Ansøgningsskema for satspulje: Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer

Transkript

1 Ansøgningsskema for satspulje: Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer Frist for indsendelse af ansøgning 15. september 2011 kl. 12:00 Skemaet sendes elektronisk til mrk. Satspulje til indsatser om rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelser j. nr /1 Indeholder: Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 3: Budgetskema for hele projektperioden Skema 4: Budgetskema for hvert år Inden skemaet udfyldes, læses Vejledning til ansøgning for Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer. Vejledningen skal følges og alle rubrikker besvares. Skema 2 vedrørende projektbeskrivelse må højst fylde 10 sider.

2 Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Modelkommuneprojekt Unge, alkohol og stoffer 1. Projektets titel: RUSK Rusmiddelforebyggelse på Ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune 2. Ansøgerkommune: Svendborg Kommune Adresse: Navn på projektleder / koordinator: Svinget 14, 5700 Svendborg Mette Machon Balle Stillingsbetegnelse: Tlf. nr.: Afd. i den kommunale forvaltning: Navn på projektets juridisk ansvarlige person: Stillingsbetegnelse: Tlf.nr.: Afdeling i den kommunale forvaltning Sundhedskonsulent / Mette.machon.balle@svendborg.dk Forebyggelsessekretariatet, Social og Sundhed Marianne Horstmann Sundhedschef Marianne.horstmann@svendborg.dk Forebyggelsessekretariatet, Sundhedsafdelingen Juridisk ansvarliges personlige underskrift (ikke med sort skrift): Sted: Underskrift: Dato: /

3 Kontaktperson: Navn: Mette Machon Balle Sundhedskonsulent 3. Projektlederen / koordinatorens uddannelse, baggrund, erfaring og kompetence: Indtil der ansættes en projektkoordinator vil sundhedskonsulent Mette Machon Balle fungere som projektkoordinator. Den projektkoordinator, der ventes ansat skal opfølge flg. kriterier: - Erfaring som projektleder - Erfaring med at arbejde på tværs af fagområder internt som eksternt ift. kommunen - Erfaring med processer ift. fx udarbejdelse af rusmiddelpolitikker, samarbejdsudfordringer mm. - Uddannelse som psykolog, antropolog eller lignende, så vedkommende er i stand til at rådgive de unge, supervisere studievejledere og andre rådgivere - Helst erfaring med kompentenceudvikling, rusmiddelforebyggelse og metoder som fx MI, BI, hashsamtalen mm. 4. Projektets varighed: Projektet forventes igangsat _01 / og afsluttet _31 /12 / Der ansøges for hele projektperioden om: 6. Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side: kr. (jævnfør budgetskema) Ja Nej X_ Der er ansøgt om økonomisk støtte hos: Der er bevilget X kr. i støtte fra Indgår der egenfinansiering i projektet: 8. Hvis svaret er ja til spørgsmål 6 eller spørgsmål 7, hvad er da projektets samlede budget for hele perioden: Ja _X Nej Samlet budget kr. Svarende til egenfinansiering på 18,6% 3

4 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Modelkommuneprojekt unge, alkohol og stoffer 1. Projektets titel: RUSK - Rusmiddelforebyggelse på Ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune 2. Formål Formål: 1. At fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne i et forpligtende samarbejde mellem Svendborg Kommune og ungdomsuddannelserne i kommunen 2. At afprøve om rusmiddelpolitikker, handleplaner og tidlig indsats på ungdomsuddannelserne kan styrkes gennem et forpligtende samarbejde mellem kommunen og de lokale ungdomsuddannelser 3. At udvikle metoder til at fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne og til en tidlig opsporende og rådgivende indsats overfor unge på vej ud i et problematisk forbrug 4. At ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune har en holdning til forbrug af alkohol og stoffer, som giver sig til kende i rusmiddelpolitikker, handleplaner og aktive handlinger ift. rusmidler, fx via aktiv opsporing og henvisning af unge, der er på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler Delmål: 1. At kortlægge omfanget af de unges anvendelse af og de forskellige aktørers holdninger til anvendelse af rusmidler på de enkelte uddannelser ud fra spørgeskemaundersøgelse og evt. fokusgruppeinterviews. Spørgsmålene og evt. afledte processer udarbejdes i et samarbejde mellem de unge, lærere og forældre på skolerne. 2. At kortlægge de kommunale og andre indsatser overfor målgruppen og vurdere deres effekt, med henblik på inddragelse og udvikling 3. At udvikle metoder til formulering af rusmiddelpolitikker og handleplaner, som tager udgangspunkt i drøftelser af og refleksioner over de forskellige aktørers forholden sig til brug af alkohol og stoffer og forskellige livsstiles konsekvenser for læring og personlig udvikling mv., og således at politikkerne og handlingsplanerne ikke alene retter sig mod at gøre for de unge, men først og fremmest sammen med de unge 4

