møde, hvor jeg ikke fortæller dem, hvad der kommer ud af det her møde, så de ved de får den her hjemmevejlederstøtte og det jo noget jeg fornemmer og vi afstemmer lynhurtigt undervejs. Der har lige været et møde for nylig, hvor jeg faktisk var i tvivl, hvor jeg sidder på det her møde, hvor borgeren har den sociale del, hvor der er rigtig store vanskeligheder rent socialt og han er lidt ude i et misbrug osv. og der er noget kriminalitet. så det er mere den psykiatriske eller psykiske del, skal der mere, hjælp til, er der udfordringer til i forhold til det praktiske og der var jeg faktisk i tvivl om hjemmevejlederstøtte som han ønsker sig, var nok, om det nok i forhold til hans kriminelle løbebane, hvor han sådan er på vej ud i, hvor jeg kigger hen på en der hedder XXX, som er med som bostedsleder i noget der hedder ungefællesskabet, som vi har, som er et mere intensivt rehabiliterings indsats, hvor borgeren i et år bor ude i et bofællesskab sammen med 6 andre unge og er i bo- træning, og det var jeg meget i tvivl om og der kigger jeg direkte over på XXX og Meningskodning: målsætning praksis historie Meningskondensering: Synliggøre mål og muligheder for borgeren (og de pårørende) Men borger skal selv være med til at vælge, man kan blot synliggøre og motiverer mulighederne for støtte og netværk. 39

40 siger, det jeg kan hører er, at du kan det og det selv, altså prøver at opsumerer lidt, og alligevel er jeg lidt i tvivl om det vil være godt, altså vi får simpelthen snakken, mens mor også sidder der, borgeren sidder der og xxx sidder der..så det er jo en udredning hvor vi faktisk også bare nogle gange, det synes jeg vi er blevet bedre til, nu kigger jeg over på jer også, og prøver at rejse en tvivl hvis der er nogle behov vi kan se der er et behov, hvor vi faktisk kan blive i tvivl om der skal mere eller mindre til i forhold til at vi skal kunne understøtte dig i en positiv udvikling. Så det jo lidt, det der med borgeren har jo et ønske og det skal vi jo følge.. og moderen havde, og det var faktisk ret interessant det møde. Det skulle i virkeligheden have været med til, for det, der var interessant var, at borgeren ønskede hjemme vejledning og han ville bare flytte hjemme fra og det skal bare være nu, han var i øvrigt lidt træt af sin mor, hun var en rigtig god mor, gjorde det bedste hun kunne, men han ville bare flytte hjemmefra og ud til sine venner,hvor han kunne ryge noget mere hash.. det var hans motivation og hun ville gerne have han flyttede ind i det her ungefællesskab, fordi så kunne han være lidt mere, så var der lidt mere trygge rammer og mere personale i forhold til at kunne støtte ham, hun var rigtig rigtig bange for, hvad der ville ske, når han flytter i egen bolig.. og det er det, der er med, vi har en mors ønsker og det får vi faktisk i tale sat, mens borgeren sidder der,jeg kan faktisk hører din mor hun er rigtigt bekymret for dig og så bryder hun jo helt sammen moderen, for så er det hun også bliver hørt, for i virkeligheden er det reelt at hun bare er rigtigt bekymret og det er der jo også en grund til, men borgeren han vil bare noget andet. Og han er 18 år.. så jeg gjorde faktisk det at jeg sagde, som det ser ud nu, så kan vi vælge at skrive dig op på venteliste til det der hedder hjemmevejleder støtte og det kan du få bevilliget, når du har fundet en lejlighed og så kan vi også snakke om, at dig og din mor kan vende tilbage, hvis I har lyst til at blive skrevet op til det der hedder ungefællesskabet, fordi jeg synes han lå så meget på vippen, han ville i øvrigt have 40

41 rigtigt gavn af et år i ungefællesskabet, men der er først plads til sommer, så i virkeligheden ville man jo, skulle lave en anden form for midlertidig støtte uanset. Men vi skal jo heller ikke overkompenserer, det jo hele tiden balancen, men her tror jeg faren kunne være, hvis han får hjemmevejlederstøtte, så vil han uanset hvad på et tidspunkt have behov for noget mere, det vil de spotte. Men jeg synes det er noget med, også at forfølge det han vil og det er det vi tog udgangspunkt i, som det første og så luftede vi bare, at der kunne være nogle andre muligheder hvis han falder helt ned på gulvet. 41

