Rehabilitering. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet? Rehabilitation - return to the labour market? Udarbejdet af: Anika Mie Jensen og Line Glintborg

Transkript

1 Rehabilitering Vejen tilbage til arbejdsmarkedet? Rehabilitation - return to the labour market? Udarbejdet af: Anika Mie Jensen og Line Glintborg Hold: 3910, gruppe: semester Vejleder: Mette Camilla Vinggaard Odense, University College Lillebælt, efteråret 2013 Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 1 Indholdsfortegnelse Indledning (fælles)... 4 Motivation og forforståelse (fælles)... 4 Emnebeskrivelse (fælles)... 5 Problemformulering (fælles)... 6 Metode (fælles)... 6 Præsentation af teori (fælles)... 8 Erfaringer med metodevalg (fælles)... 9 Videnskabsteori (fælles) Betydningen af den hermeneutiske tilgang for projektet Præsentation af informanter Informant 1: Informant 2: Informant 3: Rehabilitering Udvikling af rehabiliteringsbegrebet (Line) Valg af definition (Anika) Hvidbogens definition (Anika) Reform af førtidspension og fleksjob (Anika) Samfundstendenser (Line) Delkonklusion (fælles) Rehabilitering og praksis (Line) Koordinerende sagsbehandler Lovgivning Den koordinerende sagsbehandler i praksis Rehabiliteringsproces Mål og delmål... 23

3 2 Eksempel på en rehabiliteringsproces i praksis Ressourceforløb Lovgivning Rehabiliteringsperspektivet og beskæftigelsesperspektivet Modtagelsen af ressourceforløbene Ressourceforløb som en tidligere indsats? Delkonklusion (fælles) Arbejdet og borgerinddragelse Marginalisering et samfundsproblem (Line) Arbejdets betydning for identiteten (Line) Borgerinddragelse (Anika) Empowerment (Anika) Etik og anerkendelse (Anika) Delkonklusion (fælles) Udfordringer til rehabilitering (Anika) Socialrådgiver som facilitator Tværfagligt samarbejde Udfordringer omkring samarbejde Udfordringer ved kommunikation og koordinering Økonomiske udfordringer Magten i samarbejdsprocesser Udfordringer ved asymmetriske magtforhold Delkonklusion (fælles) Konklusion (fælles) Litteraturliste Trykt kildemateriale Lovgivning:... 55

4 3 Bekendtgørelser/skrivelser Publikationer/pjecer Elektroniske kilder Bilag Bilag Interviewguide: Tanja Dall Bilag Informant 1: Tanja Dall Transskribering Bilag Interviewguide: Koordinerende sagsbehandlere Bilag Informant 2: Koordinerende sagsbehandlere Transskribering Bilag Interviewguide: Pernille Bilag Informant 3: Pernille Transskribering

5 4 Indledning (fælles) Rehabilitering har hidtil hovedsageligt været inden for det sundhedsfaglige område, men der er i dag kommet større fokus på rehabiliterende arbejdsmetoder inden for beskæftigelsesområdet (Uden for nummer, 2013, s. 5). Baggrunden for vores interesse og valg af projekt er det stigende fokus på rehabilitering, og de nye ændringer og initiativer på beskæftigelsesområdet, som rehabilitering har medført. Rehabilitering er et aktuelt begreb inden for socialt arbejde og MarselisborgCentret (dansk center for rehabilitering, forskning og udvikling) har i samarbejde med Rehabiliteringsforum Danmark i 2004, udviklet Hvidbogen med ambitionen om at skabe et fælles nationalt grundlag for arbejdet med rehabilitering i Danmark. I januar 2013, blev den nye reform af førtidspension og fleksjob, herefter kaldet førtidspensionsreformen, introduceret og med denne blev fokus sat på rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med reformen er, at de mest udsatte borgere får en ny indsats, i form af bl.a. ressourceforløb, som arbejder målrettet med den enkelte borger ( Tanken er, at der kan skabes både menneskelig og samfundsmæssig gevinst ved at arbejde ud fra rehabiliteringsprincipperne (Hvidbog, 2004, s. 4). Udover ovenstående, vil vi igennem projektet bl.a. belyse hvilke konsekvenser introduktionen af rehabilitering har for praksis og borgerens oplevelse af rehabilitering samt betydningen af inddragelse. Motivation og forforståelse (fælles) Det stigende fokus på rehabilitering har vagt vores interesse på begrebet, derudover har vi været i praksisberøring med det rehabiliterende arbejde, gennem vores praktikker og fritidsjobs. Vores kendskab fra praksis er rehabilitering ift. handicap- og psykiatriområdet, men vi finder det interessant at have et beskæftigelsessyn på rehabilitering. Vores forforståelse stammer hovedsageligt fra undervisning, medierne samt vores praksiserfaringer. Udover ovenstående har vi undersøgt udvalgt materiale omkring emnet, bl.a. Hvidbog om rehabilitering samt Uden for nummer, nr. 26, hvilket er et tidsskrift udgivet af dansk socialrådgiverforening som henvender sig til personer der arbejder inden for det sociale område ( Materialet er udvalgt med henblik på en emneafgrænsning, og for at danne et bredere indtryk af begrebets betydning på det sociale område. Ved rehabilitering, er der tale om en tidsbegrænset indsats, hvor man måske tidligere ikke havde en konkret tidshorisont. Noget af det nye ved rehabiliteringsbegrebet og

