KRÆNKELSEN AF DE ÆLDRE. Chokerende programmer for den psykiske sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRÆNKELSEN AF DE ÆLDRE. Chokerende programmer for den psykiske sundhed"

Transkript

1 KRÆNKELSEN AF DE ÆLDRE Chokerende programmer for den psykiske sundhed Rapport med anbefalinger vedrørende psykiatriske overgreb indenfor ældreforsorgen Udgivet af Medborgernes Menneskerettighedskommission Stiftet i 1969

2 VIGTIG BEMÆRKNING Inden for psykiatrien har man for vane at foregive, at man er de eneste, der kan bedømme, hvem der er psykisk velfungerende, og hvad der må betegnes som sygdomme i sindet. Virkeligheden viser noget andet: 1. PSYKIATRISKE FORSTYRRELSER ER IKKE EGENTLIGE SYGDOMME: I lægevidenskaben er der strenge kriterier for, hvornår en tilstand kan kaldes for en sygdom. Det er nødvendigt at have et forudsigeligt antal symptomer og årsagen til symptomerne eller hvor denne ikke kendes en vis forståelse af fysiologien (funktionen). Kuldegysninger og feber er symptomer. Malaria og tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdomme kan fastslås ved observerbare kendetegn og gennem fysiske undersøgelser. På trods af det, findes der ingen lægevidenskablige beviser for en eneste psykisk sygdom. 2. PSYKIATERE BESKÆFTIGER SIG UDELUKKENDE MED PSYKISKE FORSTYRRELSER IKKE FASTSLÅEDE SYGDOMME. Medens den etablerede somatiske lægevidenskab koncentrerer sig om behandlingen af legemlige sygdomme, så beskæftiger psykiatrien sig udelukkende med forstyrrelser. Da årsagen eller fysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, der ses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt en forstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien gælder det, at alle dens diagnoser blot er syndromer (eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer, som det antages har en sammenhæng, det er ikke sygdomme, siger Joseph Glenmullen fra Harvards lægeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szasz gjorde opmærksom på: Der findes ingen blodprøve eller andre biologiske tests, der kan konstatere tilstedeværelsen eller fraværet af en sindssygdom, sådan som det gælder for de fleste kropslige sygdomme. 3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLÅET ÅRSAGEN TIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De førende psykiatriske organisationer som Verdens Psykiatriforening og det amerikanske Nationale Institut for Mental Sundhed erkender, at psykiatere ikke kender årsagerne eller helbredelsesmetoderne for til læseren nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deres behandlinger specielt gør for patienten. De bygger udelukkende på teorier og meninger, som meget ofte er i modstrid, når det drejer sig om diagnoser og metoder, og de mangler det videnskabelige grundlag for disse. Som den forhenværende præsident for Verdens Psykiatriforening erklærede: Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne helbrede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skal psykisk syge lære at leve med deres sygdom. 4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, AT PSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA EN KEMISK UBALANCE I HJERNEN, MEN DET ER IKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST. DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatrisk teori (som ligger til grund for brugen af psykofarmaka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet af en kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teorier, findes der ingen biologiske eller andre beviser, der godtgør dette. Som et eksempel på en af mange lægelige og biokemiske eksperter sagde Elliot Valenstein, ph.d., forfatteren til bogen Det er Hjernens Skyld : Der findes ingen undersøgelser, som kan fastslå den kemiske status i en levende persons hjerne. 5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE ÅRSAG TIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan få problemer og bliver nogen gange rystet eller har livskriser. Nogle gange kan disse føre til psykiske problemer endda meget alvorlige. Men at fremstille disse vanskeligheder, som om de var forårsaget af uhelbredelige hjernesygdomme, der kun kan lindres med farlige piller, er uredeligt, skadeligt og ofte dødeligt. Den slags medicin er ofte mere potent end narkotika og kan drive brugeren ud i vold eller selvmord. Den skjuler den virkelige årsag til livets problemer og gør et menneske endnu svagere. Man fratages på den måde muligheden for helbredelse og et håb for fremtiden.

3 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:29 Page 1 KRÆNKELSEN AF DE ÆLDRE Chokerende programmer for den psykiske sundhed INDLEDNING: Udnyttelsen af de ældre...2 Kapitel et: Vore ældre medborgere svigtes...5 Kapitel to: Brutale behandlinger...9 Kapitel tre: Misdiagnosticering tømmer kassen...13 Kapitel fire: De ældre fortjener bedre...17 Anbefalinger...19 Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationale afdeling...20

4 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:29 Page 2 INDLEDNING: Udnyttelsen af de ældre Idagens stressede verden bliver traditioner alt for ofte erstattet af mere moderne måder at håndtere livet på. For eksempel blev pasningen af vore ældre varetaget af fællesskabet, kirken eller familien. I dag hviler det ansvar normalt på offentlige institutioner som plejehjem og alderdomshjem. I disse institutioner har vi tillid til, at professionelt uddannede medarbejdere tager sig af de ældre på samme måde, som vi selv ville gøre det. Der er ingen tvivl om, at den 67-årige Pierre Charbonneaus hustru og familie havde den opfattelse, da han blev hasteindlagt med et alvorligt angstanfald, muligvis i forbindelse med hans Alzheimers sygdom. Han blev ordineret et beroligende middel, da han var akut ophidset. Ti dage senere blev han overført til et plejehjem, hvor doseringen af medikamentet øjeblikkeligt blev fordoblet. Det blev yderligere sat op tre dage senere. Kort efter fandt hans hustru Lucette ham så sammenkrummet i sin kørestol, at hans hage rørte ved brystet. Han var ude af stand til at gå og kunne kun synke få teskefulde pureret mad. En farmaceut gjorde Lucette opmærksom på, at hendes mand sandsynligvis led af kroniske skader på nervesystemet forårsaget af den kraftige nervemedicin, han havde fået. Familien ringede til plejehjemmet og forlangte, at medicineringen skulle stoppes. Det var for sent. En læge forklarede, at Charbonneaus tunge var blevet permanent lammet, og at han aldrig ville genvinde evnen til at synke. Ni dage senere døde Pierre Charbonneau. Det blev anført, at dødsårsagen var et hjerteanfald. 1 For de, som overvejer, hvordan pasningen af elskede forældre og bedsteforældre skal foregå, er det vigtigt at I stedet for at være værdsatte og respekterede, lider vore ældre medborgere alt for ofte under den hjerteløse ydmygelse, det er, at få deres tankeevne blokeret af den psykiatriske behandling. Jan Eastgate vide, at denne tragiske historie ikke er enestående i ældreplejen i dag. Da Wilda Henry bragte sin 83-årige mor, Cecilie, til et plejehjem spadserede hun ind i huset lige så godt som du og jeg. To uger efter, at være blevet ordineret det psykiatriske stof Serenase (en neuroleptika der bruges mod symptomer for psykose), begyndte Cecilie at pludre i stedet for at tale. Hun savlede konstant, rystede kraftigt og kunne ikke kontrollere sin blære. Det blev senere konstateret, at doseringen var blevet forøget til 100 gange den anbefalede dosis. En læge fastslog, at den overdrevne udskrivning af Serenase havde forårsaget disse symptomer så vel som en permanent leverskade. I virkelighedens verden ligger livet på plejehjem og alderdomshjem ofte langt fra det glansbillede af kommunikerende, interaktive og interesserede ældre beboere, der bor i idylliske omgivelser, som mange forestiller sig. Tværtimod er de ældre på dagens institutioner som oftest underdanige, stille, lidt fjerne med en form for tristhed over sig, måske med et tomt stirrende blik, eller de er dybt indadvendte og tilbagetrukne. Hvis det ikke skyldes medicinering, kan en sådan tilstand også fremkaldes af elektrochokbehandling (ECT) eller gennem trusler om eller faktisk brug af smertefuld og nedværdigende tvang. Dette skyldes nærmere den stigende indflydelse af psykiatrien i den professionelle ældreforsorg end egentligt omsorgssvigt fra pleje- eller alderdomshjemmenes side. Betragt de følgende eksempler fra verden der viser, at det ikke kun er i Danmark, at situationen er kørt af sporet vedrørende den behandling, de ældre udsættes for: INDLEDNING: Udnyttelsen af de ældre 2

