magisterbladet Dramatisk videnskabsformidling dm offentlig i antallet af nye uddannelser Jobcentret rykker ind på universiteterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet Dramatisk videnskabsformidling dm offentlig i antallet af nye uddannelser Jobcentret rykker ind på universiteterne"

Transkript

1 magisterbladet MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM NR MAJ 2013 Dramatisk videnskabsformidling side Forsinkelser ofte uforskyldte Voldsom stigning i antallet af nye uddannelser Jobcentret rykker ind på universiteterne dm offentlig

2 DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE. NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE. ma-kasse.dk Vi kender vejen til dit drømmejob Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed kr. Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst). Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem Scan og bliv ringet op af MA

3 LEDER af Ingrid Stage, formand, DM 3 Ikke helt godt, men bedre end ingenting Men også denne gang er der dog tale om en lappeløsning, der ikke varigt opfylder behovet for et bedre dagpengesystem. Man skal da være ualmindelig hårdhudet, hvis man ikke kan glæde sig over, at regeringen endelig er kommet med en løsning for de mange mennesker, der var i risiko for at miste forsørgelsesgrundlaget. Det er positivt, at forslaget fra regeringen rækker længere end de tidligere initiativer. Men også denne gang er der dog tale om en lappeløsning, der ikke varigt opfylder behovet for et bedre dagpengesystem. Det har regeringen vel også erkendt. Carsten Koch-udvalget skal således følge op på sit arbejde med at revidere beskæftigelsessystemet med en kulegravning af dagpengeområdet. Den del af arbejdet skal være færdig i foråret 2015, i god tid før den nye midlertidige løsning udløber og så betids, at anbefalingerne kan komme før næste folketingsvalg. Den langsommere indfasning af dagpengereformen fra 2010, som regeringen nu har foreslået, opfylder bestemt ikke alle DM s ønsker til et retfærdigt dagpengesystem, og man kan undre sig over, hvorfor det skulle tage dem så lang tid at finde ud af, at reformen var for hård og som minimum burde indfases over en længere periode. Det har jo ikke skortet på advarsler fra a- kasser og fagforeninger om de næsten uoverstigelige vanskeligheder med at finde jobåbninger til de langtidsledige medlemmer. Det er også både underligt og kritisabelt, at finansieringen af den nye hjælpeforanstaltning primært skal ske ved, at a-kassekontingentet sættes op. Den borgerlige forargelse over, at helt almindelige familier, der går på arbejde, nu skal betale op mod kr. mere om året i kontingent, lyder dog helt igennem hyklerisk. Tilsvarende forargelse over eller forståelse for de økonomiske vanskeligheder, der rammer helt almindelige studerende, fleksjobbere og kontanthjælpsmodtagere som følge af de reformer, der er gennemført med samme partiers hjælp, har aldrig lydt fra den kant DM har gentagne gange været i kontakt med arbejdsmarkedsordførere for at foreslå ændringer i både beskæftigelsessystem og dagpengeregler. Vi har flere gange netop slået til lyd for, at en revision af beskæftigelsessystemet også burde omfatte dagpengeområdet, og i den forbindelse foreslået et mere fleksibelt system. Vores forslag er, at dagpengeperioden bliver konjunkturbestemt med en længere dagpengeperiode end de 2 år i økonomisk trange tider. Erkendelse af konjunkturafhængigheden er vel egentlig også det, der ligger bag den midlertidige løsning, der nu er lagt frem. Men allervigtigst for DM er det, at kravet til genoptjening af dagpengeretten ændres fundamentalt. Dagpengereformen fra 2010 var et dobbelt slag: fordobling af genoptjeningskravet og halvering af dagpengeperioden. Ideelt set burde kravet til genoptjening reduceres til 13 uger, hvilket giver langt mere mening på et arbejdsmarked, der i stigende grad er kendetegnet af korttidsansættelser, projekter, vikariater og deltid. Det gælder ikke mindst DM s medlemmer, at det er sådanne ansættelser, der har været vejen til mere faste job med akademisk arbejde, der modsvarer uddannelsesniveauet. I en tid med voldsom dimittendledighed har den korte dagpengeperiode kombineret med kravet om 52 ugers fuldtidsarbejde for at genoptjene dagpengeretten skubbet vores ledige nyuddannede længere væk fra arbejdsmarkedet og gjort det uendeligt meget vanskeligere at finde det faste fodfæste. Til stor personlig skade for den enkelte, men så sandelig også for samfundet, der går glip af et fornuftigt udbytte af de investerede ressourcer i uddannelse. Samtidig er det helt absurd, at fx løntilskudsjob, som er fuldtidsansættelser, tærer på den sparsomme dagpengeret. Det skal der rettes op på. Det havde vi gerne set her og nu, og vi kan stadig håbe, at regeringen måske allerede ved næste finanslov kommer med ændringer i kravet til genoptjening. I den kommende tid vil DM intensivere indsatsen for at sikre, at både udvalg og folketingspolitikere får størst mulig viden om den aktuelle virkelighed i dagpengeland og behovet for varige forbedringer. Hovedbestyrelsen for Dansk Magisterforening Ingrid Stage, formand Peter Grods Hansen, DM Offentlig Line He-Gjerløff, DM Offentlig Anders Chr. Rasmussen, DM Offentlig Frederik Dehlholm, DM Privat Camilla Gregersen, DM Privat Bjarke Friborg, DM Privat Leif Søndergaard, DM Forskning & Videregående Uddannelse Olav Wedege Bertelsen, DM Forskning & Videregående Uddannelse Helle Waagner, DM Forskning & Videregående Uddannelse Hans Beksgaard, DM Forskning & Videregående Uddannelse Erik Alstrup, DM Forskning & Formidling Ole Kentmark, DM Honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende Hanne Götzshe, DM Pensionist Charlotte Palludan, Fagforeningslisten Katrine Kier Nielsen, DM Studerende Mette Thygesen, DM Studerende

4 4 af Mogens Tanggaard, redaktør Et nummer (også) for de studerende Fire gange om året får alle knap medlemmer af DM Studerende pr. automatik tilsendt Magisterbladet. Dette nummer er et af dem. Derfor har vi prioriteret stof af særlig interesse for de studerende. Eksamensangst er et omsiggribende fænomen i hvert fald hvis man dømmer ud fra den massive pressedækning, begrebet får. Hos psykologer og terapeuter er der megen hjælp at hente. Helt ny er en app, udviklet af en psykolog, til bekæmpelse af eksamensangst. Læs om den på side 6 og tjek den selv ud, som man siger. Så er der regeringens mål om, at de studerende skal suse gennem studierne for at blive kandidater. Gerne på rekordtid. Det kan der være mange hindringer for rigtig mange af dem er uforskyldte. SEMESTER, de studerendes digitale magasin, har spurgt de studerende om, hvilke forhold der forsinker deres studier. På side kan du se resultatet af undersøgelsen. Aflyste kurser, besværlig meritgodkendelse, fag, man må vente hele semestre på, og administrativt bøvl lægger ikke så få hurdler ud for de studerende. Og så er der den gamle diskussion om, hvad det er, der motiverer de studerende under studierne. Og hvorfor de vælger studiefag, som ingen udsigt giver til beskæftigelse. Det holdt DEA en konference om for nylig (læs side 28-29). En undersøgelse viste, at de danske studerende i modsætning til studerende fra Tyskland, England og Sverige vælger uddannelse ud fra faglig interesse og lyst og ikke ud fra fremtidig høj indkomst og mulighed for at få et job. Der faldt mange hårde ord om de danske studerende på konferencen. Til sidst lidt om det digitale studentermagasin SE- MESTER. Det udkommer seks gange om året og kan i modsætning til forgængeren DMstud. læses også på din smartphone eller ipad. Du får det automatisk sendt til din adresse hvis vi altså har den! Du kan på dm.dk selv opdatere de oplysninger, DM har om dig. Du kan i øvrigt også få alle numre af Magisterbladet tilsendt, hvis du eksplicit beder om det. Men du kan også læse det på magisterbladet.dk. Jeg har et ben i hver lejr: Stiletter på den ene side og jord under neglene på den anden. FASTE RUBRIKKER 3 LEDER Ikke helt godt, men bedre end ingenting 12 SIDEN SIDST 18 NYE BØGER 22 SIDEN SIDST 30 NYE BØGER 36 DEBAT 38 KRONIK Trut i ren røv, Morten! 50 NYT OM NAVNE 52 DET MIT JOB Konstitueret kirkegårdsleder ved Snedsted Kirke i Thy 54 DM AKTUELT 56 JOBSEKTIONEN Ledige stillinger 64 MEDDELELSER Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: og bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Liv Kretzschmer Martin Ejlertsen Thomas Bøttcher Pernille Siegumfeldt Sidse Rølle Jakobsen, sekretær Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s St. Kongensgade København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Communications