6 5 implementeringen af dette, er den koordinerende og gennemgående sagsbehandler samt ressourceforløbet, og det er en del af vores forforståelse at rehabilitering har medbragt store forandringer i praksis, grundet den nye førtidspensionsreform. Samfundet er midt i en økonomisk krise, og vi har de seneste år hørt om besparelser i alle dele af den offentlige forvaltning. Derfor har vi en forforståelse om, at den nye arbejdsmetode og rehabilitering som begreb, også kan være et udtryk for besparelser inden for den offentlige sektor. Den økonomiske situation kan have bragt større fokus på effektivisering samt et mål om at skabe positive resultater, bl.a. ved at bringe borgere på overførselsindkomster tættere på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Det er ikke vores opfattelse at rehabilitering udelukkende har vundet indpas pga. kommunernes økonomi og behov for besparelser, men vores forforståelse er, at det økonomiske aspekt uundgåeligt vil påvirke implementeringen af rehabilitering og valget af arbejdsmetoder. Desuden er vores forforståelse at samarbejdet i rehabiliteringsprocessen kan indeholde et magtaspekt i samarbejdet. Da sagsbehandlerne ud fra de lovmæssige rammer har et begrænset råderum, hvilket kan komme til udtryk som magtudøvelse overfor borgeren. Ud fra litteraturen på området, ser vi ligeledes nogle udfordringer i implementeringen af rehabilitering, herunder det store tværfaglige samarbejde der ligger til grund for eksempelvis rehabiliteringsteamets beslutninger. Emnebeskrivelse (fælles) Projektets overordnede emne er: Rehabilitering - Vejen tilbage til arbejdsmarkedet?. Hvidbogen beskriver mange forskellige perspektiver, men det overordnede kendetegn på rehabilitering er, at forløbet tilpasses til den enkelte borger (Hvidbog, 2004, s. 22). Vi vil se nærmere på hvilke samfundsændringer der har ført til det stigende fokus på rehabilitering inden for beskæftigelsesområdet. Dette kommer som tidligere nævnt til udtryk i den nye førtidspensionsreform. Vi har i forhold til valg af rehabiliteringsdefinition valgt, at fokusere på borgerperspektivet samt det sammenhængende og koordinerende forløb med fokus på tværfagligheden. Hovedfokus i borgerperspektivet er at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. En af barriererne her kan være, om det er den professionelle eller borgeren der har definitionsmagten ift. hvad et meningsfuldt liv er. Der kan på baggrund af dette opstå et krydspres mellem sagsbehandler og borger hvis deres definitioner er modstridende. Der kan endvidere være et ulige magtforhold tilstede såfremt sagsbehandleren ikke kan indfri

7 6 borgerens ønsker. Et af de nye perspektiver inden for rehabilitering på beskæftigelsesområdet, som vi også vil fokusere på, er forløbet med en sammenhængende og koordinerende sagsbehandler samt ressourceforløbene. Et af formålene med det koordinerende og sammenhængende forløb er at borgeren oplever sammenhæng i rehabiliteringsindsatsen og at der hele tiden er fokus på borgerinddragelsen, hvor borgeren altid er i centrum. Problemformulering (fælles) Vi vil igennem projektet undersøge og afdække nedenstående spørgsmål: Hvad ligger til grund for det stigende fokus på rehabilitering inden for beskæftigelsesområdet? Hvordan kan en rehabiliteringsproces se ud i praksis og hvad er den koordinerende sagsbehandlers rolle heri? Hvorfor er samarbejdsprocessen vigtig i rehabiliteringsforløbet mod beskæftigelse? Hvilke udfordringer er der i arbejdet med rehabilitering? Metode (fælles) Formålet med dette afsnit er at belyse vores valgte dataindsamlingsmetoder. Vi vil belyse baggrunden for vores metodevalg samt redegøre og argumentere for fravælgelsen af andre. Vi har valgt at benytte den kvalitative tilgang i form af det kvalitative interview. Baggrunden for vores valg af metode er et håb om, at få omfattende og fyldestgørende informationer om, hvordan vores informanter oplever det rehabiliterende arbejde. Grundet vores valg af metode, er vi samtidig opmærksomme og påpasselige med, at vi ikke anvender informanternes udsagn til at generalisere på området, men blot viser et perspektiv. Da et kvalitativt interview kan udformes på forskellige måder, har vi haft mange overvejelser herom. Vi har gjort os overvejelser om hvorvidt det var mest hensigtsmæssigt med en uformel tilgang, hvor informanten løbende kan drage nye temaer ind i interviewet eller om vi skulle vælge en mere struktureret interviewform, hvor alle spørgsmål er formuleret på forhånd og rækkefølgen er fastlagt (Thagaard, 2004, side 87). I forhold til vores projekt, er vi kommet frem til, at det er mest relevant at benytte det kvalitative forskningsinterview, som er karakteriseret ved en delvis struktureret tilgang. Det vil sige, at vores hovedtema er fastlagt på forhånd, men rækkefølgen er fleksibel og kan ændres undervejs. Informanten har mulighed

8 7 for at tage temaer op, men oftest kun indenfor det emne vi som interviewere har valgt. På den måde opnår vi en form for dialog og samtale med informanterne (Thagaard, 2004, side 88). Det positive ved denne tilgang er, at selvom spørgsmålene og temaet er fastlagt på forhånd, så er der mulighed for at informanten kan tage temaer op i forlængelse heraf, hvilket kan være meget lærerigt for os. På den anden side, skal vi også have fokus på, at vi ikke bevæger os væk fra det valgte emne og de emner vi gerne vil have belyst. Vi har valgt enkeltmandsinterview, fordi det giver os mulighed for at få en personlig kontakt med informanten. Desuden behøver informanten ikke at tage hensyn til andres udsagn eller meninger. Informanten er alene om at besvare spørgsmålene og kan derfor fortælle om sine erfaringer, herunder både positive og negative oplevelser. Derudover kan vi med enkeltmandsinterviewet sikre os, at informanten ikke har misforstået vores spørgsmål og derfor kommer med de rigtige besvarelser (Thagaard, 2004, side 88). Vi har lavet en aftale med informanterne om, at fremsende interviewguiden inden vores interview. På den måde har informanterne mulighed for at forberede sig og komme med afklarende eller uddybende spørgsmål. Vi har forinden interviewene gjort os nogle etiske overvejelser i forhold til udformning, rammer og anonymisering. Især forinden borgerinterviewet havde vi gjort os mange overvejelser. Da interviewet er personligt, kræver det at borgeren føler sig tryg ved at tale med os. Vi havde mulighed for at foretage interviewet hjemme hos borgeren, hvilket vi mener var en fordel, da borgeren kunne føle sig tryg og tilpas. Hun ønskede ikke at være anonym. Efter en etisk refleksion besluttede vi dog, kun at benævne hende med fornavn igennem projektet, for at bevare en del af hendes anonymitet. Vi har ligeledes valgt at anonymisere navnet på det botilbud borgeren var tilknyttet, hvorfor det vil blive omtalt som "botilbud" gennem projektet. De resterende informanter ønskede ikke at være anonyme, og derfor er deres hele navne brugt igennem opgaven. Inden påbegyndelsen af interviewet gennemgik vi feltarbejdsaftalen med informanten, så vi forinden havde kendskab til deres holdning til vores brug af deres citater, offentliggørelse af projektet, optagelse, samt transskribering heraf. Alle informanterne godkendte forespørgslen om optagelse af interviewet på bånd, samt brug af direkte citater igennem vores projekt. Vi var dog opmærksomme på, at brugen af båndoptager, kan medvirke til et formelt præg (Thagaard, 2004, s. 100), men vi oplevede ikke at det var til gene for nogen af informanterne. Grunden til vores valg af brug af båndoptager var, at vi gerne ville transskribere interviewet til brug af citater i projektet. Vi var opmærksomme på at materialet