5 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:29 Page 3 Beroligende midler, der også kendes som benzodiazepiner, kan blive vanedannende efter blot 14 dages brug. 2 I Canada blev der udskrevet recepter på et bestemt beroligende, men stærkt vanedannende middel i perioden 1995 til marts Mere end 35 pct. af recepterne var til patienter på over 65 år. I Australien påviste en undersøgelse, at en tredjedel af de ældre fik ordineret beroligende midler, mens en anden undersøgelse konkluderede, at de ældre fik psykoaktive stoffer på plejehjem, fordi de var støjende, ønskede at forlade plejehjemmet eller vandrede frem og tilbage. 3 Informationer fra retsmedicinske journaler, der blev samlet af det engelske indenrigsministerium, viste at benzodiazepinerne oftere var en medvirkende årsag til en unaturlig død end kokain, heroin, ecstasy og al anden narko tilsammen. 4 Mens mange lande har erklæret krig mod kokain, heroin og andre former for narkotika, kæmper omtrent hver femte ældre i USA med en anden form for stofmisbrug nemlig ordinerede psykoaktive stoffer. I USA udsættes de 65-årige for 360 pct. flere elektrochok end de 64-årige, fordi den amerikanske sygesikring for ældre først dækker udgiften til chokbehandling fra 65 års alderen. Beslutningen er ikke lægeligt begrundet og et overgreb mod den ældre. Det er vigtigt at notere sig, at situationen ikke er et resultat af lægelig inkompetence. Den lægelige faglitteratur advarer klart mod at ordinere beroligende midler til ældre på grund af de talrige og farlige bivirkninger. Undersøgelser viser, at elektrochok forkorter levetiden for ældre. Der føres ikke detaljerede opgørelser over sådanne dødsfald, da disse normalt anføres som hjerteanfald eller andre årsager. Overgrebene er en følgevirkning af, at psykiatrien er blevet en autoritet inden for ældreplejen. Med dette som udgangspunkt har psykiatrien formidlet den tragiske, men lukrative skrøne, at det at blive gammel er en psykisk forstyrrelse, som kræver omfattende og kostbar psykiatrisk behandling. Resultatet er, at i stedet for at være værdsatte og respekterede, lider vore ældre medborgere alt for ofte under den hjerteløse ydmygelse, det er, at få deres tankeevne blokeret af den psykiatriske behandling, eller deres liv bliver simpelthen bragt til en tragisk og alt for tidlig afslutning. Denne rapport offentliggøres for at afsløre, at sådanne tragedier er almindelige inden for ældreplejen verden over, selvom der ikke tales om dem. Et sådant svigt af de ældre og deres kære må ikke tolereres i et moderne samfund. Med venlig hilsen Jan Eastgate præsident for Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationale afdeling INDLEDNING: Udnyttelsen af de ældre 3

6 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:29 Page 4 VIGTIGE KENDSGERNINGER Hver femte ældre amerikaner kæmper med misbrug af ordinerede psykoaktive stoffer. I Australien nåede en undersøgelse frem til, at de ældre fik psykoaktive stoffer på plejehjem, fordi de var støjende, ønskede at forlade plejehjemmet eller vandrede frem og tilbage. Den lægelige faglitteratur advarer klart mod at ordinere beroligende midler til ældre på grund af de talrige og farlige bivirkninger. I Canada blev der udskrevet recepter på et bestemt beroligende, men stærkt vanedannende middel i perioden 1995 til marts Mere end 35 pct. af recepterne var til patienter på over 65 år.

7 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:29 Page 5 KAPITEL ET: Vore ældre medborgere svigtes Hvad er ideen i at ordinere en ældre medborger et beroligende middel, som har flere dødsfald på samvittigheden, og er sværere at holde op med at tage, end heroin? Et middel, som øger risikoen for et biluheld med 45 pct. indenfor en uge efter indtagelsen. 5 Hvorfor give dem et antidepressivt middel, som kan forøge risikoen for, at de falder, med 80 pct., eller som kan gøre dem ophidsede eller aggresive og ligefrem kan gøre dem selvmordstruede? 6 Sund fornuft og anstændighed tilsiger, at det sidste en skrøbelig, ængstelig og sårbar ældre har brug for, er den forøgede fysiske og psykiske stressfaktor, der er forbundet med indtagelsen af kraftig, afhængighedsskabende nervemedicin. Dr. Richard Lefroy, som tidligere arbejdede på Sir Charles Gardiner Hospitalet i Vestaustralien, advarede ligefrem sine kollegaer med ordene, (medikamenter) kan ændre ældre menneskers evne til at orientere sig og gøre indgreb i deres fornuft. Det er en af grundene til, at folk ønsker at anbringe dem på en institution. Dr. Lefroy udtalte yderligere, at visse lægemidler påvirker hjernen og bringer patienten ud af ligevægt, hvorefter patienten typisk ordineres et beroligende middel. En irrationel, stridbar eller sløv fremtoning bliver ofte resultatet. Som dr. Jerome Avorn, der er lektor ved det sociale lægefakultet ved Harvard University, udtalte: Jo, medikamenter kan... berolige dem. Det kan en knippel også. 7 Det sidste en skrøbelig, ængstelig og sårbar ældre har brug for, er den forøgede fysiske og psykiske stressfaktor, der er forbundet med indtagelsen af kraftig, afhængighedsskabende nervemedicin. Den 95-årige Mary Whelan, som tidligere var lykkelig på sit plejehjem, blev diagnosticeret med demens og spærret inde på et psykiatrisk hospital i Florida, til trods for hendes datters indvendinger. Hun var så fyldt med stoffer, at hun ikke kunne løfte sit hoved for at spise aftensmad. Hun ønskede blot at sove. Det knuste mit hjerte, fortalte datteren til den lokale avis. I 2002 advarede dr. Eleonore Prochazka, en tysk farmaceut og ekspert i toksikologi, mod farerne ved at anvende psykiatriske stoffer, som kan føre til ødelæggelse af personligheden og endog dødsfald. Thomas J. Moore, seniormedlem af lærerstaben ved George Washington Universitetets lægefakultet, hvor han underviser i sundhedspolitik, oplyser, at mere end mennesker dør hvert år i Amerika på grund af receptpligtige medikamenters skadelige virkninger. Moore gør opmærksom på, at I et så dårligt styret system hvor den medfølgende fare er så stor, må forbrugerne være meget mere opmærksomme på de risici og de fordele, der er ved de medikamenter, de bruger. Er de i stand til at registrere bivirkningerne fra de medikamenter, de tager, særligt de mere snigende som træthed og lettere depression? Ved de, om det er et af de medikamenter, hvor en lille overdosis er farlig? Det er imidlertid næppe spørgsmål og et ansvar, som bør pålægges den ældre. Det burde være en naturlig del af ældreplejen at beskytte dem mod sådanne risici. KAPITEL ET Vore ældre medborgere svigtes 5