5 INDHOLD 5 ARTIKLER dm offentlig 40 NYE UDDANNELSER HVERT ÅR FREMTIDEN ER HER ALLEREDE ALLE ØNSKER UDVIKLING INGEN ØNSKER FORANDRING 6 Ny app hjælper eksamensangsten væk 8 Akutledige kommer ikke i uddannelse 14 Voldsom stigning i antallet af nye uddannelser 16 Nu får universiteterne stafetten 25 Med teatrets virkemidler 28 Studerende: Drevet af lyst 32 Fremtiden er her allerede 37 Flere studerende vil til udlandet med Erasmus 41 dm offentlig 10 Forsinkelser ofte uforskyldte 20 Jobcentret rykker ind på universiteterne 37 AU indfører eliteforløb KU tøver Forsidefoto: Rie Neuchs Produktionsplan: Vignetter: Bob Katzenelson Oplag: eksemplarer ISSN Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 14. juni 3. juni 5. juni 5. juni Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 16. august 5. august 7. august 7. august Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 30. august 19. august 21. august 21. august Kontrolleret af NORDISK MILJØMÆRKNING TRYKSAG Kontrolleret oplag: i perioden

6 6 EKSAMEN af Liv Alfast Kretzschmer Ny app hjælper eksamensangsten væk Uro i kroppen, dårlig søvn, tanker om, at det går galt, hjertebanken og vejrtrækningsproblemer. Angsten for at gå til eksamen kan have mange ansigter, men den behøver ikke at tage over, mener psykolog, som har udviklet en ny app. Der bliver ikke talt meget om eksamensangst i det danske uddannelsessystem, selv om det er et fænomen, de allerfleste studerende kender til i større eller mindre grad. Det kan vise sig som sommerfugle i maven, men det kan også være en altoverskyggende angst for, at klappen går ned, eller det kan ende med en sygemelding til eksamen. Anna Stelvig er cand.mag. i psykologi med speciale i eksamensangst, og hun er vant til at rådgive studerende. Nu har hun udviklet en app Eksamensparat der gør det muligt for studerende gennem en række øvelser at få eksamensangsten under kontrol. En app kan ikke bare lige fjerne eksamensangst, men hvis man bruger øvelserne og arbejder med dem, så kan man tage kontrol over angsten. For mange studerende handler det om at finde ud af, at der godt må være noget nervøsitet i forbindelse med eksamen. Man skal byde nervøsiteten velkommen gør man det modsatte, så presser den sig endnu mere på. Hvis man derimod accepterer den, så aftager den, siger Anna Stelvig. Appen består af eksamenspakker, der hjælper før, under og efter eksamen, og af temapakker, som omhandler specifikke problemer som søvnproblemer, For mange studerende handler det om at finde ud af, at der godt må være noget nervøsitet i forbindelse med eksamen. læse- og skriveproblemer og perfektionisme. Hver pakke består af en række tips og 3-4 øvelser, og det optimale er, at man arbejder med app en i god tid inden eksamen. Ud ad vinduet Alle kan få eksamensangst, understreger Anna Stelvig, men den gruppe, hun oftest ser i sin praksis, er perfektionistiske og dygtige piger. Mange er fagligt dygtige, og det kan virke som et paradoks, for det giver bedre mening, at man er nervøs, hvis man ikke kan sine ting, siger Anna Stelvig, som selv kender eksamensangsten på nærmeste hold. Til matematikeksamen i gymnasiet gik jeg helt i sort i forberedelsesrummet og forestillede mig de værste ting og blev overbevist om, at jeg måtte hoppe ud ad vinduet. Mens jeg var på vej ud, kom min lærer ind og hev mig med ind til eksamen, og det gik faktisk godt. Det er sådan, mange studerende har det de er dygtige og kan deres ting, men alligevel rammes de af nervøsitet. Anna Stelvig oplever, at mange studerende bruger enormt meget tid på det faglige, men ikke på at forberede sig på at præstere til eksamen og håndtere den angst, der kan være forbundet med det. Hun husker fra sit eget studium, at man gik meget alene rundt med sin eksamensangst, og at det nærmest var tabu at tale om det. Derfor mener hun, at det burde være en del af uddannelsessystemet, at man lærer at gå til eksamen, så man på et tidligt tidspunkt får positive erfaringer med det. Eksamensparat kan også bruges af andre end studerende, fx i forbindelse med en jobsamtale, en præsentation eller efteruddannelse, og Anna Stelvig benytter sig også selv af øvelserne. Hendes favoritøvelse handler om ordenes magi og er et vers, hun har skrevet, og som hun siger inde i sig selv, inden hun skal præstere. Få timer før Magisterbladet taler med hende til dette interview, har hun brugt verset, fordi hun skulle tale om sin app på TV2 Lorry. Verset lyder: Det er min dag, det går så godt, det kan, jeg gør mit bedste, det er min dag. Mens hun tænker ordene, smiler hun. En del af mig syntes, det var sjovt at skulle i Lorry, så det fokuserede jeg på i stedet for at tænke, at jeg ville blive spurgt om noget, jeg ikke kunne svare på, og at jeg ville snøvle. Verset kommer i stedet for den tænkning, og man kan skrive sit eget personlige vers. Det at smile frigiver serotonin, som har stor betydning for humøret, så man snyder hjernen til at have det godt, forklarer Anna Stelvig. Nogle af øvelserne i appen har Anna Stelvig udviklet i samarbejde med sin far, som har været psykolog i mere end 30 år, og andre stammer fra hendes egne erfaringer med at rådgive unge med eksamensangst. Og det ser ud til, at der er brug for appen, som, siden den kom, har ligget som nummer et på listen over downloadede uddannelsesapps og er positivt anmeldt af brugerne. For tiden er appen ved at blive oversat til engelsk og skal snart lanceres i Australien. Eksamensparat kan hentes i App- Store til iphone, ipad og ipod.

7 7 Du kan få en eksklusiv studiekonto Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Studiekontoen er til dig som studerer og er medlem af DM. Du får en masse fordele, som du ikke får nogen andre steder. Du får selvfølgelig også din helt egen personlige rådgiver, der forstår dit liv som studerende og som kan rådgive dig bedst muligt om økonomien. Brug din fordel! Klik ind på studiekonto.dk, eller ring på Lån & Spar er en bundsolid bank og hvis du bestemmer dig for at skifte til os, så klarer vi alt det praktiske for dig. Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af DM. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 21. januar NY Studiekonto ganske kort 2,5% i rente på de første kr. derefter 0,25% Kassekredit på op til kr. Kun 5% i rente Gratis Visa/Dankort og MasterCard samme pinkode StudieBudget din egen budgetkonto StudieOpsparing 0,5% på HELE opsparingen Hæv med Visa/Dankort i alle automater i Danmark uden gebyr Valutaveksling helt gratis Få en bedre studiekonto! Ring på eller gå på studiekonto.dk

8 8 LEDIGHED af Martin Ejlertsen AKUTLEDIGE KOMMER IKKE I UDDANNELSE Under hver tredje ledige, som har mistet dagpengene og er på regeringens særlige uddannelsesordning, har rent faktisk været i uddannelse. Kontanthjælp er et langt bedre tilbud, påpeger a-kasserne. Ledige uden dagpenge skal have et halvt år til at opkvalificere sig. Det har været regeringens målsætning for de akutledige, som fra årsskiftet har mistet dagpengene. Men det er under hver tredje af de ledige, som har takket ja til regeringens midlertidige tilbud om uddannelse på den særlige uddannelsesydelse, der rent faktisk har modtaget uddannelse eller opkvalificering i årets første tre måneder. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens jobportal Jobindsats.dk, som Magisterbladet har trukket ud. I hele landet var der ved udgangen af marts måned ledige på den særlige uddannelsesydelse. Men kun personer havde i samme periode været i uddannelse. Har de ledige kunnet finde relevant uddannelse, er det jo rigtig godt. Men det er altså under hver tredje, der har fået uddannelse, og det viser tydeligt, at det har været meget svært at finde relevant uddannelse, siger direktør for a-kassernes brancheorganisation AK- Samvirke, Verner Sand Kirk. I årets første tre måneder havde knap personer mistet dagpengene. Da kun ledige havde takket ja til den særlige uddannelsesordning, har knap halvdelen af de ledige altså fravalgt regeringens tilbud til fordel for andre løsninger. En af disse er kontanthjælp. Kontanthjælpsydelsen er den samme som uddannelsesydelsen, men paletten af tilbud er bredere og derfor bedre. På uddannelsesydelse kan ledige udelukkende komme på kursus. Det kan du også på kontanthjælp. Men paletten af tilbud er her langt bredere, så det er klart bedre at være på kontanthjælp end på uddannelsesydelse. Derfor har cirka en tredjedel af de akutledige også prioriteret kontanthjælpen, siger Verner Sand Kirk. Manglende volumen I landets tre største kommuner København, Aarhus og Aalborg, hvor der uddannes flest akademikere, har kun lidt over 300 ledige akademikere hidtil været i uddannelse under den særlige uddannelsesordning. Den gennemsnitlige varighed af kurserne har været på omkring 6 uger. Det viser tal, som Magisterbladet har indsamlet. Det lave antal skyldes mangel på målrettede tilbud, kritiserer formand for Akademikernes Centralorganisation (AC), Erik Jylling: Ordningen har ikke haft volumen nok og har ikke løftet det, vi havde forventet af den. På den måde har den ikke fungeret godt nok, siger han. Erik Jylling savner en mere permanent løsning, hvor uddannelsespaletten er større og mere fokuseret. Der er behov for at lave meget målrettede tilbud og opkvalificering, der flytter opmærksomheden over på jobskabelse i private virksomheder og iværksætteri. Det skulle man ikke have gjort med en halvårsordning, men med et blivende tilbud, siger Erik Jylling. Også Verner Sand Kirk kritiserer, at uddannelsesordningen har haft for kort løbetid. Han anser ordningen som en midlertidig kontanthjælp frem for et reelt uddannelsestilbud. Man skulle have satset på længerevarende uddannelsesforløb og relevante strategiske tilbud for eksempelvis akademikere. Men ordningens midlertidige karakter har gjort, at ingen har satset på at etablere forløb, der giver mening, siger Verner Sand Kirk. NYT DAGPENGEUDSPIL Man skulle have satset på længerevarende uddannelsesforløb og relevante strategiske tilbud for eksempelvis akademikere. Verner Sand Kirk, direktør, AK-Samvirke