9 8 fra optagelserne ville udgøre en stor datamængde, og i det efterfølgende analysearbejde har vi udvalgt de dele, der var relevante i forhold til projektet (Thagaard, 2004, s. 100). Vi er opmærksomme på at interviewet ikke afspejler informanternes objektive holdninger, da vores mål med interviewene har været at komme i dybden med temaer vi ønskede information omkring (Thagaard, 2004, s ). Vi har været bevidste om at lægge interviewene forholdsvis sent i vores projektforløb, da vi på forhånd ville sikre os, at vi havde sat os ind i informanternes situation, da det er en forudsætning for et vellykket interview (Thagaard, 2004, s. 89). Vi aftalte desuden med informanterne, at vi efterfølgende vil sende dem et eksemplar af vores bachelorprojekt. Da vi igennem projektet har været nødsaget til at foretage nogle valg og fravalg ift. indhold og teori, har vi fravalgt at gå i dybden med rehabiliteringsteamet, som er en af de nye indsatser der er blevet implementeret grundet førtidspensionsreformen. Men da vi vil forsøge at belyse ændringerne omkring det koordinerende og tværsektorielle samarbejde som rehabilitering har medført, vil vi løbende komme lidt i berøring med de nye funktioner og ændringerne som rehabiliteringsteamet har medført. Vi vil gennem projektet identificere de nye ressourceforløb som svarende til et rehabiliteringsforløb. Overordnet kan vi definere et rehabiliteringsforløb inden for beskæftigelsesområdet som en langvarig, koordineret, tværfaglig indsats, der kombinerer sundheds- og genoptræningsindsatser, psykiatrisk udredning og behandling, hvor man arbejder med løsningen af belastende sociale problemer, samt beskæftigelsestilbud som revalidering, fleksjob mm. (Hvidbog, 2004, s. 15). Hvilket i store træk også er det der er fokus på i ressourceforløbene, se afsnit om ressourceforløb. Desuden har Dansk Socialrådgiverforening erklæret, at rehabiliteringsforløbet svarer til ressourceforløbene, som man har valgt at kalde dem i reformen ( Præsentation af teori (fælles) Vi har valgt at sætte sociologen Pierre Bourdieu, herefter kaldet Bourdieu, op mod sociologerne Høilund & Juul, da vi mener de har en spændende indgangsvinkel til magtperspektivet. Dette kan kobles til Tanja Dall's opfattelse af hvordan der kan opstå magt i samarbejdsprocesser mellem fagpersoner. Vi har valgt at anvende professor Ove K. Pedersens syn på samfundets overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat, da vi mener, at denne samfundsudvikling kan ligge til grund for implementeringen af førtidspensionsreformen og herunder rehabiliteringsbegrebet. Dette

10 9 underbygges af underviser Lars Paludan-Müllers argumentation omkring individualiseringstendensen i samfundet. Vi har valgt at anvende professor Nanna Mik-Meyers kritiske syn på sagsbehandlernes rolleskifte fra at være borgerens hjælper, til at blive facilitator. Dette er en udfordring vi skal være opmærksomme på som sagsbehandlere i praksis. Vi mener at dette stemmer overens med de intentioner vi ser i førtidspensionsreformen bl.a. med ressourceforløbene. Vi har valgt at anvende professorerne Elm Larsen & Horneman Møller for at belyse arbejdets betydning for individet, da førtidspensionsreformen har fokus på at borgerne skal nærmere arbejdsmarkedet. Antropolog og seniorforsker Pernille Hohnen anvender vi som kritisk modsætning til, om intentionerne med det brede beskæftigelsesfokus er realistisk i vores samfund. Erfaringer med metodevalg (fælles) Ud fra vores erfaringer gennem feltarbejdet og generelt med vores valg af emne, er vi til tider løbet på nogle udfordringer, da det hele er implementeret for nylig og da man i praksis ikke helt har fundet sin rolle i forandringerne. Desuden har vi haft en stor udfordring i at skulle afgrænse vores fokus igennem opgaven. Det er et meget bredt område, med mange forskellige og spændende emner. Det har krævet en del fravalg, men det har samtidig betydet, at vi igennem projektet hele tiden har haft fokus på at reflektere og diskutere hvilke muligheder vi havde inden for vores valgte fokusområder. Vi er derudover også løbet ind i den udfordring, at det har været svært at fremskaffe teori og litteratur på området, da det hele er meget nyt. Vi har derfor taget en del udgangspunkt i vores feltarbejde, lovgivningen, Hvidbogen, som beskriver rehabiliteringsbegrebet og udfordringerne hertil. Derudover har vi inddraget relevant social og samfundsfaglig litteratur, til at underbygge ovenstående. Vores formål med interviewet med den koordinerende sagsbehandler var, at det skulle være et enkeltmandsinterview. Men efter sagsbehandlerens ønske, var de to koordinerende sagsbehandlere til stede under interviewet. Vi har en hypotese om, at tilstedeværelsen af to personer på samme tid, kan have påvirket udfaldet af interviewet, da man let kan have en tendens til at læne sig op ad kollegaen i sådan en situation. Vi bemærkede bl.a. at de kiggede meget på hinanden og brugte hinanden til at bekræfte de udsagn de hver især kom med. Vi har en hypotese om at der kan være ting, evt. kritiske holdninger, der ikke kommer frem i et dobbeltinterview, hvorimod de ellers ville have sagt flere ting hvis det havde været et

