KOSTFIBRE. Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet
|
|
- Bent Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOSTFIBRE Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet
2 KOSTFIBRE Traditionel definition: Polysakkarider fra plantecellevægge fraset stivelse + lignin Senere fremkommet funktionelle fibre: Resistent stivelse Præbiotiske oligosakkarider Opdeling i vand-opløselige (= viscøse) og -uopløselige fibertyper
3 KOSTFIBRE Dokumenterede effekter: Substrat for fermentation: bakterievækst SCFA-produktion ændret omsætning af nitrogen, galdesyrer og xenobiotika Fysiske ændringer: geldannelse, vandbinding mucosa-irritation Fysiologiske ændringer: forsinket ventrikeltømning sekundær reduktion af insulin-sekretion forsinket absorption af glukose og lipider
4 KOSTFIBRE - ventrikeltømning Forsinket ventrikeltømning er helt central for fibres metaboliske effekt (men ikke for en del andre effekter). Er mest udtalt for viscøse fibre Viscøse fibre har også evne til at binde næringssstoffer, f.eks. Glukose Viscøse fibre øger måske tykkelsen af unstirred-waterlayer, formentlig især i ileum Effekten på BS og s-lipider er især udtalt ved multiple måltider (ingen kompensatorisk hyper-absorption
5 KOSTFIBRE - S-kolesterol Opløselige (i vand) fibertyper: Pektiner, guar-gummi, hemicellulose, inulin, opløselige β- glukaner i havre Sænker s-kolesterol hos normale og patienter med hyperlipæmi Uopløselige fibertyper: Hvedeklid, cellulose Ingen effekt på s-kolesterol Virkningsmekanismen er uklar, flere hypoteser. Øget udskillelse med galde er svær at dokumentere Grundige gennemgange: Anderson JW, Deakins DA, Bridges SR. Soluble fibre hypocholesterolemic effects and proposed mechanisms. In: Kritchevsky D, Bonfield C, Anderson JW (eds). Dietary fibre chemistry, physiology and health effects. New York. Plenum Press; 1990.pp Jenkins DJA et al. Fibre in the treatment of hyperlipidemia. In: Spiller GA (ed). CRC Handbook of dietary fibre in human nutrition. Florida. CRC Press; 1993.pp
6 KOSTFIBRE KORONAR SYGDOM En række, store undersøgelser med modstridende resultater Enkelte positive resultater ved univariat analyse forsvinder ved multivariate Det samme gælder frugt og grønt (endnu svagere resultater) og stivelse Man må som minimum kræve korrektioner for dominerende risikofaktorer: rygning, hypertension, DM, (BMI), fysisk aktivitet Cummings et al. Clin Nutr (Suppl 2) 2004;1:5-17
7 KOSTFIBRE, INSULIN, GLUKOSE, DM Veldokumenterede effekter af opløselige fibre: Guar: mean reduktion i BS på 44% i 15 studier af 24 grupper af personer. Pektin: 29%. Psyllium 29% Langtidsstudier har vist en række problemer med dosis, bivirkninger, kompliance osv Hos diabetikere kan opnås lige så gode resultater med: højt stivelsesindhold - lavt glykæmisk index Mekanismer: glukose-konc øges i plantecellerne Frigivelsen af glukose forsinkes Uklare faktorer, bl.a. total fysisk konsistens af fødevarer Cummings et al. Clin Nutr (Suppl 2) 2004;1:5-17
8 KOSTFIBRE - Effekter på afføringsvægt Fibertype N øgning i g/g fiber range Hvedeklid, rå 82 7,2 3-14,4 Frugt og grøntsager 175 6,0 1,4-19,6 Hvedeklid, kogt 338 4,4 2-12,3 Psyllium/ispaghula 119 4,0 0,9-6,6 Havre 53 3,4 1-5,5 Diverse gummiarter/mucilagener 66 3,1 0,3-10,2 Majs 32 2,9 2,8-3,0 Soya og diverse grøntsager 98 1,5 0,3-3,1 Pektin 95 1,3 0-3,6
9 KOSTFIBRE - Effekter i tarmen Obstipation er svært at definere, men hovedproblemet er reduceret vandindhold i fæces Fysisk vandbinding er ikke det vigtigste ingen korrelation til effekten på afføringsvægt Øger antal bakterier (i vesten udgør bakterier ca 50% af fæcesvægt, og bakterier indeholder 80% vand) gælder især cerealfibre Fermenteres til SCFA og evt videre til CO 2, H 2 og metan, giver meteorisme Effekt på diarrhoe via øget Na-absorption i colon (sammen med SCFA) og opsugning af frit vand Ingen dokumenteret effekt på IBS
