Forord. Vi håber, at denne bog kan være til glæde for dig som medicinstuderende på alle dine kliniske ophold i medicin og kirurgi.

Transkript

1 indhold indhold 6 Forord Kommunikation mellem lægen og patienten 8 3 Kommunikation med læger og andre sundhedsprofessionelle 34 4 Patientjournalen og journaloptagelse 42 5 Indlæggelsesnotatet 60 6 Almentilstand og almene symptomer 98 7 Øjne 4 8 Ører 26 9 Halsen, thyroidea og lymfeknuder 36 0 Hjertet 46 Lunger og luftveje 66 2 Mammae 82 3 Mave-tarm-kanalen 90 4 Nyrer, urinveje og mandlige KØnsorganer 20 5 Kvindelige kønsorganer Ekstremiteter og det perifere Karsystem Bevægeapparatet Nervesystemet HUD Kliniske procedurer Parakliniske undersøgelser Epikriser, henvisninger og diagnosekodning Den psykiatriske patient 428 register 442

2 9 Forord Bogen, du sidder med i hånden, er første udgave af Klinikbogen. I én bog har vi forsøgt at beskrive de vigtigste kompetencer, man som medicinstuderende skal tilegne sig på de kliniske ophold. Således omhandler bogen specielt journaloptagelse og objektiv undersøgelse, men også en række guides til udførelse af de vigtigste, praktiske procedurer samt tolkning af et udvalg af parakliniske undersøgelser En stor tak til vores fantastiske redaktør Laura, Thomas og resten af FADL s Forlag, som gennem hele projektet har givet støtte, vejledning og brugbar kritik. Tak til læge Anders Prior for kritisk, faglig gennemlæsning af bogen og konstruktive input. En særlig tak skal lyde til vores ven og kollega Maria Assens for udarbejdelse af kapitlet om kvindens kønsorganer. Tak til vores familier og venner for støtte og opbakning under hele forløbet. Vi håber, at denne bog kan være til glæde for dig som medicinstuderende på alle dine kliniske ophold i medicin og kirurgi. Kim Bartholdy og Jane Kallesøe København, november 20

3 Klinikkens formål Medicinstudiet er en praktisk-teoretisk uddannelse bestående af både teoretiske fag og en række praktikophold på hospitaler kaldet klinik eller klinikophold. Hensigten med klinikken er, at lægestuderende skal have mulighed for at bruge deres teoretiske viden i praksis, ligesom de kan opnå erfaring og rutine i patientkontakt og kliniske færdigheder, fx blodprøvetagning. Selvom der er bred enighed blandt læger og universiteter om, at klinikken er af stor betydning for den praktiske dimension af lægeuddannelsen, er klinikopholdene mange steder blevet kortere og mere kompakte pga. flere studerende og færre hospitalsafdelinger. Den studerende og de undervisende læger har derfor en udfor- dring i at sikre, at de studerende får lært og trænet de basale kompetencer på kortere tid. En udfordring, denne bog gerne hjælper med at løfte ved at fokusere på de vigtigste basale kundskaber i forbindelse med mødet med patienten, journaloptagelsen og de praktiske færdigheder. Hvad skal man bruge? De første tanker, der melder sig, er måske, hvad man skal bruge som studerende til klinikstart. Læger og studerende har en tendens til at fylde deres kittellommer med alverdens ting et hav af bøger, manualer og opslagsværker, fancy stetoskoper samt smartphones med masser af (ganske glimrende) applikationer. Der er ingen tvivl om, at det er fristende at bruge hele sin SU på kittelgadgets og det skal man have lov til, når bare man husker, at man selv skal slæbe på det (du er ikke i tvivl, hvis du slæber på for meget dine skuldre skal nok sige fra!). For langt de fleste vil nogle få redskaber være rigeligt til den første tid i klinikken, se boks.. Senere kan du så investere i mere avanceret ud-

