Det tværprofessionelle Bachelorprojekt Move i Virksom Dialog

Transkript

1 Det tværprofessionelle Bachelorprojekt Move i Virksom Dialog - Rehabilitering med Borgerinddragelse i det tværprofessionelle samarbejde. Vores navne og studienr: Karina Nielsen , Nanna Aas Nielsen Vejleder: Charlotte Jørgensen Censor: Birgit Oest Boelskov BA periode og årstal: 4/ / Antal tegn: anslag med mellemrum og noter Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCL 1

2 Indholdsfortegnelse PROBLEM BAGGRUND... 4 INDLEDNING... 4 BAGGRUNDSINFORMATION OM PROJEKTET OG ODENSE KOMMUNE:... 4 SAMFUNDSNIVEAU... 5 INSTITUTIONSNIVEAU... 6 ÆHF BRUGERINDDRAGELSE... 7 INDIVIDNIVEAU... 7 Informant... 8 Informant i dialog... 8 Deltager i proces... 8 Selvbestemmende... 8 Selvbestemmende og Udførende... 9 AFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING FÆLLES BEGREBSAFKLARING TVÆRFAGLIGHED Hvad kan vi hver især og hvad kan vi fælles Pædagog Ergoterapeut Fysioterapeut Tværfaglige kompetencer BORGERINDDRAGELSE REHABILITERING/HABILITERING METODE/TEORI VIDENSKABSTEORI PRAKSISFORSKNING KRITISK PSYKOLOGI CASE STUDIE KVALITATIVT FORSKNINGSINTERVIEW METODEAFSNIT Interview Hvordan Hvornår OBSERVATION Hvordan Hvornår Hvorfor INTERVIEW OG OBSERVATIONS DESIGN INFORMANTER

3 METODE TIL ANALYSE AF INTERVIEW OG OBSERVATION AFGRÆNSNING ETIK HVORDAN TVÆRPROFESSIONELT PROJEKT HVORDAN VIL VI OPBYGGE OPGAVEN TEORI ETIK OG MAGT KRAP SOM METODE TIL BORGERINDDRAGELSE Det kognitive Den ressourcefokuserede Anerkendelsen TVÆRFAGLIGHED DE TRE P ER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE LEAVITT S ORGANISATIONSANALYSE MODEL HVOR SKAL EJERSKABET STÅ?... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BEARBEJDNING AF DATA MENINGSKODNING MENINGSKONDENSERINGEN MENINGSFORTOLKNING I ANALYSE HERMENEUTISK TILGANG TIL ANALYSE KRITIK ANALYSE DISKUSSION...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. KONKLUSION OPSAMLING LITTERATURLISTE

4 Problem baggrund Indledning Der er i disse år stor fokus på rehabilitering og inddragelse af borgerne. Dette gøres med henblik på, at gøre alle så selvhjulpne, som muligt og styrke deres autonomi. En definition af rehabiliteringsbegrebet, på tværs af professioner, er nyt i Danmark, hvorimod det har været en del af den norske og svenske lovgivning, gennem en længere periode. Rehabilitering foregår på tværs af faggrupper. Det er centreret om borgeren, dvs. det er et tværfagligt samarbejde for et fælles mål, hvor borgeren er hovedpersonen. Baggrundsinformation om projektet og odense kommune: University College Lillebælt har i samarbejde med Odense Kommune udviklet det tværfaglige bachelorprojekt, Operation MOVE med undertitlen: Udvikling af rehabilitering - og uddannelsespraksis, i et partnerskab mellem University College Lillebælt og Ældre- og Handicapforvaltning ( herefter nævnt som ÆHF) i Odense Kommune (ÆHF, University College Lillebælt 2013). Vores problemstilling ligger i Virksom Dialog, som er en ny betegnelse for porten til hjælp ved ÆHF. Det betyder, at der skal være en fælles dialog mellem borgeren og forvaltningen. Den bliver virksom, fordi borgeren skal være i centrum af eget liv. Dette betyder at borgeren selv skal komme med deres forventninger til fremtiden og ÆHF skal arbejde ud fra disse forventninger. Det første møde mellem borger og ÆHF sker i virksom dialog. I virksom dialog forventningsafstemmes der mellem borgerens ønsker og kommunens tilbud. Alt afhængig af borgerens problemstilling og kompleksitet går borgeren derfra med en straksafgørelse eller en henvisning til rehabiliterings rådgiver. Odense kommune er i gang med en omstrukturering, hvor de bl.a. også skal vurdere om visitationssamtalen foregår på den mest optimale måde. Vores interesse for projektet begyndte med et oplæg fra Odense kommune, hvor vi blev præsenteret for en række problemstillinger. Herunder hvordan arbejder man med borgerens mål?. Efter samtaler med vores kontaktperson i ÆHF, er vi blevet opmærksomme på, at der er brug for viden omkring, hvordan borgeren oplever den første visitationssamtale i ÆHF. Da de i ÆHF ikke har nogen viden om, hvordan borger eller pårørende oplever deres inddragelse i målsætningsprocessen for rehabiliteringsforløbet. Vi har valgt at fokusere på unge med nedsat funktionsevne, fordi ÆHF har præsenteret en åbning indenfor dette område. 4