11 10 enkeltmandsinterview. Omvendt kan det forekomme som en ressource at være to, da pågældende sagsbehandler i så fald ikke føler sig alene med sine holdninger hvad enten de er positive eller negative. Derudover var vores hensigt, at vi ville interviewe en borger der var i gang med et ressourceforløb, for at undersøge effekten af ressourceforløbet, samt hvilken betydning samarbejdsprocessen og herunder borgerinddragelsen havde for borgerens forløb. Dette var ikke muligt, da der ikke var nogen borgere der var interesseret i at deltage i et interview. Dette kan være fordi borgerne bruger meget af deres energi på at deltage i ressourceforløb og derudover kan det være grænseoverskridende at tale om personlige emner. Derudover kan det være problematisk at undersøge et forløb der stadig er så nyt, og hvor der ikke er nogen borgere der har færdiggjort et forløb, hvilket vil sige at vi ikke kunne måle hele effekten af et ressourceforløb. Vi har i stedet haft mulighed for at interviewe en anden borger, det viste sig dog, at borgeren er på førtidspension, men da hun har været igennem et rehabiliteringsforløb, mener vi fortsat at borgerens udsagn er relevante i forhold til projektet. Borgeren arbejder på nuværende tidspunkt hen imod uddannelse og derved på sigt at blive selvforsørgende. Vi har derfor haft mulighed for at anvende denne borgers syn på sin rehabiliteringsproces, samt betydningen af inddragelsen undervejs i forløbet. Selvom vi ikke har fået alle vores ønsker indfriet undervejs, har vi dog stadig kunne anvende vores materiale og det indsamlede feltarbejde til at underbygge vores problemstillinger. Videnskabsteori (fælles) Der findes 5 overordnede videnskabsteorier: positivismen, hermeneutikken, fænomenologien, socialkonstruktivismen og den kritiske tradition. De har hver sit fokus og betydning, og det er vigtigt at gøre sig klart, at videnskaberne har stor indflydelse på vores liv og vores selvforståelse (Pécseli, 2008, s. 14). I forhold til dette projekt, er valg af videnskabsteoretisk tilgang, derfor med til at påvirke hele projektets retning, herunder teori og valg af metodeindsamling. Den hermeneutiske retning har rødder i fortolkningen og var oprindeligt en række praktiske overvejelser om, hvad man skulle tage højde for i en tekst. Oversat betyder hermeneutik fortolkningslæren, det vil sige læren om hvad og hvordan man fortolker ordentligt (Pécseli, 2008, s. 31). Der er sammensat en generel model for hvad man gør, når man fortolker, som man ifølge hermeneutikken uundgåeligt gør hele tiden i sin dagligdag. Modellen kaldes den hermeneutiske cirkel (Pécseli, 2008, s. 32). Den hermeneutiske cirkel skal ses som en

12 11 dynamisk proces, hvor man hele tiden fortolker dele af eksempelvis en tekst. Processen har ikke nogen egentlig slutning da der altid kan inddrages nye fortolkninger (Pécseli, 2008, s. 33). For at opnå forståelse, må man igennem fortolkningsprocessen, hvor udgangspunktet er at man hele tiden går fra helhed til del og fra del til helhed. Man er ligeledes nødt til at se på den sammenhæng som enkeltdelene indgår i (Pécseli, 2008, s ). Martin Heidegger bruger begrebet forforståelse og pointerer at der altid går noget ud for vores fortolkning, og at det derfor aldrig vil være muligt at fortolke på bar bund (Pécseli, 2003, s. 41). Forforståelsen danner grundlaget for vores forståelse og omfatter alt hvad vi tror vi på forhånd ved, eksempelvis alt hvad vi tror vi ved om projektets emne. Når vi i projektet har valgt at arbejde med kvalitative interviews, er det vigtigt at vi hele tiden er opmærksomme på hermeneutikken. Vi er opmærksomme på, at vi har en forforståelse, såvel som dem vi interviewer, og at disse aspekter vil have betydning for resultatet og ikke mindst for vores fortolkning af resultatet. Det er vores hensigt at vi vil bruge den hermeneutiske cirkel til at opnå indsigt og forståelse af, hvad informanterne siger og dermed udbygge vores forståelse og sandsynligvis ændre vores forforståelse. Gennem processen vil vi forsøge at være opmærksomme på det vilkår, at vi aldrig helt kan frigøre os fra vores forforståelse. Betydningen af den hermeneutiske tilgang for projektet Baggrunden for hele projektet bygger på vores interesse og forforståelse omkring rehabilitering inden for beskæftigelsesområdet. Vi har derfor gennem projektet haft fokus på vores forforståelse og sat den i spil i forhold til emnet. Problemformuleringen er dannet ud fra vores forforståelse samt hypoteser omkring rehabilitering. På den måde har vi hele tiden bevæget os mellem del og helhed, for at skabe sammenhæng i projektet. Igennem vores interviews har vi særligt sat vores forforståelse i spil med informanternes forforståelse, hvilket har skabt en ny forståelse ud fra den hermeneutiske cirkel. Vi oplevede at informanternes forforståelser og oplevelser, af bl.a. udfordringerne ved arbejdet med rehabilitering, påvirkede vores forforståelse af arbejdet i praksis. Hele processen kan derfor ses som elementer fra den hermeneutiske tilgang, som samlet har ført til at vi har opnået større indsigt i emnet: Rehabilitering - vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

13 12 Præsentation af informanter Informant 1: Tanja Dall er socialrådgiver, cand. soc. adjunkt i socialt arbejde på professionshøjskolen Metropol. Vi anvender Tanjas udsagn i forhold til hendes kritiske syn på koblingen mellem rehabiliteringstankegangen på beskæftigelsesområdet. Desuden vil vi koble hendes kritiske tilgang til borgerinddragelse i rehabiliteringsperspektivet med teori omkring dette. Baggrunden for at vælge Tanja Dall som informant er, at hun har skrevet en del artikler om rehabilitering og desuden har en stærk holdning til de forandringer rehabilitering har medført. Informant 2: Mette Høgh og Sandie Sloth er koordinerende sagsbehandlere i Odense kommune. Vi vil gerne undersøge hvad den nye jobfunktion, som koordinerende sagsbehandler, går ud på og hvordan de skal hjælpe borgerne videre og nærmere beskæftigelse. Vi vil gerne høre mere om, hvordan borgerne inddrages og hvilke dilemmaer og udfordringer der er herved. Desuden vil vi gerne undersøge hvordan praksis oplever at rehabilitering er blevet en del af beskæftigelsesområdet og hvor meget forandring det har skabt. Informant 3: Pernille er borger og er i gang med et rehabiliteringsforløb i Odense kommune. Vi har i samråd med Pernille valgt kun at benytte hendes fornavn i projektet. Formålet med at interviewe Pernille er, at belyse hvordan et rehabiliteringsforløb kan sammensættes i praksis samt den foreløbige virkning heraf. Derudover vil vi gerne opnå større indsigt i hvordan Pernille har oplevet at blive inddraget i sit eget rehabiliteringsforløb, og hvordan denne inddragelse har haft betydning for hvor hun er nu.