9 # 41 kr. 42,00 gange!«layout: ANDREAS PERETTI FOTO: SCANPIX FAKTISK FOTO: BRIAN BERG/SCANPIX # BØGER gnosen er stillet. lund Slot, hvor en g forsøger at hjælpe hinanden videre. vrede amerikanere rette) er dødtrætte fortegn. V begynde at tale Tag f.eks. Jim med deres høre er imod digheder, der rale program og lægebesøg er, fordi vi bli uden Medicare. pension.«foto: SCIENC SAMFUND landet.«ideer Side 11 mløs. Side 9 SEN/SCANPIX aler Side 8-9 Dagblads Forlag. Lars Henriksen & Erik Holm: Manddomsprøven. Powerkvinderne kommer. 215 sider, 249 kr. Kristeligt n række danske parterapeuter drog sidste år den konklusion, at halvdelen af alle par, der går i terapi, har det problem, at kvinderne er blevet for dominerende og mændene med lange arme. Det er Mændene kan hverken sætte grænser eller Og balancen tipper mere og mærke egne behov, de er afbøjende og kon- mere. For Danmark er, med én af de to forfatteres opbud af upræciserede De er kort sagt under pres, og skal man tro påstande, et af de mest ligestillede samfund Manddomsprøven. Powerkvinderne kommer i verden (på trods af løngabet på tyve procent forfattet af journalisterne Lars Henriksen (f. og kvindernes dobbeltarbejde ude og hjemme, 1975) og Erik Holm (f. 1972), er det ikke må jeg gå ud fra). kun i parterapilokalerne, at magtbalancen er Det gælder bare om at lede efter kvindernes tippet, så kvinderne stormer frem, og mæn- voksende magt i laget lige under den absolutte for passive. fliktsky. LAYOUT: ANDREAS PERETTI FORSÆTTES SIDE 2 FOTOS: JONATHAN WILKINSON Fåsogsåsome-bog Side 12 dene står tilbage overalt. Side 14 viser. spørgsmål om tid, før vi også er dér. Side 7 kærk dspark til kø j grad præcis LAYOUT: ANETTE RIEMANN Det lærer du læringskurve. er Rambøl FOTO: NASA det FOTO: SCANPIX FOTO: STREETHEART.DK MAGISTERBLADET 07 MAJ haandgemaeng Få Weekendavisen i 10 uger for KUN 27,- om ugen SPAR 40 % Weekendavisen udkommer hver fredag i fem sektioner med Danmarks grundig ste dæk ning af samfunds spørgs mål, kultur, litteratur og forsk ning. Prøv 10 uger for kun 27 kr./uge og få alt dette leveret lige til døren hver fredag: Kinesisk. I skole med Lai You-cheng. Han skal lære skrifttegn, og så kommer det svære. L Af MARTIN KRASNIK 2 Fru Z. Brøggers hårdtslående budskaber var kommet bedre frem, hvis hun havde brugt sin egen stemme. OUISVILLE, Kentucky Lydmanden bag scenen storsveder. Der gik allerede én højttaler, da et a cappella-kor sang Star Spangled Banner, og forstærkeren truer nu med at brænde sammen. Først forsøgte en fed, sort prædikant at blæse systemet ud med en dyb afro-bas. Dernæst prøvede en lille, hvid kvinde at sprænge anlægget med en højskinger, blond diskant. Og nu får den lokale, konservative radiovært det til at lyde, som om vi bliver angrebet af en Apache-helikopter i lav højde. Lydmanden tager sig til hovedet og signalerer, at endnu en højttaler lige er gået. Jeg ved ikke, hvorfor de råber så højt denne dejlige søndag eftermiddag i Louisville, men det skyldes muligvis, at mange tilhørere hører meget dårligt. Hvis man går rundt blandt dem, kan man nemt konstatere, at næsten halvdelen bruger en eller anden form for høreapparat. Måske er det også derfor, de tager den øresønderrivende larm så roligt. De fleste sidder bare i deres smarte, medbragte klapstole og hygger sig. Mødet hedder 10/10/10/Remember November og skal hjælpe de kandidater, Tea Party-bevægelsen støtter i Kentucky; fra det lokale skoleråd i Louisville til Senatet i Washington. Budskaberne fra scenen er en tour de force i bevægelsens slagord: De håbløse føderale hjælpeprogrammer er gået for vidt, myndighedernes regulativer og bureaukrati kvæler folks frihed, skatter og gigantisk gæld genindfører slaveriet og stavnsbinder Amerika. Og så lidt oveni for de særligt hørehæmmede:»det er Gud, der tager sig af de fattige! Ikke staten!«dundrer den sorte prædikant, der hedder Jerry Stephenson.»Obama forbryder sig mod forfatningens guddommelige principper.«en yngre, muskuløs mand ved navn Dan Blanchard taler om gælden på millioner, milliarder, trillioner, et beløb, der»i tidollarsedler kan dække alle Amerikas motor- og landeveje to Radioværten, Les Naiman, en pæreformet mand med stort overskæg og blomstret skjorte, siger det, så alle er med:»radikale kræfter har overtaget dette land. Vi har ikke længere kontrollen. Obama er ond. En OND tyran. Det er sandheden, og sandheden er sandheden. Det er en kommunistisk regering. En fascistisk regering, der med vilje smadrer økonomien for at ødelægge Amerika. God Bless America.«Og forsamlingen klapper, som havde plejehjemmets turleder netop erklæret, at der er et ekstra stykke kage til kaffen. Det ville være sjovt, hvis det ikke var så virkeligt: Tre meter 5 FOTO: SCIENCE PHOTO LIBRARY Kræft. Diagnosen er stillet. Reportage fra Dallund Slot, hvor en gruppe unge forsøger at hjælpe hinanden videre. fra scenen står demonstrationens største stand. Her kan man få materiale om Rand Paul, senatskandidat og Tea Party-bevægelsens»filosofi-prins«, som en af hans folk kalder ham. Vinder han valget og bliver senator, bliver han frontkæmper for en mindre hær af Tea Party-politikere, der vil få Obamas første to år ved magten til at ligne en hyggelig aften omkring bålet. Selv kommentatoren Thomas Friedman skrev forleden i New York Times, at en revolution er på vej i Amerika. Intellektuelt sammenbrud Jeg er taget til Kentucky for at forstå, hvad alt dette handler om. Her i The Bluegrass State på grænsen mellem syd og nord, Midtvesten og de østlige stater, flyder tre strømme nemlig perfekt sammen: Staten er ramt heftigt af den økonomiske krise, Tea Party-bevægelsen slog hurtigt rødder, og Obama er ekstremt upopulær. Sammen er disse strømme ved at bære øjenlægen Rand Paul ind i Senatet. Der har været flere ganske positive artikler i amerikansk presse, som har besk DZOO BØNNER BØNNEBORDE: FRA 990,- TIL 4600,- K 4 STØRRELSER, 4 TRÆSORTER, 90 FARVER DESIGNER ZOO VESTERBROGADE 137 TLF Weekendavisen 6 ydelser skal skæres h De fortæller også, oktober årgang FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD/SCANPIX Dansker. Og muslim. Hvornår tillader medierne hende at træde frem som person og borger? 4»Alle dem, der ikke har fortjent det,«siger Jessie. Eller tag Frank Simon, formanden for Louisville Tea Party, der udleverer detaljerede lister over de kandidater, Tea Partyfolk bør stemme på. Han har kæmpet mod socialisme i 30 år, siger han:»obama hader Amerika og er ude på at ødelægge Frank vil først og fremmest af med»de socialistiske prosmadrer frihed og vækst.«er han mon selv på,«svarer han og smiler lidt. Jeg giver ham et»vi er ikke perfekte.«usa. Obama er både muslim og en ond, tyrannisk kommunist-fascist, der vil ødelægge Amerika. Engang var det den sædvanlige håndfuld galninge, der mente den slags. I dag bæres de frem af internettet og Fox News og vil føre Republikanerne tilbage til magten. Det er ikke, fordi han er sort 1. SEKTION Begavede analyser af ugens begivenheder Præsidentkandidaterne Al Gore og John Kerry blev ramt af samme raseri og mistro. De blev kaldt socialister og kommunister. Kerry blev beskyldt for at være født i Frankrig og desertør fra hæren. Historikeren Richard Hofstadte»den paranoide stil i amerikansk politik«. FOTO: KEVIN LAMARQUE/REUTERS/SCANPIX Kultur af at have mødt ham. Men for et år siden Farligt kys. Som 16-årig blev Masha Kødets lyst. De danser i forretningen stjerne i Putins ungdomsorganisation. anført af en psykiatrisk patient. Mød en Hun fi k bil, lejlighed og eget tv-show. Men landsbyslagter med succes og Dantes så mødte hun nogle kritiske journalister. Guddommelige Komedie under disken. Ny dansk dokumentarfi lm. Side 3 Højdespringer. Statsministeren praler var rapperen Kidd hjemløs. Side 9 KULTUR A Bigger Picture med landskabsbilleder af David Hockney. Udstillingen er en overdådig demonstration af kærligheden til det rligt greb om motivet natur. Den største fornøjelse David Hockney: Nichols Canyon Akryl på lærred. FOTO: NIELS AHLMANN OLESEN/SCANPIX Tendenser i kunst, design, arkitektur med mere L Af SYNNE RIFBJERG Weekendavisen # januar 2012 Kirkegården. Tine Eiby fortæller om, hvordan hun er kommet til at holde af stedet. I al slags vejr gennem skiftende årstider. Side 8 Opbrud. Fremragende romaner om at føle sig fremmed hjemme og ude. Bøger Brandwashed. Danskerne tror ikke på Gud. De tror på mærkevarer. Af LEONORA CHRISTINA SKOV være, når man ser på den i al slags lys og penselstrøgenes rytme, som skaber himmelrum og marker af mærker og lysende levelse, og skal den skildres, må den ney sige Grand Canyon er en totalop- i al slags vejr. ONDON Woosh! farver. Hockney tegner som en drøm, stykkes sammen af flere billeder. På den Sådan føles det at træde HOCKNEY vil måske blive bebrejdet det kan man se på malerierne, men i anden side af den store væg, hvor Grand ind i Royal Academys sin kærlighed til det banale, men udstillingen viser faktisk, at det hele handler neys rent ud sagt mesterlige tegninger scinerende fotocollage af samme Grand særklasse på det fine udvalg af Hock- Canyon-maleriet hænger, er der en fa- sale og møde David Hockneys farvestærke om noget andet og mere. Selvfølgelig er sort-hvide og klassisk vidnesbyrd om, Canyon, lavet af Hockney, der tilbragte billeder på udstillingen der den aldrende kunstners optagethed hvordan studier, at se intenst på tingene, en uge on site med at se og se igen og A Bigger Picture med gamle og især af årets gang, men det virker vigtigere, altid går forud for ethvert billede hos fotografere, før han kastede sig ud i at nye landskabsmalerier af mesteren at det, man kunne kalde det banale, så den engelske maler. male og forsøgsvis fremstille det, øjet ser, fra Bradford, Yorkshire. Man kan tydeligt står i en højere sags tjeneste, igen fordi det i modsætning til kameraet se ham allerede på banneret ude på nemlig synets. Hockney kan virkelig SÅDAN har det ikke altid været. bevæger sig og panorerer hen over det gaden, hvor han står og maler med se og sætte det, han ser og forstår, over Udstillingen fokuserer på landskabet næsten uoverskuelige landskab. hængerøv og stribet Picassotrøje... komposition og motivisk hittepåsomhed. Det viste sig allerede i Hockneys et enkelt retrospektivt rum, hvor man af Hockneys nære venner syg, og det hos Hockney, og det har givet plads til I slutningen af halvfemserne blev en Det er Hockney i storform i alle meget enkle iphone- og ipad-tegninger, i spring på næsten et tiår ad gangen var hyppige besøg hos ham i Yorkshire, da de begyndte at dukke op for nogle år kan se 1950ernes traditionalist blive til foruden de årlige til moderen i Bridlington, der bragte Hockney tilbage til siden. Det er jo ikke, fordi manden er 1960ernes popkunst-inspirerede Hockney. I de år lader han snarere ideen om barndommens landskaber. Efter en halv særskilt interesseret i blomsterbuketter landskabet gå forud for det registrerende menneskealder i det solbeskinnede Los blik. Det ændrer sig med en stigende interesse for fotografiet og for fotografiets af den variation af lys og skygge, der Angeles blev Hockney intenst optaget særlige måde at repræsentere verden på følger med det umiddelbart mindre med sit ene øje, linsen som Hockney indbydende engelske klima. Fra det har tordnet imod i mange af sine udsagn retrospektive afsnit springer man direkte og billeder. Vi har jo to øjne at se med! ind i skov og mark; billeder, der er skabt Der er tre berømte fotocollager med fra inden for de sidste ti år, hvor Hockney de år, collager som dels skildrer, hvordan generobrer barndommens landskab, fotografiet kommer til kort ved at bestå ligesom han generobrer en klassisk af mange optagelser, der bliver stykket genre, friluftsmaleriet. Med kasket og sammen til ét billede, dels viser, hvordan stok og hele udstyret bevæger han sig det menneskelige øje bevæger sig i forhold til verden: Verden er i bevægelse, og anden herremand, der beser jorderne. rundt i Bridlingtons omegn som en derfor kan netop maleriet matche det, Det vil i Hockneys tilfælde bare sige: for at male er en proces. ser. Bevæbnet med skitseblok, staffeli, tjørnehække og afbarkede stammer, som De tidlige collager løber sammen i et lærred og palet, tager han landskabet ligger og lyser ved hulvejen, der fører af det retrospektive afsnits hovedværker ind i billede efter billede, med billede mod forsvindingspunktet, med og uden Louisianas Grand Canyon-billede, efter billede. Skoven, der strutter af løv sne, blade, grene årstidernes skiften. svælges i farve, men der svælges ikke i som altså i disse måneder befinder sig og farver, træerne, der smider bladene og Hockney som naturromantiker eller maling, for farven er lagt på med tegningens klarhed. Man mærker arven fra van kan hverken ses eller fotograferes i ét i London. Landskabet Grand Canyon tegner en anden verden på det samme måske snarere Hockney som manden, der kan afbilde verden, som den kan Gogh i dennes højintense omgang med billede eller males i ét hug, vil Hock- LAYOUT: BENTE BRUUN KORREKTUR: LISBETH RINDHOLT E BØGER Totalitarisme. Storartet værk om Fra Kingo til rap. Danskernes mordet på Trotskij. festsange gennem flere århundreder. Debatbog. Oh skræk og ve, skal man tro to journalister, der har skrevet en ambivalent bog om at være mand på nye måder. Powerkvinderne kommer! Det er hylende skægt. Man læser og læser og ønsker, at bogen aldrig ville høre op. Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad Det er således ikke for ingenting, at den hyppigst fo formulering i bogen er tallet er støt stigend skarpt efterfulgt af velkendte gummiformuleringer som de k værdier, de traditionelle og m maskuline dele af ma ten, og en lang række undersøg UANSET hvad jeg ellers måtte mene om Henriksens og Holms konklus EkstraBladet JydskeVestkysten # september 2011 "MortenSabroe er stortset ud skriveen dårlig sætning. Der er ild i s Weekendavisen Klaus Wivel, Weekendavisen FOTO: SCIENCE PHOTO LIBRARY Rusmiddelhistorie. Fra medicin til masse forbrug. Side 11 kærkomment, at to mænd kommer med deres indspark til kønsdebatten og giver deres bud på, hvordan man kan være mand på nye Underholdende vurderinger af de vigtigste nye bøger FOTO: BRIDGEMAN ART LIBRARY Hold på magten! Dyd, ikke moral, siger Machiavelli. Side 8-9 Ideer Fido. Mens store pattedyr som mammut og elefant forlængst er uddøde i Danmark, har hunden klaret næsten år sammen med mennesket. Ny forskning i den danske fauna. En rigtig overlever sidste års gl Stjernetåge. Et langt kig ud i det fjerne verdensrum. Side 13 IDEER Bliv bedre til at føre professio vor kan skabe udvikling og afk kolleger. Med Attractors højeste niveau og får ny teori, ma Book din plads på # februar 2011 FOTO: SCIENCE PHOTO LIBRARY Fingerspitzengefühl. Mennesker og robotter lærer med kroppen. Side 2-3 Weekendavisen # april 2011 Faktisk Gæt en ørn. Den har et vingefang på op til 2,65 m Gadekunst. Nogle gange bruger - men den tager ikke børn. Side 8 de bare et klistermærke. Side 2-3 Museumsdirektør på sit eget værelse e Formidabel f o r m i d l i n g af de nyeste forsknings ideer Vi skal spiii-se! Kylling med pasta og persillepesto. Side 12 Videnskabet. Hvorfor har fi sk skæl? Side 8 FOTO: JESPER KRISTENSEN/SCANPIX FAKTISK Viden og sjov for piger og drenge LAYOUT: LENA THURMANN KORREKTUR: LISBETH RINDHOLT VIGNETTER: GITTE SKOV BESTIL NU: weekendavisen.dk/tiuger eller tlf STUDERENDE? Bestil i stedet på eekendavisen.dk/studie og få 13 uger for U 20, /uge. par 0