8 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:29 Page 6 NERVEMEDICIN Liv ødelægges Enhver, der har prøvet at læse det klinisk farmakologiske afsnit på den indlægsseddel, der følger med, når man køber medicin, og er nået frem til opgørelsen over bivirkninger, ved, at begrebet informeret samtykke er temmeligt misvisende. For den ældre er der tale om en intetsigende paradeforestilling. For at gøre det lettere følger der her en ikke udtømmende opgørelse over bivirkninger ved psykiatriske stoffer, der almindeligvis anvendes til de ældre: Beroligende midler Beroligende midler eller benzodiazepiner kan forårsage sløvhed, uklarhed, forvirring, nervøsitet, seksuelle problemer, hallucinationer, natlige mareridt, alvorlig depression samt voldsom rastløshed, søvnløshed, kvalme og muskelrystelser. Epileptiske anfald og dødsfald har været resultatet af pludseligt ophør med brugen af beroligende midler. Det er derfor vigtigt aldrig at ophøre med at tage disse medikamenter, medmindre det sker under kvalificeret lægeligt tilsyn, også selvom medikamenterne kun er blevet taget i få uger. Neuroleptika Antipsykotiske midler, der også kendes som neuroleptika, forårsager ofte tankeforstyrrelser, dårlig koncentration, natlige mareridt, følelsesmæssig afstumpethed, depression, fortvivlelse og seksuelle funktionsforstyrrelser. De kan forårsage tardive dyskinesier at personen får pludselige, smertefulde muskelkramper og -spasmer, vrider eller krymper sig, med ansigtstrækninger og -forvrængninger. Disse fysiske reaktioner opstår især i benene, ansigtet, munden eller tungen, og kan føre til en forvanskning af ansigtet. De bevirker også akatisi, der er en alvorlig rastløshed, som undersøgelser har påvist kan forårsage uro og psykoser. En mulig dødelig virkning er malignt neuroleptikasyndrom, som omfatter KAPITEL ET Vore ældre medborgere svigtes 6

9 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:29 Page 7 muskelstivhed, ændret psykisk tilstand, uregelmæssig puls og blodtryk samt hjerteproblemer. Derudover kan en stille død som følge af en blodprop i hjertet være en af de alvorligste trusler ved lang tids brug af medikamenter, oplyser dr.med. William H. Philpott og Dwight K. Kalita, der har en ph.d. grad i hjerneallergier. 8 Antidepressive midler Tricykliske antidepressiver kan forårsage søvnighed, sløvhed, døsighed, vanskeligheder med at tænke, forvirring, dårlig koncentration, hukommelsesproblemer, natlige mareridt, panikfølelser og alvorlig rastløshed, ud over vrangforestillinger, maniske reaktioner, delirium, krampeanfald, feber, nedsat antal hvide blodlegemer (med risiko for infektioner), leverskader, hjerteanfald og slagtilfælde, vold og selvmordstruende ideer. Selektive serotoningenoptagningshæmmere Selektive serotoningenoptagningshæmmende (SSRI) antidepressiver kan forårsage hovedpine, kvalme, angst og ophidselse, søvnløshed og bizarre drømme, tab af appetit, impotens og forvirring. Det anslås, at mellem 10 og 25 pct. af SSRI-brugerne oplever akatisi, ofte i forbindelse med selvmordstanker, fjendtlighed og voldelig adfærd. Abstinenssymptomer bliver vurderet at berøre op mod 50 pct. af patienterne, afhængig af det enkelte SSRI præparat. I 1998 oplyste japanske forskere i det ansete engelske lægetidsskrift Lancet, yderligere, at en betydelig koncentration af disse antidepressiver kan opsamles i lungerne og frigives i giftige mængder, når et andet antidepressiv ordineres. Nyere antipsykotiske midler Én ud af hver 145. patient, som var med i de kliniske forsøg af fire af de nyere såkaldte atypiske antipsykotiske midler, døde, selvom disse dødsfald aldrig blev omtalt i den videnskabelige litteratur af de patienter, som medvirkede i de kliniske forsøg, begik selvmord af patienterne oplevede en alvorlig skadelig hændelse af en type, som den amerikanske Levnedsmiddel- og lægemiddelstyrelse (FDA) betegnede som en livstruende hændelse, eller en, som nødvendiggjorde hospitalsindlæggelse. 9 pct. af patienterne blev nødt til at udgå fra de kliniske forsøg på grund af alvorlige bivirkninger. Den procentvise del af dem, der blev nødt til at udgå af forsøgene, lå i samme størrelsesorden som det var for et af de ældre antipsykotiske midler, hvilket står i modsætning til, hvad der oprindelig blev udråbt vidt og bredt, nemligt at det nye var bedre. 11 KAPITEL ET Vore ældre medborgere svigtes 7

10 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 8 VIGTIGE 1KENDSGERNINGER Ved elektrochokbehandling sendes en strømspænding på mellem 180 og 460 volt gennem hjernen, hvilket bevirker et krampeanfald, svarende til et alvorligt epileptisk anfald, samt uoprettelige hjerneskader. De 65-årige, og dem der er ældre, udgør næsten halvdelen af dem, som får elektrochok i dag. Elektrochok kan forkorte livet for ældre mennesker. Kvinder udgør to tredjedele af dem, der bliver chokket. Ældre kvinder er hovedmålgruppen. Ud af de 300 mennesker, der skønsmæssigt dør af elektrochok hvert år i USA, er omkring 250 ældre patienter. I USA udsættes 65-årige for 360 pct. flere chokbehandlinger end de 64-årige, fordi den amerikanske sygesikring for ældre først dækker udgiften til elektrochok fra 65 års alderen.