5 Rehabiliteringsbegrebet, der arbejdes med i Danmark, er defineret ud fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (her efter nævnt som Hvidbog), dette vil blive uddybet i teori/metode afsnittet. Grund tanken i rehabilitering er at give den enkelte borger størst mulig autonomi og selvstændighed. Dette opnås ved samarbejde mellem borgeren, pårørende og faggrupper 1. Samfundsniveau Der findes ikke en lovgivning om rehabilitering. Det betyder at de forskellige professioner, der arbejder med rehabilitering, ikke har et fælles grundlag og en fælles forforståelse for arbejdet med rehabilitering. Men at der skal arbejdes og iværksættes på tværs af flere ministeriers lovgivning. I Norge har regeringen udarbejdet en lov, der bl.a. fastlægger kommunens ansvar inden for rehabilitering og habilitering, som er med til at sikre sammenhæng og tilgængelighed for borgerne 2. Da der ikke findes en egentlig lovgivning om rehabilitering, har indenrigs- og sundhedsministeriet, socialministeriet, beskæftigelsesministeriet og undervisningsministeriet udarbejdet en vejledning til kommunerne, om hvordan de kan arbejde med rehabilitering 3. Denne vejledning har mødt en del kritik 4, da den opsummerer den i forvejen eksisterende lovgivning. Kritikken kommer bl.a. fra nogle af de faggrupper, der arbejder med rehabilitering. Desuden går kritikken på, at vejledningen fokuserer for meget på vigtigheden af de pårørendes inddragelse og ikke så meget på borgerinddragelse. På samfundsplan kan dette have en negativ betydning, da borgeren vil mister ejerskab i sin rehabilitering og derfor ikke er motiveret på samme måde. Dette kan betyde at borgeren ikke bliver mest mulig selvhjulpen og derfor vil koste samfundet flere penge, end ved ejerskab i rehabiliteringsforløbet. Menneskers muligheder for at skabe sig et godt liv fremmes, når de har indflydelse på udformningen af eget liv, og når de indgår i anerkendende sociale relationer, der medvirker til opbygning af selvværd. Indsatser, der ikke indeholder disse aspekter, har ingen eller minimal effekt 5. Det der er fokus på, er hvordan borgeren kan fungerer i systemet, fremfor hvordan systemet fungerer for borgeren og dennes mål. Trods disse kritikpunkter er alle faggrupperne enige om, at en fælles vejledning, er godt at arbejde ud fra. Det vil give et fælles grundlag og en kap %20Publikationer_i_pdf/2011/Kommunal%20rehab/rehab.ashx side 28 5

6 kontinuerlighed i rehabiliteringsforløbene, med borgeren i centrum, for den tværfaglige proces 6. Rammerne for borgerinddragelse er, via lovgivningen, lagt ud til kommunerne. Dog er det et ønske fra regeringens side, at der fortsat er øget fokus på borgerinddragelse. I starten af afsnittet skriver vi om problematikken i, at der ikke er en fælles lovgivning. I høringssvaret fra socialrådgiverforeningen udtrykkes der tilfredshed med den fælles vejledning. Dette undre os, da disse informationer er modstridende. Vi tænker, at det er godt med fælles retningslinjer. Vi tænker der kunne være fordele i en egentlig lovgivning. På den måde vil alle borgere blive sikret ved lov et bedre og mere målrettet rehabiliteringsforløb, med borgeren i centrum. Serviceloven er udarbejdet af Social-, Børne-og Integrationsministeriet. Det er kommunerne, og dels regionerne, der har ansvaret for udførelsen af rehabiliteringen, samt at sikre borgerne et sammenhængende og kvalitetssikret forløb. Social- Børne- og integrationsministeriets mål er at sørge for, at kommunerne og regionerne får udnyttet deres ressourcer til fulde. Derved får de mere ud af mindre, men stadigvæk sørger for at de udsatte borgerer i samfundet får de tilbud, der har den største reelle betydning for dem 7. Regionerne har ansvaret for sundhedsvæsenets overordnede opgaver, herunder det regionale sygehusvæsen og de almen praktiserende faggrupper 8. Regionerne har ansvaret for, at sørge for rehabiliteringsforløb til borgeren under indlæggelse på sygehus, efter udskrivelse overgår ansvaret til kommunen. Institutionsniveau Som nævnt tidligere, har kommunerne ansvaret for den egentlige udførelse af rehabiliteringsforløbene. De skal ligeledes sørge for finansiering til tilbuddene og at de rette tilbud er til stede. De har mulighed for, at inddrive skatter, samt at stå for hoveddelen af finansieringen. Der udover får de et bloktilskud fra staten, som tildeles på baggrund af indbyggertal i kommunen. Det er derfor i kommunens interesse, at rehabilitere sine borgere så godt som muligt til en selvstændig livsførelse, og samtidig at få mest effekt for pengene. Odense kommune har defineret deres rehabiliteringsbegreb ud fra Hvidbogen 9, og arbejder ud fra pjecen sådan tænker vi rehabilitering. Der beskriver hvordan de arbejder/ tænker ud fra otte punkter: Borgerens deltagelse, Individuel og fleksibel tilrettelæggelse, Helhedsorienteret tilgang, Målorientering og tidsperspektiv, Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, Koordinering, Videns basering og kvalitetsorientering, Planlægning

7 ÆHF brugerinddragelse ÆHF har fokus på brugerinddragelse. ÆHF har udarbejdet en rehabiliteringsmodel, som de anvender i Virksom Dialog. Odense kommune står overfor store økonomiske udfordringer og er i den sammenhæng nået frem til, at med et større samspil mellem borgere, frivillige og foreninger, kan der udvikles en anden service og tilbud, som vil lette økonomien. Dette tænker vi kan blive en udfordring. Vi mener ikke faglig indblanding, for enhver pris, kan erstattes af frivillige. Dette kan blive en alvorlig problemstilling, hvis ikke man er meget kritisk i vurderingen af, hvad der kan bruges frivillige til og hvem der er frivillige. Inden for den sociale sektor er det dog - i modsætning til den overordnede tendens i den frivillige sektor - særligt de ældre og folk med et lavere uddannelsesniveau, der er frivillige 11. Borgerinddragelse, i Odense kommune, er tænkt ud fra implementering i forvaltningerne, som er en strategi for, hvordan man bedst inddrager borgere, foreninger og frivillige. Implementering af offentlig politik kan være en iværksættelse af lovgivning og andre politiske beslutninger, som kan lægges ud til kommunalbestyrelser. En politisk proces foregår ofte i samspil med mange forskellige aktører og interesser, implementering af politik er ikke en let opgave. Når politikken skal ud til borgeren, bliver den præsenteret af markarbejderen, som kan være ergoterapeuten, fysioterapeuten, pædagogen eller andre professioner 12. Odense kommunes mål med visitationssamtalen er, at borgerne selv skal mestre deres liv. Det vil sige, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt. Målsætningen foregår i samarbejde mellem borger og visitator, for at opretholde borgerens livskvalitet i hverdagslivet. En problemstilling i dette kunne være, hvis kommunens økonomiske udfordringer bliver årsag til borgerens mestring. Fokus skulle gerne, set ud fra et pædagogisk perspektiv, være at borgeren opnår motivation og færdigheder til at opnå øget mestring af eget liv. Individniveau Odense Kommune har, i oktober 2010, udviklet en Medbestemmelsestrappe, som en metode til at få afstemt, på hvilket niveau og med hvilke formål i processen borgeren skal inddrages. Det trin, på medbestemmelsestrappen, som borgeren befinder sig på, er med til at forventningsafstemme, samt påvirke tilrettelæggelsen af visitationssamtalen Vi vil i dette afsnit kigge på, hvad det betyder for borgerne. Dette vil vi gøre, da vi mener dette har en stor relevans ifht. vores problemformulering, da vi netop vil undersøge, om borgerens egne mål kommer til udtrykke i visitationssamtalen orvaltningen/om%20forvaltningen/vision%20og%20strategi/rehabilitering/rehab%20og %20saerlig%20indsats/rehab/definition 13 rinddragelse/borgerinddragelsesstrategi2010.ashx s. 5 7