10 10 STUDIETIDER af Liv Alfast Kretzschmer Forsinkelser ofte uforskyldte Aflyste kurser, besværlig meritgodkendelse og fag, man må vente hele semestre på. Det er virkeligheden for mange studerende, som snubler i administrativt bøvl, mens de forsøger at suse gennem studierne. OM UNDERSØGELSEN Nogle fag bliver kun udbudt hvert andet semester, så jeg måtte vente på, at det blev udbudt. Studerende i undersøgelsen De studerende får konstant at vide, at de skal skynde sig gennem studierne, og der bliver jævnligt lavet nye tiltag, der skal sikre, at studerende ikke spilder tiden. Men ofte er det forhindringer, de studerende ikke selv er herre over, der forlænger studietiden, viser en ny undersøgelse fra SEMESTER, DM Studerendes magasin. Problemer med at få plads på de valgte fag, manglende udbud af fag og dårlig rådgivning om valg af fag kan hurtigt føre til, at studierne ikke kan klares på normeret tid. Blandt alle de knap studerende, der har deltaget i undersøgelsen, er en ud af fire forsinket i studierne, og det på trods af at næsten 60 procent påbegyndte studierne i 2011 og 2012 og dermed ikke har haft så mange år at blive forsinket i. Ser man kun på de kandidatstuderende, gælder det for hele 53 procent, at de er ude over den normerede studietid. Udsættelserne er langtfra altid selvvalgte eller selvforskyldte. Mange beskriver problemer med at få de rigtige fag, nok ECTS-point og kaos i forbindelse med meritgodkendelse fra andre universiteter. Også praktikophold betyder ofte, at studierne ikke kan holdes inden for den normerede tid. Som én svarer i undersøgelsen: Praktik i seks måneder fra 9-17 gjorde det umuligt at følge et fag ved siden af, og praktikken tæller kun 15 ECTS. En anden er også blevet forsinket af en blanding af praktik og bøvl med studieordningen: Studieordningen (på mit fag) er lavet til at inkorporere praktik, men praktikfaget er kun normeret til 20 ECTS for ½ års fag derfor manglede jeg i sidste ende 10 ECTS. En del studerende møder forhindringer, når de skal vælge fag, og det fører sommetider til forlængelse. En studerende forklarer: Jeg har fået logistiske problemer, på grund af at de to fag, jeg ville læse tilvalg i, lå på samme tidspunkt. Det betød, at jeg måtte vælge et andet fag, som så var fyldt op, hvilket endelig har betydet, at jeg vil søge om et lignende fag, som først udbydes til efteråret. Flere andre beskriver lignende problemer: Har ikke kunnet få de fag, jeg gerne ville have og Mangelfuldt kursusudbud gjorde det nødvendigt at vente på, at de interessante fag blev tilbudt. Og det er surt at være parat til at læse, men ikke kunne komme i gang:

11 11 HAR DU INDTIL VIDERE GENNEMFØRT DIT STUDIUM PÅ NORMERET TID? (ALLE) HAR DU INDTIL VIDERE GENNEMFØRT DIT STUDIUM PÅ NORMERET TID? (KANDIDATSTUDERENDE) Ja 76 % Nej 24 % Ja 47 % Nej 53 % Min tilvalgsblok begyndte et semester senere, end jeg var klar til, oplevede en anden studerende. Hver tiende i undersøgelsen har stået i den situation, at de måtte vente på et fag eller kursus Meritproblemer Men man kan også løbe panden mod en mur, hvis man har et ønske om at tage et praktikophold eller læse en del af uddannelsen enten i udlandet eller på et andet dansk universitet, oplever nogle studerende. En beskriver det således: Jeg skiftede fra SDU til AU, og ingen af stederne var der relevant hjælp at hente i forbindelse med meritoverførsler mv. Der var kun interesse i at fremhæve eget universitet frem for at støtte et samarbejde universiteterne imellem. Et udbredt problem er, at det ofte tager lang tid at få godkendt merit også selv om de studerende mener, at de har gjort forarbejdet ordentligt. En studerende beskriver forløbet således: De er længe om det nu er der snart gået et år, og det er ikke gået igennem endnu, men håber da stadig, det lykkes. En anden har samme oplevelse: Selv om psykologi havde godkendt, at min bachelor kunne overføres som et fuldt sidefag, gav den centrale administration mig voldsomme problemer ved overførslen af fag til kandidatdelen. Det tog et helt år og utallige mails og møder at få styr på det. En studerende har oplevet en meget besværlig proces, som endnu ikke har givet noget resultat: Jeg har deltaget i et Erasmus-sommerkursus (sommeren 2012) og har endnu ikke fået merit. Et skævt antal ECTS (6 point) er en del af problemet. Også fejlagtige oplysninger om fremgangsmåde gentagne gange og frem for alt et meget tungt bureaukrati har vanskeliggjort processen. Andre oplever fejl i sagsbehandlingen, som fører til forlænget studietid: Kunne ikke få al den merit, jeg egentlig var berettiget til, fordi man mente, at fagene ikke var rettet nok mod mit andet kandidatfag, virksomhedsstudier. Det betød, at jeg skulle tage videnskabsteori og filosofi om igen og det var en ganske unødvendig gentagelse. Vælger om Godt hver tiende af de kandidatstuderende har måttet vælge nyt kandidatstudium, og for de fleste af dem har det også betydet forlængelse af studierne. Få har modtaget vejledning, i forbindelse med at de skulle vælge kandidatfag, men heller ikke Manglende underviser i retorik og stilistik gjorde, at faget blev udsat et semester. Studerende i undersøgelsen alle, der har modtaget vejledning, har følt sig godt nok klædt på til at vælge fag. De har især haft svært ved at få afklaret regler og få et reelt overblik over deres muligheder. Som én svarer på spørgsmålet om, hvad der kunne have gjort vejledningen mere kvalificeret: At de havde mere viden og ikke bare sendte en videre til andre, der heller ikke ved det. En del ønsker viden om, hvordan de kan kombinere fag fra andre universiteter, men det er ikke altid ukompliceret, og en studerende ønsker i den forbindelse: Mindre konkurrence blandt universiteterne og dermed bedre deling af information om muligheder på andre studier. En anden studerende oplevede, at vejledningen førte til en forlængelse af studietiden, og ønsker: Bedre kommunikation imellem administration og studievejleder. Blev forsinket et halvt år på grund af, at administrationen og studievejledningen ikke så ens på regler. Kursus var fyldt op, hvorfor jeg må vente på et lignende kursus, som først udbydes i efterårssemesteret. Studerende i undersøgelsen