11 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 9 KAPITEL TO: Brutale behandlinger Medicinering af de ældre med psykofarmaka er ikke det eneste resultat af den psykiatriske indflydelse på pasningen af vore ældre medborgere. Ukritisk anvendelse af grove fastspændingsmetoder og elektrochokbehandling (ECT) på de ældre forårsager også unødvendige lidelser. Jennifer Martins 70-årige mor fik hovedpine og kvalme. Hun holdt derefter op med at spise og kunne ikke tale. En psykiater påstod, at den ældre kvinde var i chok efter nylige dødsfald i hendes familie, og at hun havde brug for elektrochokbehandling for at komme ud af denne tilstand. Mindre end 24 timer efter behandlingen var Jennifers mor død. En obduktion afslørede, at hendes problem ikke var en depression, men at der havde været noget galt med hendes hjernestamme. Elektrochokbehandlingen slog hende ihjel, sagde Jennifer i Selvom ECT sjældent bliver omtalt som en chokbehandling af psykiatere, anvendes der en strømspænding på mellem 180 og 460 volt, som sendes gennem hjernen. Det forårsager et krampeanfald, svarende til et alvorligt epileptisk anfald, samt uoprettelige hjerneskader. Selvom psykiatere åbent indrømmer, at de ikke ved hvordan elektrochok virker, tøver de ikke med at anvende chok, heller ikke på ældre. Dr. Nathaniel Lehrman, som, før han blev pensioneret, var direktør for Kingsboro psykiatriske statshospital i New York, advarer om, at ældre mennesker er de, Der er tale om en grov landsdækkende fejlbehandling. Dr. Nathaniel Lehrman, pensioneret klinisk direktør for Kingsboro psykiatriske statshospital i New York som dårligst kan klare elektrochokbehandlingens kramperystelser. Der er tale om en grov landsdækkende fejlbehandling, mener han. 12 Mennesker på 65 år og ældre udgør ikke desto mindre næsten 50 pct. af dem, som får elektrochok i dag. I 1991 aflagde psykologen Robert F. Morgan vidnesbyrd ved en høring om elektrochok, under hvilken han udtalte, at ældre menneskers depressioner ofte bliver udløst eller forværret af deres frygt for at miste deres hukommelse eller sundhed. Det er kendt, at elektrochokbehandling kan forværre netop disse to områder. 13 En spørgeskemaundersøgelse, som henvendte sig til psykiatere, psykoterapeuter og praktiserende læger fra den engelske lægeforening, bekræftede, at hukommelsestab var en af følgerne ved elektrochok. Ud af de psykiatere, som deltog, henviste 21 pct. til langtidsbivirkninger og risici for hjerneskader, hukommelses- De praktiserende læger tab og intellektuel svækkelse. 14 oplyste, at 34 pct. af patienterne, som de havde set nogle måneder efter de havde modtaget elektrochokbehandling havde det dårligt eller værre. Halvtreds psykoterapeuter var mere åbne om virkningerne af elektrochok. Nogle af deres bemærkninger var Det kan forårsage ændring af personligheden og svækket hukommelse, hvilket vanskeliggør terapi samt, at... elektrochok er, uanset hvordan det pakkes ind i kliniske termer, ikke til at skelne fra et overfald En engelsk græsrodsgruppe ECT Anonymous, der er kritisk overfor elektrochok, sammenfattede lægeforeningens KAPITEL TO: Brutale behandlinger 9

12 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 10 Faglitteraturen fremviser masser af hjerneskader (ved elektrochok behandling) som hukommelsestab, antallet der dør stiger faktisk, selvmordsraten falder ikke. Psykiater dr. Colin Ross fra Texas i USA, 2004 rapport som en rystende fortegnelse over himmelråbende inkompetence. Roy Barker, der er talsmand for gruppen, omtaler elektrochok, som Et møde med skæbnen, et kort men skæbnesvangert øjeblik, få sekunder som gennem forkludret håndtering kan ødelægge kvaliteten i hele ens liv. 16 Da psykiateren Harold A. Sackheim, der er en stærk fortaler for elektrochok, omtalte hyppigheden, hvormed patienter klager over hukommelsestab, slog han fast, at Som gruppe har vi haft lettere ved at vedkende os muligheden for dødsfald som følge af ECT end muligheden for alvorligt hukommelsestab på trods af det faktum, at skadelige virkninger på bevidstheden klart udgør den mest almindelige bivirkning ved ECT. 17 Psykiateren dr. Colin Ross fra Texas i USA erkendte i 2004, at Ingen forstår præcis, hvorledes elektrochok gør noget som helst. Men det er kendt som et videnskabeligt faktum, at det forårsager en drastisk forringelse i dit EEG (måling af elektrisk aktivitet i hjernen). Dyreforsøg afslører også, at elektrochok forårsager mikroskopiske blødninger og hjernesvind. Så der er virkelig ingen grund til at bestride, at elektrochok forårsager skader på hjernen. Det er kun et spørgsmål om, hvor fin eller hvor grov eller stor den er, og hvor lang tid den varer. 18 Dr. Ross siger, at det fremgår af eksisterende faglitteratur om elektrochok, at der er en masse hjerneskader som hukommelsestab, antallet der dør stiger faktisk, selvmordsraten falder ikke. 19 En undersøgelse fra 1993 viste, at elektrochok forkorter livet for ældre mennesker at patienter over 80 år, som modtager elektrochok for egentlige depressioner, har en forhøjet dødsrisiko i de følgende 2 år efter behandlingen. 20 En canadisk undersøgelse fra 1997 fandt, at hvis patienter, som modtog elektrochok, var 80 år eller ældre, døde 27 pct. indenfor et år efter behandlingen. 21 I USA udsættes 65-årige for 360 pct. flere chokbehandlinger end 64-årige. Det er ikke tilfældigt, da dækningen i