8 Informant Bidrager med oplysninger og synspunkter på et afgrænset område, defineret af kommunen. Kommunen træffer beslutninger ud fra disse. Borgeren er passiv i bestemmelsesprocessen. Tilrettelægges eksempelvis ud fra spørgeskemaer eller interviews. Informant i dialog Bidrager med oplysninger og synspunkter i dialog med andre borger og kommunen. Kommunen kommer med opmuntrende spørgsmål og viden. Kommunen træffer beslutninger ud fra dette eller stille supplerende spørgsmål. Typisk ved borgerhøringer, chatrooms eller temadage. Deltager i proces Medvirker til at fremsætte forslag og bidrager med løsninger. Borger deltager aktiv på møder, ved høringer, fokusgrupper og på fremtidsværksteder. Målet er at borgeren kommer med sit bud på løsninger og fremsiger sine behov. Kommunen er medspiller og angiver evt. begrænsninger og muligheder. Selvbestemmende Bestemmer selv hvad han/hun vil beskæftige sig med. Prioriterer brugen af ressourcerne og udformningen af de tiltag, der måtte være. Kommunen hjælper med at realiserer borgerens ønsker. Dette er typisk gældende for foreninger, hvor borgeren selv vælger opgaver og selv finder løsninger, dog indenfor for rammer, som for eksempel økonomi. 8

9 Selvbestemmende og Udførende I denne, gælder det samme, som ovenstående, dog er det borgeren selv, der her gennemfører initiativer og aktiviteter. Det kan være kortsigtede såvel som langsigtede. I nogle tilfælde er borgeren også med til selv at skaffe midlerne. Disse trin, kan give et indblik i, på hvilke niveauer, man vælger at inddrage borgeren. Dette kan give os et godt indblik i, hvad der kan ligge til grund, for en evt. mindre borgerinddragelse. Ud fra denne trappe, kan vi konkluderer, at der er gjort nogle tanker ifht. at dem, der kan tage mere ansvar for deres eget liv, også får større indflydelse. Dog skal vi være opmærksomme på, at dette er teori og vi skal observer, om vi kan se denne i praksis. Der kan være udfordringer i, hvis den pårørende er borgernes talerør. Den pårørende er som oftest forældre. Forældre har ofte et andet syn på deres børn end udefrakommende. I et interview med en leder på ÆHF, siger Leder: Hos forældre med børn med særlige behov handler det meget om at give slip. Og det er der, vi også skal gå ind og hjælpe, for det handler ikke om penge. Vi kan, på forskellige vis, hjælpe med at have fokus på, at den selvstændighed som de unge mennesker med særlige behov har krav på, at den skal vi nogen gange hjælpe med til at de får lov at have, samt hjælpe forældrene med at turde give slip (Se bilag nr. 5) Derfor kan det blive forældrenes behov frem for borgerens. Ligeledes kan der være en udfordring, at udforme en skriftlig handleplan, som giver mening for de som har en kognitiv funktionsnedsættelse, men stadig er i stand til at udtrykke sig. En leder fra ÆHF fortæller om hvordan man i ÆHF, på forsøgsbasis, har lavet en handleplan i billeder. Dette var for at tilgodese borgere, der ikke kunne læse. Dette ser vi, som pædagoger nogle gode muligheder i. Vi tænker at billeder på handleplaner, i flere henseender, ville kunne give borgeren bedre mulighed for at forstå handleplanens indhold. Mange mennesker med en kognitiv funktionsnedsættelse og/eller ringe forestillingsevne kan have behov for konkreter og visuelt støtte. Dette er en velkendt faktor inden for det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne. Borgerinddragelse er i vores tilgang til den rehabiliterende tankegang, ud fra Hvidbogs begreb, et vigtigt element til at få lavet en fælles målsætning. Der udover bruges borgerinddragelsen til at sørge for at rehabiliteringen bliver klientcentreret, motiverende og meningsfuldt for den enkelte borger. Dette har en stor betydning, da vi i vores forskellige fagprofessioner, arbejder med borgerinddragelse som en essentiel metode. Vores arbejde med borgerne bygger på målsætninger- med borgerens mål i centrum, både mono- og tværfagligt

10 Afgrænsning Vi har i de tre niveauer: Samfund, Institution og Individ, belyst flere problemstillinger, som kan have indflydelse på vores problemformulering. Vi har valgt en problemstilling, der hvor institution og individ mødes. Dette har vi valgt, da det er her vi har mulighed for at samle empiri i praksis, samt vi har en indgang hertil, grundet vores samarbejde med Virksom Dialog, ÆHF. Det er også, på dette område, vi har mulighed for at videregive viden til Virksom Dialog, ÆHF, omkring praksis. Vi har i vores indledning begrundet vores afgrænsning, valget af fokus på den første visitationssamtale, samt vores valg af borger. Vi har alle tre faggrupper fokus på borgeren og arbejdet med målsætninger, derfor er det interessant at arbejde tværprofessionelt med en problemformulering, som lyder således: Problemformulering Hvordan sikre man, med tværprofessionelt perspektiv, at det er borgerens egne mål der kommer frem på visitationsmødet, ud fra en rehabiliterende tilgang? Hvordan arbejder ÆHF med den rehabiliterende tankegang i visitationssamtalen? Hvilken betydning har det for borgerne og de pårørende, at visitationssamtalen, stemmer overens med ÆHF intention? Hvilke betingelser skal være opfyldt, for at man kan betegne det som borgerinddragelse? Ud fra hvilken begrundelse arbejder ÆHF med Rehabilitering og Borgerinddragelse? Fælles begrebsafklaring Vi har alle arbejdet ud fra disse begreber. I slutningen af vores projekt, går vi ud i monofaglige grupper. Her kan opstå yderligere begreber, men disse vil vi afklare i forbindelse med de inddrages. Dette er valgt ud fra at vi, rent tværfagligt, havde behov for nogle fælles begreber og forståelsesrammer. Dette for at få et fælles sprog, med fælles forståelser. 10