42 Bilag 2 Meningskodning og meningskondensering med konsulent ÆHF D. 21/ K: Ung eller det hedder nabofællesskab for unge med aspergers- det er faktisk netop en gren af det autismespektra, hvor man kan se, om de klarer sig selv i egen bolig og får tilbudt hjemmevejlederstøtte osv. Det er også hele den dialog, vi skal have med de pårørende, der ikke er i et autisme tilbud. Her har det automatisk været, at man kom videre i et autismetilbud i voksen regi, men det kan sagtens være at borgeren kan klare sig.. J/N?: de bliver tit meget blandet på resurser, de egentligt har og det er også det vi kan forstå på Vivi, er det, der er i gang nu. Du skal have så meget autonomi og selvstændighed som muligt i din daglige livsførelse. K:og det er jo det, når I nu snakker rehabilitering. Det er jo det, der er i fokus, hvor kan du selv sætte ind. Jeg bruger den her( den kan I få med), det er en jeg selv har udviklet, jeg har siddet med visitation i et par år nu og det er jo egentligt bare sådan et hjælpe skema til mig selv. Med den sidder jeg og skriver, mens borgeren sidder ved siden af. Borgeren kan se, at det ikke er noget hemmeligt i den, det er bare det, der er med til at få ( for.? Min: 1,37)konkrete oplysninger om borgeren. Men så har jeg faktisk blikket for, hvad er det her for nogle støtte behov vi taler om og hvad er det for nogle resurser, og så ikke mindst, har jeg Meningskodning: Borgerinddragelse Og rehabilitering Målsætning og borger inddragelse Meningskondensering: Vi skal i dialog med borger og pårørende. der er noget der hedder nabofællesskab og det kan give sociale relationer og en selvstændighed hod borger I visitationssamtalen: Inddragelse på den måde at afklare og synliggøre, hvad kan du selv, hvad er dine støtte behov og hvilke resurser er der i dit liv. Bruger et skema til at komme hele vejen rundt om borgeren. Borgeren kan få skemaet med efter mødet. Få spurgt ind til hvad vil du (borgeren) eks. Flere venner. Synliggøre, hvad der skal til, for at det kan opfyldes og derved er der en målsætning i gang 42

43 lavet de her to kasser, som er de to vigtigste og det er, at det jeg hører nogle gange, kan jeg spørge borgeren direkte, altså det kan jeg jo starte med,hvis det en ung, altså hvad er det du ønsker dig, hvad er dit mål: ja men det er at komme til at bo alene, at flytte hjemme fra og klarer mig selv. Eller det er at få flere venner, det ku også være de får helt frit for hvad de ku tænke sig. Og så spørg jeg sådan lidt dybere ind til hvordan skal det opfyldes hvad skal der ske for at (..? min:2.04) og så kommer vi så nærmere. Så det har jeg meget i fokus, hvad der er deres overordnet mål først, hvordan deres motivation den er. Og så har jeg sådan en lille opmærksomhed herned også på hvad der er vigtigt og det er også hvis der nogle helt særlige ønsker eller nogle sådan også noget sårbarhed vi skal være opmærksomme på, eller det kan også være, hvis det er nogle meget akut vi skal handle her og nu. Det er sådan en jeg bruger, men det er netop også for at huske mig selv på at komme hele vejen rundt, i forhold til de her ting med målet og hvad der er af resurser og ikke mindst og de forskellige støtte behov borgeren måtte have. 43

44 Bilag 3 Meningskodensering og meningskodning Interview Leder d. 19/ N: Hvilken rolle har borgeren i visitationssamtalen? (L spørger om vi har snakket med borger og om vi kommer til det) L: (18.12)Jeg håber borgeren til enhver tid bliver hørt og jeg ved at nogle borger er selvfølgelig meget svære at høre. Altså vi har borgere der simpelthen ikke har et sprog, så kan det jo være vanskeligt, at inddrage borger. Så har vi hele den udfordring, der hedder at vi på den ene side godt vil have pårørende inddragelse, forældre eksempelvis, vi vil også gerne styrke det civilenetværk omkring vores borger. Men samtidigt så har vi også en udfordring i nogen gange at pårørende kan fylde mere end godt i virkeligeden er, altså man i godhed kommer til at tale over hovedet på sit barn. N: At det bliver pårørendes behov mere end måske borgerens. L: Ja altså og det er en skide svær balance, altså hvis man har børn, så ved man at man vil gøre hvad som helst for sine børn. Også kan man sige at i det her tilfælde, så vil man måske gøre endnu mere. Hvis man ha fået et barn, der ikke kan klare sig selv, så bliver det bare forstærket, den forældrefølelse. Det tror jeg hvert fald den gør. Men altså jeg håber meget at alle vores medarbejder har meget øje, at det altså er borgeren,der har en sag her, som 44