13 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 11 den amerikanske sygesikring for ældre først træder i kraft ved 65 års alderen. 22 Som et resultat høster det psykiatriske system anslåede bevillinger på 5 mia. dollars om året, udelukkende i forbindelse med elektrochok behandling. Dertil kommer, at psykiatere har et område, man næsten kan betegne som fejlbehandlingsfrit, fordi enhver ældres klager over elektrochok nemt kan tilskrives patientens senilitet. 23 Ud af de 300 mennesker, der skønsmæssigt dør af elektrochok hvert år i USA, er omkring 250 ældre patienter. Alligevel oplyser avisen USA Today, at læger sjældent angiver chokbehandling på dødsattester, selv hvor forbindelsen forekommer helt åbenlys, og hvor reglerne for udfyldelse af dødsattester klart foreskriver det. 24 Fastholdelse og tvangsfiksering forårsager dødsfald Det er indlysende, at behandlingen ikke bør dræbe patienten, alligevel er det det, der sker så godt som hver dag rundt om i verden på grund af grove fastholdelser og tvangsfiksering. I årtier har skrækhistorier om indlagte patienter, som dør, mens de er fastspændte til senge eller stole, været omtalt i medierne og andetsteds. I andre tilfælde er de ældre blevet pacificeret ved at disse presses mod gulvet af det psykiatriske hospitalspersonale. Familiemedlemmer bliver ofte stukket en skrøne om omstændighederne hvorunder deres kære døde. I et vidneudsagn til retten i Californien om brugen af tvang sagde den psykiatriske sygeplejerske Ron Morrison i 2002, at patienter kan blive så udmattede af at kæmpe mod en fastholdelse eller tvangfiksering, I årtier har skrækhistorier om indlagte patienter, som dør, mens de er fastspændte til senge eller stole, været omtalt i medierne og andetsteds. at de risikerer hjerte- eller åndedrætsstop. 25 En skandale rystede Japan mellem 1994 og 1998 efter afsløringen af, at private psykiatriske hospitaler med magt indespærrede og ulovligt fastspændte ældre patienter. Én mandlig patient udviklede en potentiel dødelig tilstand efter at have været fastspændt i fem dage. Da han ikke var i stand til at trække vejret, stillede personalet diagnosen lungebetændelse. Imidlertid fandt lægerne på et almindeligt hospital, hvortil han blev overført, at han led af størknede blodansamlinger efter fastspændingen. 26 Brugen af fastspænding sker ikke for at hjælpe patienten. I Danmark får psykiatriske afdelinger ekstra bevillinger til dækning af udgifter, der opstår, når en patient skal fastspændes. Psykiateren Kenneth Clark fra Harvard oplyser, at patienterne ofte bliver provokeret for at retfærdiggøre en fastspænding. Patienter, som bliver spændt fast i USA, udløser en større forsikringsbetaling på mindst dollars om dagen. 27 Jo mere voldelig en patient bliver eller gøres jo flere penge får psykiateren. Dette er grunden til, at tusinder af patienter hvert år udsættes for fire-punkts fikseringer, ofte efter at være blevet givet voldsfremkaldende medikamenter uden deres samtykke. KAPITEL TO: Brutale behandlinger 11

14 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 12 VIGTIGE KENDSGERNINGER Ved hjælp af den Diagnostiske og Statistiske håndbog for psykiske forstyrrelser (DSM) og afsnittet om psykiske lidelser i den Internationale Sygdomsklassifikations håndbog (ICD-10) har psykiatrien svigagtigt omdefineret alderdom til en sindslidelse. I 1999 blev der betalt 1,25 mia. kr. for psykiatriske ydelser på amerikanske plejehjem. Demens og Alzheimers sygdom er meget lukrative områder for psykiatrien, selvom de er fysiske sygdomme og egentlig sorterer under neurologerne. Lægelige eksperter i Alzheimers siger, at 99 pct. af disse tilfælde ikke hører hjemme i det psykiatriske behandlingssystem. 28

15 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 13 KAPITEL TRE: Misdiagnosticering tømmer kassen For psykiatere er alderdom en psykisk forstyrrelse, en profitskabende sygdom, som de ikke kan helbrede, men mod hvilken de gerne udskriver utallige recepter på psykoaktive stoffer eller elektrochok. I 1999 blev der betalt 1,25 mia. kr. for psykiatriske ydelser på amerikanske plejehjem. Derudover blev der betalt 6,5 mia. kr. for behandling af ældre på psykiatriske hospitaler. I USA har forbundslove gjort det nemt for psykiatrien, idet alle plejehjemsbeboere skal gennemgå en psykiatrisk vurdering. Dette udelukker, at de bliver undersøgt for fysiske sygdomme eller mangel på næringsstoffer, ligesom alle mulige andre årsager til lidelser udelukkes. Den 28. juni 2001 fandt en sygeplejerske ved det psykiatriske hospital Rock Creek Center i Illinois, at en 53-årig patient ikke reagerede længere. Han var 12 timer forinden blevet medicineret. Manden døde få timer senere. En beordret obduktion fandt, at manden døde af dissemineret sklerose (eng. multiple sclerosis). På hans indlæggelsesseddel var det tydeligt blevet anført, at han led af MS. Det psykiatriske personale ignorerede imidlertid sygdommen. Repræsentanter for hospitalet oplyste, at de troede at MS stod for mental status. 29 I sin bog, Prescription for Nutritional Healing skriver den kendte læge- og sundhedsjournalist og studievært dr. James Balch, at senilitet optræder i Psykiatriens svar på de almindelige alderdomsproblemer er at diagnosticere disse som depression. Det sker også i tilfælde, hvor den ældre klager eller protesterer over denne ydmygende diagnose. I sådanne tilfælde bliver deres protest diagnosticeret som en psykisk sygdom, ofte som demens. Dr.med. Roberto Cestari, Italien, 2004 høj alder, men er faktisk ikke særlig hyppig hos de ældre. Mange af de, som diagnosticeres som senile, lider i virkeligheden af medicinpåvirkning, depression, døvhed, hjernesvulster, problemer med skjoldbruskkirtlen eller af lever- eller nyreproblemer. Nerveforstyrrelser, slagtilfælde og hjerneforstyrrelser betragtes som symptomer på senilitetssyndromet. Årsagen er ofte mangel på næringsstoffer. 30 Psykiateren dr. Sydney Walker III, gav i sin bog En dosis fornuft dette eksempel på, hvor nemt det er at fejldiagnosticere den ældre:... en 71-årig mand, som altid havde været ved godt helbred, begyndte pludselig at udvise en dramatisk nedsat psykisk funktionsduelighed. Hans hukommelse blev meget dårlig, han udviklede en sjokkende gangart, og han blev apatisk og ude af stand til at udføre simple opgaver, som at afstemme sin checkkonto. Mandens læge gav ham diagnosen uhelbredelig demens. Efter yderligere forringelser fik hans hustru indlagt ham på et hospital, hvor en urolog diagnosticerede prostata problemer. Prostata operationen som tilsyneladende ingen sammenhæng havde med mandens senilitet bevirkede en bemærkelsesværdig ændring i hans adfærd. Hans forvirring og modløshed forsvandt, hans hukommelse blev lige så god som tidligere, og hans øvrige symptomer på senilitet forsvandt fuldstændigt. KAPITEL TRE: Misdiagnosticering tømmer kassen 13