11 Tværfaglighed Vi har valgt, at afklare hvad vores bekendtgørelse indeholder, for at give en forståelse af professionerne, der har arbejdet i denne opgave. Dette for at give indblik i hvad kan vi hver især og hvad kan vi så fælles. Hvad kan vi hver især og hvad kan vi fælles For at kunne arbejde tværfagligt er det vigtigt at være bekendt med sin egen profession, samt vide hvad andre kan byde ind med. Man skaber dog en ny professionsidentitet i takt med det tværfaglige samarbejde tager form. Når professionerne samarbejder tværprofessionelt, er det for at kunne løse den fælles opgave bedst muligt med inddragelse af deres forskellige fagligheder, og målet er fremadrettet at bringe den nye viden og færdighed i spil i opgavevaretagelsen 15. Vi har udvalgt disse udpluk fra bekendtgørelsen fra vores respektive uddannelser, hvor de kompetencer vi hver især har inden for tværfagligt- og rehabiliterende samarbejde beskrives. Dette beskrives som følgende i bekendtgørelsen, om uddannelsen til professionsbachelor som: Pædagog 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog. Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne(...) 5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og 6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitetsog udviklingsarbejde 16. Ergoterapeut 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som ergoterapeut og til at indgå i et fagligt og tværprofessionelt samarbejde. Stk. 2. Den studerende skal kunne: (...) 3) indgå i samarbejde med borgeren, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund, 15 Højholdt, Andy, Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis, s

12 4) evaluere, dokumentere og udvikle ergoterapi, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge og følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde inden for sundhedssektoren 17. Fysioterapeut 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde(...). Den studerende skal kunne: 2) vurdere, begrunde og udvikle professionsudøvelsen ud fra et analytisk perspektiv, 3) indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund 18. Tværfaglige kompetencer De tværfaglige kompetencer er vores fælles faglige fundament for arbejdet med unge borgere med funktionsnedsættelser, der er tilknyttet ÆHF. Vi er med til at skabe relationer. Vi er samfundsformidler, omsorgspersoner som kan arbejde reflekterende, udfører og evaluerer pædagogisk, ergoterapeutisk og fysioterapeutisk begrundede aktiviteter. Vi kan arbejde tværprofessionelt, analysere, evaluere, dokumentere og udvikle. Interessen for et tværfagligt samarbejde kommer fra vores erfaringer med praksis, hvor vi som henholdsvis ergoterapeut, fysioterapeut og pædagog har fundet ud af vigtigheden af at kunne arbejde tværfagligt og have en fælles forståelse for hinandens kompetencer. Definition på flerfagligt samarbejde: to eller flere fag arbejder parallelt med fælles udfordring, men arbejder separat på alle niveauer. Definition på tværfagligt samarbejde: Professionelle udveksler viden og beslutninger, men disse implementeres med brug af forskellige fag, som ikke overlapper hinanden. Definition på tværprofessionelt samarbejde: Samarbejde, som overskrider den enkelte professionsforståelse, og fag, som arbejder sammen mod fælles mål uanset fag og profession Højholdt, Andy, Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis, s

13 Borgerinddragelse Borgerinddragelse forstås med udgangspunkt i hvidbogs beskrivelse af begrebet. Ud fra hvidbogs definition af borgerinddragelse forstås borgerinddragelse, som at borgeren skal inddrages, så fagfolk og borger kommunikerer ligeværdigt. Dette for at fagfolk kan få bedre forståelse for borger og de pårørendes situation, værdier og leveforhold. På denne måde kan fagfolk bedre fremme mulighederne for, at borgeren tager aktivt del i rehabiliteringsprocessen med det som har en værdi for borgeren. Borgeren er den eneste der har erfaringer omkring, hvordan givne udfordringer påvirker borgers liv. Borgeren er derfor centrum i rehabiliteringen. I hvidbog står der også beskrevet vigtigheden af de anerkendende sociale relationer, samt udformningen af eget liv. Disse faktorer er med til at øge borgers selvværd og giver borger ejerskab i processen. Inddragelsen af borger i rehabiliteringsprocessen er ligeledes en kvalitetssikring. Hvidbog tager udgangspunkt i empowermentsbegrebet. Arbejdsmetoderne til dette er b.la.: Ligeværdig samarbejdsform med gensidig respekt basis af borgerens egen oplevelse af sin situation. Borgeren betragtes som et unikt menneske og ekspert sit eget liv At borgeren har ansvar for sig selv og sin familie og tager del i alle beslutninger. Borgernes valg skal være omdrejningspunkter i rehabiliteringsprocessen. Valgene tages baggrund af information og støtte fra fagfolk, som stiller deres kompetencer til rådighed for borgeren. Borgeren skal således kende sine rettigheder, hvad systemet har at byde, og hvor grænserne går. A n n m v n m y, at han eller hun har ret til at bestemme, om et problem eksisterer, at definere problemet, at afgøre om der skal gøres noget ved problemet, vælge mellem forskellige former for indsatser 20 Hvidbog benævner også motivation og læring, som en del af opnå borgerinddragelse. Dette er vigtigt, da borgerens motivation for forandring er udgangspunkt for en rehabilitering. Motivationen fremmes kun ved at inddrage borgeren og give borgeren rådighed over sit eget rehabiliteringsforløb. Det er vigtigt at borgeren inddrages fra starten. Dette kan være en længere eller kortere proces, alt efter borgerens funktionsniveau. I borgerinddragelsen skal borgeren støttes i en konstruktiv læreproces, da borgeren skal finde sine egne ben i en ændret hverdag s