10 RESISTENT STIVELSE Hvis stivelse eller dets hydrolyse-produkter når coecum, har det nogle af kostfibrenes egenskaber Er substrat for fermentation og SCFA-produktion (obs god butyrat-producent) Beskeden effekt på afføringsvolumen Al stivelse kan spaltes af α-amylase Resistens bestemmes bl.a. af: Fysisk form (hele korn eller mel) Den krystalinske form i granulae og amylose/amylopektin ratio (f.eks. er cerealea lettere at spalte, mens banan og kartoffel kun speltes hvis kogt) Retrogradation (kogt og afkølet)
11 RESISTENT STIVELSE - Effekt på afføringsvægt Resultater ens uanset undertype af resistent stivelse Stivelseskilde N g/dag øgning i g/g stivelse Kartoffel 9 26,8 1,6 Banan 8 30,0 1,7 Hvede 9 17,4 2,5 Majs 8 19,0 2,7 Cornflakes (Kelloggs)
12 GLYKÆMISK INDEX - GI Forsinket ventrikeltømning ved fedt- og protein-indhold i måltid reducerer GI Reduceret spaltning af stivelse reducerer GI Reduceret GI reducerer insulin-response Der er forskel på GI af forskellige typer stivelse Stivelse er således central for glykæmisk kontrol, men betyder kun lidt som kostfiber
13 KOSTFIBRE - PRÆBIOTIKA PRÆBIOTIKA ER GØDNING FOR VÆKST AF HENSIGTSMÆSSIGE BAKTERIER I COLON For at være et præbiotikum skal effekten være selektiv (mange kostfibre øger det totale bakterietal i tarmen) Sædvanligvis regnes lactobacilli og bifidobakterier (dokumentation tvivlsom) for gavnlige og præbiotika testes overfor disse. Hovedparten af tarmbakterier er strengt anaerobe og tåler ikke opvarmning - madlavning) Der er næsten ingen klinisk dokumentation for Lavtobaciller, nogen for Bifidum species (E Coli Nissle?) Om effekten medieres via SCFA er uklart
14 KOSTFIBRE - PRÆBIOTIKA 2 hovedtyper af fermentation i colon: saccharolytisk (SCFA) og proteolytisk (N-forbindelser) Saccharolytisk især proximalt i colon, proteolytisk især i descendens (ligesom metan) SCFA: acetat, propionat, butyrat findes i højest konc. Der er mindst 500 forskellige bakteriearter i colon Opløselige fibre med lille partikelstørrelse fermenteres hurtigst SCFA sænker colonisk ph, som favoriserer vækst af bl.a. bifidobakterier og lactobacilli Sikker viden om enkelte fibres præbiotiske egenskaber er meget sparsom
15 PRÆBIOTISKE OLIGOSAKKARIDER Er ikke det samme som fibre Defineres ved evnen til selektivt at stimulere vækst af bifidobakterier eller laktobacilli i human colon Oftest er det sukker-lignende forbindelser med 2-10 enheder, er opløselige i 80% alkohol og resistente overfor pancreas- og brush-border enzymer Ingen effekt på fæcesvolumen per se Hvad betydningen af disse oligosakkarider er (i forbindelse med probiotiske bakterier) helt uklar Alle giver anledning til brint-produktion og ph-fald
16 PRÆBIOTISKE OLIGOSAKKARIDER Lactulose syntetisk disaccharid Gal β1-4 Fru Inulin polysaccharid Glu α1-2[β Fru1-2] n, n>10 Fructo-oligosdaccharider (FOS), ligner inulin Galacto-oligosaccharider (TOS) Glu α1-4[β Gal 1-6] n, n=2-5 Soyabønne-oligosaccharider (SOE) overvejende raffinose og stachyose Lactosucrose (laktose + sukrose) Isomalto-oligosaccharider (IMO) glukose monomerer med α1-6 glucosid bindinger Gluco-oligosaccharider (GOS) glukose molekyle flyttes til maltose Xylo-oligosaccharider (XOS) kæder af xylose molekyler med β1-4 bindinger, især xylo-biose, xylo-triose og xylo-tertraose
17 EGENSKABER VED NOGLE AF FØDENS KULHYDRATER KOSTFIBRE RESISTENT STIVELSE PRÆBIOTISK OLIGOSAKKARID FYSISK VIRKNING AFFØRINGSVOL + (+) - S-KOLESTEROL FERMENTATION PRÆBIOSIS CALCIUM ABSORP I COLON GLYKÆMISK RESPONSE + + -
18 KOSTFIBER APPETIT, korttidsstudier jan 2004 Fiberkilde antal studier sultreduktion ingen effekt Metylcellulose Klid + Guar Guar Psyllium Hvedeklid Alginat Frugt Blandet kilde 5 4 1