12 12 SIDEN SIDST redigeret af Mogens Tanggaard KVOTE 2-ANSØGNINGER TOPPER De videregående uddannelsesinstitutioner havde modtaget prioritetsansøgninger den 15. marts. Det er flere end rekorden fra 2012, svarende til en stigning på 29 %. Stigningen kan skyldes dels den ny praksis med obligatorisk digital søgning, dels at regeringen har givet institutionerne mulighed for at udvide optagelsen via kvote 2, hvilket 7 ud af 8 universiteter har benyttet sig af. Professionsbacheloruddannelserne er med i alt prioritetsansøgninger de mest populære. Savner du en lærebog? Lærebogs tippet er en ny konkurrence for idérige og ambitiøse studerende på de videregående uddannelser. Lærebogstippet er udskrevet af forlaget Samfundslitteratur. Send dit tip senest den 2. juni til samfundslitteratur.dk så har du mulighed for at vinde kr. til studiebøger. Læs mere om konkurrencen på FLERE MELDER SIG IND I EN FAGFORENING Det samlede medlemstal i de danske faglige organisationer er steget med ca medlemmer i Det svarer til en stigning fra 67,2 % af arbejdsstyrken til 69,4 %. Den store overraskelse er stigningen i LO s medlemsforbund på ca nye medlemmer, men ser man på bruttotallene, er der stadig tilbagegang for LO-forbundene. AC-organisationerne, Lederne og de ideologisk alternative fagforeninger har alle oplevet en absolut fremgang i DEN DØENDE DJØF er Overskriften er svaret på den opgave, der vandt Kommunaldirektørforeningens prisopgave om kommunale udfordringer og løsninger i de næste 10 år. Prisopgaven, forfattet af udviklingskonsulent i Viborg Kommune Morten Rüsz, giver sit bud på, hvordan man flytter fokus fra at tænke og handle med hjernen til at tale og skabe med hjertet. Med prisen fulgte kr. Som om de danske virksomhedsledere ikke med et stort smil på læben ville skovle kvinder ind i ledelsen, hvis det automatisk gav garanti for skyhøj indtjening. Hans Bonde, pro fessor, dr.phil., i kronikken Med Bosse og Seeb eebergerg ned ad tvangens vej i Berlingske

13 KENDER DU FØLELSEN AF, AT VERDEN UDVIKLER SIG HURTIGERE, END DU SELV GØR? CBS Sommerskole opgraderer dig, dine kompetencer og karrieremuligheder Udviklingen går hurtigere end nogensinde. Og det, som er nyt den ene dag, kan være for ældet den anden. CBS Sommerskole opdaterer på 16. år dansk erhvervsliv. I år med intensive kurser inden for Ledelse & Organisation, Strategi & Innovation, Øko nomi & Finans og Salg & Marketing. Se alle kurserne og kom på omgangshøjde på sommerskole.dk Råvarebygningen Porcelænshaven Frederiksberg cbs-executive.dk

14 14 UDDANNELSER af Martin Ejlertsen Voldsom stigning i antallet af nye uddannelser På fem år har landets universiteter startet 200 nye uddannelser, og det har kostet millioner af kroner. Danske Universiteter erkender, at det er gået for stærkt med at starte så mange nye uddannelser. 40 nye uddannelser hvert år. Det er den markante stigning i antallet af nye videregående uddannelser i gennemsnit de sidste fem år. I perioden 2007 til 2012 er der således kommet 200 nye uddannelser på landets universiteter. Det viser tal, som Magisterbladet har fået fra ACE Denmark, som både akkrediterer nye uddannelser og foretager en systematisk turnusakkreditering af alle eksisterende uddannelser. Vi kan konstatere, at der er kommet rigtig mange nye uddannelser, efter at vi har fået et akkrediteringssystem. Der har været en enorm ekspansionslyst blandt nogle universiteter til at forøge deres portefølje af uddannelser, siger direktør for ACE Denmark Anette Dørge Jessen. Noget kunne dog tyde på, at ekspansionslysten på universiteterne har været lige lovlig stor. Hos universiteternes interesseorganisation Danske Universiteter erkender formand Jens Oddershede, at det formentlig er gået lige lovlig stærkt med at åbne for nye uddannelser. Vi må se i øjnene, at vi ikke kan fortsætte processen med at starte så mange nye uddannelser. Det er der ikke basis for. Det er på tide, at vi sætter tempoet lidt ned, siger Jens Oddershede, som også er rektor på Syddansk Universitet. Mens 200 nye uddannelser er blevet akkrediteret, har blot 29 fået afslag i samme periode. Kun 27 ansøgninger blevet trukket tilbage i processen. Ifølge Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er der i dag cirka distinkte uddannelser på landets universiteter. Ressourcekrævende Arbejdet med at få akkrediteret uddannelser er indiskutabelt meget ressourcekrævende for universiteterne. Det vurderer professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Hanne Foss Hansen, som har forsket i blandt andet evaluering og kvalitetssikring af uddannelser. Det er absolut en ressourcekrævende aktivitet både at få akkrediteret de eksisterende uddannelser og at få lavet forslag til nye. Her skal man have lavet akkrediteringsmateriale, samtidig med at man skal tænke og diskutere den faglige profil og vurdere beskæftigelsesudsigterne, siger Hanne Foss Hansen. Den konklusion bekræfter sekretariatschef for Dekansekretariatet for Uddannelse på CBS Wilbert van der Meer. Ifølge ham koster akkreditering af én ny uddannelse alene omkring kroner. For 200 nye uddannelser beløber udgifterne sig dermed til op mod 20 millioner kroner. Akkreditering af eksisterende uddannelser koster ifølge Wilbert van der Meer omkring kr. Og på nuværende tidspunkt er der altså omkring videregående uddannelser. Ja, det er store udgiftsposter. Og jeg tror ikke, at det er dyrere at få akkrediteret uddannelser på CBS end andre steder. Tværtimod har vi ikke så mange forskellige uddannelser, og vi har et velfungerende system, hvor vi ret nemt kan trække statistiske oplys- Det er absolut en ressourcekrævende aktivitet både at få akkrediteret de eksisterende uddannelser og at få lavet forslag til nye. Hanne Foss Hansen, professor på Statsku ndsk kab, Købe nhavns Universitet

15 15 I dag svarer vi på mange ting, som vi ikke kan se nytten af. Det materiale, vi får, laver vi udelukkende til en ekstern enhed, hvor vi skriver det, som vi tror, de vil have. Wilbert van der Meer, sekretariatschef, dekansekretariatet for uddannelse på CBS ANTAL ANSØGNINGER FOR NYE, VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Antal Positiv Afslag Trukket I alt Kilde: ACE Denmark ninger om studiefremdrift og omkostninger, siger Wilbert van der Meer. Han forklarer, at når en institution vil opnå en akkreditering, skal en studieleder svare på et omfattende katalog af spørgsmål i en rapport på sider. Institutionen skal derefter udarbejde en aftagerundersøgelse om mulig beskæftigelse for de kommende kandidater. Den skal udfærdige statistisk materiale om beslægtede uddannelser. Et eksternt panel skal efterfølgende vurdere det faglige miljø og studieledelsen, før afgørelsen om mulig akkreditering endelig foreligger. Alt i alt en proces, der strækker sig over cirka et år og kræver op til 300 arbejdstimer. På CBS har man typisk mellem 5-10 uddannelser igennem akkrediteringssystemet om året. Det svarer til årlige udgifter på mellem en halv og en hel million kroner. Mere nyttigt Med den nye akkrediteringslov, som træder i kraft til sommer, skal alle ansøgninger om nye uddannelser og udbud igennem en prekvalifikation i Uddannelsesministeriet, hvor man ved en screening vil vurdere, om den enkelte uddannelse bidrager til hele uddannelsessystemet. I det nye institutionssystem bliver ansvaret for kvalitets- sikringen af den enkelte uddannelse flyttet fra ACE Denmark til universiteterne selv. Hvilke konsekvenser det nye system vil have for udgifterne, er ifølge Wilbert van der Meer svært at svare på. Han håber dog på, at de Vi må se i øjnene, at vi ikke kan fortsætte processen med at starte så mange nye uddannelser. Jens Odd ddersh ede, formand for Danske Universiteter bliver markant lavere, og at systemet bliver mere effektivt. I dag svarer vi på mange ting, som vi ikke kan se nytten af. Det materiale, vi får, laver vi udelukkende til en ekstern enhed, hvor vi skriver det, som vi tror, de vil have. Ved i fremtiden at bruge vores eget system får vi langt mere ud af det, siger Wilbert van der Meer og påpeger, at Danmark med overgangen fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering vil gå over til en kendt og velfungerende model. På den måde følger vi en tendens, som vi også ser i andre europæiske lande og i USA. Den er både billigere og mere gavnlig end uddannelsesakkreditering. Men vi frygter også, at vi i det nye system ender med at lave dobbeltarbejde, hvis processen ikke koordineres godt nok med ministeriet og de andre eksterne instanser, siger Wilbert van der Meer. Det nuværende akkrediteringssystem kan ifølge Jens Oddershede have været hovedårsagen til, at der de sidste fem år er blevet startet så mange nye uddannelser. Mange af de nye uddannelser kunne således være blevet indført under allerede eksisterende uddannelser, men det har universiteterne enten ikke haft lyst til, eller også har de ikke måttet, fordi de nye uddannelser har adskilt sig en smule for meget fra eksisterende uddannelser. I akkrediteringssystemet har der været meget strikt fokus på, at selv de mindste ændringer ville betyde, at man skulle akkrediteres på ny. Så tallet 200 er nok lidt voldsommere, end det burde være. Men jeg er tilhænger af, at vi fremover forsøger at dæmpe tempoet lidt, siger Jens Oddershede. Fortsætter på næste side