14 I borgerinddragelsen er det vigtigt, at der er dialog omkring borgerens deltagelse i rehabiliteringen. At der er klarhed omkring præmisserne for deltagelse, hvor stort omfang kan borgeren inddrages (ud fra borgerens funktionsniveau), er der andre måder at deltage på, sammen med hvem kan evt. man deltage, så det fremmer inddragelsen, osv. Dette er vigtigt, da borgeren ikke kan være aktivt deltagende uden at kunne vurderer, hvad borger selv deltager i. Borgers deltagelse kan vanskeliggøres af evt. krisetilstand og/eller en funktionsnedsættelse. Her er det yderst vigtigt at fagfolk og pårørende virker som støtte til borgerens inddragelse, samt er lydhør overfor de behov borger evt. kan udtrykke. Dette da fagfolk og/eller pårørende, i nogle tilfælde, bliver beslutningstager. Rehabilitering/Habilitering Rehabiliteringsbegrebet i ÆHF er defineret ud fra Hvidbog: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 21. Vi tager udgangspunkt i Hvidbogs definition, da det er den Odense kommune arbejder ud fra. Det er derfor de retningslinjer, vi vil undersøge om bliver opfyldt. Hvidbog er udgivet på baggrund af et samarbejde mellem en række eksperter og organisationer, hvor man har lavet en definition på et begreb eller problemstilling. Hvidbog bruges som kilde, definition og udgangspunkt til rehabilitering i Danmark, på alle niveauer i samfundet. I vores problemformulering rejser vi spørgsmål omkring borgerinddragelse i målsætningen. Da målsætningen i ÆHF er ud fra en rehabiliterende tilgang, vil vi se på om borgerne bliver bedst muligt inddraget ud fra rehabilitering s

15 Metode/Teori Videnskabsteori Vi har en subjektvidenskabelig tilgang, da vi arbejder med praksisforskning som metode. Dette har vi valgt, da vi er med i det tværfaglige bachelorprojekt MOVE, som samarbejder med Odense Kommune, Virksom Dialog. Vi vil dog i vores interview og i vores casestudie have en fænomenologisk tilgang, da vi er interesseret i at undersøge et fænomen, inden for et bestemt afgrænset område. Vi vil kun være interesseret i de udtalelser vores informanter kommer med og dette vil være en del af at kortlægge subjektets syn på visitationsmødet. I vores analyse vil vi have et hermeneutisk syn, da vi i vores fortolkning vil være åbne for flere mulige fortolkning af samme sag. Praksisforskning Praksisforskning er en tilgang, hvor man inddrager både professionelle og brugere. I praksisforskning betragtes teori og praksis som nært forbundne og hensigten, er både at forandre praksis og søge ny viden 22. Vi har anvendt praksisforskning, som metode til at se på praksis i ÆHF. Vi vil søge ny viden omkring de nye tiltag, der bliver iværksat i forbindelse med opstarten af virksom dialog. Kritisk psykologi Kritisk psykologi betegnes, som en subjektvidenskablig tilgang, der tager udgangspunkt i de enkelte menneskers perspektiv. De informanter, der tales om i kritisk psykologi, er i praksisforskning betegnes som medforskere. Formålet med at studere det subjektive er at medforskerene har forskellige perspektiver. De forskellige perspektiver dannes ud fra den enkeltes historie, der ud fra den enkeltes interesser, som igen er forbundet med de sammenhænge mennesket lever i. Menneskers forskellige perspektiver bidrager til de fælles vurderinger og beslutninger som ligger bag al social praksis 23. Det er derfor vigtigt, at afveje de forskellige perspektiver i forhold til hinanden, når man vil udvikle praksis. Vi vil tage udgangspunkt i informanterne som subjekter, med forskellige betingelser, betydninger og begrundelser. Og derudfra belyse vores problemformulering fra flere forskellige 22 Borg, Tove, Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, s Borg, Tove, Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, s

16 informanter med forskellige betingelser, betydninger og begrundelser. Informanterne er en leder fra ÆHF, en Konsulent fra ÆHF, en visitator fra ÆHF, samt en borger med nedsat funktionsevne, som skal have første visitationsmøde på ÆHF. Case studie Definitionen på hvad et casestudie er i vores projekt, er defineret således : Casestudiet er en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i sin naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der kan anvendes i en bevisførelse 24 Vi har i vores opgave anvendt casestudiet, da vi ønsker at belyse vores problemformulering, som case. Dette hænger godt sammen med vores forskningsmetode, som er praksisforskning. Dette begrunder vi med, at praksisforskning tager udgangspunkt i betingelser, betydninger og begrundelser. Det vil sige alle involverede i visitationssamtalen, og i rammerne omkring, har nogle betingelser, betydninger og begrundelser, der er relevante at belyse. Dette for at få et så realistisk billede på praksis, som muligt. Casestudier passer rigtig godt sammen med praksisforskning, da de begge arbejder ud fra hvordan og hvorfor spørgsmål. Disse åbne spørgsmål er gode, til at informanterne til at komme med eget virkelighedsbillede på spørgsmålene, samt er med til at danne dette casestudie. Kvalitativt forskningsinterview Det vi ønsker at afdække gennem vores empiri, er et glimt af den daglige livsverden for en leder i ÆHF, en konsulent fra ÆHF, en visitator fra ÆHF, samt en borger med nedsat funktionsevne. Denne form for forskning kaldes kvalitativ, og optages her via interview. Vi har valgt denne metode, da den er opbygget med henblik på, at indhente kvalitativ data af vores empiri. Kvalitativ forskning betyder, at man prøver at indhente viden, der er deskriptiv om et aspekt i informantens livsverden. Livsverdenen er noget, der møder informanten i dagligdagen. Det er deres oplevelse og synspunkter, der er vores empiri. I vores bearbejdelse af empirien tolker vi på de informationer, vi får under vores interview. Dette bliver til vores kvalitative produkt. Fortolkningen giver et billede af hvordan visitationssamtalen opleves og hvilken betydning det har for vores informanter. Kvalitativ forskning er personlig, den laves i ord og måles ikke i tal, som kvantitativ forskning. Et kvalitativt forskningsinterview skal forsøge at afdække på både faktuelt- og meningsplan. Dette er interviewerens opgave at fører informanten frem til at afdække dennes oplevelse. 24 Rainmain, Knud, Casestudiet i praksis, Academica, Århus, s