45 udgangspunkt og der ligger også sådan en opdragelse eller socialisering af pårørende, fordi når de kommer fra børne- unge, så går de altså hen over natten til at blive voksne. altså bliver deres barn myndigt, også selvom deres barn kun har en måske.. ligger på et sted som et 3 4 årige barn, så bliver det ikke umyndiggjort som udgangspunktet. Og vi har altså et andet fokus her og det skal man selvfølgelig som forældre vende sig til. Bilag 4 Meningsfodensering og meningskodning af Interview med Leder 19/ N: At man tør tage magten på sig? L: Ja, man har noget magt og sådan er det jo og det skal man selvfølgelig forvalte ansvarligt og det tror jeg også alle gør og der hvor man ikke gør, det så må man lave om på det. Men man skal være bevidst om at man sidder med en magt, altså hvis der er noget man ikke kan give borgeren. Man ved de ikke får, så er der ingen grund til at sidde og bruge halvanden time på at sidde og snakke om alt mulig andet. Få sagt inden for de første 30 sekunder det her kan vi ikke gi men hvad kan vi så finde ud af sammen. Men Jeg håber borgeren er meget i centrum og borgeren skal hvert fald endnu mere i centrum fremadrettet og så selvfølgelig med alle de udfordringer, altså nogle af vores borgere er ude af stand til at indgå i dialogen og en anden gruppe skal i dialogen anderledes(23.10) Vi har kørt nogle forsøgsprojekter på et tidspunkt, hvor man arbejdede på at lave handleplaner med billeder, fordi borgerne ikke kan læse. Jamen så må man sige, hvad fanden kan vi så gøre for at borgeren kan have en dialog om og det kan f.eks. være billeder på hvad ens mål. Det er jo så vores tilbud, vores forskellige pædagogiske tilbud, et af de steder hvor man har arbejdet med det sammen med nogle af vores medarbejder. Det er en måde at sige hvad kan vi så gøre, når borgeren ikke kan læse, hvad så. 45

46 Bilag nr.5 Transkriberet interview af Leder d. 19/ N: Men der er jo også noget i det der med at borgerne selv sætter målene men at i også har nogle rammer der kan være lidt komplekst i forhold til, fordi en borger jo godt kan have et brændende ønske om at komme på lige nøjagtig den institution eller. L: ja og det er ikke altid de kan det, på nogle områder har man det der hedder kvalitetsstandarder og det vil altid være politisk godkendt og vi har det på nogle områder men ikke på alle, man skal ikke have det, men det er sådan noget der skal være med til at ramme sætte serviceniveauet her i den her forretning. Det er ikke tid til at lave kvalitetsstandarder på dette område fordi vi bevæger os ud i hvor vi i højere grad tager udgangspunkt i borgerens mål og vi hellere vil løse nogle ting også i dialog det kunne være et argument et andet argument kunne være at sige det er endnu mere vigtigt i dag at have kvalitetsstandarder for selvfølgelig er der en overligger. Hvis en borger kommer ind og siger det bedste for mig vil være at komme til Mallorca hver 14. dag, fint det kan godt være borgeren har en ret i det men det kan ikke blive for vores penge, for nu at give et lidt fjollet eksempel. Men der vil vi helt klart i fremtiden blive udfordret på hvor langt kan vi køre med på hvad der er borgerens meningsgivende mål, borgerens ønske. Og der vil vi støde ind i nogle gange at sige det kan vi simpelt hen ikke fordi det er der ikke ressourcer til eller det findes ikke, vi bevæger os væk fra det med at have hylder med tilbud, det er sådan en mere traditionel måde at tænke på, altså hvis du fejler det her så har du de og de muligheder, det går vi stille og roligt væk fra sådan så det bliver mere individuelt tilgang. Men selvfølgelig vil der være nogle både økonomiske men ikke mindst faglige begrænsninger, vi har borger der tænker at det bedste for dem var at komme på en institution og der har vi nogen gange måtte sige at det kommer du ikke fordi du ikke er målgruppen, og det handler ikke om økonomi det handler om en faglighed hvor man siger det er ikke det der skal til. (snak om at dr er borger der har en anden opfattelse af hvad de har brug for end fagpersonalet) og der vil man nogen gange skulle tage nogle sværdslag? Nogle sager og så blive klogere, vi er jo ikke bare de klogeste, vi er på vej derhen hvor vi siger at borgeren måske i virkeligheden er den klogeste.. (løs snak om borgernes ønsker) L: Man skal ikke mange år tilbage der var det ikke tilladeligt at folk som os sad og talte økonomi med borgerne, bare inden for de sidst par år der er det ligesom blevet helt legalt fordi enhver der følger med i den offentlige debat og så videre ved at nu er det altså sådan at man siger at kommunerne har ikke så mange penge, det har vi heller ikke, det er jo ikke vor herre der har sagt at vi ikke har det, det er nogle prioteringer i samfundet der gør at man 46