16 16 UDDANNELSER fortsat Nu får universiteterne stafetten Kvalitetssikringen af uddannelserne bliver fremover et ledelsesansvar på universiteterne. Men vil det medføre øget dokumentationskrav og bureaukrati på universiteterne? Direktør i ACE Denmark Anette Dørge Jessen vurderer følgerne af den kommende akkrediteringslov. Til sommer får landets universiteter overdraget kvalitetsstafetten. Den 1. juli træder en ny akkrediteringslov i kraft, og med den bliver ansvaret for kvalitetssikringen af den enkelte uddannelse flyttet til universiteterne fra ACE Denmark, som hidtil har behandlet alle ansøgninger om at få nye og eksisterende uddannelser akkrediteret. Det nye system skal gøre papirarbejdet mindre og løfte hele kvaliteten på uddannelsesområdet, påpeger Anette Dørge Jessen, som er direktør for ACE Denmark. Nu bliver sikringen af kvaliteten og udviklingen af uddannelserne et ledelsesansvar. I nogle tilfælde har vi haft en oplevelse af, at vi er blevet et parallelsystem. Vi håber, at det nye system vil give institutionerne øgede frihedsgrader, fordi kontrollen af de enkelte uddannelser nu fjernes, siger Anette Dørge Jessen. ACE Denmark har både akkrediteret nye uddannelser og kørt en systematisk turnusakkreditering af hovedparten af de omkring eksisterende uddannelser. Det nuværende system rummer ifølge Anette Dørge Jessen dog nogle problemer og udfordringer. Med det nye system er det derfor forventningen, man formår at indfange og afvikle de nuværende kvalitetsproblemer. Hvis vi om nogle år får en ny rigsrevisionsrapport, der viser, at nogle uddannelser har meget få timer eller har et frafald på 40 procent, så er systemet ikke lykkedes. Systemet skal i fremtiden formå at opfange sådanne problemer, siger Anette Dørge Jessen. Det rene vås Alligevel har flere universiteter de seneste måneder udtrykt bekymring for, om papirarbejdet når nye højder i det nye system. Også Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR) og Det nye system skal ikke blive mere ressourcekrævende, men være mere nyttigt og relevant for institutionerne. ( ) I nogle tilfælde har vi haft en oplevelse af, at vi er blevet et parallelsystem. Anette Dørge Jessen, direktør, ACE Denmark Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) har begge kritiseret den nye akkrediteringslov for at ville betyde øgede krav til dokumentation og afrapportering, som vil gøre dokumentationen meget tids- og ressourcekrævende for universiteterne. Det er det rene vås. Det nye system skal ikke blive mere ressourcekrævende, men være mere nyttigt og relevant for institutionerne. De krav, vi stiller til institutionernes eget kvalitetsarbejde, skulle meget gerne være et arbejde, de alligevel løfter, siger Anette Dørge Jessen. Det arbejde handler ifølge hende om systematisk indsamling af nøgletal for frafald, progression og beskæftigelse og et fokus på, at man har en bevidst strategi om at sikre forskningsbaseret undervisning. Det må man i forvejen forvente ligger som en del af universiteternes kerneopgaver, siger hun og afviser, at ACE Denmark vil fastsætte detaljerede krav om faste måle- og dokumentationspunkter. Systemet skal derimod tage afsæt i den enkelte institutions eget system i stedet for som i dag at tage afsæt i nogle helt bestemte og målbare elementer. I det nye system skal vi ikke stille andre og ydre krav. Vi vil alene bede om autentisk materiale, som vi forudsætter, universiteterne har i forvejen, og som må være en del af en velfungerende kvalitetspraksis. Vi vil vurdere deres kvalitetsarbejde og systemet på egne præmisser, siger Anette Dørge Jessen. Det betyder ifølge hende, at man ikke på forhånd vil definere faste krav til, hvad et kvalitetssikringssystem skal bestå af. Der vil være overordnede krav til systemet som arbejdsdeling, ansvar og gennemsigtig organisering af arbejdet. Det bliver ikke en dikteret standard, men der skal være en strategi, som vi efterprøver, siger hun. Tydeliggørelse af ledelsesansvaret skal i sidste ende sikre højere kvalitet

17 17 på landets uddannelser. Men overdragelsen af stafetten betyder ikke, at det nu bliver lettere. Det bliver forenklet i forhold til dokumentation. Det afgørende bliver udmøntningen af kvalitetssikringspolitikken i praksis. Effekten skal blive, at der handles på de problemer, der må opstå. Det er helt afgørende for, om systemet har en positiv indflydelse på kvaliteten af uddannelserne. God idé De seneste fem år har ACE Denmark haft travlt. Her har man godkendt 200 nye uddannelser. Og i samme periode har endnu flere ansøgninger fra eksisterende uddannelser skullet behandles for eventuel ny akkreditering. Selv om ACE Denmark ikke får oplysninger fra universiteterne, når de nedlægger uddannelser, så er det Anette Dørge Jessens klare opfattelse, at universiteterne ikke nedlægger uddannelser, i samme takt som de opretter nye. Antallet af uddannelser er steget og ifølge Anette Dørge Jessen måske også steget for meget. Men indførelsen af akkreditering har haft den positive effekt, at det har sat fokus på uddannelser, hvor forskning normalt er det eneste meriterende. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at dette fokus på uddannelseskvalitet har tvunget universiteterne til også at have et større fokus på det. Desuden har det skabt en diskussion af, hvad kvalitet er, og hvordan man måler det, siger Anette Dørge Jessen. Med den nye akkrediteringslov vil ACE Denmark skifte navn til Danmarks Akkrediteringsinstitution. I fremtiden vil Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse screene for behov og relevans for nye uddannelser. Bliver behovet for en ny uddannelse sandsynliggjort, sendes ansøgningen videre til ACE Denmark, som vurderer det faglige indhold. Den metode synes Anette Dørge Jessen er rigtig. Der er jo ikke noget fagligt svar på, om der er for mange uddannelser. Den nye akkrediteringslov vil give universiteterne et direkte ansvar for at sikre uddannelseskvaliteten, siger Anette Dørge Jessen, direktør, ACE Denmark. Derfor er det godt, at man tager den konsekvens og løfter beslutningen ind i et centralt, politisk system med en horisontal screening. Nu vil man kigge på hele uddannelsessystemet for at se, om de enkelte uddannelser bidrager til at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet. Det faglige indhold skal fremover stadig akkrediteres hos ACE Denmark, indtil den enkelte institution er blevet positivt akkrediteret. Derefter kan institutionen selv frit oprette uddannelser og udbud. Med det nye akkrediteringssystem vil man på sigt gå bort fra at kigge på hver enkelt uddannelse. Og det lægger ifølge Anette Dørge Jessen et øget pres på universiteterne. Det bliver helt afgørende, at institutionerne har nogle beskrevne systemer, og at de systemer fungerer i praksis. Institutionerne skal altså selv opfange og sørge for, at uddannelserne lever op til at håndtere eventuelle problemer med skrøbelige forskningsmiljøer, uddannelsernes faglige niveau og dialogen med aftagere for at sikre uddannelsernes relevans. Foto: Privat