17 Selv om det er en samtale, skal man være sig bevidst at der altid vil være et skævt magtforhold, dette behøver ikke påvirke negativt. Der vil altid være magtforhold i en samtale, men man skal som interviewer være opmærksom på dette, for at kunne handle korrekt og retmæssigt 25. Grunden til at vi i vores studie, har valgt en kvalitativ studie form, er at der mangler generelt viden om, hvordan visitationssamtalen opleves af borgerne. Effekten af et kvalitativt studie er en større forståelse og viden, samt vi har valgt at komme hele vejen rundt om borgerene og deres oplevelse. Metodeafsnit I dette afsnit vil vi begrunde vores valg for vores metodiske fremgangsmåde. Vi har praksisforskning som metode. Denne arbejder vi ud fra igennem hele vores opgave, da hele vores opgave er bygget op omkring vores samarbejde med ÆHF. Vi belyser vores problemstilling ud fra borger, visitator, konsulent samt fra leders synspunkt. Dette gør vi gennem kvalitativt interview. Derefter anvender vi casestudie, som en metode til at analysere vores kvalitative interview. Vi har valgt, at se på visitationssamtalen med fokus på borgerinddragelse og ud fra den rehabiliterende tankegang, som vi beskriver i vores afsnit om fælles begreber. For at få besvaret vores spørgsmål, analyserer vi vores empiri, for at få svar på vores problemstilling. Vores interview af praksis vil blive belyst ud fra kritisk psykologi, som metode. Vi tager afsæt i bogen Interview Introduktion til et håndværk, der er en kvalitativ metode 26, som passer godt til vores praksis formål. Interview Vi har valgt at lave et semistruktureret interview med borger og/eller evt. pårørende, visitator, konsulent og leder. Kun udsnit af denne vil blive lagt som bilag. Dette da databearbejdningen er meget fyldestgørende og lang, derfor vil kun det der er brugt af citater, blive vedlagt som billede af databearbejdning, samt dokumentation for vores empiri. Der er udarbejdet interviewguide for leder, visitator og borger/pårørende(se bilag 10). Da interview af konsulent ved ÆHF pludselig opstod, som en mulighed, er der ikke udfærdiget interviewguide til denne informant. Vi har taget udgangspunkt i de samme spørgsmål som til visitator. Da konsulent og visitator funktion under et visitationsmøde har mange fælles træk. 26 Kvale, Steinar, InterView: introduktion til et håndværk, s

18 Vi har valgt disse informanter, for at komme hele vejen rundt om en visitation, samt de tanker og formål der ligger bag. Men også for at se på hvordan disse hensigter modtages og opfattes af borgeren. Det er selve oplevelsen vi er interesseret i og ikke hvilken problemstilling borgeren kommer med til mødet. Derved kan data gøres alment anvendeligt i afdelingen, da det ikke er afhængigt af den enkelte problemstilling, men mere på borgerens oplevelse i visitationssamtalen. Altså hvordan borgeren føler sig inkluderet, hørt, modtaget og behandlet. Hvordan Interviewet foretages af 2 studerende og lyd optages til transskription. En er interviewer og en anden er observatør. Ved det efterfølgende interview af borgeren, byttes der roller, så interviewer nu bliver observatør og omvendt. Dette har vi valgt, for at interviewer ikke skal være præget af visitationssamtalen. Observatøren laver noter med pen og papir undervejs, og har fokus på, hvordan informanterne agere under visitationssamtalen, samt under interview. Vi har udarbejdet interviewguide, for at få svar på lige nøjagtig de spørgsmål, som er relevante for vores problemformulering. Ligeledes bliver interviewguiden fremvist inden mødet, så informanter kan gøre indsigelser. Hvornår Vi har afsat uge , for at have en ramme for dataindsamling. Dette er for at vi tidsmæssigt, kan nå at bearbejde dataindsamlingen. Vi har sat en bred tidsramme, for at vores kontaktperson kan nå at arrangere de interviews vi ønsker. Observation Ligger i Interviewguiden (Bilag 10) Hvordan To af os observere visitationssamtalen - Vi har valgt at det kun skal være to, fordi vi ikke vil fylde for meget til samtalen. Det er ikke os, der er fokus på. Lydoptagelse - vi vælger at lydoptage første visitationssamtale, fordi vi gerne vil vide hvad der bliver snakket om til samtalen og tonelejet, da det ikke er muligt at nå at skrive og høre det hele. 18

19 Hvornår Vi har afsat uge , for at have en ramme for dataindsamling, så vi tidsmæssigt kan nå at bearbejde dataindsamlingen. Vi har sat tidsrammen bredt, for at vores kontaktperson kan nå, at arrangere vi kommer med til visitationssamtalen. Hvorfor Vi har valgt at begynde med at observere visitationssamtalen, fordi vi gerne vil have en forståelse for hvordan samtalen foregår. Vi vil gerne være med til visitationssamtalen, fordi vi vil se på hvordan borgerinddragelse bliver brugt til målsætningen i praksis, med baggrund i den rehabiliterende tankegang som Odense Kommune arbejder ud fra. Interview og Observations design ( se bilag 5 og 7) Interviewet optages af én gang. Vores mål er en beskrivelse af borgerens oplevelse af visitationssamtalen, med fokus på inddragelse i målsætningsprocessen. Vi bygger det op over indledende spørgsmål, fulgt af opfølgende spørgsmål. Spørgsmål kan uddybes ved at intervieweren laver en opfølgning på det borgeren lige har sagt: så du føler at, din oplevelse er at etc. Vi har tænkt, at det kan være en fordel, at starte med en opsummering af grunden til interviewet, inden hv`spørgsmålene. Det giver et klart billede af, hvad interviewet går ud på og det er en mindre aggressiv tilgang. I udarbejdelsen af vores transskription, kigger vi på meningen i interviewet og ikke på den sproglige stil. Det der ikke handler om interviewet skal ikke tages med. Hvis noget udelades, markeres det ved (...). Hvis der er noget der er utydeligt på båndet, så skriver vi det i parentes(..?min:) og sætter tidspunkt på. Dette gøres, fordi vi kun er interesseret i besvarelserne, da vi senere i vores databehandling vil opdele svarene i temaer, for at give et større overblik over besvarelserne. Dette bliver uddybet mere i vores databearbejdning. Vores observationsguide ligger i vores interviewguide. Da vores observationer kun skal være supplement til vores interview. 19