4 2 3 styr, når du kender dit behov i klinikken og har opøvet mere rutine. Det siges, at jo færre ting, man har i kittellommen, jo højere rang (prøv at se på den nærmeste overlæge!). Boks.: Det basale kitteludstyr Stetoskop Reflekshammer Pencillygte Lille blok/bog og kuglepenne småpenge til kaffekassen (gør dig populær hos sygeplejerskerne!) Afdelingens instruks og arbejdsplan Denne bog Når du starter i klinik på din afdeling, vil du som regel få udleveret afdelingens instruks, vagtplan og telefon-/personsøgernumre til afdelingens læger. Ligeledes udleverer de lokale FADL-kontorer en række kittelredskaber til deres medlemmer, fx ekg-linealer, hjertestopinstrukser, opslagsbøger etc. Disse ting kan ligeledes være nyttige at have i kittellommen. Første dag i klinik Den første dag i klinik vil typisk starte med en velkomst ved afdelingens tutorlæge/lektor, hvor du vil få en introduktion til afdelingen. Oftest vil du og dine medstuderende få en rundvisning på hospitalet, så I ved, hvor I finder de forskellige sengeafsnit og ambulatorier, operationsgangen, akutmodtagelsen/skadestuen, omklædning og bad, kantinen samt studenterkontoret, såfremt hospitalet har et. Du vil typisk også få udleveret uniformer og anvist omklædning, få taget billede til id-kort og få udleveret diverse koder til hospitalets it-systemer. Det er en god idé at prøve at få et overblik over, hvor afdelingens konferencer og undervisning foregår og på hvilke tidspunkter, så du har mulighed for at deltage i mest muligt. Hvad skal du lave? Du skal som student ikke forvente at få lov til at styre hele afdelingen og lave hjertekirurgi i første uge eller senere under dit ophold. Ligesom du ikke skal forvente, at alle arbejdsopgaver bliver serveret for dig. Mængden og typen af studenteropgaver afhænger både af lokale forhold på hospitalet, hvor langt du er på studiet, og på hvilken afdeling du er student. Medicinske afdelinger vil typisk kunne tilbyde, at du kan deltage ved stuegang og i ambulatorierne. Her er der mulighed for at se patienter og de kliniske fund, som deres sygdom frembringer. Ligeledes vil det ofte være muligt at optage journal på patienter, der indlægges planlagt. Kirurgiske afdelinger vil typisk ligeledes kunne tilbyde både stuegang og ambulatorier. Samtidig har du mulighed for at gå med på operationsgangen og assistere ved kirurgiske indgreb, hvor man kan lære både suturering, instrumenthåndtering og kirurgisk vask- og afdækning. Ortopædkirurgiske afdelinger tilbyder mange steder, at man kan gå i skadestuen og tage sine egne patienter under supervision. Kirurgiske afdelinger har ofte planlagte patienter, der kommer dagen før deres operation til indlæggelse. Her kan det også være en student, der optager journal. Mange hospitaler har fælles akutmodtagelser, som modtager både kirurgiske og medicinske patienter, hvor du