19 KOSTFIBER CANCER Multiple case-control studier. Meta-analyse fra 1992 med 13 studier, 5287 cases og kontroller (raske) viste cancerrisiko i colon og rektum omvendt proportional med fiberindtagelsen. Senere bekræftet i flere, store observationelle studier. Estimeret rimelig primært forebyggende dosis = 13 g fiber/dg. I kohortestudier (prospektive) er der ikke overbevisende fundet sammenhæng mellem fund af cancer eller polypper og fiberindtagelse. I én er der fundet en svag relation til frugt, men ikke cerealea eller grøntsager. I en anden klare effekter af store fiberindtagelser I interventionsundersøgelser med hvedeklid som tilskud er der ingen effekt på adenom-recidiv randomiserede undersøgelser med 201, 424, 665, 1429 og 2079 pt I nylig undersøgelse er ikke fundet sammenhæng mellem 6 om dagen og coloncancer
20 Mit standpunkt lige nu (2011) - JRA Fibre gode til kroniske problemer (> 3 uger) Vælg fibertype efter problemets art (cerealfibre til obstipation, opløselige fibre til DM) Fibres rolle i diarré-behandling er uklar, kan prøves men virker sjældent afhænger af årsag til diarré Fibre som præbiotika er veldokumenteret sammen med probiotika til post-antibiotisk diarré Opløselige fibre har en forsinkende effekt på ventrikeltømning og binder glukose Resistent stivelse er svær at klassificere
21 FIBRE - SONDEERNÆRING Diarré er et problem ved postoperativ sondernæring, ses hos 2 67%. Randomiseret undersøgelse (100 pt) med tilsætning af guar viste reduktion fra 30 12% (p<0,05). Antal diarrhoe-dage blev også reduceret (p<0,05), ligesom færre fik seponeret ernæringen pga diarrébivirkninger. Guargummi (delvist hydrolyseret) har givet konsistente resultater i modsætning til andre fibre (og samtidig et bedre glykæmisk response)
22 Sondeernæring gennem længere tid fiberholdige produkter Schneider et al. Clin Nutr 2006;25: pt på total EN gennem sonde pga dysfagi i gns 43 mdr (1-310). Behov opfyldt (Harris-Benedict) Randomiseret, cross-over med 14 dages perioder. Initial wash-out i 7 dg med præparat uden fibre, laktose eller gluten. Fiberkonc 15 g/l fra 6 fiberkilder Måling af SCFA i fæces Efter fiber stigning i SCFA totalt 30%, butyrat 30%, acetat 39% i forhold til kontrol Bakterietal steg ikke overbevisende (både dyrkning og molekylærbiologisk) og fordelingen på arter var ikke ændret Bivirkninger: ikke observeret Laxansforbrug og antal afføringer uændret
23 SONDE-ERNÆRING ERNÆRINGSENHEDEN 5711 RIGSHOSPITALET Check-liste ved diarré under sondeernæring: 1. Opstartsfase? ja 1. seponere bolus, 2. reducere hastighed for infusion, 3. reducere mængde 2. Diarré inden start af sondeernæring? ja.fæces patogene, overveje medicin-status 3. Diarré opstået/forværret under sondernæring? ja. Vandtynd? a. ny medicin? b. antibiotikaindgift? c. andet end sondemad i sonden? (laktose, sorbitol,?) d. displaceret sonde til duodenum? (rtg) e. infektion? (fæces patogene) ja. Formet? f. sondespids i antrum? g. kronisk obstipation, som nu bedres pga bedre hydrering Hvis alt er negativt: tilsyn fra ernæringsenheden
24 Mit standpunkt lige nu (2011) - JRA Fiberholdigt sondepræparat kun ved længevarende sondebehandling (> 3 uger) ved kortere perioder bliver meteorismeproblemerne for store Opløselige fibre er af tvivlsom gavn forsinket ventrikeltømning, hurtigt SCFA-produktion, ingen anti-obstiperende effekt Cerealfibre giver bedre mening, men findes ikke i præparaterne Fructo-oligosaccharider og inulin har flest bivirkninger (meteorisme) Der savnes ordentlig dokumentation
Kulhydrater - pest eller guld
Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereGastroenterologi på Gentofte
Kulhydrater og Kulh For meget og for l Af overlæge i medicinsk gastroenterologi, dr.med., Eivind Gudmand-Høyer, afdelingslæge, speciallæge i intern medicin, Karen Merete Olesen, Medicinsk afd. F, Københavns
Læs mereGitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse
Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University
3.10.2013 Korn Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University præsen TATION 1 INDHOLD Opbygning af kerner Brødkvalitet Melfremstilling Kornets betydning for brød Sort/dyrknings
Læs mereArtikel 2: Kulhydratkemi
Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles
Læs mereDet glykæmiske indeks.
Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget
Læs mereDANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER
DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier
Læs mereVelkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane
Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU
Læs mereZINZINO. Health Concept.
ZINZINO Health Concept www.izinzino.com De fleste vil gerne Spise sundt, Være i god form eller Tabe sig Den mest almindelige sundhedsanbefaling er at dyrke motion. HVORFOR? Fordi motion bidrager til at
Læs mereProbiotika og prebiotika
Probiotika og prebiotika Christian Lodberg Hvas, 1. reservelæge, ph.d. Medicinsk Hepato gastroenterologisk Afdeling V, Århus Sygehus DSKE, Århus, 2. marts 2011 Menu Livet i tarmen Probiotika Hvad har vi?
Læs mereModellen viser sammenhæng mellem afføringens konsistens, udskillelsesmuligheder og behovet for behandling med afførings- eller stoppemidler.
Regula en skala for afføringsregulering Modellen viser sammenhæng mellem afføringens konsistens, udskillelsesmuligheder og behovet for behandling med afførings- eller stoppemidler. Grønt område viser at
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereAt gå til Prøver / Eksamen
Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.
Læs mereSkaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.
Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs merePatientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm
Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.
Læs mere02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI
02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er
Læs mereKronisk obstipation og betydning af livsstilsfaktorer
2 Kronisk obstipation og betydning af livsstilsfaktorer Mette Borre 1, Niels Qvist 2, Dennis Raahave 3, Jonas Worsøe 4, Jørgen Peter Ærthøj 5, Peter Christensen 4 & Klaus Krogh 1 STATUSARTIKEL 1) Medicinsk
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereFodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen
Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg
Læs mereKulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereProjektbeskrivelse. Projektanalyse. PLS (Projektbeskrivelse Yoghurt) Edmond Ziari og Ali Hamzaei
Projektbeskrivelse Projektanalyse Man har fremstillet yoghurt i over 4500 år, og man ved at tyrkerne brugte yoghurt som lægemiddel mod smerter og lidelser, som råddannelse i tyktarmen, allerede tilbage
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereMODERMÆLKSERSTATNINGER
Producent Produktnavn Anvendelses tidsrum Beauvais Modermælkserstaning Fra fødslen 1 (blå) Beauvais Modermælkserstatning 2 (blå) Kan anvendes fra fødslen, er dog tænkt til efter 4-6 mdr. MODERMÆLKSERSTATNINGER
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereMARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær
MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt
Læs mereKost og IBD. Christian Lodberg Hvas Korsør, 16. november Lever-, Mave- og Tarmsygdomme (Medicinsk Afdeling V)
Kost og IBD Christian Lodberg Hvas christian.hvas@auh.rm.dk Korsør, 16. november 2018 www.levermavetarm.auh.dk Ernæring og kosttilskud 2/3 af IBD-patienter ændrer deres kost efter diagnosen er stillet
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereMad til kæledyr - en vigtig sag!