16 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 14 Uden brug af medicin eller trang reddede den italienske læge dr. Giorgio Antonucci livet for hundrede af patienter, der var blevet anset for at være uhelbredelige og dømt til at tilbringe deres gamle dage på institutioner. Han lærte sine patienter daglige færdigheder, organiserede koncerter og ture ud i landet som en del af deres terapi. Efterfølgende blev mange udskrevet, og var i stand til at leve et almindeligt og vellykket liv i samfundet. I de fleste tilfælde lider ældre blot af fysiske problemer, som skyldes deres alder. Som dr. med. Roberto Cestari fra Italien oplyser, er psykiatriens svar på de almindelige alderdomsproblemer, at diagnosticere disse som depression. Det sker ved tab af åndsevner eller endog sygdom, og selv i tilfælde hvor den ældre klager eller protesterer over denne ydmygende diagnose. I sådanne tilfælde bliver deres protest diagnosticeret som en psykisk sygdom, ofte som demens. Hvis en ældre ikke kan huske, hvor hans sko er, eller om elregningen er betalt, hævder psykiatrien, at han udviser symptomer på demens, hvilket er tilstrækkelig begrundelse for at blive anbragt på et plejehjem eller et psykiatrisk hospital. Grunden til at dette kan ske, er de svigagtige diagnostiske kriterier, specielt afsnittet om psykisk forstyrrelse i den Internationale Sygdomsklassifikations Håndbog. Ved hjælp af disse påfund har psykiatrien henvist enhver psykisk svækkelse hos den ældre til at være en psykisk sygdom. De psykiatriske etiketter kan bruges og er blevet brugt til at tvangsindlægge ældre på en psykiatrisk afdeling. De anvendes desuden til at overtage kontrollen med de ældres økonomi, herunder at underkende deres ønsker med hensyn til aktiviteter, ejendom eller plejebehov, samt til at bedrage deres sygeforsikring. Listen over fysiske sygdomme, som psykiatrien hæfter på demens omfatter: Demens ved hovedlæsion Demens ved Parkinsons sygdom Demens ved Huntingtons sygdom Demens ved AIDS. 31 Og skulle det ske, at ingen af disse passer, er der universalbetegnelsen Demens ved... (angiv den generelle sygdomstilstand, hvis den ikke er nævnt ovenfor). I sit vidnesbyrd for det amerikanske senats finanskomité oplyste Michael F. Mangano, den fungerende direktør ved det amerikanske sundhedsministerium i 2001, at forsikringsselskabet for en 95-årig Alzheimers patient var blevet afkrævet kr. for 40 hypnoterapeutiske behandlinger. Ikke overraskende påviste lægens journal, at patienten hverken var opmærksom eller samarbejdsvillig. Patientens behandling blev af sundhedsministeriet underkendt som lægeligt unødvendig og upassende. Demens og Alzheimers sygdom er meget lukrative områder for psykiatrien, selvom de er fysiske sygdomme og egentlig sorterer under neurologerne. Lægelige eksperter i Alzheimers siger, at 99 pct. af disse tilfælde ikke hører hjemme i det psykiatriske behandlingssystem. 32 På samme måde hører psykiaterne ikke hjemme i ældreforsorgen. KAPITEL TRE: Misdiagnosticering tømmer kassen 14

17 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 15 EN SAG OM ET OVERGREB Fanget i et mareridt D en 74-årige Williams mareridt begyndte, da hans hjemmesygeplejerske stillede det tilsyneladende harmløse spørgsmål: Føler du dig deprimeret? I betragtning af, at William netop var blevet udskrevet fra et hospital efter en blodprop i hjertet og sendt hjem med ordrer om at bruge en iltflaske i hjemmet, fandt han det rimeligt at indrømme, at ja, han var lidt forstemt. Få dage efter ville han ønske, at han aldrig havde sagt noget. Hjemmesygeplejersken begyndte at bombardere ham med mærkelige spørgsmål som: Har du nogensinde tænkt på selvmord? og Hvis du skulle begå selvmord, hvordan ville du gribe det an? Han sagde meget tydeligt til hende, at han helt sikkert ikke overvejede selvmord. Af en eller anden grund troede hun ikke på ham. I stedet foretog hun et telefonopkald og blot 10 minutter senere ankom en plejer fra den lokale psykiatriske afdeling til Williams hjem. William afslog plejerens invitation om at tage med ham hen til den psykiatriske afdeling, idet han insisterede på, at han ikke havde noget ønske om at tage sit eget liv. Plejeren foretog derefter et telefonopkald. Politiet ankom. Efter at være blevet frigjort fra sin iltflaske, blev William visiteret for våben, hvorefter han uden yderligere forklaringer blev smidt ind i en politibil og kørt til det hospital, han netop var blevet udskrevet fra. Da han ankom, forklarede William den vagthavende læge, at der var opstået en misforståelse, og at han intet ønske havde om at begå selvmord. Han blev underkendt og ført til den psykiatriske afdeling, hvor han, uden undersøgelse, blev indlagt som selvmordstruet. Han blev tilbageholdt mod sin vilje i 72 timer. Under denne indlæggelse blev han overfaldet af en patient, som skubbede ham ud af sengen. En psykiater bestemte, at det beviste, at William var farlig. Prognosen? William var nødt til at forblive under psykiatrisk omsorg i yderligere 48 timer. Heldigvis, skulle det vise sig, for William fik han et hjerteanfald og blev flyttet tilbage til den somatiske afdeling af hospitalet. Der blev det afklaret, at han havde haft hjertekrampe. Men eftersom det kun havde været en hjertekrampe, overvejede lægerne igen at overflytte ham til den psykiatriske afdeling. Det lykkedes en meget ængstelig William at overtale sine læger til at beholde ham, i det mindste til retsmødet, som den næste dag skulle tage stilling til hans kompetence. Dommeren var til alt held for William, på trods af psykiaternes erklæringer, enig med ham og en anden læge i, at han ikke havde brug for at være indespærret, og at han ikke var skør. I kølvandet på Williams uopfordrede og ufrivillige frihedsberøvelse blev hans sygesikring afkrævet kr. for fire dages hospitalsophold (på trods af, at han kun havde været tilbageholdt i to døgn), og han selv blev afkrævet kr. for behandlingen af en psykisk forstyrrelse, han aldrig havde lidt af. KAPITEL TRE: Misdiagnosticering tømmer kassen 15

18 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 16 VIGTIGE 1KENDSGERNINGER 2 3 Det blev i en undersøgelse fundet at 83 pct. af de, som var blevet henvist til psykiatrisk behandling af en klinik eller socialarbejder, led af udiagnosticerede fysiske sygdomme. I en anden blev det fundet at 42 pct. af dem, der var diagnosticeret med psykoser, led af en somatisk sygdom. 33 Der er mange årsager til psykiske kvaler. Forskerne Richard Hall og Michel Popkin har opstillet en liste over 21 sygdomstilstande, som kan forårsage angst; 12, som kan forårsage depression; og 56, som kan fremkalde psykiske forstyrrelser i almindelighed. De mest almindelige fysisk fremkaldte symptomer er apati, angst, synshallucinationer, humør- og personlighedsændringer, demens, depression, vrangforestillinger, søvnforstyrrelser (hyppige eller tidlig morgen opvågninger), dårlig koncentration, takykardi (abnormt hurtig hjerterytme), rystelser og forvirring. Dr. Stanley Jacobson, ph.d. siger, at Alderdom er i sig selv en grund til at blive trist, hvis du dvæler ved det, og det er i alle tilfælde et spørgsmål om 4liv og død, som man kæmper med.

