Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik
|
|
|
- Sigrid Brodersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere for socialt udsatte. De frivillige sociale foreninger dækker patientforeningerne, ældreforeningerne, selvhjælpsgrupperne, børne- og ungeforeningerne, de humanitære foreninger og nye foreninger / grupper, der er ved at blive dannet. Jammerbugt Kommune sætter stor pris på det frivillige sociale arbejde. Vi synes, at det er meget værdifuldt, at borgerne tager medansvar og hjælper til med at løse de sociale udfordringer i kommunen. De frivillige sociale foreninger yder en stor indsats for de socialt udsatte, der hvor den offentlige indsats slutter, og der er stort behov for de frivillige sociale foreningers arbejde, der på mange måder forebygger og støtter i svære sammenhænge. Jammerbugt Kommune ønsker, at samarbejdet med de frivillige sociale grupper foregår i en formel struktur. Igennem en formel struktur i de frivillige sociale foreninger fastholdes det lokale demokratiske engagement og de frivilliges indflydelse igennem tydelige samarbejdsstrukturer. Samspillet mellem Jammerbugt Kommune og de frivillige organisationer bygger på gensidig respekt og tillid. Et samspil, hvor det frivillige sociale arbejdes egenart respekteres, og hvor de frivillige selv vælger og prioriterer deres opgaver. Jammerbugt Kommunes frivilligcenter Frivillighuset Jammerbugt har givet både ansatte og frivillige én faglig indgang til det frivillige sociale arbejde og Frivillighuset Jammerbugt arbejder for at hjælpe de frivillige sociale foreninger, med det de må ønske.
2 Med en aktiv frivilligpolitik ønsker vi at styrke vilkårene for det frivillige sociale arbejde og mangfoldigheden i det, så der bliver plads til både store organisationers og små gruppers projekter og så disse bliver gjort synlige. Jammerbugt Kommune tilstræber et godt samarbejde med de frivillige sociale foreninger. Igennem samarbejdet får både de frivillige og de ansatte kendskab til hinandens arbejde og netop kendskab og gensidig information er grundlæggende for et godt samspil. Frivilligpolitikken skal være kendt i alle kommunens forvaltninger og blandt alle de frivillige sociale foreninger. Målsætninger og handlinger: Det er et mål: At skabe vilkår og forhold, der kan medvirke til at styrke og udvikle det frivillige sociale arbejde i Jammerbugt. Det sker gennem støtte til foreningen Frivillighuset Jammerbugt. Frivillighuset er service- og samarbejdsorgan for de frivillige sociale foreninger i Jammerbugt Kommune, og indgangen til det frivillige sociale arbejde for såvel frivillige som ansatte. Den fortsatte udvikling af det frivillige sociale arbejde sikres gennem støtte til Frivillighusets drift og projektvugge. Borgere kan her få hjælp til at udvikle deres ide til en måske bæredygtig forening, der hjælper udsatte i Jammerbugt. Frivillighuset Jammerbugt støtter også de eksisterende frivillige sociale foreningers videre udvikling i det omfang foreningerne ønsker det. (Se beskrivelse bagest ) Frivillighuset Jammerbugt hjælper de frivillige sociale foreninger med viden, hjælp og samarbejde. Frivillighuset Jammerbugt hjælper de frivillige og de ansatte med at informere om regler, etik og metoder herunder blandt andet om tavshedspligt, forsikring, straffe- og børneattest. Både ansatte og frivillige kan altid henvende sig i Frivillighuset og få svar på deres spørgsmål eller få viden om det frivillige sociale arbejde og de rammer, det eksisterer i. Det sker ved at Frivillighuset Jammerbugt, de frivillige grupper og organisationer og Jammerbugt Kommunes ansatte udvikler indholdet i det frivillige sociale arbejde i dialog med hinanden. Det sker gennem et samarbejde mellem Frivillighusets Bestyrelse / ledelse og Forvaltningen, der arbejder på at sikre mulighed for udvikling og drift af området herunder en nem og smidig afvikling af 18. Det sker ved at Jammerbugt Kommune understøtter Frivillighuset i Jammerbugts bestræbelser for at udvikle det frivillige sociale arbejde blandt, for og med børn og unge så mangfoldigheden og traditionen for frivilligt socialt arbejde sikres, men også at der udvikles nye og tidssvarende tilbud. Børn og unge har specielle behov og disse skal tilgodeses, samtidig med at foreningstraditionen bevares.