47 siger at sådan skal det være, så jeg siger til mine medarbejder at de godt må sige at det her handler også om ressourcer og om at vi skal sikre at alle der har behov for hjælp også om 5 og 10 år vi har det samlede ansvar, den enkelte borger har ansvaret for sig selv og pårørende har i princippet ansvaret for sit eget barn, man må godt appellere til deres solidaritet forståelse, når vi skal sikre det brede, der må man godt i talesætte at det her også handler om ressourcer, det er selvfølgelig ikke det første man behøver at gøre, for tit handler det ikke om ressourcer, de forældre du nævner som gerne vil have et botilbud når deres unge menneske bliver 18, der handler det jo også om de helt almindelige forældre følelser man kan have også når man har børn Hos forældre med børn med særlige behov handler det meget om at give slip. Og det er der, vi også skal gå ind og hjælpe, for det handler ikke om penge. Vi kan, på forskellige vis, hjælpe med at have fokus på, at den selvstændighed som de unge mennesker med særlige behov har krav på, at den skal vi nogen gange hjælpe med til at de får lov at have, samt hjælpe forældrene med at turde give slip 47

48 Bilag nr. 6 Meningskodensering og meningskodning interview af leder d. 19/ N: Hvordan mener du at borgeren får et medansvar for sit forløb? L: Det mener jeg er meget vigtigt hele den her, hvis man kan sige transformation, som vi faktisk kalder det som vores forvaltning er i gang med, det er jo ikke bare i vores forvaltning der er i gang med det, der er jo ved at ske en omlægning af velfærdsstaten, hvor man måske har bygget en velfærdsstat op, der langt stykke hen ad vejen, måske på nogle punkter også er kommet til at tage ansvar lidt ud af os alle sammen. Der vil altid være nogen henne på kommunen, der kan hjælpe, nu siger jeg det meget karikeret, men det vi er på vej hen imod, altså borgeren skal på banen i eget liv og der vil være ydelser der ikke længere kan gives af kommunen, ikke at vi ikke anerkender relationer, hjemmeplejen og de personlige relationer mellem den man hjælper med rengøringen osv. Men det er bare ikke noget som skal gives af vores ydelser, altså relationerne, der skal gives noget praktisk hjælp og så kan man sige relationsarbejde, som også er vigtigt for det menneskelige, det sociale det anerkender vi fuldt ud, men der må frivillige så ind på banen, det handler også om at der ikke er så mange ressucer, end man har haft på nogen punkter og hvordan man giver det, er ved at tage borgeren 110 % alvorligt til enhver tid, men også samtidigt allerede på det første møde, vi siger at der er ting vi ikke kan, vi vil gerne forsøge at hjælpe med at vi kan løse det, men det er dig selv kære borger der skal på banen her. Så jeg tror ansvaret kommer Borgerinddragelse I rehabilitering Der er en ændring i service samfundet man skal tage mere ansvar for sin egen rehabilitering. Man er medansvarlig for at få sine mål opfyldt. Der vil stadig være hjælp men borgeren eller pårørende skal være aktive med spillere i rehabiliteringen. 48

49 som en del af den her rehabiliterings transformation også, og så vil jeg slå et slag for at mine medarbejder også er mere direkte i kommunikationen og får lagt ansvaret over både til borger og pårørende, uden at frasige sig at ville hjælpe, men ved at sige det er dit liv, hvad vil du med det, men det ligger implicit i den her proces at borgeren skal gøres mere ansvarlig igen end man måske de sidste år har været vant til. Hvis man siger at den velfærdsstat vi har i dag, den er for alvor udbygget for 30, 40, 50 år siden længere tid, er det jo ikke siden, hvis man går 100 år tilbage, så havde man jo en hel anderledes indstilling til hvad man kunne få hjælp til og det er ikke fordi jeg siger vi skal tilbage til det, slet ikke, men det personlige ansvar for eget liv det skal der mere fokus på og det har vi mere fokus på. (27.39) 49