5 4 5 ofte kan få lov til at tage imod en akut patient, hvis vagthavende læge går med og superviserer. Bagefter kan man så skrive journalen, som lægen skal godkende. De fleste afdelinger har en studentertelefon- eller personsøger ( hyl ), som afdelingens læger og sygeplejersker kan ringe på, hvis de har nogle praktiske opgaver, der skal udføres, fx venfloneller kateteranlæggelse, blodprøvetagning, ekg-optagelse, a-punktur, podning fra sår etc. Dette er en oplagt mulighed for at opnå rutine i nogle helt basale kliniske færdigheder. Husk derfor også at reklamere på afdelingen for denne service, når du har telefonen/hylet. At få lov til noget Grundlæggende er det meget simpelt. Du skal give lægerne (og sygeplejerskerne) tid og lov til at se dig an. En studerende, som er fremme i skoene og konstant virker interesseret, får (naturligvis) lov til mere end en, som står henne i hjørnet og udstråler usikkerhed og tilbageholdenhed eller endnu værre: ligegyldighed. Det kan være svært at spørge om lov, og det kan være hårdt at være proaktiv hele tiden, men her skal man stramme sig an og være det! En stor del af læringsformen i lægefaget er baseret på supervision. Det er derfor helt afgørende, at alle læger deltager i dette undervisningsarbejde. Dette forhold til trods vil du hurtigt opdage, at nogle læger ikke gider at have medicinstuderende med. Det tager ikke lang tid, før du ved, hvem det er, og helt ærligt: Acceptér det og lad være med at bruge din tid og dine kræfter på dem. At gå med i vagt En god mulighed for at lære noget er at gå med i vagt, dvs. gå med vagthavende (typisk yngre) læge, uden for dagtid (altså om aftenen/natten eller i weekenderne). Her er der knap så travlt og derfor bedre tid til undervisning og supervision. Samtidig viser det engagement og læringsvillighed, når man møder op i vagten, hvilket altid bliver værdsat. Er du synlig og aktiv, vil afdelingens læger (og sygeplejersker) lægge mere mærke til dig og dine evner, hvilket kan give positive sidegevinster senere i klinikopholdet i form af flere opgaver og mere supervision. Det er din synlighed og dit engagement, der gør, at den travle forvagt alligevel ringer til dig på dit hyl og beder dig om at komme ned og se noget eller hjælpe til på afdelingen. På kirurgiske afdelinger har du i vagten normalt også mulighed for at være med i front ved operationslejet ved akutte operationer, fordi der er knap så mange yngre kommende kirurger på operationsstuen, der (som dig) skal lære af operatøren. Alle har dårlige dage Uanset hvor god og interessant en klinikafdeling kan være, vil der af og til være dage, der bare ikke er sjove og lærerige af flere årsager. Det kan være alt fra en dårlig start på dagen til sure patienter eller læger eller en dag, hvor ingen praktiske ting lykkes (dage, hvor ingen venflon bliver lagt i første forsøg). Nogle vil måske have dage, hvor man er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet gider at arbejde på et hospital eller være læge. Det er helt normalt, og det skal du ikke blive skræmt af det oplever alle. At være i klinik er en konstant læringssituation, og det er hårdt at være på og fremme i skoene hver dag specielt, fordi der kan gå lang tid, før man føler, man har rutine i fx journaloptagelse. Har du en dårlig dag, så erkend, at du måske bruger din tid bedre ved at læse lidt på studenterkontoret eller noget andet.

6 6 7 Afsluttende gode råd Hermed følger nogle gode råd til dig, der skal i klinik første gang. Før opholdet læs op på de sygdomme, din klinikafdeling behandler. Det øger dit udbytte af opholdet at have kendskab til, hvad patienterne fejler. sæt dig ind i din afdeling og det hospital, du skal være på. Brug internettet eller læs det intromateriale, du får tilsendt. Hvilke patienter modtager hospitalet? Hvilke specialfunktioner har det? Hvordan er afdelingen organiseret? For de fleste medicinstuderende er mødet med den kliniske virkelighed en positiv oplevelse: At få mulighed for at bruge sin teoretiske viden på en praktisk måde, at tale med patienter og undersøge dem og at lære at begå sig på et hospital på professionel vis er for de fleste en reminder om, hvorfor de gerne ville være læge. Under klinikopholdet Vis sund interesse for afdelingens arbejde og virke. hav respekt for dine egne grænser. Kast dig ikke ud i noget, du ikke er kvalificeret til. Undgå samtaler med patienter og pårørende, der er forbeholdt læger. Forbered dig så godt, du kan, til den kliniske undervisning under opholdet. Vær positiv og imødekommende hils på alle på afdelingen uanset deres funktion. Vær hjælpsom og initiativrig det belønnes altid. Efter klinikopholdet Fortæl altid afdelingen, hvad der var godt og skidt. giv konstruktive bud på, hvordan afdelingen kan gøres endnu bedre for studerende.