14 13 Rehabilitering I nedenstående afsnit vil vi belyse udviklingen af rehabiliteringsbegrebet og derefter baggrunden for vores valg af definition af rehabilitering. Derefter vil vi anvende Ove K. Pedersens samfundsdiskussion, som baggrund for de samfundstendenser der har medført førtidspensionsreformen og herunder det nye fokus på rehabilitering indenfor beskæftigelsesområdet. Udvikling af rehabiliteringsbegrebet (Line) Rehabilitering har gennem de seneste årtier, som nævnt i indledningen, været igennem en stor udvikling og har vundet stor udbredelse inden for det sociale og sundhedsmæssige område både nationalt og internationalt. Der eksisterer derfor forskellige definitioner af begrebet og forskellige måder hvorpå man kan fortolke begrebet (Hjortbak m.fl., 2011, s. 6). Vi oplever, både ud fra teori og kendskab fra praksis, at der ikke eksisterer en klar fælles forståelse af begrebet mellem dem der arbejder med rehabilitering. Tanken er, at rehabilitering handler om at hjælpe mennesker med nedsat funktionsevne til at genvinde en plads i samfundet. Praksisomsættelsen af dette er ikke så enkel, bl.a. på grund af forskellige fortolkninger af begrebet og definitionsvariation mellem lande og organisationer (ibid., 2011, s. 6). I forbindelse med implementeringen af rehabilitering i Danmark, tog Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret i samarbejde med en lang række foreninger i 2004 initiativ til, at samle en bred kreds af fagfolk, som skulle forene deres viden om rehabilitering, for at skabe en fælles definition, hvilket blev til Hvidbogen (Hvidbogen, 2004, s. 2). Med skabelsen af hvidbogen blev der skabt et fælles nationalt grundlag, som man kan læne sig op af i arbejdet med rehabilitering. Efterfølgende var tanken, at man indenfor hvert område, havde mulighed for at udvikle og konkretisere dette grundlag, for på den måde at tilpasse arbejdet med rehabilitering i forhold til de forskellige målgrupper og praksisområder (Hvidbogen, 2004, s. 2). Valg af definition (Anika) For at forstå begrebets mange aspekter finder vi det interessant, at undersøge definitionens udvikling og se på forskellige definitioner af begrebet, for på den måde at underbygge vores valg af definition igennem projektet. Udover Hvidbogens definition af rehabilitering, henvises der i Danmark ofte til definitionen udarbejdet af World Health Organizations, herefter kaldet WHO (Hjortbak m.fl., 2011, s. 21).

15 14 WHO's definition bruges ofte omkring rehabilitering inden for sundhedsområdet. Vi har i det efterfølgende valgt at sætte de to definitioner, Hvidbogens og WHO's, op mod hinanden og vi vil derefter argumentere for vores valg af definition, som vil være udgangspunktet for projektet. WHO definerer rehabilitering således: "Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse" (Hjortbak m.fl. 2011, s. 21) MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforum Danmarks Hvidbog om rehabilitering, definerer rehabilitering således: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvidbog, 2004, s. 4) Der er nogle fælleselementer i de to rehabiliteringsdefinitioner, bl.a. har begge definitioner fokus på at borgeren skal opnå funktionsevner, men det er kun Hvidbogen der har fokus på at rehabilitering er målrettet, tidsbestemt, koordineret, sammenhængende og vidensbaseret (Hjortbak m.fl., 2011, s. 21). WHO's definition taler om, at borgeren skal gives de redskaber der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse, hvor Hvidbogen taler om, at rehabilitering er en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk (Hjortbak m.fl., 2011, s. 21). Ud fra vores fokus i projektet mener vi, at Hvidbogens definition og begrebet samarbejdsproces, stemmer bedst overens med vores fokus på vigtigheden af borgerinddragelse gennem hele rehabiliteringsforløbet. I Hvidbogens definition er der tale om, at rehabilitering skal baseres på borgerens hele livssituation, hvorimod WHO's definition taler om, at der skal iværksættes en række af indsatser, men ikke yderligere omkring sammenhængen i disse indsatser (Hjortbak m.fl., 2011, s ). Da vores projekt, og socialt arbejde i al almindelighed, baseres på helhedssynet, finder vi Hvidbogens definition mest nuanceret bl.a. fordi der står at: rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og

16 15 beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvidbog, 2004, s. 4). WHO beskriver målet med rehabilitering til at rette sig mod borgerens uafhængighed og selvbestemmelse hvor målet i Hvidbogens definition er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (Hjortbak m.fl., 2011, s ). Vi finder, i forhold til vores projekt, igen Hvidbogens definition mest nuanceret, da vi ser det som større fokus på borgerinddragelse at Hvidbogens rehabiliteringsmål er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Vi tolker indflydelse ved, at borgeren får mulighed for at definere hvad et meningsfuldt liv indebærer og dermed definere målet for rehabiliteringsforløbet. Da vores projekt handler om rehabilitering inden for beskæftigelsesområdet med fokus på bl.a. den koordinerende sagsbehandler, finder vi Hvidbogens definition mest brugbar da der lægges vægt på at rehabiliteringsprocessen kræver en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats, hvilket stemmer overens med de koordinerende sagsbehandleres funktion og overordnede mål. Derudover mener vi at Hvidbogens definition ligger mest op af helhedssynet samt at Hvidbogen definerer vigtigheden i at inddrage borgeren mest muligt. Hvidbogens definition (Anika) Når man kigger nærmere på definitionen fra Hvidbogen, er der forskellige dele der kan specificeres nærmere. I definitionen står bl.a. at det omhandler borgere med risiko for at få betydelige begrænsninger i sin funktionsevne, vurderingen af hvornår der er tale om betydelige begrænsninger, vil være individuelt og ud fra hvor stor en betydning det har for den enkelte at kunne deltage i aktiviteter eller gøremål som vedkommende tidligere har kunnet (Hjortbak m.fl., 2011, s. 12). I samarbejdsprocessen er det helt centralt, at fagpersonerne arbejder ud fra et helhedssyn og har forståelse for borgeren og de pårørendes situation og udfordringer gennem rehabiliteringsprocessen (Hjortbak m.fl., 2011, s. 16). Udover de i definitionen nævnte perspektiver, er der andre vigtige faktorer man skal tage hensyn til igennem en rehabiliteringsproces (se afsnit: rehabiliteringsproces). For at kunne opnå helhed i rehabiliteringsprocessen bedst muligt, er det nødvendigt at arbejde tværfagligt og oftest også tværsektorielt (Hjortbak m.fl., 2011, s. 16). I rehabilitering og inden for socialt arbejde generelt, finder vi det vigtigt at sagsbehandleren og andre fagpersoner er opmærksomme på borgerens hele livssituation, også selvom hovedfokus er beskæftigelse. Reform af førtidspension og fleksjob (Anika) Som tidligere nævnt, trådte den nye førtidspensions reform i kraft 1. januar 2013, hvilket har bragt mange store forandringer, men også nye muligheder med sig. Et af hovedmålene ved