50 Bilag 7. Data bearbejdning af observation d.5. dec Konsulent: Spørger ind til ønsker Klarlægger behov for støtte Opsummerer borgerens behov for støtte undervejs Informerer om kommunens forskellige støttetilbud Institutionsleder: Spørger ind til borgerens ressourcer i hendes nuværende hjem ved faderen Klarlægger behov for støtte Opsummerer borgerens behov for støtte undervejs Informerer om kommunens forskellige støttetilbud Spørger ind til borgerens netværk og fritidsinteresser Borgeren: Usikker ved situationen til at starte med, spørger meget om vedkommendes svar er ok, om vedkommende kan sige det vedkommende siger. Bliver mere sikker som samtalen skrider frem. Knap så spørgende. Fortæller meget om netværk, ønske af støttecenter, tanker om fremtiden, konflikter i hjemmet, samt hvad vedkommende kan og ikke kan. Borgeren får lov til at tale længe om det vedkommende vil tale om, uden så meget styring fra de andre deltager i mødet. Visitator: Meningskodning: Konsulent: borgerinddragelse Og Målsætning Institutionsleder: Borgerinddragelse, Tværfaglighed Borgeren: Målsætning Rehabiliteringsproces Visitator: Målsætning Rehabilitering ud fra borgerinddragelse Meningskondensering: Borgeren er i fokus, får plads og mulighed for at udtrykke sig. Alle parter kommer i spil, der er fokus på hverdagen og livssituationen for borgeren. Afklaring af støtte tilbud og resurser. 50

51 Passiv Spørger til familie forhold Læser handleplan op Kontaktperson fra borgerens værksted: Støtter op om svar Giver uddybende informationer Alle er enige i indhold af handleplan Borgeren går og siger: Tak for i dag, det var hyggeligt 51

52 Bilag nr. 8 Samtykkeerklæring: Informeret samtykke til deltagelse i tværfagligt bachelorprojekt ved pædagog-, ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelsen i Odense, i samarbejde med Odense kommune. Erklæring fra borgeren: Jeg erklærer hermed, at der er modtaget skriftlig og mundtlig information, samt at jeg har den nødvendige viden om formål og metode til at sige ja til at deltage. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage. Der er til enhver tid mulighed for at trække samtykket tilbage, uden at det har konsekvens, for det videre forløb i Ældre og handicap forvaltningen. Derudover kan jeg til enhver tid bede om at få indsamlet data destrueret. Jeg vil fremstå anonym og alle data opbevares fortroligt. Jeg giver samtykke til at samtalen må lydoptages på diktafon. Lydoptagelsen bliver udelukket anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af bachelorprojektet og vil kun være tilgængelig for de involverede i bachelorprojektet. Alle lydoptagelser slettes efter de studerendes eksamen. Der gives også samtykke til, at direkte citater og uddrag fra samtalen må bruges i anonymiseret form i bachelorprojektet. Jeg giver samtykke til at lade mig observere under visitationssamtalen og at observationerne, i anonymiseret form, må bruges i bachelorprojektet. Jeg er oplyst om at det færdige bachelorprojekt bliver offentligt tilgængeligt. Jeg giver samtykke til, at deltage i bachelorprojektet og har fået en kopi af samtykkeerklæringen samt skriftlig information om projektet. Borgerens navn: Dato: Underskrift: Pårørendes/kontaktperson navn: Dato: Underskrift: 52

53 Erklæring fra de projektansvarlige: Vi erklærer, at borgeren, og evt. pårørende, har modtaget mundtlig og skriftlig information om bachelorprojektet og har mulighed for at stille spørgsmål til os ved mødet. Efter vores overbevisning er der givet tilstrækkelig information til at der kan træffes en beslutning om deltagelse i bachelorprojektet. Projektansvarlige er: Karina Nielsen (pæd.), Nanna Aas Nielsen(pæd.), Ida Schønemann (ergo.) og Julie Thornsvad (fys.). Dato: Underskrift: Underskrift: Underskrift: Underskrift: 53

54 Bilag 9 (Denne fremlæggelse bliver omtalt til mundtlig fremlæggelse) Fremlæggelse: læringsforudsætninger: hvad kender de: informanterne og UCL folk vil have mere information end øvrige omkring projektet og en kort introduktion vil passende. Samtidigt sikre man at alle har samme forforståelse for vores tilgang. hvad er de interesseret i: en god dialog og nysgerrighed omkring fund og viden hvad er nyt: vores analyse vil være ny - være bevidste om kritik, det kan blive opfattet negativt og skaber modstand mod forandrings fortag. Det skal være fagligt velbegrundet og professionelt sagligt fremlagt. - ressourcer i at de arbejder med rehabiliteringen -barriere hvis de synes det er umuligt at implementerer rammefaktorer: 1 time powerpoint til fremlæggelse fremlæggelse 2 øvelser, en refleksionsøvelse og en evalueringsøvelse derefter spørgsmål og åben dialog mål: de skal have en viden om sammenhæng mellem intention om rehabiliterende tilgang samt den gode visitationssamtale. De skal være reflekterende over praksis. indhold: vores oplevelse vores syn på praksis -tværfagligheden/ de forskellige professioner til visitations mødet hvordan tænker i tværprofessionelt ( i fremtiden) refleksionsøvelse og evalueringsøvelse læreprocessen: Deltagers rolle: aktivt lyttende, deltagende og interesserede i at gå i dialog Vores rolle: objektiv formidling af viden og erfaringer, være undrende og undersøgende( interesserede i deres tanker). Vi vil motiverer og aktiverer ved at stille aktuelle spørgsmål til praksis og deres egne holdninger og viden. vurdering/evaluering: gerne en vurdering af formidling, spørg om feedback. efterfølgende: var det aktuelt, relevant og fyldestgørende, evalueringsøvelse med post its. 54