Velvære og sundhed Mad til kæledyr - en vigtig sag! Kære katteejer Min familie og jeg har altid ment, at dyr skal have samme mulighed for et lykkeligt liv som vi mennesker, og derfor har vi altid fundet
Læs mereHvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost
kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det
Læs mereUdnyttelse af bypass stivelse
Udnyttelse af bypass stivelse Forskningsprofessor Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 33 Stivelse er et udbredt lagerkulhydrat i planter som korn og majs. Stivelse er opbygget
Læs mereguide Irriteret tyktarm? Det kan du gøre for at mildne smerter Guide: Hjælp din mave Ny pille kan kurere kronisk mavesygdom sider
Foto: Iris guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Irriteret tyktarm? Det kan du gøre for at mildne smerter Guide: Hjælp din mave Ny pille kan kurere kronisk mavesygdom
Læs mereOvervejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereTangs antibakterielle mekanismer
Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter
26. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Antepsin, tabletter 0. D.SP.NR. 3919 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antepsin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sucralfat 1 g Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/10466/2015 Rev. 2 (POOL/E4/2015/10466/10466R2- EN.doc) [ ](2015) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om godkendelse af visse andre sundhedsanprisninger
Læs mereBrød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Læs mereOPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012
OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)
Læs mereRapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan
Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan
Læs mereKost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Læs mereType 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre
Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer
Læs mereType 1 diabetes hos børn
Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer
Læs mereIntroduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling
Læs mereKOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag
Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereVIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereEnergiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?
Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:
Læs mereType 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi
Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs merePraksisdag Syd
Praksisdag Syd 3.5.2019 Diabetes type 2 er progressiv. Nu skal vi videre med injektionsbehandling. Læge Per Warrer / Gribskov Lægecenter Konsultations sygeplejerske Heidi Dyrberg Progression af type 2
Læs mereErnæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital
Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital Jens Rikardt Andersen Institut for Human Ernæring, Kbh Universitet Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Hvad ved vi om tiden efter udskrivelse? Alt for
Læs mereMad til kæledyr - en vigtig sag!
Velvære og sundhed Mad til kæledyr - en vigtig sag! Kære hundeejer Min familie og jeg har altid ment, at dyr skal have samme mulighed for et lykkeligt liv som vi mennesker, og derfor har vi altid fundet
Læs mereMad til kæledyr - en vigtig sag!
Velvære og sundhed Mad til kæledyr - en vigtig sag! Kære hundeejer Min familie og jeg har altid ment, at dyr skal have samme mulighed for et lykkeligt liv som vi mennesker, og derfor har vi altid fundet
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereProtein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring
Protein til livet når sygdom skal bekæmpes Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring Mad Human Ernæring forebyggende ernæring Til raske: Næringsstofanbefalinger (beskrevet
Læs mereCola, kost og sukkersyge
Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil
Læs mereFordeling af kernevægt, protein- og ß-glucanindhold i to rækker af et Prisma vårbyg aks
Archived at http://orgprints.org/0000144 Variation i indholdsstoffer i korn kvalitet? Variation i indholdsstoffer i korn Den almene betydning af vendingen kvalitet er anvendelighed til specifikke formål.
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke
ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit
Læs mereGrøntsagsprojektet- MAXVEG
Grøntsagsprojektet- MAXVEG BST Per Bendix Jeppesen, Lektor, PhD Aarhus Universitets Hospital Aarhus Universitet Undersøge de sundhedsfremmende effekter af grøntsager på personer med type 2 diabetes og
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereAmning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs mereHorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!
HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste
Læs mereDIABETISK GASTROPARESE
DIABETISK GASTROPARESE Ka r ina S c h jødt o g M et te W Klinge A a r h u s Universitet shospital N ovember 2 01 8 PRÆSENTATION Karina Schjødt Sygeplejerske Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereNYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden
Læs mereErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Læs mereClostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder. Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse
Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse Sygehuserhvervet CD i Danmark HAIBA Den farlige CD027 er på vej ned! Nye CD027 tilfælde fordelt
Læs mereHestens udvikling. Mavetarmsystemet. Hvad er hesten for et dyr? Miljøændringer skabte en specialiseret mave-tarmkanal.
Hestens mavetarmsystem: Hvad sker der med foderet Mavetarmsystemet Hestens udvikling Hestens fordøjelsessystem Hvad er koblingen mellem kolik og foder Hvad kan vi gøre for at formindske risikoen for kolik?
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereDiagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise
Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål
Læs mereMikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko
Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email nbk@agrsci.dk
Læs mereSænkningsreaktion i almen praksis. LKO-dag 9/ Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi
Sænkningsreaktion i almen praksis LKO-dag 9/2-2016 Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi Sænkningsreaktion Hvad bruger vi denne prøve til? Er den fortsat relevant? Giver den nyttig
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner
Læs mereAnette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske
Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé
Læs mereBioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mere02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI
02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier
10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mere