17 16 den nye førtidspensionsreform, er først og fremmest at unge ikke skal tilkendes førtidspension, men i stedet igennem en individuel og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb (AMS, 2012, s. 2-3). Rehabiliteringstanken er igennem førtidspensionsreformen blevet implementeret på beskæftigelsesområdet, der er blevet dannet rehabiliteringsteams, kommet koordinerende sagsbehandlere og fokus er på at udvikle borgeren og på samme tid inddrage denne hele vejen igennem forløbet (AMS, 2012, s. 3-4). Tidligere metoder er blevet erstattet af et rehabiliteringsforløb der skal afklare om borgeren skal have revalidering, fleksjob, igennem et af de ny-implementerede ressourceforløb eller som allersidste udvej skal tilkendes førtidspension jf. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, herefter kaldet LASB 25 a stk. 3 nr.1. Inden der kan træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal sagen fremlægges for rehabiliteringsteamet, hvilket er endnu en ny tilgang gennem den nye reform. Rehabiliteringsteamet laver en indstilling af afgørelsen men beslutningskompetencen ligger hos kommunen, jf. dog LASB 25 a stk. 6, hvor der står skrevet at kommunen træffer deres afgørelse ud fra rehabiliteringsteamets indstilling og at såfremt kommunen ikke følger teamets indstilling, skal sagen forelægges teamet på ny jf. LASB 25 a stk. 6. Jf. LASB 25 a stk. 1, står det beskrevet at alle kommuner skal oprette et rehabiliteringsteam, med det formål at sikre en tværfaglig koordinering med fokus på beskæftigelse og uddannelse. For at sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, skal teamet bestå af repræsentanter fra: beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet, regionen med en sundhedskoordinator samt undervisningsområdet når det handler om sager med borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse jf. LASB 25 a stk. 4 nr Hovedformålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker en tværfaglig koordinering, der skal være med til at sikre at borgeren får en helhedsorienteret behandling på tværs af forvaltninger og kommer bedst muligt nærmere beskæftigelse eller uddannelse jf. LASB 25 a stk. 2. Reformen har størst betydning for borgere under 40 år, da de nu kun kan få tilkendt førtidspension, hvis det er fuldstændig åbenlyst at deres arbejdsevne ikke kan videreudvikles. Borgere under 40 år, skal i stedet modtage en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb, som skal tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og barrierer for at afprøve og udvikle borgerens arbejdsevne (AMS, 2012, s. 2). Ressourceforløbene skal derfor anvendes til de borgere der er i risiko for at komme på førtidspension. Ressourceforløbet skal

18 17 udvikle borgerens arbejdsevne og bidrage med at borgeren på sigt kan komme i arbejde eller starte på en uddannelse. Ressourceforløb kan først tilbydes når kommunen kan dokumentere, at de tidligere indsatser og tilbud ikke har bragt borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Desuden skal der forinden vurderes om der findes andre indsatser der på kortere sigt kunne bringe borgeren i enten arbejde eller uddannelse (ibid., 2012, s. 5) Samfundstendenser (Line) Førtidspensionsreformen har, som tidligere nævnt, været med til at påbegynde implementeringen af rehabiliteringsbegrebet på beskæftigelsesområdet. Den rehabiliterende tankegang inden for beskæftigelsesområdet igennem førtidspensionsreformen, har vi prøvet at koble til tendenserne i samfundsudviklingen med fokus på Ove K. Pedersens konkurrenceperspektiv. Reformen har, som tidligere nævnt, medbragt store forandringer i praksis. Samfundet er i konstant udvikling og med den nye førtidspensionsreform er man i vores samfund begyndt at bevæge sig væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension, men hvor fokus i stedet er på, at hjælpe borgeren med at få et selvstændigt liv med tilknytning til arbejdsmarkedet (AMS, 2012, s. 3). Intentionerne med implementeringen af førtidspensionsreformen, herunder hele rehabiliteringstankegangen, hvor man ønsker borgeren nærmere beskæftigelse, kan kobles til Ove K. Pedersens diskussion omkring den samfundsmæssige udvikling fra en velfærdsstat mod en konkurrencestat. Ove K. Pedersen argumenterer for, at man kan karakterisere den danske stats udvikling ved, at der sker en bevægelse fra velfærdsstaten i retningen af en stat, som han betegner konkurrencestaten (2011, s. 12). Han mener blandt andet, at denne udvikling er forbundet med et skifte i menneskesynet. I konkurrencestaten opfattes mennesker som rationelle og egennyttige i forhold til at realisere sin egen nytte og interesse, hvor man i velfærdsstaten definerede mennesket som enestående og enkeltstående (Pedersen, Ove K, 2011, s. 32). Borgerne i konkurrencestaten, bærer derfor også en stor del af ansvaret for at realisere sin egen nytte i samfundet, hvilket kan kobles til samfundsudviklingen mod en stigende individualiseringstendens. Lars Paludan-Müller argumenterer for, at samfundet, herunder arbejdsmarkedet, igennem den sidste tid, er blevet præget af en individualiseringstendens, hvor der er et konstant krav om, at alle borgere skal bidrage med noget (2012 s. 143). Den stigende individualisering, betragtes langt hen af vejen som værende positiv, da man har større mulighed for at definere sig selv. Men på den anden side, betyder det, at mange samfundsproblemer skyldes det enkelte individ, såsom arbejdsløshed. Arbejdet