55 Stikord: Præsentation: Begrebsafklaring Opstart i vores tværprofessionelle projekt: I vores projekt arbejder vi tværprofessionelt - det betyder at vi har fokus på vores problemformulering i højere grad end vi har fokus på hver vores faglighed = vi skaber ny fælles viden. Hvorfor tværfaglighed i Virksom Dialog Helhedsorienteret rehabilitering: Elefanten beskrivelse af tværfaglig samarbejde - helhedsorienteret rehabilitering Fælles tilgang: Vi har i vores dialog med ÆHF(jer) observeret at der er forskellige forståelse for hvad tværfaglighed skal indeholde og hvad de forskellige professioner skal indeholde. Det har givet os en nysgerrighed på, hvordan ÆHF s fremtidigt tværfaglige arbejde vil være. - Finde nogle eksempler/citater fra data: dagsorden, tværfaglighed, - Roller, hvem gør hvad Formål: betingelser/forklaringer for det i siger - hvad har det er betydning 55

56 Bilag 10 interviewguide: Problemformulering: Hvordan sikre man med et tværprofessionelt perspektiv, at det er borgerens egne mål der kommer frem på visitationsmødet, ud fra en rehabiliterende tilgang? - Hvordan arbejder kommunen med den rehabiliterende tankegang i visitationen? - Hvordan oplever borgerne og de pårørende visitationssamtalen, stemmer det overens med kommunens intention? Design: Vores problemformulering ligger inden for visitationsmødet, derfor har vi valgt at indhente vores empiri i virksom dialog, ÆHF. Herunder er en beskrivelse om metoder, forløb og steder for vores interviews. Metodiske fremgangsmåde: I dette afsnit vil vi begrunde vores valg for vores metodiske fremgangsmåde. Observation: Vi har valgt at begynde med at observere visitationssamtalen, fordi vi gerne vil have en forforståelse for hvordan samtalen foregår. Vi vil gerne være med til visitationssamtalen fordi vi vil se på hvordan borgerinddragelse bliver brugt til målsætningen i praksis, med baggrund i den rehabiliterende tankegang som Odense Kommune arbejder ud fra. Hvordan: Èn af os observere visitationssamtalen - Vi har valgt at det kun skal være en, fordi vi ikke vil fylde for meget til samtalen, det er ikke os der er fokus på. 56

57 Lydoptagelse - vi vælger at lydoptage første visitationssamtale fordi vi gerne vil vide hvad der bliver snakket om til samtalen,og tonelejet, da det ikke er muligt at nå at skrive og høre det hele. Vi er usikre på om det er nødvendigt med denne lydoptagelse, da vi ikke ved om den har nogen betydning for empirien i vores endelige databearbejdning og analyse. Interview: Vi har valgt at lave interview med borger og/eller evt. pårørende, visitator, konsulent og leder. For at komme hele vejen rundt om en visitation og de tanker og formål der ligger bag. Samt hvordan disse hensigter modtages og opfattes af borgeren. Det er selve oplevelsen vi er interesserede i, ikke hvilken problemstilling borgeren kommer med. Derved kan data gøres alment anvendeligt i afdelingen, da det ikke hæftes op på den enkelte problemstilling men på borgerens oplevelse i visitationssamtalen. Hvordan de føler sig inkluderet, hørt, modtaget og behandlet. Hvordan: Hvornår: Interviewet foretages af 2 studerende og lyd optages til transskription. En interviewer og en observatør. Intervieweren er ikke den samme som observerede visitationen. Dette har vi valgt for at interviewer ikke skal være forudtaget. Observator, laver noter med pen og papir undervejs, og har fokus på nonverbale kommunikation fra borgeren, og kan komme med, enkelte opfølgende eller afklarende spørgsmål,hvis det virker passende i situationen. Observator kan godt være den samme til både visitation og interview, da denne skal forholde sig så neutral som mulig undervejs. Vi har afsat uge , for at have en ramme for dataindsamling, så vi tidsmæssigt kan nå at bearbejde dataindsamlingen. Vi har sat tidsrammen bredt, for at vores kontaktperson kan nå, at arrangere de interviews, vi ønsker.. Informanter: Vores informanter er, Leder, konsulent, visitator i virksom dialog, ÆHF, samt borger og pårørende. Vi vil gerne interviewe en af lederne, for at få ledelsens perspektiv, så vi kan se, hvilke tanker der ligger til grund for visitationssamtalen, med fokus på borgerinddragelse, rehabilitering og målsætning. Vi er blevet opmærksomme på, at det vil være godt at tale med en konsulent, der kan give os nogle mere bredere svar, da konsulenten er bindeleddet mellem leder og visitator. Vi vil ligeledes interview en visitator, for at undersøge om de har samme forforståelser og intentioner, som leder og konsulent. Vi vil gerne interviewe to borgere, med nedsat funktionsevne, og deres pårørende, fordi at vi gerne vil høre borgerens egen oplevelse af visitationssamtalen og vi vil gerne se om det stemmer overens med ledelsens visioner. Vores udvælgelseskriterier til vores to borger er, at det skal være en der er reflekterende og det er borgeren vi interviewer og en der ikke er reflekterende, hvor det er pårørende eller støttepædagog, der er talerør for borgeren. Dette har vi valgt på baggrund af, at vi gerne vil have belyst to sider af visitationssamtalen. Vores interviews finder sted i Virksom dialogs lokaler, når vi snakker med ledelse, konsulent og visitator. Vi vil give borgeren og de pårørende valgmulighed for, om interviewet skal foregå i ÆHF eller hjemme ved dem privat, et par dage efter visitationsmødet. Vores begrundelse for dette er, at give dem mulighed for at bearbejde afgørelsen for visitationsmødet først, og at de kan være i deres vante omgivelser, hvis de føler at de har behov for dette. 57