3 Det sker ved at Jammerbugt Kommune udarbejder en oversigt over de lokaler, som de frivillige sociale foreninger kan låne hos Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune udarbej der listen, der ligger hos Frivillighuset, så de frivillige kan bruge den. I Pandrup låner foreningerne lokaler hos Frivillighuset. Oversigten vil lette foreningernes muligheder for at afholde møder og aktiviteter i de andre byer i kommunen. Det er et mål: At sikre en formel struktur, som giver mulighed for et godt samarbejde mellem de frivillige sociale foreninger og Jammerbugt Kommune. Det sker gennem støtte til og samarbejde med Frivillighuset Jammerbugt, der har en formidlende rolle mellem de frivillige sociale grupper og de kommunale ansatte og afdelinger. Det sker i et samarbejde, hvor det frivillige sociale arbejdes egenart respekteres. Det betyder, at de frivillige selv vælger og prioriterer deres opgaver i en indsats, der ligger i forlængelse af de ansattes. Det er et mål: At sikre en fortsat god dialog mellem Jammerbugt Kommune og de frivillige sociale foreninger. Det sker gennem afholdelse af minimum et årligt dialogmøde mellem Frivillighusets bestyrelse og social- og sundhedsudvalget. Det sker gennem høring af Frivillighusets bestyrelse, der også virker som Jammerbugt Kommunes Frivilligråd og derfor har høringsret i spørgsmål, der vedrører det frivillige sociale arbejde.
4 Det er et mål At samarbejde om at dygtiggøre og uddanne frivillige fra de sociale foreninger. Det sker ved mulighed for dannelse af netværk på tværs af foreningerne igennem fælles arrangementer, temadage, erfaringsmøder, kurser, inspirationsaftener, foreningstekniske arrangementer og lignede, forestået af Frivillighuset i samarbejde med foreningerne og / eller Jammerbugt Kommunes medarbejdere / afdelinger. Det er et mål: At sikre, at foreningernes arbejde bliver synligt for borgerne og at viden om foreningernes arbejde udbredes og bliver gjort tilgængelig for borgere, frivillige og ansatte. Det sikres ved at de frivillige sociale foreninger kan få lavet pjecer, plakater og andre PRmaterialer i Frivillighuset Jammerbugt, hvis de ønsker dette. Frivillighuset arbejder altid med at reklamere for foreningernes tilbud på alle mulige måder, til gavn for det frivillige sociale arbejde. Det sikres ved at der udarbejdes en social vejviser over de frivillige sociale foreninger, så borgere, frivillige og ansatte kan finde hinanden. Den sociale vejviser ligger på Frivillighusets hjemmeside, der ligger på Jammerbugt Kommunes hjemmeside. Frivillighuset ved lige holder vejviseren med de informationer, som de frivillige sociale foreninger melder ind. Det sker ved at Frivillighuset Jammerbugt inviterer de frivillige sociale foreninger til fælles synliggørende arrangementer og frivilligmarkeder. Der afholdes et årligt stort Frivilligmarked, der dækker hele kommunen. Frivilligmarkedet afholdes samtidig med at Social- og s sundhedsudvalget overrækker årets Frivilligpris. Det sker ved at det frivillige sociale arbejde og Frivillighuset Jammerbugt gøres synligt, da Jammerbugt Kommune indarbejder information om begge dele i deres Informationsmaterialer, i telefonbøger, i velkomstmaterialer til tilflyttere, velkomstkurser til nye ansatte og så videre. Jammerbugt Kommunes frivilligpolitik revideres hvert fjerde år. Frivilligpolitikken har været diskuteret af de frivillige på borgermøde i november 2013 og dette gentages inden revideringen starter i slutningen af På de kommende sider kan du læse uddybende og forklarende materiale om nogle af de nævnte områder i politikken.
5 Om Frivillighuset Jammerbugt Frivillighuset Jammerbugt er en selvstændig forening af de frivillige sociale foreninger i Jammerbugt Kommune. I 2014 var der 114 medlemsgrupper. Frivillighuset styres af en demokratisk valgt bestyrelse, der også virker som Jammerbugt Kommunes Frivilligråd. Bestyrelsen vælges på repræsentantskabsmødet i marts, hvor alle foreninger kan stille med to repræsentanter alle frivillige kan stille op til valget. I Frivillighuset Jammerbugt er der ansat en leder og en administrativ medarbejder til at hjælpe de frivillige sociale foreninger og frivillige med de ting, de måtte ønske. I 2014 er der også en børne- og unge medarbejder på en særlig bevilling fra Jammerbugt Kommune. Frivillighuset Jammerbugt er finansieret dels af Jammerbugt Kommune og dels af staten via to puljer, der skal søges hvert år. Frivillighuset Jammerbugt har en fireårig samarbejdsaftale med Jammerbugt Kommune, igennem hvilken frivillighuset også er forpligtet til at løse en hel række af kommunale opgaver sammen med de andre opgaver, som ligger i et frivilligcenters normale arbejdsområde. Frivillighuset Jammerbugt ligger i Pandrup, Bredgade 39, tlf mandag fredag kl Frivillighusets arbejdsopgaver Frivillighuset udfører de opgaver, som de frivillige sociale foreninger efterspørger. Hvis foreningerne selv kan løse alle opgaverne, så gør de det, men ellers har de Frivillighuset til at hjælpe dem med nedenstående: Vejledning om PR og udarbejdelse af plakater, pjecer, oversigter, medlemskort m.m.m. Synliggørelse via fælles messer og markeder, via facebook, via reklamer, via medier og i det hele taget alle de steder man kan komme til at reklamere for foreningerne. Information om frivilligt socialt arbejde til alle, der vil vide mere. Vejledning om fundraising hjælp til foreningerne med at søge om midler til deres arbejde enten via 18 eller i fonde og puljer. Foreningsteknisk vejledning skrivning af vedtægter, vejledning omkring vedtægter og ændringer, kurser for at få mere viden og for at få det eksisterende arbejde til at fungere osv. Udlån af lokaler Frivillighuset stiller lokaler til rådighed for foreningernes møder og arrangementer og også hvis de foregår i andre byer end Pandrup Kurser for frivillige i det omfang de efterspørges og i det omfang der er midler hertil. Formidling af frivillige Nye frivillige får vejledning og hjælp til at finde den rette frivilligsammenhæng og Frivillighuset hjælper foreningerne og andre med at skaffe flere hænder til arbejdet. Netværk med andre temaaftner og arrangementer hvor foreningernes medlemmer kan møde hinanden på tværs af foreninger, få nye bekendtskaber og udveksle erfaringer til gavn og glæde for arbejdet generelt. Oplysning om at være frivillig og om frivilligt socialt arbejde i det hele taget.
6 Herudover løser Frivillighuset opgaver for Jammerbugt Kommune, som har at gøre med det frivillige sociale arbejde. Frivillighuset Jammerbugt er medlem af FRISE en sammenslutning af landets omkring 60 frivilligcentre. Her kan Frivillighuset hente nødvendig viden til glæde og gavn for de frivillige i Jammerbugt. Frivilligpolitikkens historie Jammerbugt Kommune fik sin første frivilligpolitik i 2009 og politikken er revideret i Frivilligpolitikken var et resultat af en lang proces i et samarbejde mellem Jammerbugt Kommunes socialforvaltning, Frivillighuset Jammerbugt og Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Vi indgik i et projekt omkring frivilligpolitikker sammen med en række andre kommuner. De frivillige fra det sociale arbejde i Jammerbugt mødtes først og nedsatte arbejdsgrupper, der kom med ideer til politikken. Ved revideringen i 2013/ 2014 blev der også først holdt et borgermøde med over 80 fremmødte fra det frivillige sociale arbejde. Definitionen af frivilligt socialt arbejde Nedenstående er taget fra Socialministeriets hjemmeside. Her kan du også finde mere om emnet. Frivilligt socialt arbejde forstås her som den aktivitet eller indsats, der sigter imod at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg. Frivilligt socialt arbejde skal ydermere forstås som den indsats, der sigter imod at løse velfærdsproblemer inden for det sociale og sundhedsmæssige område, det vil sige det område, som er tæt knyttet til social- og sundhedspolitikken. Ved frivilligt arbejde forstås en indsats, der: er frivillig Det vil sige, at aktiviteten udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner (for eksempel afskæres fra et socialt netværk), hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. ikke er lønnet At frivilligt arbejde ikke er lønnet udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, for eksempel transportog telefonudgifter. Eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde
7 udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt Derved afgrænses frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg overfor familiemedlemmer. er til gavn for andre end én selv og ens familie Det at deltage i en selvhjælpsgruppe opfattes ud fra denne gængse definition derfor ikke som frivilligt socialt arbejde. er formelt organiseret At frivilligt arbejde er formelt organiseret betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, for eksempel at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra Brugsen og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. Hvornår er det frivillige arbejde socialt? Det kan være vanskeligt at afgrænse det sociale område, og det er derfor også vanskeligt at afgrænse, hvornår en frivillig indsats har et socialt sigte. Frivilligt socialt arbejde kan kædes sammen med såvel det sociale som det sundhedsmæssige område, og der er tradition for at inkludere frivillig sundhedsindsats, når man taler om frivilligt socialt arbejde. Man kan derfor tage udgangspunkt i, om aktiviteten retter sig mod de målgrupper, som den sociale sektor beskæftiger sig med, det vil sige udsatte børn og unge, ældre, personer med et handicap, udsatte eller vanskeligt stillede grupper. Målgruppen er således bredere end for Social- og Integrationsministeriets pulje til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker (PUF-puljen). Frivilligt socialt arbejde bruges som en samlet betegnelse for frivillig indsats, frivillig organisation og for de aktiviteter, som frivillige organisationer driver, hvad enten det sker med frivillig arbejdskraft eller med lønnet arbejdskraft, og som foregår inden for det sociale område. 18 i Serviceloven Kommunalreformen medførte at ansvaret for den sociale indsats blev samlet i kommunerne. Derfor har kommunerne også fået ansvaret for støtten til frivillige sociale aktiviteter på det sociale område. På den måde skabes de bedste forudsætninger for sammenhæng mellem den offentlige indsats og de frivillige sociale aktiviteter. Kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger er lovfæstet i service Lovens 18. Du se vejledningen til lovparagraffen på Socialministeriets hjemmeside.
8 Betingelser for at modtage 18 støtte Ifølge 18 i lov om social service er det den enkelte kommune der fastsætter rammerne for samarbejdet med de lokale frivillige sociale organisationer. Denne formulering udtrykker en generel forpligtelse til at samarbejde. Det er derfor op til en lokal politisk afgørelse, at prioritere hvilke områder og aktiviteter, der skal have støtte. Samarbejdet skal først og fremmest være lokalt. Vejledningen til 18 i lov om social service nævner at samarbejdet bør sigte mod lokale frivillige foreninger, lokale afdelinger af landsorganisationer eller andre frivillighedsinitiativer af mindre formaliseret art. Den frivillige indsats skal være kernen. Der er ingen aktiviteter eller projekter, der på forhånd er garanteret eller udelukket fra at modtage 18 støtte. Det er derimod en betingelse for at modtage støtten, at det er den frivillige indsats, der er kernen i projektet. 18 i Jammerbugt Frivillige sociale grupper / foreninger / organisationer kan søge 18 via et skema, der findes på Jammerbugt Kommunes hjemmeside, på Frivillighuset Jammerbugts hjemmeside eller som kan tilsendes pr. mail fra Frivillighuset Jammerbugt. Ansøgningsfristerne er d og d Alle frivillige i Jammerbugt kan henvende sig i Frivillighuset og bestille tid til vejledning angående 18 - men vær i god tid, da der er mange der skal have en hånd med. Skemaerne kan med held skrives et par måneder før fristen, for de flestes vedkommende. Kriterier for tildeling af 18 i Jammerbugt Kommune Kriterierne kan ses på Jammerbugt Kommunes hjemmeside og på Frivillighuset Jammerbugts hjemmeside. De lokale kriterier er blevet til i et samspil mellem de frivillige fra det frivillige sociale arbejde og social og sundhedsudvalget i Jammerbugt. Kriterierne står overfor en revidering i Yderligere information om frivilligt socialt arbejde generelt og specifik i Jammerbugt Kommune kan fås på tlf tirsdag - fredag kl eller ved henvendelse i Frivillighuset Jammerbugt, Bredgade 39, Pandrup - eller via husets facebookside.
Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune
Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune Fremsat af Frivillighusets bestyrelse i samarbejde med Center For Frivilligt Socialt Arbejde og Jammerbugt Kommunes Social og sundhedsudvalg. Behandlet af Social
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde.
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] Retningslinjer for tildeling af 18 midler i Struer Kommune Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
arbejde eller bruger du
Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning
1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund
1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats
Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4
Social og Sundhed Frivillighedspolitik for Assens Kommune Indledning...3 Lovgrundlag...3 Definition på frivilligt socialt arbejde...3 Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Eksempler på frivillighedsarbejde:...4
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives
POLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Frivillighedspolitik. Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune
Frivillighedspolitik Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Frivillighedspolitik - vision 7 1 - Midler 9 2 - Samarbejde 11 3 - Tilskudsregler
Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Frivillighedspolitik 2016 2019. For frivillige sociale og sundhedsfremmende foreninger i Sønderborg Kommune
Frivillighedspolitik 2016 2019 For frivillige sociale og sundhedsfremmende foreninger i Sønderborg Kommune Frivillighedspolitik 2016 2019 Helge Larsen, Formand for Sundhedsudvalget Frivillighedspolitikken
Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Social Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Varde Kommunes frivillighedspolitik.
Varde Kommunes frivillighedspolitik. Varde Kommune ser det frivillige sociale arbejde som et vigtigt supplement til den kommunale forvaltnings service og tilbud til kommunens borgere. Derfor betragter
RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER
RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler
RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE. i Thisted Kommune
RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE i Thisted Kommune FORMÅLSERKLÆRING Thisted Kommune ønsker med baggrund i Servicelovens 18 samt Vejledning om det frivillige område efter serviceloven
Hjørring Kommunes Frivilligpolitik
Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Frivilligpolitikken et tilbud til den frivillige verden om støtte og samarbejde skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjørring
Hjørring Kommunes Frivilligpolitik
Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Frivilligpolitikken et tilbud til den frivillige verden om støtte og samarbejde skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjørring
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: [email protected] FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende
Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service
RETNINGSLINJER September 2011 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen
Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde
Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18
Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79
Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Opdateret 22.9.2017 Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik,
RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE. i Thisted Kommune
RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE i Thisted Kommune Formålserklæring Thisted Kommune ønsker med baggrund i Servicelovens 18 at fremme det frivillige sociale arbejde i kommunen
Frivillighedspolitik i Thisted Kommune
Frivillighedspolitik i Thisted Kommune Formålserklæring Thisted Kommune ønsker med baggrund i Servicelovens paragraf 18 at fremme det frivillige sociale arbejde i kommunen i gensidig respekt mellem det
Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis
Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis Ia Brix Ohmann Frivilligafdelingen, Ældre Sagen Rådet for frivilligt socialt arbejde 2004-2008 03-04-2008 Ældre Sagen master 1 Definitioner:
Slagelse kommunes Frivilligpolitik
April 2011 Slagelse kommunes Frivilligpolitik Frivilligt Socialt Arbejde 1 1 Indholdsfortegnelse Frivilligpolitik for Slagelse kommune 2 Formål med Frivilligpolitikken 2 Mål for tildeling af midler til
Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18
Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 18-puljen 18 i Lov om Social Service har til formål at sikre et samarbejde mellem kommunen og den frivillige sociale indsats,
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål
Håndbog for samarbejde med frivillige i Aalborg Kommune.
Håndbog for samarbejde med frivillige i Aalborg Kommune. Indledning Det frivillige sociale arbejde er mangfoldigt og varieret, og med disse retningslinjer ønskes at skabe en ramme, hvor kommunen sammen
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG for tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG for tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde 18-puljen I Servicelovens 18 pålægges kommunen at yde økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Hjørring Kommune
Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.
Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune
Frivilligpolitik for Social Omsorg i Hedensted Kommune Definition af en frivillig indsats Frivilligt socialt arbejde er en ulønnet indsats, som udføres af egen fri vilje for andre end én selv, familie
Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg
Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse
SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune
SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Vejledning om ansøgning til grundfinansiering for etablerede frivilligcentre 15.13.28.90
Socialministeriet Vejledning om ansøgning til grundfinansiering for etablerede frivilligcentre 15.13.28.90 Ansøgningsfrist 9. maj 2011 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål og
Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18
Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.
Er du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Frivillighedspolitik for ældreområdet
Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et
Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016
Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene
Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område
Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del
Kriterier for tildeling af 18 tilskud (frivilligt socialt arbejde)
Kriterier for tildeling af 18 tilskud (frivilligt socialt arbejde) Holdninger der danner grundlag for tildelingen af tilskud - Jammerbugt Kommune stiller så vidt muligt lokaler gratis til rådighed for
Frivillig social indsats
Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat
Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE
Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE
Tilskud til frivilligt socialt arbejde via 18 i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
090715 Tilskud til frivilligt socialt arbejde via 18 i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Fokus på frivilligt socialt arbejde I Sundhed og Omsorg At udvikle samarbejdet med frivillige foreninger er en hjørnesten
Frivilligt socialt arbejde
Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i
INTERN UDDANNELSE. Medlemshvervning
INTERN UDDANNELSE Medlemshvervning Baggrund Dansk Folkehjælp har ca. 3000 medlemmer, som er tilknyttet ud fra forskellige behov og forudsætninger. De grupper, organisationen har som medlemmer, er rekrutteret