19 18 bliver koblet sammen med selvrealisering og tanken om, at man skal kunne klare sig selv (Paludan-Müller, L, 2012 s ). Diskussionen omkring udviklingen af menneskesynet og den stigende individualisering, er et udtryk for hvordan samfundet er igennem en udvikling, hvilket igen kommer til udtryk med indførelsen af førtidspensionsreformen og det stigende fokus på rehabilitering. Rehabiliteringstankegangen, har fokus på at borgere skal opnå et selvstændigt og meningsfyldt liv og i førtidspensionsreformen er intentionen, at flere borgere ved hjælp af ressourceforløbet, skal komme nærmere beskæftigelse eller uddannelse (AMS, 2013, s.3). Der er således sket et skift i menneskesynet, hvilket har betydning for hvordan man opfatter borgerne i samfundet. Konkurrencestaten adskiller sig fra velfærdsstaten på en del områder, blandt andet ved, at konkurrencestaten søger at mobilisere både befolkningen og virksomhederne til at deltage aktivt i den globale konkurrence, hvor velfærdsstaten i stedet forsøgte at beskytte befolkningen og virksomhederne mod konjunkturudviklinger i den internationale økonomi (Pedersen, Ove K, 2011, s. 12). Konkurrencestaten søger også at gøre den enkelte borger ansvarlig for sit eget liv og hvis borgerne ønsker at være en del af fællesskabet sker dette igennem arbejdet (ibid., 2011, s. 12). Dette kan kobles med intentionerne med førtidspensionsreformen, hvor borgerne skal leve et selvstændigt liv og derudover forhåbentlig undgå at ende på førtidspension, men i stedet blive en del af arbejdsmarkedet (AMS, 2012, s. 3). Borgerne kan først modtage førtidspension, når alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet er udtømte (ibid., 2012, s. 3-4). På den måde ligger regeringen op til, at reformen giver borgerne mulighed for at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet, som Ove K. Pedersen argumenterer for vigtigheden af. Ove K. Pedersen argumenterer endvidere for, at hele opfattelsen og synet på de politiske reformer har ændret sig. I velfærdsstaten, skulle reformer gennemføres, for at skabe demokrati og lighed, i skabelsen af det gode samfund, hvor reformerne nu gennemføres, ud fra et konkurrencestatsperspektiv, for at skabe effektivitet og konkurrencedygtige økonomier (2011, s. 32). Man kunne ud fra Ove K. Pedersens syn, se reformen som et udtryk for en økonomisk effektivisering af det sociale område. Ud fra reformen giver man nogle borgere, der er i risiko for at ende på førtidspension, muligheden for at få tilknytning til arbejdsmarkedet bl.a. gemmen ressourceforløb (AMS, 2012, s ). På den måde kan borgerne bidrage økonomisk til samfundet og samtidig være en del af fællesskabet. Reformen bliver derfor en mulighed for samfundet, på længere sigt, at sparre penge. Tanja Dall's udsagn

20 19 kan knyttes til ovenstående, da hun argumenterer for, at rehabiliteringstankegangen indenfor beskæftigelsesområdet er et led i en besparelsesstrategi: Det her rehabiliteringsbegreb, de her tiltag de er jo kommet som et led i en besparelsesstrategi [...] Tanken er selvfølgelig også, at hvis vi kan få samlet nogle af de her udsatte borgere op på et tidligere tidspunkt, så forhindrer vi altså også at nogle af dem ender på førtidspension. Vi sikrer forhåbentlig at flere af dem kan blive fastholdt i beskæftigelse, på en eller anden måde. Og det er altså en god investering på sigt Bilag 2, s Tanja Dall mener, at det stigende fokus på rehabilitering indenfor beskæftigelsesområdet er et led i en besparelsesstrategi. Men hun pointerer, at det samtidig også handler om at effektivisere på området, så vi på sigt får færre på førtidspension og flere i beskæftigelse (se afsnit: økonomiske udfordringer). Samfundet og de forandringer det underlægges er med til at påvirke indhold og tankegange i udspil og nye reformer fra regeringen, ligesom førtidspensionsreformen kan være et udtryk for. Man kan bl.a. knytte Ove K. Pedersens tanker omkring konkurrencestatens økonomiske fokus på fremsættelsen af reformer, samt reformens indhold og Tanja Dall's argumentation omkring det økonomiske aspekt i reformen og hele rehabiliteringstanken i reformen. Førtidspensionsreformen og det dertilhørende rehabiliteringsperspektiv, kan derfor være et udtryk for statens forandring hen imod en konkurrencestat, i hvert fald ud fra Ove K. Pedersens perspektiv. Delkonklusion (fælles) Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at rehabilitering har været igennem en udvikling fra at være mest knyttet til det sundhedsmæssige område, men nu er blevet et begreb der bliver brugt på flere områder, herunder på beskæftigelsesområdet. Rehabiliteringstankegangen er blevet implementeret igennem den nye førtidspensionsreform bl.a. igennem de nye indsatser med den koordinerende sagsbehandler og ressourceforløbet. Førtidspensionsreformen, er et udtryk for hvilke samfundstendenser der rører sig i vores samfund og er derfor med til at skabe forandringer på samfundsplan. Ove K. Pedersen argumenterer for, at vores samfund er i gang med at bevæge sig væk fra en velfærdsstat hen imod en konkurrencestat. Dette kan være et udtryk for, hvorfor reformen og herunder rehabilitering er blevet en så stor del af vores samfund. Det kan herunder også være et udtryk for en besparelsesoptik, hvor vi skal spare penge og derfor skal have effektiviseret og rehabilitere befolkningen. Målet er at de undgår at

21 20 komme på førtidspension, men i stedet bliver en del af arbejdsmarkedet, hvilket hænger godt sammen med konkurrencestatens perspektiv. Vi kan derfor konkludere at grunden til det stigende fokus på rehabilitering inden for beskæftigelsesområdet, skyldes samfundsændringerne der har ført til implementeringen af den nye førtidspensionsreform og herunder indføringen af rehabiliteringsbegrebet. På baggrund heraf kan det konkluderes, at samfundet er i gang med en udvikling, der bl.a. kan knyttes til Ove K. Pedersens overvejelser om samfundets bevægelse mod en konkurrencestat. Rehabilitering og praksis (Line) Vi vil nedenfor belyse nogle af de områder af praksis, der er blevet berørt af førtidspensionsreformen og hvor rehabiliteringstankegangen er blevet implementeret. Vi vil derfor komme ind på en nærmere beskrivelse af den koordinerende sagsbehandler og ressourceforløbene. Vi vil desuden gennemgå lovgivningen på områderne, samt litteratur og interview fra praksis. Derudover har vi skildret hvordan et rehabiliteringsforløb kan se ud, og hvilken betydning det har haft for den borger, vi har interviewet. Koordinerende sagsbehandler Lovgivning Den koordinerende og gennemgående sagsbehandler, herefter kaldet den koordinerende sagsbehandler, er blevet en realitet i praksis grundet implementeringen af ressourceforløbene, som er et vigtigt led i førtidspensionsreformen. Det er beskrevet i lovgivningen at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til de borgere, der deltager i et ressourceforløb jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herefter kaldet LAB, 68 c. Den koordinerende sagsbehandlers opgaver er, at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, som beskriver den tværfaglige indsats, sammen med borgeren, jf. LAB 30 a stk. 4, og derudover også varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med borgeren jf. LAB 68 c. Derudover skal den koordinerende sagsbehandler også sørge for, at indsatsdelen justeres efter borgerens aktuelle situation og behov, og bistå borgeren med at gennemføre rehabiliteringsplanen, hvilket også indebærer at bistå med at realisere borgerens uddannelses- og beskæftigelsesmål jf. LAB 68 c. Lovgivningen lever godt op til Hvidbogens tanker omkring koordinatorfunktionen. Koordinatorfunktionen skal have ansvar for gennemførelsen af rehabiliteringen som en helhed, hvor der tages udgangspunkt i borgerens beslutninger. Koordinatoren skal derudover