58 Overvejelser: vi er gennem vores overvejelser kommet frem til, at selve visitationssamtalen måske ikke er nødvendig for, at kunne analyserer på borgernes oplevelse af, om de bliver inddraget i målsætningen. Vi vælger dog at arbejde ud fra de planer, vi først havde lagt, som er beskrevet ovenfor omkring første borger. Derefter vil vi lave en ny vurdering og evt nøjes med, at foretage interviews og derfra få parternes oplysninger. Dette kommer på baggrund af,at vi er gået fra indhold i samtalen til, hvordan samtalen og intentionerne opleves. Efter at vi har overværet en visitationssamtale i uge 46, kan vi se hvor stor betydning det kan have, at vi fulgte processen i denne visitationssamtale. Der er vigtig empiri i samarbejdet og samspillet mellem de involverede, som kan være vigtig for vores dataindsamling. Det giver et indblik i dynamik og udvikling i selve forløbet og hvorledes parterne kommer i spil og bliver hørt. Afgrænsning: Vi har valgt udelukkende at bruge de data, der omhandler hensigten og oplevelsen af visitationssamtalen. Vi vil belyse og behandle data, og kan muligvis lave en generalisering af oplevelsen ud fra borgerens synspunkt. For at se på baggrunden, fra systemet omkring borgeren, bliver det et helhedsorienteret data - billede vi kan bearbejde i vores analyseafsnit, hvor vi vil inddrage forskellige indgangsvinkler. Teori baggrund: Vi har som udgangspunkt valgt, at se på visitationssamtalen med blik på borgerinddragelse og ud fra den rehabiliterende tankegang, som vi beskriver i vores metodeafsnit. For at få besvaret vores spørgsmål, benytter vi kritisk psykologi til analyse af vores praksis forskning. Den kritiske psykologi bygger bl.a. på, at teori og praksis sker samtidig i en udvikling. Vi tager afsæt i bogen Interview Introduktion til et håndværk, der er en kvalitativ metode, som passer godt til vores praksis formål. metode: Vi synes at semistruktureret interview (InterView: introduktion til et håndværk, kap2) passer godt ind til vores interview spørgsmål, da der er en række spørgsmål, der er åbne for svar og der kan opstå en mulighed for flow i samtalen. interviewet optages af én gang. Vores mål er en beskrivelse af, borgerens oplevelse af visitationssamtalen, med fokus på inddragelse i målsætningsprocessen. Vi bygger det op over indledende spørgsmål, fulgt af opfølgende spørgsmål. Spørgsmål kan uddybes ved at intervieweren laver en opfølgning på det borgeren lige har sagt: så du føler at, din oplevelse er at.. ect. Vi har tænkt, at det kan være en fordel, at starte med en opsummering af grunden til interviewet, inden hv`spørgsmålene. Det giver et klart billede af, hvad interviewet går ud på og der er en mindre aggressiv indgang. Vi har udarbejdet en samtykkeerklæring til informanterne, hvor vi informerer dem om projektets formål. Vi har undersøgt retningslinjerne vedr. samtykkeerklæring og vi skal ikke indberette det til nogen offentlige instanser, men vi har fået den godkendt af vores vejleder fra UCL. (Vedlægges som bilag i opgaven) I udarbejdelsen af vores transskription, kigger vi på meningen i interviewet og ikke på den sproglige stil. Det der ikke handler om interviewet skal ikke tages med. Hvis 58