19 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 17 KAPITEL FIRE: De ældre fortjener bedre Ifølge den internationalt navnkundige forfatter og psykiatriprofessor emeritus, Thomas Szasz gælder det, at De fleste ældre mennesker kan klare sig selv, både økonomisk og fysisk, i det mindste for en tid... Imidlertid nedslides disse aktiver efterhånden med alderens ubønhørlige fremtrængen. Med mindre den ældre hele tiden udsættes for stimulering og støtte gennem menneskelig kontakt på arbejde eller i familien, bliver han doven og ensom og ender ofte på et plejehjem, hvor han medicineres til sanseløs passivitet. Hvis han forbliver årvågen, kan han blive deprimeret og få den idé, at Der er ingen, der har brug for mig mere. Jeg er ikke til nogen nytte. Jeg kan ikke engang passe mig selv. Jeg er værdiløs. Det ville være bedre, hvis jeg var død. 34 Dr. Stanley Jacobson, ph.d. skrev, at depression hos ældre for tiden er et varmt emne indenfor psykiatriens verden. Hvis de ældre ikke er triste, men gør for meget ud af mindre lidelser, eller forestiller sig at lide af sygdomme, hvor man ikke kan finde nogen, siger eksperterne, at de er deprimerede og har brug for professionel hjælp. Og hvis de ældre ikke er triste eller er hypokondere, men har problemer med appetiten, søvn eller energien, siger eksperterne, at de er klinisk depressive og har brug for professionel hjælp. 35 Stanley Jacobson siger, at eksperterne tager fejl. Alderdom er i sig selv en grund til at blive trist, hvis du dvæler ved det, og det er i alle tilfælde et spørgsmål om liv og død, som man kæmper med. Når alle læger er opmærksomme på gamle menneskers reaktioner på medikamenter, vil specialisterne Når alle læger er opmærksomme på gamle menneskers reaktioner på medikamenter, vil specialisterne blive arbejdsløse. Dr. Richard Lefroy, Australien blive arbejdsløse, siger den australske dr. Richard Lefroy. Han tilføjer, at almindelige hospitaler burde blive det primære centrum for behandlingen af de ældre, ligesom de er for alle andre. Ikke plejehjem, som ofte er profitdrevne, og som ikke lever op til acceptable standarder, specielt ikke hvor de bygger på en psykiatrisk tankegang. Enhver psykiatrisk behandling udgør intet mindre end et uretsmæssigt overfald på sindstilstanden hos vore ældre. De fortjener og har brug for beskyttelse mod mishandling. Nødvendigheden af ordentlig lægelig omsorg Lægeundersøgelser har igen og igen påvist, at det, der hos mange patienter synes at være psykiske problemer, i virkeligheden er forårsaget af en udiagnosticeret fysisk sygdom eller tilstand. Dette betyder ikke, at det er en kemisk ubalance eller en hjernebaseret sygdom. Det betyder ikke, at psykiske sygdomme er fysiske. Men det betyder, at almindelige fysiske problemer kan påvirke adfærd og livssyn. Den forhenværende præsident for det Amerikanske selskab for samfundsmedicin dr.med. Gary Oberg udtaler, at Giftstoffer såsom kemikalier i maden og drikkevand, kulilte, dieseludstødning, opløsningsmidler, aerosolsprays og industrikemikalier kan fremkalde symptomer på hjernedysfunktion, som kan medføre en forkert diagnosticering med Alzheimers eller senildemens. 36 Den forhenværende psykiater William H. Philpott, som nu er specialiseret i ernæringsbaserede hjerneallergier, oplyser, at Symptomer, som skyldes mangel på B12, strækker sig fra dårlig koncentration til depression KAPITEL FIRE: De ældre fortjener bedre 17

20 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 18 med sløvhed, alvorlig uro og hallucinationer. Der er bevis for, at visse næringsstoffer ville kunne standse neurotiske og psykotiske reaktioner, og at resultaterne ville være umiddelbare. 37 En psykisk sundhedsgruppe udtaler, at Når en person forbliver deprimeret på trods af normale forsøg på at klare problemet, bør man overveje, om der findes en fysisk årsag til depressionen. De angiver en række mulige fysiske årsager, bl.a. mangel på næringsstoffer, mangel på fysisk træning, problemer med skjoldbruskkirtlen, for lav adrenalinproduktion, hormonproblemer, hyperglykæmi, fødevareallergier, tungmetaller, søvnforstyrrelse, infektioner, hjerteproblemer, lungesygdomme, diabetes, kroniske smerter, dissemineret sklerose, Parkinsons sygdom, slagtilfælde, leversygdom og endog visse psykofarmaka i sig selv. Mange sygdomme udviser flere af de samme symptomer som såkaldt skizofreni. Dr. A. A. Reid opstiller 21 tilstande, der starter med én, der ses stadig hyppigere: Den midlertidige psykose fremkaldt af amfetaminlignende stoffer. Dr. Reid forklarer, at en medicinsk fremkaldt psykose er komplet med forfølgelsesvanvid og hallucinationer, og den er ofte ikke til at skelne fra en akut eller paranoid skizofren sygdom. 38 I 1998 anførte det svenske socialnævn flere tilfælde af disciplinærhandlinger overfor psykiatere, inklusiv i en sag, hvor patienten havde klaget over hovedpine, svimmelhed og vaklende gang. Patienten havde igennem fem år klaget over disse symptomer til det psykiatriske personale, indtil en lægeundersøgelse afslørede, at han havde en hjernesvulst. 39 Lægeundersøgelser har igen og igen påvist, at det, der hos mange patienter synes at være psykiske problemer, i virkeligheden er forårsaget af en udiagnosticeret fysisk sygdom eller tilstand. Som speciallæge i indre sygdomme dr. Thomas Dorman, som er medlem af både den engelske og canadiske lægeforening, skrev, Vær venlig at huske, at de fleste mennesker lider af organiske sygdomme. Klinikere bør først og fremmest huske på, at den følelsesmæssige belastning forbundet med en kronisk sygdom eller en smertefuld tilstand kan ændre patientens temperament. Jeg er i min praksis stødt på utallige mennesker med kroniske rygsmerter, som blev diagnosticeret som neurotiske. En typisk udtalelse fra sådanne patienter er, Jeg troede, jeg virkelig var ved at blive gal. Ofte kan problemet have været noget så enkelt som et udiagnosticeret senebåndsproblem i ryggen. 40 Ordentlig medicinsk screening af egentlige læger, der stiller diagnose uden psykiatrisk påvirkning, er et vigtigt første skridt til at kunne skabe en mulighed og hjælp for enhver, der har psykiske forstyrrelser. Derfor bør bevillingerne gives til de psykiatriske afdelinger og praksiser, der er specialiserede i behandlingen af sindslidende, og som har et fuldstændigt og komplet udstyr til diagnosticering af somatiske sygdomme, samt, naturligvis kompetente ikke-psykiatriske læger. At finde de tilgrundliggende fysiske tilstande, vil kunne eliminere over 40 pct. af de psykiatriske indlæggelser. Det mindste vore ældre medborgere fortjener er, at være i stand til at nyde deres otium i forvisning om, at de ikke vil blive fjernet fra deres hjem, og låst inde under fængselsagtige forhold, sanseløst medicineret eller få elektroder spændt fast på deres hoveder. At gøre dem inaktive og sanseløse ved hjælp af bevidsthedsændrende stoffer med forfærdelige og livstruende bivirkninger er et utilgiveligt overgreb. KAPITEL FIRE: De ældre fortjener bedre 18