5 4. At udvikle metoder til implementering af politikkerne og handleplanerne gennem etablering af rum og rammer for fortløbende dialog, refleksion og aktiviteter hos de involverede aktører (de unge, de voksne på skolerne, de unges forældre og de professionelle faggrupper i kommunen) 5. At kortlægge og udvikle de institutionelle kontekster hvordan fester vi, hvordan holder vi arrangementer ol., som påvirker de unge og håndteringen af rusmidler, således at de kan støtte op omkring et forebyggende rusmiddelmiljø 6. At udvikle metoder til samarbejde, koordinering og ideudveksling mellem ungdomsuddannelserne og kommunen, således at der skabes overordnet fælles tilgang og holdning til skolernes rolle i forb. m. udviklingen af et rusmiddelforebyggende miljø 7. At udvikle metoder til koordinering af samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne og mellem ungdomsuddannelserne og kommunen mht. den gruppe unge, der pendler mellem skolerne og anvendelsen af rådgivnings- og behandlingstilbud. 8. At gennemføre kompetenceudvikling af relevante aktører. Der fokuseres på facilitering af involverende og inddragende processer, således at der kan skabes anerkendende dialoger, refleksioner og aktiviteter i forbindelse med udformningen og den løbende implementering af politikker og handleplaner. 9. At gennemføre kompetenceudvikling af relevante aktører mhp at udvikle en tidlig opmærksomhed på forskellige livsstiles konsekvenser for læring og udvikling hos den unge. Envidere etablering af dialog med relevante unge om disse konsekvenser samt refleksioner over andre livsstiles andre muligheder 10. At udvikle egentlige tilbud om vejledning og rådgivning, herunder undersøge behovet for og indholdet af et akutberedskab, der er i stand til sætte ind med tilbud til truede unge med udgangspunkt i opnået viden om, hvordan denne vejledning og rådgivning skal foregå og med hvilket indhold og således at tilbuddene bygger bro mellem ungdomsuddannelserne og kommunens eksisterende ( og evt. tilrettede) tilbud 3. Baggrund Svendborg Kommune har nogle særlige udfordringer omkring ungdomskulturen blandt unge i alderen år. Dette skyldes bla. at Svendborg Kommune tiltrækker unge fra nabokommunerne, herunder ø- kommunerne, når de unge bliver ca. 16 år og skal i gang med en ungdomsuddannelse. Der er derfor særlig god grund til at være opmærksom på, hvilken 5

6 rusmiddelkultur de unge har med sig hjemmefra og hvilken rusmiddelkultur, der skabes, når så mange unge mødes. Ses på de lokale sundhedsprofiler kan man blandt klasserne bl.a. se, at unge fra Ærø og Langeland Kommuner dels har en tidligere alkoholdebut, dels oftere får alkohol af deres forældre sammenlignet med landstallene. De unge i Svendborg Kommune følger landstallene. Ser man på de voksne, som i høj grad er med til at præge de unges tilgang til alkohol og rusmidler ses, at Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner generelt ligger massivt over landsgennemsnittet mht. alkoholindtag. Der sættes derfor i dette projekt både fokus på de unges rusmiddelkultur, men også på forældre og deres holdninger til brug af alkohol og rusmidler. Svendborg Kommune og ungdomsuddannelserne har tidligere haft samarbejde omkring rusmiddelforebyggelse i forskellige projekter. Projekterne har sat rusmiddelforebyggelse på dagsordenen i en periode, men har ikke formået at holde fokus udover projektperioden. Erfaringerne er bl.a., at der skal arbejdes fokuseret med et bestemt område, at der skal indgås forpligtende samarbejder på ledelsesniveau, og at der skal arbejdes rammesættende med rusmiddelforebyggelsen. Det igangværende Projekt Alkoholforebyggelse i kommunen (samarbejde mellem Svendborg, Ærø og Langeland kommuner) har internt i Svendborg Kommune fået sat politisk fokus på alkoholforebyggelse ikke mindst i lyset af resultaterne af sundhedsprofilerne. Dette projekt vil tage afsæt i erfaringerne fra Ung og Sund projektet i Odense Kommune, som bl.a. viser, at hvor stor betydning opbakning fra den enkelte skole har. Der arbejdes på at sætte rusmiddelforebyggelse på dagsordenen både på det politiske og ledelsesmæssige niveau og på det borgerinddragende niveau i form af de unge selv, forældrene og lærerne. Svendborg Kommune og ungdomsuddannelserne i kommunen er enige om, at tiden er moden til at indgå et forpligtende samarbejde, så vi i fællesskab kan arbejde målrettet på at få en sundere rusmiddelkultur blandt unge i kommunen. Alle ungdomsuddannelser inkl. det nyetablerede 10. klasse-center ønsker at indgå i samarbejdet. Alle har skrevet en motivering af deres deltagelse (se bilag). Udgangspunktet for samarbejdet er, at det er på de deltagendes præmisser. Kommunen 6