18 18 NYE BØGER Legitimering af væbnet kamp forudsætter et argument om, at der allerede er en uerklæret men reel krig, og at man kun forsvarer sig selv og sine kære imod de andres krigsførelse. S A M F U N D S V I D E N S K A B Sårbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag Mikkel Thorup Aarhus Universitetsforlag, 2013, 342 sider, 349,95 kr. Verden efter 1989 er kompliceret, globaliseret og forbundet, og åbenhed betragtes som et uundgåeligt livsvilkår for både individer og nationer. Alligevel er forhåbningerne til tiden efter Murens fald om fredelig sameksistens erstattet af forventninger om øget sårbarhed, krig og katastrofe. Denne nye følelse af sårbarhed og dens ideologiske forhærdelse sporer Mikkel Thorup gennem periodens sikkerhedspolitiske og militære diskussioner, krige, konflikter og terroraktioner. A R B E J D S M A R K E D ARBEJDSLØS VERDENS HÅRDESTE JOB GUIDE: Sådan kommer du styrket gennem tiden som jobjæger Viktor Harder & Pernille Marott Arbejdsløs Verdens hårdeste job Pernille Marott og Viktor Harder Min A-kasse, 2013, kan downloades gratis på Bogens forfattere har haft arbejdsløshed tæt inde på livet. I bogen giver eksperter og jobsøgende gode råd til, hvordan du kan få struktur i hverdagen, passe på forholdet og familien, håndtere afslag og meget mere. I en tid, hvor debatten er barsk og fordomsfuld, har denne bog et positivt motiverende indhold, der kan hjælpe jobsøgere med at skabe en meningsfuld hverdag. Bogen søger at give et skulderklap og en håndsrækning til de tusinder af jobjægere, der kæmper for at finde arbejde. O R G A N I S A T I O N Kend din ledelsesstil Typologi og det personlige lederskab Preben Grønkjær Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 248 sider, 288 kr. Kend din ledelsesstil bygger på en teori om forskellige mennesketyper typologien der stammer fra den schweiziske psykiater C.G. Jung. Den er mest kendt fra de 16 mennesketyper i Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) og Jungiansk Type Indeks (JTI). Med denne bog får læseren en forståelse af sit personlige lederskab gennem besvarelse af et spørgeskema, guidede refleksioner og typebeskrivelser. Bogen er unik ved dens fokus på typologi i forhold til ledelse. Især er det nyt, at ens typeprofil bliver sammenholdt med præferencer for driftsledelse, strategisk ledelse, faglig ledelse og personaleledelse. S A M F U N D DeltagerDanmark Bjørn Hansen, Emilie Turunen, Kristian Weise, Nanna Westerby, Jens Jonatan Steen, Peter Hummelgaard og Bjarke Dahl Mogensen Informations Forlag, 2013, 160 sider, 199 kr. De store samfundsmæssige kriser som den økonomiske krise, vi står i lige nu, kan nemt virke uoverskuelige. Men bag ved de store og velkendte kriser truer en lige så alvorlig, men ofte overset krise, nemlig demokratiets krise. De små fællesskaber og det store fællesskab, som har været med til at gøre Danmark til et af verdens mest lige og retfærdige samfund, er i færd med at erodere. I den angstprægede kamp om den globale konkurrence risikerer vi at glemme vores egen måske største styrke: fællesskabet, tilliden og medbestemmelsen. PÆDAGOGIK Undervisningsdifferentiering og teknologi Thomas Binderup, Martin Jørgensen og Torben Nørregaard Rasmussen (re.) KvaN, 2013, 192 sider, 190 kr. ekskl. forsendelse Undervisningsdifferentiering og teknologi fokuserer på læremidler, teknologier og rammer og fastholder samtidig kravet til læreren om didaktisk refleksion. Enhver undervisning er spændt ud mellem klassiske didaktiske udfordringer som mål, deltagerforudsætninger, faglige metoder, evaluering m.m., og disse didaktiske forhold er inkluderet i artiklerne i bogen. Der er altså ikke tale om simple materialepræsentationer, men derimod om erfarne læreres og forskeres refleksioner over undervisning. Flere bøger på side 30

19

20 20 Københavns Kommune vil ansætte jobkonsulenter til at finde arbejde til landets akademikere, før de afslutter studierne. Det skal sænke ledigheden blandt de nyuddannede. Vi vil gerne spore dimittenderne ind på jobmarkedet endnu tidligere, fordi mange ellers bliver indhentet af ledigheden, siger Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune. JOBCENTRET RYKKER IND PÅ UNIVERSITETERNE Nu skal akademikere finde arbejde, før de afslutter deres uddannelser. Københavns Kommune vil til sommer søsætte et projekt, hvor en lille håndfuld jobkonsulenter op til et halvt år før studierne afsluttes skal hjælpe kommende kandidater i hovedstaden ude på selve universiteterne med at finde arbejde. Mange nyuddannede akademikere søger først arbejde, når de er færdige med specialet og har taget en lille pause. Det er egentlig naturligt, fordi man er optaget af at afslutte studiet på bedst mulig vis. Men vi vil gerne spore dimittenderne ind på jobmarkedet endnu tidligere, fordi mange ellers bliver indhentet af ledigheden, siger beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R). På trods af at kommunen har afsat op mod 80 millioner kroner til at forbedre beskæftigelsessituationen for nyuddannede akademikere, så ender alt for mange stadig i ledighedskøen. I Københavns Kommune er akademikerledigheden på 7,9 procent. Og ledigheden blandt akademikere under 30 år er på 8,6 procent. Derfor har kommunen netop afsat 1,6 millioner kroner til et nyt samarbejde med uddannelsesstederne i kommunen. Pengene skal bruges på at ansætte tre jobkonsulenter, som udelukkende skal rådgive og hjælpe de kommende kandidater bedst muligt i arbejde, allerede før studierne er færdige. Indtil for ganske nylig har man jo ment, at akademikere er en ressourcestærk gruppe, som kan klare sig selv. Men vi kan se, at de har brug for lige så meget hjælp og opmærksomhed som andre grupper. I kommunen fokuserer vi meget på at tænke ud af boksen i samarbejde med AC-organisationerne, og det kræver et stærkt og tæt samarbejde med uddannelsesstederne, siger Anna Mee Allerslev. Fremskyde indsats Københavns Kommune vil i samarbejde med uddannelsesstederne fremskyde indsatsen, så rådgivningen af de specialestuderende finder sted, et halvt år inden de afslutter studierne. Det skal spore de kommende kandidater ind på jobmarkedet, allerede inden studiebøgerne pakkes væk, forklarer Jens Sibbersen, som er chef for Karrierestedet i Københavns Kommune, hvor man har samlet hele akademikerindsatsen. Det handler om at sætte uddannelse og kompetencer ind i en ny sammenhæng, så jobmarkedet udvides. Det gør chancen for at få et job endnu større. På den måde vil vi prøve at undgå, at nye kandidater overhovedet bliver ledige, siger Jens Sibbersen. Han uddyber, at man på Karrierestedet har målrettet indsatsen for at få akademikere i job i små og mellemstore virksomheder, som er klart den største virksomhedstype herhjemme. Initiativet er derfor også tæt koblet med kommunens strategi om jobskabelse i små og mellemstore virksomheder. Det er her, der er et stort og uforløst jobpotentiale for akademikere. Opgaven består derfor i at oversætte akademikeres kompetencer til speci-

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Katrine Kier Nielsen, formand for DM Studerende. leder

Katrine Kier Nielsen, formand for DM Studerende. leder Nr. 3 Juni 2012 Kortnyt Katrine Kier Nielsen, formand for DM Studerende leder Studiejob: strategiske, øjenåbnend Studiejob er nærmest blevet en fast del af livet som studerende. Se DMstud.s store tema

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

- Vejen til et godt studieliv. Anna Stelvig, stifter af StudyMind

- Vejen til et godt studieliv. Anna Stelvig, stifter af StudyMind Vi er sat i verden for at gøre eksamensangst, studiestress og lignende problematikker lettere at håndtere og for at sikre, at gode studerende klarer sig endnu bedre. Anna Stelvig, stifter af StudyMind

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Det får du ud af at deltage: n Få ny inspiration til dine tekster n Bruger du tiden rigtigt? De fleste kan skrive hurtigere og bedre n Fang dine læsere

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

magisterbladet SÅDAN EFTER- UDDANNER VI OS 16% af alle andre 31% af lederne TEMA EFTERUDDANNELSE 15-52 DM ARBEJDSMILJØ PÅ ELENDIGT

magisterbladet SÅDAN EFTER- UDDANNER VI OS 16% af alle andre 31% af lederne TEMA EFTERUDDANNELSE 15-52 DM ARBEJDSMILJØ PÅ ELENDIGT magisterbladet MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM NR. 04 22. MARTS 2013 EFTERUDDANNELSE DE SIDSTE 3 ÅR 43% 57% HVEM FÅR? Kvinder 62% Mænd 52% HVEM FÅR? 40-49 år 50-59 år 60-69 år HVEM FÅR? 62% af lederne får

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

VELKOMMEN - SPRING UD SOM SELVSTÆNDIG SOM SELVSTÆNDIG

VELKOMMEN - SPRING UD SOM SELVSTÆNDIG SOM SELVSTÆNDIG VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE Velkomst, Lene Lundquist og Birgitte Feldborg Modul 1 Iværksætteri i praksis - forretningsplanen Modul 2 Salgstræning for iværksættere Øvrige elementer Projekt og eksamen Udtalelser

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

EN LUKKET FEST. Af Lene Ravn

EN LUKKET FEST. Af Lene Ravn EN LUKKET FEST Af Lene Ravn De nye medicinstuderede blev budt velkommen som noget ganske særligt til studiestarten på Aarhus Universitet. Det traditionsrige studie præsenterede sig selv som verdens bedste

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag?

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Vi er AJKS AJKS er formidlernes foretrukne a-kasse. Vi organiserer journalister, fotografer, pressefotografer, grafikere, produktions medarbejdere, web-redaktører,

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske

Læs mere

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent:

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent: I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsmøde den 27. juni 2012 M Ø D E R E F E R A T 27. JUNI 2012 Forum Studienævnet

Læs mere