59 noget udelades,markeres det ved (...). Hvis der er noget der er utydeligt på båndet, så skriver vi det i parentes(..?min:) og sætter tidspunkt på. (skal hele transkriptions kriterierne/metode med her eller skal det ind som selvstændigt afsnit?) Vi har valgt at udforme tre forskellige interviews til vores informanter, de tager alle udgangspunkt i, at vi vil have belyst vores problemformulering, men at det er ud fra deres forskellige indgangsvinkler, vi ønsker at få belyst i vores dataindsamling. Vi har valgt at anvende samme interviews spørgsmål til visitator og konsulent, fordi deres rolle i visitationen, er at de implementere samme fælles forforståelse, så de har samme indgangsvinkel på borgerinddragelse i visitationen. Leder Hvordan sikre man at det er borgerens egne mål, der kommer frem på visitationsmødet, ud fra en rehabiliterende tilgang? Hvordan arbejder kommunen med den rehabiliterende tankegang i visitationen? Hvordan oplever borgerne og de pårørende visitationssamtalen, stemmer det overens med kommunens intention? 1.1 Hvad forstår du ved rehabilitering? 1.2 Hvad er jeres begrundelse for at vælge hvidbogens definition af rehabiliteringsbegrebet? 1.3 Hvordan har i implementeret det i virksom dialog? 1.4 Hvilke tanker ligger der til grund for at indfører tværfagligt arbejde i VD? 1.5 Hvilke faggrupper skal kunne varetage visitationssamtalen? 1.6 Hvorfor disse faggrupper? 2.1 Hvorfor synes i borgerinddragelse er vigtig i visitationssamtalen? 2.2 kan man altid benytte borgerinddragelse? 2.3 Hvordan tænker i borgerinddragelse i praksis? 1.4: i rehab. begrebet er rehab. beskrevet som et samarbejde mellem flere faggr. 59

60 Hvordan sikrer man borgernes egne mål kommer frem? 3.1 Hvilke tanker de gør sig om målsætning i forløb? 3.2 Hvilken rolle har borgeren? 3.3 Bede om eksempler på hvordan de arbejder med at inddrage borgeren? Visitator/konsulent Hvordan sikre man at det er borgerens egne mål, der kommer frem på visitationsmødet, ud fra en rehabiliterende tilgang? Hvordan arbejder kommunen med den rehabiliterende tankegang i visitationen 1.1 Hvordan adskiller den måde du arbejder på i dag sig fra tidligere? 1.2 Beskriv det typiske visitationsforløb. 1.3 Hvem samarbejder du med i visitationen? 1.4 Hvad er vigtigt for dig i samarbejdet med borgeren? Hvordan oplever borgerne og de pårørende visitationssamtalen, stemmer det overens med kommunens intention? 2..1 hvilket indtryk har du af borgernes oplevelse af samtalen? 2.2 er dine og deres forventninger afstemte inden samtalen? 2.3 hvordan er din opfattelse af udfaldet efter endt samtale? Hvordan sikrer man borgernes egne mål kommer frem? 3.1 Kan du give eksempel på et godt mål. 60

61 3.2 Hvad har betydning for at det bliver godt? Borger/pårørende Hvordan sikre man at det er borgerens egne mål der kommer frem på visitationsmødet, ud fra en rehabiliterende tilgang? Tak for jeg måtte være med til din visitationssamtale den anden dag. Det jeg gerne vil Interviewe dig om, hvordan du oplevede samtalen, og hvad du har gjort dig af tanker. Det er kun din oplevelse jeg vil spørge ind til. Har du noget du vil spørge om inden vi går i gang? Hvordan oplever borgerne og de pårørende visitationssamtalen, stemmer det overens med kommunens intention? 1.1 Hvordan oplevede du / I visitationssamtalen? 1.2 Hvordan synes Du/I dine/den pårørendes muligheder var for at påvirke det endelige udfald? Hvordan arbejder kommunen med den rehabiliterende tankegang i visitationen 2.1 Har du inden mødet modtaget en pjece om rehabilitering? Hvis ja-hvad var dine tanker omkring rehabilitering, da du læste den? 2.2 Føler du at der er blevet talt om dit liv og hvordan det kan udvikle sig? 61

62 Hvordan sikrer man borgernes egne mål kommer frem? 3.1 Følte du/i at du/den pårørende var med til at bestemme under mødet? 3.2 Hvad blev den endelige beslutning og hvad tænker du/den pårørende om den? 62