7 ønsker kun at levere det, som ungdomsuddannelserne vil have, og her tænkes særligt på den primære målgruppe, nemlig de unge. Projektet vil tage udgangspunkt i såvel teoretisk som empirisk viden om ændring af kultur og implementering af beslutninger og politikker på området. Projektet handler om at medvirke til forandringer i ungdomskulturen. At påvirke kulturer og subkulturer hos de unge således, at deres grundlæggende antagelser om og holdninger til, hvordan man forholder sig til og håndterer rusmidler i forskellige situationer og kontekster ændres. Skabelsen af et rusmiddelforebyggende miljø vil rette sig mod alle unge. Her tænkes særligt på at udfordre den (store) del af ungdomskulturen, hvor de unge ikke oplever det problematisk at håndtere rusmidlerne, som de gør. Vi har styr på det! Når vi vil have succes med at påvirke ungdomskulturen, og nogle af de grundlæggende antagelser om, hvordan de unge håndterer rusmidler, er vi nødt til at tænke i helheder, og det er nødvendigt, at de unge er hovedpersoner i forandringsprocessen. Når vi mener, at der skal tænkes i helheder, drejer det sig om at afdække de kontekster og relationer, de unge indgår i, og inddrage disse i processer, som også ændrer dem i retningen mod at skabe et rusmiddelforebyggende miljø. Det kunne fx dreje sig om, hvordan vi fester og afvikler arrangementer, og det drejer sig om holdninger og adfærd hos lærere, ledelse og forældre. Det er de unge, som skal være hovedpersoner i forandringsprocessen, da vi tager udgangspunkt i en antagelse om, at man ikke kan forandre andre man kan ikke diktere forandring. Man kan etablere rammer og rum, som giver de unge mulighed for at reflektere og komme i dialog om alternative måder at tænke om håndtering af rusmidler, så de kan prøve kræfter med andre grundlæggende antagelser man kan hjælpe dem til at få nye vaner og støtte dem i at fastholde disse. Dette stiller endvidere krav til ikke kun at tænke i den enkelte unge, men også i grupper af unge. Det er nødvendigt, at skabe grundlag for at de unge kan bakke hinanden op, når der skal ændres vaner, ligesom kontekster og relationer til andre skal indrettes på dette. Det er afgørende for projektets succes, at der i forbindelse med gennemførelse, tænkes i helheder omkring og involvering og inddragelse af de unge. Så projektet bliver et projekt med de unge, ikke alene for de unge. 7

8 Projektet vil derfor udvikle og afprøve nye metoder til inddragelse og involvering af alle relevante parter i en samskabende kulturændring ift. anvendelse og håndtering af rusmidler. Projektet skal således bidrage til, at der udvikles metoder til og rum for, at der i det daglige studieliv, såvel formelt som uformelt, kan ske en bevidst og reflekteret, løbende dialog omkring håndtering af rusmidler, med de unge som omdrejningspunkt. Projektet vil ligeledes udvikle nye metoder for vejlednings- og rådgivningstilbud til de unge. Der tages udgangspunkt i en afsøgning af viden om, hvordan denne vejledning og rådgivning kan foregå med størst mulig effekt. Implementeringen af den nye kultur, formelle og uformelle dialogfora, måder at udvikle politikker og handlingsplaner, aktiviteter som fører til reflekteret og bevidst håndtering af rusmidler samt nye metoder til rådgivning og vejledning og endelig en understøttelse af samspillet mellem ungdomsuddannelser og mellem ungdomsuddannelserne og Svendborg Kommune, vil ikke foregå som en særskilt aktivitet, men vil foregå løbende og allerede fra den første dag, projektet kører. Implementering af kultur handler her først og fremmest om italesættelse af rusmiddelforebyggelse sammen med de relevante involverede og skabelse af rum og rammer til denne fortløbende reflekterede bevidstgørelse om, hvordan man kan tænke og handle anderledes i forhold til rusmidler og stadig føle sig integreret i de grupper og sammenhænge, som er nødvendig for de unges oplevelse og udvikling af identitet. 4. Målgruppe(r) Den primære målgruppe er unge i alderen år, dvs. de unge, der har forladt 9. klasse og er fortsat i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse. Der er indgået samarbejde med alle ungdomsuddannelser i Svendborg Kommune og 10. klasse Centeret. Den sekundære målgruppe er lærere og ledelse på ungdomsuddannelserne samt de unges forældre 5. Deltagende ungdomsuddannelsesinstitutioner NB! Underskrevne samarbejdsaftaler skal medsendes som dokumentation. Se bilag 4. Der skal deltage min 3 uddannelsesinstitutioner. Navn: Svendborg Gymnasium Type: Gymnasial uddannelse Antal elever: STX: 989, HF 112, i alt 1101 elever Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Uddannelsesleder Marianne Stobbe ma@svendborggym.dk Navn: Sydfyns Erhvervsforskole Type: Produktionsskole Antal elever: 168 Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Forstander Kjeld Rommerdahl, kr@se-f.dk Pædagogisk leder Hans-Erik Hansen, heh@se-f.dk Navn: Svendborg Erhvervsskole. Type: Gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelser 8

9 Antal elever: HHX:571, HTX: 290, Merkantilt EUD (HG): 244, Teknisk EUD: 931, ialt 2036 elever Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Udviklingschef, Erhvervsgymnasierne, Jerry Rune, Udviklingschef, Erhvervsuddannelserne, Bente Hye Nielsen, Navn: VUC Svendborg Type: Gymnasial uddannelse Antal elever: 234 (ikke alle fuldtidskursister) Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Afdelingsforstander Gunna Funder Hansen, Navn: 10. klasse Centeret,Svendborg Kommune Type: 10. klasse Antal elever: 120 Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Afdelingsleder Annette Nordfred Eriksen Navn: CSV Sydøstfyn (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) Type: Ungdomsuddannelse Antal elever: 80 Kontaktperson på uddannelsesinstitutionen: Jens Schrøder, centerleder, 6. Tiltag og aktiviteter Projektet er opdelt i følgende faser Fase 1. Projektopstart (jan marts 2012) 1. Etablering af projektorganisation (styregruppe, projektgruppe, følgegruppe og lokale samarbejdsfora på ungdomsuddannelserne) 2. Fokus på, at projektorganisationen skal være dynamisk så den afspejler behovet for samarbejdet. Løbende udvikling af hensigtsmæssige metoder til samarbejde, koordinering og idéudveksling kommunen og ungdomsuddannelserne imellem. 3. Styregruppemøde, hvor projektgrundlaget etableres og formål og mål drøftes og præciseres. Endvidere udarbejdelse af skitse til projektplan og planlægning af projektets fase 1 og fase Kick-off events på ungdomsuddannelserne Fase 2: Kortlægning af anvendelse af rusmidler og tilbud om rådgivning og vejledning (marts juni 2012) 1. Kortlægning af holdninger til og faktisk anvendelse af rusmidler på ungdomsuddannelserne, herunder også de institutionelle kontekster, som påvirker de unges håndtering af rusmidler blandt de unge, udvalgte lærere og udvalgte forældre. Kortlægningen foretages således, at samme kortlægning kan foretages ved projektets afslutning. De unge, lærere og forældre involveres i planlægningen, bla. udformning af spørgsmål og temaer 2. Kortlægning af kommunens og andre institutioners 9

10 forskellige tilbud til de unge vedr. vejledning og rådgivning og rusmidler med fokus på synlighed og oplevet effekt 3. Information om afdækningen i møde med projektorganisationen og alle samarbejdsfora Fase 3: Kompetenceudvikling af udvalgte lærere og elever i forhold til facilitering af anerkendende og inddragende processer til udarbejdelse af politikker og handleplaner (maj sept 2012) 1. Temamøde for hver af skolerne for lærere/ledere/vejledere, som opkvalificerer dem ift. at kunne gennemføre anerkendende processer med eleverne omkring skabelse af dialog og refleksion vedrørende anvendelse af rusmidler. Der fokuseres også på opsporing se fase 5 pkt Temamøde for udvalgte unge, fx elevrådsmedlemmer eller andre interesserede på tværs af skolerne, som opkvalificerer dem ift. at kunne gennemføre anerkendende processer med de andre elever omkring skabelse af dialog og refleksion vedrørende anvendelse af rusmidler ift. udarbejdelse af politikker og handleplaner. 3. Udvalgte lærere/funktioner fra samtlige skoler gennemfører en kompetenceudvikling af fx tre dages varighed mhp. at kunne understøtte og coache såvel lærerkolleger som uddannede elever til at gennemføre anerkendende og involverende processer i forb.m. skabelse af dialog og refleksion samt aktiviteter omkring rusmiddelforebyggelse Fase 4: Gennemførelse af processer til formulering af rusmiddelpolitikker og handleplaner (sept dec. 2012) 1. Fælles temamøde om rusmiddelpolitik med deltagelse af styregruppe, projektgruppe, følgegruppe samt lokale samarbejdsfora, med oplæg om rusmidler, hvad en politik kan indeholde, hvordan den kan udformes og hvordan processen med udformningen kan gribes an på den enkelte skole. Der skabes involverende processer, som sikrer, at deltagerne aktivt inddrages i dialog og refleksioner. 2. Temadag, hvor der arbejdes konkret med udarbejdelse af rusmiddelpolitikker, på hver af skolerne med deltagelse af alle unge og alle relevante medarbejdere 3. Informationsmøde på hver skole med præsentation af den formulerede politik 4. Der arrangeres processer dels på hver skole, dels i forb.m. undervisningen i de enkelte fag, som operationaliserer politikken i handleplaner fx - En handleplan for skolen som helhed, herunder hvad gør vi hvad gør vi ikke hvordan understøttes handlingerne af måden, vi gør tingene på, taler om dem på osv. Endvidere unges roller, forældres roller og 10

11 læreres/ledelses rolle - En handleplan (refleksioner over muligheder) for hver af undervisningsfagene hvordan inddrages muligheder for dialog og refleksion vedrørende rusmidler i undervisningen Processerne beskrives med henblik på gentagelse for hver ny klasse som skal modtage undervisning i de enkelte fag. Der udveksles information mellem skolerne omkring de gennemførte processer, politikkerne og eksempler på handleplaner med henblik på øget fælles forståelse og forpligtelse. Fase 5: Udvikling af kompetencer til opsporing samt udvikling af relevante tilbud om vejledning og rådgivning (aug dec. 2012) 1. Kompetenceudvikling af samtlige lærere og udvalgte elever i forbindelse med at skærpe opmærksomheden ift. at forebygge negative konsekvenser af brug af rusmidler gennem opsporing af stor- og problematisk forbrug samt behov for behandling 2. På baggrund af kortlægningen af eksisterende tilbud om vejledning, rådgivning og behandling udvikles og justeres eventuelt i tilbuddene, med henblik på fx - Styrket indsats blandt studievejledere og UU-vejledere ift. Opsporing af storforbrug og problematisk forbrug og unge med behandlingsbehov Gennemførelse af korte forløb i den motiverende samtale Opkvalificering af studievejlederne til at opspore og køre korte forløb i den motiverende samtale. Der tages teoretisk afsæt i den motiverende samtale, hashsamtalen og brief interventionsmetoden - Specifikt tilbud om vejledning og rådgivning ift. alkohol og stoffer - Oprettelse af en form for akut beredskab Fase 6: Implementering af politikker, planer og tilbud om vejledning og rådgivning (jan okt. 2014) 1. Politikkerne og handlingsplaner gennemføres, og der gives vejledning og rådgivning. Endvidere sker en tidlig opsporing. Implementeringen indeholder aktiviteter på forskeligt niveau, fælles for projektet, fælles for den enkelte skole, fælles for klasserne og fagene, aktiviteter for unge sammen med unge, forældre og lærere. Elementer i aktiviteterne kunne være mentorordninger; ung til ung erfaringsudveksling; coaching i grupper og af enkelte unge; sociale aktiviteter, som fremmer integration 2. Kompetenceudvikling af relevante medarbejdere til at gennemføre elementer i politikker og handleplaner, som kræver særlige kompetencer 3. Afholdelse af møder i relevante samarbejdsfora med 11

12 henblik på koordinering og erfaringsudveksling samt skabelse af fælles forståelse og gensidighed på tværs af projektet. Fase 7: Evaluering og afslutning (okt nov 2014) 1. Evalueringen består af to elementer, en gentagen kortlægning af holdninger til og faktisk anvendelse af rusmidler på ungdomsuddannelserne og en egentlig evaluering af projektets effekt med henblik på en vurdering af skabelse af yderligere indsatsområder, til fremme af et rusmiddelforebyggende klima og kultur på ungdomsuddannelserne. 2. Afslutningskonference, hvor der inviteres ungdomsuddannelsesinstitutioner, kommuner, organisationer mfl., som kan have interesse i at høre om projektets resultater og erfaringer. 7. Projektets forankring Projektkoordinatorfunktionen forankres i Svendborg Kommunes Forebyggelsessekretariat, da man her har stor erfaring med indsatser/projekter vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, hvor der er behov for at arbejde på tværs af direktørområder, fagområder og med eksterne samarbejdsparter. Projektet forankres imidlertid også på ungdomsuddannelserne gennem udvikling af politikker og handleplaner samt gennem rutinisering af metoderne til at udvikle politikker og handleplaner, samt gennem erfaring med udførelse af handleplanerne. Forankringen sker endvidere gennem udvikling af nye (varige) måder at skabe vejledning og rådgivning på. Endelig sker forankringen gennem udvikling af procedurer for formelle og uformelle samarbejder og samspil mellem ungdomsuddannelserne og mellem ungdomsuddannelserne og kommunen. Se i øvrigt pkt Projektets organisering og bemanding Projektkoordinatoren ansættes i Forebyggelsessekretariatet, Svendborg Kommune Projektgruppe: Projektkoordinator En ung fra hver skole En studievejleder fra hver ungdomsuddannelse Misbrugsbehandler fra Ungeafdelingen En UU-vejleder Styregruppe: (Deltagelse på chefniveau for at sikre ledelsesmæssig opbakning) 2 unge valgt blandt projektgruppens unge Marianne Horstmann, sundhedschef Finn Boye, Socialchef Keld Hansen, Børn og Unge chef Jens Jacobsen, adm dir. Svendborg Erhvervsskole Jesper Vildbrad, rektor, Svendborg Gymnasium Kjeld Rommerdahl, Sydfyns Erhvervsforskole Gunna Funder Hansen, VUC Svendborg Anette Nordfred Eriksen, 10. klasse Centret 12

13 Følgegruppe: For at sikre forankring og sammenhæng med øvrige indsatser i kommunen såvel internt som eksternt, etableres en følgegruppe, der kan komme med sparring ift. oplevelser i det daglige arbejde med de unge før og efter de går på ungdomsuddannelserne og i deres fritid. Unge fra uddannelserne Kaj Kruse, nærpolitiet Annemarie Berntsen, Alkoholbehandlingen Leder, Ungeafdelingen Kristian Kunkel, SSP-konsulent Cathri Jepsen, Ungdomsskolen Lene Brund Skov, Rådgivnings- og Familiecentret Psykolog, De fynske gymnasiers sammenslutning Deltagere fra de omkringliggende kommuner, Ærø, Langeland og Fåborg Midtfyn 1-3 ungdomsuddannelser i Region Syddanmark Lokale samarbejdsfora På hver ungdomsuddannelse etableres et lokalt samarbejdsforum bestående af elever, lærere, vejledere/ledere og forældre (evt. i form af eksisterende bestyrelse eller lignende). 9. Eksterne samarbejdsparter Udover ungdomsuddannelserne kan der indtil videre peges på flg. samarbejdsparter: Ærø, Langeland og Faaborg Midtfyn Kommuner Produktionsskolen i Faaborg Midtfyn Kommune Socialog sundhedsskolen i Svendborg (den eneste ungdomsuddannelse i kommunen, som ikke har ønsket at deltage i projektet som aktiv deltager grundet anden projektdeltagelse. Skolen vil dog gerne inviteres ad hoc og suge ny viden og erkendelser ud af projektet.) De fynske gymnasiers sammenslutning Nærpolitiet 10. Plan for henvisning af unge, med behov for egentlig misbrugsbehandling Unge, der opspores med et problematisk og behandlingskrævende forbrug af alkohol og/eller andre rusmidler kan henvises til: - Ungeafdelingen, som er Svendborg Kommunes behandlingstilbud til unge i aldersgruppen år med misbrugsproblemer, når misbruget omfatter andre rusmidler end alkohol eller hvis alkoholmisbrug indgår i sammenhæng med anden rusmiddelbrug. - Alkoholbehandlingen Svendborg for unge, hvis misbruget helt overvejende omfatter alkohol 11. Formidling og kommunikation Projektet formidles løbende - via en central kommunal hjemmeside og decentrale hjemmesider på den enkelte skole. - via oplæg til politisk niveau - til eksterne samarbejdsparter (følgegruppen) Afslutningsvis formidles resultaterne af projektet: - via en slutkonference, hvor der inviteres bredt til erhvervsskoler og kommuner. - i den afsluttende evalueringsrapport, som også vil indeholde formidling af metodeafprøvningen i projektet. 13

14 12. Fra projekt til drift Ungdomsuddannelserne og Svendborg Kommune har på et indledende møde afholdt den 12. august 2011 aftalt, at projektet gennemføres med fokus på forankring og overgang til drift allerede fra begyndelsen. Den forankring, som finder sted i projektforløbet med udvikling og gennemførelse af politikker, gennemførelsen af planer, samt understøttet samarbejde mellem ungdomsuddannelser og Svendborg Kommune samt nye måder at rådgive og vejlede de unge (og ungdomsuddannelserne) på, forventes opretholdt efter projektophør og fortsat understøttet i et formelt samarbejde med deltagere fra ungdomsuddannelserne og kommunen og med sekretariat i Svendborg Kommunes Forebyggelsessekretariat. Alle deltagende ungdomsuddannelser og 10. klasse Centeret har skrevet en motivation for deres deltagelse. Disse er vedlagt i bilag. 13. Plan for hvert finansår Angiv en overordnet plan for de vigtigste aktiviteter for hvert finansår. 2012: Fase 1 (Januar marts) - Kick off events på alle skoler Fase 2 (marts juni) - Kortlægning af rusmiddelholdninger og forbrug - Kortlægning af rusmiddelforebyggende og behandlende tilbud i Svendborg Kommune - Informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med resultatet af kortlægningen Fase 3 (maj september) - Kompetenceudvikling af lærere og elever i anerkendende processer og facilitering af inddragelsesog involveringsprocesser (flere forløb med forskelligt indhold og omfang) - Kompetenceudvikling af udvalgte lærere og elever i coaching og støtteprocesser Fase 4 (september december) - Konference om rusmiddelpolitik og handleplaner - Processer med udvikling af politik på hver skole - Processer med udvikling af handleplaner - Udveksling af information om og læring af processerne og politikkerne mellem alle parter Fase 5 (august december) - Kompetenceudvikling af alle lærere og udvalgte elever i opsporing af rusmiddelforhold med negative konsekvenser for de unge - Processer til udvikling af specifikke tilbud om vejledning og rådgivning mv. - Etablering af tilbuddene 2013: Fase 6 (januar 2013 december 2013) - Gennemførelse af handleplanerne på skolerne gennem aktiviteter, dialoger, refleksioner ol. - Rådgivning og vejledning af de unge - Løbende erfaringsopsamling og ideudveksling - Kompetenceudvikling af procesfacilitatorer ol. ift 14

15 Skema 3: Budgetskema for hele projektperioden aktiviteter/ tiltag, hvor der skønnes behov for dette for at kunne gennemføre aktiviteterne/tiltagene - Løbende evaluering og dokumentation 2014 Fase 6 (januar 2013 oktober 2014) - Som beskrevet ovenfor i 2013 Fase 7 (oktober 2014 november 2014) - Evaluering af projektet, herunder en gentagelse af kortlægningen i fase 2. Endvidere evaluering af projektet med et fremadrettet fokus på justeringer og nytænkning ift. gjorte erfaringer - Udarbejdelse af dokumentation/rapport - Afslutningskonference Modelkommuneprojekt Unge, alkohol og stoffer 1. Projektets titel: 2. Regnskabsansvarlig: RUSK Rusmiddelforebyggelse på Ungdomsuddannelser i Svendborg Kommune Navn: Lone Samsø Larsen Tlf.nr.: okrlon@svendborg.dk 3. Revisor: BDO Kommunernes Revision, Fælledvej 1, Box 19, 5100 Odense 4. Projektledelse/- deltagelse: Aktivitetsomfang (antal) 1) Projekt koordinator 2) 375 lærere 3) 3060 elever Timetal og sats kr/år timer a 300 kr. pr. time Beløb i kr kr kr. Noter 1) Ift. uddannelsesbaggru nd mm. henvises til skema 1, pkt.3. Ansættelse i 2 år og 11 mdr. 4) Ungeafd. mm timer á 250 kr. pr. timer kr. 2)Frikøb af lærere m.fl svarende til 6,0 timer pr lærer pr. projekt år. 4) Frikøb af specifikke fagpersoner, primært rusmiddelbehandler fra ungeafdelingen (for at sikre rusmiddelfaglige kompetencer i projektet, samt sammenhæng til eksisterende rådgivnings- og behandlingstilbud til unge) 520t a 250 kr. i proj. perioden 15

16 5. Uddannelse, workshops, kurser o.lign. 5) Kick-off events på 6 skoler. 6 møder i alt 375 lærer elever 6) Kompetenceudvikling facilitering af anerkendende processer til udarbejdelse af politikker oghandleplaner En temadag for alle lærere, ialt 20 temadage a ca 20 deltagere En temadag for elevråd m.fl. 3 udd. dage for 30. lærere m.fl I alt 6 kursusdage (2 hold a 15) 7) Processer til formulering af rusmiddelpolitikker og handleplaner Temamøder på 6 skoler I alt 6 temamøder Arbejdsgrupper/workshop på 6 skoler vedr. handleplaner 8) Kompetenceudvikling vedr. opsporing og udvikling af tilbud Temadag for alle lærere, 20 temadage a ca 20 deltagere Temadag for elevråd m.fl 9) Kompetenceudvikling af studievejl og UU-vejl. - 3 x ½ temadag for 20 vejl kr kr kr. 6)Undervisning varetages af projektkoordinator og med eksterne indlæg. Ekstern indlæg 16 dage a kr. I alt )Undervisning varetages af projektkoordinator og med eksterne indlæg. 6 indlæg a kr. I alt kr. 8)Undervisning varetages af projektkoordinator 9)Undervisning varetages af projektkoordinator og med eksterne indlæg. 3 indlæg a kr. I alt kr. 10) Udvikling af vejl. og rådg. tilbud - Arbejdsgruppe/workshop 11) Implementering af politikker, planer, tilbud og vejl. og rådgivning. - aktiviteter fælles for projektet, fælles for den enkelte skole, fælles for klasserne og for fagene - kompetenceudvikling af relevante medarbejdere 11) Timepulje til varetagelse af implementeringen, svarende til 6 timer pr. lærer. 11) Ekstern bistand ifm implementering se pkt. 9 13) Afslutningskonference - formidling for udvalgte deltagere i projektet m.fl. 6. Aktiviteter 14)Samlet beløb for aktiviteter ) Kick-off events Kompetenceudvikling Udvikling af vejl. og rådg.tilbud Implementering Afslutningskonference Undervisningsmatr. (I alt aktiviteter kr.) 14) indeholder: Timer til lærere, 6.740t á 300kr. Timer til rådgivningstilbud til unge (Ungeafd.) 448t a 250 kr kr. Timer til UU-vejl. 72t a 250 kr kr. Ekstern undervisn kr. 16

17 Ovst. er indregnet i pkt. 4 og Kommunikation, formidling, materialer: 8. Rejser og transport inkl. opholdsudgifter: Materialer til formidling af projektets resultater fx vedr. kortlægningen, politiker, tilbud mv kr kr kr kr. Herudover: Forplejning ifm kompetenceudv., temadage mv. 880 dage/pers a 125 kr. I alt kr. Undervisningsmatr kr. mapper, værktøjer vedr. kommunikation og implementering mm kr. til formidling (hjemmeside, trykning af materialer mm) Rejse/Kørsels omk. Eksterne undervisere. 9. Serviceydelser inkl. konsulentbistand: 315 t á 1075 kr kr. Ekstern bistand ifm Fællesopstart, kickoff, kortlægning spørgeskema Undersøgelse/ gentagelse Processtøtte ifm gennemførelse af projektets fase Administration, revision: kr. Revisions omk. 11. Andet: 15)Kortlægning af anv. af rusmidler og tilbud - spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterview ved start og slut samt kortlægning af tilbud til unge 15) Ekstern bistand ifm. Spørgeskema undersøgelse se pkt. 9 Etablering af arbejdsplads projektkoordinator kr. ANSØGT BELØB I kr. ALT: NB. Der kan ikke ansøges om midler til særskilt ekstern evaluering, da Sundhedsstyrelsen forestår en ekstern, tværgående evaluering af den samlede pulje. 17

18 Skema 4: Budgetskema for hvert år Modelkommuneprojekt Unge, alkohol og stoffer Kommunens navn Projektledelse og (proj. koor) deltagelse (lærere) (Unge afd/uu-vejl. Egenfina nsiering 2012 Beløb i hele kr. Fra Sundhedsstyrelsen Egenfina nsiering 2013 Beløb i hele kr. Fra Sundhedsstyrelsen Uddannelse, kurser, workshops og lign. - Egenfina nsiering 2014 Beløb i hele kr. Fra Sundhedsstyrelsen Samlet beløb i hele kr. Egenfinan siering Fra Sundhedsstyrelsen , , , , , , , , , , , , , , , ,- Aktiviteter (eksterne undervisere, forplejning og undervisn matr.) Kommunikationsmaterialer mv , , , , , , ,- Rejser og transport inkl. opholdsudgifter , , , Serviceydelser, inkl. konsulentbistand , , , ,- Administration og revision Andet etablering af arbejdsplads I alt , , , , , , , , , , , , , , ,