21 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 19 1 ANBEFALINGER Anbefalinger Hvis en ældre i din omgangskreds udviser symptomer på psykiske traumer eller usædvanlig adfærd, skal du sikre dig, at han eller hun får kompetent lægelig omsorg af en ikke-psykiatrisk læge. Insister på en omhyggelig fysisk undersøgelse for at afgøre, om et tilgrundliggende, ikke diagnosticeret fysisk problem forårsager tilstanden Insister på, at ethvert plejehjem, hvor en ældre skal indlægges, har en politik der tager hensyn til beboernes ønsker om ikke at blive udsat for nogen form for psykiatrisk behandling, herunder brug af psykoaktive stoffer. For at forberede dette, skal du få et Psykiatrisk Livstestamente (kan indhentes hos MMK) underskrevet og give en kopi til personalet på plejehjemmet. Beskyt de ældre. Der er behov for flere humane, fornuftsdrevne og stoffri alternativer til psykiatri for de ældre. Forskning i Alzheimers sygdom og demens burde begrænses til neurologer og læger og fjernes fra psykiatriens område. Elektrochok på ældre bør forbydes. Indgiv en klage mod enhver psykiater, psykolog eller terapeut, som afsløres i at bruge tvang, trusler eller forsætlig ondskab for at få mennesker til at acceptere psykiatrisk behandling, eller som får en ældre patient indlagt mod hans eller hendes vilje. Send en kopi af klagen til MMK Hvis du, en slægtning eller en ven på falsk grundlag er blevet frihedsberøvet på en psykiatrisk afdeling, er blevet overfaldet, mishandlet eller skadet af en psykiater eller psykolog søg advokatbistand for at bestemme, om du kan indgive en klage eller gå rettens vej. Klagemålet bør gælde den behandlende psykiater, sygehuset, samt deres uddannelsesinstitutioner og foreninger. Ingen bør nogensinde kunne bliver tvunget til elektrochok, psykokirurgi, eller tvangsbehandling, herunder tvangsmedicinering med sinds- og personlighedsændrende stoffer. Regeringen bør sikre sig at sådanne overgreb bliver ulovliggjort. Opret et nævn eller andet, der arbejder for sikring af mennesker, så de er beskyttet mod psykiatriske eller psykologiske krænkelser af den lovgivnings- og grundlovssikrede ret, de har til udøvelse af enhver af de borgerlige, politiske, økonomiske, sociale, religiøse eller kulturelle rettigheder. Disse er givet i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og den International konvention om borgerlige og politiske rettigheder, såvel som i andre borgerlige eller menneskerettighedskonventioner. ANBEFALINGER: Krænkelsen af de ældre 19

22 18905-DAN-4b-Bklt-Elderly.qxd 20/01/94 16:30 Page 20 Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationale afdeling Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK), der på engelsk hedder Citizens Commission on Human Rights (CCHR), blev stiftet i 1969 af Scientologi Kirken for at undersøge og afsløre overtrædelser af menneskerettighederne inden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlingsområdet for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130 afdelinger i mere end 31 lande. MMK s rådgivende komité, der udgøres af kommissionsmedlemmer, omfatter læger, advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk og repræsentanter for menneskerettighedsgrupper. Selvom MMK ikke selv tilbyder lægelig eller juridisk assistance, arbejder vi tæt sammen med og støtter læger og lægegerningen. Et af hovedområderne for MMK s arbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektive diagnoser, der mangler ethvert videnskabeligt og lægeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnå offentlige bevillinger i milliardstørrelsen. Med de falske diagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne ødelæggende behandlinger, herunder personlighedsændrende medicin der skjuler den berørtes tilgrundliggende vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller hendes helbredelse. MMK s arbejde skal ses i forlængelse af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, i særdeleshed de følgende forskrifter, som dagligt krænkes af psykiatere: Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. Artikel 5: Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf. Artikel 7: Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Som en følge af psykiatriens falske diagnoser, stigmatiserende etiketter, love, der giver ubesværet adgang til frihedsberøvelser, brutal og personlighedsændrende behandling, bliver mange tusinder skadet og nægtet deres naturlige menneskerettigheder. MMK har inspireret og støttet mange hundrede reformer ved at få foretræde for parlamentsudvalg og har selv gennemført offentlige høringer om psykiatriske overgreb, og udført generelle og specielle informationskampagner, ligesom MMK samarbejder med medierne, politiet og offentligt ansatte over hele verden. MEDBORGERNES Menneskerettighedskommission 20

Arbejder for at menneskerettighederne virkeliggøres, at de ikke blot forbliver en idealistisk drøm.

Arbejder for at menneskerettighederne virkeliggøres, at de ikke blot forbliver en idealistisk drøm. MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION Arbejder for at menneskerettighederne virkeliggøres, at de ikke blot forbliver en idealistisk drøm. RAPPORTFORMULAR OM PSYKIATRISK OVERGREB PÅ EN PERSON, DER IKKE

Læs mere

Arbejder for at menneskerettighederne virkeliggøres, at de ikke blot forbliver en idealistisk drøm.

Arbejder for at menneskerettighederne virkeliggøres, at de ikke blot forbliver en idealistisk drøm. MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION Arbejder for at menneskerettighederne virkeliggøres, at de ikke blot forbliver en idealistisk drøm. RAPPORTFORMULAR OM PSYKIATRISK OVERGREB Den krænkede rapporterer

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes

Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom 2009 Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom Redaktion: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det? Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Velkommen til undervisning.

Velkommen til undervisning. Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger. Hvad betyder reglerne for dig?

Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger. Hvad betyder reglerne for dig? Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 879 af 10/12/1998 Historisk Offentliggørelsesdato: 18 12 1998 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 534 af 27/06/2002 Ændrer i/ophæver

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 617 af 21/09/1989 Historisk Offentliggørelsesdato: 29 09 1989 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 879 af 10/12/1998 Ændrer i/ophæver

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Frygter misbrug af lægekonsulenter Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Magt og afmagt Hans Henrik Ockelmann Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Middelfart den 2. oktober 2015 Om mig selv: 58-årig mand Gift med to (voksne) børn

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere