INTERN UDDANNELSE. Medlemshvervning

Transkript

1 INTERN UDDANNELSE Medlemshvervning

2 Baggrund Dansk Folkehjælp har ca medlemmer, som er tilknyttet ud fra forskellige behov og forudsætninger. De grupper, organisationen har som medlemmer, er rekrutteret ud fra organisationens målsætninger og behov, f.eks. bestyrelsesmedlemmer, ambassadører, førstehjælpsinstruktører, frivillige til socialt arbejde m.fl. Medlemmerne er fundamentet for organisationen, og medlemshvervning er derfor en vigtig del af arbejdet. Hvad er frivilligt arbejde Frivilligt arbejde er en indsats, der udføres uden tvang af nogen art er ulønnet udføres uden for familiens rammer er til gavn for andre end én selv og ens familie er formelt organiseret indebærer noget aktivt (altså ikke passivt medlemskab). Det frivillige arbejde er det arbejde, der udføres for enkeltindivider eller grupper for at øge disses velfærd, eller som sigter på at løse velfærdsproblemer bredt. Hvordan gribes det an? Når der skal hverves medlemmer, er der grundlæggende hensyn at tage og spørgsmål at stille sig. Man skal f.eks. overveje: Hvor mange frivillige er der brug for? Hvilke kvalifikationer og erfaringer skal de have? Hvilke hvervemetoder skal tages i anvendelse? Hvad kan vi tilbyde? Hvordan fastholdes medlemmerne? Antallet af frivillige kan afgøres af de aktiviteter, som organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelserne har aftalt på henholdsvis årsmødet og generalforsamlingerne, og hvervekampagnerne kan derfor være baseret på disse aktiviteter. Men medlemshvervning er grundlæggende noget, som afdelingerne skal arbejde med hele året rundt. Hvilke kvalifikationer, de nye medlemmer skal have, afhænger i høj grad også af formålet med og indholdet af de aktiviteter de skal indgå i. Dansk Folkehjælps aktivitetsområder ligger inden for: 1) Frivilligt socialt arbejde 2) Forebyggelse og førstehjælp og 3) Internationalt arbejde.

3 Inden for det internationale arbejde er der først og fremmest brug for folk med specialviden på et eller andet specifikt område, alt efter hvilken opgave, der skal løses og i hvilket land. Derfor er det fortrinsvis inden for de to første områder, at frivillige rekrutteres. Inden for det sociale arbejde er der f.eks. mulighed for at hverve frivillige til at assistere ved ferieophold, som besøgsvenner eller som bedste ven for et socialt udsat barn/ungt menneske. Inden for forebyggelse og førstehjælp er der f.eks. mulighed for at assistere ved sportsarrangementer, kulturelle arrangementer o.l. som vagtsamarit. Kvalifikationerne sørger Dansk Folkehjælp i de fleste tilfælde for at yde de frivillige i form af kurser rettet specifikt mod den aktivitet, som organisationen har brug for, at den frivillige indgår i. Det kan eksempelvis være en uddannelse som samarit, så den frivillige kan indgå som hjælper ved større arrangementer, hvor der kan blive behov for at yde førstehjælp. Drejer det sig f.eks. om at assistere ved ferieophold eller som besøgsven/bedste ven, tilbyder Dansk Folkehjælp et kursus dels i hvad det vil sige at arbejde som frivillig, dels i førstehjælp. Derudover vil den eventuelle uddannelse og de livserfaringer, den frivillige har med sig i bagagen, være til stor nytte - både for organisationen og den frivillige selv. Hvad forventer organisationen af sine frivillige? Alle steder, hvor man har direkte med mennesker at gøre, handler det først og fremmest om ansvarsbevidsthed og social forståelse. Derudover skal de frivillige: Kunne og ville samarbejde Have overskud og overblik Have respekt for andre Stå hundrede procent til rådighed, så f.eks. feriedeltagere får en positiv oplevelse og "får noget med sig hjem" Kunne fremvise en pletfri børneattest. Motiver for at melde sig som frivillig Der er sikkert lige så mange bevæggrunde, som der er mennesker, til at opsøge medlemskab hos Dansk Folkehjælp. Nogle kan bare godt lide at have med mennesker at gøre og føle, at de "kan gøre en forskel". Nogle forventer en personlig udvikling eller et nyt netværk, de kan trække på. Andre benytter medlemskabet af en frivilligorganisation til at pynte på CV'et, når de skal søge job, mens andre igen er blevet inspireret af venner eller familiemedlemmer, der arbejder eller har arbejdet som frivillige i en humanitær organisation.

4 Hvervemetoderne kan være: Personlige opfordringer Præsentation af organisationen på møder, arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner Omtale i lokal presse eller radio Annoncer, breve, pjecer, opslag Opfordring fra andre frivillige. Når der skal hverves nye medlemmer, skal der en god planlægning til. Man skal overveje nøje, hvem man ønsker at hverve, og hvilke aktiviteter de nye medlemmer tænkes at skulle indgå i, så man ikke "skyder med spredehagl"; man kommer nemt til at ramme ved siden af. Det er vigtigt, at de mennesker, der skal hverve medlemmer personligt, er godt orienteret i de aktiviteter, de skal hverve til, og ved, hvad et medlemskab indebærer. Sker opfordringen til at blive medlem af Dansk Folkehjælp ved personlig hvervning, er det en god ide at indfinde sig på steder, hvor der er mange samlet, f.eks. på uddannelsesinstitutioner. Her kan man praktisk bruge en frokostpause til at få de studerende i tale. Man må aldrig tvinge nogen til at melde sig som frivillig; er de i tvivl, bør de tilbydes en tænkepause og et senere telefonopkald. En mulighed er også at møde op på lokalavisens redaktion med en god historie omkring de aktiviteter, der skal sættes i søen (jfr. pjecen om presse og kommunikation), eller at kontakte lokalradioen/ lokal-tv med en god historie. Journalister er stort set kun interesserede i den gode historie historien, der skiller sig ud. Derfor skal omtalen af aktiviteten være godt planlagt, så den fremstår som attraktiv, og potentielle frivillige skal ikke være i tvivl om, hvor de skal henvende sig. Opslag, plakater og breve er også en mulighed, men den personlige kontakt har vist sig at være den mest effektive, når der skal hverves nye medlemmer. En god ide er at understøtte sin hvervning med pjecer og foldere om organisationens arbejde, men de må ikke stjæle billedet aktiviteten er den vigtigste! Hvordan fastholde medlemmer? Arbejdet er ikke gjort med at hverve nye medlemmer. For at disse skal blive ved med at føle engagement og ejerskab til organisationen, er medlemspleje en nødvendighed. Den kan foregå gennem udvikling af medlemmernes kunnen/viden, organisationstalent, overblik, menneskelige viden m.m. Gennem organisationens forskellige kurser og arrangementer, udflugter, fester m.m. er man med til at bevare medlemmernes engagement og gejst, så at de ikke alene forbliver medlemmer hos Dansk Folkehjælp, men måske også skubber på for at få flere nye medlemmer hvervet gennem deres personlige indsats. De kan også selv komme med gode forslag til fællesaktiviteter, der kan fænge hos medlemmerne, således at de føler en positiv udvikling i organisationen og føler, at de har indflydelse og bliver taget alvorligt. Den organisation, der er i konstant udvikling, har større succes end den, der hviler på laurbærrene.

5 Hent inspiration i Henrik Frostholms bog Ansigt til ansigt hvervning af frivillige i praksis, udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde. Find yderligere oplysning i Dansk Folkehjælps Strategi- og Handlingsplaner vedrørende medlemshvervning, tilgængelig på Medlemsforum Du kan også lære mere om medlemshvervning på et af de kurser, som Dansk Folkehjælp arrangerer for afdelinger. Kilde: Center for frivilligt socialt arbejde

6 Mine noter:

7

8