20 Informanter Vores informanter er, Leder, konsulent, visitator i virksom dialog, ÆHF, samt borger og pårørende. Vi vil gerne interviewe en af lederne, for at få ledelsens perspektiv. På den måde kan vi se, hvilke tanker der ligger til grund for visitationssamtalen, med fokus på borgerinddragelse, rehabilitering og målsætning. Vi er blevet opmærksomme på, at det vil være godt at tale med en konsulent, der kan give os nogle mere bredere svar, da konsulenten er bindeleddet mellem leder og visitator. Vi vil ligeledes interview en visitator, for at undersøge om de har samme forforståelse og intentioner, som leder og konsulent. Vi vil gerne interviewe to borgere med nedsat funktionsevne, og evt. borgerenes pårørende, fordi at vi gerne vil høre borgerens egen oplevelse af visitationssamtalen. Vi vil gerne se om det stemmer overens med ledelsens visioner. Pårørende inddrages kun, hvis de deltager i mødet. Vores udvælgelseskriterier er en borger med nedsat funktionsevne, der er reflekterende, som vi kan interviewe efterfølgende. Samt en borger der er ikke er så reflekterende. Dette har vi valgt, da vi vil se om disse to borgere får lige mulighed, for borgerinddragelse. Vores interview finder sted i Virksom dialogs lokaler, når vi snakker med ledelse, konsulent og visitator. Vi vil give borgeren og de pårørende valgmulighed for, om interviewet skal foregå i ÆHF eller hjemme ved dem privat, et par dage efter visitationsmødet. Vores begrundelse for dette er at give dem mulighed for, at bearbejde afgørelsen for visitationsmødet først. Samt at de kan være i deres vante omgivelser, hvis de føler at de har behov for dette. Metode til analyse af interview og observation Vores interviewspørgsmål er, som nævnt tidligere, bygget op omkring problemformuleringen. Tema valget er tværfaglighed, borgerinddragelse og rehabilitering i målsætningsprocessen. I vores analyse af data bruger vi kritisk psykologi, og analyser på informanternes mening, vi får derved en hermeneutisk i bearbejdelsen af data. Inden vi laver den egentlige analyse af vores data, skal den koges ned og tematiseres ud fra de ovennævnte hovedpunkter. Dette er for at skabe orden, overblik og koge data ned til det essentielle. Vi starter med at lave meningskodning og meningskondensering, hvor dette munder ud i et referat af data, som vi derefter fortolker på. 20

21 Analysen begyndte allerede, da vi lavede interviewguide og selve interviewet, da interaktion, forforståelse og hensigter vil smitte af og påvirke, når mennesker mødes. Vi har haft en hensigt og nogle spørgsmål, vi ønskede besvaret. Vi har søgt disse svar og allerede under interviewet gjort os tanker, samt dannet en mening om de svar vi har fået. Dvs. analysen er allerede i gang, men nu skal det systematiseres og synliggøres 27. Afgrænsning Vi har valgt udelukkende at bruge de data, der omhandler hensigten og oplevelsen af visitationssamtalen. Vi vil belyse og behandle data. Dette skal give os indsigt i og forståelse af borgerens perspektiv, samt give overblik over, hvor der er grobund for udvikling af visitationssamtalen. Dette bliver et helhedsorienteret databillede, som vi kan bearbejde i vores analyseafsnit, hvor vi vil inddrage forskellige indgangsvinkler. Etik Vi vil være bevidste som interviewer, at der er en skæv magtfordeling i forhold til en almindelig samtale. Intervieweren har et ønske om at få svar på bestemte spørgsmål og skal gøre sig bevidst på spørgemetode, både verbale og nonverbale signaler. Man kan dog aldrig undgå en vis prægning, så snart der er en interaktion mellem personer, men man skal som interviewer/ forsker være sig bevidst om disse og have dem med i sin tolkning. Det er udelukket intervieweren, der tolker på den viden de får. Uden måske at være bevidst om det, er det dog borgeren der har den største magt, da det er dem der sidder med svarene. Uden dem, er det kvalitative studie ikke muligt. Interviewer skal tilpasse sin spørgemåde og sprog til den der bliver interviewet 28. Vi har udarbejdet en samtykkeerklæring til informanterne, hvor vi informerer dem om projektets formål. Vi har undersøgt retningslinjerne vedr. samtykkeerklæring og vi skal ikke indberette det til nogen offentlige instanser. Men vi har fået den godkendt af vores vejleder fra UCL. 27 Kvale, Steinar, InterView: introduktion til et håndværk, kap Kvale, Steiner, InterView: introduktion til et håndværk, kap.2 og 7 21

22 Hvordan tværprofessionelt projekt Der er en sammenhæng mellem det tværfaglige arbejde i ÆHF og vores gruppes sammensætning af flere faggrupper, som giver en tværfaglig bearbejdning af en tværfaglig problemstilling. Vi vil arbejde Intraprofessionelt i vores tværprofessionelle samarbejde. Intraprofessionelt samarbejde er, når forskellige faggrupper samarbejder, men dog har uddannelse i det tværprofessionelle samarbejde 29. Dette gør sig gældende for os, da vi er forskellige professioner, men alle har det tværprofessionelle, som krav i vores bekendtgørelse. Hvordan vil vi opbygge opgaven Vi vil systematisk udrede, hvordan borger oplever visitationssamtalen og om Kommunens intention stemmer overens med det. Vi vil gøre dette ved hjælp af interviews, som skal danne grundlag for teorien. Dvs. Vi vil først indsamle informationer om borgerens, visitators og konsulentens oplevelse og til sidst Leders intention. Derefter vil vi belyse evt. problemstillinger i visitationssamtalen med velvalgt teori. I så fald der ikke er problemstillinger, vil vi undersøge, hvad der er medvirkende til det fungerer så godt. Dette vil vi sammenfatte i en konklusion. Vi vil anvende følgende teori: Teori Etik og magt For at mennesket får mulighed for myndiggørelse, er det nødvendigt at undersøge begreberne, autonomi og magt. Dannelsen hos det enkelte menneske, er med til at øge mestring i tilværelsen. Den tyske professor i sociologi, Jürgen Habermas, har beskrevet tre fundamentale livsressourcer, der er nødvendige for at mestre tilværelsen. De tre livsressourcer er: kulturel mening, solidaritet og personlig identitet, som er med til at danne menneskets selvbestemmelse, som er at kunne drøfte, dømme, vælge og handle. Autonomi betegnes som en medfødt evne, hvor mennesket selv kan være med til at udvikle indflydelse på eget liv. Dvs. at mennesket selv kan leve i harmoni med sine egne følelser og behov, som er med til at give en identitet og et selvværd. Her skal det selvfølgelig nævnes, at det ovenstående er underlagt den store afhængighed som mennesket har til andre mennesker, samfund, biologi og andre faktorer. 29 Låvas, Kirsten og Per, tværfagligt samarbejde- perspektiv og strategi, s

23 Kommer alle følelser i spil gennem ens opvækst er det med til at gøre mennesket myndig. Dvs. at mennesker der ikke har haft alle følelser i spil, har en begrænsning i deres myndiggørelse. Mennesker med nedsat funktionsevne kan ligeledes have en begrænsning i deres myndiggørelse, hvis hjernens funktioner er beskadiget. Ved en psykisk funktionsnedsættelse kan borgeren kognitivt være på et lavere intelligens niveau end deres egen alder. De kan have svært ved at forstå hvad der bliver sagt og/eller hvad der bliver besluttet. Dette kan have indflydelse på deres mulighed for at kunne træffe selvstændige valg. Nogle der har en fysisk funktionsnedsættelse som hæmmer deres tale, kan have svært ved at komme til udtrykke. Det kan påvirke deres mulighed for at kommunikere egne ønsker og behov 30. Mennesker med nedsat funktionsevne, har brug for støtte til mange af hverdagens gøremål, det er her, at vi som fagpersoner, møder den enkelte borger. Her er det vigtigt for den enkelte fagperson, at man er bevidst om ens magtposition i forhold til den borger man er sammen med. Her er det at de to helt grundlæggende værdier og etiske forestillinger kommer i spil, i de borgerlige og politiske menneskerettigheder. Værdierne ses som frihed og selvbestemmelse. Mens det politiske ses som aktiv deltagelse i samfundsanliggender, for at sikre alle mennesker får gode muligheder for frihed og medbestemmelse. Det er her de borgerlige rettigheder kommer i spil, som betegnes som at alle har ret til, at have et privatliv, en bolig (ejendom) og politiske rettigheder. Sidst nævnte omfatter ens retssikkerhed. I de professioner vi repræsenterer, arbejder vi med mennesker med nedsat funktionsevne og der står vi ofte i etiske dilemmaer. På den ene side skal vi hjælpe og støtte, på den anden side skal vi give frihed og deltagelse til den enkelte borger 31. Eks. i vores interview med konsulent, beskriver konsulenten et dilemma, hvor hun sidder til en visitationssamtale, hvor borgeren har ønske om at flytte i egen bolig. Men pårørende er bekymret og ønsker at borgeren kunne komme i et botilbud med støtte. Borgeren insisterer på at det skal være egen bolig fra starten. Her er det at konsulent kommer med et forslag om et konkret tilbud med bo støtte. Konsulent er opmærksom på, at det er borgeren der er bestemmende her. Men vælger at oplyse borgeren om, at borger kan henvende sig senere til virksom dialog, hvis borgeren fortryder sit valg om egen bolig. Konsulent fortalte i samme ombæring at det er meget sjældent, at hun står i tilsvarende dilemmaer. (se bilag nr.1) KRAP som metode til borgerinddragelse KRAP står for Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. KRAP er lavet ud fra mange års praksiserfaring. KRAP er udsprunget af de kognitive behandlingsformer og det ressourcefokuserede menneskesyn. Der udover er der hentet inspiration fra b.la. den systemiske teori, adfærdspsykologier, den positive psykologi og marte meo. Dette da KRAP tager det fra praksis der virker og gør det til en teori Jerlang, Esben, Myndiggørelse- i den professionelle praksis, s Zagal, Ruth, Mach, Nøhr, Kirsten, Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde, s d.7/ kl

24 Jeg vil nu beskrive det kognitive, den ressourcefokuserede og anerkendelsen iflg. KRAP Det kognitive 33 Har sine rødder i den kognitive revolution. Den kognitive revolution har været i gang i Danmark siden engang i 1990 erne. Ordet Kognition betyder tænkning/erkendelse. Det forstås på den måde, at man gennem samtale og ved at belyse den andens tanker, kan igangsætte tanker i det andet menneske og der igennem justere på dette menneskes tænkning. Når man arbejder kognitivt er det vigtigt at stole på sine tanker og følelser. Det bliver kompasset som sætter retningen. Man arbejder altid med udgangspunkt i den person, man arbejder med. Altså med udgangspunkt i deres måde at opleve, tænke, føle, handle og forstå verden på. Derefter har man sit eget perspektiv, som tager udgangspunkt i ens faglige viden og erfaringsgrundlag. Den ressourcefokuserede 34 Ressourcefokuseret pædagogik er essentiel i KRAP. Da det at tage udgangspunkt i det der virker, giver bedst mening. I KRAP tages der udgangspunkt i alle ressourcer og selv de knap så konstruktive ressourcer er dog en ressource. F.eks. et menneske som er impuls styret, kan fremstilles som værende støjende, svær at fastholde og en forstyrrende faktor. I den ressourcefokuserede pædagogik vil pædagogen fokusere anderledes. Her vil mennesket være f.eks. impulsiv, opfindsom og udadvendt. Der ud fra skal pædagogen forsøge at finde en god måde at udnytte disse ressourcer. På den måde opnår mennesket en følelse af at være rigtig, i stedet for forkert. I ressourcefokuseret pædagogik indenfor KRAP taler man også om snublemål, som en vej til målet. Kort sagt vil det sige, at sætte målsætningen så lavt, at man snubler over målstregen. Dette gøres for at mennesket opnår hurtig succes ved sit arbejde mod målet. Dette giver blod på tanden og fremmer motivationen. Dette, da de små mål viser mennesket, at der er en udvikling, selv i de lange træk som udviklingen fra punkt A-B kan være. 33 Metner, Lene, Storgård, Peter, KRAP- kognitiv, ressourcefokuseret og anerkende pædagogik, kap Metner, Lene, Storgård, Peter, KRAP- kognitiv, ressourcefokuseret og anerkende pædagogik, kap.3 24