22 21 også sikre, at der er sammenhæng i processen og at der er et fokus på rehabiliteringsmålet (Hvidbog, 2004, s. 38). Hvilket er en stor del af intentionen med de koordinerende sagsbehandlere i praksis på beskæftigelsesområdet. Koordinatorfunktionen skal yderligere sørge for, at borgeren deltager i beslutninger om forandringer og sørge for at borgeren kan finde rundt i, hvilke muligheder der er for indsatser mm. Desuden er det også vigtigt at koordinatoren løbende tager hensyn til borgerens evner og behov (Hvidbog, 2004, s. 38). Lovgivningen ligger netop op til disse perspektiver, da de koordinerende sagsbehandlere i samarbejde med borgeren skal stå for koordinering og opfølgning, samt justere indsatsen i forhold til borgerens situation og behov jf. LAB 68 c. Den koordinerende sagsbehandler i praksis I Odense kommune har man, som lovgivningen påpeger, ansat nogle koordinerende sagsbehandlere, som skal varetage koordineringen af de borgere der er visiteret til et ressourceforløb. Ud fra interviewet med de to koordinerende sagsbehandlere, fandt vi ud af, at implementeringen af nogle af de nye tiltag, herunder funktionen som koordinerende sagsbehandler og ressourceforløbene, stadig er i gang i praksis. Mette Høgh nævner nedenfor hvilke udfordringer der er forbundet med hele implementeringen: det er da ikke nogen hemmelighed at det for os også handler om at vi skal finde vores rolle i det og hvad er det nu lige man skal lave når man er koordinerende sagsbehandler?! Funktionen bliver flyttet nu fra her og kommer over i sygedagpengeafsnittet [ ], så der er jo også nogle udfordringer i for kommunen at finde ud af hvor denne opgave skal ligge rent organisatorisk, hvor skal den høre ind under og hvad har man kompetence til at bevilge Bilag 4, s. 83. Mette Høgh fortæller, at de stadig er i gang med at finde deres rolle som koordinerende sagsbehandler og finde ud af præcis hvad deres arbejdsopgaver indeholder. Der er også nogle helt organisatoriske udfordringer i forhold til, hvor de fysisk skal være placeret samt hvilke bevillingskompetencer de har som koordinerende sagsbehandlere. Der eksisterer derfor stadigvæk nogle udfordringer for den koordinerende sagsbehandler i forhold til deres rolle. Udover de opstartsudfordringer der har været, er visionerne omkring den koordinerende sagsbehandler positive - især overfor borgeren. I rehabiliteringsprocessen var det tidligere kun borgeren og eventuelle pårørende, der var de eneste konstante og gennemgående personer (Hvidbog, 2004, s. 36). Der er ofte mange forskellige fagfolk inde over processen, hvilket kan skabe uklarhed omkring, hvem der er ansvarlig for gennemførslen af processen. Derudover

23 22 kan der opstå forvirring om, hvilket mål der arbejdets hen imod, da de forskellige fagfolk ofte kun har fokus på målet i den del af processen de selv deltager i (se afsnit: udfordringer ved kommunikation og koordinering). Det har ofte været borgeren selv, der har varetaget koordineringen, det kan for borgeren opleves som en stor psykisk belastende situation, da de oveni kæmper med enten en fysisk, psykisk eller social funktionsnedsættelse (ibid., 2004, s ). Den koordinerende sagsbehandler, skal fungere som den gennemgående person i forløbet og varetage koordinatorfunktionen, så borgeren ikke skal fungere som koordinator i sin egen sag, hvilket Tanja Dall fortæller, er et af de store potentialer: Det helt store potentiale tror jeg bliver overfor borgeren, altså at de føler at der en person der har tråd.. snor.. hånd i alle de her ting der sker, fordi det har jo nogen gange været borgeren der har det haft den funktion ellers. Den eneste der har vidst alle de ting der er foregået, det har været borgeren og det har de jo kun i den udstrækning at de rent faktisk har kunnet gennemskue alle de ting der er foregået.. så der tror jeg helt sikkert at der er et potentiale for den koordinerende sagsbehandler Bilag 2, s. 76. Tanja Dall pointerer her, at den koordinerende sagsbehandler, kan få stor betydning for borgeren i forhold til, at de koordinerende sagsbehandlere har overblikket over borgerens sag, i stedet for at det er borgeren selv der skal have den koordinerende funktion. Koordinatorfunktionen skal derfor bidrage til en vellykket rehabiliteringsproces, da det er vigtigt, at der sker en målrettet og værdifuld koordinering, som skaber en sammenhængende proces i forhold til rehabiliteringens resultater for borgeren (ibid., 2004, s. 37). Hvilket den koordinerende sagsbehandler lever op til, da de skal bistå borgeren med at gennemføre deres ressourceforløb, ved hjælp af et koordineret og sammenhængende forløb (AMS, 2012, s. 6). Vi har spurgt ind til, hvilke tanker de koordinerende sagsbehandlere gør sig omkring deres funktion og hvordan de koordinerer i praksis, for på den måde at danne os et indtryk af hvordan den nye funktion som koordinerende sagsbehandler udmøntes i praksis. Sandie Sloth fortæller hvilke tanker der er med den koordinerende sagsbehandlers rolle: Vi skal forsøge at holde rede i alle de forskellige indsatser der er i gang, så de ikke kommer til at modarbejde hinanden Bilag 4, s. 83. Sandie Sloth fortæller, at det er vigtigt, at de holder øje med alle de forskellige indsatser borgeren er i gang med, for at sikre at der ikke er nogen der modarbejder hinanden. Mette Høgh uddyber videre omkring dette: